EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 25.5.2016

COM(2016) 288 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Onlineplatforme og det digitale indre marked
Muligheder og udfordringer for Europa

{SWD(2016) 172 final}

1.     Indledning

Onlineplatforme har i løbet af de sidste to årtier drastisk forandret den digitale økonomi og giver mange fordele i dagens digitale samfund. De spiller en fremtrædende rolle i skabelsen af "digital værdi", som understøtter fremtidens økonomiske vækst i EU og derfor er af stor betydning for et velfungerende digitalt indre marked.

I sin meddelelse om en strategi for et digitalt indre marked 1 forpligtede Kommissionen sig til at iværksætte en omfattende vurdering af den rolle, som platforme, bl.a. inden for deleøkonomien, og onlinemellemled spiller. Efterfølgende har Kommissionen gennemført en række workshops og undersøgelser 2 og en bred offentlig høring, der resulterede i et stort antal svar.

Denne meddelelse har to formål:

1.At skitsere de vigtigste emner, som blev fremhævet i vurderingen af onlineplatforme.

2.At fremlægge Kommissionens holdning til både de innovationsmuligheder og de reguleringsmæssige udfordringer, som onlineplatforme medfører, og at fastlægge Kommissionens tilgang til at støtte deres videre udvikling i EU.

Denne meddelelse ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene og af en sammenfattende rapport om resultaterne af den offentlige høring, som indeholder yderligere analyser og dokumentation til støtte for de forslag, der følger nedenfor 3 .

2. Onlineplatformes voksende betydning i den digitale økonomi

Onlineplatforme antager forskellige former og størrelser og udvikler sig fortsat i et tempo, som ikke er set i nogen anden økonomisk sektor. I øjeblikket omfatter de en bred vifte af aktiviteter, herunder 4 onlineannonceringsplatforme, markedspladser, søgemaskiner, sociale medier og salg af kreativt indhold, distributionsplatforme til applikationer, betalingssystemer og platforme til deleøkonomien.

Onlineplatforme har nogle vigtige og specifikke karakteristika til fælles. Navnlig:

-deres evne til at skabe og udvikle nye markeder, udfordre de traditionelle markeder og tilrettelægge nye former for deltagelsesbaserede aktiviteter eller forretningsdrift baseret på indsamling, bearbejdning og tilpasning af store mængder data

-de er aktive i flersidede markeder, men med varierende grad af kontrol over den direkte interaktion mellem brugergrupper

-de drager fordel af "netværksvirkninger", så tjenesteydelsens værdi normalt øges med antallet af brugere

-de er ofte afhængige af informations- og kommunikationsteknologi for omgående og uhindret at nå deres brugere

-de spiller en nøglerolle i digital værdiskabelse, navnlig ved at indfange store værdier (herunder gennem akkumulering af data), fremme nye erhvervsaktiviteter og skabe nye strategiske afhængighedsforhold.

Disse aspekter af onlineplatforme har skabt en række vigtige fordele for den digitale økonomi og det digitale samfund. Onlineplatforme fremmer effektivitetsgevinster og virker som en magnet for datadrevet innovation 5 . De øger forbrugernes valgmuligheder, så de bidrager til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne og øger forbrugernes velfærd.

Onlineplatforme har også potentiale til at styrke borgernes deltagelse i samfundet og demokratiet, da de letter adgangen til information, navnlig for de yngre generationer 6 og på tværs af grænserne 7 .

Imidlertid afføder den digitale økonomis stadig større betydning sammen med platformøkosystemernes mangfoldighed og hurtigt skiftende karakter også anledning til nye politiske og reguleringsmæssige udfordringer. Denne meddelelse omhandler både innovations- og vækstdimensionen og eventuelle reguleringsmæssige udfordringer.

3. Det rette miljø til at tiltrække, fastholde og fremavle nye onlineplatformsinnovatorer

En række internationalt konkurrencedygtige platforme stammer fra EU, f.eks. Skyscanner og BlaBlaCar. Samlet udgør EU's andel af den samlede markedskapitalisering for de største onlineplatforme på nuværende tidspunkt dog kun 4 %. Langt størstedelen af platformene stammer fra USA og Asien 8 .

Platformsøkonomien giver væsentlige muligheder for EU's nyetablerede virksomheder såvel som for veletablerede markedsaktører til at udvikle nye forretningsmodeller, varer og tjenesteydelser. I EU findes et blomstrende miljø for nyetablerede virksomheder
med dynamiske iværksættere, der går efter nye muligheder inden for blandt andet deleøkonomien, energi, sundhed, bankvæsen og kreativt indhold. Det illustreres af, at applikationer udviklet af europæiske udviklere står for 30 % af den globale omsætning, der skabes af de førende platforme til distribution af applikationer 9 .

For at bevare, udvikle og fremme etableringen af nye onlineplatforme i Europa er det afgørende, at der skabes det rigtige miljø og de rigtige rammebetingelser.

