3.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 128/9


Anmodning indgivet af Hæstiréttur Íslands den 15. december 2011 om en rådgivende udtalelse fra EFTA-Domstolen i sagen Aresbank SA mod Landsbankinn hf., Fjármálaeftirlitið (finanstilsynsmyndigheden) og Island

(Sag E-17/11)

2012/C 128/05

Hæstiréttur Íslands (Islands højesteret) har ved en skrivelse, som indgik til EFTA-Domstolens justitskontor den 16. december 2011, anmodet om en rådgivende udtalelse i sagen Aresbank SA mod Landsbankinn hf., Fjármálaeftirlitið (finanstilsynsmyndigheden) og Island om følgende spørgsmål:

1)

Kan midler, som bank A leverer til bank B, og som B skal betale tilbage til A på en på forhånd fastsat dato sammen med renter, som specifikt er blevet forhandlet, betragtes som indskud som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger, selv om midlerne, når de når frem til B, ikke indsættes på en særlig konto i A's navn, og selv om B ikke har udstedt nogen særlige dokumenter til A, hvori modtagelsen af midlerne registreres, og ikke har betalt præmier vedrørende midlerne til indskyder- og investorgarantifonden, og midlerne ikke er blevet registreret som et indskud i B's bøger? Det antages i dette spørgsmål, at bank A og B har tilladelse til at drive virksomhed som forretningsbanker i forskellige stater i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

2)

Er det ved besvarelsen af det første spørgsmål af betydning, om den stat, hvor bank B har sit hjemsted, har benyttet sig af muligheden i artikel 7, stk. 2, i direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger (jf. punkt 1 i bilag I) til at udelukke indskud fra finansieringsinstitutter fra indskudsgarantiordningen?

3)

Er det ved besvarelsen af det første spørgsmål af betydning, om bank A, som har tilladelse til at drive virksomhed som forretningsbank i henhold til lovene i den kontraherende part, på hvis område den driver virksomhed, ikke udnytter den bemyndigelse, den har i henhold til sin tilladelse til at drive virksomhed, til at modtage indskud fra offentligheden, men finansierer sin virksomhed ved hjælp af bidrag fra ejeren og gennem udstedelsen af finansielle instrumenter, hvorefter den viderelåner pengene på det såkaldte interbankmarked?