EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 7.12.2016

COM(2016) 940 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

INVESTERING I EUROPAS UNGE

INVESTERING I EUROPAS UNGE

"Medlemsstat nr. 29 er lige nu ved at opstå inden for Den Europæiske Unions grænser. Det er den stat, hvor de arbejdsløse bor. En stat, hvor unge er blevet arbejdsløse; en stat, hvor vi ser de mennesker, der er blevet udstødt, sakke agterud og blive glemt. Det er mit håb, at denne 29. medlemsstat igen bliver en normal medlemsstat."

Jean-Claude Juncker,

Åbningstale til Europa-Parlamentets plenarforsamling, 15. juli 2014

"Selv om vi investerer i at forbedre vilkårene uden for EU, er vi også nødt til at foretage investeringer for at klare humanitære kriser herhjemme. Frem for alt er vi nødt til at investere i de unge. Jeg hverken kan eller vil acceptere, at Europa fortsat er et kontinent med ungdomsarbejdsløshed. Jeg hverken kan eller vil acceptere, at generation Y, de såkaldte "millennials", måske bliver den første generation i 70 år, som bliver fattigere end deres forældre. Det er naturligvis primært en opgave for de nationale regeringer. Men EU kan understøtte deres indsats."

Jean-Claude Juncker,

Tale om Unionens tilstand, 14. september 2016

Det europæiske projekt handler om at opbygge en bedre fremtid for Europas borgere. Det indebærer ligeledes, at der investeres i unge, at de får nye muligheder, og at de hjælpes med at udnytte disse muligheder. Det handler om at give unge den bedst mulige start i livet ved at investere i deres viden, færdigheder og erfaringer og hjælpe dem med at finde eller uddanne sig til deres første arbejde og give dem mulighed for at komme til orde. Denne investering i unge er grundlaget for et retfærdigt, åbent og demokratisk samfund, for social mobilitet og integration samt for varig vækst og beskæftigelse.

1. Der er et presserende behov for at investere i Europas unge

I løbet af de seneste år har situationen forbedret sig for unge i mange henseender: Ungdomsarbejdsløsheden er faldet fra 23,9 % i 2013 til 18,5 % i 2016 med et fald på over 10 % i løbet af blot sidste år. Andelen af elever, der dropper ud af uddannelse og erhvervsuddannelse tidligt, er faldet fra 17 % i 2002 til 11 % i 2015. Blandt de 32-34-årige steg gennemførelsesprocenten på videregående uddannelser fra 23,6 % i 2002 til 38,7 % i 2015.

Krisen har dog ramt den unge befolkningsgruppe hårdt og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed er fortsat en prioritet. Med over fire millioner unge arbejdsløse i EU er det de unge europæere, som har været hårdest ramt af den økonomiske krise, og mange befinder sig fortsat i en vanskelig situation. Ungdomsarbejdsløsheden i EU er stadig dobbelt så høj som den samlede arbejdsløshed og i nogle medlemsstater er den over 40 %. Disse tal viser ikke hele historien, idet mange unge ikke er registreret som arbejdsløse og ikke søger beskæftigelse på grund af en række faktorer, herunder familieforpligtelser eller sundhedsproblematikker, men også på grund af modløshed og manglende incitament til at lade sig registrere som arbejdsløs. I alt er omkring 6,6 mio. unge hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og for nogle har denne situation stået på i mange år.