Dette indebærer først og fremmest, at der skabes et velfungerende digitalt indre marked, og at der nedbrydes hindringer for virksomhedernes indtræden og hurtige opskalering på det europæiske marked, så de ikke flytter væk. Den kommende europæiske dagsorden for deleøkonomien vil med henblik herpå indeholde vejledning om den gældende EU-lovgivning, ligesom den vil indeholde henstillinger til medlemsstaterne med det formål at støtte en afbalanceret udvikling af deleøkonomien.

I den nyligt vedtagne strategi for digitalisering af EU's industri 10 peges der på en række foranstaltninger, som medvirker til at fremme disse ambitioner. De omfatter investeringer i data- og computerinfrastruktur i verdensklasse til videnskab og innovation med en anslået investering på 50 mia. EUR offentlige og private midler til opgradering af Europas digitale innovationskapacitet. Pakken indeholder også foranstaltninger til en strømlinet tilgang til standardisering, der sigter mod at fremme den nødvendige interoperabilitet på tværs af grænser og sektorer.

En række igangværende initiativer på forskningsområdet og andre specifikke finansieringsforanstaltninger har allerede til formål at støtte fremvæksten af innovative platformbaserede økosystemer. De omfatter levering af højhastighedsadgang til internettet i hele EU 11 og støtte til åbne serviceplatforme 12 . I den forbindelse finder Kommissionen, at der er behov for at indlede overvejelser om, hvordan fremtidens internet udformes som et stærkt, åbent, brugerorienteret, interoperabelt platformsøkosystem, navnlig med støtte fra Horisont 2020 13 .

Endelig ydes der gennem projekter som Startup Europe-initiativet 14 rådgivning og finansiering, hvorved mulighederne for nyetablerede virksomheder for at eksperimentere og opskalere fremmes.

Samlet set avler onlineplatforme digital værdiskabelse, der vil skabe økonomisk vækst på det digitale indre marked. Fordi konkurrencedygtige EU-baserede platforme er så vigtige, er det både en økonomisk og en strategisk nødvendighed for EU at fremme og støtte udviklingen af dem.

4. Velafstemte rammer for regulering af onlineplatforme i det digitale indre marked

De rette lovgivningsmæssige rammer for den digitale økonomi skal kunne bidrage til at fremme bæredygtig udvikling og opskalering af platformsforretningsmodellen i Europa.

For det første, hvis Europa skal høste det fulde udbytte af platformsøkonomien og stimulere Europas nyetablerede platformsvirksomheders vækst, kan der naturligvis ikke være 28 forskellige regelsæt for onlineplatforme i et indre marked. Forskellige nationale og endog lokale regler for onlineplatforme skaber usikkerhed for de økonomiske aktører, begrænser adgangen til digitale tjenester og skaber forvirring for brugerne og virksomhederne. Harmoniserede EU-regler, såsom den nyligt vedtagne generelle forordning om databeskyttelse 15 og direktivet om net- og informationssikkerhed 16 , er vigtige for at fremme vækst og hurtig opskalering af innovative platforme.

For det andet er onlineplatforme underlagt EU's eksisterende regler inden for områder som konkurrence, forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af personoplysninger og rettigheder i det indre marked. Det er afgørende, at alle – også platforme – overholder disse regler for at sikre, at der kan være loyal konkurrence mellem alle aktører. Det vil virke tillidsskabende for både virksomheder og borgere, så de med sindsro kan benytte onlineplatforme.

Det er afgørende, at der sker en effektiv håndhævelse. Platformes grænseoverskridende natur indebærer, at håndhævelse kræver et godt samarbejde mellem relevante myndigheder, som det planlægges i reformen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde 17 og som fastlagt i den generelle forordning om databeskyttelse. Det vil også være af afgørende vigtighed, at de offentlige myndigheder har evne til at reagere effektivt på en ny og muligvis disruptiv udvikling med hensyn til markeder, teknologi og forretningsmodeller. Dette kunne medføre investering i ny teknologi til støtte for offentlige tiltag, herunder analyse af big data, med henblik på at indsamle mere detaljerede oplysninger om onlineplatformsøkosystemer 18 som en del af bredere foranstaltninger til støtte for en datadrevet offentlig sektor 19 . Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og platforme undersøge nærmere, hvordan disse mål bedst nås.

For det tredje nødvendiggør behovet for at støtte platformes innovationsfremmende rolle, at alle fremtidige foranstaltninger om regulering, der stilles forslag om på EU-plan, alene omhandler klart afgrænsede problemer vedrørende en bestemt type onlineplatforme eller en bestemt type onlineplatformsaktivitet i overensstemmelse med principperne om bedre regulering. En sådan problemdrevet tilgang bør begynde med en evaluering af, hvorvidt de eksisterende rammer fortsat er hensigtsmæssige. Deleøkonomien er et godt eksempel på, at regler, der er udformet med udgangspunkt i traditionel og ofte lokal levering af tjenesteydelser, kan udgøre en hindring for onlineplatformes forretningsmodeller. Dette emne vil blive behandlet i Kommissionens kommende meddelelse om deleøkonomien.

