EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.1.2018
COM(2018) 26 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
om gennemførelse af EU’s standardiseringspolitik og de europæiske standarders bidrag til EU-politikker
{SWD(2018) 15 final}
Indledning
Det økonomiske landskab ændrer sig i EU og blandt dets internationale handelspartnere. Grænserne mellem traditionel fremstilling, digitalisering og tjenester bliver i stigende grad sløret, og de digitale løsninger integreres gradvist i globale industrielle værdikæder. I lyset af disse udfordringer bør Kommissionen implementere denne økonomiske virkelighed i sine standardiseringsprioriteter for europæiske politikker og lovgivninger sammen med de interinstitutionelle partnere. I meddelelsen "Europæiske standarder for det 21. århundrede" (i det følgende benævnt "meddelelsen") 1 forelagde Kommissionen i juni 2016 en ny vision for det europæiske standardiseringssystem (ESS) for at imødegå disse udfordringer.
Den nye vision, der fremgår af meddelelsen, er mere vidtrækkende end den traditionelle måde til at håndtere standarder på EU-plan, som tidligere var begrænset til teknisk bistand til EU's harmoniseringsbehov. Den nye vision fokuserer på standardiseringens bidrag til samfundsmæssige udfordringer og europæiske politikker som fremme af innovation, øget kvalitet og sikkerhed, fremme af job og vækst, støtte til globale værdikæder og udvikling af det indre marked.
Ud over en sådan udvidet politisk støtte indførte meddelelsen også nye initiativer til at nå disse mål inden for ESS. Dette omfatter især det fælles initiativ om standardisering 2 (JIS) og forslaget 3 om at indlede en interinstitutionel dialog med medlovgiverne. Desuden fastlagde Kommissionen i april 2016 prioriteter for IKT-standardisering og foreslog konkrete aktioner i sin meddelelse om prioriteringer for IKT-standardisering for det digitale indre marked (i det følgende benævnt "IKT-meddelelsen") 4 på grundlag af en strategisk tilgang baseret på to søjler. I første søjle identificerede Kommissionen fem prioriterede områder, hvor foranstaltningerne blev betragtet som mere presserende. I den anden søjle foreslog Kommissionen en proces på højt plan for at gennemføre foranstaltningerne, gøre status over fremskridtene med publikationerne og — om nødvendigt — tilpasse prioriteterne 5 .
Et af de vigtigste principper for standardisering er gennemsigtighed, hvilket kræver etablering af værktøjer til kommunikation og udveksling af oplysninger med interessenter. I europæisk standardisering er det hidtil opnået gennem det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk standardisering 6 (AUWP) og køreplan 7 for IKT-standardisering 8 .
Denne rapport har til formål at forklare, hvordan de enkelte tiltag og aktører fra de tidligere AUWP'er, meddelelsen om IKT-standardiseringsprioriteter for det digitale indre marked (i det følgende benævnt "IKT-meddelelsen") 9 og JIS hidtil har bidraget til de mål, der er fastsat af meddelelsen. Den er inddelt i to dele: Den ene dækker politikelementerne i denne nye vision, og den anden vedrører samarbejde med interessenter. Den ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der beskriver fremskridtene med de forskellige handlinger i de førnævnte AUWP'er og andre igangværende aktiviteter. Denne rapport har til formål at støtte den interinstitutionelle dialog, der er planlagt i meddelelsen, som Kommissionen vil følge med medlovgiverne i de efterfølgende måneder med henblik på at støbe fundamentet til arbejdet på 2019 AUWP.
Politikelementer i den nye vision
1.Fremme af innovation
Standarder er en anerkendt drivkraft for innovation 10 . Et centralt instrument for innovation i standardiseringsprocessen er udarbejdelsen af de relevante videnskabelige og tekniske data, bedre kendt som prænormativ forskning, hvilket fører til udarbejdelsen af en standard. Forordningen (EU) nr. 1025/2012 11 (i det følgende benævnt "forordningen") fastlagde rammerne som følge af det stigende bidrag fra standardisering til innovation i Europa. Siden 2016 har Kommissionen sammen med andre interessenter inden for rammerne af JIS-initiativet intensiveret sit fokus på dette mål ved at forbinde forskning og innovation med standardisering 12 .
