Formålet med dette program for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser er at fremme udviklingen af de videregående uddannelsessystemer i støtteberettigede lande. Det tilstræbes også at styrke samarbejdet mellem de støtteberettigede lande og Den Europæiske Union (EU).

Rådets afgørelse 99/311/EF af 29. april 1999 om vedtagelse af tredje fase af programmet for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (TEMPUS III) (2000-2006) [Se ændringsretsakter].

Den Europæiske Union (EU) betragter de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser som vigtige områder for den økonomiske og sociale reform og iværksætter derfor denne tredje fase af programmet for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (Tempus III). Tempus III dækker perioden 1. juli 2000 til 31. december 2006 og afløser Tempus I og Tempus II.

Programmet Tempus III henvendte sig oprindeligt kun til de central- og østeuropæiske lande, de nye uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen og Mongoliet, som alle er omfattet af programmerne Phare og Tacis. Nu kan alle lande, der er omfattet af Tacisprogrammet, de lande på det vestlige Balkan, der er omfattet af Cardsprogrammet, og de lande i Euro-Middelhavspartnerskabet, der er omfattet af Medaprogrammet, også deltage.

Institutioner i Den Europæiske Union (EU), kandidatlandene og landene i gruppen på 24 vestlige industrialiserede lande, bortset fra EU-landene (Australien, Canada, Island, Japan, Liechtenstein, New Zealand, Norge, Schweiz og USA) kan udelukkende deltage i Tempusprojekter på grundlag af samfinansiering.

Mere konkret er formålet med Tempus III at fremme udviklingen af de videregående uddannelsessystemer i de støtteberettigede lande ved at skabe en bedre forståelse og knytte tættere bånd mellem kulturer ved at:

Tempus opfordrer institutioner i EU og partnerlandene til at involvere sig i gennemførelsen af fælles europæiske projekter af en varighed på højst tre år. Disse europæiske projekter skal i et konsortium have deltagelse af mindst 1 universitet fra et støtteberettiget land, 1 universitet fra et EU-land og et partneretablissement (universitet, virksomhed eller institution) fra et andet EU-lande.

Der ydes ligeledes økonomisk støtte til gennemførelse af en række strukturforanstaltninger og/eller supplerende foranstaltninger (bl.a. faglig bistand, seminarer, undersøgelser, publikationer, informationsaktiviteter). Disse foranstaltninger har til formål at støtte programmets mål, som bl.a. går ud på at bidrage til udvikling og omstrukturering af videregående uddannelsessystemer i de støtteberettigede lande.

EU yder endvidere støtte i form af individuelle stipendier med henblik på besøg, der skal fremme kvaliteten, udviklingen og omstruktureringen af undervisningen og de videregående uddannelser i de støtteberettigede lande. Støttemodtagerne kan være lærere, forskere, instruktører, universitetsadministratorer, højtstående ministerielle embedsmænd, uddannelsesplanlæggere og andre uddannelseseksperter.

Kommissionen fastlægger sammen med de ansvarlige myndigheder i de enkelte støtteberettigede lande de nærmere prioriteringer og målsætninger for Tempus III under hensyntagen til de pågældende landes nationale politik for økonomisk og social reform.

Kommissionen iværksætter Tempus III i overensstemmelse med disse prioriteringer og målsætninger. Ved udførelsen af denne opgave bistås Kommissionen af et rådgivende udvalg bestående af en repræsentant fra hvert EU-land og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

Kommissionen sikrer, at Tempus III harmonerer med og supplerer de øvrige foranstaltninger, der som led i bistanden til de støtteberettigede lande gennemføres på EU-plan, ikke mindst de aktiviteter, der varetages af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut. Kommissionen sikrer endvidere, at der sker en passende koordinering i forhold til de foranstaltninger, der gennemføres af lande, som ikke er medlemmer af EU, eller af universiteter og virksomheder i sådanne lande. Disse foranstaltninger kan under forskellige former omfatte deltagelse i projekter under Tempus III.

