31.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 173/73

Ordfører:

Etele BARÁTH

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter de prioriteter, der er opstillet i Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2017, dvs. den forrang, der gives til fremme af jobskabelse og vækst via vækstundersøgelsens tre søjler: fortsatte strukturreformer, ansvarlige offentlige finanser og investeringsfremme. Denne årlige undersøgelse danner et passende grundlag for lanceringen af det europæiske semester og den efterfølgende udarbejdelse af de »landespecifikke henstillinger«.

1.2.

Det europæiske semester ses som et godt instrument til sikring af yderligere fremskridt i politiske tiltag og reformer, som fører til økonomisk genopretning og beskæftigelse. Den årlige vækstundersøgelse 2017 giver en oversigt over de mest presserende økonomiske og sociale prioriteter og ledsages af specifikke henstillinger. EØSU tager imidlertid de negative aspekter af stabilitets- og vækstpagten og nationalt anvendte landespecifikke henstillinger meget alvorligt med henblik på fastsættelsen af den finanspolitiske kurs i euroområdet.

1.3.

Vækstundersøgelsen peger på en lang række positive udviklingstendenser og tegn på genopretning i EU. Der er kommet gang i investeringerne igen, der er skabt 8 millioner nye job siden 2013, beskæftigelsesmålet på 75 % er inden for rækkevidde, der er strukturelle forbedringer i arbejdsmarkedets resultater, og den gennemsnitlige offentlige gæld er faldet lidt i visse medlemsstater.

1.4.

EØSU er enig i, at sikring af en lovende økonomisk fremtid for alle må danne grundlaget for bevarelse af den europæiske livsstil, men mener, at dette kræver en yderligere indsats. Vækstundersøgelsen konstaterer klart, at opsvinget stadig er skrøbeligt. Arbejdsløsheden er stadig høj, fattigdomsrisikoen er om noget øget, BNP og væksten i produktiviteten er for lav, og investeringerne ligger stadig under niveauet før krisen, hvilket giver anledning til bekymring. Der er fortsat væsentlige ubalancer og mere omfattende risici i euroområdet og i EU generelt.

1.5.

EØSU mener endvidere, at globaliseringen, ligesom den demografiske og teknologiske udvikling, især digitaliseringen, er vigtige katalysatorer for forandring, som alle burde kunne drage nytte af. Investering i viden, innovation, uddannelse og IKT, som er løftestængerne for vækst, bør høre til de vigtigste indsatsområder.

1.6.

Udvalget støtter målene om lighed, retfærdighed og inklusion og peger på det vigtige i koordinerede politiske tiltag og reformer.

1.7.

Samtidig understreger EØSU, at styrket integration er nødvendig for at nå de fælles mål og overvinde udfordringer. Dette kan sikres gennem samarbejdsbaserede, ansvarlige, disciplinerede og fleksible europæiske forvaltningsstrukturer. Det europæiske semester er et godt eksempel på, at etablering af partnerskaber på højt niveau mellem medlemsstaterne er en effektiv måde at komme ud af krisen på.

1.8.

EØSU godkender i princippet de opgaver, der fastlægges i vækstundersøgelsen for 2017, og arbejdsfordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Udvalget gentager det forslag om at berige det europæiske semester, som det fremsatte i sin analyse af vækstundersøgelsen for 2016. Ud over investeringsfremme, strukturreformer og styrkelse af den makroøkonomiske balance omfatter hovedmålsætningerne også fremskridt i forhold til indikatorer, der går videre end BNP, dvs. sociale, miljømæssige og bæredygtighedsmæssige mål.

1.9.

Efter EØSU's mening er kun et omfattende indikatorsystem som det nuværende, der også kan tage hensyn til sociale og miljømæssige konsekvenser, reelt i stand til at vise den egentlige økonomiske vækst på basis af resultater (bruttonationalresultat).

1.10.

Efter EØSU's opfattelse er det nødvendigt med en klar og letforståelig oversigt over de politiske og strategiske retningslinjer på kort og længere sigt. Det er vigtigt, at Juncker-Kommissionens prioriteter og 2030-målene, som er baseret på Europa 2020-strategien og også omfatter bæredygtig udvikling, tilsammen afgør, hvilken vej udviklingen skal gå.

1.11.

