EF-Domstolen

INDLEDNING

Et af de centrale mål for reformen af Den Europæiske Union er en konsolidering af de europæiske institutioners demokratiske legitimitet. Domstolens rolle er vigtig i denne sammenhæng, eftersom den værner om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne, hvilket er en væsentlig betingelse for Den Europæiske Unions demokratiske virke.

Domstolens prærogativer er blevet udvidet ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden. Den kan nu intervenere inden for områder, hvor den ikke hidtil har haft kompetence, men hvor nødvendigheden af at beskytte de individuelle rettigheder er meget stor, nemlig:

• de grundlæggende rettigheder;
• asyl, indvandring, den fri bevægelighed for personer og det civilretlige samarbejde;
• politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager.

DE GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

Artikel 46 (tidl. artikel L) i Traktaten om Den Europæiske Union er ændret, således at bestemmelserne vedrørende Domstolens kompetence, hvad de europæiske institutioners aktiviteter angår, er blevet udvidet til at omfatte artikel 6, stk. 2, (tidl. artikel F) i Traktaten om Den Europæiske Union

I artikel 6 fastsættes, at Unionen skal respektere de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder. Reformen er vigtig, fordi Domstolen får formel kompetence til at træffe afgørelse om fællesskabsinstitutionernes anvendelse af denne konvention, hvilket skulle anspore den til stor årvågenhed.

ASYL, INDVANDRING, DEN FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER OG DET CIVILRETLIGE SAMARBEJDE

Et nyt afsnit med overskriften "Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer" er ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden blevet indført i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab". Bestemmelser om visum var allerede indeholdt i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (den tidligere artikel 100 C er blevet ophævet ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden), og reformen går således først og fremmest på, at spørgsmål vedrørende asyl, indvandring, den fri bevægelighed for personer og det civilretlige samarbejde er blevet gjort til fællesskabsanliggender.

Domstolen har nu kompetence i følgende tilfælde som fastsat i artikel 68:

• en national ret, der dømmer i sidste instans, kan anmode domstolen om at træffe afgørelse om et spørgsmål om fortolkningen eller gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af institutionerne på grundlag af dette traktatafsnit, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger dom;
• Rådet, Kommissionen eller en medlemsstat kan anmode Domstolen om at afgøre spørgsmål om fortolkning af det pågældende traktatafsnit eller af retsakter udstedt på grundlag af dette traktatafsnit.

POLITISAMARBEJDET OG DET RETLIGE SAMARBEJDE I KRIMINALSAGER

Afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union har fået overskriften "Bestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager".

Der fastsættes i artikel 35 (tidl. artikel K.7) to begrænsninger for Domstolens kompetence til at afgøre spørgsmål, der henhører under afsnit VI:

• kompetencen til at træffe præjudicielle afgørelser vedrører kun de medlemsstater, der ved en erklæring har godkendt, at Domstolen får denne kompetence (stk 2);
• et annullationssøgsmål kan kun indbringes af medlemsstaterne eller Kommissionen (stk. 6).

I øvrigt har Kommissionen kompetence til at afgøre alle tvister mellem medlemsstaterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af vedtagne retsakter såvel som alle tvister mellem Kommissionen og medlemsstaterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af konventioner vedtaget inden for rammerne af den tredje søjle.