At sikre et tæt og rettidigt samspil mellem forskning og udvikling (F&U), og standardisering er en nøglefaktor for at hjælpe med at få innovative produkter ud på markedet. Horisont 2020 har også fornyet fokus på forholdet mellem sine forskningsprojekter og standardiseringsprocessen, specielt ved at integrere standardiseringsaktiviteter i forskningsprojekter og ved at anerkende deres potentiale til at øge virkningen af forskningen og F&U-resultaterne. En række prænormative aktiviteter, der understøtter medicinsk udstyr, miljøbeskyttelse, dekarbonisering, energieffektivitet og metrologi, udarbejdes under Horisont 2020-projekter med henblik på kooperative intelligente transportsystemer (C-ITS), cybersikkerhed og privatlivets fred på internettet 13 , nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, energi, herunder brændselsceller og hydrogen, sikre samfund og kompleks fremstillingsvirksomhed og forarbejdning.
Løbende prænormativ forskning bidrager også til harmoniserede certificeringsordninger for sikkerhedsprodukter og -systemer.
Kommissionen arbejder sammen med europæiske standardiseringsorganisationer (ESO'er) og andre standardudviklende organisationer (SDO'er), fora og konsortier og relevante interessenter om mulige foranstaltninger, som vil forbedre IKT-standardiseringsøkosystemet. Dette omfatter fremme af interaktion mellem open source og standardiseringsaktørerne og definitionen af en afbalancerede, klare og forudsigelige europæiske licensregler for standardessentielle patenter (SEP). Kommissionen offentliggjorde en meddelelse om sidstnævnte i november 2017 14 .
Kommissionen anvender i vid udstrækning Horisont 2020 til at finansiere forsknings- og innovationsprojekter, der bidrager til standardisering, og arbejder sammen med de europæiske standardiseringsorganisationer om initiativer, der vil bygge bro over forskellen mellem forskning, innovation og standardisering. Horisont 2020 offentlig-private partnerskaber (OPP'er) er afgørende for udviklingen af centrale byggeklodser til digital teknologi. Store pilotprojekter forbereder bred indførelse gennem prøvebænke, forsøgsfaciliteter og pilotlinjer, hvilket genererer viden, der kan anvendes i standardiseringsprocesser. På baggrund af foreløbige input fra medlemsstaterne og industrien er der blevet identificeret industrielle platformsinitiativer for "forbundet smart fabrik", "sundhed og pleje", "smart landbrug", "forbundet og automatiseret mobilitet", "smart energi" samt tværgående industrielle data og "Internet of Things"-platforme.
Meddelelsen om Unionens strategi for lavemissionsmobilitet 15 fastslår, "at standardisering og interoperabilitet er afgørende for at gøre bedst mulig brug af det indre marked, navnlig for elektromobilitet, og hindringerne for opladning af elektriske køretøjer i EU skal fjernes". Kommissionen vil snart vedtage den første af en række delegerede forordninger for at supplere og/eller ajourføre referencerne til de standarder, der er omhandlet i de tekniske specifikationer, der er fastsat i bilag II til direktiv 2014/94/EU "om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer"
2.Øget kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed af varer og tjenesteydelser
En effektiv standardiseringspolitik bidrager til opfyldelsen af de juridiske sikkerhedskrav ved at udvikle relevante avancerede tekniske specifikationer og levere almindeligt anerkendte testmetoder til måling af varers og tjenesteydelsers overholdelse med de fastsatte værdier for kvalitet, sikkerhed, energi og materialeeffektivitet. Målene med kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed er generelt komplementære, men i nogle tilfælde kan de også være i konflikt. Det er en løbende udfordring at nå målene med standardiseringsarbejdet bedst muligt på en afbalanceret og gensidigt forstærkende måde.
