EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 759 final
2016/0375(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om forvaltning af energiunionen,
om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU,
direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 394 final}
{SWD(2016) 395 final}
{SWD(2016) 396 final}
{SWD(2016) 397 final}
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
En modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik og en grundlæggende omlægning af vores energisystem kan kun opnås gennem en kombination af en koordineret indsats – lovgivningsmæssig og ikkelovgivningsmæssig – på EU-plan og på nationalt plan. Derfor har energiunionen brug for en stærk forvaltningsramme, der sikrer, at politikker og foranstaltninger på forskellige niveauer er sammenhængende, supplerer hinanden og er tilstrækkeligt ambitiøse. Hovedformålet med nærværende initiativ er at skabe det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for denne proces med henblik på at gennemføre energiunionen; dette grundlag skal suppleres af ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at forvaltningsrammen kan virke efter hensigten.
I overensstemmelse med Kommissionens stærke engagement i bedre lovgivning vil forslaget medføre en betydelig reduktion af den administrative byrde for medlemsstaterne, Kommissionen og andre EU-institutioner. De nuværende planlægnings- og indberetningskrav (for både Kommissionen og medlemsstaterne) på energi- og klimaområdet indebærer fordele i form af detaljerede oplysninger om specifikke politikområder og støtter gennemførelsen af sektorlovgivningen. Kravene er imidlertid fastsat i en lang række særskilte retsakter, der er vedtaget på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til en vis redundans, inkonsekvens og overlapning samt manglende integration mellem energi- og klimaområdet. Desuden er nogle af de nugældende krav blevet fastlagt med henblik på at nå de tilsvarende mål for 2020, og de er derfor ikke egnede til at støtte virkeliggørelsen af 2030-rammen for energi og klima og er heller ikke bragt på linje med planlægnings- og indberetningsforpligtelserne i henhold til Parisaftalen.
Nærværende forslag går ud på at samle de eksisterende spredte planlægnings- og indberetningsforpligtelser fra de vigtigste EU-retsakter inden for energi, klima og andre energiunionsrelaterede politikområder og derved opnå en væsentlig forenkling af forpligtelserne. Formålet er at reducere, tilpasse og ajourføre forpligtelserne og at undgå den hidtidige overlapning. Alt i alt integrerer, strømliner eller ophæver forslaget mere end 50 eksisterende individuelle planlægnings-, indberetnings- og overvågningsforpligtelser i energi- og klimalovgivningen (31 forpligtelser integreres og 23 udgår). Den strømlinede politiske forvaltningsproces mellem Kommissionen og medlemsstaterne, med tæt inddragelse af andre EU-institutioner, indebærer, at hyppigheden af og tidsplanen for forpligtelserne indrettes efter hinanden, og at gennemsigtigheden og samarbejdet styrkes betydeligt, og derved opnås der yderligere fordele i form af en mindsket administrativ byrde.
Den 24. oktober 2014 nåede Det Europæiske Råd til enighed om 2030-rammen for klima- og energipolitikken på grundlag af Kommissionens forslag. Det Europæiske Råd konkluderede, at det er nødvendigt at udvikle et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem uden unødige administrative byrder for at bidrage til at sikre, at EU når sine energipolitiske mål, med den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne og med fuld respekt for deres ret til at fastsætte deres energimiks. Det understregede, at dette forvaltningssystem bør udvikles på grundlag af de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet samt behovet for at strømline og sammenføre separate planlægnings- og indberetningselementer.
Strategien for energiunionen af 25. februar 2015 udvidede forvaltningens rækkevidde – ud over 2030-rammen for klima- og energipolitikkerne – til at omfatte alle fem dimensioner af energiunionen (energisikkerhed, solidaritet og tillid; det indre energimarked; begrænsning af efterspørgslen; dekarbonisering, herunder vedvarende energi; samt forskning, innovation og konkurrenceevne).
Kommissionens meddelelse af 18. november 2015 om status over energiunionen og den dertil knyttede vejledning til medlemsstaterne om de nationale energi- og klimaplaner indeholdt yderligere oplysninger og præciserede, at forvaltningsprocessen bør være forankret i lovgivning.
Rådet (energiministrene) anerkendte i sine konklusioner af 26. november 2015, at forvaltningssystemet vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen. Sideløbende hermed finder der regelmæssige drøftelser sted mellem Kommissionen og medlemsstaterne inden for rammerne af Den Tekniske Arbejdsgruppe vedrørende Nationale Energi- og Klimaplaner.
Ifølge Europa-Parlamentets beslutning "På vej til en europæisk energiunion" af 15. december 2015 skal forvaltningsrammen for energiunionen være ambitiøs, pålidelig, gennemsigtig, demokratisk og fuldt ud inddrage Europa-Parlamentet samt sikre, at 2030-målene for klima og energi nås.
På denne baggrund sigter nærværende forslag mod at fastlægge en lovgivningsmæssig ramme for forvaltningen af energiunionen, der hviler på to grundpiller: For det første en strømlining og integration af de eksisterende planlægnings-, indberetnings- og overvågningsforpligtelser på energi- og klimaområdet for at afspejle principperne om bedre regulering. For det andet fastlæggelse af en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og Kommissionen, med tæt inddragelse af andre EU-institutioner, med henblik på at gennemføre målsætningerne for energiunionen, navnlig 2030-målene for energi og klima.
Den 5. oktober 2016 ratificerede Den Europæiske Union Parisaftalen, der trådte i kraft den 4. november 2016. Den foreslåede forordning bidrager til gennemførelsen af Parisaftalen, herunder dens den femårige revisionscyklus, og sikrer, at overvågnings-, indberetnings- og verifikationskravene i henhold til FN's klimakonvention og Parisaftalen integreres harmonisk i forvaltningen af energiunionen.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Den forordningsforslaget bygger på resultaterne af en kvalitetskontrol af den gældende EU-ret på energiområdet og de relevante dele af den gældende EU-ret på klimaområdet og bevarer, ophæver eller ændrer de planlægnings- og indberetningsforpligtelser, der påhviler medlemsstaterne, og de overvågningsforpligtelser, der påhviler Kommissionen i henhold til den nugældende sektorspecifikke lovgivning. Forslaget er udarbejdet sideløbende med Kommissionens gennemgang af direktivet om energieffektivitet, direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, direktivet om vedvarende energi og de forskellige dele af lovgivningen, der er omfattet af initiativet om markedets udformning, med henblik på at sikre fuld sammenhæng mellem disse initiativer. Der er også sikret overensstemmelse med andre dele af Unionens lovgivning på klima- og energiområdet.
Desuden er forordningen om en klimaovervågningsmekanisme fuldt ud indarbejdet i forslaget for at sikre integration mellem energi- og klimaområdet. Generelt viderefører forslaget fremgangsmåden i de eksisterende planlægnings-, indberetnings- og overvågningsbestemmelser i henhold til den nævnte forordning, der var resultatet af en tidligere strømlining på klimaområdet. Forslaget bringer imidlertid de eksisterende bestemmelser om overvågning og indberetning af drivhusgasemissioner på linje med lovgivningen på energiområdet og ajourfører dem, så de er egnede til overvågning af gennemførelsen af den foreslåede indsatsfordeling og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) og til opfyldelse af Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Da forslaget omfatter en række områder, blev det besluttet ikke at foreslå en omarbejdning af forordningen om overvågningsmekanismen. Ikke desto mindre lægger Kommissionen stor vægt på at bevare alt det indhold i forordningen om overvågningsmekanismen, som ikke foreslås ændret i det nuværende forslag.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Initiativet er også forbundet med andre politikområder som f.eks. transport, miljø, erhvervspolitik, økonomi, forskning og konkurrence. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette initiativ — for så vidt angår strømlining og integration af planlægning og indberetning — fokuserer på de energi- og klimapolitiske områder og samtidig indarbejder visse specifikke indberetnings- og planlægningselementer i andre områder. Dette er nødvendigt for at sikre, at der skabes en håndterbar proces med fokus på de vigtigste mål for energiunionen.
De henstillinger fra Kommissionen til medlemsstaterne, der indgår i den foreslåede forordning, er et supplement til og i overensstemmelse med de henstillinger, der udstedes som led i det europæiske semester, hvor hovedvægten ligger på aspekter vedrørende makroøkonomisk og strukturel reform (sjældent forbundet med energi og klima), mens forvaltningsprocessen i forordningsforslaget vedrører specifikke energi- og klimapolitiske spørgsmål. Når klima- og energispecifikke politiske spørgsmål har betydning for makroøkonomiske og strukturelle reformer, bør de fortsat være en del af det europæiske semester.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Retsgrundlaget for samtlige bestemmelser i forordningen er artikel 191, 192 og 194, i TEUF.
Den foreslåede forordning forfølger en legitim målsætning inden for anvendelsesområdet for disse artikler. Ved vedtagelse af foranstaltninger i henhold til artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2, i TEUF finder den almindelige lovgivningsprocedure finder generelt anvendelse.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Overholdelse af nærhedsprincippet er et af de grundlæggende hensyn bag forvaltningsrammen, der bygger på det princip, at medlemsstaterne selv bør fastsætte de nationale planer og de målsætninger og foranstaltninger, der er fastsættes deri.
Nødvendigheden af handling på EU-plan:
Eftersom en række elementer i strategien for energiunionen vedrører målsætninger på EU-niveau, er en indsats på EU-plan nødvendig for at sikre, at disse målsætninger opfyldes, og at der er sammenhæng mellem energi- og klimapolitikkerne i EU og medlemsstaterne, samtidig med at medlemsstaternes fleksibilitet bevares. Desuden kan størstedelen af de udfordringer, som Unionen står over for på energiområdet, ikke takles gennem ukoordinerede nationale tiltag. Det samme gælder for problemerne i forbindelse med klimaændringerne, som i sagens natur er grænseoverskridende og ikke kan løses gennem en indsats op lokalt, nationalt eller endda EU-plan alene.
Da hver af energiunionens dimensioner har grænseoverskridende betydning, er der desuden behov for handling på EU-plan for yderligere at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne. Ingen af energiunionens dimensioner kan gennemføres effektivt uden en EU-forvaltningsproces mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der fremmer det regionale samarbejde om energi- og klimapolitikken. Der er også brug for handling på EU-plan for at sikre, at EU er klar til at deltage fuldt ud i revisionsprocesserne i henhold til Parisaftalen.
Endelig er en EU-indsats nødvendig for at strømline de eksisterende planlægnings-, indberetnings- og overvågningsforpligtelser, da de eksisterende krav i denne henseende er fastlagt i EU-lovgivningen og kun kan ændres og/eller ophæves ved et lovgivningsforslag på EU-plan.
EU-merværdi
Et solidt forvaltningssystem for energiunionen vil medvirke til at sikre, at EU og dets medlemsstater i fællesskab når de aftalte målsætninger for energiunionen, herunder 2030-målene for energi og klima, og finder frem til samordnede og fælles løsninger på fælles udfordringer på en effektiv måde og til en overkommelig pris. Dette er bydende nødvendigt i betragtning af de store investeringsbehov i energisektoren i de kommende årtier.
Medlemsstaterne vil nyde godt af en strømlinet og forenklet planlægnings- og indberetningsramme for deres energi- og klimapolitikker. Mere effektive og sammenhængende administrative procedurer både inden for de nationale myndigheder og mellem medlemsstaterne vil muliggøre en mere effektiv udvikling og gennemførelse af energi- og klimapolitikkerne. Den private sektor vil nyde godt af mere gennemsigtige nationale reguleringsrammer som grundlag for beslutninger om
investeringer på energi- og klimaområdet. Og borgere vil drage fordel af bedre oplysninger om gennemførelsen af energiunionen og de dertil knyttede politikker.
•Proportionalitetsprincippet
Et forvaltningssystem, der er baseret på lovgivning (snarere end en ikke-lovgivningsmæssig tilgang), er nødvendigt for at sikre, at alle medlemsstater bidrager til processen og opfyldelsen af fælles målsætninger og specifikke mål på sammenlignelig vis, for at opnå større stabilitet i reguleringen og sikkerhed for investorerne og for at sikre en fælles overvågning i medlemsstaterne og Unionen.
Tilgangen til national planlægning og indberetning er baseret på kvalitetskontrollen (se nedenfor), der havde som hovedformål at vurdere proportionaliteten af den nuværende tilgang og om nødvendigt forbedre overholdelsen af princippet.
Den iterative proces mellem medlemsstaterne og Kommissionen er baseret på kommissionshenstillinger snarer end f.eks. kommissionsafgørelser for at sikre proportionalitet og fuld respekt for medlemsstaternes rettigheder i henhold til artikel 194 i TEUF.
•Valg af retsakt
Der er brug for en forordning (snarere end et direktiv) for at sikre, at bestemmelserne er direkte anvendelige, og dermed sikre sammenlignelighed mellem de nationale energi- og klimaplaner og rapporter. Den direkte anvendelighed har den yderligere fordel, at planerne kan være på plads i god tid inden 2021.
Endvidere er mange af forordningens bestemmelser ikke er rettet til medlemsstaterne og ville derfor ikke kunne gennemføres i national ret (f.eks. forpligtelser for Kommissionen, processen omkring Kommissionens henstillinger, Det Europæiske Miljøagentur, osv.).
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Målrettet regulering og forenkling
At sikre en målrettet regulering og forenkling er et af de centrale mål for den foreslåede forordning. I overensstemmelse med Kommissionens engagement i bedre lovgivning er forslaget udelukkende udarbejdet på en inkluderende måde, baseret på gennemsigtighed og løbende samarbejde med de interesserede parter.
Kvalitetskontrollen (Refit), der understøtter den foreslåede forordning, tyder på, at den nye tilgang vil kunne nedbringe den administrative byrde betydeligt for såvel medlemsstaterne som Kommissionen; på grund af den begrænsede mængde pålidelige data, der er til rådighed, kan denne virkning dog kun delvis kvantificeres. Samtidig vil den nye tilgang resultere i en række betydelige fordele i form af væsentligt forbedret sammenhæng og effektivitet. Forslaget omfatter ingen undtagelser for mikrovirksomheder og heller ingen særlige bestemmelser for SMV'er, da disse virksomhedstyper ikke berøres af initiativet.
Den foreslåede forordning vil styrke elektroniske indberetning, der forventes yderligere at mindske den administrative byrde.
•Konsekvensanalyse
Den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, er forberedt og udarbejdet i overensstemmelse med den gældende vejledning om bedre lovgivning, og Udvalget for Forskriftskontrol og afgivet en positiv udtalelse om forslaget. Forbedringer, der er anbefalet af udvalget, er blevet indarbejdet i den endelige version. De politiske løsningsmodeller til strømlining af planlægnings-, indberetnings- og overvågningsforpligtelserne, der er blevet undersøgt, strækker sig fra (ikkelovgivningsmæssig) vejledning til medlemsstaterne til forskellige retlige tilgange til strømlining og integration af de eksisterende forpligtelser.
Forskellige løsningsmodeller er også blevet vurderet med hensyn til bl.a. følgende aspekter: ajourføring og hyppigheden af de nationale planer og rapporter og Kommissionens overvågning; den iterative proces mellem medlemsstaterne og Kommissionen, herunder henstillinger til medlemsstaterne; den mulige politiske reaktion i tilfælde af, at medlemsstaternes samlede indsats ikke er tilstrækkelig til at nå de aftalte mål på EU-plan; og den rolle, som regionale høringer spiller i forbindelse med udarbejdelsen af nationale planer.
Det konkluderes i konsekvensanalysen, at én enkelt ny retsakt, hvori forordningen om overvågningsmekanismen fuldt indarbejdes, er den foretrukne løsning. Det anses for nødvendigt at give mulighed for formelle ajourføringer af de nationale planer og toårige statusrapporter fra medlemsstaterne og rapporterne fra Kommissionen (herunder årlige rapporter om specifikke politikområder). Det konkluderes, at den iterative proces mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør dække både udarbejdelse (ambitionsniveau) og gennemførelse (realisering) af de nationale planer, og at det er nødvendigt, at Kommissionen fremsætter henstillinger om de nationale planer og statusrapporter. Endvidere konkluderes det, at det bør være obligatorisk at gennemføre regionale høringer af andre medlemsstater om udkast til nationale planer og de endelige udgaver heraf for at sikre en passende koordinering af de nationale planlægningsprocesser og politikker inden for rammerne af energiunionen.
Ovennævnte kombination af de foretrukne politikmuligheder vil give det bedste resultat i form af en reduceret administrativ byrde og fleksibilitet for medlemsstaterne, og samtidig vil det sikre et forvaltningssystem, der er stærkt nok til at sikre, at målsætningerne for energiunionen opfyldes.
Resuméet af konsekvensanalysen findes i: SWD(2016) 395.
Den positive udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol findes i: SEC(2016) 494.
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Som led i forberedelsen af forordningsforslaget er der foretaget en kvalitetskontrol (Refit) af de eksisterende planlægnings-, indberetnings- og overvågningsforpligtelser i EU-retten på energiområdet. Kvalitetskontrollen omfattede også en vurdering af de indbyrdes sammenhænge mellem disse forpligtelser og forpligtelserne i henhold til den vigtigste EU-lovgivning på klimaområdet.
Den overordnede konklusion af kvalitetskontrollen er, at det eksisterende planlægnings-, indberetnings- og overvågningssystem i EU's energiregelværk generelt har medført gode resultater, men at der er rum for en væsentlig forbedring af EU's nuværende energiregelværk på dette område samt for at styrke sammenhængen med EU's klimaregelværk og derved forbedre det nuværende cost/benefit-forhold betydeligt.
På dette grundlag viste kvalitetskontrollen klare tegn på, at en systematisk integration af medlemsstaternes planlægning og indberetning samt af Kommissionens overvågning er nødvendig for at sikre sammenhæng og sætte medlemsstaterne og Kommissionen i stand til fuldt ud at udnytte synergivirkninger og sikre overensstemmelse mellem forskellige planlægnings- og indberetningselementer, og desuden for at systemet kan tjene sit formål under den nye overordnede energiunionsramme, herunder klima- og energimålene for 2030. Forordningsforslaget følger anbefalingerne fra kvalitetskontrollen med undtagelse af nogle få tilfælde, hvor det ikke var muligt, hovedsagelig fordi hyppigheden ikke stemte overens med den, der var planlagt i forordningen, eller at forpligtelsen viste sig at være for teknisk.
•Høringer af interesserede parter
Der blev iværksat en offentlig høring den 11. januar 2016 for at indhente synspunkter og bidrag fra de interesserede parter og borgerne. Høringen varede 12 uger og blev afsluttet den 22. april 2016.
Onlineundersøgelsen resulterede i i alt 103 svar med supplerende bemærkninger via e-mail, heraf 15 fra medlemsstaterne. Svarene på den offentlige høring blev anvendt i Kommissionens evaluering og kvalitetskontrol af de eksisterende planlægnings- og indberetningsforpligtelser samt i den konsekvensanalyse, der er knyttet til forordningsforslaget.
Et stort flertal af respondenterne anerkendte vigtigheden af de eksisterende planlægnings- og indberetningsforpligtelser, men var også enige i, at det er nødvendigt at strømline, harmonisere og integrere disse forpligtelser for at undgå huller, overlapning og uoverensstemmelser samt at koncentrere strømliningen om de planlægningsforpligtelser, der hænger tæt sammen med målsætningerne for 2030. Flere interessenter påpegede, at der er behov for en bedre integration af de nuværende nationale planer på disse områder, og understregede samtidig, at det er nødvendigt at strømline planlægningsforpligtelser og reducere deres omfang.
Langt hovedparten af respondenterne mente, at én enkelt retsakt er det foretrukne middel til strømlining af planlægnings- og indberetningsforpligtelserne på energi- og klimaområdet efter 2020. Medlemsstaterne var mere splittede i spørgsmålet om lovgivningsmæssige over for ikke-lovgivningsmæssige løsninger.
De fleste respondenter mente, at de nationale planer bør afspejle alle fem dimensioner af energiunionen, udarbejdes på basis af en detaljeret model (hvilket blev bekræftet af medlemsstaterne i den tekniske arbejdsgruppe) og klart lægge hovedvægten på områder med kvantificerbare EU-mål. Et begrænset antal respondenter — herunder en række medlemsstater — foretrak imidlertid korte strategiske nationale planer. Flere interessenter, herunder et flertal af medlemsstaterne, understregede nødvendigheden af at undgå nye administrative byrder og yderligere omkostninger.
Med hensyn til den politiske proces i forbindelse med færdiggørelse og revision af planerne gik mange respondenter ind for en gennemsigtig og deltagerorienteret planlægningsproces, der kan fremme investorernes tillid og en bred offentlig accept.
Endelig var respondenterne generelt enige om, at det nye økonomiske forvaltningssystem bør lette koordineringen af de nationale energipolitikker og fremme regionalt samarbejde, og at Kommissionen bør spille en vigtig rolle i processen.
En mere omfattende sammenfatning af resultaterne af den offentlige høring findes i konsekvensanalysen.
•Indhentning og brug af ekspertbistand
Kvalitetskontrollen og konsekvensanalysen, der er knyttet til forordningsforslaget, blev understøttet af to undersøgelser, der blev gennemført for Kommissionen af Trinomics og Amec Foster Wheeler i første halvdel af 2016.
Rækkevidden af og tilgangen til de nationale planer som fastsat i den foreslåede forordning og bilag 1 hertil (model for de nationale handlingsplaner) bygger på det arbejde, der er udført af Den Tekniske Arbejdsgruppe vedrørende Nationale Energi- og Klimaplaner, under forsæde af Kommissionen og med repræsentation af alle medlemsstaterne.
Ekspertise, der er afspejlet i bidragene fra de interesserede parter under den offentlige høring, er blevet udnyttet som en ekstra kilde til viden med henblik på at supplere analysen.
•Grundlæggende rettigheder
Da den foreslåede foranstaltning primært er rettet til medlemsstaterne som institutionelle aktører, er den i overensstemmelse med chartret for grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Hovedformålet med forslaget er at strømline planlægnings-, indberetnings- og overvågningsforpligtelserne og at etablere en forvaltningsordning. Medlemsstaterne vil være forpligtede til at forelægge integrerede planer og rapporter for Kommissionen med jævne mellemrum. På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne bør Kommissionen udarbejde de nødvendige overvågningsrapporter. Inden for rammerne af Kommissionens eksisterende samlede personaleressourceplan vil der blive afsat tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale, der arbejder inden for energi- og klimapolitiske områder, til at udføre Kommissionens opgaver. Til Det Europæiske Miljøagentur (EEA) anmodes der om en indfasning af yderligere kontraktansatte (op til 3 i 2020) oven i de allerede planlagte personaleressourcer for EEA.
Omkostningerne ved GD ENER's og GD CLIMA's bidrag til anvendelsen af den foreslåede forordning, som er nærmere beskrevet i vedlagte finansieringsoversigt, vil blive fuldt ud dækket under den nuværende programmerede bevillingsramme for de pågældende budgetposter frem til 2020. Hvad angår de finansielle midler til Det Europæiske Miljøagentur, er der behov for ekstra ressourcer i forhold til den nuværende finansielle programmering.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
Kommissionens og medlemsstaternes indberetning og evaluering som fastsat i denne forordning vil sikre en nøje overvågning af forordningens anvendelse.
Forordningen vil blive underkastet en formel revurdering i 2026. Ved den lejlighed bør der også tages hensyn til resultaterne af den samlede statusopgørelse inden for rammerne af Parisaftalen.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel 1 i forordningsforslaget fastlægger forordningens anvendelsesområde og genstand og indeholder definitioner af de anvendte begreber.
Kapitel 2 i forslaget forpligter medlemsstaterne til inden den 1. januar 2019 at udarbejde nationale integrerede energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 samt til at udarbejde tilsvarende planer for efterfølgende tiårige perioder. Bilag I indeholder en bindende model for planerne med yderligere elementer vedrørende bl.a. politikker, foranstaltninger og analytiske grundlag.
Dette kapitel fastsætter også en iterativ høringsproces mellem Kommissionen og medlemsstaterne inden færdiggørelsen af de nationale planer, der er baseret på de udkast, der skal forelægges for Kommissionen senest den 1. januar 2018 og derefter hvert tiende år for de følgende tiårige perioder. Inden for denne ramme vil Kommissionen kunne fremsætte henstillinger om ambitionsniveauet for de målsætninger, specifikke mål og bidrag såvel som de specifikke politikker og foranstaltninger, der indgår i de enkelte planer. De øvrige medlemsstater får også mulighed for at udtale sig om udkast til planer som led i regionale høringer. Planerne skal ajourføres senest den 1. januar 2024 (stadig med henblik på 2030-målene).
Kapitel 3 fastsætter krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde og aflægge rapport til Kommissionen om langsigtede lavemissionsstrategier 50 år frem i tiden, der er afgørende for at bidrage til økonomisk omstilling, beskæftigelse, vækst og opfyldelsen af mere overordnede mål om bæredygtig udvikling såvel som for at bevæge os på en retfærdig og omkostningseffektiv måde i retning af Parisaftalens langsigtede mål.
Kapitel 4 i forordningsforslaget fastsætter en forpligtelse for medlemsstaterne til hvert andet år fra og med 2021 at udarbejde en statusrapport om gennemførelsen af planerne inden for de fem dimensioner af energiunionen med det formål at overvåge udviklingen. I disse statusrapporter skal medlemsstaterne desuden hvert andet år aflægge rapport om deres nationale klimatilpasningsplaner og -strategier; herved bringes tidsplanen i overensstemmelse med Parisaftalen.
Dette kapitel indeholder også bestemmelser om rapporter der skal udarbejdes hvert år, f.eks. med henblik på at overholde Den Europæiske Unions og medlemsstaternes internationale forpligtelser og på at tilvejebringe det nødvendige grundlag for overensstemmelsesvurderingen i henhold til forordning [OP: XXX om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer] og forordning [OP: XXX om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer]. Disse rapporter vedrører f.eks. drivhusgasopgørelser og støtte til udviklingslandene og gør det muligt for Unionen og dens medlemsstater at påvise fremskridt med opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til FN's klimakonvention og Parisaftalen. Kapitlet indeholder også bestemmelser om gennemsigtighed i brugen af indtægter fra auktion af kvoter i henhold til direktivet om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (ETS-direktivet).
I kapitel 4 fastsættes det endvidere, hvilke oplysninger disse rapporter skal indeholde inden for de fem dimensioner, og der oprettes en e-rapporteringsplatform, der skal bygge videre på og drage nytte af de eksisterende rapporteringsprocesser, databaser og elektroniske værktøjer, herunder dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Eurostat (ESTAT) og Det Fælles Forskningscenter (JRC).
