61988J0021

++++

1 . Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - regel om en bestemt andel af offentlige indkoeb forbeholdt virksomheder beliggende i et bestemt omraade inden for det nationale omraade - utilladelighed - foranstaltning alene til gunst for en del af den nationale produktion - uden betydning

( EOEF-Traktaten, art . 30 ).

2 . Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - foranstaltning, der kan anses for stoette efter Traktatens artikel 92 - mulighed, der ikke udelukker, at forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning er anvendeligt

( EOEF-Traktaten, art . 30 og art . 92 )

1 . Traktatens artikel 30 er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en procentandel af offentlige indkoeb er forbeholdt virksomheder, der har produktionsanlaeg i visse dele af det nationale omraade .

Selv om en saadan praeferenceordning i samme omfang virker begraensende saavel for varer, der er fremstillet i virksomheder i den paagaeldende medlemsstat, der ikke er beliggende i det af praeferenceordningen omfattede omraade, som for varer, der er produceret af virksomheder, der er beliggende i de oevrige medlemsstater, er alle de af praeferenceordningen omfattede varer dog ikke desto mindre indenlandske varer . I oevrigt kan den omstaendighed, at en statslig foranstaltnings restriktive virkninger paa indfoerslen ikke begunstiger alle, men kun en del af de indenlandske varer, ikke bevirke, at den omhandlede foranstaltning ikke kan vaere omfattet af forbuddet ifoelge Traktatens artikel 30 .

2 . Traktatens bestemmelser om stoette kan ikke i noget tilfaelde tjene som grundlag for at ophaeve virkningerne af Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser . De sidstnaevnte bestemmelser tjener ligesom reglerne om statsstoette samme formaal, som er at sikre frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne paa normale konkurrencevilkaar . Den omstaendighed, at en national foranstaltning eventuelt kan bestemmes som en stoetteforanstaltning efter Traktatens artikel 92 er ikke en tilstraekkelig begrundelse for at undtage foranstaltningen fra forbudet ifoelge Traktatens artikel 30 .

1 Ved kendelse afsagt den 1 . april 1987, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 20 . januar 1988, har Tribunale amministrativo regionale della Toscana i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt Domstolen tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-Traktatens artikler 30, 92 og 93 med henblik paa at kunne afgoere disse traktatsbestemmelsers forenelighed med en raekke italienske bestemmelser, hvorefter en vis andel af offentlige indkoeb er forbeholdt virksomheder, der er beliggende i Syditalien ( Mezzogiorno ).

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en retssag mellem Du Pont de Nemours Italiana SpA, der stoettes at Du Pont de Nemours Deutschland GmbH, og Unità sanitaria locale n° 2 di Carrara ( herefter benaevnt "USL "), der stoettes af selskabet 3M Italia, og som vedroerer udbudsbetingelserne i forbindelse med et offentligt indkoeb af radiologiske film og vaesker .

3 Den italienske stat har i medfoer af artikel 17, stk . 16 og stk . 17, i lov nr . 64 af 1 . marts 1986 ( Disciplina organica dell' intervento straordinario nel Mezzogiorno ) paalagt samtlige offentlige organer og forvaltninger samt selskaber og institutioner, som staten er deltager i eller medejer af, herunder alle USL paa det nationale omraade, en forpligtelse til at foretage mindst 30% af deres indkoeb af naevnte produkter hos industri -, landbrugs - og haandvaerksvirksomheder med anlaeg og fabrikker i Syditalien, hvori disse produkter fremstilles helt eller delvis .

4 USL besluttede i overensstemmelse med disse italienske bestemmelser ved afgoerelse af 3 . juni 1986 at udbyde et indkoeb af radiologiske film og vaesker ved bunden licitation . I den saerlige i den forbindelse udfaerdigede licitationsbekendtgoerelse gennemfoertes en opdeling paa to grupper leverancer, hvoraf den ene, der omfattede 30% af samtlige produkter, blev forbeholdt virksomheder i Mezzogiorno . Du Pont de Nemours Italiana SpA har anfaegtet denne afgoerelse ved Tribunale amministrativo regionale della Toscana og gjort gaeldende, at selskabet var blevet udelukket fra at indgive bud paa naevnte andel af leverancerne med den begrundelse, at det ikke havde anlaeg i Mezzogiorno . USL udboed ved afgoerelse af 15 . juli 1986 andelen paa 70% af det samlede indkoeb . Du Pont de Nemours har ogsaa anfaegtet denne afgoerelse ved naevnte ret .

5 Den forelaeggende ret har under behandlingen af disse to sager besluttet at anmode Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af foelgende spoergsmaal :

1 ) Skal Traktatens artikel 30, hvorefter kvantitative importrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt, forstaas som en hindring for anvendelsen af de omtvistede italienske regler?

