Online adgang til Europas kulturarv

Denne meddelelse giver en status på udviklingen af Europeana, det europæiske digitale bibliotek, der skal være offentlighedens samlede indgang til Europas kulturarv. Hovedemnerne er digitalisering, onlineadgang og bevaring af kulturelt materiale.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 11. august 2008 – Adgang til Europas kulturarv med et museklik: Hvor langt er vi nået i EU med digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring [COM(2008) 513 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Meddelelsen gør status på, hvor langt arbejdet er kommet, og hvilke opgaver der fortsat udestår i udviklingen af Europeana, det europæiske digitale bibliotek. Især vurderes de tiltag, som EU-landene skal iværksætte for at gennemføre Kommissionens henstilling 2006/585/EF af 24. august 2006 om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring, der blev vedtaget med Rådets konklusioner af 20. november 2008.

Europeana bliver en fælles, flersproget indgang til digitaliseret europæisk materiale. I 2007 tog udviklingen ny fart, særligt via oprettelsen af European Digital Library Foundation, der samler forskellige kulturområder. Demositet til Europeana blev publiceret i februar 2008 med et mål om at lancere en prototype i november samme år. Prototypen skal videreudvikles til en fuldt operationel tjeneste i løbet af de følgende to år.

De opgaver, der fortsat udestår i udviklingen af Europeana, omfatter:

medtagelse af ophavsretligt beskyttet materiale
mulighed for søgning og adgang til informationer på flere sprog
integrering af samarbejdsværktøjer
kendskabskampagner for Europeana over for den brede befolkning.

Med udgangspunkt i ovennævnte anbefalinger har EU-landene skabt fremskridt på følgende områder:

Digitalisering – De fleste EU-lande har udarbejdet oversigter over digitaliseringsaktiviteterne samt strategier og planer for digitaliseringen. Oversigterne bliver dog ikke systematisk anvendt, og strategier og planer indeholder ikke kvantitative mål. Der er behov for yderligere bestræbelser på disse områder samt vedrørende den økonomiske planlægning. Selvom nogle medlemsstater har afsat betydelige ressourcer til digitaliseringen, er der behov for yderligere finansiering. Det kan ske via offentlig-private partnerskaber eller via private sponsorater. Det er også afgørende, at digitaliseringstempoet fortsat øges. Til det formål har mange EU-lande etableret digitaliseringscentre.
Onlineadgangen – Mange af EU-landene enten har eller er i færd med at etablere nationale portaler, der kan fungere som knudepunkter til Europeana. De fleste EU-lande melder om igangværende arbejde vedrørende de standarder, som er nødvendige for at sikre interoperabilitet i hele Europa. Med henblik på at stille ophavsretligt beskyttet materiale til rådighed tager nogle medlemsstater skridt til at involvere rettighedshaverne til privat indhold i arbejdet. Hvad angår forældreløse værker synes fremskridtet dog at være begrænset. På det område har nogle EU-lande udtrykt ønske om en løsning på EU-plan. Ligeledes er der kun sket ringe fremskridt på området for erhvervelse af rettigheder til at digitalisere og give onlineadgang til værker, der ikke trykkes eller sælges længere, og vedrørende hindringer for anvendelse af værker, der er offentlig ejendom. Indsatsen bør øges især på det sidstnævnte område, da det er afgørende fortsat at kunne tilbyde adgang til den type værker.
Digital bevaring – De fleste EU-lande har taget hul på arbejdet med en digital bevaringsstrategi, og i visse tilfælde er der indført særlige planer for den digitale bevaring. Imidlertid er den driftsmæssige og finansielle opfølgning ofte begrænset. Et stort flertal af EU-landene tillader allerede gentagen kopiering med henblik på bevaring, og de resterende EU-lande overvejer at ændre den eksisterende lovgivning. Ligeledes har et stort flertal af medlemsstaterne ajourført deres lovgivning om lovpligtig deponering. Imidlertid varierer typerne af materiale, som er omfattet af lovgivningen om lovpligtig deponering, betragteligt fra land til land. Mange af EU-landene har også gennemført lovgivning, som tillader udvalgte kulturinstitutioner (oftest nationalbiblioteket) at foretage "web harvesting". Derudover er adgang til web harvest-materiale generelt begrænset pga. hensynet til intellektuelle ejendomsrettigheder og privatlivets fred.

