21.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 118/3


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. marts 2012 — Dermod Patrick O’Brien mod Ministry of Justice (tidligere Department for Constitutional Affairs) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court of the United Kingdom — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-393/10) (1)

(Rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde - begrebet »deltidsansatte, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold« - dommere, der arbejder på deltid, og som aflønnes på grundlag af daglige honorarer - afvisning af at tildele pension)

2012/C 118/04

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dermod Patrick O’Brien

Sagsøgt: Ministry of Justice (tidligere Department for Constitutional Affairs)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court of the United Kingdom — fortolkning af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT L 14, s. 9) — begrebet »deltidsansatte, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold«, jf. § 2, nr. 1), i bilaget til direktivet — dommere der arbejder på deltid — ulige behandling, for så vidt angår ret til alderspension, af dommere der arbejder på fuld tid og dommere der arbejder på deltid, eller af forskellige kategorier af dommere, der arbejder på deltid

Konklusion

1)

EU-retten skal fortolkes således, at det tilkommer medlemsstaterne at definere begrebet »[…] ansatte, der har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold« i § 2, stk. 1, i rammeaftalen om deltidsarbejde, der er indgået den 6. juni 1997, og som findes i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, som ændret ved Rådets direktiv 98/23/EF af 7. april 1998, og bl.a. at fastsætte, om dommere er omfattet af dette begreb, under forudsætning af at denne personkategori ikke herved vilkårligt udelukkes fra den beskyttelse, der er indeholdt i direktiv 97/81, som ændret ved direktiv 98/23, og rammeaftalen. En udelukkelse fra beskyttelsen er kun tilladt, såfremt det forhold, der forener dommerne og Ministry of Justice, i kraft af sin art adskiller sig væsentligt fra det forhold, som forbinder ansatte, der i henhold til national ret henhører under kategorien arbejdstagere, med deres arbejdsgivere.

2)

Rammeaftalen om deltidsarbejde, der er indgået den 6. juni 1997, og som findes i bilaget til direktiv 97/81, som ændret ved direktiv 98/23, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at national ret med henblik på at opnå adgang til pensionsordningen fastsætter en sondring mellem fuldtidsdommere og deltidsdommere, som aflønnes på grundlag af daglige honorarer, medmindre en sådan forskelsbehandling er begrundet i objektive forhold, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.


(1)  EUT C 274 af 9.10.2010.