—

Steinel Vertrieb GmbH ved Steuerberater H.-M. Wolffgang samt ved Rechtsanwälte S. Kastner og J. Borggräffe

—

Hauptzollamt Bielefeld ved K. Greven, som befuldmægtiget

—

Europa-Kommissionen ved H. van Vliet og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1470/2001 af 16. juli 2001 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EFT L 195, s. 8), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1322/2006 af 1. september 2006 (EUT L 244, s. 1, herefter »forordning nr. 1470/2001«), og af Rådets forordning (EF) nr. 1205/2007 af 15. oktober 2007 om indførelse af antidumpingtold på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 og om udvidelse til at omfatte importen af den samme vare afsendt fra Den Socialistiske Republik Vietnam, Den Islamiske Republik Pakistan og Republikken Filippinerne (EUT L 272, s. 1, herefter sammen med forordning nr. 1470/2001 »CFL-i-forordningerne«).

2

Anmodningen er indgivet under en sag mellem Steinel Vertrieb GmbH (herefter »Steinel Vertrieb«) og Hauptzollamt Bielefeld (herefter »Hauptzollamt«) vedrørende tarifering i toldpositionerne i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000 (EFT L 28, s. 16, herefter »KN«), af omtvistede varer indført af Steinel Vertrieb med henblik på overgang til fri omsætning.

3

De bestemmelser om Den Europæiske Unions anvendelse af antidumpingforanstaltninger, som finder anvendelse i hovedsagen, findes i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2117/2005 af 21. december 2005 (EUT L 340, s. 17, herefter »grundforordningen«).

4

Grundforordningens artikel 1, stk. 1, 2 og 4, bestemmer:

»1.   En antidumpingtold kan opkræves for enhver dumpingvare, når en sådan vare ved overgang til fri omsætning i [Unionen] forvolder skade.

2.   En vare anses for at være en dumpingvare, hvis dens eksportpris ved salg til [Unionen] er lavere end den sammenlignelige pris for samme vare i normal handel, som er konstateret i eksportlandet.

[...]

4.   I denne forordning forstås ved udtrykket »samme vare« en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den omhandlede vare, eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, der – om end den ikke i enhver henseende er mage til – har egenskaber, som ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber.«

5

Grundforordningens artikel 9 med overskriften »Afslutning uden indførelse af foranstaltninger, indførelse af endelig told« bestemmer i stk. 4:

»Fremgår det af den endelige konstatering af de faktiske omstændigheder, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, og er det af hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets interesser påkrævet at gribe ind i henhold til artikel 21, træffer Rådet på forslag fra Kommissionen og efter konsultationer i Det Rådgivende Udvalg afgørelse om indførelse af en endelig antidumpingtold. […]«

6

Forordningens artikel 11 vedrørende fremgangsmåden for genoptagelse af en undersøgelse bestemmer i stk. 2-4:

»2.   Endelige antidumpingforanstaltninger udløber fem år efter indførelsen heraf eller fem år efter datoen for afslutningen af den seneste genoptagelse af en undersøgelse, som omfattede både spørgsmålet om dumping og skade, medmindre det som led i en genoptagelse af en undersøgelse fastslås, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade. En undersøgelse genoptages ved foranstaltningernes udløb på Kommissionens initiativ eller på anmodning fremsat af eller på vegne af producenterne i Fællesskabet, og foranstaltningerne forbliver i kraft, indtil resultatet af en sådan undersøgelse foreligger.

[...]

3.   Behovet for at opretholde foranstaltninger kan, når det anses for påkrævet, også tages op til genovervejelse på Kommissionens initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat, eller, forudsat at der er forløbet en rimelig periode på mindst et år siden indførelsen af de endelige foranstaltninger, på anmodning af en eksportør eller importør eller producenterne i [Unionen], når anmodningen indeholder tilstrækkelige beviser for, at der er behov for at genoptage en undersøgelse, mens foranstaltningerne er i kraft.

En undersøgelse genoptages, mens foranstaltningerne er i kraft, når anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser for, at det ikke længere er nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for at modvirke dumping, og/eller at det ikke er sandsynligt, at der fortsat eller igen vil blive forvoldt skade, hvis de pågældende foranstaltninger ophæves eller ændres, eller at gældende foranstaltninger ikke er, eller ikke længere er, tilstrækkelige til at modvirke dumping, der forvolder skade.