De seneste prognoser fra Kommissionen (1) viser, at den økonomiske udvikling i EU-medlemsstaterne stort set ikke vil ændre sig mellem 2016 og 2018 i forhold til 2015, og at den primære vækstfaktor vil være forbrug snarere end investeringer. Den lave vækst og det lave investeringsniveau giver ikke anledning til positive udsigter. Det er derfor fortsat lige så vigtigt at styrke den interne efterspørgsel som at styrke investeringerne.

1.12.

Samordningen af alle socialpolitikkens instrumenter bør endvidere styrkes i betragtning af EU's begrænsede beføjelser. Et veludformet benchmarksystem inden for rammerne af den fremtidige europæiske søjle for sociale rettigheder kunne stimulere reformprocessen og sikre bedre samordning af sociale politikker inden for det europæiske semester.

1.13.

En analyse af sammenhængen mellem på den ene side den traditionelle samhørighedspolitik, som i øjeblikket er genstand for en midtvejsrevision, og finansieringen heraf (ESI-fonde), og på den anden side de nye investeringsinstrumenter (EFSI) bør indgå i den årlige vækstundersøgelse. Da det drejer sig om en af de mest dynamiske samarbejdsformer mellem EU og medlemsstaterne, er det vigtigt at sikre en bedre koordinering, også af gennemførelsen. Gennemførelsen af forbedringer bør også koordineres.

1.14.

Stabilitets- og vækstpagten er en af hovedsøjlerne i det europæiske semester, som understøtter dets funktion. En langsigtet bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling må nødvendigvis baseres på hensigtsmæssige og koordinerede finanspolitikker på EU-niveau og på gennemsigtige og forudsigelige finanssystemer.

1.15.

EØSU henleder opmærksomheden på, at de strukturelle forandringer, der er nødvendige for at sikre en bæredygtig udvikling, kræver betydelige finansielle ressourcer, som kun vil være tilgængelige, hvis budgetmidlerne anvendes mere effektivt, og hvis investeringerne øges betydeligt.

1.16.

Den nye europæiske fond EFSI giver grundlæggende mulighed for at øge ressourcerne til produktionssektorerne og de fysiske infrastrukturer, men det giver store problemer, at de offentlige og sociale investeringer fortsat ligger et godt stykke under det, der er behov for. Der bør derfor sikres tilstrækkelig budgetmæssig fleksibilitet.

1.17.

EØSU anbefaler kraftigt at prioritere investeringer i uddannelsessystemerne, sundhedssystemerne og andre sociale systemer, især i de regioner, hvis udviklingsniveau ligger under gennemsnittet.

1.18.

De europæiske forvaltningsstrukturer bør kendetegnes ved medejerskab og rimelig fleksibilitet. På den ene side mener EØSU, at midtvejsrevisionen af EU-budgettet, en omdefinering af målene, en betydelig stigning i egne ressourcers og indtægters andel og en mere effektiv gennemførelse kunne bidrage til at etablere et system, hvor fleksibilitet også kan ses som en metode til at dække risici. På den anden side kan en forbedring af markedsforholdene og intelligent regulering fremme den europæiske økonomis konkurrenceevne i bred forstand (herunder ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt).

2.1.

I dag er det ikke så meget den politiske vilje til at bygge en fælles fremtid, men snarere de juridiske garantier og forpligtelsen til et økonomisk samarbejde, der skaber samhørighed i Den Europæiske Union. Den Europæiske Union er delt og kæmper stadig med en række forskellige kriser, der hele tiden blusser op. Brexit-afstemningen og den deraf følgende usikkerhed er et tydeligt bevis herpå. Det politiske dødvande er dybere end det økonomiske, men de økonomiske uligheder er stadig betydelige på trods af det økonomiske opsving, som kan iagttages i visse medlemsstater.

2.2.

Migrationskrisen sender et globalt og tragisk budskab, der tvinger Europa til at leve op til sine humanitære forpligtelser og samtidig opretholde sine samfundsmæssige og sociale systemer og konsolidere den rolle, det spiller uden for sit eget kontinent.

2.3.

Hvad angår Unionens funktionsmåde, er gabet mellem virkeligheden og samfundets opfattelse heraf blevet øget. Partnerskabsrelationerne mellem civilsamfundene og deres organisationer og EU's institutionelle system er langt fra tilfredsstillende. EU's borgere fornemmer klart en forværrelse af situationen. Borgerne og virksomhederne, små, mellemstore såvel som store, forventer effektive initiativer.

2.4.

