20.2.2017

Den Europæiske Unions Tidende

C 53/37

Sag anlagt den 19. december 2016 — Apple Sales International og Apple Operations Europe mod Kommissionen

(Sag T-892/16)

(2017/C 053/46)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Apple Sales International (Cork, Irland) og Apple Operations Europe (Cork) (ved advokaterne A. von Bonin og E. van der Stok, D. Beard, QC, samt barristers A. Bates, L. Osepciu og J. Bourke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Europa-Kommissionens afgørelse af 30. august 2016 vedrørende statsstøtte SA.38373 (2014/C) (ex 2014/NN) (ex 2014/CP) iværksat af Irland til fordel for Apple annulleres.

—	Subsidiært annulleres afgørelsen delvist.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fjorten anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen fortolkede irsk lov fejlagtigt.

—

Sagsøgerne har gjort gældende, at de som ikke-hjemmehørende irske selskaber kun er forpligtede til at betale irsk selskabsskat i henhold til section 25 i Taxes Consolidation Act 1997 af »chargeable profits (skattepligtigt overskud), der tilskrives aktiviteter, der udføres af deres irske filialer. De bindende svar afspejlede korrekt filialernes skattepligtige overskud og gav derfor ikke anledning til en fordel. Kommission begik også en fejl, idet den fastslog, at tilskrivelse af overskud i henhold til section 25 skal foregå efter armslængdeprincippet (herefter »ALP).

Andet anbringende om, at ALP ikke fungerer som testen for statsstøtte ved skatteansættelser som omhandlet i artikel 107 TEUF.

—	Kommissionen fastslog med urette, at artikel 107, stk. 1, TEUF pålagde Irland at beregne sagsøgernes skattepligtige overskud i henhold til section 25 i overensstemmelse med Kommissionens ALP.

Tredje anbringende om, at Kommissionen begik grundlæggende fejl vedrørende sagsøgernes aktiviteter uden for Irland.

—

Kommissionen begik grundlæggende fejl, idet den ikke anerkendte, at sagsøgernes overskudsgenerende aktiviteter, navnlig udviklingen og markedsføringen af intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »Apple IP), blev kontrolleret og styret i USA. Overskuddet fra disse aktiviteter skal henregnes til USA, ikke Irland. Kommissionen tog med urette kun hensyn til referaterne fra sagsøgernes bestyrelsesmøder og ignorerede alle andre beviser for aktiviteter.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen begik grundlæggende fejl vedrørende sagsøgernes aktiviteter i Irland.

—	Kommissionen anerkendte ikke, at de irske filialer kun udførte rutinefunktioner og ikke var involverede i udviklingen og markedsføringen af Apple IP, som genererede overskud.

Femte anbringende om, at Kommissionens formodninger strider mod bevisbyrden, OECD’s retningslinjer og samstemmende vidneerklæringer fra sagkyndige. Kommissionens konklusion er selvmodsigende.

—	Kommissionen formodede, at alle sagsøgernes afgørende overskudsgenererende aktiviteter skulle tilskrives de irske filialer, uden at vurdere beviserne korrekt, herunder de omfattende vidneerklæringer fra sagkyndige, som godtgør, at overskuddet ikke skal tilskrives aktiviteter i Irland.

Sjette anbringende om, at sagsøgerne blev behandlet på samme måde som andre ikke-hjemmehørende skatteydere i Irland og ikke blev indrømmet en selektiv behandling.

—	Kommissionen godgjorde ikke selektivitet: Den behandlede med urette sagsøgerne, som om de var irske hjemmehørende selskaber, og som om de burde beskattes af deres globale overskud.

Syvende anbringende om, at hovedkonklusionen skal annulleres grundet tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift.

—	Indledningsafgørelsen formulerede ikke hovedargumentationen. Hvis den havde gjort det, ville Apple have været i stand til at fremlægge beviser, som kunne og burde have ændret resultatet.

Ottende anbringende om, at Kommissionens anvendelse af TNMM (den transaktionsbestemte nettoavancemetode (transactional net margin method)) over for de irske filialer i med den subsidiære argumentation var behæftet med faktiske fejl og vurderingsfejl.

—	Kommissionens subsidiære argumentation forkastede med urette sagkyndiges vidneerklæringer og undlod at redegøre for, hvad en korrekt analyse af tilskrivning af overskud ville være.

Niende anbringende om, at den ligeledes subsidiære argumentation er behæftet med en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og et åbenbart urigtigt skøn.

—	Det var med urette, at Kommissionen sammenlignede de bindende svar med andre bindende svar udstedt af Irish Revenue til tredjeparter, idet de faktiske omstændigheder var forskellige.

10.

Tiende anbringende om, at den subsidiære og den ligeledes subsidiære argumentation ikke giver mulighed for at beregne det beløb, der skal tilbagesøges.

—	Afgørelsen indeholder ingen forklaring af, hvor meget, der skal tilbagesøges i henhold til den subsidiære og mere subsidiære argumentation, hvilket er i strid med statsstøttereglerne og med retssikkerhedsprincippet.

11.	Ellevte anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft ved at pålægge tilbagesøgning af den angivelige støtte.

12.	Tolvte anbringende om undladelse af at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse.

13.	Trettende anbringende om en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

14.

Fjortende anbringende om, at afgørelsen overskrider Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF.

—

Kommissionen tilsidesatte retsikkerhedsprincippet ved at pålægge tilbagesøgning i henhold til en uforudsigelig fortolkning af statsstøtteretten. Den undlod i strid med dens forpligtelse til due diligence at undersøge alle de relevante beviser. Den undlod at give en tilstrækkelig begrundelse for afgørelsen, og den overskred sine beføjelser i henhold til artikel 107 TEUF, idet den forsøgte at omskrive Irlands selskabsbeskatningsordning.