Endelig kan principbaserede 20 , selvregulerende/samregulerende foranstaltninger, herunder branchespecifikke redskaber til at sikre opfyldelse af retlige krav og passende overvågningsmekanismer, spille en rolle. Sådanne foranstaltninger kan, hvis de understøttes af passende overvågningsmekanismer, ramme den rette balance mellem forudsigelighed, fleksibilitet, effektivitet og behovet for at udvikle fremtidssikrede løsninger.

Som hovedregel vil Kommissionen ved stillingtagen til emner vedrørende onlineplatforme tage hensyn til følgende principper:

-lige vilkår for sammenlignelige digitale tjenester

-onlineplatforme skal udvise ansvarlig adfærd for at beskytte grundlæggende værdier

-gennemsigtighed og fair behandling for at fastholde brugernes tillid og sikre innovation

-åbne og ikkediskriminerende markeder i en datadrevet økonomi.

Det følgende afsnit viser, hvordan Kommissionen agter at omsætte disse principper til politik.

5. Gennemførelse af de vigtigste principper for udvikling af platforme i EU

I)Lige vilkår for sammenlignelige digitale tjenester

Konkurrence fra forretningsmodeller baseret på onlineplatforme giver traditionelle markedsdeltagere incitament til at innovere og forbedre sig. Mange onlineplatforme har anfægtet konventionelle forretningsmodeller og tilbyder tjenester, som brugerne i stigende grad ser som substitutter for tjenester, der tilbydes på konventionel vis. Udbydere af "over the top"-onlinekommunikationstjenester er et eksempel herpå, da de i stigende grad konkurrerer med traditionelle udbydere af telekommunikationstjenester 24 . På trods heraf er disse nye tjenester ikke underlagt samme regler som de traditionelle telekommunikationstjenester.

Hvad der anses for en sammenlignelig tjeneste kan afhænge af den samfundspolitiske kontekst. Til visse formål (f.eks. sikkerhed og bevarelse af kommunikationshemmeligheden) kan det være nødvendigt at tage alle tjenester, der letter interaktiv kommunikation mellem deres brugere, i betragtning; i andre sammenhænge kan slutbrugere opfatte garantier, såsom kvaliteten af servicegarantier eller trådløs forbindelse mellem forskellige tjenesteudbydere, på samme måde, som de opfatter offentlige ressourcer såsom telefonnumre.

Det overordnede princip på det digitale indre marked bør være at skabe lige konkurrencevilkår, når det er relevant. For at skabe lige konkurrencevilkår kan der være behov for at forenkle, modernisere og lette den eksisterende lovgivning. I forbindelse med disse moderniseringstiltag bør det undgås, at nye såvel som traditionelle forretningsmodeller pålægges uforholdsmæssige byrder.

II)Onlineplatforme bør handle ansvarligt

Platforme indtager i stigende grad en central rolle med hensyn til adgang til oplysninger og indhold. Denne rolle medfører nødvendigvis et større ansvar.

Den nuværende ansvarsordning for mellemliggende tjenesteydere, som fastsat i e-handelsdirektivet, blev udformet på et tidspunkt, hvor onlineplatforme ikke havde den karakter og det omfang, de har i dag. Den skabte imidlertid et teknologineutralt regelsæt, der har gjort det væsentligt lettere for platformene at opskalere. Dette skyldes til dels harmoniseringen af undtagelsen af visse typer af onlineplatforme for ansvar for ulovligt indhold og aktiviteter, som de hverken har kontrol med eller viden om 29 . Selv om der blev gjort opmærksom på visse betænkeligheder med hensyn til spørgsmålet om ansvar, viste høringen, at der var bred støtte til de eksisterende principper i e-handelsdirektivet 30 .

Kommissionen vil på denne baggrund bevare en afbalanceret og forudsigelig ansvarsordning for onlineplatforme. Dette er af afgørende betydning for den videre udvikling af den digitale økonomi i EU og for at frigøre investeringer i platformøkosystemer. Samtidig blev der påpeget en række specifikke forhold vedrørende ulovligt og skadeligt indhold, og der er blevet gjort opmærksom på onlineaktiviteter, som der bør tages hånd om, for at gøre Kommissionens tilgang holdbar

Et første forhold vedrører udbredelsen på onlinevideodelingsplatforme af indhold, der er skadeligt for mindreårige, og hadefulde udtalelser. Børn bliver i stigende grad udsat for skadeligt indhold gennem videodelingsplatforme 31 , og tilskyndelse til vold eller had gennem audiovisuelt materiale på nettet er et særligt påtrængende problem. Kommissionen tager hånd om dette gennem sektorspecifik lovgivning, der indgår som en del af ændringen af direktivet om audiovisuelle medietjenester.