De politiske kræfter, der modsætter sig en faktisk eller formodet afgivelse af national uafhængighed i forhold til fællesskabet, vinder frem. I det daglige politiske klima fokuseres der desværre på forskelle i højere grad end på samarbejde.

2.5.

Siden udarbejdelsen af forslag i forbindelse med midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien, har det vist sig nødvendigt, med henblik på at konkretisere de europæiske værdier og fremme EU's interesser, at styrke de udviklingsprocesser og tilhørende instrumenter, der direkte påvirker de europæiske borgere.

2.6.

Den økonomiske krise og den deraf følgende investeringsnedgang har skadet det vækstbaserede samarbejde mellem medlemsstaterne og skabt tiltagende spændinger. Trods Unionens grundlæggende mål vokser udviklingsforskellene mellem medlemsstaterne og især mellem nogle af regionerne.

2.6.1.

Hertil kommer, at de regler for budgetunderskud, der blev fastsat i 2005, bør tilpasses den aktuelle økonomiske og sociale situation i EU og tage hensyn til, at nogle offentlige udgifter, f.eks. på uddannelsesområdet, må tages ud af underskudsberegningerne, da der er tale om vigtige investeringer i fremtiden.

2.7.

EU's tiltrækningskraft er stor, men EU har generelt set endnu ikke på samme måde formået at forny sin rolle som en magnet for investorer. Hvad angår produktive investeringer, mister EU i stigende omfang terræn til USA. De lande, der halter bagefter, bremser de mest dynamiske økonomier. De faldende produktivitetsniveauer og den svigtende innovationsevne skader den europæiske merværdi i den globale konkurrence.

2.8.

I nogle lande falder de produktive investeringer trods store budgetoverskud. Det udgør en hindring for at indhente efterslæbet. Reaktionen herpå er langsom og bureaukratisk.

2.8.1.

EØSU vurderer imidlertid, at der er stort behov for investeringer såvel som forbrug for at skabe de rette betingelser for at omstille økonomien til en bæredygtig økonomi, der kan håndtere klimaændringer. Der bør ydes en fornyet indsats inden for erhvervsuddannelse og jobskabelse for at styrke EU's konkurrenceevne.

2.9.

I 2014 lancerede Kommissionen en ny model for økonomisk udvikling. De opstillede målsætninger, dvs. jobskabelse og vækstfremme, styrkelse af EU's indre marked, forenkling af de økonomiske reguleringsmekanismer, konsolidering af de fælles udviklingsprioriteter, energimarkedet, investeringsstøtte på markedet for digitale produkter og serviceydelser, prioritering af intellektuelle og fysiske netværk til at forbinde Europa og øget ansvarlighed på miljøområdet, kan skabe en fornyet og vigtig dynamik i økonomien.

2.10.

De tiltag, der er iværksat til gennemførelse af programmet, det arbejde, der er gennemført under REFIT-programmet, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og den tilhørende institutionelle ramme bekræfter grundlaget for hensigterne. Som allerede anført er disse vækstperspektiver imidlertid ikke tilstrækkelige.

2.11.

Fraværet af vækstorienterede budgetpolitikker i lande med høj offentlig gæld og budgetunderskud, som i nogle tilfælde skyldes finans- og bankkrakket og ikke ødslen med offentlige udgifter, har vist sig at virke mod hensigten og har bidraget til yderligere at øge kløften mellem overskuds- og underskudslande. Afhængigt af omstændighederne kan det vise sig mere effektivt at give mere tid for at muliggøre en mere gradvis tilpasning, da øget økonomisk vækst spiller en nøglerolle med hensyn til at nedbringe underskuds- og gældskvoterne.

2.12.

Der bør udarbejdes et sæt udviklingsværktøjer, der både giver mulighed for at sikre væksten, stimulere en symmetrisk justering i hele EU og mindske de sociale spændinger. Det europæiske semester giver mulighed for at planlægge en proces, der varierer fra land til land, og styre gennemførelsen, men denne proces spiller kun en underordnet rolle i fastsættelsen af den finanspolitiske kurs i euroområdet, som det klart påpeges i Kommissionens meddelelse COM(2016) 726 final.

2.13.