2.1.Kvalitet
For at forbedre kvaliteten af tjenesterne har Kommissionen anmodet de europæiske standardiseringsorganisationer (ESO) 16 om at udvikle europæiske standarder inden for områder som posttjenester, hvor standarder har bidraget til udviklingen af pakkeleveringssektoren og horisontale servicestandarder, som Den Europæiske Standardiseringsorganisation udvikler for at hjælpe tjenesteydere, f.eks. måling af deres præstationer.
I metrologi forventes de nyligt anmodede europæiske standarder 17 at forbedre målingskvaliteten, især til måling af vand og termisk energi samt decentral produktion af vedvarende elektricitet og transmissionseffekt til og fra elektriske køretøjer.
2.2.Sikkerhed
Sikkerhed er et kerneområde for europæisk standardisering. Det svarer til ca. 60 % af Kommissionens standardiseringsanmodninger, hvilket afspejler indvirkningen af sikkerheden på EU-borgernes dagligdag. EU's harmoniserede lovgivning samt direktivet om produktsikkerhed i almindelighed 18 , som garanterer sikkerheden for hundredvis af produkter på EU-markederne, er baseret på harmoniserede standarder og andre standarder, der støtter EU-lovgivningen 19 for at sikre overholdelsen af lovens sikkerhedskrav.
Nyligt vedtagne standarder støtter harmonisering på en lang række områder som børnesikkerhed og personlige værnemidler. En nyligt vedtaget europæisk standard for børnesikkerhed specificerer sikkerhedskrav til lightere, som forhindrer børn i at betjene tændmekanismen. Endvidere sikrer nyligt vedtagne standarder for bæreseler, at børn ikke kan gribe fat i komponenter. Endelig har standardisering stillet tekniske krav til laserbeskyttelsesbriller for at beskytte arbejdstagere mod utilsigtet udsættelse for laserstråling i personlige værnemidler
2.3.Sikkerhed
I lyset af både den teknologiske og internationale politiske udvikling bliver sikkerhed et stadig mere prioriteret EU-politikområde. I forbindelse med sikkerhed har Kommissionen siden 2016 identificeret standardiseringsbehov inden for krisestyringsområdet og i det kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare forsvar og har anmodet Den Europæiske Standardiseringsorganisation om at udvikle relevante standarder. Derudover er der iværksat prænormativ forskning gennem Horisont 2020 på en række områder, der indebærer sikkerhedstrusler såsom radiologiske og nukleare trusler mod kritisk infrastruktur. I IKT har Kommissionen også lanceret en standardiseringsanmodning om indbygget privatlivsbeskyttelse for at hjælpe producenter med at behandle databeskyttelsesspørgsmål på en ensartet måde.
2.4.Bæredygtighed
Bæredygtighed er et fremtrædende langsigtet mål for europæisk standardisering. Der kræves standarder for gennemførelsen af vigtige EU-prioriteter som energipolitik for den Europæiske Union og dens strategi for forskning og innovation — hurtigere innovation inden for ren energi 20 — som dækker foranstaltninger til afhjælpning af og tilpasning til klimaændringer, dekarbonisering af energisystemet. I 2016 21 og 2017 22 anmodede Kommissionen de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde standarder med hensyn til: miljøledelsessystemer, emballage og emballageaffald, polyaromatiske kulbrinter, miljøledelse, miljødesign og energimærkning, vandrammedirektiv, drivhusgasemissioner, pesticidanvendelse, dampgenvindingsudstyr, batterier, grøn hydrogen, flygtige organiske forbindelser, pyrolyseolier, alger, bygningernes stigende energimæssige ydeevne, indførelse af grøn infrastruktur, luftkvalitet og reduktion af emissioner. Disse anmodninger er baseret på de eksisterende retlige og politiske rammer og overholder kriterierne fastsat i disse rammer. For at fjerne hindringer for klimavenlige teknologier inden for køleanlæg, klimaanlæg, varmepumper og skumsektorer har Kommissionen anmodet CEN og CENELEC om at udvikle de relevante europæiske standarder.