Kapitel fem indeholder bestemmelser om overvågning og vurdering, som Kommissionen skal gennemføre for at overvåge medlemsstaternes fremskridt i forhold til de mål, der er opstillet i de nationale planer. Det fastlægger desuden en procedure for Kommissionens udarbejdelse af henstillinger om, hvordan ambitionsniveauet i de nationale planer kan øges, og om gennemførelsen af planerne for at opfylde de målsætninger, der allerede er fastlagt.
Dette kapitel indeholder endvidere bestemmelser om en samlet vurdering af det første sæt nationale planer med henblik på at påpege eventuelle mangler i forhold til EU's mål som helhed. På grundlag af statusrapporterne kan Kommissionen fremsætte henstillinger. Hvis vurderingen af fremskridtene tyder på, at Unionens 2030-mål for energi og klima ikke vil blive opfyldt, skal Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan eller anmode om foranstaltninger fra medlemsstaternes side (for at reducere eller lukke en eventuel ambitions- eller realiseringskløft). Endelig fastsætter kapitlet også fremgangsmåden i forbindelse med Kommissionens årlige statusrapport om energiunionen.
I kapitel seks fastsættes kravene til medlemsstaternes og Unionens systemer til opgørelse af drivhusgasemissioner, politikker, foranstaltninger og fremskrivninger. Det er et internationalt krav, at der oprettes sådanne systemer, som også vil støtte gennemførelsen af nationale planer med hensyn til dekarboniseringsdimensionen.
Kapitlet fastsætter også retsgrundlaget for oprettelse af EU-registre og nationale registre, så der kan foretages opgørelser over nationalt bestemte bidrag, og giver mulighed for at anvende internationalt overførte modvirkningsresultater i medfør af artikel 4, stk. 13, og artikel 6 i Parisaftalen.
Kapitel syv fastsætter mekanismer og principper for samarbejde og bistand mellem medlemsstaterne og Unionen. Endvidere beskrives Det Europæiske Miljøagenturs rolle med hensyn til at bistå Kommissionen, hvor det er passende, med overvågnings- og rapporteringsarbejdet i henhold til denne forordning.
Kapitel otte i forordningsforslaget tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i klart afgrænsede situationer.
Kapitel ni indeholder bestemmelser om nedsættelse af et udvalg vedrørende energiunion (et undersøgelsesudvalg i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011), om revision af forordningen i 2026, om ophævelse og ændring af andre EU-retsakter for at sikre sammenhæng samt om overgangsforanstaltninger og ikrafttræden.
2016/0375 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om forvaltning af energiunionen,
om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU,
direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
[under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,]
[under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,]
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Denne forordning fastlægger det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for en pålidelig og gennemsigtig forvaltning, der sikrer opfyldelsen af målsætningerne og de specifikke mål for energiunionen gennem indbyrdes supplerende, sammenhængende og ambitiøse tiltag fra Unionens og dens medlemsstaters side, samtidig med at Unionens principper om bedre regulering fremmes.
(2)Den europæiske energiunion bør omfatte fem nøgledimensioner: energisikkerhed, det indre energimarked, energieffektivitet, dekarbonisering samt forskning, innovation og konkurrenceevne.
(3)Målet for en modstandsdygtig energiunion med en ambitiøs klimapolitik er at give Unionens forbrugere – husholdninger såvel som virksomheder – sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi, hvilket kræver en grundlæggende omlægning af energisystemet i Europa. Dette mål kan kun nås gennem en koordineret indsats, der kombinerer lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige tiltag på EU-plan og nationalt plan.
(4)Kommissionens forslag er udarbejdet sideløbende med og vedtages sammen med en række sektorspecifikke energipolitiske initiativer, navnlig vedrørende vedvarende energi, energieffektivitet og udformning af energimarkedet. Disse initiativer udgør en pakke, hvis overordnede temaer er "energieffektivitet først", "Unionen som global leder inden for vedvarende energi" og "fair betingelser for energiforbrugerne".
(5)Det Europæiske Råd nåede den 24. oktober 2014 til enighed om 2030-rammen for Unionens klima- og energipolitik, der er baseret på fire centrale mål: en reduktion af drivhusgasemissionerne for hele økonomien på mindst 40 %, en forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 %, idet der tilstræbes et niveau på 30 %, en forøgelse af andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, til mindst 27 % samt et mål for elsammenkobling på mindst 15 %. Det Europæiske Råd bestemte, at målet for vedvarende energi er bindende på EU-plan, og at det vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag, der baseres på behovet for i fælleskab at nå EU-målet.
(6)Det bindende mål om senest i 2030 at reducere Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 40 % i forhold til 1990 blev formelt godkendt som Unionens og dens medlemsstaters tilsigtede nationalt bestemte bidrag til Parisaftalen på rådsmødet (miljøministrene) den 6. marts 2015. Parisaftalen blev ratificeret af Unionen den 5. oktober 2016 og trådte i kraft den 4. november 2016. Den erstatter fremgangsmåden i Kyotoprotokollen fra 1997, som ikke videreføres efter 2020. Derfor bør Unionens system til overvågning og indberetning af emissioner og optag ajourføres i lyset heraf.
(7)Det Europæiske Råd konkluderede også den 24. oktober 2014, at der bør udvikles et pålideligt og gennemsigtigt forvaltningssystem uden unødige administrative byrder for at bidrage til at sikre, at EU når sine energipolitiske mål, med den nødvendige fleksibilitet for medlemsstaterne og med fuld respekt for deres ret til at fastsætte deres energimiks. Det understregede, at et sådant forvaltningssystem bør udvikles på grundlag af de eksisterende byggesten såsom nationale klimaprogrammer og nationale planer for vedvarende energi og energieffektivitet samt behovet for at strømline og sammenføre separate planlægnings- og indberetningselementer. Det besluttede også at styrke forbrugernes rolle og rettigheder og gennemsigtigheden og forudsigeligheden for investorer, bl.a. ved systematisk at overvåge nøgleindikatorer for et prismæssigt overkommeligt, sikkert, konkurrencedygtigt, trygt og bæredygtigt energisystem, og at lette koordineringen af de nationale energipolitikker og fremme regionalt samarbejde medlemsstaterne imellem.
(8)I Kommissionens strategi for energiunionen af 25. februar 2015 fastslås det, at der er behov for en integreret forvaltning for at sikre, at energirelaterede foranstaltninger på EU-plan og på regionalt, nationalt og lokalt plan bidrager til målene for energiunionen, idet forvaltningens rækkevidde udvides – ud over 2030-rammen for klima- og energipolitikken – til at omfatte alle energiunionens fem nøgledimensioner.
(9)I meddelelsen om status over energiunionen af 18. november 2015 forklarede Kommissionen nærmere, at integrerede nationale energi- og klimaplaner, der omfatter alle fem dimensioner af energiunionen, er nødvendige for en mere strategisk planlægning på det energi- og klimapolitiske område. Statusrapporten omfattede en vejledning fra Kommissionen om integrerede nationale energi- og klimaplaner, der dannede grundlag for, at medlemsstaterne kunne begynde at udforme deres integrerede nationale energi- og klimaplaner for perioden fra 2021 til 2030, og skitserede hovedelementerne i forvaltningsprocessen. Meddelelsen om status over energiunionen præciserede ligeledes, at forvaltningen bør være forankret i lovgivning.
(10)Rådet anerkendte i sine konklusioner af 26. november 2015, at forvaltningssystemet for energiunionen vil være et væsentligt redskab til en effektiv opbygning af energiunionen og opnåelsen af målene med den. Det understregede, at forvaltningssystemet bør bygge på principperne om integration af strategisk planlægning og rapportering om gennemførelsen af klima- og energipolitikkerne samt koordinering mellem de aktører, der er ansvarlige for klima- og energipolitikken på EU-plan og på regionalt og nationalt plan. Det understregede også, at forvaltningssystemet bør sikre, at de aftalte energi- og klimamål for 2030 nås, og at EU's samlede fremskridt henimod opfyldelsen af de politiske mål inden for de fem dimensioner af energiunionen overvåges.
(11)Ifølge Europa-Parlamentets beslutning "På vej til en europæisk energiunion" af 15. december 2015 skal forvaltningsrammen for energiunionen være ambitiøs, pålidelig, gennemsigtig, demokratisk og fuldt ud inddrage Europa-Parlamentet samt sikre, at klima- og energimålene for 2030 nås.
(12)Derfor bør det vigtigste mål for forvaltningen af energiunionen være at gøre det muligt at nå målsætningerne for energiunionen og navnlig målene i 2030-rammen for klima- og energipolitikken. Denne forordning er derfor forbundet med sektorspecifik lovgivning til gennemførelse af 2030-målene for energi og klima. Medlemsstaterne har brug for fleksibilitet, så de kan vælge de politikker, der bedst passer til deres nationale energimiks og præferencer, men denne fleksibilitet bør kunne forenes med en yderligere markedsintegration, øget konkurrence, opfyldelse af klima- og energimålene og en gradvis overgang til en lavemissionsøkonomi.
(13)Overgangen til en lavemissionsøkonomi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter over hele det politiske spektrum. Reduktion af drivhusgasemissionerne kræver øget effektivitet og innovation i den europæiske økonomi; en sådan reduktion burde navnlig også føre til en forbedring af luftkvaliteten.
(14)Da drivhusgasser og luftforurenende stoffer i vid udstrækning stammer fra de samme kilder, kan en politik, der har til formål at nedbringe drivhusgasser, samtidig have fordele for luftkvaliteten, som vil kunne opveje alle eller nogle af de umiddelbare omkostninger til modvirkning af drivhusgasemissioner. Eftersom data, der indberettes i henhold til direktiv 2001/81/EF, er vigtige for udarbejdelsen af opgørelsen over drivhusgasser og de nationale planer, bør det anerkendes, at der skal være sammenhæng mellem data, der indsamles og indberettes i forbindelse med henholdsvis det nævnte direktiv og opgørelsen over drivhusgasser.
(15)Erfaringerne med gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 har vist, at det er nødvendigt at skabe synergi og sammenhæng med indberetningen i medfør af andre retsakter, navnlig direktiv 2003/87/EF, forordning (EF) nr. 166/2006, forordning (EF) nr. 517/2014 og forordning (EF) nr. 1099/2008. Det er afgørende for kvaliteten af indberetningen om drivhusgasemissioner, at de indberettede data er sammenhængende.
(16)I overensstemmelse med Kommissionens stærke engagement i bedre regulering bør forvaltningen af energiunionen medføre, at den administrative byrde for medlemsstaterne, Kommissionen og Unionens andre institutioner nedbringes betydeligt, og den bør medvirke til at sikre, at politikkerne og foranstaltningerne på EU-plan og nationalt plan er sammenhængende og tilstrækkelige til at opfylde målet om omstilling af energisystemet til en lavemissionsøkonomi.
(17)Energiunionens målsætninger bør opfyldes ved hjælp af en kombination af EU-initiativer og sammenhængende nationale politikker, der fastlægges i integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet indeholder krav om planlægning, der har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt plan. Disse krav er imidlertid indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder. Den aktuelle særskilte planlægning, indberetning og overvågning på klima- og energiområdet bør derfor så vidt muligt strømlines og integreres.
(18)De integrerede nationale energi- og klimaplaner bør dække tiårige perioder og give et overblik over det aktuelle energisystem og den politiske situation. De bør fastsætte nationale mål for hver af de fem nøgledimensioner af energiunionen samt tilsvarende politikker og foranstaltninger for at opfylde disse mål, og de bør være baseret på et analytisk grundlag. De nationale planer for den første periode fra 2021 til 2030 bør navnlig lægge vægt på 2030-målene for reduktion af drivhusgasemissionerne, vedvarende energi, energieffektivitet og elsammenkobling. Medlemsstaterne bør tilstræbe at sikre, at de nationale planer er forenelige med og bidrager til at nå målene for bæredygtig udvikling.
(19)Der bør opstilles en obligatorisk model for de nationale planer for at sikre, at alle nationale planer er tilstrækkeligt omfattende og for at lette sammenligning og aggregering af de nationale planer; samtidig bør medlemsstaterne have tilstrækkelig fleksibilitet til at fastlægge de nærmere bestemmelser i de nationale planer, som afspejler nationale præferencer og særlige forhold.
(20)Gennemførelsen af politikker og foranstaltninger på energi- og klimaområdet indvirker på miljøet. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at offentligheden i en tidlig fase får reel mulighed for at deltage i og blive hørt om udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse, hvor det er relevant, med direktiv 2001/42/EF og UNECE-konventionen (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa) om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 ("Århuskonventionen"). Medlemsstaterne bør også sikre, at arbejdsmarkedets parter inddrages i udarbejdelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner.
(21)Regionalt samarbejde er nøglen til at sikre, at målene for energiunionen nås i praksis. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udtale sig om andre medlemsstaters planer, før de færdiggøres, for at undgå uoverensstemmelser og potentielle negative virkninger for andre medlemsstater samt sikre, at de fælles mål opfyldes i fællesskab. Det er afgørende, at der samarbejdes på regionalt plan om udarbejdelsen og færdiggørelsen af nationale planer og om den efterfølgende gennemførelse af planerne for at øge foranstaltningernes virkning og effektivitet og fremme markedsintegration og energisikkerhed.
(22)De nationale planer bør være stabile og sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i de nationale politikker og foranstaltninger, så der skabes sikkerhed for investorerne. Planerne bør dog kunne ajourføres én gang i løbet af den tiårige periode, de dækker, så medlemsstaterne har mulighed for at tilpasse dem til væsentlige ændrede omstændigheder. De planer, der dækker perioden fra 2021 til 2030, bør medlemsstaterne have mulighed for at ajourføre i 2024. Målsætninger, specifikke mål og bidrag bør kun ændres for at afspejle et øget generelt ambitionsniveau, navnlig hvad angår 2030-målene for energi og klima. Som led i ajourføringen bør medlemsstaterne bestræbe sig på at modvirke de negative miljøvirkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede indberetning.
(23)Stabile langsigtede lavemissionsstrategier er afgørende for at bidrage til økonomisk omstilling, beskæftigelse og vækst samt opfyldelsen af mere overordnede mål om bæredygtig udvikling såvel som for at nå Parisaftalens langsigtede mål på en retfærdig og omkostningseffektiv måde. Desuden opfordres parterne i Parisaftalen til inden 2020 at fremlægge deres langsigtede lavemissionsudviklingsstrategier for perioden frem til midten af dette århundrede.
(24)Ligesom det er tilfældet i forbindelse med planlægning, fastsætter den sektorspecifikke EU-lovgivning på energi- og klimaområdet krav om rapportering, hvoraf mange har været nyttige redskaber til at skabe forandring på nationalt niveau; disse krav er imidlertid blevet indført på forskellige tidspunkter, hvilket har ført til overlapning og til, at der ikke er gjort nok for at skabe synergi og samspil mellem forskellige politikområder som f.eks. modvirkning af drivhusgasemissioner, vedvarende energi, energieffektivitet og markedsintegration. For at skabe den rette balance mellem behovet for at sikre en passende opfølgning af gennemførelsen af de nationale planer og behovet for at nedbringe den administrative byrde bør medlemsstaterne derfor hvert andet år udarbejde statusrapporter om gennemførelsen af planerne og andre fremskridt i energisystemet. I nogle tilfælde, især i forbindelse med de indberetningskrav på klimaområdet, der følger af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("FN's klimakonvention") og Unionens forskrifter, vil det dog stadig være nødvendigt at aflægge rapport på årsbasis.
(25)Medlemsstaternes integrerede statusrapporter bør afspejle de elementer, der er anført i modellen for de nationale planer. I betragtning af de integrerede statusrapporters tekniske karakter og den omstændighed, at de første rapporter skal foreligge i 2021, bør der fastlægges en model for disse rapporter i en eller flere senere gennemførelsesretsakter. Statusrapporterne bør udarbejdes for at sikre åbenhed over for Unionen, de øvrige medlemsstater og markedsaktørerne, herunder forbrugerne. De bør dække de fem dimensioner af energiunionen og for den første periode samtidig lægge vægt på områder, der er omfattet af målene i klima- og energirammen for 2030.
(26)I henhold til FN's klimakonvention skal Unionen og medlemsstaterne udvikle, jævnligt ajourføre, offentliggøre og meddele partskonferencen nationale opgørelser baseret på sammenlignelige metoder, der er godkendt af partskonferencen, over menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og over drivhusgasoptag, opdelt på dræn. Disse opgørelser er afgørende for overvågningen af, hvordan gennemførelsen af energiunionens dekarboniseringsdimension skrider frem, og for vurderingen af overholdelsen af lovgivningen på klimaområdet, navnlig forordning (EU) [OP: XXX om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer ("forordning [ ] [ESR]") og forordning [OP: XXX om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer ("forordning [ ] [LULUCF]".
(27)Ifølge beslutning 1/CP.16 truffet af partskonferencen under FN's klimakonvention skal der indføres nationale ordninger til estimering af alle menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, samt af drivhusgasoptag, opdelt på dræn. Nærværende forordning bør gøre det muligt at oprette sådanne nationale ordninger.
(28)Erfaringerne fra gennemførelsen af forordning (EU) nr. 525/2013 har vist, hvor vigtigt det er at råde over gennemsigtige, nøjagtige, sammenhængende, fuldstændige og sammenligne oplysninger. På grundlag af denne erfaring bør forordningen sikre, at medlemsstaterne aflægger rapport om deres politikker og foranstaltninger og fremskrivninger som et centralt element i statusrapporterne. Oplysningerne i disse rapporter bør være afgørende for at påvise en rettidig gennemførelse af forpligtelserne i medfør af forordning [ ] [ESR]. Brug og løbende forbedring af systemerne på EU- og medlemsstatsniveau kombineret med bedre vejledning om rapporteringen burde bidrage væsentligt til en vedvarende forbedring af de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge fremskridtene inden for dekarbonisering.
(29)Denne forordning bør sikre, at medlemsstaterne aflægger rapport om tilpasningen til klimaændringerne og om økonomisk og teknologisk støtte samt støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslandene, således at gennemførelsen af Unionens forpligtelser i henhold til FN's klimakonvention og Parisaftalen fremmes. Endvidere er oplysninger om nationale tilpasningsforanstaltninger og støtte også vigtige i forbindelse med de integrerede nationale energi- og klimaplaner, navnlig oplysninger om tilpasning til de skadelige virkninger af klimaændringerne, der har betydning for Unionens energiforsyningssikkerhed, herunder for forsyningen af kølevand til kraftværker og af biomasse til energiproduktion, samt oplysninger om støtte, der er relevant for energiunionens eksterne dimension.
(30)Med henblik på at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen bør sidstnævnte oprette en onlineplatform til rapportering for at lette kommunikationen og fremme samarbejdet. Dette bør sikre en rettidig indsendelse af rapporter og forbedre gennemsigtigheden i den nationale indberetning. E-rapporteringsplatformen bør supplere, bygge videre på og drage nytte af de eksisterende rapporteringsprocesser, databaser og elektroniske værktøjer, herunder dem, der forvaltes af Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Eurostat (ESTAT) og Det Fælles Forskningscenter (JRC), samt erfaringerne fra Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS).
(31)Data, som medlemsstaterne skal indberette til Kommissionen som led i den nationale planlægning og indberetning, bør ikke overlappe data og statistikker, der allerede er stillet til rådighed via Eurostat i forbindelse med forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker i samme form som den, der kræves i henhold til planlægnings- og indberetningsforpligtelserne i nærværende forordning, og som stadig er til rådighed hos Eurostat med samme værdier. Hvor sådanne oplysninger foreligger og er formålstjenlige, tidsplanen taget i betragtning, bør de indberettede data og fremskrivninger i de nationale energi- og klimaplaner bygge på og være sammenhængende med Eurostats data og den anvendte metode til indberetning af europæiske statistikker i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.
(32)Det er vigtigt, at Kommissionen vurderer udkastene til nationale planer såvel som gennemførelsen af de anmeldte nationale planer ved hjælp af statusrapporter for at sikre en fælles opfyldelse af målene i strategien for energiunionen, for den første periode navnlig Unionens 2030-mål for energi og klima og de nationale bidrag til disse mål. Denne vurdering bør foretages hvert andet år og kun om nødvendigt hvert år og bør konsolideres i Kommissionens rapporter om status over energiunionen.
(33)Luftfarten påvirker det globale klima som følge af udledninger af CO2 samt gennem andre emissioner og mekanismer, herunder emissioner af kvælstofoxider og mekanismer såsom forstærkninger af cirrusskyer. I lyset af den hastige udvikling i den videnskabelige forståelse af disse virkninger blev det allerede fastsat i forordning (EU) nr. 525/2013, at der regelmæssigt skal foretages ajourførte vurderinger af luftfartens ikke-CO2-relaterede virkninger for det globale klima. Den modellering, der anvendes i denne forbindelse, bør tilpasses den videnskabelige udvikling. Kommissionen kan på grundlag af sine vurderinger af sådanne virkninger overveje relevante politiske løsningsmodeller.
(34)For at bidrage til at sikre sammenhæng mellem de nationale politikker, Unionens politikker og målsætningerne for energiunionen bør der være en løbende dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Kommissionen rette henstillinger til medlemsstaterne, herunder om ambitionsniveauet i de nationale planer, om den efterfølgende gennemførelse af politikkerne og foranstaltningerne i de nationale planer og om andre nationale politikker og foranstaltninger af betydning for gennemførelsen af energiunionen. Medlemsstaterne bør tage størst muligt hensyn til sådanne henstillinger og i efterfølgende statusrapporter gøre rede for, hvordan de er blevet fulgt.
(35)Hvis ambitionsniveauet i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourførte udgaver heraf er utilstrækkeligt til at sikre en fælles opfyldelse af energiunionens målsætninger og, for den første periode, navnlig 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, bør Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og specifikke mål nås i fællesskab (og dermed lukke en eventuel "ambitionskløft"). Hvis Unionens fremskridt i retning af disse målsætninger og specifikke mål er utilstrækkelige til, at de ønskede resultater nås, kan Kommissionen ud over at fremsætte henstillinger træffe foranstaltninger på EU-plan eller anmode om yderligere foranstaltninger fra medlemsstaternes side for at sikre, at målsætningerne og de specifikke mål nås (og dermed lukke en eventuel "resultatkløft"). Når indsatsen med henblik på en fælles opfyldelse af målene fordeles som led i de nævnte foranstaltninger, bør ambitiøse bidrag, som medlemsstaterne i forvejen måtte have ydet til 2030-målene for vedvarende energi og energieffektivitet, tages med i betragtning. Hvad angår vedvarende energi, kan sådanne foranstaltninger også omfatte finansielle bidrag fra medlemsstaterne til en finansieringsplatform, der forvaltes af Kommissionen, og hvorfra der ydes bidrag til projekter for vedvarende energi i hele Unionen. I forbindelse med henstillinger og foranstaltninger inden for vedvarende energi bør ambitiøse bidrag, som medlemsstaterne i forvejen måtte have ydet med henblik på i fællesskab at nå Unionens 2030-mål, tages med i betragtning. Medlemsstaternes nationale mål for vedvarende energi for 2020 bør tjene som referenceværdi for andelen af vedvarende energi fra 2021 og fremefter. Med hensyn til energieffektivitet kan supplerende foranstaltninger navnlig tage sigte på at forbedre energieffektiviteten for produkter, bygninger og transport.
(36)Unionen og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at forelægge de mest muligt ajourførte oplysninger om deres drivhusgasemissioner og optag. Denne forordning bør gøre det muligt at udarbejde sådanne estimater inden for de kortest mulige frister ved hjælp af statistiske og andre oplysninger, f.eks., når det er hensigtsmæssigt, rumbaserede data fra programmet for global miljø- og sikkerhedsovervågning og andre satellitsystemer.
(37)Fremgangsmåden med en årlig forpligtelsesprocedure, der blev indført med beslutning 406/2009/EF, vil fortsætte i henhold til forordning [ ] [ESR]. Dette kræver en omfattende revurdering af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser for at muliggøre en vurdering af overholdelsen og anvendelsen af korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt. Det er nødvendigt at foretage revurderingen af drivhusgasopgørelserne fra medlemsstaterne på EU-plan for at sikre, at overholdelsen af forordning [ ] [ESR] vurderes på en troværdig, sammenhængende, gennemsigtig og rettidig måde.
(38)Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre et tæt samarbejde om alle spørgsmål vedrørende gennemførelsen af energiunionen og denne forordning, med tæt inddragelse af Europa-Parlamentet. Kommissionen bør, hvor det er hensigtsmæssigt, bistå medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, især med udarbejdelsen af de nationale planer og den tilhørende kapacitetsopbygning.
(39)Medlemsstaterne bør sikre, at de integrerede nationale energi- og klimaplaner tager hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester.
(40)Det Europæiske Miljøagentur bør, hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram, bistå Kommissionen med vurderings-, overvågnings- og indberetningsaktiviteter.
(41)Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) med henblik på at ændre den generelle ramme for de integrerede nationale energi- og klimaplaner (model), oprette en finansieringsplatform, som medlemsstaterne kan bidrage til, hvis Unionen ikke i fællesskab opfylder det planlagte forløb i retning af 2030-målet for vedvarende energi, tage hensyn til ændringer i de globale opvarmningspotentialer ("GWP") og de internationalt aftalte retningslinjer for opgørelser, fastsætte væsentlige krav til Unionens opgørelsessystem og oprette registre i medfør af artikel 33. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. Kommissionen bør også om nødvendigt tage hensyn til beslutninger, der vedtages i henhold til FN's klimakonvention og Parisaftalen.
(42)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 15, stk. 3, artikel 17, stk. 4, artikel 23, stk. 6, artikel 31, stk. 3 og 4, og artikel 32, stk. 3, i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
(43)Kommissionen bør under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, herunder udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter, bistås af et udvalg vedrørende energiunionen. Dette udvalg bør erstatte og overtage opgaverne fra Udvalget for Klimaændringer og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre udvalg.
(44)Kommissionen bør evaluere anvendelsen af denne forordning i 2026 og om nødvendigt fremsætte ændringsforslag for at sikre, at forordningen gennemføres korrekt, og at dens målsætninger nås. Denne evaluering bør tage hensyn til ændrede omstændigheder og resultaterne af den samlede statusopgørelse inden for rammerne af Parisaftalen, hvor det er nødvendigt.
