Forordningen fastlægger to procedurer for kontrol med Kommissionens udøvelse af sine gennemførelsesbeføjelser (fra lovgiveren): undersøgelsesproceduren og rådgivningsproceduren.
Undersøgelsesproceduren bruges primært til:
Kommissionens gennemførelsesretsakter skal støttes af et kvalificeret flertal (et vægtet afstemningssystem, hvor 15 af de 27 medlemsstater skal stemme for, og disse stemmer skal repræsentere mindst 65 % af EU’s samlede befolkning) i udvalget. Hvis udvalget afgiver en negativ udtalelse, kan Kommissionen forelægge udkastet til retsakten for et appeludvalg med henblik på at afgøre, om undersøgelsen af foranstaltningen bør fortsætte, eller om teksten skal ændres. Hvis appeludvalget stemmer imod Kommissionens foreslåede gennemførelsesretsakt, kan Kommissionen ikke vedtage udkastet til gennemførelsesretsakten.
Rådgivningsproceduren bruges generelt til alle andre gennemførelsesretsakter (f.eks. individuelle foranstaltninger på kulturområdet). Kommissionen beslutter selv, om den foreslåede retsakt skal vedtages, og skal tage »størst muligt hensyn« til udvalgets udtalelse, der vedtages ved simpelt flertal (et flertal af de afgivne stemmer).
Europa-Parlamentets og Rådet for Den Europæiske Unions ret til indsigelse: Når en basisretsakt er blevet vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure (den mest almindelige lovgivningsprocedure, som omfatter de fleste politikområder, og hvor Parlamentet og Rådet har lige meget at skulle have sagt), kan Parlamentet og Rådet tilkendegive over for Kommissionen, at et udkast til gennemførelsesretsakt efter deres opfattelse overskrider Kommissionens beføjelser. I sådanne tilfælde skal Kommissionen revidere udkastet til gennemførelsesretsakt og beslutte, om den vil fastholde, ændre eller tilbagetrække det. Af hensyn til gennemsigtigheden fører Kommissionen et register over udvalgets arbejde (komitologiregisteret) med en liste over alle komitologiudvalg samt baggrundsoplysninger og dokumenter vedrørende de enkelte udvalgs arbejde.
Den trådte i kraft den 1. marts 2011.
Artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde giver Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesforanstaltninger for en retsakt, når der er behov for ensartede betingelser for gennemførelse. Basisretsakten skal udtrykkeligt give Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter.
Ifølge Kommissionens seneste rapport om udviklingen af komitologisystemet var der 322 udvalg, som dækker stort set alle EU’s kompetenceområder (landbrug, miljø, transport, sundhed og forbrugere osv.). I 2022 afholdt de 673 møder, gennemførte 1 675 skriftlige procedurer og afgav 2 048 udtalelser.
For yderligere informationer, se:
Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13-18).
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om udvalgenes arbejde i 2022 (COM(2023) 664 final af 26.10.2023).
Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Sjette del — Institutionelle og finansielle bestemmelser — Afsnit I — Institutionelle bestemmelser — Kapitel 2 — EU-retsakter, vedtagelsesprocedurer og andre procedurer — Artikel 1: Unionens retsakter — Artikel 291 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 173).
seneste ajourføring 23.01.2024