Socialpolitik
INDLEDNING
Lissabontraktaten styrker Den Europæiske Unions (EU’s) sociale dimension. Den anerkender i de stiftende traktater Unionens sociale værdier og indfører nye målsætninger på det sociale område.
På den anden side er der på dette område ikke de store ændringer i EU’s beføjelser. Lissabontraktaten bibringer nogle nyskabelser, men udformningen og iværksættelsen af socialpolitikker er fortsat i al væsentlighed medlemsstaternes ressort.
ANERKENDELSE AF SOCIALE PRINCIPPER OG RET
Den fulde anerkendelse af de sociale målsætninger i de stiftende traktater har ikke blot symbolsk betydning. Den medfører også en bedre integration af de sociale målsætninger i udformningen og iværksættelsen af de europæiske politikker i almindelighed.
I øvrigt ændrer Lissabontraktaten tre artikler i de stiftende traktater for at afklare og styrke EU’s sociale målsætninger:
I øvrigt anerkender Lissabontraktaten den retlige gyldighed af EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Dette charter har nu forpligtende kraft og kan påberåbes i retshandlinger. Denne anerkendelse er et socialt fremskridt, thi charteret garanterer følgende sociale rettigheder for personer, som bor inden for EU’s område:
IVÆRKSÆTTELSE AF SOCIALPOLITIKKEN PÅ EUROPÆISK PLAN
Socialpolitikken er en af de kompetencer, som deles mellem EU og medlemsstaterne. Socialpolitik gennemføres dog mere effektivt på nationalt plan end på europæisk plan. Derfor, og i overensstemmelse med nærhedsprincippet, begrænses EU’s rolle på dette område til at støtte og komplettere medlemsstaternes tiltag.
Lissabontraktaten bevarer denne fordeling af beføjelserne. Desuden opretholder den vedtagelse af love i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure for størsteparten af de foranstaltninger, som er relevante for socialpolitikken.
Derimod fastholdes vedtagelse ved enstemmighed i Rådet med høring af Europa-Parlamentet for visse foranstaltningers vedkommende, og Lissabontraktaten gentager den specielle overgangsbestemmelse, som blev indført med Nice-traktaten (artikel 153 i traktaten om EU's funktionsmåde). Der erindres, at denne overgangsbestemmelse bemyndiger Rådet til enstemmigt at beslutte at anvende den almindelige lovgivningsprocedure på følgende områder:
Endelig indeholder Lissabontraktaten to nyskabelser:
Seneste ajourføring: 14.04.2010