(45)For at sikre en strømlinet og integreret tilgang til de vigtigste planlægnings-, indberetnings- og overvågningselementer på energi- og klimaområdet integrerer, ændrer, erstatter og ophæver denne forordning visse planlægnings-, indberetnings- og overvågningsforpligtelser i den nuværende sektorspecifikke EU-lovgivning. Direktiv 94/22/EF, 98/70/EF og 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU og Rådets direktiv (EU) 2015/652 bør derfor ændres.
(46)Denne forordning integrerer også alle bestemmelserne i forordning (EU) nr. 525/2013. Forordning (EU) nr. 525/2013 bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. For at sikre, at gennemførelsen af beslutning 406/2009/EF fortsætter i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, og at visse aspekter, der hænger sammen med gennemførelsen af Kyotoprotokollen, fortsat er omfattet af lovgivningen, er det dog nødvendigt, at visse af forordningens bestemmelser fortsat anvendes efter denne dato.
(47)Målsætningerne for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåede foranstaltnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
Ved denne forordning fastlægges et forvaltningssystem til
a)gennemførelse af strategier og foranstaltninger med det formål at nå målsætningerne og de specifikke mål for energiunionen samt, for den første tiårige periode fra 2021 til 2030, særlig Unionens 2030-mål for energi og klima
b)sikring af, at Unionens og medlemsstaternes rapportering til sekretariatet for FN's klimakonvention og Parisaftalen fremsendes til tiden, er gennemsigtig, nøjagtig, sammenhængende, sammenlignelig og fuldstændig.
Forvaltningssystemet bygger på integrererede nationale energi- og klimaplaner for tiårige perioder, hvoraf den første løber fra 2021-2030, tilsvarende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter fra medlemsstaterne og integrerede overvågningsordninger iværksat af Europa-Kommissionen. Den fastlægger en struktureret, iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på færdiggørelsen af de nationale planer og deres efterfølgende gennemførelse, herunder med hensyn til regionalt samarbejde, og tilsvarende handling fra Kommissionens side.
2.
Denne forordning finder anvendelse på følgende fem dimensioner af energiunionen:
1)energisikkerhed
2)energimarkedet
3)energieffektivitet
4)dekarbonisering og
5)forskning, innovation og konkurrenceevne.
Artikel 2
Definitioner
I forbindelse med denne forordning gælder definitionerne i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767], direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU.
Endvidere forstås ved:
1)"eksisterende politikker og foranstaltninger": gennemførte og vedtagne politikker og foranstaltninger
2)"gennemførte politikker og foranstaltninger": politikker og foranstaltninger, som på datoen for forelæggelsen af den nationale plan opfylder en eller flere af følgende betingelser: de er omfattet af gældende national lovgivning, der er indgået en eller flere frivillige aftaler herom, der er afsat budgetmidler hertil, eller der er tilvejebragt menneskelige ressourcer hertil
3)"vedtagne politikker og foranstaltninger": politikker og foranstaltninger, for hvilke der på datoen for forelæggelsen af den nationale plan eller statusrapport er truffet en officiel beslutning på regeringsplan, og for hvilke der er en klar forpligtelse til at gå videre med gennemførelsen
4)"planlagte politikker og foranstaltninger": handlemuligheder, der er til drøftelse, og som har en realistisk mulighed for at blive godkendt og ført ud i livet efter datoen for forelæggelsen af den nationale plan eller statusrapport
5)"fremskrivninger": prognoser over menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og drivhusgasoptag, opdelt på dræn, eller over udviklinger i energisystemet, herunder som minimum kvantitative estimater for en fireårig periode, der slutter på 0 eller 5, umiddelbart efter indberetningsåret
6)"fremskrivninger uden foranstaltninger": fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og drivhusgasoptag, opdelt på dræn, der ikke medtager virkningerne af de politikker og foranstaltninger, der planlægges, vedtages eller gennemføres efter det år, der vælges som udgangspunkt for den relevante fremskrivning
7)"fremskrivninger med foranstaltninger": fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og drivhusgasoptag, opdelt på dræn, der omfatter virkningerne - i form af reducerede drivhusgasemissioner eller udviklinger i energisystemet - af vedtagne og gennemførte politikker og foranstaltninger
8)"fremskrivninger med supplerende foranstaltninger": fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og drivhusgasoptag, opdelt på dræn, eller af udviklinger i energisystemet, der omfatter virkningerne - i form af reducerede drivhusgasemissioner - af politikker og foranstaltninger, som er vedtaget og gennemført for at modvirke klimaændringerne eller opfylde energimålsætningerne, samt politikker og foranstaltninger, som er planlagt med henblik herpå
9)"Unionens 2030-mål for energi og klima": det EU-dækkende bindende specifikke mål, der skal nås senest i 2030, om en reduktion i Unionens egne drivhusgasemissioner for hele økonomien på mindst 40 % i forhold til 1990, det bindende mål på EU-plan om, at andelen af vedvarende energi, der forbruges i Unionen, i 2030 skal være mindst 27 %, målet på EU-plan om, at energieffektiviteten i 2030 skal være forbedret med mindst 27 %, hvilket skal tages op til revision senest i 2020, idet der tilstræbes et mål på EU-plan på 30 %, og målet om, at 15 % af elnettet skal være sammenkoblet i 2030, samt eventuelle andre mål i denne henseende for 2030, der vedtages senere af Det Europæiske Råd eller Rådet og Parlamentet.
10)"nationalt opgørelsessystem": et system af institutionelle, retlige og proceduremæssige ordninger i en medlemsstat til estimering af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og drivhusgasoptag, opdelt på dræn, samt til indberetning og arkivering af opgørelsesoplysninger
11)"indikator": en kvantitativ eller kvalitativ faktor eller variabel, der bidrager til bedre forståelse af fremskridtene med gennemførelsen
12)"politikker og foranstaltninger": alle instrumenter, der bidrager til at opfylde målsætningerne for de integrerede energi- og klimaplaner og/eller til at gennemføre forpligtelserne i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i FN's klimakonvention, hvilket kan omfatte instrumenter, der ikke har begrænsning og reduktion af drivhusgasemissioner eller ændring af energisystemet som deres primære formål
13)"system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger": system af institutionelle, retlige og proceduremæssige ordninger oprettet til rapportering om politikker og foranstaltninger samt fremskrivninger vedrørende menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og drivhusgasoptag, opdelt på dræn, samt vedrørende energisystemet, jf. blandt andet kravet i artikel 32 i denne forordning
14)"tekniske korrektioner": justeringer af estimaterne i de nationale drivhusgasopgørelser, der foretages i forbindelse med revisionen i henhold til artikel 31, når de indsendte opgørelsesdata er ufuldstændige eller udarbejdet på en måde, som ikke er i overensstemmelse med relevante internationale regler eller EU-regler eller retningslinjer, og som skal erstatte de oprindeligt indsendte estimater
15)"kvalitetssikring": et planlagt system af revisionsprocedurer, der skal sikre, at målene for datakvalitet overholdes, og at der rapporteres de bedst mulige estimater og oplysninger for at sikre effektivitet i kvalitetskontrolprogrammet og for at bistå medlemsstaterne
16)"kvalitetskontrol": et system af rutinemæssige tekniske aktiviteter til måling af og kontrol med kvaliteten af de indsamlede oplysninger og estimater med henblik på at sikre dataintegritet, korrekthed og fuldstændighed, identificering og afhjælpning af fejl og mangler, dokumentering og arkivering af data og andet anvendt materiale samt registrering af alle kvalitetssikringsaktiviteter
17)"nøgleindikatorer": indikatorer for de fremskridt, der gøres med hensyn til de fem dimensioner af energiunionen som foreslået af Kommissionen
18)"SET-plan": den strategiske energiteknologiplan, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse (2015) 6317.
KAPITEL 2
INTEGREREDE NATIONALE ENERGI- OG KLIMAPLANER
Artikel 3
Integrerede nationale energi- og klimaplaner
1.
Senest den 1. januar 2019 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan. Planerne skal indeholde de elementer, der er anført i stk. 2 og i bilag I. Den første plan skal omfatte perioden 2021 til 2030. De efterfølgende planer dækker den tiårige periode, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, som dækkes af den foregående plan.
2.
De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal indeholde følgende hovedafsnit:
a)en oversigt over processen, efter hvilken den integrerede nationale energi- og klimaplan er opstillet, bestående af et resumé, en redegørelse for høringen og inddragelse af interessenter og resultater heraf, og en redegørelse for regionalt samarbejde med andre medlemsstater om udarbejdelsen af planen
b)en redegørelse for de nationale målsætninger, specifikke mål og bidrag for hver af energiunionens fem dimensioner
c)en redegørelse for de politikker og foranstaltninger, der påtænkes indført for at opfylde disse målsætninger, specifikke mål og bidrag, der er fastsat i litra b)
d)en redegørelse for den aktuelle situation i energiunionens fem dimensioner, bl.a. for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag tillige med fremskrivninger i forhold til de målsætninger, der er nævnt i litra b), med allerede eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger
e)en vurdering af virkningerne af de planlagte politikker og foranstaltninger med hensyn til at opfylde de i litra b) nævnte målsætninger
f)et bilag, der opstilles ifølge kravene og strukturen i bilag II til denne forordning og angiver medlemsstaternes metoder og politiske foranstaltninger for at opfylde kravet om energibesparelser i overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivets artikel 7, stk. 1, litra a) og b), og bilag IV [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761].
3.
Medlemsstaterne skal ved udarbejdelsen af de nationale planer, der er omhandlet i stk. 1, tage hensyn til indbyrdes sammenhænge mellem energiunionens fem dimensioner, og de skal benytte overensstemmende data og antagelser i de fem dimensioner, når dette er relevant.
4.
Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 i denne forordning at vedtage delegerede retsakter for at ændre bilag I med henblik på at tilpasse det til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, udviklingen på energimarkedet samt nye krav hidrørende fra klimakonventionen og Parisaftalen.
Artikel 4
Nationale målsætninger, specifikke mål og bidrag for hver af energiunionens fem dimensioner
Medlemsstaterne fastlægger følgende hovedmålsætninger, specifikke mål og bidrag i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, jf. afdeling A.2 i bilag I:
a)hvad angår dimensionen "dekarbonisering":
1)for drivhusgasemissioners og -optags vedkommende og med henblik på at bidrage til opfyldelsen af EU’s reduktionsmål for drivhusgasser i økonomien som helhed:
i)medlemsstatens bindende nationale specifikke mål for drivhusgasemissioner og de årlige bindende nationale grænseværdier i henhold til forordning [ ] [ESR]
ii)medlemsstatens forpligtelser i henhold til forordning [ ] [LULUCF]
iii)i givet fald andre nationale målsætninger og specifikke mål i overensstemmelse med eksisterende langsigtede lavemissionsstrategier
iv)i givet fald andre målsætninger og specifikke mål, herunder sektorspecifikke mål og tilpasningsmål
2)for vedvarende energis vedkommende:
i)med henblik på at nå Unionens bindende minimumsmål på 27 % for vedvarende energi i 2030 som omhandlet i artikel 3 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF jf. forslaget i COM(2016) 767], et bidrag til opfyldelsen af dette specifikke mål i form af medlemsstatens andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2030 med et lineært forløb for bidraget fra og med 2021
ii)forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for opvarmning og afkøling, elektricitet og transport
iii)forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som medlemsstaten har til hensigt at bruge til at virkeliggøre det overordnede henholdsvis de sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030 og herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor, den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW for hver teknologi og sektor
b)hvad angår dimensionen "energieffektivitet":
1)det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens bindende specifikke mål om energieffektivitet på 30 % i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761], baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet
medlemsstaterne skal angive deres bidrag i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og 2030 med et lineært forløb for dette bidrag fra og med 2021; de skal gøre rede for den anvendte metode og de anvendte konverteringsfaktorer
2)den kumulerede mængde energibesparelser, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til artikel 7 om energibesparelsesforpligtelser i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761]
3)målsætningerne for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme
4)det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2020 til 2030 i medfør af artikel 5 om renovering af statslige bygninger i direktiv 2012/27/EU
5)andre nationale energieffektivitetsmålsætninger, herunder langsigtede specifikke mål eller strategier samt sektorspecifikke mål på områder såsom transport, opvarmning og køling
c)hvad angår dimensionen "energisikkerhed":
1)nationale målsætninger med hensyn til diversificering af energikilder og forsyning fra tredjelande
2)nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande
3)nationale målsætninger med hensyn til parathed til at håndtere begrænset eller afbrudt energiforsyning – i tilknytning til de planer, der skal lægges i henhold til forordning [som foreslået ved COM(2016) 52 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010] og forordning [som foreslået ved COM(2016) 862 om risikoberedskabet i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF] og herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt
4)nationale målsætninger for ibrugtagning af indenlandske energikilder (navnlig vedvarende energi)
d)hvad angår dimensionen "det indre energimarked":
1)den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset af det specifikke mål om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 %; medlemsstaterne skal gøre rede for den anvendte metode
2)centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissionsinfrastruktur, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til nogle af de fem dimensioner i strategien for energiunionen
3)nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom markedsintegration og -kobling, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt
4)nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt
e)hvad angår dimensionen "forskning, innovation og konkurrenceevne"
1)nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og privat forskning og innovation vedrørende energiunionen i givet fald med en tidsplan for, hvornår målsætningerne bør være opfyldt; sådanne målsætninger og specifikke mål bør hænge sammen med dem, der er fastlagt i strategien for energiunionen og SET-planen
2)nationale målsætninger for 2050 om ibrugtagning af lavemissionsteknologier,
3)nationale målsætninger angående konkurrenceevne.
Artikel 5
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området vedvarende energi
1.
Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres bidrag til deres andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige forbrug i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2) i):
a)de foranstaltninger, som er fastsat i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået ved COM(2016) 767]
b)de foranstaltninger, der er vedtaget for at opfylde det nationale specifikke mål om energieffektivitet, som er vedtaget i henhold til direktiv 2012/27/EU
c)andre foranstaltninger til fremme af vedvarende energi i medlemsstaterne og på EU-plan og
d)omstændigheder, der påvirker udbredelsen af vedvarende energi, f.eks.:
i) en rimelig fordeling af ibrugtagningen i Den Europæiske Union
ii)det økonomiske potentiale
iii)geografiske og naturlige begrænsninger, også i form af ikke-sammenkoblede områder og regioner og
iv)energisammenkoblingsniveauet mellem medlemsstater.
2.
Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at deres kumulerede bidrag udgør mindst 27 % energi fra vedvarende kilder i det udvidede endelige energiforbrug på EU-plan senest i 2030.
Artikel 6
Medlemsstaternes proces til fastsættelse af bidraget på området energieffektivitet
1.
Medlemsstaterne skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra b), nr. i):
a)Unionens energiforbrug i 2020 må maksimalt være 1 483 Mtoe primærenergi og maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi; Unionens energiforbrug i 2030 må maksimalt være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi for den første tiårsperiode
b)Unionens bindende specifikke mål i 2030, jf. artikel 1 og 3 i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761], skal opfyldes
Medlemsstaterne tager desuden hensyn til følgende:
a)de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2012/27/EU
b)andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan skal tages i betragtning.
2.
Medlemsstaterne kan ved fastsættelsen af deres bidrag som omhandlet i stk. 1 tage hensyn til omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, såsom:
a)det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser
b)udviklingen i og prognoser for BNP
c)ændringer i import og eksport af energi
d)udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og
e)tidlige foranstaltninger.
Artikel 7
Nationale politikker og foranstaltninger for hver af energiunionens fem dimensioner
I overensstemmelse med bilag I skal medlemsstaterne i deres integrerede nationale energi- og klimaplan gøre rede for de væsentligste eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger til bl.a. at opfylde målsætningerne i den nationale plan og herunder foranstaltninger til at sikre regionalt samarbejde og passende finansiering på nationalt og regionalt niveau.
Artikel 8
Analysegrundlag for de integrerede nationale energi- og klimaplaner
1.
Medlemsstaterne skal i henhold til den struktur og det format, der angives i bilag I, gøre rede for den nuværende situation for hver af energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag på tidspunktet for forelæggelsen af den nationale plan eller på grundlag af de nyeste tilgængelige oplysninger. Medlemsstaterne skal også fastsætte og gøre rede for de fremskrivninger for hver af energiunionens fem dimensioner for den første tiårsperiode og mindst frem til 2040 (herunder for 2030), som forventes at følge af eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger.
2.
Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplan gøre rede for deres vurdering på nationalt og i givet fald på regionalt niveau af:
a)indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger på udviklingen af energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag for den første tiårsperiode og mindst frem til 2040 (herunder for 2030), og denne sammenholdes med fremskrivningerne baseret på eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1
b)indvirkningen i makroøkonomisk, miljømæssig, kompetencemæssig og samfundsmæssig henseende af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 og nærmere angivet i bilag I, for den første tiårsperiode og mindst frem til 2030, og denne sammenholdes med fremskrivningerne baseret på eksisterende (gennemførte og vedtagne) politikker og foranstaltninger, jf. stk. 1
c)en vurdering af samspillet mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner i de første ti år og mindst indtil 2030. Fremskrivninger om forsyningssikkerhed, infrastruktur og markedsintegration skal knyttes til robuste energieffektivitetsscenarier.
Artikel 9
Udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner
1.
Senest den 1. januar 2018 og hvert tiende år derefter udarbejder og forelægger medlemsstaterne Kommissionen et udkast til den integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1.
2.
Kommissionen kan udstede henstillinger vedrørende udkastene til planer til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 28. I disse henstillinger fastsættes navnlig:
a)ambitionsniveauet for målsætninger, specifikke mål og bidrag med henblik på i fællesskab at opfylde energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet
b)politikker og foranstaltninger i relation til medlemsstaternes og Unionens målsætninger og andre politikker og foranstaltninger med potentielle grænseoverskridende konsekvenser
c)samspillet mellem og konsekvens i de eksisterende (gennemførte og vedtagne) og planlagte politikker og foranstaltninger i den integrerede nationale energi- og klimaplan i én dimension og mellem energiunionens forskellige dimensioner.
3.
Medlemsstaterne skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i forbindelse med færdiggørelsen af deres integrerede nationale energi- og klimaplan.
Artikel 10
Offentlig høring
Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal medlemsstaterne sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af udkast til planer, jf. denne forordnings artikel 9, og vedlægge et resumé af offentlighedens synspunkter, når de forelægger Kommissionen deres udkast til integreret national energi- og klimaplan. I det omfang, at bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, skal høringer foretaget i henhold til dette direktiv anses for også at opfylde høringsforpligtelsen i henhold til denne forordning.
Artikel 11
Regionalt samarbejde
1.
Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes på regionalt plan for på effektiv vis at nå de specifikke mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.
2.
Medlemsstaterne skal i god tid forud for forelæggelsen af deres udkast til integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 1, kortlægge mulighederne for regionalt samarbejde og høre nabomedlemsstater og andre medlemsstater, som tilkendegiver interesse. Medlemsstaterne angiver i deres udkast til integreret energi- og klimaplan resultaterne af en sådan regional høring, bl.a. hvordan bemærkninger i givet fald er taget i betragtning.
3.
Kommissionen letter samarbejde og høring mellem medlemsstaterne om udkastene til planer, som den har fået forelagt i henhold til artikel 9, med henblik på deres færdiggørelse.
4.
Medlemsstaterne skal tage andre medlemsstaters bemærkninger i henhold til stk. 2 og 3 i betragtning i deres endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og gøre rede for, hvordan bemærkningerne er taget i betragtning.
5.
Medlemsstaterne skal med henblik på stk. 1 fortsat samarbejde på regionalt plan under gennemførelsen af politikker og foranstaltninger inden for rammerne af deres planer.
Artikel 12
Vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner
Kommissionen skal vurdere de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf som meddelt i medfør af artikel 3 og 13. Den skal navnlig vurdere, om:
a)de specifikke mål, målsætningerne og bidragene er tilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger for den første tiårsperiode, særlig de specifikke mål for Unionens klima- og energiramme for 2030 i henhold til artikel 25
b)planerne er i overensstemmelse med kravene i artikel 3-11 og de kommissionshenstillinger, der er udstedt i henhold til artikel 28.
Artikel 13
Ajourføring af den integrerede nationale energi- og klimaplan
1.
Senest den 1. januar 2023 og hvert tiende år derefter forelægger medlemsstaterne Kommissionen et udkast til ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 3, eller bekræfter planens fortsatte gyldighed over for Kommissionen.
2.
Senest den 1. januar 2024 og hvert tiende år derefter meddeler medlemsstaterne Kommissionen en ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, der er omhandlet i artikel 3, medmindre de har bekræftet planens fortsatte gyldighed over for Kommissionen i medfør af stk. 1.
3.
Medlemsstaterne ændrer alene de specifikke mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i ajourføringen, jf. stk. 2, for at afspejle øgede ambitioner sammenholdt med dem, som var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan.
4.
Medlemsstaterne skal gøre en indsats for i den ajourførte plan at modvirke miljøskadelige virkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering i henhold til artikel 15-22.
5.
Medlemsstaterne skal ved udarbejdelsen af den ajourføring, der er omhandlet i stk. 2, tage hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester.
6.
De procedurer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, og artikel 11, finder anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen og vurderingen af de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner.
KAPITEL 3
LANGSIGTEDE LAVEMISSIONSSTRATEGIER
Artikel 14
Langsigtede lavemissionsstrategier
1.
Senest den 1. januar 2020 og hvert tiende år derefter skal medlemsstaterne opstille deres langsigtede lavemissionsstrategier med en 50-årig horisont og rapportere denne til Kommissionen for derigennem at bidrage til at:
a)opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til klimakonventionen og Parisaftalen med henblik på at reducere menneskeskabte drivhusgasemissioner og øge optaget gennem dræn
b)opfylde målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau
c)opnå langsigtede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedret optag gennem dræn inden for alle sektorer i tråd med Unionens målsætning om i forbindelse med de nødvendige reduktioner, som ifølge IPCC skal foretages af de udviklede lande i fællesskab, for på en omkostningseffektiv måde at reducere emissionerne med 80 til 95 % frem til 2050 sammenholdt med 1990-niveauet.
2.
De langsigtede lavemissionsstrategier skal omfatte:
a)de samlede reduktioner af drivhusgasemissionerne og forbedrede optag gennem dræn
b)emissionsreduktioner og forbedret optag i individuelle sektorer og herunder elproduktion, industri, transport, bygninger (bolig- og tertiærsektoren), landbrug og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
c)forventede fremskridt mht. overgangen til en økonomi med lave drivhusgasemissioner og herunder drivhusgasintensitet, BNP’s CO2-intensitet og strategier for forskning, udvikling og innovation på området
d)forbindelser til anden national, langsigtet planlægning.
3.
Der bør være indbyrdes overensstemmelse mellem de langsigtede lavemissionsstrategier og de integrerede nationale energi- og klimaplaner, der nævnes i artikel 3.
4.
Medlemsstaterne giver straks offentligheden adgang til deres respektive langsigtede lavemissionsstrategier og ajourføringer heraf.
KAPITEL 4
RAPPORTERING
Afdeling 1
Toårige statusrapporter og opfølgning heraf
Artikel 15
Integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter
1.
Uden at dette berører artikel 23 skal hver medlemsstat senest den 15. marts 2021 og hver andet år derefter aflægge rapport til Kommissionen om status for gennemførelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan i form af integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, der omfatter energiunionens fem dimensioner.
2.
Rapporten, der er nævnt i stk. 1, skal omfatte følgende:
a)oplysninger om de fremskridt, der er gjort for at nå de specifikke mål, målsætninger og bidrag, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan, og mht. gennemførelsen af de dertil fornødne politikker og foranstaltninger
b)de oplysninger, der nævnes i artikel 18-22, og i givet fald ajourføringer om politikker og foranstaltninger i henhold til disse artikler
c)politikker og foranstaltninger og fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og af drivhusgasoptag, opdelt på dræn i henhold til artikel 16
d)oplysninger om nationale planer og strategier for tilpasning til klimaændringer i henhold til artikel 17, stk. 1
e)kopier af toårige rapporter og i de relevante år nationale meddelelser, som forelægges klimakonventionens sekretariat
f)estimater over forbedret luftkvalitet og nedbringelse af mængden af luftforurenende stoffer i givet fald og andre fordele ved specifikke energieffektivitetsforanstaltninger
g)de i artikel 17, stk. 2, og artikel 23 omhandlede årsrapporter.
Unionen og medlemsstaterne forelægger klimakonventionens sekretariat toårige rapporter i overensstemmelse med beslutning 2/CP.17 truffet på klimakonventionens partskonference og nationale meddelelser i overensstemmelse med klimakonventionens artikel 12.
3.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, formatet, tekniske enkeltheder og processer for de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, som er nævnt i artikel 37, stk. 3.
4.
Hyppighed og omfang af rapportering af de oplysninger og ajourføringer, der er nævnt i stk. 2, litra b), skal afvejes mod behovet for at sikre tilstrækkelig retssikkerhed for investorerne.
5.
Har Kommissionen udstedt henstillinger i henhold til artikel 27, stk. 2 eller 3, skal den pågældende medlemsstat i sin rapport, jf. stk. 1, angive oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger. Disse oplysninger skal vedlægges en udførlig tidsplan for gennemførelsen.
Artikel 16
Integreret rapportering om politikker og foranstaltninger angående drivhusgasemissioner og fremskrivninger
1.
Senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om:
a)deres nationale politikker og foranstaltninger som fastlagt ved bilag IV og
b)deres nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og af drivhusgasoptag, opdelt på dræn opdelt på gas eller gruppe af gasser (hydrofluorcarboner og perfluorcarboner) som angivet i bilag III, del 2. I nationale fremskrivninger tages der hensyn til eventuelle politikker og foranstaltninger, som vedtages på EU-niveau, og de skal indeholde de i bilag V angivne oplysninger.
2.
Medlemsstaterne rapporterer de mest ajourførte fremskrivninger, som de har til rådighed. Hvis en medlemsstat ikke indsender fuldstændige fremskrivningsestimater inden den 15. marts hvert andet år, og Kommissionen har fastslået, at manglerne ved estimaterne ikke kan afhjælpes af denne medlemsstat, når de er identificeret gennem Kommissionens kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer, kan Kommissionen udarbejde de estimater, der er nødvendige for at kompilere EU-fremskrivningerne i samråd med den berørte medlemsstat.
3.
Senest den 15. marts i det år, der følger efter den foregående rapport, meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver væsentlig ændring, som er indtruffet i rapporteringsperiodens første år, i de oplysninger, der rapporteres i henhold til stk. 1.
4.
Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form deres nationale fremskrivninger i medfør af stk. 1 og i givet fald en vurdering af omkostningerne ved og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger til gennemførelse af Unionens politikker af relevans for begrænsning af drivhusgasemissionerne tillige med alle relevante understøttende tekniske rapporter. Disse fremskrivninger og vurderinger bør omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metoder, definitioner og underliggende hypoteser.
Artikel 17
Integreret rapportering om nationale tilpasningsforanstaltninger, finansiel og teknisk støtte til udviklingslande samt auktionsindtægter
1.
Senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om deres nationale planer og strategier for tilpasning til klimaændringer, hvori de skitserer de gennemførte eller planlagte foranstaltninger med henblik på at lette tilpasningen til klimaændringer og herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VI, del 1.
2.
Senest den 15. marts 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om:
a)støtte til udviklingslande og herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VI, del 2
b)anvendelsen af de indtægter, medlemsstaterne opnår ved auktionen over emissionskvoter i henhold til artikel 10, stk. 1, og artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF og herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VI, del 3.
3.
Medlemsstaterne skal offentliggøre de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel.
4.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for medlemsstaternes rapportering af oplysninger i henhold til denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 37, stk. 3.
Artikel 18
Integreret rapportering om vedvarende energi
Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplyse om:
a)gennemførelsen af følgende forløbskurver og målsætninger
1)national forløbskurve for den vedvarende energis samlede andel i det udvidede endelige energiforbrug fra 2021 til 2030
2)nationale forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitet, opvarmning og afkøling og transport
3)forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som bruges til at virkeliggøre det overordnede henholdsvis de sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030 og herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor og den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW for hver teknologi og sektor
4)forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt efter varme, elektricitet og transport såvel som for forsyningen med biomasse opdelt på indenlandsk produktion af råbrændstof henholdsvis import. For så vidt angår skovbiomasse en vurdering af dens kilde og indvirkning på LULUCF-drænet
5)i givet fald andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder langsigtede eller sektorspecifikke forløbskurver (f.eks. andelen af biobrændstoffer, andel af avancerede biobrændstoffer, andel af biobrændstoffer fremstillet på grundlag af hovedafgrøder fra landbrugsjord, andel af elektricitet produceret af biomasse uden udnyttelse af overskudsvarme, andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brugen af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, energifællesskaber og egenforbrugere)
b)gennemførelsen af følgende politikker og foranstaltninger:
1)gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at opnå det nationale bidrag til det bindende 2030-mål for vedvarende energi på EU-plan som angivet i artikel 4, litra a), nr. 2) i), herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger, med en særlig revision af gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 23, 24 og 25 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767]
2)særlige foranstaltninger vedrørende regionalt samarbejde
3)uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, særlige foranstaltninger med henblik på finansiel støtte, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende kilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport
4)særlige foranstaltninger til opfyldelse af kravene i artikel 15, 16, 17, 18, 21 og 22 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767]
5)foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, særlig for mobilisering af ny biomasse under hensyntagen til biomassens tilgængelighed (både indenlandsk potentiale og import fra tredjelande) og andre anvendelser af biomasse (landbrugs- og skovbaserede sektorer) samt foranstaltninger målrettet bæredygtighed for den producerede og udnyttede biomasse
6)yderligere oplysninger, jf. bilag VII, del 1.
Artikel 19
Integreret rapportering om energieffektivitet
Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplyse om gennemførelsen af følgende:
a)gennemførelsen af følgende nationale forløbskurver, målsætninger og specifikke mål:
1)forløbskurven for primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug fra 2020 til 2030, som illustrerer de nationale energibesparelsers bidrag til opfyldelsen af Unionens 2030-mål, og herunder den underliggende metode
2)målsætninger for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme
3)i givet fald en ajourføring af andre nationale målsætninger ifølge den nationale plan
b)gennemførelsen af følgende politikker og foranstaltninger:
1)gennemførte, vedtagne og planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at opnå det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 samt andre målsætninger, der opstilles i artikel 6, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til at udnytte gas- og elinfrastrukturs energieffektiviseringspotentiale og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet
2)i givet fald markedsbaserede instrumenter, der tilskynder til forbedringer af energieffektivitet, bl.a. energiskatter og -afgifter og kvoter
3)den nationale ordning for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761] i henhold til bilag II til denne forordning
4)en langsigtet strategi for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelses- og erhvervsejendomme, herunder politikker og foranstaltninger til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende og etapevis gennemgribende renovering
5)politikker og foranstaltninger med henblik på at fremme energitjenester i den offentlige sektor og foranstaltninger med henblik på at fjerne de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige barrierer, som hindrer udbredelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne og andre energieffektivitetstjenestemodeller
6)i givet fald regionalt samarbejde på energieffektivitetsområde
7)uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til energieffektivitet på nationalt plan, når det er relevant
c)yderligere oplysninger, jf. bilag VII, del 2.
Artikel 20
Integreret rapportering om energisikkerhed
Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplyse om gennemførelsen af følgende:
a)nationale målsætninger med henblik på at øge diversificeringen af energikilder og leverandørlande, lagringen og efterspørgselsreaktionen
b)nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande
c)nationale målsætninger med hensyn til udvikling af evnen til at håndtere begrænset eller afbrudt forsyning fra en energikilde, herunder gas og el
d)nationale målsætninger for ibrugtagning af indenlandske energikilder og navnlig vedvarende energi
e)gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i litra a)-c)
f)regionalt samarbejde om gennemførelsen af de målsætninger og politikker, der er nævnt i litra a)-d)
g)uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til dette område på nationalt plan, når det er relevant.
Artikel 21
Integreret rapportering om det indre energimarked
1.
Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplyse om gennemførelsen af følgende målsætninger og foranstaltninger:
a)graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til elsammenkoblingsmålet på 15 %
1)centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissionsinfrastruktur, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til enhver af energiunionens fem dimensioner
2)i givet fald planlagte centrale infrastrukturprojekter, bortset fra projekter af fælles interesse
3)nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom markedsintegration og -kobling i givet fald
4)nationale målsætninger vedrørende energifattigdom og herunder antallet af husstande, som befinder sig i energifattigdom
5)nationale målsætninger med hensyn til at sikre elsystemets tilstrækkelighed, hvis det er relevant
6)gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i nr. 1)-5)
7)regionalt samarbejde om gennemførelsen af de målsætninger og politikker, der er nævnt i nr. 1)-6)
8)uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, i relation til det indre energimarked på nationalt plan, når det er relevant
9)foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet for så vidt angår produktion af vedvarende energi, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder.
2.
Oplysningerne, som medlemsstaterne forelægger i henhold til stk. 1, skal være sammenhængende med og i givet fald bygge på rapporten fra de nationale regulerende myndigheder, der er nævnt i artikel 58, stk. 1, litra e), i [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået i COM(2016) 864] og artikel 41, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/73/EF.
Artikel 22
Integreret rapportering om forskning, innovation og konkurrenceevne
Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, der er nævnt i artikel 15, oplyse om gennemførelsen af følgende målsætninger og foranstaltninger:
a)nationale målsætninger og politikker, hvormed SET-planens målsætninger og politikker omsættes i en national kontekst
b)nationale målsætninger angående de samlede (offentlige og private) udgifter til forskning og innovation inden for renere teknologier og energiteknologier tillige med teknologiomkostninger og resultatudvikling
c)i givet fald nationale målsætninger, der omfatter langsigtede specifikke mål (2050) for ibrugtagning af lavemissionsteknologier, bl.a. med henblik på dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og eventuelt i forbindelse med infrastruktur til transport, anvendelse og lagring af kulstof
d)nationale målsætninger med henblik på at udfase energisubsidier
e)gennemførte, vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger med henblik på at nå målsætningerne, der er nævnt i litra b) og c)
f)samarbejde med andre medlemsstater om at gennemføre de målsætninger og politikker, der er nævnt i litra b)-d) og herunder koordinering af politikker og foranstaltninger inden for rammerne af SET-planen, f.eks. tilpasning af forskningsprogrammer og fælles programmer
g)finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvis relevant.
Afdeling 2
Årlig rapportering
Artikel 23
Årlig rapportering
1.
Senest den 15. marts 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne følgende til Kommissionen:
a)tilnærmede drivhusgasopgørelser for år X-1
b)de oplysninger, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2009/119/EF
c)de oplysninger, der er nævnt i direktiv 2013/30/EU, bilag IX, punkt 3, i henhold til samme direktivs artikel 25.
Med litra a) for øje skal Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser, eller på grundlag af sine egne estimater hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede opgørelser inden denne dato, hvert år kompilere en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden senest den 30. september hvert år.
2.
Fra 2023 skal medlemsstaterne opgøre og aflægge rapport til Kommissionen om de endelige data i drivhusgasopgørelsen senest den 15. marts hvert år (X) og foreløbige data senest den 15. januar hvert år, herunder om de drivhusgasser og opgørelsesoplysninger, der er anført i bilag III. Rapporten om de endelige data i drivhusgasopgørelsen skal også indeholde en fyldestgørende og ajourført national opgørelsesrapport.
3.
Senest den 15. april hvert år forelægger medlemsstaterne klimakonventionens sekretariat nationale opgørelser med de oplysninger om endelige data i drivhusgasopgørelsen, der i henhold til stk. 2 forelægges Kommissionen. Kommissionen kompilerer hvert år i samarbejde med medlemsstaterne en EU-drivhusgasopgørelse og udarbejder en rapport om Unionens drivhusgasopgørelse og forelægger disse for klimakonventionens sekretariat senest den 15. april hvert år.
4.
Senest den 15. januar henholdsvis den 15. marts i år 2027 og 2032 forelægger medlemsstaterne Kommissionen foreløbige data henholdsvis endelige data, som er udarbejdet til deres LULUCF-regnskaber med henblik på rapporterne om overholdelse, jf. artikel 12 i forordning [ ] [LULUCF].
5.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at:
a)ændre bilag III, del 2, ved at tilføje eller fjerne stoffer fra listen over drivhusgasser
b)supplere denne forordning ved at vedtage værdier for globalt opvarmningspotentiale og præcisere retningslinjerne for opgørelser, som skal anvendes i overensstemmelse med de relevante beslutninger, der træffes af organerne under klimakonventionen eller Parisaftalen.
6.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, tekniske enkeltheder, formatet og processen for medlemsstaternes forelæggelse af tilnærmede drivhusgasopgørelser i henhold til stk. 1, drivhusgasopgørelser i henhold til stk. 2 og bogførte drivhusgasemissioner og -optag i overensstemmelse med artikel 5 og 12 i forordning [ ] [LULUCF]. Når Kommissionen foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til klimakonventionens og Parisaftalens tidsfrister for overvågning og rapportering af disse oplysninger og de relevante beslutninger, der vedtages af klimakonventionens eller Parisaftalens organer for at sikre, at Unionen overholder sine rapporteringsforpligtelser som part i klimakonventionen og Parisaftalen. Disse gennemførelsesretsakter skal også fastsætte tidsplaner for samarbejde og samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne for så vidt angår udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, som er nævnt i artikel 37, stk. 3.
Afdeling 3
Rapporteringsplatform
Artikel 24
e-rapporteringsplatform
1.
Kommissionen opretter en online rapporteringsplatform for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne og fremme samarbejde blandt medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne skal anvende den pågældende onlineplatform med henblik på at forelægge Kommissionen de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel, når platformen tages i brug.
KAPITEL 5
SAMLET VURDERING AF NATIONALE PLANER OG UNIONENS MÅLOPFYLDELSE – KOMMISSIONENS OVERVÅGNING
Artikel 25
Vurdering af fremskridt
1.
Senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen navnlig på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter, andre oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, samt indikatorer og europæiske statistikker, når sådanne foreligger:
a)opnåede fremskridt på EU-niveau mht. at opfylde energiunionens målsætninger, herunder for den første tiårsperiodes vedkommende Unionens 2030-mål for energi og klima, særlig med henblik på at undgå underopfyldelse i forhold til Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet
b)hver medlemsstats fremskridt med at opfylde sine specifikke mål, målsætninger og bidrag samt gennemførelsen af politikker og foranstaltninger, der er opstillet i dennes integrerede nationale energi- og klimaplan
c)luftfartens samlede indvirkning på det globale klima, herunder i form af ikke-CO2-relaterede emissioner eller virkninger baseret på emissionsdata fra medlemsstaterne i henhold til artikel 23, og forbedrer denne vurdering med henvisning til de videnskabelige fremskridt og data for flytrafikken, når det er relevant.
2.
Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens udvidede endelige energiforbrug i 2030 på grundlag af en lineær forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20 % i 2020 og når mindst 27 % i 2030, jf. artikel 4, litra a), nr. 2) i).
3.
Hvad angår energieffektivitet, skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere fremskridt mht. i fællesskab at nå et maksimalt energiforbrug på EU-plan på 1 321 Mtoe primærenergiforbrug og 987 Mtoe endeligt energiforbrug i 2030, jf. artikel 4, litra b), nr. 1).
Kommissionen skal i forbindelse med sin vurdering følge nedenstående trin:
a)fastslå, hvorvidt Unionens delmål på ikke over 1 483 Mtoe primærenergiforbrug og 1 086 Mtoe endeligt energiforbrug i 2020 opfyldes
b)vurdere, hvorvidt medlemsstaternes fremskridt viser, at Unionen som helhed er på vej til at nå det niveau for energiforbruget i 2030, som er nævnt i første afsnit, i betragtning af vurderingen af de oplysninger, som medlemsstaterne forelagde i deres integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter
c)anvende resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan og nationalt plan og benytte andre supplerende analyser.
4.
Senest den 31. oktober 2021 og hvert år derefter vurderer Kommissionen bl.a. på grundlag af de oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, om Unionen og dens medlemsstater har gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde følgende punkter:
a)forpligtelserne i henhold til artikel 4 i klimakonventionen og artikel 3 i Parisaftalen som fastlagt i beslutninger vedtaget af klimakonventionens partskonference eller af den partkonference for klimakonventionen, der tjener som møde for parterne til Parisaftalen
b)forpligtelserne i henhold til artikel 4 i forordning [ ] [ESR] og artikel 4 i forordning [LULUCF]
c)de målsætninger, der er fastsat i den integrerede nationale energi- og klimaplan med henblik på at nå energiunionens målsætninger og for den første tiårsperiodes vedkommende med henblik på at nå 2030-målene for energi og klima.
5.
Senest den 31. oktober 2019 og hvert fjerde år derefter vurderer Kommissionen gennemførelsen af direktiv 2009/31/EF.
6.
Kommissionen bør i sin vurdering tage hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger, der er udstedt i forbindelse med det europæiske semester.
7.
Kommissionen aflægger rapport om sin vurdering i henhold til denne artikel som led i sin rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 29.
Artikel 26
Opfølgning i tilfælde af uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen hhv. målene i forordningen om indsatsfordeling
1.
På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 25 skal Kommissionen udstede henstillinger til en medlemsstat i medfør af artikel 28, hvis den politiske udvikling i denne medlemsstat viser uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen.
2.
Kommissionen kan afgive udtalelser om de handlingsplaner, der forelægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning [ ] [ESR].
Artikel 27
Reaktion på utilstrækkelige ambitioner i integrerede nationale energi- og klimaplaner og utilstrækkelige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af Unionens energi- og klimarelaterede specifikke mål og målsætninger
1.
Konkluderer Kommissionen på grundlag af sin vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf i henhold til artikel 12, at de specifikke mål, målsætningerne og bidragene i de nationale planer og ajourføringer heraf er utilstrækkelige til i fællesskab at virkeliggøre energiunionens målsætninger og navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet for den første tiårsperiode, træffer den foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og specifikke mål opfyldes i fællesskab. Hvad angår vedvarende energi, skal sådanne foranstaltninger tage hensyn til ambitionsniveauet for medlemsstaternes bidrag til Unionens 2030-mål som fastsat i de nationale planer og ajourføringer heraf.
2.
Konkluderer Kommissionen ud fra sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b), at en medlemsstat har gjort utilstrækkelige fremskridt mht. opfyldelsen af de specifikke mål, målsætningerne og bidragene eller gennemførelsen af de politikker og foranstaltninger, der er fastlagt i medlemsstatens integrerede nationale klima- og energiplan, skal den udstede henstillinger til den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 28. Ved udstedelsen af disse henstillinger tager Kommissionen hensyn til medlemsstaters ambitiøse tidlige indsats for at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2030-mål for vedvarende energi.
3.
Konkluderer Kommissionen på grundlag af den samlede vurdering af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter i henhold til artikel 25, stk. 1, litra a), i givet fald underbygget af andre kilder til oplysninger, at Unionen risikerer ikke at kunne opfylde energiunionens målsætninger og navnlig de specifikke mål i Unionens klima- og energiramme for 2030 for den første tiårsperiode, kan den udstede henstillinger til samtlige medlemsstater i henhold til artikel 28 for at afbøde sådanne risici. Kommissionen træffer i givet fald foranstaltninger på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet opfyldes. Hvad angår vedvarende energi, skal sådanne foranstaltninger tage hensyn til medlemsstaters ambitiøse tidlige indsats for at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2030-mål.
4.
Uden at dette berører de i stk. 3 nævnte foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen i henseende til vedvarende energi på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1 og 2, i 2023 konkluderer, at Unionens lineære forløbskurve, jf. artikel 25, stk. 2, ikke nås i fællesskab, skal medlemsstaterne senest i 2024 sikre, at der tages højde for eventuelle opståede afvigelser med supplerende foranstaltninger såsom:
a)tilpasning af den vedvarende energis andel i sektoren for opvarmning og køling som fastsat ved artikel 23, stk. 1, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767]
b)tilpasning af den vedvarende energis andel i transportsektoren som fastsat ved artikel 25, stk. 1, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767]
c)indbetaling af et finansielt bidrag til en finansieringsplatform, som oprettes på EU-plan, som bidrager til vedvarende energi-projekter, og som forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen
d)andre foranstaltninger med henblik på at øge udbredelsen af vedvarende energi.
Sådanne foranstaltningerne skal tage hensyn til den berørte medlemsstats ambitionsniveau for så vidt angår en tidlig indsats med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2030-mål for vedvarende energi.
Fastholder en medlemsstat ikke sin referenceandel af energi fra vedvarende kilder i sit udvidede endelige energiforbrug som fastsat i artikel 3, stk. 3, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767] fra 2021 og derefter, skal den pågældende medlemsstat sikre, at en eventuel afvigelse i forhold til referenceandelen dækkes ved indbetaling af et finansielt bidrag til den finansieringsplatform, der nævnes i litra c). I forbindelse med dette afsnit og litra c) i første afsnit kan medlemsstaterne udnytte deres indtægter fra årlige emissionskvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 36 med henblik på at fastsætte de nødvendige bestemmelser for at oprette og drive den i litra c) nævnte finansieringsplatform.
5.
Uden at dette berører de i stk. 3 nævnte andre foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen i henseende til energieffektivitet på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 25, stk. 1 og 3, i 2023 konkluderer, at fremskridtene mht. i fællesskab at nå Unionens effektivitetsmål, der er nævnt i artikel 25, stk. 3, første punktum, er utilstrækkelige, træffer den foranstaltninger senest i år 2024 sideløbende med de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU for at sikre, at Unionens bindende energieffektivitetsmål for 2030 opfyldes. Sådanne supplerende foranstaltninger kan bl.a. forbedre energieffektiviteten af:
a)produkter, jf. direktiv 2010/30/EU og direktiv 2009/125/EF
b)bygninger, jf. direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU
c)og transport.
Artikel 28
Kommissionens henstillinger til medlemsstaterne
1.
Når det er relevant, udsteder Kommissionen henstillinger til medlemsstater om at sikre, at energiunionens målsætninger opfyldes.
2.
Når der i denne forordning henvises til denne artikel, finder følgende principper anvendelse:
a)den pågældende medlemsstat skal tage videst muligt hensyn til henstillingen i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne og Unionen og mellem medlemsstaterne indbyrdes
b)medlemsstaten angiver i sin integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapport, der udarbejdes i det år, som efterfølger udstedelsen af henstillingen, på hvilken måde den har taget videst muligt hensyn til henstillingen, og hvordan den har gennemført eller har til hensigt at gennemføre henstillingen; den skal begrunde eventuelle afvigelser fra henstillingen
c)henstillingerne bør supplere de seneste landespecifikke henstillinger, der er udstedt i forbindelse med det europæiske semester.
Artikel 29
Rapport om status over energiunionen
1.
Senest den 31. oktober hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status over energiunionen.
2.
Rapporten om status over energiunionen skal bl.a. indeholde følgende:
a)vurderingen, der er foretaget i henhold til artikel 25
b)i givet fald henstillinger i henhold til artikel 28
c)kvotemarkedets funktion som omhandlet i artikel 10, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF og herunder oplysninger om anvendelsen af direktiv 2003/87/EF, der er nævnt i samme direktivs artikel 21, stk. 2
d)Unionens bæredygtighedspolitik for bioenergi med de oplysninger, der er angivet i bilag VIII
e)frivillige ordninger, for hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 27, stk. 4, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767] med de oplysninger, som er angivet i bilag IX til nærværende forordning
f)en samlet situationsrapport over anvendelsen af [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået i COM(2016) 864] i medfør af dette direktivs artikel 70
g)en samlet situationsrapport over anvendelsen af direktiv 2009/73/EF i medfør af dette direktivs artikel 52
h)ordningerne for energispareforpligtelser som omhandlet i artikel 7, litra a), i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761]
i)medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at skabe et fuldført og funktionsdygtigt energimarked
j)den faktiske brændstofkvalitet i de forskellige medlemsstater og den geografiske dækning for brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg med det sigte at skabe et overblik over data om brændstofkvalitet i de forskellige medlemsstater som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF
k)andre spørgsmål af relevans for gennemførelsen af energiunionen og herunder offentlig og privat støtte.
KAPITEL 6
NATIONALE SYSTEMER OG EU-SYSTEMER ANGÅENDE DRIVHUSGASEMISSIONER OG OPTAG GENNEM DRÆN
Artikel 30
Nationale opgørelsessystemer og EU-opgørelsessystem
1.
Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne indføre, drive og søge løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer i overensstemmelse med klimakonventionens krav til nationale systemer for at estimere menneskeskabte emissioner, opdelt på kilder, og af drivhusgasoptag, opdelt på dræn, af de drivhusgasser, der er opført i del 2 på listen i bilag III til denne forordning, og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til de oplysninger, der er anført i bilag X til denne forordning, at de gør brug af rapporteringssystemer oprettet i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 517/2014 for at forbedre estimatet af fluorholdige gasser i de nationale drivhusgasopgørelser og er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, der er nævnt i del 1, litra i) og j), i bilag III til denne forordning.
3.
Der oprettes hermed et EU-opgørelsessystem med henblik på at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i de nationale opgørelser med henblik på Unionens drivhusgasopgørelse. Kommissionen forvalter, vedligeholder og søger løbende at forbedre dette system, som skal indeholde et program for kvalitetssikring og -kontrol, hvori kvalitetsmålsætninger opstilles, og der udformes en plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol af opgørelsen, procedurer for udarbejdelse af emissionsestimater med henblik på kompilering af EU-opgørelsen i medfør af denne artikels stk. 5 og den revision, der er omhandlet i artikel 31.
4.
Kommissionen udfører en første kontrol af nøjagtigheden af de foreløbige data i drivhusgasopgørelsen, som medlemsstaterne skal indsende i henhold til artikel 23, stk. 2. Den sender resultaterne af denne kontrol til medlemsstaterne senest seks uger efter indsendelsesfristen. Medlemsstaterne skal svare på relevante spørgsmål som følge af den første kontrol senest den 15. marts samtidig med indsendelsen af den endelige opgørelse for år X-2.
5.
Indsender en medlemsstat ikke de opgørelsesdata, der er nødvendige for kompileringen af EU-opgørelsen inden den 15. marts, kan Kommissionen udarbejde estimater for at supplere de af medlemsstaterne indsendte data i samråd og tæt samarbejde med den pågældende medlemsstat. Til dette formål anvender Kommissionen de gældende retningslinjer for udarbejdelse af de nationale drivhusgasopgørelser.
6.
Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 i denne forordning at fastsætte regler for indholdet, strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for oplysninger om nationale opgørelsessystemer og om krav til etableringen, driften og funktionen af nationale opgørelsessystemer og Unionens opgørelsessystemer. Kommissionen tager ved udarbejdelsen af disse retsakter hensyn til eventuelle relevante beslutninger, der vedtages af klimakonventionens eller Parisaftalens organer.
Artikel 31
Revision af opgørelsen
1.
I 2027 og 2032 foretager Kommissionen en samlet revision af dataene i de nationale opgørelser, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 23, stk. 3, i denne forordning, for at overvåge medlemsstaternes reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til artikel 4, 9 og 10 i forordning [ ] [ESR] og deres reduktioner af emissioner eller forbedring af optag gennem dræn i henhold til artikel 4 og 12 i forordning [ ] [LULUCF] og eventuelle andre specifikke mål for reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til EU-lovgivningen. Medlemsstaterne skal deltage fuldt ud i denne proces.
2.
Den i stk. 1 nævnte samlede revision omfatter:
a)kontroller af de rapporterede oplysningers gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed
b)kontroller med henblik på at afdække tilfælde, hvor opgørelsesdata udarbejdes på en måde, der er uforenelig med klimakonventionens vejledninger eller EU-reglerne
c)kontroller med henblik på at afdække tilfælde, hvor LULUCF-regnskaber føres på en måde, der ikke er i overensstemmelse med klimakonventionens vejledninger eller EU-reglerne, og
d)eventuelt, beregning af de resulterende nødvendige tekniske korrektioner i samråd med medlemsstaterne.
3.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge tidsplaner og procedurer for udførelse af den samlede revision, herunder opgaverne i stk. 2 i denne artikel, og sikre passende høring af medlemsstaterne hvad angår revisionernes konklusioner. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, som er nævnt i artikel 37, stk. 3.
4.
Kommissionen skal ved en gennemførelsesretsakt beregne den samlede emissionsmængde for det relevante år i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for hver medlemsstat efter afslutningen af revisionen opdelt efter emissionsdata af relevans for artikel 9 i forordning [ ] [ESR] og emissionsdata som omhandlet i bilag III, del 1, litra c), i nærværende forordning, tillige med den samlede emissionsmængde og -optag af relevans for artikel 4 i forordning [ ] [LULUCF].
5.
Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, der er oprettet i henhold til artikel 13 i forordning [ ] [LULUCF] en måned efter datoen for offentliggørelse af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikels stk. 4, skal anvendes til kontrol af overensstemmelse med artikel 4 i forordning [ ] [LULUCF] og herunder ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 11 i forordning [ ] [LULUCF].