Noget andet, der giver årsag til bekymring, er, at kvalitetsuddannelse endnu ikke er en realitet for alle studerende, og at en stor del af eleverne har ringe grundlæggende færdigheder. 11 % af de unge har forladt skolen for tidligt uden formelle kvalifikationer. Denne mangel på formelle kvalifikationer begrænser deres muligheder for at finde beskæftigelse. Omkring 60 % af disse "dropouts" er arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive. I gennemsnit er unge med indvandrerbaggrund (der tegner sig for en voksende andel af unge i de fleste EU-medlemsstater 1 ) mere tilbøjelige til at forlade skolen tidligt, og de udgør en større procentandel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse 2 . Ifølge de seneste tal fra PISA er andelen af elever med ringe færdigheder i naturfag og læsning stigende.
Inden for naturfag er andelen af elever med ringe færdigheder steget med fire procentpoint (fra 16,6 % i 2012 til 20,6 % i 2015, og inden for læsning er andelen steget med næsten to procentpoint (fra 17,8 % i 2012 til 19,7 % i 2015).
Andelen af elever med ringe færdigheder i matematik var endnu højere (22,2 % i 2015, hvilket er en lille stigning fra 22,1 % i 2012).
Dette er et stort problem, som understreger det presserende behov for at gennemgå de europæiske uddannelsessystemers resultater. Mere end 20 % af eleverne har problemer med at løse simple matematikopgaver. Mere end 16 % har problemer i naturfag og mere end 17 % har problemer med at læse 3 . Kun én ud af fire unge har oplyst at have opnået nogle digitale færdigheder gennem formel uddannelse. Elever, der kommer fra en svag socioøkonomisk baggrund, er overrepræsenteret i gruppen af elever med dårlige resultater, hvilket fører til en risiko for overførsel af fattigdom og social udstødelse fra den ene generation til den næste 4 .

På denne baggrund ser mange unge ikke fortrøstningsfuldt på fremtiden. 57 % af den unge generation mener, at unge er udelukket fra det økonomiske, sociale og demokratiske liv 5 . Samtidig er de unge ivrige efter at engagere sig og deltage i samfundet. De unges situation og fremtidsudsigter er ikke forenelige med EU's sociale markedsøkonomi og Kommissionens prioriterede målsætning om at fremme beskæftigelse, vækst og investeringer. Som fremhævet af Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i hans tale om Unionens tilstand er der en risiko for, at "millenials", generation Y, bliver den første generation i 70 år, der vil blive dårligere stillet end deres forældre. Dette hænger også sammen med de bredere økonomiske og demografiske forandringer i de europæiske samfund, hvordan rigdom og muligheder fordeles mellem generationerne, og med at krisen i de seneste år har forværret de mere dybtliggende tendenser.

Det er en kamp, som Europa skal vinde. En periode med arbejdsløshed tidligt i livet medfører personlige problemer og kan have en negativ indvirkning på en person hele livet. Vinde kampen mod ungdomsarbejdsløshed er et middel til at få flere unge ud i gode job. Det er en forudsætning for at sikre bæredygtig vækst og velstand. At tackle de unges situation på arbejdsmarkedet er også et spørgsmål om social retfærdighed og, i sidste instans, om troværdigheden af Europas sociale og økonomiske model.

Kommissionen foreslår en fornyet indsats for at støtte de unge. I Bratislavakøreplanen, vedtaget af EU's ledere af de 27 medlemsstater efter talen om Unionens tilstand, fastsættes det, at det er nødvendigt at skabe bedre muligheder for unge gennem yderligere EU-støtte til medlemsstaterne i bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og styrkelse af EU-programmer, der henvender sig til unge. I denne meddelelse fremsættes der forslag om tiltag til en mere effektiv investering i unge som en reaktion herpå. Målet er at hjælpe dem med at udnytte muligheder, blive godt integreret i samfundet og blive aktive borgere samt få et vellykket arbejdsliv. Dette initiativ handler om, hvordan EU og medlemsstaterne kan øge indsatsen for at tilbyde unge den støtte, uddannelse og de jobmuligheder, som de fortjener. Denne meddelelse er en del af en større pakke af tiltag, der skal forbedre de unges muligheder. Som led i denne pakke vil Kommissionen lancere det europæiske solidaritetskorps 6 og fremlægge en meddelelse om forbedring og modernisering af undervisningssektoren 7 .