3.Aktivering af job og vækst
Standardisering er en bottom-up-behandling, der gør det muligt at samle repræsentanter fra industri, regering, videnskab og andre interessenter og dermed føre til et højt niveau for accept af standarder blandt disse interessenter. For EU er standarder og standardisering klare strategiske aktiver til sikring af EU's konkurrenceevne og er nøgleinstrumenter til fremme af innovation og fremskridt inden for det indre marked. Det er almindeligt accepteret, at standarder og standardisering spiller en afgørende rolle for at understøtte økonomisk vækst gennem deres rolle i at øge produktiviteten og konkurrenceevnen og opfordre til innovation og velstand. De er også midler til, at EU opretholder sin ledelse inden for teknisk udvikling og global handel.
Mens de nationale undersøgelser, der gennemføres af Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige og andre 23 peger på standarder og standardiseringers bidrag til EU-virksomhedernes konkurrenceevne, er standardernes og standardiseringernes virkninger fortsat uadskillelige på et bredere europæisk plan. Dette var et problem, der kom tilbage på bordet under drøftelsen i forbindelse med JIS for at styrke evidensgrundlaget i den årlige styringscyklus om EU's standardiseringspolitik.
Kommissionen anerkender betydningen af en dybere forståelse af de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af standarder og standardisering og fastlægger, at den agter at iværksætte en undersøgelse i AUWP i 2017 24 . Emnet er stort, og der er metodologiske udfordringer ved måling af (økonomiske) konsekvenser af standarder og standardisering samt indsamling af data, der muliggør monetarisering af virkninger af standarder og standardisering og deres eksternaliteter på makroøkonomisk og sektorielt plan samt på virksomhedsniveau. På baggrund af disse overvejelser er en gennemførlighedsundersøgelse foretaget af Kommissionen i år i samarbejde med de nationale standardiseringsråd og andre deltagere i det pågældende JIS-initiativ, der dækker denne undersøgelse 25 . Formålet er at evaluere den videre vurdering af gennemførelsen af den eventuelle undersøgelse.
4.Støtte globale værdikæder
Den Europæiske Standardiseringsorganisation spiller en central rolle i at hjælpe europæiske virksomheder og SMV'er med at udvide deres aktiviteter ud over Europa og sikre kvaliteten og sikkerheden ved importerede produkter og tjenester. Dette er eksemplificeret ved aftaler mellem europæiske standardiseringsorganisationer og internationale standardiseringsorganisationer som ISO 26 , IEC 27 samt globale partnerskaber som 3rd Generation Partnership Project (3GPP) 28 og oneM2M 29 -organisationen. Siden 2016 har Kommissionen også arbejdet på at fremme den europæiske reguleringsmodel, der støttes af frivillige standarder og dens tætte forbindelse til international standardisering i tredjelande som led i JIS. 30 Kommissionen er også begyndt at indlede direkte dialoger med ISO og IEC med det formål at maksimere vedtagelsen af identiske europæiske og internationale standarder samtidig med, at der sikres den højeste beskyttelse for de europæiske forbrugere.
Standardisering er et nøgleelement i EU's frihandelsaftaleforhandlinger (FTA) med tredjelande. Kommissionen søger at forpligte sine partnere til at anvende de nyeste internationale standarder som et grundlag for regulativer, der påvirker vigtige produkter og -tjenester, for at garantere EU-borgernes sikkerhed samt forbedre de europæiske virksomheders internationale konkurrenceevne. Nyligt indgåede forhandlinger om frihandelsaftaler, hvor standardisering er blevet et fremtrædende punkt, omfatter EU's aftaler med Canada (CETA, der trådte midlertidigt i kraft den 21. september 2017), Singapore og Vietnam (forhandlingerne er afsluttet) og Japan (der er i princippet indgået en aftale om hovedelementerne).