Et andet forhold vedrører fordelingen af indtægter for brug af ophavsretsbeskyttet indhold. Der er opstået nye former for distribution af online-indhold op, som kan gøre ophavsretsbeskyttet indhold, der uploades af slutbrugere, bredt tilgængeligt. Disse tjenester tiltrækker et stadigt større publikum og har økonomisk fordel af indholdsdistributionen, men der er voksende bekymring for, om den værdi, der skabes af nogle af disse nye former for distribution af online-indhold, fordeles rimeligt mellem distributører og rettighedshavere. Kommissionen har til hensigt at tage hånd om dette problem gennem sektorspecifik lovgivning på ophavsretsområdet. Kommissionen vil også søge at behandle spørgsmålet om rimeligt vederlag til ophavsmænd, når de indgår i forbindelse med andre parter, der benytter deres indhold, herunder onlineplatforme 32 . I forbindelse med evalueringen og moderniseringen af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder vil Kommissionen vurdere, hvilken rolle formidlere kan spille for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder i relation til varemærkeforfalskede varer, og overveje at ændre det relevante retsgrundlag for håndhævelse. Kommissionen vil også fortsat samarbejde med platforme om at udforme og anvende frivillige samarbejdsmekanismer, der har til formål at fratage dem, der begår erhvervsmæssige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, de indtægter, der stammer fra deres ulovlige aktiviteter, i overensstemmelse med en "følg pengene"-tilgang. 

Et tredje forhold vedrører vigtige områder såsom tilskyndelse til terrorisme, seksuelt misbrug af børn og hadefuld tale, hvor alle typer af onlineplatforme skal tilskyndes til mere effektive frivillige tiltag til at begrænse eksponeringen for ulovligt eller skadeligt indhold. Erhvervslivet har allerede taget mange prisværdige initiativer i den henseende. Som vigtige eksempler på at flere forskellige interessenter samarbejder om at finde fælles løsninger til frivilligt at opdage og bekæmpe ulovligt eller skadeligt onlinemateriale kan nævnes dialogen med IT-virksomheder om at udforme en adfærdskodeks om ulovlig hadefuld tale på nettet, EU's internetforum om indhold relateret til terrorisme og CEO-koalitionen for at gøre internettet til et bedre sted for børn. Da onlineplatforme fortsat opskaleres og udvides ind i nye sektorer, skal disse bestræbelser fortsættes og udvikles i hele EU for at styrke platformenes positive rolle i samfundet.

Et fjerde forhold blev bragt frem i den offentlige høring af en række onlineplatforme, der var bekymrede for, at indførelsen af frivillige foranstaltninger ville indebære, at de som mellemled ikke længere ville være fritaget for ansvar i henhold til direktivet om e-handel. Det er derfor vigtigt, at onlineplatformene får større klarhed om fritagelsen for ansvar for mellemled i henhold til e-handelsdirektivet, så de får mulighed for at træffe mere effektive selvregulerende foranstaltninger.

Endelig er det nødvendigt at overvåge eksisterende anmeldelses- og fjernelsesprocedurer for at sikre sammenhængen og effektiviteten af ordningen for ansvar for mellemled. Kommissionen vil, inden det overvejes at iværksætte et initiativ, først vurdere resultaterne af igangværende reformer, såsom revisionen af direktivet om audiovisuelle medietjenester, revisionen af ophavsretslovgivningen og frivillige initiativer såsom EU's internetforum.

III)Fair forhold, øget gensidig tillid og gennemsigtighed

-Information styrker borgernes og forbrugernes stilling

Adgang til data befordrer markedets effektivitet og innovation, men kan også bidrage til at redde liv, forbedre uddannelserne, de offentlige tjenesteydelser og politikudviklingen. Fremtidens internet kan ikke blive en succes, med mindre brugerne har tillid til onlineplatforme, og med mindre onlineplatformene overholder al gældende lovgivning og tager hensyn til forbrugeres og andre brugeres legitime interesser 35 . Den nyligt vedtagne revision af EU's bestemmelser om adgang til og behandling af personoplysninger omfatter allerede vigtige bestemmelser, der har til formål bedre at kunne oplyse og beskytte brugere med hensyn til indsamling af personoplysninger, navnlig kravet om udtrykkeligt samtykke og etablering af nye principper som f.eks. "databeskyttelse gennem indstillinger" og "indbygget databeskyttelse".

Store dele af befolkningen er imidlertid fortsat bekymrede over dataindsamling og mener, at der er behov for større gennemsigtighed. Onlineplatformene er nødt til at reagere på disse bekymringer ved mere effektivt i overensstemmelse med EU's regler for databeskyttelse 36 at oplyse brugerne om, hvilke personoplysninger der indsamles, og hvordan de deles og anvendes . Mere generelt handler dette også om de måder, hvorpå brugerne identificerer sig for at få adgang til onlineplatforme og -tjenester. Det er bredt anerkendt, at det både er besværligt og udgør en sikkerhedsrisiko at skulle anvende en lang række kombinationer af brugernavne og adgangskoder. Imidlertid indebærer den udbredte praksis med at anvende ens platformprofil til at få adgang til en række websteder og tjenester ofte, at der sker ugennemsigtige udvekslinger og dannes indbyrdes forbindelser mellem personoplysninger på forskellige onlineplatforme og websteder. For at afhjælpe dette problem bør forbrugerne med henblik på at holde identifikationsprocedurerne enkle og sikre kunne vælge de ID-papirer, som de ønsker at identificere eller autentificere sig med. Navnlig bør onlineplatforme acceptere ID-papirer, der er udstedt eller anerkendt af nationale offentlige myndigheder, såsom elektroniske eller mobile ID-papirer, nationale ID-kort eller hævekort.