Hovedmålsætningerne for Europa 2020-strategien er stadig relevante. Arbejdsløshedstallene er fortsat uacceptabelt høje med over 22 millioner ledige i EU og over 17 millioner i euroområdet. Antallet af personer, der lever på fattigdomsgrænsen eller trues af fattigdom, ligger over 122 millioner. De unges manglende fremtidsudsigter udgør en væsentlig hindring for en bæredygtig fremtid for Europa. Arbejdskraftens mobilitet er lav. Principperne om livslang læring er fortsat ikke integreret i politikkerne. Tendenserne ligger langt fra målsætningerne og er ikke opmuntrende. Der findes allerede over 70 direktiver om sociale rettigheder, der er trådt i kraft. EØSU påpeger i sin udtalelse om den europæiske søjle for sociale rettigheder, at man i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige vækstundersøgelse bør sætte sig som mål at harmonisere de sociale rettigheder i EU opad, på samme måde som det fremhæver behovet for at sikre vækst og konkurrenceevne i hele EU. I denne sammenhæng understreger EØSU, at der bør skabes en indbyrdes afhængighed mellem økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikker og socialpolitikker (2).

3.1.

3.1.1.

En oversigt over foranstaltninger til videreudvikling af det finansielle system indtager en central plads i Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Disse foranstaltninger er vigtige for især at styrke sektorens funktion, gøre EFSI mere effektiv, fjerne hindringer for investering og udvide den europæiske økonomis rolle på verdensplan.

3.1.2.

EØSU er enig i den helt centrale betydning af at skabe en kapitalmarkedsunion og andre rammebetingelser for at forbedre finansieringsbetingelserne, sprede risikoen og forbedre adgangen til kredit — især ved at fjerne de hindringer, som SMV-sektoren står over for — og går ind for gennemførelsen i praksis af princippet om lige muligheder.

3.1.3.

Eksempler herpå er forordningen om venturekapitalfonde og videreudviklingen af sociale iværksætterfonde, »ny chance«-ordningen for iværksættere, der ikke har haft succes, forbedrede insolvensbehandlinger og indførelsen af forebyggende rekonstruktionsprocedurer. Stimulering af bankernes deltagelse og styrkelse af deres operationelle effektivitet bør være en af søjlerne i indsatsen for at forbedre investeringsaktiviteterne.

3.1.4.

Alt tyder på, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer — også gennem sin udvidelse, som allerede er besluttet — i væsentlig grad stimulerer det europæiske marked for investeringer. Dette kan få særlig betydning i forbindelse med realiseringen af 2030-målene, som også omfatter kriterierne for en bæredygtig udvikling. Den gradvise omstilling til en cirkulær lavemissionsøkonomi vil skabe nye arbejdspladser, navnlig i servicesektoren, og produkter, der opfylder bæredygtighedskriterierne, kunne åbne op for nye innovationsmuligheder.

3.1.5.

EØSU har allerede i tidligere udtalelser understreget, at fuldførelsen af energiunionen og strategien for et digitalt indre marked vil give ideelle investeringsmuligheder. Større dynamik på disse områder afhænger endvidere af internationale handelsaftaler, hvoraf nogle kan være negativt påvirket af ændrede holdninger i den internationale politik, og den hermed forbundne markedstilgængelighed.

3.1.6.

EØSU anser det for vigtigt, at der kan gøres større brug af strukturfondene end i dag til støtte for uddannelse og den dertil knyttede mobilitet.

3.2.1.

EØSU støtter forpligtelsen til en differentieret gennemførelse af strukturreformerne, som aftalt. De nødvendige midler hertil bør stilles til rådighed på europæisk og nationalt plan.

3.2.2.

EØSU er enig med Europa-Parlamentet i, at et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked udgør en af betingelserne for udviklingen af opadgående økonomiske konjunkturer. Udvalget anser det endvidere for nødvendigt at styrke det indre markeds sociale dimension.

3.2.3.

De landespecifikke henstillinger bør gennemføres med respekt for den finanspolitiske kapacitet i de medlemsstater, de vedrører, så de kan udvikle politikker, der fremmer vækst og social inklusion.

3.2.4.

EØSU bifalder Kommissionens iværksættelse af en høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder i marts 2016 og er enig i, at økonomisk udvikling bør føre til større sociale fremskridt og samhørighed. De medlemsstater, der fremviser de bedste økonomiske resultater, har udviklet mere ambitiøse og effektive sociale politikker, men generelt bør den sociale dimension og konkurrenceevnen styrkes i Europa.

3.2.5.