6.
Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, der er oprettet i henhold til artikel 11 i forordning [ ] [ESR] en måned efter datoen for kontrol af overensstemmelse med forordning [ ] [LULUCF] som nævnt i denne artikels stk. 5, skal anvendes til kontrol af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning [ ] [ESR] i 2021 og 2026. Kontrollen af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning [ ] [ESR] for hvert af årene 2022 til 2025 og 2027 til 2030 skal foretages på en dato, der ligger én måned efter datoen for kontrollen med overensstemmelse for det foregående år. Denne kontrol skal omfatte ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 5, 6 og 7 i forordning [ ] [ESR].
Artikel 32
Nationale systemer og EU-systemet for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger
1.
Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne og Kommissionen drive og løbende søge at forbedre såvel de nationale systemer som EU-systemet for rapportering om politikker og foranstaltninger og for rapportering om fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og af drivhusgasoptag, opdelt på dræn. Disse systemer omfatter de relevante institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger inden for en medlemsstat og Unionen til politikevaluering og udarbejdelse af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og af drivhusgasoptag, opdelt på dræn.
2.
Medlemsstaterne såvel som Kommissionen tilstræber rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed for de rapporterede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og af drivhusgasoptag, opdelt på dræn, jf. artikel 16, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser.
3.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for oplysninger om nationale systemer og EU-systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger, jf. stk. 1 og 2 i denne artikel og artikel 16. Når Kommissionen foreslår sådanne retsakter, skal den tage hensyn til de relevante beslutninger, der vedtages af klimakonventionens eller Parisaftalens organer og herunder internationalt aftalte rapporteringskrav og tidsfrister for overvågning og rapportering af disse oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, som er nævnt i artikel 37, stk. 3.
Artikel 33
Oprettelse og drift af registre
1.
Unionen og medlemsstaterne opretter og vedligeholder registre for at kunne foretage nøjagtige opgørelser over nationalt bestemte bidrag i medfør af artikel 4, stk. 13, og for internationalt overførte modvirkningsresultater i medfør af artikel 6 i Parisaftalen.
2.
Unionen og medlemsstaterne kan føre deres registre inden for rammerne af et konsolideret system sammen med en eller flere andre medlemsstater.
3.
De i stk. 1 nævnte registerdata stilles til rådighed for den centrale administrator, der er udpeget i medfør af artikel 20 i direktiv 2003/87/EF.
4.
Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 36 i denne forordning at oprette de stk. 1 nævnte registre og ved hjælp af Unionens og medlemsstaternes registre at sørge for den nødvendige tekniske gennemførelse af relevante beslutninger, der vedtages af klimakonventionens eller Parisaftalens organer, jf. stk. 1.
KAPITEL 7
SAMARBEJDE OG STØTTE
Artikel 34
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionen
1.
Medlemsstaterne skal sørge for samarbejde og samordning indbyrdes og med Unionen i forbindelse med forpligtelser efter denne forordning, navnlig vedrørende:
a)processen for udarbejdelse, vedtagelse, meddelelse og evaluering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner i medfør af artikel 9-12
b)processen for udarbejdelse, vedtagelse, meddelelse og evaluering af den integrerede nationale energi- og klimapolitiske statusrapport i medfør af artikel 15 og den årlige rapportering i medfør af artikel 23
c)processen vedrørende Kommissionens henstillinger og opfølgning på disse henstillinger i henhold til artikel 9, stk. 2 og 3, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 1, og artikel 27, stk. 2 og 3
d)kompileringen af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse i medfør af artikel 23, stk. 3
e)udarbejdelsen af Unionens nationale meddelelse i henhold til artikel 12 i klimakonventionen og Unionens toårige rapport i henhold til beslutning 2/CP.17 eller efterfølgende relevante beslutninger vedtaget af organer under klimakonventionen
f)revisions- og overholdelsesprocedurer ifølge klimakonventionen og Parisaftalen i overensstemmelse med gældende beslutninger ifølge klimakonventionen samt Unionens procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasopgørelser efter artikel 31 i denne forordning
g)eventuelle justeringer efter den i artikel 31 omtalte revisionsproces eller andre ændringer af opgørelser og rapporter over opgørelser, som allerede er indsendt eller skal indsendes til klimakonventionens sekretariat
h)kompileringen af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelser i medfør af artikel 23, stk. 1, litra a), og artikel 23, stk. 1, sidste afsnit.
2.
Kommissionen kan yde teknisk bistand til medlemsstaterne i relation til forpligtelser efter denne forordning efter anmodning fra en medlemsstat.
Artikel 35
Det Europæiske Miljøagenturs rolle
Det Europæiske Miljøagentur skal bistå Kommissionen i dens arbejde med dimensionerne dekarbonisering og energieffektivitet for at efterkomme artikel 14, 15, 16, 17, 18, 19, 23, 24, 25, 29, 30, 31, 32 og 34 i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram. Dette omfatter fornøden bistand til:
a)kompilering af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger
b)gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer for oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer om fremskrivninger, politikker og foranstaltninger
c)udarbejdelse af estimater eller supplering af overslag, som Europa-Kommissionen har adgang til, over data om fremskrivninger, som medlemsstaterne ikke har rapporteret
d)kompilering af data, når sådanne foreligger fra de europæiske statistikker og er egnede med hensyn til timing som påkrævet til den rapport om status over energiunionen, som Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet
e)formidling af oplysninger indsamlet under denne forordning, herunder vedligeholdelse og ajourføring af en database over medlemsstaternes modvirkningspolitikker og -foranstaltninger og den europæiske klimatilpasningsplatform om virkninger, sårbarheder og tilpasning til klimaændringer
f)gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer med henblik på forberedelsen af Unionens drivhusgasopgørelse
g)kompilering af Unionens drivhusgasopgørelse og udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse
h)udarbejdelse af estimater for data, der ikke er rapporteret gennem de nationale drivhusgasopgørelser
i)gennemførelse af revisionen som omhandlet i artikel 31
j)kompilering af Unionens tilnærmede drivhusgasopgørelse.
KAPITEL 8
DELEGATION
Artikel 36
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 4, artikel 23, stk. 5, artikel 27, stk. 4, artikel 30, stk. 6, og artikel 33, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3.
De delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, artikel 23, stk. 5, artikel 27, stk. 4, artikel 30, stk. 6, og artikel 33, stk. 4, kan når som helst tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 4, artikel 23, stk. 5, artikel 27, stk. 4, artikel 30, stk. 6, og artikel 33, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
KAPITEL 9
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 37
Udvalget om energiunionen
1.
Kommissionen bistås af et udvalg om energiunionen. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011, og det skal fungere i de respektive sektorspecifikke sammensætninger af relevans for nærværende forordning.
2.
Dette udvalg afløser det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i beslutning 93/389/EØF, artikel 9 i beslutning 280/2004/EF og artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013. Henvisninger til det udvalg, der er nedsat i medfør af disse retsakter, gælder som henvisninger til det udvalg, der nedsættes ved nærværende forordning.
3.
Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 38
Revision
Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2026 og hvert femte år derefter om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til forvaltning af energiunionen, og hvorvidt denne forordnings bestemmelser om planlægning, rapportering og overvågning stemmer overens med anden EU-lovgivning eller fremtidige beslutninger i relation til klimakonventionen eller Parisaftalen. Kommissionen kan fremsætte forslag, når det er hensigtsmæssigt.
Artikel 39
Ændring af direktiv 94/22/EF
Direktiv 94/22/EF ændres således:
1)Artikel 8, stk. 2, udgår
2)Artikel 9 udgår.
Artikel 40
Ændring af direktiv 98/70/EF
Direktiv 98/70/EF ændres således:
1)Artikel 8, stk. 4, andet punktum, udgår.
2)Artikel 7a, stk. 1, litra a), affattes således:
"den samlede mængde af hver type brændstof eller energi, der er blevet leveret, og"
3)artikel 7a, stk. 2, første punktum, affattes således:
"Medlemsstaterne kræver, at leverandører så gradvist som muligt reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi med op til 10 % senest den 31. december 2020 i forhold til de minimumsstandarder for brændstoffer, der er fastsat i bilag II til Rådets direktiv (EU) 2015/652".
Artikel 41
Ændring af direktiv 2009/31/EF
Artikel 38, stk. 1, i direktiv 2009/31/EF udgår.
Artikel 42
Ændring af forordning (EF) nr. 663/2009
I forordning (EF) nr. 663/2009 foretages følgende ændringer:
1)Artikel 27, stk. 1 og 3, udgår.
2)Artikel 28 udgår.
Artikel 43
Ændring af forordning (EF) nr. 715/2009
Artikel 29 i forordning (EF) nr. 715/2009 udgår.
Artikel 44
Ændring af direktiv 2009/73/EF
Direktiv 2009/73/EF ændres således:
1)Artikel 5 udgår.
2)Artikel 52 affattes således:
"Artikel 52
Rapportering
Kommissionen overvåger og evaluerer gennemførelsen af dette direktiv og vedlægger en samlet situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet som bilag til sin rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel i 29 forordning [XX/20XX] [nærværende forordning]."
Artikel 45
Ændring af Rådets direktiv 2009/119/EF
Artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 2009/119/EF affattes således:
"2. Senest den 15. marts hvert år sender hver medlemsstat Kommissionen en sammenfattende kopi af den i stk. 1 omhandlede fortegnelse med angivelse af mindst størrelsen og arten af de beredskabslagre, der er medtaget i fortegnelsen på den sidste dag i det forudgående kalenderår."
Artikel 46
Ændring af direktiv 2010/31/EU
Direktiv 2010/31/EU ændres således:
1)I artikel 2a i direktiv 2010/31/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 765], tilføjes følgende stk. 4:
"4. Den langsigtede strategi i henhold til stk. 1 skal forelægges Kommissionen som led i den integrerede nationale energi- og klimaplan i medfør af artikel 3 i forordning [XX/20XX] [nærværende forordning]."
2)I artikel 5, stk. 2, andet afsnit udgår punktummet "Indberetningen kan ske i de energieffektivitetshandlingsplaner, der er omhandlet i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/32/EF."
3)Artikel 9, stk. 5, første punktum, affattes således:
"Som led i sin rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 29 i forordning [XX/20XX] [nærværende forordning], aflægger Kommissionen hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at øge antallet af næsten energineutrale bygninger. På grundlag af de rapporterede oplysninger udarbejder Kommissionen en handlingsplan og stiller om nødvendigt forslag til henstillinger og foranstaltninger i henhold til artikel 27 og 28 i forordning [XX/20XX] [nærværende forordning] for at øge antallet af sådanne bygninger og fremme bedste praksis med hensyn til en omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger."
4)Artikel 10, stk. 2 og 3, udgår.
Artikel 47
Ændring af direktiv 2012/27/EU
Direktiv 2012/27/EU ændres således:
1)Artikel 4, sidste afsnit, udgår.
2)Artikel 18, stk. 1, litra e), udgår.
3)Artikel 24, stk. 1-4 og 11, udgår.
4)Bilag XIV udgår.
Artikel 48
Ændring af direktiv 2013/30/EF
Artikel 25, stk. 1, i direktiv 2013/30/EU affattes således:
"1. Medlemsstaterne rapporterer hvert år til Kommissionen de i bilag IX, punkt 3, omhandlede oplysninger som led i den årlige rapportering i henhold til artikel 23 i forordning [XX/20XX] [nærværende forordning].".
Artikel 49
Ændring af Rådets direktiv (EU) 2015/652
I Rådets direktiv (EU) 2015/652 foretages følgende ændringer:
1)Bilag I, del 2, punkt 2, 3, 4 og 7, udgår.
2)I bilag III foretages følgende ændringer:
a)Punkt 1 affattes således:
b)"1. Medlemsstaterne indberetter de data, der er anført i punkt 3. Disse data indberettes for alle brændstoffer og al energi, som er markedsført i medlemsstaten. Hvis flere biobrændstoffer blandes med fossile brændstoffer, skal der angives data for hvert biobrændstof."
c)Punkt 3, litra e) og f), udgår.
3)I bilag IV foretages følgende ændringer:
a)følgende formater til indberetning af oplysninger af hensyn til datakonsistens udgår:
- Oprindelse — enkeltleverandører
- Oprindelse — fællesleverandører
- Købssted
b)I noterne til formatet udgår note 8 og 9.
Artikel 50
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 525/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021 med forbehold af overgangsbestemmelserne i artikel 51. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og skal læses efter sammenligningstabellen i bilag XI.
Artikel 51
Overgangsbestemmelser
Uanset denne forordnings artikel 50 skal artikel 7 og artikel 17, stk. 1, litra a) og d), i forordning (EU) nr. 525/2013 fortsat finde anvendelse på indberetninger indeholdende data, som kræves i henhold til disse artikler for årene 2018, 2019 og 2020.
Artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 skal fortsat finde anvendelse for revisionen af opgørelsesdata over drivhusgasser for årene 2018, 2019 og 2020.
Artikel 22 i forordning (EU) nr. 525/2013 skal fortsat finde anvendelse for forelæggelsen af den rapport, som kræves i henhold til denne artikel.
Artikel 52
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 33, artikel 46, stk. 2-4, og artikel 47, stk. 3 og 4, finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand
FINANSIERINGSOVERSIGT
Kommissionens tjenestegrene
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Mål
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.6.Varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forvaltning af energiunionen
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
32: Energi
34: Klimaindsats
1.3.Forslagets/initiativets art
☑ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Forslaget til forordning tilsigter at sikre en samordnet og sammenhængende gennemførelse af strategien for energiunionen på tværs af dennes fem dimensioner og som helhed at opfylde energiunionens målsætninger ved at kombinere Unionens og nationale foranstaltninger på grundlag af strømlinede krav til planlægning, rapportering og overvågning tillige med en funktionel forvaltningsproces mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Oprettelsen af en energiunion er en del af Kommissionens ti politiske prioriteter, og nærværende forslag er et vigtigt element i den strategiske ramme for energiunionen.
Forslaget er udarbejdet i fællesskab af GD for Energi og GD for Klima.
1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr.
For GD Energi: Specifikt mål nr. 6: Gennemførelse af og opfølgning på den overordnede strategi for energiunionen.
For GD for Klima: Specifikt mål nr. 6: Gennemførelse af strategien for energiunionen med henblik på en forbedret klima- og energiforvaltningsmekanisme og herunder strømlinet rapportering og planlægning efter 2020 (samarbejde med GD Energi).
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
GD Energis udgifter afholdes over ABB-aktivitet 32.02 Konventionel og vedvarende energi (eller ABB1: Konventionel og vedvarende energi).
I forvaltningsplan 2016 og i tråd med den nye struktur for specifikke mål som led i energiunionen bidrager ABB 1 til alle 6 specifikke mål og herunder de konkurrencemæssige aspekter af det specifikke mål nr. 5.
GD Climas udgifter afholdes over ABB-aktivitet 34 02 – "Klimaindsats på EU-plan og internationalt plan".
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
De integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede statusrapporter bør minimere den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at kvaliteten af oplysningerne og åbenheden styrkes, en rettidig gennemførelse og overvågning af energiunionens målsætninger sikres, og de indbyrdes sammenhænge og synergier mellem energi- og klimaområdet styrkes.
En strømlining af medlemsstaternes eksisterende planlægnings- og rapporteringsforpligtelser og Kommissionens overvågningsforpligtelser ville forbedre situationen for alle interessenter i tråd med principperne om bedre regulering og effektivitet, produktivitet, EU-merværdi, relevans og sammenhæng.
Dette forslag vil endvidere præcisere indholdet af og en passende hyppighed for udarbejdelsen af nationale planer, statusrapporter og Kommissionens integrerede overvågning tillige med den dertil knyttede forvaltningsproces mellem medlemsstaterne og Kommissionen og herunder regionalt samarbejde. Det tilstræbes at synkronisere med Parisklimaaftalens 5-årige revisionscyklus.
1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Med forslagets gennemførelse forventes det, at der opnås gennemsigtige oplysninger om fremskridt blandt medlemsstaterne og i Unionen i fællesskab hen imod energiunionens målsætninger for 2030 og derefter og tilvejebringes en forvaltningsramme, der egner sig til at gennemføre strategien for energiunionen.
Indikatoren til kontrol af forslagets gennemførelse er: antallet af medlemsstater, som forelægger integrerede planer i tide (som angivet i forordningen).
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Medlemsstaterne pålægges ikke længere at indsende så mange nationale planer og rapporter ifølge forskellige retlige instrumenter inden for forskellige sektorer, men de bør i stedet regelmæssigt indgive integrerede planer og rapporter til Kommissionen. På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne bør Kommissionen udarbejde de nødvendige overvågningsrapporter.
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side
Med tanke på, at adskillige elementer i strategien for energiunionen hænger sammen med målsætninger, som er fastlagt på EU-niveau, er der for det første behov for en indsats på EU-plan for at sikre opfyldelsen af disse målsætninger og sammenhæng mellem energi- og klimapolitikker i EU og blandt medlemsstaterne, samtidig med at medlemsstaterne bevarer fleksibilitet.
Derudover kan hovedparten af udfordringerne på energiområdet, som Unionen står overfor, ikke imødegås med ukoordinerede nationale tiltag. Samme overvejelse gør sig gældende for klimaændringer, som i sagens natur er et grænseoverskridende fænomen, der ikke kan afhjælpes af nationale og lokale tiltag alene. Der er derfor behov for at koordinere klimaindsatsen på europæisk og globalt plan. Deraf følger, at en indsats på EU-plan er berettiget for at overvåge fremskridt mht. gennemførelsen af energi- og klimapolitikker i hele EU i tråd med energiunionens målsætninger samt funktionen af det indre marked for energi.
For det andet gælder det, at da hver af energiunionens dimensioner har relevans på tværs af landegrænser, er der behov for en indsats på EU-plan for at fremme et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne. Ingen af energiunionens dimensioner kan gennemføres effektivt uden en EU-forvaltningsproces, som tillige vil sikre en mere regional tilgang til energi- og klimapolitik, mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det er også nødvendigt at skabe de rette rammer for at sikre, at EU er rede til at deltage fuldt ud i revisionsprocesserne i henhold til Parisaftalen af hensyn til en maksimal synkronisering og synergivirkning.
For det tredje er en indsats på EU-plan berettiget i lyset af initiativets målsætning om at strømline de eksisterende planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser, idet den eksisterende EU-lovgivning på energiområdet samt forordningen om overvågningsmekanismen alene kan ændres ved hjælp af lovgivningsmæssige forslag med sigte på at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen og øge kohærensen i forbindelse med planlægning og rapportering samt for at sikre sammenlignelighed mellem de nationale planer og statusrapporter.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Hovedparten af de nugældende planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser tilvejebringer nyttige oplysninger om et specifikt politikområde og støtter gennemførelsen af specifikke politiske målsætninger i sektorspecifik lovgivning. Kommissionens rapporteringsforpligtelser sikrer, at Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet og offentligheden om de resultater, der opnås i kraft af EU's lovgivning, og de fremskridt, som EU og dets medlemsstater gør med at opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til internationale tilsagn inden for rammerne af klimakonventionen.
Den nuværende ramme er dog uegnet til at opfylde 2030-målene for energi og klima og energiunionens målsætninger, fordi den ikke sørger for sammenhæng i politikken for forpligtelser på energiområdet og ensartethed mellem energi- og klimaområdet. Derudover betragtes nogle af de nuværende planer og rapporter som forvaltningsmæssigt omkostningskrævende.
1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget er i overensstemmelse med revisionen af direktiv 2009/28/EF (direktivet om fremme af vedvarende energi), direktiv 2010/31/EU (direktivet om bygningers energimæssige ydeevne), direktiv 2012/27/EU (energieffektivitetsdirektivet) og initiativet om markedets udformning.
Det er også i overensstemmelse med beslutning 406/2009/EF (beslutningen om indsatsfordeling – gyldig i perioden 2013-2020), forslaget til dennes afløser for perioden 2021-2030, COM(2016) 482 final – 2016/0231 (COD) (forslag til forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelser i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer) samt LULUCF-forslaget COM(2016) 479 final – 2016/0230 (COD) (forslag til forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer). Disse initiativer tilsigter at etablere en sektorspecifik retlig ramme efter 2020, samtidig med at de aktuelle forslag skal etablere den overordnede forvaltningsramme med henblik på at opfylde energiunionens mål.
Det er også i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid.
1.6.Varighed og finansielle virkninger
◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed
–◻
Forslag/initiativ gældende fra [...] til [...]
–◻
Finansielle virkninger fra [...] til [...]
☑ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2018 for en ubegrænset periode;
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–◻
i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
x Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–x organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–◻ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
JRC’s og EEA’s deltagelse er påkrævet af hensyn til gennemførelsen af kravene i denne forordning.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I forordningen fastsættes hyppigheden og betingelserne for medlemsstaternes og Kommissionens planlægning, rapportering og overvågning. Der er behov for ekstern teknisk bistand fra en kontrahent til at varetage Kommissionens overvågningsopgaver. Det er endvidere planlagt at oprette et nyt kommunikationsværktøj med en internetplatform og et offentligt websted til udveksling af oplysninger og bedste praksis og udbredelse til offentligheden.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.Konstaterede risici
Der kan opstå forsinkelser i medlemsstaternes udøvelse af deres planlægnings- og rapporteringsforpligtelser. Dette er en del af årsagen til, at der vil blive etableret en webbaseret database. Datas kvalitet og fuldstændighed kan også være vigtige risikofaktorer navnlig i processens begyndelse.
Risici i forbindelse med internetplatformens funktion vedrører hovedsagelig it-relaterede problemer som f.eks. et muligt systemnedbrud og fortrolighedsaspekter.
2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem
De påtænkte kontrolmetoder er fastsat i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.
2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Ingen specifikke foranstaltninger ud over anvendelsen af finansforordningen påtænkes.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer
[…][Betegnelse]
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidat-lande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
|
5 Admini-stration
|
32 01 01
Udgifter vedrørende tjenestemænd og midlertidigt ansatte inden for politikområdet "energi"
|
IOB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
5 Admini-stration
|
32 01 02
Eksternt personale og andre administrationsudgifter inden for politikområdet "energi"
|
IOB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
5 Admini-stration
|
34 01 01
Udgifter til tjenestemænd og midlertidigt ansatte inden for politikområdet "klima"
|
IOB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
5 Admini-stration
|
34 01 02
Eksternt personale og andre administrationsudgifter til støtte for politikområdet "klima"
|
IOB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
1A
|
32 02 02
Aktiviteter til støtte for den europæiske energipolitik og det indre energimarked
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
2
|
34.02.01.
Reduktion af drivhusgasemissioner (modvirkning)
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nye budgetposter, som der er søgt om.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer
[Betegnelse…...…]
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
|
|
[…][XX.YY.YY.YY]
|
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
Udgiftsoverslaget i dette afsnit vil blive fuldt ud dækket ind under den nuværende programmerede bevillingsramme for de pågældende budgetposter frem til 2020.
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
Nummer 1A
|
Udgiftsområde 1A – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
|
|
DG: <ENER>
|
|
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
I ALT 2018+2019+2020
|
|
•Aktionsbevillinger
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Budgetpostens nummer
|
Forpligtelser
|
(1)
|
0
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
Betalinger
|
(2)
|
0
|
0,150
|
0,350
|
|
|
|
|
0,500
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Budgetpostens nummer
|
|
(3)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
for GD <ENER>
|
Forpligtelser
|
= 1+1a+3
|
0
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
Betalinger
|
= 2+2a
+3
|
0
|
0,150
|
0,350
|
|
|
|
|
0,500
|
• Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0
|
0,150
|
0,350
|
|
|
|
|
0,500
|
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE <1A.>
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
=4+ 6
|
0
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
Betalinger
|
=5+ 6
|
0
|
0,150
|
0,350
|
|
|
|
|
0,500
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
2
|
Bæredygtig vækst: naturressourcer
|
|
DG: < CLIMA>
|
|
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
|
|
I ALT
2018+2019+2020
|
|
•Aktionsbevillinger
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Budgetpost 34 02 01
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
0
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
Betalinger
|
(2 a)
|
0
|
0,150
|
0,350
|
|
|
|
|
0,500
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
for GD < CLIMA >
|
Forpligtelser
|
=1a +1b
|
0
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
Betalinger
|
=2a+ 2b
|
0
|
0,150
|
0,350
|
|
|
|
|
0,500
|
• Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4 a)
|
0
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
Betalinger
|
(5 a)
|
0
|
0,150
|
0,350
|
|
|
|
|
0,500
|
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6 a)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE <2>
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
|
0
|
0,500
|
0500
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
Betalinger
|
|
0
|
0,150
|
0,350
|
|
|
|
|
0,500
|
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
|
• Aktionsbevillinger I ALT
|
Forpligtelser
|
(4)
|
0
|
1,000
|
1,000
|
|
|
|
|
2,000
|
|
|
Betalinger
|
(5)
|
0
|
0,300
|
0,700
|
|
|
|
|
1,000
|
|
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
|
(6)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
|
Forpligtelser
|
=4+ 6
|
0
|
1,000
|
1,000
|
|
|
|
|
2,000
|
|
|
Betalinger
|
=5+ 6
|
0
|
0,300
|
0,700
|
|
|
|
|
1,000
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
5
|
"Administration"
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
|
|
I ALT
2018+2019+2020
|
|
DG: <ENER, CLIMA>
|
|
• Menneskelige ressourcer
|
2,356
|
2,356
|
2,356
|
|
|
|
|
7,068
|
|
• Andre administrationsudgifter
|
0,280
|
0,280
|
0,280
|
|
|
|
|
0,840
|
|
I ALT GD <ENER, CLIMA>
|
Bevillinger
|
2,636
|
2,636
|
2,636
|
|
|
|
|
7,908
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
|
(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)
|
2,636
|
2,636
|
2,636
|
|
|
|
|
7,908
|
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
|
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
|
|
I ALT
2018+2019+2020)
|
|
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
|
Forpligtelser
|
2,636
|
3,636
|
3,636
|
|
|
|
|
9,908
|
|
|
Betalinger
|
2,636
|
2,936
|
3,336
|
|
|
|
|
8,908
|
3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–☑
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Der angives mål og resultater
⇩
|
|
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
2018+2019+2020
|
|
|
RESULTATER
|
|
|
Art
|
Resultaternes gnsntl. omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal resultater i alt
|
Omkostninger i alt
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Teknisk bistand med henblik på Kommissionens overvågning af medlemsstaternes fremskridt
|
|
|
|
0
|
|
0,250
|
|
0,440
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0,690
|
|
- Udvikling og drift af database
|
|
|
|
0
|
|
0,250
|
|
0,060
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0,310
|
|
- Servicekontrakt til støtte for CLIMA’s overvågning
|
SER
|
|
|
|
1
|
0,500
|
1
|
0,500
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1,000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1
|
|
0
|
|
1,000
|
|
1,000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2,000
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OMKOSTNINGER I ALT
|
|
0
|
|
1,000
|
|
1,000
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2,000
|
3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1.Resumé
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–☑
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
2018+2019+2020
|
|
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Menneskelige ressourcer
|
1,686+ 0,670
|
1,686+
0,670
|
1,686+
0,670
|
|
|
|
|
7,068
|
|
Andre administrationsudgifter
|
0,280
|
0,280
|
0,280
|
|
|
|
|
0,840
|
|
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
|
2,636
|
2,636
|
2,636
|
|
|
|
|
7,908
|
|
Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Andre udgifter af administrativ art
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
2,636
|
2,636
|
2,636
|
|
|
|
|
7,908
|
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–☑
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Overslag angives i årsværk
|
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
|
•
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
|
|
|
|
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)
|
12+5
|
12+5
|
12+5
|
|
|
|
XX 01 01 02 (i delegationer)
|
|
|
|
|
|
|
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
10 01 05 01 (direkte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
• Eksternt personale (i årsværk)
|
|
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
|
1
|
1
|
1
|
|
|
|
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
|
|
|
|
|
|
|
XX 01 04 yy
|
- i hovedsædet
|
|
|
|
|
|
|
|
- i delegationer
|
|
|
|
|
|
|
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
|
|
|
|
|
|
|
I ALT
|
18
|
18
|
18
|
|
|
32 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit (GD ENER)
34 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit (GD CLIMA)
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
|
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
|
12 (ENER) + 5 (CLIMA)
|
|
Eksternt personale
|
1 (ENER)
|
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–☑
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–◻
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
–◻
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
N
|
År
N+1
|
År
N+2
|
År
N+3
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
I alt
|
|
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–☑
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–◻
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–◻
for egne indtægter
–◻
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet
|
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
|
|
År
N
|
År
N+1
|
År
N+2
|
År
N+3
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
|
Artikel ….
|
|
|
|
|
|
|
|
|
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
Finansieringsoversigt – "agenturer"
Det Europæiske Miljøagentur
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3.Forslagets/initiativets art
1.4.Mål
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.6.Varighed og finansielle virkninger
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2.Anslåede virkninger for [organets] bevillinger
3.2.3.Anslåede virkninger for [organets] menneskelige ressourcer
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1.Forslagets/initiativets betegnelse
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forvaltning af energiunionen
1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
32: Energi
34: Klimaindsats
1.3.Forslagets/initiativets art
☑ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
◻ Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4.Mål
1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
Forslaget til forordning tilsigter at sikre en samordnet og sammenhængende gennemførelse af strategien for energiunionen på tværs af dennes fem dimensioner og som helhed at opfylde energiunionens målsætninger ved at kombinere Unionens og nationale foranstaltninger på grundlag af strømlinede krav til planlægning, rapportering og overvågning tillige med en funktionel forvaltningsproces mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Oprettelsen af en energiunion er en del af Kommissionens ti politiske prioriteter, og nærværende forslag er et vigtigt element i den strategiske ramme for energiunionen.