Øget gennemsigtighed er også nødvendig, for at brugerne kan forstå, hvordan de oplysninger, de præsenteres for, er filtrerede, udformede eller personligt tilpassede, navnlig når disse oplysninger danner grundlag for beslutninger om køb eller påvirker deres deltagelse i samfundslivet eller i det demokratiske liv. Det bidrager til velfungerende markeder og forbrugernes velfærd, hvis forbrugerne informeres fyldestgørende om de produkter, som de ser eller forbruger online.

Onlinevurderinger og -anmeldelser af varer og tjenesteydelser er nyttige og styrker forbrugernes position, men de skal være troværdige og fri for nogen form for forudindtagethed eller manipulation. Et godt eksempel er falske anmeldelser, hvor tab af tillid kan underminere forretningsmodellen for selve platformen, men også medføre et mere omfattende tillidstab, som det er kommet til udtryk i mange svar på den offentlige høring 37 .

Endelig stilles der i EU's nuværende forbruger- og markedsføringslovgivning allerede krav om, at onlineplatforme skal være gennemsigtige, og at de ikke må vildlede forbrugerne, f.eks. hvad angår sponsorerede søgeresultater og onlinevurderings- og anmeldelsessystemer. Det vil skabe mere tillid, gennemsigtighed og fair forhold, hvis håndhævelsen af denne lovgivning forbedres, og hvis lovgivningen i højere grad overholdes.

-Et fair og innovationsfremmende erhvervsklima

Da onlineplatforme spiller en voksende rolle i økonomien, kan betingelserne for adgang til onlineplatforme udgøre en vigtig faktor for online- og offlinevirksomheder. For SMV'er og mikrovirksomheder udgør nogle onlineplatforme vigtige og undertiden det vigtigste adgangspunkt til visse markeder og data. Onlineplatforme har på deres side en stor interesse i at have et holdbart og positivt forhold til deres erhvervskunder, som deres værdiskabelse afhænger af.

I den offentlige høring fremhævede visse interessenter en række betænkeligheder ved onlineplatformes påståede illoyale handelspraksis. Blandt de oftest nævnte påståede problemer kan nævnes følgende:

1.Platforme, der påtvinger urimelige vilkår og betingelser, navnlig med hensyn til adgangen til vigtige brugerbaser eller databaser

2.Platforme, der nægter at give markedsadgang eller ensidigt ændrer betingelserne for markedsadgang, herunder adgang til vigtige forretningsoplysninger

3.Den dobbelte rolle, som platforme spiller, når de både formidler markedsadgang og konkurrerer med leverandører, hvilket kan føre til platforme, der i urimelig grad fremmer deres egne tjenester til ulempe for disse leverandører

4.Urimelige "paritetsklausuler" med skadelige virkninger for forbrugerne og

5.Manglende gennemsigtighed – navnlig om platformstakster, anvendelse af data og søgeresultater – som kan skade leverandørernes forretningsaktiviteter.

Et væsentligt antal forretningsdrivende respondenter i den offentlige høring fremhævede de potentielt negative konsekvenser af disse påståede urimelige handelspraksisser og mente, at det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger i form af en blanding af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger 41 .

Endelig viste høringen også, at der er et potentielt behov for at undersøge spørgsmål vedrørende ejerskab og anvendelse af samt adgang til data. Dette er nødvendigt for at sikre et mere hensigtsmæssigt og afbalanceret kontraktforhold mellem tjenesteudbydere og erhvervsbrugere, hvilket er vigtigt for at få gang i investeringerne.

Konkurrencereglerne og bestemmelserne om det indre marked bør betragtes som komplementære politikker, som har en vigtig rolle at spille for at sikre, at det digitale indre marked fungerer effektivt med hensyn til onlineplatforme.

Konkurrencelovgivningen behandler spørgsmål om konkurrence mellem markedsaktører og skaber dermed større valgmuligheder for forbrugerne med lavere priser og maksimering af innovationsmulighederne til følge. EU's konkurrencepolitik bygger på faste principper, men dens værktøjer er fleksible og kan anvendes effektivt under hensyntagen forskellige markeders særpræg, herunder onlineplatforme.