2 ) Er pligten ifoelge artikel 17 i lov nr . 64 af 1 . marts 1986 til at forbeholde en vis andel af leverancer for bestemte virksomheder saaledes beskaffen, at der maa antages at vaere tale om en "stoette" i den i Traktatens artikel 92 forudsatte betydning, for saa vidt som formaalet hermed er at "fremme den oekonomiske udvikling" i et omraade, hvor "levestandarden er usaedvanlig lav", ved virksomhedsetablering til fremme af den oekonomiske og sociale udvikling i omraader som naevnt?

3 ) Er der ved Traktatens artikel 93 tillagt Kommissionen en enekompetence til at afgoere, om de i artikel 92 omhandlede former for stoette er tilladt, eller kan ogsaa de nationale retter tage stilling hertil i forbindelse med afgoerelsen af, om national lovgivning er forenelig med faellesskabsrettens bestemmelser?

6 Vedroerende hovedsagens faktiske omstaendigheder, de relevante retsregler samt de skriftlige indlaeg til Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

A - Det foerste spoergsmaal

7 Den nationale ret oensker med dette spoergsmaal en afgoerelse af, om EOEF-Traktatens artikel 30, hvorefter kvantitative importrestriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning er forbudt, er til hinder for nationale regler om, at en vis procentandel af offentlige indkoeb forebeholdes virksomheder, der har produktionsanlaeg i bestemte dele af det nationale omraade .

8 Indledningsvis bemaerkes, at det af Domstolens faste praksis som fastlagt ved dommen af 11 . juli 1974, Dassonville, praemis 5 ( 8/74, Sml . s . 837 ), fremgaar, at artikel 30 med det deri indeholdte forbud mod foranstaltninger med virkning svarende til kvantitative importrestriktioner mellem medlemsstaterne omfatter enhver bestemmelse for handelen, som direkte eller indirekte, oejeblikkeligt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Faellesskabet .

9 I oevrigt bemaerkes, at det i foerste betragtning til Raadets direktiv 77/62/EOEF af 21 . december 1976 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb ( EFT 1977, L 13, s . 1, herefter benaevnt "direktiv 77/62 "), der var gaeldende paa det tidspunkt, da de i hovedsagen omtvistede forhold fandt sted, hedder, at "begraensninger i de frie varebevaegelser i forbindelse med offentlige indkoeb er forbudt i henhold til artikel 30 ff . i Traktaten ".

10 Det maa herefter afgoeres, hvilken virkning en praeferenceordning som den i hovedsagen omtvistede kan have paa de frie varebevaegelser .

11 I den forbindelse bemaerkes, at en ordning som den omhandlede, der giver varer, der er forarbejdet i et bestemt omraade i en medlemsstat, en fortrinsstilling, afskaerer de beroerte forvaltninger og offentlige organisationer fra at foretage en del af deres indkoeb hos virksomheder, der er beliggende i andre medlemsstater . Paa denne baggrund maa det erkendes, at varer, der hidroerer fra andre medlemsstater forskelsbehandles i forhold til varer, der er produceret i den paagaeldende medlemsstat, hvorved der foreligger en hindring for den normale samhandel inden for Faellesskabet .

12 Dette resultat aendres ikke ved, at en saadan praeferenceordning i samme omfang virker begraensende saavel for varer, der er fremstillet i virksomheder i den paagaeldende medlemsstat, der ikke er beliggende i det af praeferenceordningen omfattede omraade, som for varer, der er produceret af virksomheder, der er beliggende i de oevrige medlemsstater .

13 Det maa dels fremhaeves, at selv om ikke alle produkter fra den paagaeldende medlemsstat nyder en fortrinsstilling i forhold til udenlandske varer, er alle de af praeferenceordningen omfattede varer dog indenlandske varer, samt at den omstaendighed, at en statslig foranstaltnings restriktive virkninger paa indfoerslen ikke begunstiger alle, men kun en del af de indenlandske varer, ikke kan bevirke, at den omhandlede foranstaltning ikke bliver omfattet af forbuddet ifoelge Traktatens artikel 30 .

14 Det maa desuden fastslaas, at en ordning som den i hovedsagen omhandlede paa grund af sin diskriminerende karakter ikke kan begrundes i uomgaengeligt noedvendige hensyn, der er anerkendt i Domstolens praksis, idet saadanne hensyn kun kan komme i betragtning ved foranstaltninger, der uden forskel finder anvendelse paa indenlandske varer og importerede varer ( Domstolens dom af 17 . juni 1981, Kommissionen mod Irland, 113/80, Sml . s . 1625 ).