Ved gennemførelsen af undersøgelser i henhold til dette stykke kan Kommissionen bl.a. undersøge, om omstændighederne med hensyn til dumping og skade har ændret sig betydeligt, eller om gældende foranstaltninger giver de ønskede resultater i henseende til at afhjælpe den skade, der er konstateret i henhold til artikel 3. I den forbindelse tages der hensyn til al relevant og behørigt dokumenteret bevismateriale ved den endelige afgørelse.

4.   En undersøgelse genoptages også med henblik på at fastsætte individuelle dumpingmargener for nye eksportører i det pågældende eksportland, som ikke udførte den pågældende vare i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne.

En undersøgelse genoptages, når en ny eksportør eller producent kan påvise, at han ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksportørerne eller producenterne i det eksportland, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne for den pågældende vare, samt at han faktisk har udført varen til [Unionen] efter udløbet af ovennævnte undersøgelsesperiode, eller han kan påvise, at han har indgået uigenkaldelige kontraktlige forpligtelser til at udføre en betydelig mængde til [Unionen].

[...]«

7

Forordningens artikel 13 med overskriften »Omgåelse« bestemmer i stk. 1:

»Antidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordning, kan udvides til også at gælde for indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, når gældende foranstaltninger omgås. Antidumpingtold, der ikke er højere end den restantidumpingtold, der er indført i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 5, kan udvides til også at gælde for indførsel fra selskaber, der nyder fordel af individuelle toldsatser, i de lande, der er omfattet af foranstaltninger, når de gældende foranstaltninger omgås. Omgåelse defineres som en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og [Unionen] eller mellem individuelle selskaber i det land, der er omfattet af foranstaltninger, og [Unionen], som skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomiske begrundelse ud over indførelsen af tolden, og hvor der foreligger beviser for skade eller for, at toldens afhjælpende virkninger undergraves med hensyn til priserne på og/eller mængderne af samme vare, samt hvor der foreligger bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme eller lignende varer, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2.

[...]«

8

Samme forordnings artikel 14, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Både midlertidig og endelig antidumpingtold indføres ved forordning og opkræves af medlemsstaterne i den form og i overensstemmelse med den sats og de øvrige kriterier, der er fastsat i den forordning, hvorved tolden indføres. En sådan told opkræves endvidere uafhængigt af told, skat og andre afgifter, der normalt opkræves ved indførsel. [...]«

9

Med Kommissionens forordning (EF) nr. 255/2001 af 7. februar 2001 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektrisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EFT L 38, s. 8) har Kommissionen indført en midlertidig antidumpingtold på denne type varer, som henhører under KN-kode ex 8539 31 90. Forordning nr. 1470/2001 underlagde dem efterfølgende en endelig antidumpingtold. Sidstnævnte forordning forblev i kraft frem til den 18. oktober 2008.

10

Artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1470/2001 havde følgende ordlyd:

»Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole, der fungerer ved vekselstrøm (herunder kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole, der fungerer ved både vekselstrøm og jævnstrøm), med et eller flere rør, hvor alle belysningselementer og elektroniske komponenter er fæstnet til lampesoklen eller integreret i denne, henhørende under KN-kode ex 8539 31 90 (Taric-kode 8539 31 90*91 indtil den 10.9.2004 og Taric-kode 8539 31 90*95 fra den 11.9.2004) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«

11

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, opretholdt forordning nr. 1205/2007 de ved forordning nr. 1470/2001 indførte foranstaltninger og udvidede disse til at omfatte import fra andre lande som følge af vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 866/2005 af 6. juni 2005 om udvidelse af de endelige antidumpingforanstaltninger på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som indførtes ved forordning nr. 1470/2001, til også at omfatte importen af samme vare afsendt fra Den Socialistiske Republik Vietnam, Den Islamiske Republik Pakistan og Republikken Filippinerne (EUT L 145, s. 1).

12

Artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 1205/2007 havde følgende ordlyd:

»Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole, der fungerer ved vekselstrøm (herunder kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole, der fungerer ved både vekselstrøm og jævnstrøm), med et eller flere rør, hvor alle belysningselementer og elektroniske komponenter er fæstnet til lampesoklen eller integreret i denne, henhørende under KN-kode ex 8539 31 90 (Taric-kode 8539 31 90 95) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.«

13

Steinel Vertrieb har udviklet en lyssensor med et tilpasset kontrolsoftware. På grundlag heraf har selskabet udviklet og taget patent på en indretning (herefter »skumringsrelæet«), som er beregnet til indbygning i pærer, og som gør det muligt at tænde og slukke disse automatisk i forhold til det naturlige lys, uden at disse handlinger påvirkes af det lys, som pæren selv producerer.