Forslaget er udarbejdet i fællesskab af GD for Energi og GD for Klima.
1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr.
For GD Energi: Specifikt mål nr. 6: Gennemførelse af og opfølgning på den overordnede strategi for energiunionen.
For GD for Klima: For GD for Klima: Specifikt mål nr. 6: Gennemførelse af strategien for energiunionen med henblik på en forbedret klima- og energiforvaltningsmekanisme og herunder strømlinet rapportering og planlægning efter 2020 (samarbejde med GD Energi).
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
GD Energis udgifter afholdes over ABB-aktivitet 32.02 Konventionel og vedvarende energi (eller ABB1: Konventionel og vedvarende energi).
I forvaltningsplan 2016 og i tråd med den nye struktur for specifikke mål som led i energiunionen bidrager ABB 1 til alle 6 specifikke mål og herunder de konkurrencemæssige aspekter af det specifikke mål nr. 5.
GD Climas udgifter afholdes over ABB-aktivitet 34 02 – "Klimaindsats på EU-plan og internationalt plan".
Forslaget vedrører også det strategiske område 1.3 i Miljøagenturets flerårige arbejdsprogram: "Levering af information, som indgår i gennemførelse af politikken om modvirkning af klimaændringer og energi" samt det strategiske område 3.2 "Teknisk systemudvikling".
1.4.3.Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
De integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede statusrapporter bør minimere den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen, samtidig med at kvaliteten af oplysningerne og åbenheden styrkes, en rettidig gennemførelse og overvågning af energiunionens målsætninger sikres, og de indbyrdes sammenhænge og synergier mellem energi- og klimaområdet styrkes.
En strømlining af medlemsstaternes eksisterende planlægnings- og rapporteringsforpligtelser og Kommissionens overvågningsforpligtelser ville forbedre situationen for alle interessenter i tråd med principperne om bedre regulering og effektivitet, produktivitet, EU-merværdi, relevans og sammenhæng.
Dette forslag vil endvidere præcisere indholdet af og en passende hyppighed for udarbejdelsen af nationale planer, statusrapporter og Kommissionens integrerede overvågning tillige med den dertil knyttede forvaltningsproces mellem medlemsstaterne og Kommissionen og herunder regionalt samarbejde. Det tilstræbes at synkronisere med Parisklimaaftalens 5-årige revisionscyklus.
1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Med forslagets gennemførelse forventes det, at der opnås gennemsigtige oplysninger om fremskridt blandt medlemsstaterne og i Unionen i fællesskab hen imod energiunionens målsætninger for 2030 og derefter og tilvejebringes en forvaltningsramme, der egner sig til at gennemføre strategien for energiunionen.
Indikatoren til kontrol af forslagets gennemførelse er: Antallet af medlemsstater, som forelægger integrerede planer, toårige statusrapporter og årsrapporter i tide (som angivet i forordningen).
1.5.Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Medlemsstaterne pålægges ikke længere at indsende så mange nationale planer og rapporter ifølge forskellige retlige instrumenter inden for forskellige sektorer, men de bør i stedet regelmæssigt indgive integrerede planer og rapporter til Kommissionen. På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne bør Kommissionen udarbejde de nødvendige overvågningsrapporter.
1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side
Med tanke på, at adskillige elementer i strategien for energiunionen hænger sammen med målsætninger, som er fastlagt på EU-niveau, er der for det første behov for en indsats på EU-plan for at sikre opfyldelsen af disse målsætninger og sammenhæng mellem energi- og klimapolitikker i EU og blandt medlemsstaterne, samtidig med at medlemsstaterne bevarer fleksibilitet.
Derudover kan hovedparten af udfordringerne på energiområdet, som Unionen står overfor, ikke imødegås med ukoordinerede nationale tiltag. Samme overvejelse gør sig gældende for klimaændringer, som i sagens natur er et grænseoverskridende fænomen, der ikke kan afhjælpes af nationale og lokale tiltag alene. Der er derfor behov for at koordinere klimaindsatsen på europæisk og globalt plan. Deraf følger, at en indsats på EU-plan er berettiget for at overvåge fremskridt mht. gennemførelsen af energi- og klimapolitikker i hele EU i tråd med energiunionens målsætninger samt funktionen af det indre marked for energi.
For det andet gælder det, at da hver af energiunionens dimensioner har relevans på tværs af landegrænser, er der behov for en indsats på EU-plan for at fremme et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne. Ingen af energiunionens dimensioner kan gennemføres effektivt uden en EU-forvaltningsproces, som tillige vil sikre en mere regional tilgang til energi- og klimapolitik, mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Det er også nødvendigt at skabe de rette rammer for at sikre, at EU er rede til at deltage fuldt ud i revisionsprocesserne i henhold til Parisaftalen af hensyn til en maksimal synkronisering og synergivirkning.
For det tredje er en indsats på EU-plan berettiget i lyset af initiativets målsætning om at strømline de eksisterende planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser, idet den eksisterende EU-lovgivning på energiområdet samt forordningen om overvågningsmekanismen alene kan ændres ved hjælp af lovgivningsmæssige forslag med sigte på at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne og Kommissionen og øge kohærensen i forbindelse med planlægning og rapportering samt for at sikre sammenlignelighed mellem de nationale planer og statusrapporter.
1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Hovedparten af de nugældende planlægnings-, rapporterings- og overvågningsforpligtelser tilvejebringer nyttige oplysninger om et specifikt politikområde og støtter gennemførelsen af specifikke politiske målsætninger i sektorspecifik lovgivning. Kommissionens rapporteringsforpligtelser sikrer, at Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet og offentligheden om de resultater, der opnås i kraft af EU's lovgivning, og de fremskridt, som EU og dets medlemsstater gør med at opfylde deres respektive forpligtelser i henhold til internationale tilsagn inden for rammerne af klimakonventionen.
Den nuværende ramme er dog uegnet til at opfylde 2030-målene for energi og klima og energiunionens målsætninger, fordi den ikke sørger for sammenhæng i politikken for forpligtelser på energiområdet og ensartethed mellem energi- og klimaområdet. Derudover betragtes nogle af de nuværende planer og rapporter som forvaltningsmæssigt omkostningskrævende.
1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget er i overensstemmelse med revisionen af direktiv 2009/28/EF (direktivet om fremme af vedvarende energi), direktiv 2010/31/EU (direktivet om bygningers energimæssige ydeevne), direktiv 2012/27/EU (energieffektivitetsdirektivet) og initiativet om markedets udformning.
Det er også i overensstemmelse med beslutning 406/2009/EF (beslutningen om indsatsfordeling – gyldig i perioden 2013-2020), forslaget til dennes afløser for perioden 2021-2030, COM(2016) 482 final – 2016/0231 (COD) (forslag til forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelser i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer) samt LULUCF-forslaget COM(2016) 479 final – 2016/0230 (COD) (forslag til forordning om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre oplysninger vedrørende klimaændringer). Disse initiativer tilsigter at etablere en sektorspecifik retlig ramme efter 2020, samtidig med at de aktuelle forslag skal etablere den overordnede forvaltningsramme med henblik på at opfylde energiunionens mål.
Det er også i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid.
1.6.Varighed og finansielle virkninger
◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed
–◻
Forslag/initiativ gældende fra [...] til [...]
–◻
Finansielle virkninger fra [...] til [...]
☑ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2018 for en ubegrænset periode;
–derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen
–☑ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–
i gennemførelsesorganer
◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
x Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–x organer omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–◻ offentligretlige organer
–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
EEA’s deltagelse er påkrævet af hensyn til gennemførelsen af kravene i denne forordning.
2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I forordningen fastsættes hyppigheden og betingelserne for medlemsstaternes og Kommissionens planlægning, rapportering og overvågning. Der er behov for ekstern teknisk bistand fra en kontrahent til at varetage Kommissionens overvågningsopgaver. Det er endvidere planlagt at oprette et nyt kommunikationsværktøj med en internetplatform og et offentligt websted til udveksling af oplysninger og bedste praksis og udbredelse til offentligheden.
2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1.Konstaterede risici
Der kan opstå forsinkelser i medlemsstaternes udøvelse af deres planlægnings- og rapporteringsforpligtelser. Dette er en del af årsagen til, at der vil blive etableret en webbaseret database.
Risici i forbindelse med internetplatformens funktion vedrører hovedsagelig it-relaterede problemer som f.eks. et muligt systemnedbrud og fortrolighedsaspekter.
2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem
De påtænkte kontrolmetoder er fastsat i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne.
2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko.
2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Ingen specifikke foranstaltninger ud over anvendelsen af finansforordningen påtænkes.
3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer
[…][Betegnelse]
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidat-lande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
|
[2]
|
[34 02 01: Reduktion af drivhusgasemissioner (modvirkning)
|
OB
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
NEJ
|
|
|
[07 02 06: Det Europæiske Miljøagentur.]
|
IOB
|
JA
|
JA
|
JA
|
NEJ
|
Nye budgetposter, som der er søgt om.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
|
Budgetpost
|
Udgiftens art
|
Bidrag
|
|
|
Nummer
[Betegnelse…...…]
|
OB/IOB
|
fra EFTA-lande
|
fra kandidatlande
|
fra tredjelande
|
iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
|
|
|
[XX.YY.YY.YY]
|
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
JA/NEJ
|
3.2.Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
|
Nummer
2
|
[Bæredygtig vækst: naturressourcer
..……………………………………………………………….]
|
|
[Organ]: <EEA – Det Europæiske Miljøagentur…….>
|
|
|
År
2017
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
2018-2020
|
|
Afsnit 1: Personaleudgifter
|
Forpligtelser
|
(1)
|
|
0,035
|
0,140
|
0,210
|
|
|
|
0,385
|
|
|
Betalinger
|
(2)
|
|
0,035
|
0,140
|
0,210
|
|
|
|
0,385
|
|
Afsnit 2: Infrastruktur- og driftsudgifter
|
Forpligtelser
|
(1a)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Betalinger
|
(2 a)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afsnit 3: Driftsudgifter
|
Forpligtelser
|
(3 a)
|
|
0,250
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
1,250
|
|
|
Betalinger
|
(3b)
|
|
0,250
|
0,500
|
0,500
|
|
|
|
1,250
|
|
Bevillinger I ALT
for [organ] <EEA…….>
|
Forpligtelser
|
=1+1a +3a
|
|
0,285
|
0,640
|
0,710
|
|
|
|
1,635
|
|
|
Betalinger
|
= 2+2a
+3b
|
|
0,285
|
0,640
|
0,710
|
|
|
|
1,635
|
3.2.2.Anslåede virkninger for [organets] bevillinger
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–◻
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
|
Der angives mål og resultater
⇩
|
|
|
År
2017
|
År
2018
|
År
2019
|
År
2020
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
I ALT
|
|
|
RESULTATER
|
|
|
Art
|
Resultaternes gnsntl. omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal
|
Omkostninger
|
Antal resultater i alt
|
Omkostninger i alt
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 1...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Oprettelse af rapporteringsplatform
|
|
|
|
|
1
|
0,250
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
0,250
|
|
Bistand med henblik på kvalitetssikring / kvalitetskontrol – rapporterende medlemsstater
|
|
|
|
|
|
|
1
|
0,500
|
1
|
0,500
|
|
|
|
|
|
|
1,000
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 1
|
|
|
1
|
0,250
|
1
|
0,500
|
1
|
0,500
|
|
|
|
|
|
|
1,250
|
|
SPECIFIKT MÅL NR. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
- Resultat
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Subtotal for specifikt mål nr. 2
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
OMKOSTNINGER I ALT
|
|
|
1
|
0,250
|
1
|
0,500
|
1
|
0,500
|
|
|
|
|
|
|
1,250
|
3.2.3.Anslåede virkninger for EEA’s menneskelige ressourcer
3.2.3.1.Resumé
–◻
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–x
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere) – eksternt personale
|
Kontraktansatte
|
2018
|
2019
|
2020
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
|
Ansættelsesgruppe IV
|
0,5 KA
|
2 KA
|
3 KA
|
Ubegrænset varighed
|
|
Ansættelsesgruppe III
|
|
|
|
|
|
Ansættelsesgruppe II
|
|
|
|
|
|
Ansættelsesgruppe I
|
|
|
|
|
|
I alt
|
0,5 KA
|
2 KA
|
3 KA
|
|
Foruden de 9 midlertidigt ansatte (4 AD + 5 AST), der pt. arbejder i EEA med opgaver i forbindelse med denne forordning, har EEA behov for yderligere 3 kontraktansatte til dækning af:
modvirkning af klimaændringer og vedvarende energi, hvilket omfatter en vurdering af oplysninger om nationale fremskrivninger/udviklingstendenser, politikker og foranstaltninger og biomasse
modvirkning af klimaændringer og energienergieffektivitet, hvilket omfatter en vurdering af oplysninger om nationale fremskrivninger/udviklingstendenser, politikker og foranstaltninger
integreret rapportering om klima og energi
oprettelse, forvaltning og vedligeholdelse af nye rapporteringsstrømme og e-rapporteringsinfrastruktur i relation til datastrømme inden for agenturets ansvarsområde.
Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.
3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–x
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme.
–◻
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
–◻
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen
–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
i mio. EUR (tre decimaler)
|
|
År
N
|
År
N+1
|
År
N+2
|
År
N+3
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
I alt
|
|
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Samfinansierede bevillinger I ALT
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3.3.Anslåede virkninger for indtægterne
–◻
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–◻
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–◻
for egne indtægter
–◻
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
|
Indtægtspost på budgettet
|
Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår
|
Forslagets/initiativets virkninger
|
|
|
|
År
N
|
År
N+1
|
År
N+2
|
År
N+3
|
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
|
|
Artikel ….
|
|
|
|
|
|
|
|
|
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 759 final
BILAG
til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om forvaltning af energiunionen
om ændring af direktiv 94/22/EF, direktiv 98/70/EF, direktiv 2009/31/EF, forordning (EF) nr. 663/2009, forordning (EF) nr. 715/2009, direktiv 2009/73/EF, Rådets direktiv 2009/119/EF, direktiv 2010/31/EU, direktiv 2012/27/EU, direktiv 2013/30/EU og Rådetsl direktiv (EU) 2015/652 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 525/2013
{SWD(2016) 394 final}
{SWD(2016) 395 final}
{SWD(2016) 396 final}
{SWD(2016) 397 final}
BILAG I
GENEREL RAMME FOR DE INTEGREREDE NATIONALE ENERGI- OG KLIMAPLANER
Del 1
Generel ramme
|
AFDELING A: NATIONAL PLAN
|
|
1.OVERSIGT OVER OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSEN AF PLANEN
|
|
1.1.Resumé
I.Planens politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale kontekst
II.Overordnet strategi, der omfatter energiunionens fem dimensioner
III.Oversigtstabel med planens centrale målsætninger, politikker og foranstaltninger
|
|
1.2.Oversigt over den nuværende politiske situation
I.Det nationale og europæiske energisystem samt den politiske kontekst for den nationale plan
II.Nuværende energi- og klimapolitikker og -foranstaltninger for alle fem dimensioner i energiunionen
III.Centrale problemstillinger af tværnational relevans
IV.Den administrative struktur i gennemførelsen af nationale energi- og klimapolitikker
|
|
1.3.Høring og inddragelse af nationale eller europæiske enheder samt resultaterne heraf
I.Inddragelse af parlamentet
II.Inddragelse af lokale og regionale myndigheder
III.Høring af berørte parter, herunder arbejdsmarkedets parter, og inddragelse af civilsamfundet
IV.Samråd med andre medlemsstater
V.Iterativ proces med Europa-Kommissionen
|
|
1.4.Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af planen
I.Elementer, der er underlagt fælles eller koordineret planlægning med andre medlemsstater
II.Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til regionalt samarbejde
|
|
2.NATIONALE MÅLSÆTNINGER OG SPECIFIKKE MÅL
|
|
2.1.Dimension vedrørende dekarbonisering
2.1.1.Drivhusgasemissioner og -optag (for den plan, der omfatter perioden 2021-2030, 2030-målet om at reducere de nationale drivhusgasemissioner for hele økonomien med mindst 40 % i forhold til 1990)
I.Medlemsstatens bindende nationale 2030-mål for drivhusgasemissioner i de sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet (ETS), de årlige bindende nationale grænseværdier og forpligtelserne i henhold til LULUCF-forordningen
II.I givet fald andre nationale målsætninger og specifikke mål, der er i overensstemmelse med eksisterende langsigtede lavemissionsstrategier. I givet fald andre målsætninger og specifikke mål, herunder sektormål og tilpasningsmål
2.1.2.Vedvarende energi (2030-mål)
I.Medlemsstatens planlagte andel af energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2030 som nationalt bidrag til opfyldelse af de bindende EU-mål på mindst 27 % i 2030
II.En lineær forløbskurve for den vedvarende energis samlede andel i det udvidede endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 for at nå det bindende EU-mål
III.Forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra 2021 til 2030 inden for elektricitet, opvarmning og afkøling og transport
IV.Forløbskurver opdelt på vedvarende energi-teknologier, som medlemsstaten forventer at bruge til at virkeliggøre det overordnede og sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030, herunder det samlede forventede udvidede endelige energiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW (opdelt på ny mærkeeffekt og opgradering) for hver teknologi og sektor
V.Forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt efter varme, elektricitet og transport såvel som for forsyningen med biomasse opdelt på råmaterialer og henholdsvis indenlandsk produktion og import. For så vidt angår skovbiomasse en vurdering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet
VI.I givet fald andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder langsigtede eller sektorspecifikke forløbskurver og målsætninger (f.eks. andel af avancerede biobrændstoffer, andel af vedvarende energi inden for fjernvarme, brug af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, energifællesskaber og egenforbrugere)
|
|
2.2.Dimension vedrørende energieffektivitet (2030-mål)
I.Det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelse af Unionens bindende mål om energieffektivitet på 30 % i 2030, jf. artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761], baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet, udtrykt i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og 2030, med et lineært forløb for dette bidrag fra og med 2021, herunder den underliggende metode og de anvendte konverteringsfaktorer
II.Den kumulative mængde energibesparelser, der skal opnås i perioden 2021-2030, jf. artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761] om energispareforpligtelser
III.Målsætninger for den langsigtede renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme
IV.Det samlede etageareal, der skal renoveres, eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030, jf. artikel 5 i direktiv 2012/27/EU om renoveringen af statslige bygninger
V.I givet fald andre nationale målsætninger, herunder langsigtede mål eller strategier og sektorspecifikke mål. Nationale målsætninger inden for f.eks. energieffektivitet i transportsektoren og for så vidt angår opvarmning og afkøling
|
|
2.3.Dimension vedrørende energisikkerhed
I.Nationale målsætninger med henblik på at øge diversificeringen af energikilder og forsyningen fra tredjelande, lagringen og efterspørgselsreaktionen
II.Nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af energiimport fra tredjelande
III.Nationale målsætninger med hensyn til parathed til at håndtere begrænset eller afbrudt energiforsyning (herunder gas og elektricitet) og i givet fald en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
IV.Nationale målsætninger for ibrugtagning af indenlandske energikilder (navnlig vedvarende energi)
|
|
2.4.Dimension vedrørende det indre energimarked
2.4.1.Sammenkobling af elnettet (2030-mål)
I.Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i forhold til Det Europæiske Råds målsætning fra oktober 2014
2.4.2.Energitransmissionsinfrastruktur
I.Centrale nationale målsætninger for el- og gastransmissionsinfrastrukturen, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og specifikke mål i henhold til enhver af de i punkt 2 opførte dimensioner
II.I givet fald centrale infrastrukturprojekter, der er planlagt, bortset fra projekter af fælles interesse
2.4.3.Markedsintegration
I.Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom markedsintegration og -kobling, herunder i givet fald en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
II.Nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og i givet fald energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
III.Nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne og til forbedring af detailenergimarkedets konkurrenceevne
2.4.4.Energifattigdom
I.Nationale målsætninger med hensyn til energifattigdom, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt
|
|
2.5.Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne
I.Nationale målsætninger og finansieringsmål for så vidt angår offentlig og privat forskning og innovation i forbindelse med energiunionen, herunder i givet fald en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt, i overensstemmelse med prioriteterne i strategien for energiunionen og SET-planen
II.I givet fald nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål (2050) for ibrugtagning af lavemissionsteknologier, herunder for dekarbonisering af energi- og kulstofintensive industrisektorer og om nødvendigt dermed forbundet infrastruktur til transport og lagring af kulstof
III.Nationale målsætninger med hensyn til konkurrenceevne
|
|
3.POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER
|
|
3.1.Dimension vedrørende dekarbonisering
3.1.1.Drivhusgasemissioner og -optag (for den plan, der omfatter perioden 2021-2030, 2030-målet)
I.Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det specifikke mål, der er fastsat i forordning [ ] [ESR], og som er omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning [ ] [LULUCF], der omfatter alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag, med et perspektiv på den langsigtede vision og målet om omstilling til en lavemissionsøkonomi inden for 50 år samt opnåelse en balance mellem emissioner og optag i overensstemmelse med Parisaftalen
II.Regionalt samarbejde på dette område
III.I givet fald finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, uden at dette berører anvendelsen af statsstøttereglerne
3.1.2.Vedvarende energi (2030-mål)
I.Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det nationale bidrag til EU's bindende 2030-mål for vedvarende energi samt forløbskurver, jf. punkt 2.1.2, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger
II.Særlige foranstaltninger vedrørende regionalt samarbejde samt anslået overskudsproduktion af energi fra vedvarende kilder, som kan overføres til andre medlemsstater med henblik på at leve op til det nationale bidrag og de forløbskurver, der er omhandlet i punkt 2.1.2
III.Særlige foranstaltninger vedrørende finansiel støtte, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, til fremme af produktionen og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder til elektricitet, opvarmning og køling og transport
IV.Særlige foranstaltninger til indførelse af en one-stop-shop, strømlining af administrative procedurer, levering af oplysninger og uddannelse og styrkelse af egenforbrugere og energifællesskaber inden for vedvarende energi
V.Vurdering af behovet for at etablere ny infrastruktur til fjernvarme og -køling fra vedvarende energikilder
VI.Særlige foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse, navnlig med henblik på at tilvejebringe nye anvendelser af biomasse under hensyn til:
- tilgængeligheden af biomasse: både indenlandsk potentiale og import fra tredjelande
- andre sektorbestemte anvendelser af biomasse (landbrugs- og skovbrugssektorer) samt foranstaltninger målrettet bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse
3.1.3.Andre elementer i dimensionen
I.Nationale politikker og foranstaltninger, der påvirker ETS-sektoren og vurderingen af komplementariten og virkningerne for så vidt angår EU's emissionshandelssystem, hvis det er relevant
II.Strategier, planer og foranstaltninger vedrørende tilpasning til klimaændringer
III.Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af andre nationale mål, hvis det er relevant
IV.Politikker og foranstaltninger med henblik på lavemissionsmobilitet (herunder elektrificering af transport)
|
|
3.2.Dimension vedrørende energieffektivitet (2030-mål)
Planlagte politikker, foranstaltninger og programmer til opfyldelse af det vejledende nationale energieffektivitetsmål i 2030 samt andre målsætninger nævnt i punkt 2.2, herunder planlagte foranstaltninger og instrumenter (også af økonomisk art) til fremme af bygningers energimæssige ydeevne, navnlig for så vidt angår følgende:
I.Ordninger for energispareforpligtelser og alternative foranstaltninger i henhold til artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761] (skal udarbejdes i overensstemmelse med bilag II)
II.Langsigtede strategier for renovering af den nationale masse af (både offentlige og private) beboelses- og erhvervsejendomme, herunder politikker og foranstaltninger til fremme af omkostningseffektiv, gennemgribende og etapevis gennemgribende renovering
III.Beskrivelse af politikker og foranstaltninger til at fremme energitjenester i den offentlige sektor og foranstaltninger til at fjerne de reguleringsmæssige og ikkereguleringsmæssige hindringer for udbredelsen af indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne og andre energieffektivitetstjenestemodeller
IV.Andre planlagte politikker, foranstaltninger og programmer med henblik på at nå det vejledende nationale energieffektivitetsmål i 2030 samt andre målsætninger nævnt i punkt 2.2 (f.eks. foranstaltninger til fremme af offentlige organers bygninger som forbillede og energieffektive offentlig indkøb, foranstaltninger til fremme af energisyn og energiledelsessystemer, foranstaltninger til forbrugeroplysning og -uddannelse og andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet)
V.Beskrivelse af foranstaltninger til udvikling af foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastrukturen
VI.I givet fald regionalt samarbejde på dette område
VII.Finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for området på nationalt plan
|
|
3.3.Dimension vedrørende energisikkerhed
I.Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af de i punkt 2.3 fastsatte mål
II.Regionalt samarbejde på dette område
III.Finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvis det er relevant
|
|
3.4.Dimension vedrørende det indre energimarked
3.4.1.Elinfrastruktur
I.Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det målrettede sammenkoblingsniveau, der er omhandlet i punkt 2.4.1
II.Regionalt samarbejde på dette område
III.Finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvis det er relevant
3.4.2.Energitransmissionsinfrastruktur
I.Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af de centrale infrastrukturmålsætninger, der er omhandlet i punkt 2.4.2, herunder i givet fald særlige foranstaltninger til gennemførelse af projekter af fælles interesse og andre centrale infrastrukturprojekter
II.Regionalt samarbejde på dette område
III.Finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvis det er relevant
3.4.3.Markedsintegration
I.Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af de i punkt 2.4.3 fastsatte målsætninger
II.Foranstaltninger til at øge energisystemets fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder udrulning af intradagsmarkedssammenkobling og grænseoverskridende balanceringsmarkeder
III.Foranstaltninger til sikring af prioriteret adgang til og lastfordeling af elektricitet fra vedvarende energikilder eller højeffektiv kraftvarmeproduktion og til forebyggelse af nedskæring eller intern specialregulering af denne elektricitet
IV.Politikker og foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne, navnlig udsatte og energifattige forbrugere, og til forbedring af konkurrenceevnen og konkurrenceforholdene på detailenergimarkedet
V.Beskrivelse af foranstaltninger til at muliggøre og udvikle efterspørgselsreaktionen, herunder foranstaltninger, der vedrører takster til støtte for dynamisk prissætning
3.4.4.Energifattigdom
I.Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af de i punkt 2.4.4 fastsatte målsætninger
|
|
3.5.Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne
I.Politikker og foranstaltninger, herunder til opfyldelse af de i punkt 2.5 fastsatte målsætninger
II.Samarbejde med andre medlemsstater på dette område, herunder oplysninger om, hvordan målsætningerne og politikkerne i SET-planen omsættes i en national kontekst
III.Finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-midler, inden for dette område på nationalt plan, hvis det er relevant
|
|
AFDELING B: ANALYTISK GRUNDLAG
|
|
4.NUVÆRENDE SITUATION OG FREMSKRIVNINGER MED EKSISTERENDE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER,
|
|
4.1.Forventet udvikling for så vidt angår centrale eksogene faktorer, der påvirker udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissionerne
I.Makroøkonomiske prognoser (BNP og befolkningsvækst)
II.Sektorspecifikke ændringer, som forventes at påvirke energisystemet og drivhusgasemissionerne
III.Globale energitendenser, internationale priser på fossile brændstoffer og ETS-kulstofprisen
IV.Udviklingen i teknologiomkostningerne
|
|
4.2.Dimension vedrørende dekarbonisering
4.2.1.Drivhusgasemissioner og -optag
I.Tendenser i nuværende drivhusgasemissioner og -optag inden for rammerne af ETS og forordningen om indsatsfordeling samt i LULUCF-sektorer og forskellige energisektorer
II.Fremskrivninger af udviklingen inden for hver sektor med eksisterende nationale og europæiske politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
4.2.2.Vedvarende energi
I.Den vedvarende energis nuværende andel i det udvidede endelige energiforbrug og i forskellige sektorer (opvarmning og afkøling, elektricitet og transport) samt pr. teknologi i hver af disse sektorer
II.Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
|
|
4.3.Dimension vedrørende energieffektivitet
I.Nuværende primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i økonomien og pr. sektor (herunder industri-, bolig-, service- og transportsektoren)
II.Nuværende potentiale for at anvende højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling
III.Fremskrivninger under hensyntagen til eksisterende energieffektivitetspolitikker, -foranstaltninger og -programmer, jf. punkt 1.2, nr. ii), for så vidt angår primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug for hver sektor, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
IV.Omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne efter nationale beregninger, jf. artikel 5 i direktiv 2010/31/EU
|
|
4.4.Dimension vedrørende energisikkerhed
I.Nuværende energimix, indenlandske energikilder og importafhængighed, herunder relevante risici
II.Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
|
|
4.5.Dimension vedrørende det indre energimarked
4.5.1.Sammenkobling af elnet
I.Nuværende sammenkoblingsniveau og centrale samkøringslinjer
II.Fremskrivninger af behov for udbygning af samkøringslinjer, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
4.5.2.Energitransmissionsinfrastruktur
I.Centrale kendetegn ved den eksisterende el- og gastransmissionsinfrastruktur
II.Fremskrivninger af behov for udbygning af nettet, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
4.5.3.El- og gasmarkeder samt energipriser
I.Nuværende situation for så vidt angår el- og gasmarkeder, herunder energipriser
II.Fremskrivninger af udviklingen med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
|
|
4.6.Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne
I.Nuværende situation for så vidt angår sektoren for lavemissionsteknologier samt dens position på det globale marked
II.Nuværende udgiftsniveau for så vidt angår offentlig og privat forskning og innovation inden for lavemissionsteknologier, nuværende antal patenter samt nuværende antal forskere
III.Nuværende niveau for så vidt angår energiomkostninger, herunder i den internationale kontekst
IV.Fremskrivninger af udviklingen (nr. i.-iii.) med eksisterende politikker og foranstaltninger, som minimum frem til 2040 (herunder for 2030)
|
|
5.KONSEKVENSANALYSE AF PLANLAGTE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER
|
|
5.1.Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger (jf. punkt 4).
