Mod et indre marked for supplerende pensioner

1) MÅL

At forbedre de supplerende pensionsordninger afhængig af resultaterne af høringerne i forbindelse med grønbogen om supplerende pensioner (es de en fr) af 10. juni 1997, med henblik på at skabe et indre marked for supplerende pensioner.

At give mulighed for, at de supplerende pensionsordninger i højere grad drager nytte af det indre marked og euroen.

2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING

Meddelelse fra Kommissionen af 11. maj 1999: Mod et indre marked for supplerende pensioner (resultater af høringerne i forbindelse med grønbogen om supplerende pensioner i det indre marked).

3) INDHOLD

Alle EU-lande er enige om målsætningen om at opretholde et højt socialt beskyttelsesniveau. En af de største udfordringer i den forbindelse består i at kontrollere udgifterne til denne beskyttelse, samtidig med at den økonomiske og sociale samhørighed sikres, og der ydes et positivt bidrag til den økonomiske vækst.

Pensionsydelser udgør en vigtig del af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Som led i de statslige pensionsordninger tegner udgifterne sig for næsten halvdelen af de samlede sociale udgifter og svarer til mellem 9 og 15% af bruttonationalproduktet i medlemsstaterne. Denne andel vil formentlig stige stærkt som følge af befolkningens aldring.

Pensionsordningerne er generelt baseret på tre søjler:

• den første søjle består af sociale sikringsordninger;
• den anden af erhvervspensionsordninger;
• den tredje af personlige pensionsordninger.

Ordningerne under søjle 2 og 3 er supplerende ordninger, da de har til formål at supplere de offentlige ordninger.

Høringerne i forbindelse med grønbogen om supplerende pensioner afstedkom ca. 100 reaktioner fra EU-institutionerne, navnlig fra Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, men også fra medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og finanssektoren.

Kommissionen drog desuden nytte af høringerne den 11. maj 1999 forud for udarbejdelsen af en handlingsplan for de finansielle tjenesteydelser, som også dækker pensionsspørgsmålet [KOM(99) 232 endelig udg.].

Hvis det var op til medlemsstaterne at tilrettelægge deres pensionsordninger, som de ville, skulle Kommissionen sørge for, at der i forbindelse med de supplerende pensionsordninger var mulighed for at udnytte den frihed, det indre marked giver. Dette er på nuværende tidspunkt ikke tilfældet.

Den nuværende situation:

• Erhvervspensionsordninger er ofte underlagt investerings- og forvaltningsregler, som - uden at de pensionsberettigede derved opnår en bedre beskyttelse - hindrer fondene i at udnytte kapitalmarkederne og euroen effektivt ved investeringen af de modtagne bidrag. Derved begrænses afkastet af investeringerne, og pensionsomkostningerne øges.
• Arbejdskraftens mobilitet begrænses i vidt omfang af den måde, hvorpå de supplerende ordninger på nuværende tidspunkt er organiseret. Det er ofte vanskeligt at erhverve pensionsrettigheder og navnlig at overføre dem fra den ene medlemsstat til den anden.
• Den frie udveksling af tjenesteydelser fungerer næppe i praksis for så vidt angår supplerende pensionsordninger på grund af forskelle mellem beskatningsordningerne.

Kommissionen ønsker derfor at etablere en fællesskabsramme for supplerende pensioner, der kunne baseres på følgende tre centrale foranstaltninger:

- Vedtagelse af et forslag til direktiv vedrørende tilsynsregler for pensionsfonde: Når dette direktiv er blevet vedtaget, skal det:

• sikre den bedst mulige beskyttelse af de pensionsberettigede;
• lade pensionsfondene drage fuld fordel af det indre marked og euroen;
• garantere ligebehandling mellem udbydere af erhvervspensioner og undgå, at der opstår konkurrenceforvridninger i forhold til andre tjenesteydere, f.eks. livsforsikringselskaber;
• muliggøre gensidig anerkendelse af tilsynsordninger i medlemsstaterne (medlemskab på tværs af grænserne).

- Fjernelse af hindringer for arbejdskraftens mobilitet i EU Den manglende koordinering af de supplerende pensionsordninger udgør en reel hindring for arbejdskraftens mobilitet i EU.

Kommissionen finder det vigtigt at:

• forenkle betingelserne for erhvervelse af supplerende pensionsrettigheder og begrænse bidragsperioden;
• fastlægge fælles normer for overførsel af rettigheder;
• sikre en bedre koordinering af beskatningsordningerne og gensidig anerkendelse af disse;
• oprette et "pensionsforum" for at drøfte udfordringerne i forbindelse med arbejdskraftens mobilitet i EU.

- Koordinering af medlemsstaternes beskatningsordninger De nationale forskelle med hensyn til skattemæssig behandling af livsforsikrings- og pensionsprodukter, deres komplekse beskaffenhed og specifikke bestemmelser udgør betydelige hindringer for arbejdskraftens mobilitet. Når der ses bort fra muligheden for at harmonisere, og under hensyntagen til at medlemsstaternes skatteindtægter skal sikres, finder Kommissionen det nødvendigt, at man bestræber sig på at afskaffe national skattemæssig forskelsbehandling af produkter, der udbydes af institutioner (forsikringsselskaber, pensionsfonde), der er etableret i andre medlemsstater.

Med henblik herpå har Kommissionen og medlemsstaterne indledt et samarbejde for at undersøge, hvordan de væsentligste hindringer på dette område kan fjernes. Et prioriteret spørgsmål er den skattemæssige behandling af bidrag og præmier, som indbetales til institutioner, der er etableret i en anden medlemsstat end den, hvori medlemmet eller forsikringstageren bor. Spørgsmålet behandles inden for rammerne af Gruppen vedrørende Skattepolitik, som fungerer som et højtstående forum for drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne på det skattemæssige område.