Flexicurity — et afgørende element i moderniseringen af EU’s arbejdsmarked

RESUMÉ AF:

Fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed — KOM(2007) 359 endelig

RESUMÉ

HVAD ER FORMÅLET MED DENNE MEDDELELSE?

Den påpeger fire bestemte politikområder, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere kan drage fordel af flexicurity (*). For den førstnævnte betyder det en fleksibel arbejdsstyrke. For den sidstnævnte betyder det en vis grad af sikkerhed mod langtidsarbejdsløshed.

Meddelelsen fremlægger retningslinjer for, hvordan disse to mål kan nås.

HOVEDPUNKTER

Flexicurity-politikker kan anvendes ved:

pålidelige og fleksible kontrakter, der anvender moderniseret arbejdsret og kollektive aftaler

muligheder for livslang læring for arbejdstagerne for at gøre dem i stand til at beholde og kvalificere sig til de nye job, der bliver ledige

nationale politikker for at hjælpe midlertidigt arbejdsløse mennesker med at få nye job

moderne sociale sikringsordninger, som omfatter en tilstrækkeligt stor understøttelse og fremmer mobilitet på arbejdsmarkedet.

Flexicurity bør:

sikre balance mellem rettigheder og pligter for arbejdsgiverne, arbejdstagerne, jobsøgerne og myndighederne

tilpasses de specifikke vilkår, navnlig arbejdsmarkeder og forhold mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerne

reducere den store forskel mellem arbejdsmarkedets insidere og outsidere

anvendes på ansættelser og afskedigelser i en virksomhed og hjælpe med overgangen fra et job til et andet

fremme lige adgang til beskæftigelse for mænd og kvinder

fremme tillid og samarbejde mellem myndighederne og arbejdsmarkedets parter

sikre, at de økonomiske omkostninger og fordele forbundet med flexicurity fordeles retfærdigt mellem virksomheder, enkeltpersoner og de offentlige budgetter.

BAGGRUND

Flexicurity anses for at være et centralt element i gennemførelsen af EU’s strategi for vækst og beskæftigelse ved at hjælpe virksomheder og arbejdstagere med at tilpasse sig globaliseringens udfordringer og muligheder.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Flexicurity: en integreret strategi til at kombinere fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Formålet er at tage hensyn til både arbejdsgivernes og arbejdstagernes behov.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed — (KOM(2007) 359 endelig af 27.6.2007)

seneste ajourføring 28.10.2015