Det er et spørgsmål, om der, udover konkurrencereglerne, er behov for en indsats på EU-plan for at sikre fair B2B-forbindelser. Der er brug for flere oplysninger om forholdet mellem platforme og deres leverandører eller partnere for at vurdere og kortlægge arten og omfanget af problemer, som kan skade disse leverandørers forretningsaktiviteter, navnlig hvor dette kan indvirke negativt på innovationen. Hvis hele SMV-økosystemers forretningsmodeller er afhængige af adgang til et lille antal onlineplatforme, eller hvis platforme har adgang til datasæt af hidtil uset omfang, kan der opstå nye asymmetrier. I sådanne situationer kan nogle leverandører til platforme blive uforholdsmæssigt udsat for potentielt urimelige handelsmetoder, også selv om der ikke er etableret en dominerende platform.

IV)Åbne og ikkediskriminerende markeder til fremme af en datadrevet økonomi

I et velfungerende digitalt indre marked er det en fordel, at brugerne kan skifte platforme så nemt som muligt. Brugeres beslutning om at blive på en onlineplatform og dele data bør være et frit valg, der hænger sammen med kvaliteten af den ydede tjeneste, og ikke skyldes hindringer for at skifte til en anden platform, herunder overførsel af data. Dette punkt blev tydeligt understreget i Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2013 44 og modtog kraftig støtte i den offentlige høring. Den offentlige hørings respondenter foreslår bl.a. at udvikle fælles standarder for dataoverførsler og går ind for, at der generelt er mulighed for at flytte eller overføre ubehandlede personoplysninger og ikke-personoplysninger. Erhvervsbrugere opfatter dette som vigtigt, fordi de lagrer og behandler personoplysninger om kunder og ansatte, men de håndterer også store mængder ikke-personoplysninger, som er afgørende vigtige for forretningskontinuiteten.

Fra de offentlige myndigheders synspunkt er det vigtigt at fremme muligheden for at skifte leverandør og reducere omkostningerne derved. Dataportabilitet, udvikling af standarder og interoperabilitet – herunder via åbne API-baserede økosystemer – udgør en væsentlig forudsætning for den frie bevægelighed for data i et digitalt indre marked. Mere generelt kan API'er gøre det muligt for mindre virksomheder at anvende og genanvende forretningsdata. I den forbindelse bidrager velfungerende adgang til forretningsoplysninger via brugervenlige og skræddersyede API'er til at oprette og udvide økosystemer med nye og innovative produkter ved hjælp af data, der allerede er indsamlet, og som nogle gange er uudnyttede 45 .

Større onlineplatforme og formidlingstjenester såsom app-butikker og e-handelsmarkedspladser kan være udformet som lukkede økosystemer. Det er der forskellige grunde til, herunder kvalitetskontrol og spørgsmål om ansvar og sikkerhed. Lukkede platformsøkosystemer kan desuden medføre effektivitetsfordele, herunder større konkurrence mellem platformene, men de kan også have negative virkninger 46 . Når der anvendes offentlige midler til at støtte innovation af platforme, bør åbne platformsmodeller generelt fremmes. Dette gælder bl.a. EU's investeringer i innovation inden for fremspirende områder som virtual reality, intelligente byer og tingenes internet og mere generelt til at udforme grundlaget for en holdbar fremtid for internettet. Åbne platformsøkosystemer kan give vigtige fordele i form af besparelser ved leverandørskift og effektivitetsgevinster. Det er derfor særligt relevant med støtte fra Kommissionen til at sikre, at den fremtidige udvikling af den digitale teknologi fortsat er åben.

6. Konklusion

I denne meddelelse har Kommissionen beskrevet sin samlede vurdering af onlineplatforme som led i sin strategi for det digitale indre marked.

Onlineplatforme spiller en nøglerolle for innovation og vækst på det digitale indre marked. De har revolutioneret adgangen til information og gjort mange markeder mere effektive ved at skabe en bedre forbindelse mellem købere og sælgere af varer og tjenester. Selv om visse onlineplatforme har historisk mange brugere i hele verden og løbende udvider inden for nye områder af økonomien, er der stadig mange muligheder for, at der kan opstå konkurrencedygtige europæiske platforme. Det er måske den største udfordring for EU's fremtidige konkurrenceevne på én gang at fremme innovation inden for disse områder og beskytte forbrugernes og andres brugeres interesser.

I denne vurdering er der også identificeret en række områder, hvor der er brug for grundigt at evaluere offentlige eller private interesser, og hvor der bør opnås bedre overholdelse af EU's regler.

I den henseende understreger denne meddelelse behovet for at benytte politiske og lovgivningsmæssige tilgange, der udgør direkte svar på udfordringerne, og som er fleksible og fremtidssikrede.

Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der ofte opnås bedre resultater gennem selvregulering og samregulering, når det drejer sig om at muliggøre udvikling af stærke platformsøkosystemer i Europa, og disse reguleringsformer kan supplere eller styrke den eksisterende lovgivning, der allerede regulerer visse af onlineplatformenes aktiviteter.