For bedre at kunne fange de muligheder, som de største vækstmarkeder giver, har to EU-standardiseringseksperter (i fællesskab finansieret af Kommissionen, EFTA og de tre ESO'er), der er udstationeret til Kina og Indien, gennemført bevidstgørelsesaktiviteter vedrørende de respektive standardiseringssystemer og leverede markeds- og lovgivningsmæssig efterretning på specifikke markedsspecifikke områder. Da den nuværende fase for den udstationerede europæiske standardiseringsekspert i Kina-projektet (SESEC) afsluttes i december 2017, arbejder Kommissionen sammen med sine projektpartnere fra projektet om fornyelsen, der begynder i 2018.
Med hensyn til den internationale udbredelse af europæisk standardisering inden for IKT vil et Horisont 2020-samarbejde og støtteforanstaltninger kombineret med tiltagene vedrørende udenrigspolitiske instrumenter bidrage til at styrke EU's tilstedeværelse ved at oprette et observationscenter for globale IKT-standardiseringsaktiviteter og en finansieringsfacilitet til støtte for deltagelse af europæiske eksperter i international IKT-standardisering og fremme europæisk standardisering i andre regioner.
Standardisering relateret til sikkerhed er en del af drøftelserne i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa med det formål at styrke EU's tilstedeværelse og engagement af europæiske interessenter i sikkerhedsrelaterede spørgsmål.
Det afrikanske kontinent præsenterer også nye muligheder for standardiseringssamarbejde. Den fælles Afrika-EU-strategi kunne tilbyde en ramme for udvikling af et panafrikansk standardiseringssystem som et teknisk bidrag til den panafrikanske markedsintegration. I 2016 støttede Kommissionen CEN- og CENELEC-samarbejdet med afrikanske standardiseringsorganisationer (ARSO, AFSEC) med det formål at gøre standardiseringen et afgørende element i køreplanen for topmødet mellem EU og Afrika i november 2017. Et samlet afrikansk marked støttet af den europæiske standardiseringsmodel er en klar win-win for begge partnere.
5.Forebyggelse af omkostningsfuld fragmentering i det indre marked
Hver europæisk standard erstatter en standard eller en gruppe af nationale standarder i hver medlemsstat med én enkelt standard. Dette gør livet lettere for virksomheder og borgere ved at bidrage til at skabe moderne offentlige tjenester og reducere den administrative byrde og omkostningerne ved overholdelse. Tidlig national gennemførelse af europæiske standarder og deres henvisninger (hvor relevant) i Den Europæiske Unions Tidende (EUT) er nødvendige for at imødekomme markedets behov. Gennemsnitlig national gennemførelse af europæiske standarder (EN'er til støtte for EU-lovgivning og politikker og andre EN'er) i EU28 ligger på omkring 99 % (varierende fra 93 % til 100 % pr. medlemsstat).
Lovgivningsmæssige ændringer, der blev indført i 2013, især nyligt indførte forpligtelser fra Kommissionen vedrørende verifikation af harmoniserede standarder udviklet af de europæiske standardiseringsorganisationer, har påvirket processen med offentliggørelse af henvisninger til harmoniserede standarder i Den Europæiske Unions Tidende. Dette førte derefter til et øget antal ikke-henviste referencer. Forskellige standardiseringsinteressenter udtalte følgelig kritik af, at situationen skabte retsusikkerhed og unødvendige ekstraomkostninger for europæiske industrier. Situationen blev revideret i 2017 inden for rammerne af Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (REFIT) med henblik på at løse det nuværende lager af ikke-henviste harmoniserede standarder og gøre henvisningsprocessen mere gennemskuelig og ansvarlig. På grundlag af henstillingerne fra REFIT-platformen 31 har Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer udviklet og vedtaget en handlingsplan for rettidig offentliggørelse af henvisningerne til de harmoniserede standarder i EUTU 32 .