I.Fremskrivninger af udviklingen i energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag samt i emissioner af luftforurenende stoffer, jf. direktiv [som foreslået i COM/2013/0920], i henhold til de planlagte politikker og foranstaltninger, som minimum indtil ti år efter den periode, der omfattet af planen (herunder for det sidste år i den periode, der er omfattet af planen), herunder relevante EU-politikker og -foranstaltninger
II.Vurdering af politiske samspil (mellem eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger inden for en politisk dimension og mellem eksisterende og planlagte politikker og foranstaltninger inden for forskellige dimensioner), som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen
|
|
5.2.Den makroøkonomiske, miljømæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning (for så vidt angår omkostninger og fordele samt omkostningseffektivitet) af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger
|
|
5.3.Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på andre medlemsstater og det regionale samarbejde, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder i forhold til fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger
I.Indvirkningen på energisystemet i nabomedlemsstaterne og andre medlemsstater i regionen, i det omfang det kan lade sig gøre
II.Indvirkningen på energipriserne, energiselskaberne og energimarkedsintegrationen
III.Indvirkningen på det regionale samarbejde
|
Del 2
Liste over parametre og variabler, der skal indberettes i afdeling B i de nationale planer
Følgende parametre, variabler, energibalancer og indikatorer skal indberettes i afdeling B vedrørende det analytiske grundlag for de nationale planer:
1.Generelle parametre og variabler
1)Befolkning [mio.]
2)BNP [mio. EUR]
3)Bruttoværditilvækst efter sektor (herunder vigtigste industrisektorer, bygge- og anlægssektoren, servicesektoren og landbrugssektoren) [mio. EUR]
4)Antal husstande [tusinde]
5)Husstandsstørrelse [beboere/husstande]
6)Disponibel husstandsindkomst [EUR]
7)Antal passagerkilometer: alle transportformer, dvs. opdelt efter vej (biler og buser, hvis muligt adskilt), jernbane, luftfart og indenlandsk sejlads (hvor det er relevant) [mio. pkm]
8)Tonkilometer godstransport: alle transportformer, dog ikke international søfart, dvs. opdelt efter vej, jernbane, luftfart og indenlandsk sejlads (indre vandveje og national søfart) [mio. tkm]
9)Internationale importpriser for olie, gas og kul [EUR/GJ eller EUR/toe] – tilpasset Kommissionens henstillinger
10)EU's ETS-kulstofpris [EUR/emissionskvote]– tilpasset Kommissionens henstillinger
11)Anslåede vekselkurser for EUR og USD (i givet fald) [EUR/valuta og USD/valuta]
12)Antal varmegraddage
13)Antal kølegraddage
14)Teknologiomkostningsantagelser anvendt ved modelberegning for vigtige relevante teknologier
2.Energibalancer og -indikatorer
2.1.Energiforsyning
1)Indenlandsk produktion opdelt på brændstoftype (alle energiprodukter: kul, råolie, naturgas, atomenergi, vedvarende energikilder) [ktoe]
2)Nettoimport opdelt på brændstoftype (herunder elektricitet, opdelt i nettoimport i og uden for Europa) [ktoe]
3)Importafhængighed af tredjelande [%]
4)Vigtige importkilder (lande) til vigtige energibærere (herunder gas og elektricitet)
5)Indenlandsk bruttoforbrug opdelt på brændstoftype (herunder faste brændstoffer, alle energiprodukter: kul, råolie og olieprodukter, naturgas, atomenergi, elektricitet, udvundet varme, vedvarende energikilder, affald) [ktoe]
2.2.Elektricitet og varme
1)Bruttoelproduktion [GWhe]
2)Bruttoelproduktion opdelt på brændstoftype (alle energiprodukter) [GWhe]
3)Kraftvarmeproduktionens andel af den samlede el- og varmeproduktion [procent]
4)Elproduktionskapacitet opdelt på kilde, herunder nedlæggelser og nye investeringer (MW)
5)Varmeproduktion ved termisk elproduktion
6)Varmeproduktion fra kraftvarmeværker, herunder industriel spildvarme
7)Grænseoverskridende sammenkoblingskapaciteter for gas og elektricitet [definition af elektricitet i overensstemmelse med udfaldet af de løbende drøftelser på basis af et sammenkoblingsmål på 15 %] samt forventede brugsrater
2.3.Transformationssektoren
1)Brændselsforbrug til termisk elproduktion (herunder faste brændstoffer, olie og gas) [ktoe]
2)Brændselsforbrug til andre omdannelsesprocesser [ktoe]
2.4.Energiforbrug
1)Primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug [ktoe]
2)Endeligt energiforbrug opdelt på sektor (herunder industri, transport (opdelt i person- og godstransport, hvis muligt), husstande, service og landbrug) [ktoe]
3)Endeligt energiforbrug opdelt på brændsel (alle energiprodukter) [ktoe]
4)Endeligt ikkeenergiforbrug [ktoe]
5)Primær energiintensitet i den overordnede økonomi (primærenergiforbrug pr. BNP) [toe/euro]
6)Endelig energiintensitet opdelt på sektor (herunder industri, boliger, service og transport (bl.a. opdelt i person- og godstransport, hvis muligt))
2.5.Priser
1)Elpriser opdelt på sektor (boliger, industri, service)
2)Nationale priser ved detailsalg af brændstoffer (herunder afgifter, pr. kilde og sektor) (EUR/ktoe)
2.6.Investeringer
Energirelaterede investeringsomkostninger i forhold til BNP (og sammenlignet med bruttoværditilvæksten for industrisektoren)
2.7.Vedvarende energikilder
1)Udvidet endeligt energiforbrug fra vedvarende energikilder samt den vedvarende energis andel i det udvidede endelige energiforbrug og opdelt på sektor (elektricitet, opvarmning og køling, transport) og på teknologi
2)El- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger (jf. artikel 2, stk. 1, i direktiv 2010/31/EU; dette skal omfatte disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet via solcellesystemer, solvarmeanlæg, biomasse, varmepumper, geotermiske systemer samt alle andre former for decentraliserede vedvarende energisystemer)
3)I givet fald andre nationale forløbskurver, herunder langsigtede eller sektorspecifikke forløbskurver (andelen af fødevarebaserede og avancerede biobrændstoffer, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme samt vedvarende energi, der fremstilles af byer og energifællesskaber, jf. artikel 22 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767])
3.Indikatorer vedrørende drivhusgasemissioner og -optag
1)Drivhusgasemissioner opdelt på politikområde (ETS, forordningen om indsatsfordeling og LULUCF)
2)Drivhusgasemissioner opdelt på IPCC-sektor og gas (i givet fald opdelt i ETS og ESD) [ton CO2-ækvivalenter]
3)Kulstofintensiteten i den overordnede økonomi [ton CO2-ækvivalenter/BNP]
4)CO2-emissionsrelaterede indikatorer
a)Kulstofintensiteten i el- og dampproduktionen [ton CO2-ækvivalenter/MWh]
b)Kulstofintensiteten i den endelige energiefterspørgsel opdelt på sektor (herunder industri, boliger, service, passagertransport, godstransport) [ton CO2-ækvivalenter/toe]
5)Ikke-CO2-emissionsrelaterede indikatorer
a)Husdyr: malkekvæg (1 000 enheder), ikkemalkekvæg (1 000 enheder), får (1 000 enheder), svin (1 000 enheder), fjerkræ (1 000 enheder)
b)Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af kunstgødning (kt kvælstof)
c)Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af naturgødning (kt kvælstof)
d)Kvælstof bundet af kvælstofbindende afgrøder (kt kvælstof)
e)Kvælstof i rester af tidligere afgrøder, der udbringes på arealer (kt kvælstof)
f)Område med dyrkede organiske arealer (hektarer)
g)Dannelse af fast kommunalt affald
h)Fast kommunalt affald til deponeringsanlæg
i)Andelen af genvinding af CH4 af den samlede mængde CH4, der dannes på deponeringsanlæg (%)
BILAG II
MEDDELELSE OM MEDLEMSSTATERNES FORANSTALTNINGER OG METODER TIL GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 7 I DIRETIV 2012/27/EU [SOM ÆNDRET VED FORSLAGET I COM(2016) 761]
Medlemsstaterne giver i henhold punkt 4 i bilag V til direktiv 2012/27/EU Kommissionen meddelelse om deres foreslåede detaljerede metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser samt om de alternative foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7a og 7b og artikel 20, stk. 6, i samme direktiv.
1.Beregning af niveauet af energibesparelseskravet, der skal opfyldes i hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, med angivelse af, hvordan følgende elementer er blevet taget i betragtning:
a)det årlige energisalg i mængder til slutkunder af alle energidistributører eller alle energileverandører i detailleddet i gennemsnit over en treårsperiode (2016, 2017 og 2018) forud for den 1. januar 2019 [i ktoe]
b)mængden af solgt energi, der anvendes til transport, og som udelukkes fra beregningen [i ktoe]
c)mængden af energi, der produceres til eget brug, og som udelukkes fra beregningen [i ktoe]
d)kilder anvendt til beregning af energisalgsdata, herunder en begrundelse for anvendelsen af alternative statistiske kilder og for eventuelle afvigelser for så vidt angår de heraf følgende mængder (hvis der anvendes andre kilder end Eurostat)
e)den kumulative mængde energibesparelser, der skal opnås i hele perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 (inden de i stk. 2 nævnte undtagelser) [i ktoe]
f)anvendelse af de i litra b)-e) nævnte undtagelser, jf. artikel 7, stk. 2 og 3, i direktiv 2012/27/EU:
i) mængden af solgt energi, der anvendes i de i bilag I til direktiv 2003/87/EF opførte industrielle aktiviteter [i ktoe], og som udelukkes fra beregningen, jf. litra b)
ii) mængden af energibesparelser [i ktoe], der er opnået i energiomdannelsessektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, jf. litra c)
iii) mængden af energibesparelser [i ktoe] fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsat har virkninger i 2020 og derefterjf. litra d)
iv) mængden af energi produceret på eller i bygninger til eget brug som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energi-teknologier, jf. litra e), [i ktoe]
g)den samlede kumulative mængde energibesparelser (efter anvendelsen af de i stk. 2 nævnte undtagelser) [i ktoe].
2.Politiktiltag til opfyldelse af det energibesparelseskrav, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU:
2.1.Ordninger for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a i direktiv 2012/27/EU:
a)Beskrivelse af ordningen for energispareforpligtelser
b)Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser samt varigheden af forpligtelsesperioden eller forpligtelsesperioderne
c)Forpligtede parter og deres ansvarsområde
d)Omfattede sektorer
e)Berettigede foranstaltninger i henhold til tiltaget
f)Oplysninger om anvendelsen af bestemmelserne i artikel 7, stk. 7, i direktiv 2012/27/EU:
i) særlige foranstaltninger, andel af energibesparelser, der skal opnås i husholdninger, der er berørt af energifattigdom, eller i socialt boligbyggeri, jf. litra a)
ii) energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, jf. litra b)
iii) opsparing og lån, jf. litra c)
g)Oplysninger om handel med energibesparelser (hvis det er relevant).
2.2.Alternative tiltag, jf. artikel 7b og artikel 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (bortset fra beskatning):
a)Type politiktiltag
b)Kort beskrivelse af politiktiltaget, herunder den særlige udformning af hvert politiktiltag, der meddeles
c)Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser i alt for hvert tiltag og/eller mængde energibesparelser i forhold til enhver af delperioderne
d)Gennemførende, deltagende og bemyndigede parter samt deres ansvarsområde med hensyn til gennemførelsen af politiktiltaget eller -tiltagene
e)Omfattede sektorer
f)Berettigede foranstaltninger i henhold til tiltaget
g)Specifikke politiktiltag eller individuelle foranstaltninger rettet mod energifattigdom.
2.3.Oplysninger om beskatningsforanstaltninger:
a)Kort beskrivelse af beskatningsforanstaltningen
b)Beskatningsforanstaltningens varighed
c)Forventet kumulativ og årlig mængde energibesparelser pr. foranstaltning
d)Omfattede sektorer
e)Additionaliteten i energibesparelserne i form af en beskrivelse af fremgangsmåden for beregning af energibesparelser, herunder anvendte priselasticiteter, jf. punkt 4 i bilag V.
3.Beregningsmetoder for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 7a, 7b og 20, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU (bortset fra beskatningsforanstaltninger):
a)Anvendte målemetoder, jf. punkt 1 i bilag V til direktiv 2012/27/EU
b)Metode til at udtrykke energibesparelserne (primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser)
c)De individuelle foranstaltningers levetid samt den fremgangsmåde, der anvendes for at tage hensyn til energibesparelsernes levetid
d)Kort beskrivelse af beregningsmetoderne, herunder hvordan besparelsernes additionalitet og væsentlighed sikres
e)Oplysninger om, hvordan der tages hånd om eventuelle overlapninger mellem tiltagene og de individuelle foranstaltninger, således at energibesparelser ikke medregnes to gange
f)Klimavariationer og anvendt fremgangsmåde (hvis det er relevant).
4.Overvågning og verifikation
a)Kort beskrivelse af overvågnings- og verifikationssystemet og verifikationsprocessen
b)Gennemførelsesmyndighed og dens vigtigste ansvarsområder med hensyn til overvågnings- og verifikationssystemet i forhold til ordningen for energibesparelser og/eller de alternative foranstaltninger
c)Overvågningens og verifikationens uafhængighed af forpligtede parter og deltagende, bemyndigede parter
d)Statistisk signifikant andel af foranstaltningerne til forbedring af energieffektiviteten samt den andel og de kriterier, der anvendes til at fastsætte og udtage en repræsentativ stikprøve
e)De forpligtede parters rapporteringsforpligtelser (de energibesparelser, der er opnået af hver af de forpligtede parter, eller af hver underkategori af de forpligtede parter, og samlet set under ordningen)
f)Offentliggørelse af de energibesparelser, der er opnået (hvert år) som led i ordningen for energibesparelser og de alternative foranstaltninger
g)Oplysninger om anvendte sanktioner i forbindelse med manglende overholdelse
h)Oplysninger om iværksatte foranstaltninger, hvis ikke der gøres tilfredsstillende fremskridt.
BILAG III
OPLYSNINGER OM DRIVHUSGASEMISSIONSOPGØRELSER
Del 1
Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 23, stk. 2, omhandlede rapporter:
a)deres menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som er opført på listen i del 2 i dette bilag, og de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning [ ] [ESR], for året X-2
b)data om deres menneskeskabte emissioner af kulilte (CO), svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser, jf. de data, der allerede er rapporteret for året X-2 i henhold til artikel 7 i direktiv 2001/81/EF
c)deres menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og CO2-optag, opdelt på dræn, som følge af LULUCF, for året X-2, i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i del 3 i dette bilag. Disse data skal også være relevante for den rapport om overholdelse, der er omhandlet i artikel 12 i forordning [ ] [LULUCF]
d)eventuelle ændringer i de i litra a)-c) nævnte oplysninger for årene mellem det relevante basisår eller den relevante basisperiode og året X-3, med angivelse af årsagerne til disse ændringer
e)oplysninger om indikatorer, jf. del 4 i dette bilag, for året X-2
f)sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 5 i forordning [ ] [ESR] og artikel 11 i forordning [ ] [LULUCF] for året X-1
g)oplysninger om de skridt, der er taget for at forbedre opgørelsesestimater, navnlig på de områder af opgørelsen, der har været genstand for justeringer eller anbefalinger som følge af ekspertrevisioner
h)den faktiske eller skønnede tildeling af de kontrollerede emissioner, som rapporteres af driftsledere under direktiv 2003/87/EF for kildekategorier i den nationale drivhusgasopgørelse, og disse kontrollerede emissioners andel af de samlede rapporterede drivhusgasemissioner inden for disse kildekategorier for året X-2
i)resultaterne af kontrollerne af overensstemmelsen af de emissioner, der er rapporteret i drivhusgasopgørelserne for året X-2, med de kontrollerede emissioner, som er rapporteret under direktiv 2003/87/EF
j)resultaterne af kontrollerne af overensstemmelsen af de data, der er anvendt til at estimere emissioner med henblik på udarbejdelse af drivhusgasopgørelserne for året X-2, med:
i)de data, der er anvendt til at udarbejde opgørelser over luftforurenende stoffer i henhold til direktiv 2001/81/EF
ii)de data, der er rapporteret i henhold til artikel 19, stk. 1, i og bilag VII til forordning (EU) nr. 517/2014
iii)de energidata, der er rapporteret i henhold til artikel 4 i og bilag B til forordning (EF) nr. 1099/2008
k)en beskrivelse af ændringer i det nationale opgørelsessystem
l)en beskrivelse af ændringer i det nationale register
m)oplysninger om deres plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol, en generel usikkerhedsvurdering, en generel vurdering af fuldstændigheden og eventuelt andre elementer i den nationale drivhusgasopgørelsesrapport, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse.
n)oplysninger om medlemsstatens intentioner om at gøre brug af de fleksible bestemmelser i artikel 5, stk. 4 og 5, i forordning [ ] [ESR].
En medlemsstat kan anmode om undtagelse fra litra c) for at anvende en anden metode end den, der er angivet i del 3 i dette bilag, hvis den påkrævede metodeforbedring ikke kunne opnås i tide til, at forbedringen kan tages i betragtning i drivhusgasopgørelserne i perioden 2021-2030, eller omkostningerne ved metodeforbedringen ville være uforholdsmæssigt høje i forhold til fordelene ved at anvende en sådan metode for at forbedre bogføringen af emissioner og optag som følge af den ringe betydning af emissioner og optag fra de pågældende kulstofpuljer. Medlemsstater, der ønsker at drage fordel af undtagelsen, skal indgive en begrundet anmodning til Kommissionen senest den 31. december 2020 med angivelse af fristen for, hvornår metodeforbedringen kunne gennemføres og/eller den alternative metode kunne foreslås, og en vurdering af de potentielle konsekvenser for nøjagtigheden af bogføringen. Kommissionen kan anmode om, at der fremsendes yderligere oplysninger inden for en nærmere angivet rimelig frist. Hvis Kommissionen mener, at anmodningen er berettiget, skal der gives dispensation. Hvis anmodningen afvises, skal Kommissionen begrunde sin afgørelse.
Del 2
De drivhusgasser, der skal omfattes, er:
Kuldioxid (CO2)
Metan (CH4)
Dinitrogenoxid (N2O)
Svovlhexafluorid (SF6)
Nitrogentrifluorid (NF3)
Hydrofluorcarboner (HFC):
|
—
|
HFC-23 CHF3
|
|
—
|
HFC-32 CH2F2
|
|
—
|
HFC-41 CH3F
|
|
—
|
HFC-125 CHF2CF3
|
|
—
|
HFC-134 CHF2CHF2
|
|
—
|
HFC-134a CH2FCF3
|
|
—
|
HFC-143 CH2FCHF2
|
|
—
|
HFC-143a CH3CF3
|
|
—
|
HFC-152 CH2FCH2F
|
|
—
|
HFC-152a CH3CHF2
|
|
—
|
HFC-161 CH3CH2F
|
|
—
|
HFC-227ea CF3CHFCF3
|
|
—
|
HFC-236cb CF3CF2CH2F
|
|
—
|
HFC-236ea CF3CHFCHF2
|
|
—
|
HFC-236fa CF3CH2CF3
|
|
—
|
HFC-245fa CHF2CH2CF3
|
|
—
|
HFC-245ca CH2FCF2CHF2
|
|
—
|
HFC-365mfc CH3CF2CH2CF3
|
|
—
|
HFC-43-10mee CF3CHFCHFCF2CF3 eller (C5H2F10)
|
Perfluorcarboner (PFC):
|
—
|
PFC-14, Perfluorometan, CF4
|
|
—
|
PFC-116, Perfluoroetan, C2F6
|
|
—
|
PFC-218, Perfluoropropan, C3F8
|
|
—
|
PFC-318, Perfluorocyclobutan, c-C4F8
|
|
—
|
Perfluorocyclopropan c-C3F6
|
|
—
|
PFC-3-1-10, Perfluorobutan, C4F10
|
|
—
|
PFC-4-1-12, Perfluoropentan, C5F12
|
|
—
|
PFC-5-1-14, Perfluorohexan, C6F14
|
|
—
|
PFC-9-1-18, C10F18
|
Del 3 – Metoder til overvågning og rapportering i LULUCF-sektoren
Geolokaliserede data over omlægning af arealanvendelse med henblik på fastlæggelse og sporing af arealanvendelseskategorier og omlægning mellem arealanvendelseskategorier.