Referencer

Retsakt	Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato	Gennemførelsesdato i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Afgørelse 99/311/EF	29.4.1999 – 31.12.2006	-	EFT L 120 af 8.5.1999

Ændringsretsakter	Ikrafttrædelsesdato - Udløbsdato	Gennemførelsesdato i medlemsstaterne	Den Europæiske Unions Tidende
Afgørelse 2000/460/EF	22.7.2000 – 31.12.2006	-	EFT L 183 af 22.7.2000
Forordning (EF) nr. 2666/2000	7.12.2000 – 31.12.2006	-	EFT L 306 af 7.12.2000
Afgørelse 2002/601/EF	27.6.2002 – 31.12.2006	-	EFT L 195 af 24.7.2002

Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsrådet af 28. april 2010 – Rapport om den eksterne opfølgende evaluering af Tempusprogrammets tredje fase 2000-2006 [KOM(2010) 190 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Tempus III programmet blev opfattet som relevant med hensyn til de overordnede, specifikke og operationelle mål i programmet, og særligt med hensyn til hovedmålsætningen om at fremme reform og modernisering af videregående uddannelser på institutionelt plan. Programmets “bottom-up”-karakter gav mulighed for fastlæggelse af nationale prioriterede områder og for at tage hensyn til de forskellige trin og behov i omstillingsprocessen. Selvom programmets rolle inden for andre EU-politikker var klar, var der behov for at skabe yderligere sammenhæng til Erasmus Mundus-programmet.

Projektfinansieringen blev betragtet som tilstrækkelig, men man mente dog generelt, at støtteniveauet i Tempus III lå for lavt i forhold til de ambitiøse mål i programmet. Alligevel blev programmet anset for at være omkostningseffektivt særligt på grund af den multilaterale karakter, projektmetoder og forvaltningsmekanismer.

Tempus III har bidraget stærkt til udvikling af systemer for videregående uddannelse. Det har ligeledes bidraget til at give de videregående uddannelser en mere bred samfundsmæssig relevans ved at styrke kontakterne mellem de videregående uddannelser, erhvervslivet, forskning og innovation samt ved at fremme forståelse og tilnærmelse mellem kulturer. Det er underviserne, som især har fået udbytte af deres deltagelse, og programmet har bidraget til en modernisering af undervisningen og til at gøre denne mere åben over for behovene i samfundet og på arbejdsmarkedet. EU’s højere læreanstalter har haft det største udbytte af programmet med hensyn til øget internationalisering. Programmet har også bidraget positivt med hensyn til at styrke det regionale samarbejde mellem partnerlandene. Størrelsen, dækningsområdet af og det specielle ved programmet bevirkede, at der opstod et genkendeligt kvalitetsmærke ”Tempus”.

Derudover har programmet tilskyndet til bæredygtige partnerskaber inden for de videregående uddannelser mellem EU og partnerlandene. Interessenterne har vist sig villige til finansielt at forpligte sig på et højt niveau for at fortsætte de aktiviteter og netværk, der er etableret gennem programmet.

Der er dog forsat behov for yderligere reform af sektoren for videregående uddannelser samt af strukturen i de videregående uddannelser. Rapporten indeholder derfor en række anbefalinger, der bør inddrages i Tempus IV programmet.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 16. juli 2007 - Årsrapport om gennemførelsen af tredje fase af Tempusprogrammet i 2006 [KOM(2007) 420 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Tempusprogrammets budget for 2006 var på 53,45 mio. EUR. Programmets vigtigste aktionslinjer vedrørte tre prioriterede områder. Med hensyn til at styrke udbredelsen og udnyttelsen af programmets resultater har Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur benyttet en række værktøjer, f.eks. en ny brochure, nyt pr-materiale, en dvd om "Tempus in action" m.m. Der er blevet gennemført informationskampagner i de fleste partnerlande og i visse EU-lande. Kommissionen har ligeledes støttet sig på regionale undersøgelser og konferencer som den, der blev arrangeret i Amman (Jordan) i april 2006. At styrke kontrolaktiviteter i marken ledsages af bestræbelser på at styrke de regionale kontorers rolle. Næsten 80 projekter har haft kontrolbesøg fra de nationale kontorer, mens omkring 30 projekter mellem efteråret 2005 og foråret 2006 har haft besøg fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og Generaldirektoratet for Uddannelse og Kulturs administrative personale i fællesskab. Endelig bemærker Kommissionen, at forpligtelsesbevillinger og udbetalinger under Tempusprogrammet generelt set overholdt den fastlagte tidsplan.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. august 2006 – Årsrapport for Tempusprogrammet i 2005 [KOM(2006) 491 endelig – Ikke offentliggjort i EUT]. Tempusprogrammet 2005 blev gennemført med udgangspunkt i en række prioriterede områder.