Det er vigtigt, at de reformer, der er gennemført af medlemsstaterne, sikrer adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet. Forbedring af niveauet for uddannelse, sundhedspleje, boliger og børnepasning er derfor en nødvendig betingelse for økonomisk udvikling og vil få en direkte indvirkning på livsstilsændringer og social inklusion.

3.2.6.

Arbejdsmarkedsparternes rolle i udformningen, udarbejdelsen og gennemførelsen af strukturreformer er særlig vigtig. Denne rolle skal især bygge på en ny start for social dialog, som bygger på den aktuelle dialog, men har styrkede deltagelsesmekanismer. Et ansvarligt socialt engagement kræver i høj grad klar og direkte kommunikation, og EØSU bifalder Kommissionens tilsagn om at inddrage arbejdsmarkedets parter tæt og systematisk i det europæiske semester.

3.2.7.

En sammenhængende planlægning og gennemførelse af reformer vil endvidere gøre det muligt at tage større hensyn til den sociale dimension i det europæiske semester. Den økonomiske politiks værktøjer og metodologi bør suppleres med en langsigtet, resultatorienteret vision og sociale værdier, der også tager hensyn til bæredygtighed.

3.2.8.

Indførelse af incitamentsordninger, som skaber lige konkurrencevilkår, sikrer øget støtte til vækst og begrænser mulighederne for misbrug bør være en fast bestanddel af reformprocessen.

3.3.1.

Gennemførelse af stabilitets- og vækstpagten og kontrol med overholdelsen af dens bestemmelser, og hvordan bestemmelserne påvirker den enkelte medlemsstats økonomi, udgør et vigtigt element i det europæiske semester. Det er beklageligt, at semestret har vist sig at være et ensidigt instrument, der forbyder stor gæld og store underskud og indfører sanktioner herfor, men nøjes med at påbyde, at høje overskud blot skal nedbringes. EØSU går ind for fleksibilitet, især når det sætter offentlige investeringer i stand til at give en saltvandsindsprøjtning til sektorer, som også er nyttige på lang sigt (uddannelse og sundhedspleje).

3.3.2.

Udvalget anser ikke desto mindre, at gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten skal suppleres af en procedure i forbindelse med sociale ubalancer — i lighed med den eksisterende procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer — som kortlægger og analyserer de sociale følger af økonomiske aktiviteter i medlemsstaterne. Som angivet ovenfor skal der rettes særlig opmærksomhed mod budgetunderskud, når disse er forbundet med investeringer i fremtiden, f.eks. uddannelse, eller investeringer, der sigter mod at skabe de rette vilkår for omstilling af økonomien til en bæredygtig økonomi, der kan håndtere klimaændringer.

3.3.3.

EØSU bifalder styrkelsen af Den Europæiske Centralbanks rolle og Kommissionens indsats for at fastsætte en positiv budgetkurs for euroområdet til støtte for den monetære politik. EØSU anerkender den vigtige rolle, som Den Europæisk Centralbank (ECB) spiller med hensyn til at genoprette stabilitet i kølvandet på krisen. Dette må suppleres af en kraftigere indsats for at fremskynde stigningen i den økonomiske vækst og jobskabelsen. I den sammenhæng er EØSU dybt bekymret og skuffet over, at Rådet har afvist Kommissionens henstilling om en positiv finanspolitisk kurs i euroområdet.

3.3.4.

Den lave rente, der for tiden er fremherskende, giver medlemsstaterne mulighed for at øge de offentlige investeringer og samtidig mindske deres gæld. EØSU mener, at der inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten og i forbindelse med midtvejsrevisionen af EU-budgettet og forberedelsen af den næste programmeringsperiode samt indførelsen af et »resultatorienteret EU-budget« vil vise sig muligheder for at indføre en ny investeringspraksis, der fremmer den økonomiske vækst og sikrer bæredygtighed på lang sigt.

3.3.5.

Prognoserne i den årlige vækstundersøgelse 2017 antager særlig betydning, når man analyserer udviklingen af den europæiske samfundsstruktur. Indsatsen for at mildne de negative virkninger af samfundets aldring belaster i stigende grad medlemsstaternes budgetter. Det vigtige i uddannelse og efteruddannelse og i sundhedssektorens forebyggende rolle og nødvendigheden af reformer af det sociale sikkerhedssystem bør endnu en gang understreges.

4.1.

