10.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 112/7


Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. februar 2017 — W og V mod X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus miesto apylinkės teismas — Litauen)

(Sag C-499/15) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - kompetence vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - artikel 8 til 15 - kompetence vedrørende underholdspligt - forordning (EF) nr. 4/2009 - artikel 3, litra d) - modsatrettede afgørelser afsagt af retsinstanser i forskellige medlemsstater - barnet har sit sædvanlige opholdssted i den medlemsstat, hvor moderen er bosiddende - kompetencen for retterne i faderens medlemsstat til at ændre en afgørelse, der har fået retskraft, som de tidligere har truffet vedrørende barnet opholdssted, underholdspligten og de nærmere vilkår for samværsretten - foreligger ikke))

(2017/C 112/10)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Vilniaus miesto apylinkės teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: W og V

Sagsøgt: X

Konklusion

Artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt skal fortolkes således, at i en sag som den i hovedsagen omhandlede har de retsinstanser i en medlemsstat, som har vedtaget en afgørelse, der har fået retskraft, vedrørende forældreansvar og underholdspligt til et mindreårigt barn, ikke længere kompetence til at træffe afgørelse vedrørende en begæring om at ændre de bestemmelser, der er fastsat i denne afgørelse, for så vidt som barnets sædvanlige opholdssted befinder sig på en anden medlemsstats område. Det er retterne i denne sidstnævnte medlemsstat, der har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende denne begæring.


(1)  EUT C 414 af 14.12.2015.