For at håndtere de udfordringer, som der peges på i evalueringen, er det afgørende, at erhvervslivet overholder gældende EU-lovgivning, og at de frivillige foranstaltninger, der træffes for at opretholde tilliden blandt brugerne, er effektive.

Endelig opfordrer Kommissionen – for at opfylde løftet om en digital økonomi for alle – samtlige berørte offentlige myndigheder og berørte parter, navnlig medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, til at støtte denne tilgang, så EU fuldt ud tager den digitale fremtid til sig og samtidig bevarer EU's fælles værdier.

(1)  COM(2015) 192 final.

(2)  Disse omfatter en økonomisk undersøgelse af onlineplatforme gennemført af Kommissionens Fælles Forskningscenter, to Eurobarometerundersøgelser om virkningen af onlineplatforme, en høring om onlineplatforme organiseret af Det Europæiske Center for Politisk Strategi samt konklusionerne i talrige dialoger med forskningspersonale og interessenter, der blev indarbejdet i Kommissionens arbejdsdokument, som ledsager denne meddelelse. Der vil blive gennemført yderligere undersøgelser i anden halvdel af 2016.

(3)  SWD(2016) 172 final.

(4)  Ikke-udtømmende liste over eksempler: Googles AdSense, DoubleClick, eBay og Amazon Marketplace, Google Search og Bing Search, Facebook og YouTube, Google Play og App Store, Facebook Messenger, PayPal, Zalando-markedspladsen og Uber.

(5)  Der findes oplysninger om de muligheder, som datadrevet innovation giver, i Kommissionens meddelelse "Hen imod en blomstrende datadreven økonomi" (COM(2014) 442 final).

(6)  Se nærmere oplysninger i rapporten om den offentlige høring fra 2015 om "EU Citizenship: Share your opinion on our common values, rights and democratic participation" (Unionsborgerskab: Del din mening om vores fælles værdier og rettigheder og demokratisk medbestemmelse) (findes på http://ec.europa.eu/justice/citizen/document/files/2015_public_consultation_booklet_en.pdf), s. 10. Langt den største gruppe blandt de 2 170 adspurgte var unge i alderen 18-30 (29 %). Se også: Eurobarometer-undersøgelse om anvendelsen af medier i EU – efteråret 2014.

(7)  Ni ud af ti respondenter (91 %) i den offentlige høring om unionsborgerskab mente, at adgangen til oplysninger om politik på tværs af grænserne ville give EU-borgerne mulighed for at danne sig en klarere holdning til spørgsmål vedrørende demokrati i EU. (http://ec.europa.eu/justice/citizen/document/files/2015_public_consultation_booklet_en.pdf, s. 10).

(8)  Jf. SWD(2016) 172 final.

(9)  Plum (2016), A policy toolkit for the app economy – where online meets offline (Politisk værktøjskasse til den nye appøkonomi – hvor online og offline mødes).

(10)  Se Europa-Kommissionens meddelelse "Digitalisering af EU's industri - Fuldt udbytte af det digitale indre marked" (COM(2016) 180 final).

(11)  Digital infrastruktur er en af de nøglesektorer, der er identificeret som fokusområde for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, se http://www.eib.org/efsi/what-is-efsi/index.htm . Innovation og forskning og den digitale dagsorden udgør to andre af de fire prioriterede områder for investering (herunder i infrastruktur) under Den Europæiske Regionale Udviklingsfond, se: http://ec.europa.eu/regional_policy/en/funding/erdf/ .

(12)  Et eksempel herpå er projektet om open-source softwareøkosystemet FIWARE, der støttes af EU's projekt om fremtidens internet. Dets formål er at opbygge et åbent, bæredygtigt økosystem på grundlag af offentlige, royaltyfrie og implementationsdrevne softwareplatformsstandarder, som vil lette udviklingen af nye intelligente applikationer i flere sektorer". https://www.fiware.org/ .

(13)  Kommissionen vil indlede arbejdet med bestanddelene i et næstegenerationsinternetforskningsinitiativ, herunder en offentlig høring.

(14)  Se https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/startup-europe.

(15)  Forordning (EU) 2016/679.

(16)  Vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 7. december 2015 på grundlag af Kommissionens forslag fra 2013: COM/2013/048 endelig - 2013/0027 (COD).

(17)  Forordning (EU) 2006/2004.

(18)  Se Kommissionens Fælles Forskningscenter og Institut for Teknologiske Fremtidsstudiers arbejdsdokument om den digitale økonomi "An economic policy perspective on online platforms" (Et økonomisk-politisk perspektiv på onlineplatforme), 2016.

(19)  OECD Helsinki-ministererklæringen 2015 : "We look forward to the strategic use of new digital tools and of Big Data to enable a data-driven public sector" (Vi ser frem til, at de nye strategiske digitale værktøjer og big data anvendes strategisk, så en datadrevet offentlig sektor gøres mulig), se http://www.oecd.org/governance/ministerial/chair-summary-2015.pdf.