2. EU-tiltag til fordel for unge

Hovedansvaret for politikker og foranstaltninger rettet mod unge ligger hos medlemsstaterne, også når det drejer sig om at forklare fordelene ved og støtten fra EU-tiltag. Medlemsstaterne har det primære ansvar for deres beskæftigelses-, uddannelses- og ungdomspolitikker, men Den Europæiske Union spiller en rolle med hensyn til at støtte medlemsstaternes indsats og har gjort det i mange år. Dette har navnlig været tilfældet for denne Kommission, med dens stærke fokus på ungdomsbeskæftigelse og navnlig fokus på oprettelsen af en ungdomsgaranti med fremrykningen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2015 og senest i 2016 med den nye dagsorden for færdigheder i Europa. Imidlertid er det alt for ofte ikke indlysende for dem, der får gavn af EU-tiltag, hvor støtten kom fra: Politikker og tiltag, der er blevet iværksat på EU-plan eller har modtaget finansiel støtte fra EU, opnår ofte bemærkelsesværdige resultater, men eftersom det er de nationale, regionale eller lokale myndigheder, som står for dem, er mange mennesker ikke bevidste om EU's rolle i disse foranstaltninger.

2.1. Håndtering af ungdomsarbejdsløshed

Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed er fortsat en topprioritet for EU. At fremme beskæftigelsen er et spørgsmål af fælles interesse for alle medlemsstater. Den Europæiske Union støtter medlemsstaterne gennem en række politikker og tiltag samt gennem finansielle midler til specifikke formål.

Som led i det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker tilbyder EU politisk rådgivning og vejledning 8 til medlemsstaterne med fremme af strukturreformer, der letter unges integration på arbejdsmarkedet. Vigtige fokusområder under det europæiske semester 2016 var aktive arbejdsmarkedspolitikker, tidligt skolefrafald, bedre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse for sårbare grupper, relevansen af ​uddannelse, der er rettet mod arbejdsmarkedets behov, arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser og målrettet støtte til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Den finansielle støtte fra EU's struktur- og investeringsfonde er blevet tilpasset disse politiske retningslinjer (se boks).

I de seneste år har udrulningen af ungdomsgarantien bidraget til en forbedring af situationen i marken. Ungdomsgarantien blev foreslået af Kommissionen og vedtaget via en henstilling fra Rådet af medlemsstaterne 10 i 2013. Det er en politisk forpligtelse til at give alle unge under 25 år et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold, senest fire måneder efter de er blevet arbejdsløse eller har forladt det formelle uddannelsessystem. Foruden andre centrale EU-instrumenter, såsom Den Europæiske Socialfond, blev et finansielt instrument til et specifikt formål - ungdomsbeskæftigelsesinitiativet - iværksat for at støtte gennemførelsen af ungdomsgarantien i de regioner i Europa, der er hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed. For at fremskynde gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets tiltag i marken stillede Kommissionen i begyndelsen af 2015 1 mia. EUR til rådighed på forhånd. I september 2016 foreslog den at styrke og udvide finansieringsrammen for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet indtil 2020, også i lyset af gennemførelsens første resultater.

2.2. Investering i færdigheder, kompetencer og integration på arbejdsmarkedet

Kvalifikationer og kompetencer er en central investering. I den videnbaserede økonomi er en bred vifte af færdigheder og kompetencer nødvendige 11 . At investere i dem bidrager til at lette overgangen til arbejde, forebygge ungdomsarbejdsløshed og understøtte innovation, konkurrenceevne og social retfærdighed. Uddannelsessystemerne skal nå bedre resultater, dvs. gode læringsresultater for alle elever, navnlig dem fra dårligt stillede baggrunde. Der skal navnlig lægges særlig vægt på at forbedre resultaterne ved at øge undervisningens effektivitet og kvalitet. Bedre undervisning er en central faktor for at øge både kvalitet og effektivitet.