Styrket inddragelse af de nationale myndigheder ved gennemførelsen af programmet: det kom frem, at Tempus spiller en vigtig rolle og fungerer som forsøgslaboratorium i forbindelse med samarbejde og reformindsats i partnerlandene. Kommissionen har udarbejdet en ny fremgangsmåde ved høring af undervisningsministerierne i partnerlandene for at styrke inddragelsen af de nationale myndigheder ved gennemførelsen af programmet. Som et resultatet heraf tæller udtalelser fra de nationale undervisningsministerier nu med i den endelige pointtildeling for projekterne og får en klart større vægt ved den endelige udvælgelse.

Styrkelse af de nationale Tempuskontorers rolle: de nationale Tempuskontorer i partnerlandene spiller en afgørende rolle ved gennemførelsen af programmet, idet de giver oplysninger til programbrugere og feedback til Europa-Kommissionen om igangværende projekter. I 2005 styrkede Kommissionen yderligere sit samarbejde med netværket af nationale Tempuskontorer, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af deres arbejdsprogrammer og for at inddrage dem stærkere i kontrollen med arbejdet i marken som supplement til Kommissionens aktiviteter og den tekniske støtte. Kommissionen udvalgte nye nationale Tempuskontorer i Kasakhstan, Kirgisistan og Tadsjikistan, og det nationale Tempuskontor i Rusland blev åbnet. Ved udgangen af 2005 var der nationale Tempuskontorer i aktivitet i alle Tempuspartnerlande.

Konsolidering af programmets styring: en af de vigtigste prioriteringer var at strømline den finansielle styring af programmet, der var blevet flyttet fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut i 2003 til Kommissionen efter ikrafttrædelsen af den nye finansforordning. For at sænke omfanget af aktiviteter til et niveau, der kan styres, vedtog man en drastisk sænkning af antallet af individuelle mobilitetsstipendier fra 800 til 150 pr. år. Der blev indført en vigtig ændring i vejledningen for ansøgere for at forenkle administrationen af individuelle mobilitetsstipendier, der betragtes som uddannelsesstipendier, som overføres i deres helhed til de udvalgte ansøgere som en engangsbetaling. I overensstemmelse med henstillingerne fra midtvejsevalueringen blev der iværksat et ambitiøst program for kontrol i marken, som var rettet mod 10 % af de løbende projekter, og som omfattede mere end 50 besøg på stedet. Resultaterne var positive, de fleste projekter opnåede gode resultater, og kontrollen i marken bekræftede, at igangværende projekter generelt når deres mål og er relevante for den nationale reformdagsorden. Målet er, at 60 % af de løbende projekter skal tilses af de nationale Tempuskontorer. Planlægningen af kampagnen 2005/2006 for kontrol i marken blev vedtaget i efteråret 2005. Kontrollen i marken vil omfatte Kommissionen, eksperter fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og de nationale Tempuskontorer i partnerlandene, hvilket giver Kommissionen bedre indblik i, hvad der sker ude på stedet. Endvidere blev der i forbindelse med forebyggende kontrol af programmet afholdt et uddannelses- og netværksseminar for koordinatorer af Tempus-Tacisprojekter udvalgt i 2004. Der blev afsluttet fem udvælgelsesprocedurer i 2005 med et stort antal ansøgninger pr. runde, hvilket viser, at programmerne fortsat tiltrækker interesserede. De omfatter udvælgelsesrunder for fælles europæiske projekter (udarbejdelse af læseplaner, styring af universiteter og opbygning af institutioner), strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger (udformning af systemer til kvalitetssikring, indførelse af mekanismer til meritoverførsel, opdatering af uddannelsesprogrammer, anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og styrkelse af internationalt samarbejde i overensstemmelse med retningslinjerne fra Bologna-processen) samt individuelle mobilitetsstipendier (videreuddannelses- og studieperioder, forberedende aktiviteter i forbindelse med fælles europæiske projekter og deltagelse i specifikke konferencer og seminarer). Der blev samlet bevilget et beløb på ca. 57 mio. EUR under Tempus. Der blev tildelt et samlet beløb på ca. 51,7 mio. EUR til udvalgte projekter.

