19.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/3


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. april 2017 — Tibor Farkas mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)

(Sag C-564/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - anbringende om tilsidesættelse af EU-retten rejst af egen drift - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - det fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - fradragsret for indgående afgift - ordning for omvendt betalingspligt - artikel 199, stk. 1, litra g) - anvendelse udelukkende i forbindelse med fast ejendom - uberettiget indbetaling af afgift foretaget af køberen af varerne til sælgeren som følge af en fejlagtigt udfærdiget faktura - skattemyndighedens afgørelse, hvorved det fastslås, at køberen af varerne har en skattegæld, hvorved betaling af det af køberen krævede fradrag afvises, og hvorved køberen pålægges en skattebøde))

(2017/C 195/03)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tibor Farkas

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Adó Főigazgatósága

Konklusion

1)

Artikel 199, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2010/45/EU af 13. juli 2010, skal fortolkes således, at den finder anvendelse på levering af fast ejendom, der bliver solgt af domsskyldneren som led i en tvangsauktion.

2)

Bestemmelserne i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45, samt princippet om afgiftsneutralitet, effektivitetsprincippet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de i en situation som den i hovedsagen omhandlede ikke er til hinder for, at køberen af en vare fratages retten til at fradrage den merværdiafgift, som han uberettiget har betalt til sælgeren på grundlag af en faktura, som er udfærdiget i henhold til bestemmelserne i den almindelige merværdiafgiftsordning, selv om den relevante transaktion henhører under ordningen for omvendt betalingspligt, når sælgeren har betalt den nævnte afgift til statskassen. Disse principper kræver imidlertid, at køberen, for så vidt som sælgerens tilbagebetaling til køberen af den urigtigt fakturerede merværdiafgift bliver umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig, navnlig i tilfælde af sælgerens insolvens, kan rette sit krav om tilbagebetaling direkte mod skattemyndigheden.

3)

Proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at det i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for, at de nationale skattemyndigheder pålægger en afgiftspligtig person, som har købt en vare, hvis levering henhører under ordningen for omvendt betalingspligt, en skattebøde på 50 % af det merværdiafgiftsbeløb, som han skal betale til skattemyndigheden, når sidstnævnte ikke har lidt et tab af skatteindtægter, og der ikke er tegn på skattesvig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 90 af 7.3.2016.