Erhvervsuddannelsesordninger af høj kvalitet, der letter unges overgang til arbejdsmarkedet. Navnlig under krisen viste veludviklede erhvervsuddannelses- og lærlingeordninger sig at være en af de mest effektive måder at holde ungdomsarbejdsløsheden nede på eller forebygge den. Grunden til, at de var så vellykkede, er, at erhvervsuddannelse, læring på arbejdspladsen og navnlig lærepladser er særligt effektive til at bibringe færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet. Derfor har Kommissionen støttet en aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter med henblik på at forbedre kvaliteten i erhvervsuddannelsens tilbud og har fremmet udviklingen af partnerskaber mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet. Ved at fremlægge dokumentation og fremme gensidig læring på grundlag af fælles prioriteter støtter Kommissionen desuden medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre deres uddannelsessystemer.

2.3. Tilbud om muligheder på tværs af grænserne og øget inddragelse af unge

Lærings-, studie- og praktikophold i udlandet er en enestående erfaring og åbner nye horisonter. Europas økonomier er stærkt forbundne indbyrdes. At tilbyde unge mulighed for at udvide deres horisont hjælper dem til at blive mere selvstændige og selvsikre. Det er et middel til at tilegne sig nye færdigheder og viden, og det er en enestående erfaring, som bidrager med viden om, hvordan man håndterer mangfoldighed og fungerer i et andet miljø.

Programmet Erasmus+ tilbyder støtte til en bred vifte af unge, herunder studerende, elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne, frivillige og udveksling af unge. Mellem 2014 og 2020 vil Erasmus + få bevilliget et samlet budget på 14,8 mia. EUR. Det forventes at give støtte til mere end 4 mio. unge. Nye studier fremhæver programmets konkrete konsekvenser, navnlig for beskæftigelsesegnethed 13 . Studerende, der har været mobile, har kun halvt så stor risiko for at rammes af langtidsledighed efter afsluttet uddannelse sammenlignet med dem, der ikke har studeret eller været på praktikophold i udlandet. En ud af tre studerende, der er på praktikophold i udlandet med støtte fra Erasmus +, får et jobtilbud i den virksomhed, de arbejder for. Erasmus-praktikanter har desuden et større potentiale som iværksættere i sammenligning med dem, der bliver hjemme: Én ud af ti har startet deres egen virksomhed, og mere end tre ud af fire planlægger eller forestiller sig at starte egen virksomhed. Endelig har Erasmus-studerende bedre færdigheder inden for problemløsning, tilpasning, tolerance og tillid, end dem, der ikke rejser til udlandet. Disse færdigheder er højt værdsat af arbejdsgiverne, men er også meget vigtige sociale og civile aktiver.

I et åbent og demokratisk samfund er det afgørende, at folk allerede i en ung alder påtager sig ansvar som aktive borgere. Denne form for aktivt medborgerskab kræver, at de unge får mulighed for at deltage og blive hørt. For at deltage aktivt i samfundet har unge behov for at opleve, at det betyder noget, hvad de gør, og at de kan påvirke beslutninger, der er vigtige for dem. Kommissionen støtter gennemførelsen af EU-strategien for unge 14 i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne. Den har to overordnede mål: skabe flere og lige muligheder for unge inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet samt tilskynde unge til aktivt at deltage i samfundet. En central del af strategien er dets rådgivende deltagerelement: Takket være den "strukturerede dialog" er 170 000 unge fra hele Europa blevet mobiliseret for at få indflydelse på de politiske beslutningstagere om politikker, der vedrører dem.