14

Steinel Vertrieb indførte i årene 2007 og 2008 energisparepærer af mærket Sensor Light Plus med en ydelse på henholdsvis 11 watt, 15 watt og 18 watt fra Kina og angav dem i KN-underposition 8539 39 00 med henblik på overgang til fri omsætning uden opkrævning af told. Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at varer af mærket Sensor Light Plus er lysstofrør, der fungerer ved vekselstrøm, og som består af et spiralformet glødekatodelysstofrør i et beskyttelsesglas og med en sokkel, hvori der findes en forkobling og det skumringsrelæ, som er udviklet og patenteret af Steinel Vertrieb.

15

Efter en fysisk kontrol indtog Hauptzollamt det standpunkt, at de af Steinel Vertrieb indførte energisparepærer skulle tariferes i KN-underposition 8539 31 90, og at importen af disse pærer således var underlagt en antidumpingtold efter CFL-i-forordningerne. Hauptzollamt pålagde derfor ved afgørelser af 31. marts, 17. maj, 13. juli og 30. august 2010 Steinel Vertrieb en antidumpingtold på i alt 485240,07 EUR.

16

Den forelæggende ret har præciseret, at Steinel Vertrieb uden indsigelser fra Hauptzollamts side har gjort gældende, at det på det tidspunkt, hvor den midlertidige antidumpingtold blev indført ved forordning nr. 255/2001, kun var Steinel Vertrieb og Osram GmbH (herefter »Osram«), der fremstillede sensorstyrede lysstofrør i Unionen. I Kina blev der på daværende tidspunkt kun fremstillet lysstofrør uden denne form for sensor.

17

Hauptzollamt har gjort gældende, at de kompaktlysstofrør, som Steinel Vertrieb har importeret, skal tariferes i KN-underposition 8539 31 90, idet det drejer sig om kompaktlysstofrør, der fungerer med vekselstrøm. Disse varer skal således pålægges den antidumpingtold, som er fastsat i CFL-i-forordningerne.

18

Finanzgericht Düsseldorf har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal [CFL-i-forordningerne] fortolkes således, at de også omfatter de kompaktlysstofrør med skumringsrelæ, som Steinel Vertrieb har indført, og som nærmere beskrives i [forelæggelsesafgørelsen]?«

19

Den forelæggende ret ønsker nærmere bestemt oplyst, om den omstændighed, at de lysstofrør med skumringsrelæ, som Steinel Vertrieb har importeret, henhører under KN-kode ex 8539 31 90, medfører, at der pålægges antidumpingtold i henhold til CFL-i-forordningerne.

20

Steinel Vertrieb har i det væsentlige anført, at de omtvistede varer ikke blev fremstillet i Kina på tidspunktet for indførelsen af antidumpingtold i 2001. På verdensplan var det alene Steinel Vertrieb og Osram, der havde patent på fremstilling af oplysningsapparater med skumringsrelæ. Selskabet har fremhævet den omstændighed, at det fremgår af såvel ånden i som formålet med CFL-i-forordningerne, at disse alene omfatter simple elsparepærer. De i hovedsagen omhandlede varer er derimod eksklusive varer af høj kvalitet, som ikke forvolder skade for de europæiske producenter, idet det alene er Osram, der fremstiller lignende varer. Teknikken i sensoren og skumringsrelæet, som kendetegner disse varer, var i øvrigt patenteret, og der fandtes ikke identiske varer hverken i Kina eller i Unionen. En intervention i Unionens interesse er følgelig ikke nødvendig.

21

Steinel Vertrieb har anført, at der ikke var blevet anmodet om en genoptaget undersøgelse af foranstaltningen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, idet de i hovedsagen omhandlede varer var blevet tariferet i KN-underposition 8539 39 00 i årevis uden nogen indsigelser fra de nationale myndigheder.

