Enkeltbetalingsordning

Siden reformen i 2003 har den fælles landbrugspolitik skullet tilpasse sig de nye udfordringer til det europæiske landbrug som for eksempel klimaforandring, forvaltning af vandressourcer og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed. Formålet med denne forordning er at forenkle og modernisere den fælles landbrugspolitik. Med dette for øje fjerner forordningen gradvist den koblede støtte (støtte knyttet til produktionen) og integrerer den i enkeltbetalingsordningen. De indførte tilpasninger gør det også muligt for de europæiske landbrugere at tage bedre hensyn til markedstrenden for at tilpasse deres produktion, og de bidrager til landdistrikternes udvikling.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordningerne (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006 og (EF) nr. 378/2007, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 [Se ændringsretsakt(er)].

RESUMÉ

Siden reformen af den fælles landbrugspolitik, som blev indført i juni 2003, er støtte knyttet til produktionen gradvist blevet fjernet og integreret i enkeltbetalingsordningen, den direkte betalingsordning, som alle europæiske landbrugere modtager. Denne forordning viderefører denne reform.

De direkte betalinger er støtte, som tildeles direkte til landbrugerne inden for rammen af en af støtteordningerne anført i bilag I til forordningen. Visse former for støtte er fortsat knyttet direkte til produktionen; dog er størstedelen af den direkte støtte afkoblet og tildeles i kraft af en indkomststøtteordning kaldet "enkeltbetalingsordningen". I enkeltbetalingsordningen er støtten til landbrugerne ikke knyttet til deres produktion.

Formålet med denne forordning er gradvist at integrere støtte koblet til produktionen i enkeltbetalingsordningen.

DIREKTE BETALINGER

Krydsoverensstemmelse

Den direkte støtte er underkastet krydsoverensstemmelsesprincippet, ifølge hvilket landbrugerne skal overholde et vist antal krav for at kunne modtage disse betalinger. Disse krav vedrører tre områder:

Hvis landbrugeren ikke overholder disse krav, får vedkommende nedsat eller fjernet de direkte betalinger.

Graduering

Graduering er et system med obligatorisk gradvis nedsættelse af de direkte betalinger. Direkte betalinger på mere end 5 000 EUR nedsættes således hvert år med en vis procentdel, som stiger til 10 % i 2012.

De tilsvarende sparede beløb overføres til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for at styrke programmerne til udvikling af landdistrikterne, herunder til foranstaltninger i forbindelse med klimaforandring, vedvarende energi, forvaltning af vandressourcer og biologisk mangfoldighed. Gradueringssystemet gælder dog ikke for regionerne i den yderste periferi eller for øerne i de Ægæiske Hav eller for medlemsstater under "indfasning".

Bedriftsrådgivning

Landbrugerne kan deltage i de bedriftsrådgivningsordninger, som medlemsstaterne har oprettet for at rådgive landbrugerne om overholdelse af de lovbestemte krav til forvaltning og om gode landbrugs- og miljømæssige forhold.

Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS)

Hver medlemsstat skal indføre et integreret system til forvaltning og kontrol, som gør det muligt at forbedre effektiviteten og EU's kontrol af støttebevillinger til landbrugerne. Med dette it-system er medlemsstaterne i stand til at behandle ansøgninger om støtte og gennem administrative kontroller og kontroller i marken sikre, at betalingerne effektueres korrekt, og til at forebygge og i givet fald behandle uregelmæssigheder og inddrive uberettigede udbetalinger.

Betalingsbetingelser

Udbetalingerne sker fuldt ud til modtagerne i en eller to rater om året mellem den 1. december og den 30. juni i det følgende kalenderår. Kommissionen kan godkende forskud. Landbrugere, der kunstigt har skabt betingelser for at opnå udbetalinger, vil ikke modtage noget.

ENKELTBETALINGSORDNING

Enkeltbetalingsordningen yder støtte til landbrugerne uafhængigt af deres produktion. Denne støtteform har hovedsagligt til formål at sikre en større stabilitet i landbrugernes indkomst. De modtager fra nu af samme støttebeløb uanset deres produktion, og det gør det således muligt for dem at producere i forhold til markedsefterspørgslen. Enkeltbetalingsordningen har ligeledes til formål at forbedre landbrugets konkurrencekraft og bæredygtighed.

Nationale lofter

De budgetmæssige lofter for enkeltbetalingsordningen for hver enkelt medlemsstat offentliggøres hvert år af Kommissionen i en forordning.

National reserve

Medlemsstaterne opretter en national reserve for at kunne yde støtte til nye landbrugere og til landbrugere, der befinder sig i en særlig situation, samt for at kunne yde støtte til landmænd i områder under omstrukturering og/eller under udvikling.

Ret til at modtage betaling

For at kunne modtage enkeltbetaling skal landbrugerne på forhånd have en ret til at modtage betaling, som de skal indberette tillige med antal støtteberettigede hektarer. Retten til at modtage betalinger kan på visse betingelser overføres fra en landbruger til en anden.

Gennemførelse baseret på historik

Med den "historiske model" beregnes retten til betaling på grundlag af størrelsen af de direkte betalinger, som hver enkelt landbruger har modtaget i løbet af en referenceperiode (almindeligvis årene 2000, 2001 og 2002; men der er i særlige tilfælde andre muligheder, eller når det drejer sig om senere indlemmelser). Derpå beregnes hver betalingsret ved at dividere referencebeløbet med det antal hektar, som har givet ret til den modtagne støtte.

Regional gennemførelse

Medlemsstaterne har mulighed for at tildele betalingerne på regionalt plan. I så fald fastsættes og fordeles regionale lofter mellem landbrugerne i regionen. Værdien af landbrugernes rettigheder fås ved at dividere rammebeløbet med det antal hektar, som indberettes det første år efter indførelsen af systemet. Betalingsrettighederne i en og samme region har alle den samme enhedsværdi.

Delvis gennemførelse

Medlemsstaterne har mulighed for at vælge en delvis gennemførelse af enkeltbetalingsordningen. I så fald tilbageholder medlemsstaten en del af den koblede støtte og udbetaler den til landbrugerne i form af supplerende betalinger afhængigt af produktionen. Disse muligheder forsvinder i 2012 undtagen for får/geder og ammekøer, som er to produktionsformer, som kan vise sig at være uundværlige for at undgå at jorde i visse regioner opgives.

KONTEKST

Denne forordning indgår i rammen for "sundhedstjekket" af den fælles landbrugspolitik efter reformen af 2003. Fra da af er den fælles landbrugspolitik resolut orienteret mod en forenkling ved at lade størstedelen af betalingerne gå direkte til landbrugerne via enkeltbetalingsordningen. Med de stærke erfaringer, som Kommissionen har opnået efter indførelsen af enkeltbetalingsordningen, udvides forenklingen af den fælles landbrugsordning til krydsoverensstemmelsesområdet og til de nugældende koblede støtteordninger.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Frist for gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 73/2009

1.2.2009

-

EUT L 30 af 31.1.2009

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Frist for gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1250/2009

22.12.2009

-

EUT L 338 af 19.12.2009

Seneste ajourføring: 06.05.2011