3. Et fornyet tiltag til at investere i unge

Selv om der fortsat er økonomisk vækst og jobskabelse, er det ingen undskyldning for at hvile på laurbærrene. Krisens konsekvenser har været vidtrækkende og i mange dele af Europa er den udfordring, som år med massiv arbejdsløshed har medført, enorm. EU har en lang resultatliste med at tage initiativ til og fremme sådanne politikker og tiltag til støtte for unge. Nøglen til succes er en fælles indsats, der inddrager aktører på alle niveauer og navnlig de ansvarlige regeringsniveauer og arbejdsmarkedets parter. Kommissionen understreger, at det er nødvendigt at gøre fremskridt på følgende tre indsatsområder:

3.1. Bedre muligheder for adgang til beskæftigelse

Det europæiske semester er drivkraften bag reformerne på nationalt plan og præcis vejledning er blevet udstedt til flere medlemsstater. I den seneste årlige vækstundersøgelse, der igangsætter det europæiske semester 2017, fremhæver Kommissionen betydningen af at prioritere investering i menneskelig kapital, hvilket indebærer en forbedring af unges beskæftigelsesegnethed og investering i deres færdigheder og uddannelse.

En fuldstændig og holdbar gennemførelse i marken af ungdomsgarantien bør sikres i alle medlemsstater. Det vedvarende politiske engagement og den finansielle støtte til ungdomsgarantien gør en forskel, og det er afgørende at høste fordelene af det hidtil udførte arbejde. Den fulde gennemførelse er først sket for nylig i en række medlemsstater, da mange foranstaltninger har krævet omfattende reformer og brede partnerskaber, som i sig selv er nye og lovende måder at yde støtte på. 15 Efterhånden som situationen er i bedring i flere dele af Europa vil en central prioritet i mange medlemsstater være at sikre, at lavtuddannede unge får tilstrækkelig støtte. Dette kræver en bedre tilgængelighed af ungdomsgarantien og et mere effektivt opsøgende arbejde over for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som ikke er registreret på offentlige arbejdsformidlinger. En ydelse af ungdomsgarantien kræver også en styrkelse af samarbejdet mellem offentlige institutioner og med interessenter og forøget kapacitet hos partnere, navnlig de offentlige arbejdsformidlinger. Bedre mekanismer til at sikre, at unge modtager tilbud af høj kvalitet, bør indføres ved at fastsætte standarder for kvalitetskriterier. Tilvejebringelsen af lærepladser under ungdomsgarantien bør styrkes, eftersom de kun udgør 4,1 % af de muligheder, der er blevet benyttet hidtil.

De midler, der er til rådighed til gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, bør øges for at lette indførelsen af ungdomsgarantien i de regioner, som har det største behov. I forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme har Kommissionen foreslået at supplere ungdomsbeskæftigelsesinitiativets oprindelige tildeling med 1 mia. EUR for perioden 2017-2020. Der vil komme tilsvarende finansiering på 1 mia. EUR fra Den Europæiske Socialfond. Hvis den supplerende finansiering vedtages, forventes den at gøre det muligt for omkring
en million flere unge at nyde godt af støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

3.2. Bedre muligheder via uddannelse og erhvervsuddannelse

Kommissionen er fast besluttet på at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats med at reformere uddannelsessystemerne.
Kommissionen vil øge sin støtte til medlemsstaterne og i 2017 forelægge specifikke tiltag til modernisering af skoler og højere uddannelse, herunder en opdateret dagsorden for moderniseringen af videregående uddannelser,
et specifikt initiativ til sporing af færdiguddannede, en dagsorden for at støtte skoler og læreres udvikling, og en gennemgang af henstillingen om nøglekompetencer til livslang læring samt yderligere ledsageforanstaltninger til støtte for den digitale omstilling i uddannelse og forbedret adgang til digitale færdigheder og digital læring.

Kommissionen vil foreslå en kvalitetsramme for lærlingeuddannelser 16 , der fastsætter de grundlæggende principper for udformning og gennemførelse af lærlingeordninger på alle niveauer, med tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne anvendes i meget forskellige medlemsstaters systemer for at fremme kvaliteten og udbuddet, tiltrækningskraften og inklusionsgraden af lærlingeuddannelser og arbejdspladsbaseret læring i erhvervsuddannelserne. Kvalitetsrammen vil kunne understøtte kvaliteten af de lærlingeuddannelser, der støttes via EU's programmer (ungdomsgarantien, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, det europæiske solidaritetskorps, Erasmus + og Den Europæiske Socialfond).