15 Hertil maa foejes, at en saadan ordning heller ikke omfattes af nogen af de andre undtagelser, der udtoemmende er opregnet i Traktatens artikel 36 .

16 Den italienske regering har imidlertid henvist til artikel 26 i naevnte direktiv 77/62, hvorefter "dette direktiv ... ikke (( er )) til hinder for anvendelsen af de bestemmelser i den italienske lov nr . 835 af 6 . oktober 1950 ( Gazzetta Ufficiale della Reppublica Italiana nr . 245 af 24.10.1950 ) med senere aendringer, der er gaeldende paa tidspunktet for direktivets vedtagelse, saafremt disse bestemmelser er forenelige med Traktaten ".

17 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at den italienske lovgivning, den forelaeggende ret har henvist til, nemlig lov nr . 64/86, til dels har et andet og mere omfattende indhold end den paa tidspunktet for direktivets vedtagelse gaeldende lov om de samme spoergsmaal, lov nr . 835/50, samt at det i direktivets artikel 26 hedder, at sidstnaevnte lov kan finde anvendelse, "saafremt (( dens )) bestemmelser er forenelige med Traktaten ". Direktivet kan under ingen omstaendigheder fortolkes saaledes, at der bestaar en adgang til at anvende en national lovgivning, hvis bestemmelser er i strid med Traktatens bestemmelser, og saaledes, at direktivet skulle udgoere en hindring for, at artikel 30 kan finde anvendelse i en sag som hovedsagen .

18 Den nationale rets spoergsmaal skal herefter besvares saaledes, at Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at denne bestemmelse er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en procentandel af offentlige indkoeb er forbeholdt virksomheder, der har produktionsanlaeg i visse dele af det nationale omraade .

B - Det andet spoergsmaal

19 Den nationale ret oensker med det andet spoergsmaal en afgoerelse af, om de omtvistede nationale regler kan vaere undtaget fra forbuddet i Traktatens artikel 30, saafremt det forudsaettes, at disse nationale regler udgoer en statsstoette i den i artikel 92 i Traktaten forudsatte betydning .

20 Det er i den forbindelse tilstraekkeligt at henvise til Domstolens faste praksis ( se navnlig Domstolens dom af 5 . juni 1986, Kommissionen mod Italien, 103/84, Sml . s . 1759 ), hvorefter artikel 92 ikke i noget tilfaelde kan tjene som grundlag for at ophaeve virkningerne af Traktatens bestemmelser om frie varebevaegelser . Det fremgaar nemlig af denne praksis, at de sidstnaevnte bestemmelser ligesom reglerne om statsstoette tjener samme formaal, som er at sikre frie varebevaegelser mellem medlemsstaterne paa normale konkurrencevilkaar . Som Domstolen fastslog i naevnte dom, er den omstaendighed, at en national foranstaltning eventuelt kan bestemmes som en stoetteforanstaltning efter Traktatens artikel 92 ikke en tilstraekkelig begrundelse for at undtage foranstaltningen fra forbuddet ifoelge Traktatens artikel 30 .

21 Paa baggrund af denne praksis skal dette spoergsmaal fra den nationale ret, hvorved der ikke er grund til at gaa ind i en undersoegelse af, om de omhandlede regler udgoer en stoetteforanstaltning, besvares saaledes, at den omstaendighed, at en national foranstaltning eventuelt kan bestemmes som en stoetteforanstaltning efter Traktatens artikel 92, ikke er en tilstraekkelig begrundelse for at undtage foranstaltningen fra forbuddet i Traktatens artikel 30 .

C - Det tredje spoergsmaal

22 Det fremgaar af besvarelserne af de to foerste spoergsmaal, at det under forhold som de i hovedsagen foreliggende tilkommer den nationale ret at sikre, at Traktatens artikel 30 fuldt ud finder anvendelse . Det tredje spoergsmaal, der vedroerer de nationale retters opgave ved vurderingen af, om en stoette er forenelig med Traktatens artikel 92, er derfor blevet overfloedigt .

Sagens omkostninger

23 De udgifter, der er afholdt af den italienske regering, den franske regering og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, der har afgivet indlaeg ved Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for de nationale retter, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt den af Tribunale amministrativo regionale della Toscana ved kendelse af 1 . april 1987, for ret

1 ) EOEF-Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at den er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en procentandel af offentlige indkoeb er forbeholdt virksomheder, der har produktionsanlaeg i visse dele af det nationale omraade .

2 ) Den omstaendighed, at en national foranstaltning eventuelt kan bestemmes som en stoetteforanstaltning efter Traktatens artikel 92, er ikke en tilstraekkelig begrundelse for at undtage foranstaltningen fra forbuddet i Traktatens artikel 30 .