22

Kommissionen er af den opfattelse, at Domstolen skal tage hensyn til de faktiske omstændigheder, således som fastlagt af den forelæggende ret. Denne ret har imidlertid fastslået, at de lysstofrør, som Steinel Vertrieb har importeret, skal tariferes i KN-underposition 8539 31 90, og følgelig, at de falder under anvendelsesområdet for CFL-i-forordningerne.

23

Kommissionen har anført, at ordlyden af CFL-i-forordningerne er klar og giver følgelig alene mulighed for én fortolkning. Den har afvist en teleologisk fortolkning af den omhandlede norm, idet en sådan søgning efter Kommissionens opfattelse er uegnet til at fastlægge anvendelsesområdet for en antidumpingforordning. Hvis toldmyndighederne skulle fastlægge fra sag til sag, om det ville være i overensstemmelse med formålet og grundlaget for en antidumpingforordning, at en given vare faldt inden for forordningens anvendelsesområde, ville de nationale toldmyndigheder således ikke længere være i stand til at udføre deres arbejde. En sådan forpligtelse ville være uforenelig med de praktiske krav til toldadministrationen.

24

Kommissionen finder i øvrigt, at den forelæggende rets konstatering af de faktiske omstændigheder, hvorefter de omtvistede lysstofrør ikke blev fremstillet i Kina, men udelukkende i Unionen på tidspunktet for indførelsen af den midlertidige antidumpingtold, ikke har nogen relevans for afgørelsen af, om den ved CFL-i-forordningerne indførte antidumpingtold finder anvendelse på de i hovedsagen omhandlede lysstofrør.

25

Kommissionen har i denne forbindelse anført, at det ikke er usædvanligt – særligt i tilfælde af forbrugsgoder, hvis udformning udvikler sig hastigt – at fastlæggelsen af anvendelsesområdet for en antidumpingforordning på dette punkt er så generel, at det ligeledes omfatter varer, som på tidspunktet for forordningens vedtagelse endnu ikke fandtes eller endnu ikke blev fremstillet i det land, der foretager dumping. Under sådanne betingelser kan anvendelsesområdet for CFL-i-forordningerne under de faktiske omstændigheder i hovedsagen ikke begrænses til lysstofrør, som allerede blev fremstillet i Kina på det tidspunkt, hvor disse bestemmelser trådte i kraft.

26

Kommissionen har tilføjet, at antidumpingforordningen skal fastlægge sit anvendelsesområde på en abstrakt og generel måde ved at angive de varer, den omfatter, ved hjælp af KN-koder eller ved hjælp af andre kendetegn i tilfælde af, at denne kode ikke er præcis nok.

27

Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at de omtvistede varer skal tariferes i KN-underposition 8539 31 90, og at de pågældende varer ligeledes har de øvrige væsentlige kendetegn opregnet i artikel 1, stk. 1, i CFL-i-forordningerne.

28

Det skal indledningsvis bemærkes, at ifølge fast retspraksis er proceduren i henhold til artikel 267 TEUF baseret på en klar adskillelse mellem de nationale retters og Domstolens funktioner, således at det udelukkende tilkommer den nationale ret, for hvilken en tvist er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, som skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, såvel om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, som relevansen af de spørgsmål, den forelægger Domstolen (jf. dom af 11.2.2010, sag C-373/08, Hoesch Metals and Alloys, Sml. I, s. 951, præmis 59).

29

Under disse omstændigheder skal undersøgelsen af det præjudicielle spørgsmål ikke udstrækkes til at omfatte spørgsmålet om, hvorvidt de omtvistede varer, importeret af Steinel Vertrieb, henhører under anvendelsesområdet for CFL-i-forordningerne på grund af grunde, som den forelæggende ret ikke har behandlet, dvs. henset til vurderingen af de nationale myndigheders tarifering af de i hovedsagen omhandlede varer i KN-kodeksens toldpositioner (jf. analogt dommen i sagen Hoesch Metals and Alloys, præmis 60). Følgelig skal det udledes af forelæggelsesafgørelsen, at den nationale ret har undladt at stille spørgsmål til Domstolen på dette punkt (jf. i denne retning dom af 2.6.1994, sag C-30/93, AC-ATEL Electronics, Sml. I, s. 2305, præmis 19).

30

Det skal bemærkes, at antidumpingtold i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 1, indføres ved forordning og opkræves af medlemsstaterne i den form og i overensstemmelse med den sats og de øvrige kriterier, der er fastsat i den forordning, hvorved tolden indføres.