Der vil i 2017 blive oprettet en efterspørgselsstyret støttetjeneste for lærlingeuddannelser, der tager udgangspunkt i den vellykkede model for benchlearning i offentlige arbejdsformidlinger, og som bistår landene med at indføre og reformere lærlingeordninger. Denne støttetjeneste skal også forbedre vidensdeling, samarbejde og peerlæring i forbindelse med lærlingeuddannelser ved at identificere gode praksisser og styrke gensidig læring. Der vil være særlig fokus på mobilisering af aktører med konkrete tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Erhvervsuddannelse og erhvervslæringsmobilitet gavner både deltageren og arbejdsgiveren. Undersøgelser 17 viser, at praktikpladser i over seks måneder giver den største merværdi med hensyn til forbedring af faglige, personlige og sociale færdigheder. Men i dag er de fleste praktikophold i en anden medlemsstat for en kort periode (72 % i mindre end en måned og 21 % mellem en og tre måneder). Som svar på Europa-Parlamentets opfordringer om at øge lærlingemobilitets kvalitet og tiltrækningskraft vil Kommissionen foreslå det nye "Erasmus Pro" med mobilitetsaktivitet af særlig lang varighed (6-12 måneder) inden for det eksisterende Erasmus+-program til støtte for praktikophold i udlandet. Et stærkt understøttende rammeprogram, der omfatter en grundig forberedelse, struktureret gennemførelse og passende opfølgning, vil sikre mobilitetsperiodens virkning og kvalitet. Et tæt samarbejde med arbejdsgivere og andre interessenter i den europæiske alliance for lærlingeuddannelser og ungdomspagten 18 samt stærke partnerskaber med udbydere af erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedets parter, formidlende organer og offentlige arbejdsformidlinger for at nå ud til lokale arbejdsgivere vil sikre en større gruppe af virksomheder, der er rede til at være vært for mobile elever på erhvervsuddannelser, navnlig lærlinge.

3.3. Bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og deltagelse

I forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme
har Kommissionen foreslået at sætte yderligere skub i læringsmobilitet gennem en betydelig stigning på 200 mio. EUR i budgettet for Erasmus + indtil 2020.

Kommissionen opretter et europæisk solidaritetskorps, der vil styrke grundlaget for solidaritetsarbejde i Europa. Det vil forbinde entusiastiske og engagerede unge, som arbejder på et fælles solidaritetsprojekt. Det vil tilbyde en inspirerende og udviklende erfaring for unge, der ønsker at hjælpe, lære og udvikle sig, samtidig med at de høster værdifulde erfaringer. Det vil give en udvidet grundlag for at give støtte til de organisationer rundt omkring i Europa, der skaber solidaritetsmuligheder for unge. Det vil opfylde behovene i sårbare lokalsamfund, i offentlige nationale og lokale strukturer på en lang række områder, såsom at yde mad og logi til hjemløse, rengøring af skove, støtte til katastroferamte regioner eller hjælp til integration af flygtninge.

For at styrke unges aktive medborgerskab vil Kommissionen udarbejde en revision af den europæiske strategi for unge for perioden efter 2018. Der vil i løbet af 2017 blive foretaget brede høringer af unge og de vigtigste interessenter for at drøfte, hvilken strategi der bør fokuseres på i fremtiden. Et centralt spørgsmål er, hvordan man kan skabe flere og bedre muligheder for unge til at deltage aktivt i det politiske liv og de demokratiske processer. Kommissionen vil videreudvikle og styrke sine instrumenter for dialog og udveksling blandt unge (f.eks. initiativet én million, projektet "En ny fortælling om Europa" og den strukturerede dialog).