Udbredelse af kendskabet til programmets resultater: Tempuswebstedet er blevet fuldstændig nydesignet og ajourføres regelmæssigt. Der er desuden blevet foretaget undersøgelser. Undersøgelsen af bæredygtigheden i programmerne for videregående uddannelser blev afsluttet ultimo 2005. Den giver ansøgere og projektkoordinatorer mulighed for at udpege faktorer, der bidrager til og sikrer bæredygtigheden i internationale samarbejdsprojekter inden for videregående uddannelser. Via undersøgelsen har man fået et nyt redskab, en håndbog om bæredygtighed, og en pr-folder. Yderligere to tematiske undersøgelser blev lanceret i 2005 med støtte fra Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut:

Der blev bestilt en video med titlen "Tempus in action" bestående af interviews med deltagere i projektet. Nationale kontaktsteder for Tempus i EU-landene spiller fortsat en vigtig rolle ved at fremme inddragelsen af højere læreranstalter i EU. Der blev afholdt informationsdage for Tempus i de fleste partnerlande og i en række EU-lande.

Videreførelse af arbejdet med det fremtidige Tempusprogram: arbejdet videreføres ud fra et ønske om at forlænge Tempusprogrammet, hvor der lægges stor vægt på institutionsbaseret universitetssamarbejde, og at inddrage studerende fra nabolande, ud over 2006. Videregående uddannelser har høj prioritet i EU's samarbejde med nabolandene.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. oktober 2005 – Tempusprogrammet i 2004 [KOM(2005) 515 – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Kommissionen forklarer, at dialogen og høringen af de myndigheder, der har ansvaret for de videregående uddannelser i partnerlandene, førte til forstærkede nationale prioriteter, som bør bidrage til at optimere programmets virkning for udviklingen af de videregående uddannelser i partnerlandene. Tempusprogrammet har spillet en afgørende rolle ved den støtte, der er ydet til partnerlandenes indsats for at sætte spørgsmålene fra Bologna-processen højt på deres reform-dagsorden. Kommissionen slutter, at den øgede støtte, der ydes for at fremme den individuelle mobilitet for undervisere på videregående uddannelser, og indførelsen af strukturforanstaltninger og supplerende foranstaltninger kombineret med dialog og nationale prioriteter har været med til at bekræfte Tempusprogrammet som foretrukket middel.

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 10. februar 2005 – Tempusårsberetning 2002 og 2003 [KOM(2005) 26 – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Dette er Kommissionens beretning om gennemførelsen af Tempusprogrammet i årene 2002 og 2003. På grundlag af meget positive eksterne evalueringer oplyser Kommissionen, at Tempus har gennemgået to sideløbende processer. Den ene har været videreførelsen af reformen af gennemførelsen af programmet, og den anden har været den vellykkede igangsætning og konsolidering af programmet i samarbejde med partnerne i Middelhavsområdet (inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet Meda). Kommissionen nævner ligeledes, at der er indført en ny type projekter (strukturelle og supplerende foranstaltninger). Tempus går nu ind i en konsolideringsperiode, og Kommissionen konkluderer, at programmet fortsat vil spille en central rolle under de nye geopolitiske omstændigheder i det nyligt udvidede EU.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet af 8. marts 2004 om interimsevalueringen af den tredje fase af Tempusprogrammet [KOM(2004) 157 – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Det vurderes i meddelelsen, at Tempusprogrammet, under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i modtagerlandene (dvs. Cards-, Tacis- og Medalandene), fortsat er et effektivt redskab til at imødekomme de videregående uddannelsers behov.