31

Bestemmelserne i antidumpingforordninger beskriver med henblik på at identificere de varer, der påtænkes underlagt antidumpingtold, bl.a. disse på grundlag af den KN-underposition, som varerne hører under. En sådan henvisning er imidlertid ikke altid tilstrækkelig for præcist at kunne identificere de varer, som er omfattet af antidumpingbestemmelserne, for så vidt som ordlyden af disse underpositioner kan mangle præcision. Dette er årsagen til, at ordlyden af den dispositive del af en antidumpingforordning beskriver de afgiftspålagte varer ved hjælp af yderligere sondringskriterier. Det er alene hvis en vare er tariferet i den KN-underposition, der er omfattet af en antidumpingforordning, og samtidig har alle de kendetegn, der karakteriserer den pågældende vare, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, at varen kan pålægges told.

32

Hvad angår hovedsagen indføres der i henhold til CFL-i-forordningerne en endelig antidumpingtold på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole, der fungerer ved vekselstrøm (herunder kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole, der fungerer ved både vekselstrøm og jævnstrøm), med et eller flere rør, hvor alle belysningselementer og elektroniske komponenter er fæstnet til lampesoklen eller integreret i denne, henhørende under KN-kode ex 8539 31 90 og med oprindelse i Kina, samt på import af samme vare med oprindelse i Vietnam, Pakistan og Filippinerne.

33

Det bemærkes hertil, at det på baggrund af selve ordlyden af artikel 1, stk. 1, i hver af CFL-i-forordningerne, navnlig formuleringen »henhørende under KN-kode ex 8539 31 90«, kan konkluderes, at en eventuel tarifering af en vare i denne position ikke automatisk medfører, at varen skal pålægges antidumpingtold i medfør af bestemmelsen (jf. analogt dom af 24.6.1993, sag C-90/92, Dr. Tretter, Sml. I, s. 3569, præmis 13, og af 28.3.1996, sag C-99/94, Birkenbeul, Sml. I, s. 1791, præmis 15).

34

Denne fortolkning kan ikke forkastes under henvisning til nødvendigheden af en ensartet anvendelse af toldbestemmelserne inden for Unionen, som ville være resultatet af en fortolkning med udgangspunkt i ordlyden af den omhandlede bestemmelse. En sådan ensartet anvendelse skal nemlig sikres gennem en klar, præcis og fuldstændig formulering af den pågældende EU-retlige bestemmelse (jf. dom af 1.4.1993, sag C-136/91, Findling Wälzlager, Sml. I, s. 1793, præmis 14).

35

Den nævnte fortolkning kan heller ikke forkastes under henvisning til den omstændighed, at de berørte parter i henhold til grundforordningens artikel 11 kan opnå en fornyet undersøgelse af forordningerne om indførelse af antidumpingtold. Denne fornyede undersøgelse kan nemlig kun være begrundet i visse omstændigheder (jf. i denne retning Findling Wälzlager-dommen, præmis 15).

36

Når endelige antidumpingforanstaltninger er i kraft, fastsættes i grundforordningens artikel 11, stk. 3 og 4, en mulighed for at genoptage undersøgelsen af opretholdelsen af disse foranstaltninger, hvis den af en eksportør eller importør eller producenterne i Unionen gyldigt indgivne anmodning herom indeholder tilstrækkelige beviser for, at opretholdelsen af foranstaltningen ikke længere er nødvendig, eller når en ny eksportør i det pågældende eksportland, som er underlagt antidumpingforanstaltninger, er i stand til at godtgøre, at han ikke har udført de pågældende varer i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne.

37

Det skal i øvrigt bemærkes, at det ifølge Domstolens faste praksis er nødvendigt ved fortolkningen af en EU-forskrift ikke blot at tage hensyn til dennes ordlyd, men også til dens sammenhæng og det formål, der tilstræbes med de regler, som den indgår i (jf. Birkenbeul-dommen, præmis 12).

38

Det fremgår i denne forbindelse særligt af grundforordningens artikel 1 og artikel 9, stk. 4, at alene de varer, der har været genstand for en antidumpingundersøgelse, kan underlægges antidumpingforanstaltninger, når det konstateres, at de omhandlede varer udføres til Unionen til en lavere pris end prisen for lignende varer, der er genstand for antidumpingundersøgelsen.

