Undersøgelse af arbejdsstyrken

Beslutningstagningen i Den Europæiske Union (EU) på beskæftigelsesområdet afhænger i høj grad af sammenlignelige, pålidelige og rettidige statistikker. EU’s undersøgelse af arbejdsstyrken leverer oplysninger om situationen og tendenserne på EU’s arbejdsmarked.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet.

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE FORORDNING?

Den formulerer en harmoniseret metodik til indsamling af nationale statistikker om deltagelse i arbejdsmarkedet af personer på 15 år og derover samt om personer uden for arbejdsstyrken. Den fastlægger regler for og retningslinjer om forhold såsom undersøgelsens udformning, karakteristika, metoder og beslutningstagning for at sikre sammenlignelige resultater.

HOVEDPUNKTER

Dækning

EU’s undersøgelse af arbejdsstyrken dækker 33 lande: De 28 EU-lande, Island, Norge og Schweiz samt to kandidatlande (den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Tyrkiet). Det er den største europæiske stikprøveundersøgelse om husholdninger (dvs. et udvalg af husholdninger, der undersøges i forbindelse med en række forhold, såsom arbejdsliv, boligsituation, indkomst, sundhed osv.).

Den dækker alle borgere, der bor i private husholdninger (dvs. den medtager ikke hospitaler, kollegier osv.).

Gennemførelse af EU’s undersøgelse af arbejdsstyrke

De nationale statistiske institutter i EU-landene har ansvaret for:

Det sker i overensstemmelse med et fælles kodeskema, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 377/2008.

Eurostat yder støtte til de statistiske institutter ved at fremme harmoniserede begreber og metoder og udbrede sammenlignelige nationale og europæiske arbejdsmarkedsstatistikker.

Dataindsamling

Dataindsamling i forbindelse med EU’s undersøgelse af arbejdsmarkedsstyrken dækker forhold såsom:

Afhængigt af den undersøgte persons status (dvs. om personen er i beskæftigelse, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, såsom unge under uddannelse eller kvinder med familiemæssige pligter) indsamles forskellige typer oplysninger.

Data indsamles kvartalsvist og involverer ca. 1,8 millioner interview over hele Europa. Stikprøvefrekvensen i de deltagende lande svinger fra 0,2 % til 3,3 %.

HVORNÅR GÆLDER DENNE FORORDNING FRA?

Fra den 15. marts 1998.

Se Eurostats websted for yderligere oplysninger.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 577/98

15.3.1998

15.3.1998

EUT L 77 af 14.3.1998, s. 3-7

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1991/2002

10.11.2002

-

EUT L 308 af 9.11.2002, s. 1-2

Forordning (EF) nr. 2104/2002

19.12.2002

-

EUT L 324 af 29.11.2002, s. 14-19

Forordning (EF) nr. 2257/2003

12.1.2004

-

EUT L 336 af 23.12.2003, s. 6-7

Forordning (EF) nr. 1372/2007

23.12.2007

-

EUT L 315 af 3.12.2007, s. 42-43

Forordning (EF) nr. 596/2009

7.8.2009

-

EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14-92

Forordning (EU) nr. 545/2014

18.6.2014

-

EUT L 163 af 29.5.2014, s. 10-14

De ændringer og rettelser, som følger af forordning (EF) nr. 577/98, er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens forordning (EF) nr. 377/2008 af 25. april 2008 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet for så vidt angår den harmoniserede liste over de variabler, der fra 2009 skal anvendes ved indberetning af data, og anvendelsen af en delstikprøve til indsamling af data om strukturelle variabler og definitionen af referencekvartalerne (Den Europæiske Unions Tidende L 114 af 26.4.2008, s. 57-84).

Kommissionens forordning (EU) nr. 318/2013 af 8. april 2013 om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for årene 2016 til 2018 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (Den Europæiske Unions Tidende L 99 af 9.4.2013, s. 11-12).

seneste ajourføring 03.04.2015