I Cards- og Tacislandene er overgangen kun delvis gennemført, og processen lider under en stagnerende økonomi, begrænset evne til at gennemføre reformer, utilstrækkelige sociale ydelser, afbrydelser af de offentlige tjenesteydelser og en høj statsgæld. Alt dette har indflydelse på statens investering i uddannelse. I Tacis- og Cardsregionerne er der flere studenter end nogensinde før, der påbegynder en videregående uddannelse, men statens investeringer i reelle tal udgør fortsat en tredjedel af niveauet for ti år siden.

I mange af Medalandene har den videregående uddannelse, selv om den historiske kontekst har været en helt anden, ligeledes lidt under en alvorlig mangel på finansiering. I de fattigste Medalande er den kroniske mangel på midler blevet forstærket af, at de internationale givere har været af den opfattelse, at uddannelsesstøtte skulle koncentreres om grundskolen og sekundærtrinnet, da dette måtte anses for mere omkostningseffektivt og mere rentabelt på kort sigt end investering i videregående uddannelse. Dette synspunkt har ændret sig i den senere tid, og støtte til videregående uddannelse anses nu for at være nøglen til sikring af bæredygtig udvikling.

Kommissionen påpeger, at der ikke er nogen væsentlig forskel på, hvordan de nationale prioriteter er blevet fastsat i de forskellige lande, men at der fortsat er forskel på de nationale prioriteters art og præsentation. I betragtning af at det har stor betydning for en vellykket gennemførelse af programmet, at der fastsættes nationale prioriteter, ansporer Kommissionen de videregående uddannelsesinstitutioner til at stille deres viden til rådighed for borgerne for at imødekomme de nye behov, der opstår som følge af samfundets udvikling.

I sin helhed har Tempusprogrammet nået de ønskede mål og opnået den overordnede virkning på reformerne af de videregående uddannelser. Især har de fælles europæiske projekter vist sig at bidrage til ændring af retlige og administrative bestemmelser inden for de videregående uddannelser. De bidrager også til større åbenhed og interesse for internationalt samarbejde i institutionerne, til reform af deres forvaltning, udvikling af læseplaner, uddannelse af beslutningstagere og til bæredygtige partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner i EU og de støtteberettigede lande.

For at styrke programmets virkning foreslås det i meddelelsen, at der lægges mere vægt på udveksling af information, udbredelse af resultater og snævrere forbindelser mellem universiteter og industri med særligt henblik på beskæftigelsesevne. Der foreslås også en sammenlægning af de fælles europæiske projekter under Tempus med efter- og videreuddannelsesprogrammer for lærere og udbredelse af nyskabende resultater. Det anerkendes ganske vist i meddelelsen, at Kommissionen for nylig har ydet en indsats for at strømline procedurerne, men det foreslås samtidig, at der indføres knap så strenge regler for tildeling af kontrakter og deres finansielle forvaltning.

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. februar 2003 – Tempus – Årsberetning 2001 [KOM(2003) 90 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Det nævnes i rapporten, at optagelsen af Cardslandene i Tempusprogrammet generelt har medført en betydelig stigning i antallet af projektforslag. Det understreges endvidere, at den reform, der er indledt i Kommissionen, har haft stor betydning for forvaltningen af programmet og gældende procedurer.

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Revisionsret, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 17. juni 2002 – Tempus (Phare/Cards og Tacis) Årsberetning 2000 [KOM(2002) 323 endelig - Ikke offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende]. Det fremhæves i beretningen, at universiteterne i Sydøsteuropa kan indtage en ledende rolle med hensyn til fremme af gensidig forståelse på tværs af kulturelle og etniske grænser og sikring af en mere effektiv anvendelse af knappe nationale menneskelige ressourcer gennem et øget akademisk samarbejde på regionalt plan.

See also