Niveau 1-metoden, idet der benyttes globalt kalibrerede standardemissionsfaktorer og standardparameterværdier i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.
Ved emissioner og optag til en kulstofpulje, der tegner sig for mindst 25-30 % af emissioner eller optag i en kilde- eller drænkategori, som er prioriteret i en medlemsstats nationale opgørelsessystem, fordi dens estimat har en betydelig indflydelse på et lands samlede opgørelse af drivhusgasser hvad angår det absolutte niveau af emissioner og optag, udviklingen i emissioner og optag, eller usikkerheden i emissioner og optag i arealanvendelseskategorierne, benyttes som minimum niveau 2-metoden, idet der benyttes nationalt bestemte emissionsfaktorer og parameterværdier kalibreret til nationale forhold i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.
Medlemsstaterne opfordres til at anvende niveau 3-metoden, idet der benyttes ikke-parametrisk modellering kalibreret til nationale forhold, der beskriver den fysiske interaktion af det biofysiske system, i overensstemmelse med IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006.
Del 4 – Opgørelsesindikatorer
|
Indikatorbetegnelse
|
Indikator
|
|
TRANSFORMATION B0
|
Specifikke CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, t/TJ
CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, kt, opdelt på alle produkter — produktion fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, PJ
|
|
TRANSFORMATION E0
|
Specifikke CO2-emissioner fra egenproducenters kraftværker, t/TJ
CO2-emissioner fra egenproducenter, kt, opdelt på alle produkter — produktion fra egenproducenters termiske kraftværker, PJ
|
|
INDUSTRI A1.1
|
Samlet CO2-intensitet — jern- og stålindustrien, t/mio. EUR
Samlede CO2-emissioner fra jern- og stålindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — jern- og stålindustrien
|
|
INDUSTRI A1.2
|
Energirelateret CO2-intensitet — den kemiske industri, t/mio. EUR
Energirelaterede CO2-emissioner fra den kemiske industri, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — den kemiske industri
|
|
INDUSTRI A1.3
|
Energirelateret CO2-intensitet — glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien, t/mio. EUR
Energirelaterede CO2-emissioner fra glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — glas-, pottemagervare- og byggevareindustrien
|
|
INDUSTRI A1.4
|
Energirelateret CO2-intensitet — nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, t/mio. EUR
Energirelaterede CO2-emissioner fra nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, kt, opdelt på bruttoværditilvækst — nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, mio. EUR (EC95)
|
|
INDUSTRI A1.5
|
Energirelateret CO2-intensitet — papir- og trykkeriindustrien, t/mio. EUR
Energirelaterede CO2-emissioner fra papir- og trykkeriindustrien, kt - Bruttoværditilvækst — papir- og trykkeriindustrien, mio. EUR (EC95)
|
|
HUSHOLDNINGER A0
|
Specifikke CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, t/m2
CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, opdelt på overfladeareal i helårsboliger, mio. m2
|
|
TJENESTER B0
|
Specifikke CO2-emissioner fra den kommercielle og institutionelle sektor til rumopvarmning, kg/m2
CO2-emissioner fra rumopvarmning i den kommercielle og institutionelle sektor, kt, opdelt på overfladeareal i bygninger i servicesektoren, mio. m2
|
|
TRANSPORT B0
|
Specifikke dieselrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/100 km
|
|
TRANSPORT B0
|
Specifikke benzinrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/100 km
|
BILAG IV
OPLYSNINGER OM POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER PÅ OMRÅDET FOR DRIVHUSGASEMISSIONER
Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 16 omhandlede rapporter:
a)en beskrivelse af deres nationale system for rapportering om politikker og foranstaltninger og for rapportering af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og drivhusgasoptag, opdelt på dræn, jf. artikel 32, stk. 1, eller oplysninger om eventuelle ændringer af dette system, når beskrivelsen allerede er indsendt
b)ajourføringer vedrørende deres langsigtede lavemissionsstrategier, jf. artikel 14, og fremskridtene med gennemførelsen af disse strategier
c)oplysninger om nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og om gennemførelsen af EU-politikker og -foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner, eller som øger drivhusgasoptag, opdelt på henholdsvis kilder og dræn samt opstillet sektorvis og inddelt efter gasart eller gruppe af gasarter (HFC'er og PFC'er), der er opført på listen i del 2 i bilag III. Disse oplysninger skal henvise til gældende og relevante nationale politikker eller EU-politikker og skal omfatte:
i)målsætningen for politikken eller foranstaltningen samt en kort beskrivelse af politikken eller foranstaltningen
ii)arten af det anvendte politikinstrument
iii)status for gennemførelsen af politikken eller foranstaltningen eller gruppen af foranstaltninger
iv)indikatorer til overvågning og evaluering af fremskridtene over tid
v)kvantitative estimater over virkningerne på drivhusgasemissioner, opdelt på kilder, og drivhusoptag, opdelt på dræn, med følgende inddeling:
–resultaterne af forhåndsvurderinger af virkningerne af de enkelte politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger på modvirkning af klimaændringer. Der fremlægges estimater for fire år frem, der slutter på 0 eller 5, umiddelbart efter rapporteringsåret, idet der skelnes mellem drivhusgasemissioner, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, forordning [ ] [ESR] og forordning [ ] [LULUCF]
–resultaterne af efterfølgende vurderinger af virkningerne af de enkelte politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger på modvirkning af klimaændringer, når de foreligger, idet der skelnes mellem drivhusgasemissioner, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, forordning [ ] [ESR ] og forordning [ ] [LULUCF]
vi)estimater over de fremskrevne omkostninger og fordele ved politikker og foranstaltninger samt estimater over de afholdte omkostninger og fordele ved politikker og foranstaltninger
vii)alle henvisninger til vurderingerne af omkostningerne ved og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger, til oplysninger om gennemførelsen af Unionens politikker og foranstaltninger, som begrænser eller reducerer drivhusgasemissioner, eller som øger optaget, opdelt på henholdsvis kilder og dræn, og til de underbyggende tekniske rapporter
viii)en vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til opfyldelsen af den langsigtede lavemissionsstrategi, der er omhandlet i artikel 14
d)oplysninger om planlagte supplerende nationale politikker og foranstaltninger, der påtænkes med henblik på at begrænse drivhusgasemissionerne ud over deres forpligtelser i henhold til forordning [ ] [ESR] og forordning [ ] [LULUCF]
e)oplysninger om, hvordan de forskellige politikker og foranstaltninger, der er givet oplysning om i litra c), er forbundet indbyrdes, og hvordan disse politikker og foranstaltninger bidrager til de forskellige fremskrivningsscenarier.
BILAG V
OPLYSNINGER OM FREMSKRIVNINGER PÅ OMRÅDET FOR DRIVHUSGASEMISSIONER
Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 16 omhandlede rapporter:
a)fremskrivninger uden foranstaltninger, hvis de foreligger, fremskrivninger med foranstaltninger og fremskrivninger med supplerende foranstaltninger
b)fremskrivninger af samlede drivhusgasser og separate estimater over de formodede drivhusgasemissioner for de emissionskilder, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF og af forordning [ ] [ESR], og de formodede emissioner, opdelt på kilder, og optag, opdelt på dræn, jf. forordning [ ] [LULUCF]
c)virkningen af politikker og foranstaltninger, der er identificeret i henhold til artikel 16, stk. 1, litra a). Når sådanne politikker og foranstaltninger ikke er medtaget, skal dette klart markeres og forklares
d)resultaterne af følsomhedsanalyser udført i forbindelse med fremskrivningerne og oplysninger om anvendte modeller og parametre
e)alle relevante henvisninger til vurderingen og de tekniske rapporter, der danner grundlag for disse fremskrivninger, jf. artikel 16, stk. 4.
BILAG VI
OPLYSNINGER OM NATIONALE TILPASNINGSFORANSTALTNINGER, FINANSIEL OG TEKNISK STØTTE TIL UDVIKLINGSLANDE SAMT AUTKIONSINDTÆGTER
Del 1
Rapportering om tilpasning
Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 17, stk. 1, omhandlede rapporter:
a)de vigtigste mål, målsætninger og institutionelle rammer for så vidt angår tilpasningen
b)fremskrivninger for klimaændringer, herunder ekstreme vejrforhold, klimaændringernes virkninger, vurdering af klimasårbarheden og risici samt alvorlige klimatiske farer
c)tilpasningsevne
d)tilpasningsplaner og -strategier
e)institutionelle rammer, herunder vertikal og horisontal forvaltning og koordinerings-, overvågnings- og evalueringssystemer
f)fremskridt med hensyn til gennemførelsen, herunder god praksis og forvaltningsmæssige ændringer.
Del 2
Rapportering om støtte til udviklingslande
Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 17, stk. 2, litra a), omhandlede rapporter:
a)oplysninger om finansiel støtte afsat og ydet til udviklingslande i året X-1, herunder:
i)kvantitative oplysninger om offentlige og mobiliserede finansielle midler fra medlemsstaten. Oplysningerne om økonomiske strømme skal være baseret på de såkaldte "Riomarkører" for støtte til modvirkning af klimaændringer og støtte til tilpasning til klimaændringer samt andre sporingssystemer, som OECD's Komité for Udviklingsbistand har udviklet
ii)kvalitative metodologiske oplysninger med en redegørelse for den metode, der er anvendt til at beregne de kvantitative oplysninger, herunder en redegørelse for metodologien til kvantificering af deres data og om nødvendigt også andre oplysninger om de definitioner og metodologier, der er anvendt til at fastlægge tallene, navnlig for så vidt angår rapporterede oplysninger om økonomiske strømme
iii)tilgængelige oplysninger om medlemsstatens aktiviteter vedrørende offentligt finansierede teknologioverførselsprojekter og kapacitetsopbygningsprojekter for udviklingslande inden for rammerne af FN's klimakonvention, herunder hvorvidt den overførte teknologi eller kapacitetsopbygningsprojektet blev anvendt til modvirkning af eller tilpasning til virkningerne af klimaændringerne, modtagerlandet, omfanget af ydet støtte og typen af overført teknologi eller kapacitetsopbygningsprojekt
b)oplysninger for året X og de efterfølgende år om den planlagte ydelse af støtte, herunder oplysninger om planlagte aktiviteter vedrørende offentligt finansierede teknologioverførselsprojekter og kapacitetsopbygningsprojekter for udviklingslande inden for rammerne af FN's klimakonvention og om teknologier, der skal overføres, og kapacitetsopbygningsprojekter, herunder hvorvidt den overførte teknologi eller kapacitetsopbygningsprojektet skal anvendes til modvirkning af eller tilpasning til virkningerne af klimaændringerne, modtagerlandet, omfanget af ydet støtte og typen af overført teknologi eller kapacitetsopbygningsprojekt.
Del 3
Rapportering om auktionsindtægter
Oplysninger, der skal medtages i de i artikel 17, stk. 2, litra b), omhandlede rapporter:
a)oplysninger om brugen af indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af kvoter i henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, i løbet af året X-1, som skal omfatte oplysninger om sådanne indtægter, der er blevet brugt til et eller flere af de formål, der er præciseret i artikel 10, stk. 3, i dette direktiv, eller den økonomiske værdi svarende til disse indtægter og de foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne artikel
b)oplysninger om brugen, som fastsat af medlemsstaten, af alle de indtægter, som medlemsstaten har genereret ved auktionering af kvoter til luftfarten, i henhold til artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF; disse oplysninger indsendes i henhold til artikel 3d, stk. 4, i det nævnte direktiv.
Auktionsindtægter, der ikke er udbetalt på det tidspunkt, hvor en medlemsstat indsender en rapport til Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 2, litra b), skal kvantificeres og rapporteres i rapporter for de efterfølgende år.
BILAG VII
YDERLIGERE RAPPORTERINGSFORPLIGTELSER
Del 1
Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for vedvarende energi
Medmindre andet er angivet, skal følgende yderligere oplysninger medtages i henhold til artikel 18, litra b), nr. 6:
a)hvordan systemet med oprindelsesgarantier for elektricitet, gas og opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder fungerer, niveauerne for udstedelse og annullering af oprindelsesgarantier og det deraf følgende årlige nationale forbrug af vedvarende energi, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for at sikre systemets pålidelighed og beskyttelse mod svig
b)aggregerede oplysninger fra de nationale databaser, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767] om biobrændstoffer, biogas fremstillet af råmaterialer, som er opført i bilag IX til [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767], vedvarende brændstoffer af ikkebiologisk oprindelse til transport, affaldsbaseret fossilt brændsel og elektricitet, der er bragt i omsætning af brændstofleverandører, herunder oplysninger om brændstoftyperne, deres energiindhold og i givet fald deres råmaterialegrundlag og ydeevne med hensyn til drivhusgasbesparelser; såfremt de nationale databaser ikke indeholder øjebliksværdier, kan medlemsstaterne anvende typiske værdier eller om nødvendigt standardværdier, jf. del A og B i bilag V til [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767]
c)udvikling med hensyn til tilgængelighed, oprindelse og anvendelse af biomasseressourcer til energiformål
d)ændringer i råvarepriser og arealanvendelse i medlemsstaten forbundet med dens øgede brug af biomasse og andre former for energi fra vedvarende energikilder
e)den anslåede overskudsproduktion af energi fra vedvarende kilder, som kan overføres til andre medlemsstater med henblik på at efterkomme artikel 3, stk. 7, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767] og leve op til de nationale bidrag og forløbskurver, der er omhandlet i artikel 5, litra a), nr. 2, i samme direktiv
f)den skønnede efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må opfyldes med andre midler end indenlandsk produktion indtil 2030, herunder importerede biomasseråmaterialer
g)udviklingen i og andelen af biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767], herunder en ressourcevurdering, der fokuserer på bæredygtighedsaspekterne i forbindelse med virkningen af, at fødevarer og foder anvendes til biobrændstofproduktion, under behørig hensyntagen til affaldshierarkiprincipperne som fastsat i direktiv 2008/98/EF og princippet om kaskadeudnyttelse af biomasse under hensyntagen til de regionale og lokale økonomiske og teknologiske forhold, opretholdelse af det fornødne kulstoflager i jorden og jordbundens og økosystemernes kvalitet
h)de anslåede virkninger af produktionen eller anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel for biodiversiteten, vandressourcerne, vandtilgængeligheden og -kvaliteten samt jordbunds- og luftkvaliteten i medlemsstaten
i)risici eller konstaterede tilfælde af svig i leverandørkæden for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel
j)oplysninger om, hvordan andelen af bionedbrydeligt affald i affald, der anvendes til energiproduktion, er anslået, og hvilke skridt der er taget for at forbedre og verificere sådanne skøn
k)el- og varmeproduktion fra vedvarende energikilder i bygninger (som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2010/31/EU). Dette skal omfatte disaggregerede data om energi, som fremstilles, forbruges og tilføres nettet via solcellesystemer, solvarmeanlæg, biomasse, varmepumper, geotermiske systemer samt alle andre former for decentraliserede vedvarende energisystemer
l)i givet fald andelen af fødevarebaserede og avancerede biobrændstoffer, andelen af vedvarende energi inden for fjernvarme samt vedvarende energi, der fremstilles af byer og energifællesskaber, jf. artikel 22 i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767]
m)primær forsyning af fast biomasse (i 1 000 m3, bortset fra punkt 1), litra b), nr. iii), i tons)
1)skovbiomasse til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)
a)Primær biomasse, som stammer direkte fra skovbrug, til energiproduktion
i)grene og trækroner (rapportering er frivillig)
ii)træstubbe (rapportering er frivillig)
iii)rundtømmer (opdelt i industrielt rundtømmer og brændetræ)
b)Biprodukter fra skovbrugsindustrien anvendt direkte til energi
i)bark (rapportering er frivillig)
ii)træflis, savsmuld og andre træpartikler
iii)sortlud og rå tallolie
c)Genbrugstræ anvendt direkte til energiproduktion
d)forarbejdede skovbaserede brændstoffer fremstillet af råmaterialer og ikke nævnt i punkt 1, litra a)-c):
i)trækul
ii)træpiller og træbriketter
2)Biomasse fra landbruget til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)
a)energiafgrøder til elektricitet eller opvarmning (herunder lavskov med kort omdriftstid)
b)restprodukter fra landbruget til elektricitet eller opvarmning
3)Biomasse fra organisk affald til energiproduktion (indenlandsk produktion, import og eksport)
a)organisk fraktion af industriaffald
b)organisk fraktion af kommunalt affald
c)affaldsslam
n)endeligt energiforbrug af fast biomasse (mængden af fast biomasse, der anvendes til energiproduktion inden for følgende sektorer):
1)energisektoren
a)elektricitet
b)kraftvarmeproduktion
c)opvarmning
2)internt i industrisektoren (forbrug og egenproduktion af elektricitet, kombineret kraftvarme og varme)
3)direkte endeligt forbrug i boligsektoren
4)andet
Del 2
Yderligere rapporteringsforpligtelser på området for energieffektivitet
På området for energieffektivitet skal følgende yderligere oplysninger medtages i henhold til artikel 19, litra c):
a)større lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politikker, foranstaltninger, finansieringsforanstaltninger og programmer gennemført i årene X-2 og X-1 (idet X er det år, hvor rapporten skal foreligge), som skal til for at opfylde de i artikel 4, litra b), fastsatte målsætninger, og som har til formål at fremme markederne for energitjenester og forbedre bygningers energimæssige ydeevne, foranstaltninger til udnyttelse af potentialet for energieffektivitet i gas- og elinfrastrukturen og i opvarmning og afkøling og til forbedring oplysninger og kvalifikationer samt andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet
b)energibesparelser opnået gennem artikel 7 i direktiv 2012/27/EU [som ændret ved forslaget i COM(2016) 761] i årene X-3 og X-2
c)fremskridt i hver sektor samt årsagerne til, at energiforbruget forblev stabilt eller steg i årene X-3 og X-2 i de endelige energiforbrugende sektorer
d)samlet etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m2, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar i årene X-2 og X-1 ikke opfyldte de krav til energimæssig ydeevne, der er nævnt i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU
e)samlet etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som blev renoveret i årene X-3 og X-2, jf. artikel 5, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU, eller mængden af energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, jf. artikel 5, stk. 6, i direktiv 2012/27/EU
f)antallet af energisyn, der blev foretaget i årene X-3 og X-2. Herudover det samlede antal store virksomheder på deres område, der er omfattet af artikel 8, stk. 4, i direktiv 2012/27/EU, og antallet af energisyn, der blev foretaget i disse virksomheder i årene X-3 og X-2
g)den nationale primærenergifaktor for elektricitet
h)antallet af og etagearealet i nye og renoverede bygninger, der er næsten energineutrale, i årene X-2 og X-1, jf. artikel 9 i direktiv 2010/31/EU
i)internetlinket til det websted, hvor listen eller grænsefladen med leverandører af energitjenester, der er omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra c), i direktiv 2012/27/EU, findes.
BILAG VIII
EU-RAPPORT OM BÆREDYGTIG BIOENERGI
EU's rapport om bæredygtig bioenergi, der vedrører biomasseenergi, og som Kommissionen i henhold til artikel 29, stk. 2, litra d), vedtager hvert andet år sammen med rapporten om status over energiunionen, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a)de relative miljøfordele og -omkostninger ved forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og brændstoffer fra biomasse, virkningerne af Unionens importpolitikker i så henseende, virkningerne for forsyningssikkerheden og metoder til at opnå en afbalanceret tilgang mellem indenlandsk produktion og import
b)indvirkningen af biomasseproduktionen og -anvendelsen på bæredygtigheden i Unionen og i tredjelande, herunder indvirkningen på biodiversiteten
c)data om og analyse af, hvor meget biomasse der er til rådighed, og hvor meget der efterspørges nu og i fremtiden, herunder virkningerne af øget efterspørgsel efter biomasse for de sektorer, der anvender biomasse
d)den teknologiske udvikling, tilgængelighed og bæredygtighed for så vidt angår andelen af biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer opført i bilag IX til [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767], herunder en vurdering af virkningen af, at fødevarer og foder anvendes til biobrændstofproduktion, under behørig hensyntagen til affaldshierarkiprincipperne som fastsat i direktiv 2008/98/EF og princippet om kaskadeudnyttelse af biomasse under hensyntagen til de regionale og lokale økonomiske og teknologiske forhold, opretholdelse af det fornødne kulstoflager i jorden og jordbundens og økosystemernes kvalitet
e)oplysninger om og analyse af de tilgængelige videnskabelige forskningsresultater vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med samtlige produktionsveje, ledsaget af en vurdering af, om det er muligt at mindske den usikkerhedsmargen, der er påvist i den analyse, som ligger til grund for skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, og om de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, kan indregnes, og
f)for så vidt angår både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel, der forbruges inden for Unionen, oplysninger om nationale foranstaltninger, der er truffet for at overholde de kriterier for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767] til beskyttelse af jord, vand og luft.
Ved rapportering om besparelser i drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af biomasse anvender Kommissionen de mængder, der er indrapporteret af medlemsstaterne i overensstemmelse med del 1, litra b), i bilag IX, herunder de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen, som anført i bilag VIII til [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767]. Kommissionen offentliggør data om de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen. Kommissionen evaluerer desuden, hvorvidt og hvordan skønnet for besparelser i direkte emissioner ville ændres, hvis der ved anvendelse af substitutionsmetoden blev taget hensyn til biprodukter.
BILAG IX
FRIVILLIGE ORDNINGER, FOR HVILKE KOMMISSIONEN HAR VEDTAGET EN AFGØRELSE I HENHOLD TIL ARTIKEL 27, STK. 4, I [OMARBEJDNING AF DIREKTIV 2009/28/EF SOM FORESLÅET I COM(2016) 767]
Rapporten om frivillige ordninger, for hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 27, stk. 4, i [omarbejdning af direktiv 2009/28/EF som foreslået i COM(2016) 767], og som Kommissionen i henhold til artikel 29, stk. 2, litra e), vedtager hvert andet år sammen med rapporten om status over energiunionen, skal indeholde Kommissionens vurdering af mindst følgende:
a)kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed både i forhold til, hvad der fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i industrien
b)tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af metoder til påvisning og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt angår situationer med eller påstande om alvorlige ulovligheder fra ordningens medlemmers side
c)gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater samt adgangen til kontrolrapporter
d)inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag
e)ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under ordningen
f)markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råmaterialer og biobrændstoffer efter oprindelsesland og type samt antallet af deltagere
g)oplysninger om, hvor let og effektivt der kan iværksættes et system til sporing af dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, som ordningen opstiller over for medlemmet eller medlemmerne, idet et sådant system er tænkt som et middel til at forebygge svigagtig adfærd, især med henblik på opdagelse, behandling og opfølgning af formodet svig og andre uregelmæssigheder og, hvor det er relevant, antallet af opdagede tilfælde af svig eller uregelmæssigheder
h)mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med certificeringsorganer
i)kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer
j)reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer
k)fremgangsmåderne til at lette eller forbedre fremme af bedste praksis.
BILAG X
NATIONALE OPGØRELSESSYSTEMER
De oplysninger, der er omhandlet i artikel 30, omfatter følgende:
a)rapporterede data og metoder for aktiviteter og anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser for at sikre ensartethed i de rapporterede drivhusgasemissioner under Unionens emissionshandelsordning og i de nationale drivhusgasopgørelser
b)data indsamlet gennem rapporteringssystemerne om fluorholdige gasser inden for de forskellige sektorer, som er indført i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 517/2014 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser
c)emissioner, underliggende data og metodologier rapporteret af anlæg i henhold til forordning (EF) nr. 166/2006 med henblik på udarbejdelse af nationale drivhusgasopgørelser
d)data rapporteret i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008
e)data indsamlet via den geografiske sporing af landarealer inden for rammerne af EU's og medlemsstaternes eksisterende programmer og undersøgelser, herunder LUCAS-systemet til overvågning af arealanvendelse og Unionens jordobservations- og jordovervågningsprogram COPERNICUS.
BILAG XI
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Forordning (EU) nr. 525/2013
|
Nærværende forordning
|
|
Artikel 1
|
Artikel 1, stk. 1
|
|
Artikel 2
|
—
|
|
Artikel 3
|
—
|
|
Artikel 4
|
Artikel 14
|
|
Artikel 5
|
Artikel 30, stk. 1, 2 og 6, bilag X
|
|
Artikel 6
|
Artikel 30, stk. 3 og 6
|
|
Artikel 7
|
Artikel 23, stk. 2, 3, 5 og 6, bilag III
|
|
Artikel 8
|
Artikel 23, stk. 1, litra a), artikel 23, stk. 1, sidste afsnit, og stk. 6
|
|
Artikel 9
|
Artikel 30, stk. 4 og 5
|
|
Artikel 10
|
Artikel 33
|
|
Artikel 11
|
—
|
|
Artikel 12
|
Artikel 32
|
|
Artikel 13
|
Artikel 16, stk. 1, litra a), artikel 16, stk. 3 og 4, bilag IV
|
|
Artikel 14
|
Artikel 16, stk. 1, litra b), artikel 16, stk. 2, 3 og 4, bilag V
|
|
Artikel 15
|
Artikel 17, stk. 1, bilag VI, del 1
|
|
Artikel 16
|
Artikel 17, stk. 2, litra a), bilag VI, del 2
|
|
Artikel 17
|
Artikel 17, stk. 2, litra b), artikel 17, stk. 3 og 4, bilag VI, del 3
|
|
Artikel 18
|
Artikel 15, stk. 2, litra e), artikel 15, stk. 2, andet afsnit
|
|
Artikel 19
|
—
|
|
Artikel 20
|
—
|
|
Artikel 21
|
Artikel 25, stk. 1, litra c), artikel 25, stk. 4 og 7
|
|
Artikel 22
|
—
|
|
Artikel 23
|
Artikel 34, stk. 1, litra d), e), f), g) og h)
|
|
Artikel 24
|
Artikel 35
|
|
Artikel 25
|
—
|
|
Artikel 26
|
Artikel 37
|
|
Artikel 27
|
—
|
|
Artikel 28
|
Artikel 50
|
|
Artikel 29
|
—
|