Domstolens procesreglement

RESUMÉ AF:

Domstolens procesreglement

HVAD ER FORMÅLET MED PROCESREGLEMENTET?

• Det fastlægger de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af og som supplement til statutten for Den Europæiske Unions Domstol, som fremgår af protokol 3 i bilag til traktaterne.
• Det sigter på at gøre reglerne mere enkle og forbedre læsbarheden for borgerne og de nationale retter samt på bedre at kunne tage hensyn til udviklingen i Domstolens sagsantal.

HOVEDPUNKTER

Domstolen er en af de 2 retsinstanser, der udgør Den Europæiske Unions Domstol, der fungerer som domstol for EU og for Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). Den anden retsinstans er Retten. Dennes opgave er at værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne, herunder navnlig legalitetskontrol med Den Europæiske Unions institutioners retsakter.

Domstolens organisationsstruktur

Domstolen er organiseret efter følgende struktur:

• Sammensætning: Domstolen består af 28 dommere og 11 generaladvokater, der udpeges for en periode på 6 år. Generaladvokaterne bistår Domstolen og fremsætter responsummer. Domstolens dommere vælger for en periode af 3 år Domstolens præsident og vicepræsident. Præsidenten repræsenterer Domstolen, forestår dens arbejde og bistås af vicepræsidenten.
• Afdelingernes sammensætning og udpegelse af refererende dommere: Domstolen opretter af sin midte afdelinger med fem dommere, hvor afdelingsformanden vælges for tre år, og med tre dommere, hvor afdelingsformanden vælges for ét år. Til behandling af en sag udpeger Domstolens præsident en refererende dommer, og en generaladvokat udpeges af førstegeneraladvokaten. Om nødvendigt, kan Domstolen blive bistået af assisterende referenter.
• Justitssekretæren: Domstolen udnævner en justitssekretær for en periode på 6 år. Justitssekretæren er ansvarlig for modtagelse, videresendelse og opbevaring af dokumenter og for Domstolens arkiver. Justitssekretæren bistår Domstolens medlemmer, forestår Domstolens publikationer og leder institutionens tjenestegrene på vegne af Domstolens Præsident.
• Domstolens sagsbehandling: Sager kan forelægges samtlige medlemmer, Den Store Afdeling eller afdelinger med 5 eller 3 dommere. Antallet af dommere, der behandler en sag, afhænger af sagens betydning og kompleksitet. De fleste sager behandles af 5 dommere. Det er meget sjældent, at hele domstolen behandler en sag. Flere sager kan dømmes samlet af den samme domstolssammensætning. Domstolens voteringer er fortrolige.
• Regler om sprog: der fastlægges et processprog for hver retssag. I direkte søgsmål vælger sagsøger et af de 24 officielle EU-sprog som processprog. I præjudicielle sager er processproget sproget ved den forelæggende ret.

Rettergangsmåden

Sagsbehandlingen ved Domstolen foregår i princippet i følgende faser:

• Skriftlig forhandling: Der sker en udveksling af indlæg mellem parterne. Indlæggene skal udarbejdes efter en fastlagt skabelon. Når sagsbehandlingen er afsluttet, fremlægges en foreløbig rapport af den refererende dommer for Domstolens generalforsamling.
• Bevisoptagelse: Domstolen kan beslutte at kræve fremlæggelse af bevismidler såsom afgivelse af partsforklaring, indhentelse af oplysninger og dokumenter, vidneførsel, indhentelse af sagkyndige erklæringer eller besigtigelse.
• Retsmødet kan eventuelt finde sted. Retsmødet er åbent og ledes af præsidenten. Retsmødet kan foregå for lukkede døre.
• Generaladvokatens forslag til afgørelse: Generaladvokaten fremsætter i ca. halvdelen af alle sager et forslag til afgørelse. Hvis sagen ikke rejser nye retsspørgsmål, kan Domstolen beslutte, at et forslag til afgørelse ikke er nødvendigt.
• Den endelige afgørelse: Domstolen afsiger en dom eller en kendelse. Kun domme afsiges ved et offentligt retsmøde. Domme og kendelser indeholder en række oplysninger såsom fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og dommens præmisser. En kopi af afsigelsen udleveres til begge parter. Domme og kendelser er tilgængelige på Domstolens websted.

Procesreglementet indeholder også særlige bestemmelser om Domstolens forskellige sagsbehandlingsformer:

• præjudicielle sager
• direkte søgsmål
• appel af afgørelser truffet af retten
• udtalelser samt
• visse andre særprocedurer.

Præjudicielle sager

De nationale retter kan forelægge en præjudiciel sag for Domstolen med det formål at stille et spørgsmål vedrørende EU-rettens gyldighed og fortolkning. Inden for rammerne af en præjudiciel sag kan der gøres bemærkninger, især af:

• sagens parter
• EU-landene
• Europa-Kommissionen
• den institution, der har vedtaget den lov, hvis gyldighed efterprøves.

Appel af afgørelser truffet af retten

Det er muligt at appellere afgørelser truffet af Retten. I sådant tilfælde skal et appelskrift fremsendes til justitskontoret indeholdende de fremsatte anbringender og væsentligste argumenter. Appelskriftet kan omhandle hel eller delvis ophævelse af afgørelsen.

HVORNÅR GÆLDER PROCESREGLEMENTET FRA?

Det trådte i kraft den 1. november 2012.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• »Generel præsentation« på EU-domstolens websted.

HOVEDDOKUMENT

Domstolens procesreglement (EUT L 265 af 29.9.2012, s. 1-42)

Ændring af Domstolens procesreglement (EUT L 173 af 26.6.2013, s. 65)

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets forordning (EU) 2016/300 af 29. februar 2016 om lønningsregulativ for offentligt EU-ansatte på højt plan (EUT L 58 af 4.3.2016, s. 1-12)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/2422 af 16. december 2015 om ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 14-17)

seneste ajourføring 11.08.2016