24.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 256/13


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 12. august 2009 — Secretary of State for the Home Department mod Maria Dias

(Sag C-325/09)

2009/C 256/26

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Secretary of State for the Home Department

Sagsøgt: Maria Dias

Præjudicielle spørgsmål

1)

Såfremt en EU-statsborger, der opholder sig i en medlemsstat, hvor hun ikke er statsborger, før gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF (1) var indehaver af en opholdstilladelse, der var gyldigt udstedt i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 68/360/EØF (2), men som i en periode i tilladelsens løbetid var frivilligt arbejdsløs, ikke selvforsørgende og ikke opfyldte betingelserne for udstedelsen af en sådan tilladelse, forblev pågældende da alene på grund af sin indehavelse af tilladelsen en person, som »har haft lovligt ophold« i værtsmedlemsstaten, således at der senere har kunnet opnås en tidsubegrænset ret til ophold i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF?

2)

Såfremt fem års ophold i træk som arbejdstager før den 30. april 2006 ikke giver grundlag for den tidsubegrænsede ret til ophold, der er indført ved artikel 16, stk. 1 i, direktiv 2004/38/EF, medfører et sådant uafbrudt ophold som arbejdstager en tidsubegrænset ret til ophold direkte i henhold til EU-traktatens artikel 18, stk. 1, på baggrund af, at der er en mangel i direktivet?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EFT L 158, s. 77).

(2)  Rådets direktiv 68/360/EØF af 15.10.1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabets for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer (EFT 1968 II, s. 477).