(20)  Kommissionen har offentliggjort principper for god praksis på https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/principles-better-self-and-co-regulation-and-establishment-community-practice .

(21)   http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2015/569979/IPOL_STU(2015)569979_EN.pdf .

(22)  Se den sammenfattende rapport http://ec.europa.eu/newsroom/dae/document.cfm?doc_id=15294 .

(23)  Jf. den sammenfattende rapport om den offentlige høring om onlineplatforme.

(24)  Visse af disse onlinekommunikationstjenester (f.eks. dem, hvis forretningsmodel er baseret på indtægter fra reklamer eller dataindsamling) har kendetegn, der er karakteristiske for platforme, dvs. de er aktive i flersidede markeder og drager fordel af "netværksvirkninger".

(25)  One in Three: Internet Governance and Children’s Rights (En ud af tre: Internetforvaltning og børns rettigheder), Sonia Livingstone, John Carr and Jasmina Byrne, november 2015.

(26)  EU Kids Online survey [ www.eukidsonline.net/ ]. I Det Forenede Kongerige har tilsynsmyndigheden for on-demand-TV konstateret, at mindst 44 000 børn i grundskolen tilgik et pornowebsted inden for blot én måned. Rapporten "For adults only? Underage access to online porn" (Kun for voksne? Mindreåriges adgang til onlineporno) fra 2014.

(27)  Internet Watch Foundations årlige rapport fra 2015 https://www.iwf.org.uk/about-iwf/news/post/444-iwf-announce-record-reports-of-child-sexual-abuse-online . 69 % af ofrene var børn vurderet til at være højst 10 år, og 1 788 af ofrene var børn vurderet til at være højst 2 år.

(28)  Se http://www.statista.com/statistics/259477/hours-of-video-uploaded-to-youtube-every-minute/ .

(29)  Direktiv 2000/31/EF.

(30)  Langt hovedparten af de individuelle brugere, indholdsudbydere og mellemled finder ansvarsordningen formålstjenlig, mens respondenter, som er utilfredse med den nuværende ordning (rettighedsindehavere, deres sammenslutninger og anmeldere) finder den utilstrækkeligt tydelig eller dårligt gennemført, se den sammenfattende rapport om den offentlige høring om onlineplatforme.

(31) http://www.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20III/Reports/Intheirownwords020213.pdf EU Kids Online: .

(32)  Dette indgår i den igangværende vurdering af behovet for øget retssikkerhed, gennemsigtighed og balancen i det system, der styrer aflønningen af forfattere og udøvende kunstnere i EU — COM(2015) 626 final.

(33)  Eurobarometer Special 447 om onlineplatforme (2016).

(34)  Jf. den sammenfattende rapport om den offentlige høring om onlineplatforme.

(35)  Kun 22 % af europæerne har fuld tillid til virksomheder, der tilbyder søgemaskiner og sociale netværk, se: Special Eurobarometer 359, "Attitudes on Data Protection and Electronic Identity in the European Union" (Holdninger til databeskyttelse og elektronisk identitet i EU). Et højt tillidsniveau er samtidig afgørende for den datadrevne økonomi, se: Meddelelse fra Kommissionen, Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, COM(2014) 442 final.

(36)  På nuværende tidspunkt direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF og, når det er relevant, den generelle forordning om databeskyttelse. Den generelle forordning om databeskyttelse blev vedtaget i april 2016, sammen med Rådets og Parlamentets direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner.

(37)  Jf. den sammenfattende rapport om den offentlige høring om onlineplatforme.

(38)  Se COM(2011) 942 final.

(39)

 Forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked. 

(40)  Jf. den sammenfattende rapport om den offentlige høring om onlineplatforme.

(41)  Jf. den sammenfattende rapport om den offentlige høring om onlineplatforme.

(42)  Den omfatter workshopper, ekspertgruppemøder, rundspørger og undersøgelser.

(43)  Jf. den sammenfattende rapport om den offentlige høring om onlineplatforme.

(44)  "Der er også behov for at tackle de flaskehalsproblemer i forbindelse med adgang til borgernes digitale liv fra forskellige platforme, som fortsat findes på grund af manglende interoperabilitet eller manglende portabilitet af indhold og data. Dette begrænser brugen af digitale tjenester og hæmmer konkurrencen. Der skal derfor etableres åbne og ikkediskriminerende rammer for at sikre en sådan interoperabilitet og portabilitet uden at hindre den hurtige udvikling på det digitale område, samtidig med at man undgår en unødvendig administrativ byrde, især for SMV'erne.

(45)  Dette er især tilfældet for platforme inden for tingenes internet, som det fremgår af arbejdsdokumentet om fremme af tingenes internet i Europa (SWD(2016) 110/2).

(46)  Som det f.eks. fremhæves af den tyske ekspertgruppe inden for konkurrence, Monopolkommission, i dennes rapport om konkurrencepolitikken: "Competition policy: The challenge of digital markets" (Konkurrencepolitik: Udfordringen fra digitale markeder) fra 2015, punkt 243.