Selvom EU-landene har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at gøre kulturel information tilgængelig online, kræves der en yderligere indsats, især med henblik på:

støttefinansiering og kvantitative mål for digitaliseringen
støtte til Europeana
lovgivningsmæssige og andre tiltag til fremme af digitalisering og publicering af forældreløse værker samt værker, der ikke længere trykkes og distribueres
tiltag til finansiering og organisering af den digitale bevaring.

Ekspertgruppen på Højt Niveau om Digitale Biblioteker, der blev etableret i 2006, har ydet praktisk hjælp til EU-landene ved gennemførelse af ovennævnte henstilling. Gruppen fokuserer i sit arbejde specielt på offentlig-private partnerskaber, videnskabelig information og ophavsretsanliggender.

For at kunne videreudvikle Europeanas servicetilbud, er der behov for en teknisk videreudvikling, særligt med henblik på at indføre digitaliserings- og bevaringsteknikker af bedre kvalitet og til lavere pris. Kommissionen har støttet processen via EU's rammeprogrammer for forskning og udvikling samt eContentplus programmet. Kommissionen har udvist vilje til fortsat støtte via politiske tiltag og finansieringsprogrammer til udvikling af Europeana og andre projekter, der skal sikre en bedre tilgængelighed og bevaring af digitale kulturmaterialer.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - "Europeana: næste fase" [COM(2009) 440 endelig – ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Meddelelsen beskriver de fremtidige udfordringer med hensyn til implementeringen af Europeana.

Europeana skaber positive resultater som indgang til mere end 4,6 millioner digitaliserede bøger, aviser, filmklip, kort, fotos og dokumenter, og der modtages bidrag fra mere end 1 000 kulturinstitutioner.

Meddelelsen konstaterer imidlertid flere problemer i forbindelse med:

skævhed i mængden EU-landenes bidrag af kulturmaterialer. Frankrig har bidraget med 47 % af de digitaliserede emner, mens andre EU-lande som Polen og Ungarn primært har bidraget med bøger
ophavsret, da nyere værker er beskyttet, hvilket begrænser adgangen til dem, i modsætning til værker fra før 1900. Det er vigtigt at etablere et samarbejde med ophavsretshaverne med henblik på at øge adgangen til ophavsretsbeskyttede værker. Der ligger en anden udfordring i de juridiske konsekvenser af en digitalisering
nemlig finansiering og administration af Europeana.

Det er altså nødvendigt med en yderligere indsats for at sikre, at borgerne får det fulde udbytte af Europeana.

Rådets konklusioner af 20. november 2008 om det europæiske digitale bibliotek Europeana [Den Europæiske Unions Tidende C 319 af 13.12.2008]. I sin konklusion udtrykker Rådet for Den Europæiske Union tilfredshed med den gradvise opbygning af det europæiske bibliotek Europeana og EU-landenes opbakning til projektet. For at sikre projektets videre succes opfordrer Rådet EU-landene til:

at videreføre implementeringsstrategierne for de nationale målsætninger
at fremme indbyrdes synergimuligheder i processen med at digitalisere og øge udbudet af online tilgængelige kulturmaterialer
integrere digitale kulturmaterialer i Europeana
fremme digitalisering og online adgang til forældreløse værker.

Europa-Kommissionen opfordres til at fremme udviklingen af Europeana og udbrede kendskabet til Europeana i Europa og resten af verden, samt at støtte etablering af offentlig-private partnerskaber til videreudvikling af projektet.

See also