39

Når det således drejer sig om nye typer af varer, som ikke blev fremstillet i det land, der var genstand for antidumpingundersøgelsen, på tidspunktet for vedtagelsen af antidumpingforordningen, således som den forelæggende ret i hovedsagen har fastslået, afhænger pålæggelsen af antidumpingtold på disse nye typer varer ikke alene af deres indplacering i den KN-underposition, der er omfattet af denne forordning, men også af den omstændighed, at disse varer har alle de kendetegn, som den pågældende forordning har opregnet for at identificere de omfattede varer, således som det er bemærket i denne doms præmis 31.

40

Hvis det skulle vise sig, at de nye typer af varer, skønt de kunne indplaceres i den af antidumpingforordningen omfattede underposition, ikke havde alle de særlige kendetegn, der fremgår af forordningen, kan disse varer ikke underlægges en antidumpingtold, uden at der forudgående er foretaget en undersøgelse af, om disse varer ligeledes er genstand for dumping på EU-markedet.

41

Grundforordningens artikel 13, stk. 1, bestemmer i øvrigt, at når gældende antidumpingforanstaltninger omgås på grund af indførsel fra tredjelande af samme vare, uanset om denne er let ændret, eller indførsel af samme vare i let ændret stand fra det land, der er omfattet af foranstaltninger, eller dele deraf, kan der iværksættes en undersøgelse med henblik på at vurdere nødvendigheden af at udvide de gældende foranstaltninger til sådanne lignende varer.

42

Det skal ikke desto mindre bemærkes, at sådanne nye typer af varer kan være underlagt den af CFL-i-forordningerne omhandlede antidumpingtold, hvis det fastslås, at de ud over deres indplacering i den af forordningerne omfattede KN-underposition ligeledes har de samme kendetegn som den vare, der oprindeligt var omfattet af forordningerne.

43

Det fremgår derimod af alle ovennævnte bemærkninger, at den omstændighed, at anvendelsen af den ved CFL-i-forordningerne indførte antidumpingtold udvides til nye typer af varer, der, skønt de har samme væsentlige kendetegn, som dem, der er omfattet af disse forordninger, og som ligeledes henhører under KN-kode ex 8539 31 90, er andre varer på grund af, at de har yderligere kendetegn, som ikke er præciseret i de pågældende forordninger, er uforenelig med grundforordningens formål og opbygning og særligt med dennes artikel 1 og 11 vedrørende fremgangsmåden for genoptagelse af undersøgelsen samt med artikel 13 vedrørende omgåelse.

44

For at afgøre om det drejer sig om andre varer, skal det særligt undersøges, om de har de samme tekniske og fysiske kendetegn, samme grundlæggende endelige anvendelse og samme forhold mellem kvalitet og pris. I denne forbindelse skal det ligeledes undersøges, om varerne kan skiftes ud med hinanden og er i konkurrence med hinanden.

45

Under disse omstændigheder skal det forelagte spørgsmål besvares med, CFL-i-forordningerne omfatter alle de varer, der har samme væsentlige kendetegn, som dem, der er omfattet af disse forordninger, og som ligeledes henhører under KN-underposition ex 8539 31 90. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om dette er tilfældet for de i hovedsagen omhandlede varer på trods af tilføjelsen af et skumringsrelæ, eller om de i hovedsagen omhandlede varer er andre varer på grund af, at de har yderligere kendetegn, som ikke er præciseret i de pågældende forordninger.

46

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Rådets forordning (EF) nr. 1470/2001 af 16. juli 2001 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1322/2006 af 1. september 2006, og Rådets forordning (EF) nr. 1205/2007 af 15. oktober 2007 om indførelse af antidumpingtold på importen af kompaktlysstofrør med indbygget elektronisk drosselspole (CFL-i) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 og om udvidelse til at omfatte importen af den samme vare afsendt fra Den Socialistiske Republik Vietnam, Den Islamiske Republik Pakistan og Republikken Filippinerne omfatter alle de varer, der har samme væsentlige kendetegn, som dem, der er omfattet af disse forordninger, og som ligeledes henhører under underposition ex 8539 31 90 i den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om dette er tilfældet for de i hovedsagen omhandlede varer på trods af tilføjelsen af et skumringsrelæ, eller om de i hovedsagen omhandlede varer er andre varer på grund af, at de har yderligere kendetegn, som ikke er præciseret i de pågældende forordninger.