Tæt samarbejde med interessenterne
Kommissionen er meget opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt kun at sætte prioriteter. For at opnå gode resultater kræves der også engagement i standardiseringen på højt niveau med deltagelse af en bred vifte af interessenter, herunder fra industrien, standardiseringsorganisationer og forskningsverdenen samt fra EU's institutioner og de nationale myndigheder.
En standard er resultatet af et frivilligt samarbejde mellem partnere i et kommercielt forhold med henblik på at udvikle en teknisk specifikation baseret på principperne om gennemsigtighed, åbenhed, inklusivitet, upartiskhed og konsensus blandt interessenter. Forordningen om europæisk standardisering 33 anerkender behovet og opfordrer til en bred konsultation af alle interesserede interessenter forud for vedtagelsen af AUWP. Den tilskynder også aktiv deltagelse af europæiske organisationer, der repræsenterer SMV'er, forbrugere og miljømæssige og sociale interesser.
Kommissionen erkender, at overgangen mellem de traditionelle grænser mellem IKT, produkter og tjenester kræver engagement, godt samarbejde og gensidig tillid mellem de forskellige interessenter. På IKT-standardiseringsområdet mødte Kommissionen regelmæssigt interessenterne gennem offentlig-private partnerskaber 34 samt gennem de europæiske standardiseringsorganisationer for at drøfte gennemførelsen af de forskellige foreslåede foranstaltninger. Interessentplatformen for standardisering på IKT-området, der følger op på meddelelsens fremskridt i handlingerne på regelmæssige møder, samler medlemsstater, europæiske og internationale standardiseringsorganisationer, fora og konsortier, organisationer, der repræsenterer industrien og SMV'er og samfundsmæssige repræsentanter.
Kommissionen har styrket sine forbindelser med de forskellige interessenter i Den Europæiske Standardiseringsorganisation og forsøger at forbedre dens funktionalitet og effektivitet under JIS. Desuden har Kommissionen opretholdt regelmæssig kontakt og dialog med andre europæiske institutioner i det forløbne år. Kommissionen har især været tæt involveret i de høringer, der førte til Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2017 om europæiske standarder for det 21. århundrede 35 . Kommissionen indledte og etablerede også praksis med løbende strukturelle dialoger med de tre europæiske standardiseringsorganisationer for at sikre samarbejde af høj kvalitet og smidig kommunikation.
1.Fælles initiativ om europæisk standardisering
Til dato er JIS blevet underskrevet af 104 deltagere, hvilket viser et højt engagement fra hvert segment af Den Europæiske Standardiseringsorganisation. Efter interessenternes underskrivelse af JIS den 13. juni 2016 i Amsterdam og medlemsstaternes underskrivelse den 29. september 2016 afholdt Kommissionen flere møder i JIS-styringsgruppen med henblik på at finjustere de 15 aftalte foranstaltninger 36 . Medlemmerne af styringsgruppen er hovedsagelig underskrivere af JIS, der var involveret i udviklingen. Til hver foranstaltning har underskriverne til JIS bidraget frivilligt, og ledere er blevet tilknyttet.
Indtil videre har arbejdet i de enkelte JIS-aktionsgrupper fokuseret på udviklingen af de substantielle elementer for hvert tiltag. Der er ikke aftalt klare tidsplaner på dette stadium. Mere klarhed om foranstaltningernes indhold vil muliggøre udvikling af tidsrammer og milepæle for publikationer i hvert tiltag.