Mobilitet blandt unge er afgørende for at øge den europæiske bevidsthed og identitet. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets forslag og i anledning af 30-års jubilæet for Erasmus-programmet i 2017 vil Kommissionen støtte multimodal mobilitet for unge, der er involveret i et uddannelsesprojekt. Dette skaber nye muligheder for, at de unge generationer kan få kontakt med Europa og gøre deres egne erfaringer.

4. Konklusion

Denne meddelelse "Investering i Europas unge" fremsætter konkrete EU-tiltag, der sigter mod at hjælpe unge med at få de job, den uddannelse og de uddannelsesmuligheder, de fortjener. Udfordringerne er enorme. De er fælles for alle medlemsstater.

Kun et bredt partnerskab og et fælles engagement mellem EU og medlemsstaterne kan skabe de gennemgribende ændringer, som den nuværende situation kræver. Dette er også princippet bag kravet i Bratislavaerklæringen, som blev vedtaget af EU's ledere af de 27 medlemsstater.

Kommissionen er fast besluttet på at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om at øge støtten til investering i unge i hele Europa på baggrund af de resultater, der er opnået i de seneste år. Den vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og aktører på alle niveauer med at bistå landene i deres bestræbelser. Den ser ligeledes frem til, at Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2016 vil give fremdrift til, at der opnås enighed om en række ambitiøse initiativer på de tre indsatsområder, der skitseres ovenfor.

(1)

Unge født i udlandet og indfødte med udenlandsk født forælder udgjorde i 2014 20 % af de 15-29-årige i EU, Eurostat, 2014. Mere end fire ud af fem (83 %) af førstegangsasylansøgere i EU-28 i 2015 var under 35 år gamle.

(2)

Næsten en fjerdedel af tredjelandsstatsborgere i aldersgruppen 18-24 år forlader skolesystemet tidligt, sammenlignet med omkring 10 % af de unge, der bor i deres statsborgerskabsland. Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, er højere blandt tredjelandsstatsborgere i alderen 20-34 (32,7 %) i forhold til nationale statsborgere (18,0 %), og situationen er særlig alvorlig for kvinder (43,0 %).

(3)

OECD's PISA-undersøgelse måler regelmæssigt de grundlæggende færdigheder hos de 15-årige elever.

(4)

For oplysninger om sammenhængen mellem lave uddannelsesmæssige resultater og socioøkonomisk status: Education and Training Monitor 2015.

(5)

Eurobarometer-undersøgelse "European Youth in 2016", se: http://www.europarl.europa.eu/atyourservice/en/20160504PVL00110/European-youth-in-2016

(6)

COM(2016)942 final.

(7)

COM(2016)941 final.

(8)

Disse retningslinjer er givet i form af landespecifikke henstillinger. De udstedes gennem politisk koordination på EU-plan inden for områderne skatte-, økonomi- og beskæftigelsespolitikker, det "europæiske semester".

(9)

http://www.eib.org/projects/priorities/investing-for-youth/index.htm

(10)

Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (2013/C 120/01).

(11)

Dette gælder for grundlæggende færdigheder (såsom læsning og matematik), nøglekompetencer (såsom digitale kompetencer, iværksætterfærdigheder og fremmedsprog) samt ikke-kognitive færdigheder (såsom teamwork og kritisk tænkning).

(12)

COM(2016) 381 final.

(13)

Aspektet beskæftigelsesegnethed er blevet behandlet i forskellige undersøgelser, f.eks.:

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

https://www.agence-erasmus.fr/docs/2431_observatoire-n2.pdf

https://www.agence-erasmus.fr/docs/20140425_rapport-final_etude-impact-de-web.pdf

(14)

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018), (2009/C 311/01).

(15)

COM(2016)646 final.

(16)

Bygges på en udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse om "A Shared Vision for Quality and Effective Apprenticeships and Work-based Learning", der blev vedtaget den 2. december 2016.

(17)

http://www.pedz.uni-mannheim.de/daten/edz-b/gdbk/07/analysis_leonardo_study_en.pdf

(18)

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=2387