2.Inklusivitet
Kommissionen har formaliseret sit offentlig-private partnerskab med bilag III-organisationerne (SBS, ANEC, ETUC og ECOS) 37 , der repræsenterer henholdsvis SMV'er, forbrugere, arbejdstagere og miljøinteresser i standardisering ved at underskrive fire forskellige rammeaftaler om partnerskaber. Dette sikrer sammenhæng og stabilitet med hensyn til finansiering og aktivitetsovervågning.
Ud over det finansielle bidrag træffer Kommissionen foranstaltninger til at sikre, at bilag III-organisationerne er til stede og deltager effektivt i vigtige møder og arrangementer som f.eks. Standardiseringsudvalget (observatører), JIS (partnere), Multistakeholderplatformen for IKT-standardisering 38 og møder mellem Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer.
For at sikre en sammenhængende tilgang til støtte for små og mellemstore virksomheders, forbrugeres, arbejdstageres og miljømæssige og samfundsmæssige interesser i standardiseringsprocessen har CEN/CENELEC oprettet to arbejdsgrupper, arbejdsgruppen for SMV og arbejdsgruppen for samfundsmæssige interessenter. Medlemmerne er bilag III-organisationerne – SBS fra den første og ANEC, ECOS og ETUC fra den anden. Disse to arbejdsgrupper diskuterer emner som adgang til standarder, bevidstgørelse, uddannelse samt støtte til deltagelse i standardiseringsarbejdet på et teknisk niveau. Som et resultat heraf er der allerede blevet udviklet en række værktøjer såsom online værktøjskasser til små og mellemstore virksomheder og opinionsmekanismen for de samfundsmæssige interessenter.
Standardiseringsforordningen lægger særlig vægt 39 på små virksomheders deltagelse i standardudviklingsprocessen med det formål at producere SMV-venlige standarder, der kan reducere omkostningerne og åbne markeder. Med dette mål i tankerne og som hovedparten af dets arbejdsprogram for 2017 har SBS udviklet en langsigtet strategi for SMV'er i standardisering for perioden 2018-2021. Denne strategi beskriver målene og handlingerne for SMV'er inden for standardisering med henblik på at sikre, at de udviklede standarder er SMV-kompatible efter tænk småt først-princippet.
Inklusivitet er et af emnerne i ETSI's langsigtede strategi og er rettet i forbindelse med sin gruppe "ETSI i det europæiske standardiseringslandskab". Drøftelser inden for denne gruppe har ført til lanceringen af programmet for samfundsmæssig interessentstøtte og inklusivitet (3SI), som indeholder en række tiltag til forbedring af inklusivitet og øget synlighed, bevidsthed og involvering af bilag III-organisationer inden for ETSI. Alle bilag III-organisationer er fulde medlemmer af ETSI.
Konklusion
Denne rapport skal støtte den nyligt indførte interinstitutionelle dialog om standardisering på EU-plan som meddelt i meddelelsen af 1. juni 2016. Det er meningen, at den skal starte en debat med medlovgiverne, dvs. Europa-Parlamentet og Rådet, samt med EØSU og Regionsudvalget og giver retningslinjer for kommende prioriteter for standardisering, der vil bidrage til beskæftigelse, vækst og dagsordenen for konkurrenceevne. Denne interinstitutionelle dialog etableres i overensstemmelse med den nye interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning 40 .
Et tæt samarbejde med medlovgiverne om formulering af prioriteringerne i 2019 AUWP vil være afgørende for en vellykket gennemførelse. Fælles politiske prioriteter for europæisk standardisering vil styrke strømliningen af standardiseringsarbejdet i fremtidige lovgivningsmæssige processer. Opnåelse af målene i EU's standardiseringspolitik kræver en fælles forståelse og aktiv deltagelse af alle aktører i Den Europæiske Standardiseringsorganisation: øget inklusivitet, øget bevidsthed om vigtigheden af standardisering i økonomien og samfundet, forbedring af procedurerne for vurdering af de harmoniserede standarder 41 , gennemførelse af de fem IKT-standardiseringsprioriteter og håndtering af hindringerne i servicesektoren.