Det er presserende nødvendigt at udarbejde og gennemføre et detaljeret program for fuld konsolidering af euroområdets finansielle system. Dette bør imidlertid ikke føre til en større kløft mellem landene i EU.

4.2.

Den første periode for udvikling i to hastigheder, som er bebudet af de »fem formænd«, og som fører frem til fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union, afsluttes i 2017. Den næste fase er beskrevet i en »hvidbog«. På baggrund af Brexit er en styrkelse af de fire unioner — den økonomiske, den finanspolitiske, den finansielle og den politiske — blevet endnu vigtigere. Det er afgørende at sikre øget finansiel kapacitet i perioden efter Brexit.

4.2.1.

Hidtil har der primært været fokus på at styrke euroområdets økonomiske og finansielle system — i form af etablering af konkurrence- og produktivitetsråd, styrkelse af bankunionen og opnåelse af enighed om dens tredje søjle, en indskudsgarantiordning (EDIS), etablering af et organ til overvågning af budgetdisciplinen og fremme af et tæt samarbejde på kapitalmarkederne — men der bør også være øget vilje til at etablere et politisk samarbejde.

4.2.2.

Dette må klart tilskynde EU's ledere til at fastlægge generelle strategiske retningslinjer baseret på en fleksibel økonomisk politik. I overensstemmelse med Lissabontraktaten og de retlige rammer for dens gennemførelse vil sådanne retningslinjer tage øget hensyn til de særlige samfundsmæssige og sociale forhold og modstandsdygtigheden i de enkelte lande, også hvor aftalerne om økonomisk regulering og de tilhørende instrumenter fungerer godt

4.3.

I tidligere budget- og finansperioder har kravet om påvisning af en »europæisk merværdi« været tillagt stor betydning ved fastlæggelse af programmer og opgaver. De forskellige programmer, der har modtaget støtte fra EU-fondene, har i stigende grad været målrettet mod et konkret samarbejde mellem EU's medlemsstater, hvor den fælles indsats har givet bedre resultater i forhold til det, der havde været muligt udelukkende på nationalt niveau (Connecting Europe-faciliteten, Horisont 2020 osv.), eller har fremmet konvergensen af fælles europæiske interesser mellem det lokale og det nationale niveau (bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom, udvikling af infrastruktur, regional udvikling og byudvikling osv.). De tilgængelige ressourcer står dog ikke i forhold til de foreliggende opgaver.

4.4.

Der er endvidere lagt betydelig vægt på sammenhængen i Europa 2020-strategiens mål ved fastlæggelsen af de landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester. Ud over budget- og strukturreformer har medlemslandene også i forbindelse med deres reformprogrammer måttet opstille konkrete målsætninger og nærmere angive, hvordan de skal opfyldes. Europa 2020-strategiens tre søjler — et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa — og dens system af indikatorer kan fortsat tjene som referencepunkt for de svar, der vil skulle findes til de nye udfordringer, som vil fremkomme i perioden op til 2030.

4.5.

Målsætningerne for langsigtet samfunds- og miljømæssig bæredygtighed bør tildeles en vigtigere rolle inden for rammerne af det europæiske semester. Dette kan tilskynde til drøftelser af vigtige spørgsmål, såsom fremme af forskellige investeringer i den sociale og den offentlige sektor, inddragelse af investeringer, der er rentable på lang sigt, i beregningen af budgetunderskud eller udvikling af en institutionel struktur, der tilgodeser borgernes velfærd. Der må indføres en ny »gylden regel«, som fastlægger, hvad der er forbrug, og hvad der er investering. Det er muligt at skabe de nødvendige forudsætninger herfor ved at undersøge muligheden for at revidere mekanismerne for EU's budget og øge EU's egne indtægter.

4.6.

Øget ejerskabsfølelse fra fastlæggelse af opgaver til deres gennemførelse samt anerkendelse af slutmodtagernes øgede rolle er særligt vigtige elementer i disse drøftelser. De nationale parlamenters rolle må styrkes, og deres bekymringer i forhold til overholdelse af nærhedsprincippet må respekteres.

4.7.

Der mangler enighed om fremtidsvisioner, politisk vilje og forvaltningskapacitet. Retsgrundlaget er komplekst, og arbejdsmarkedsparternes og civilsamfundets deltagelse er rent symbolsk, hvilket tydeligt afspejles i den manglende støtte i befolkningerne. Det øger det demokratiske underskud og underminerer tilliden.

4.8.

To store og meget forskellige sæt økonomiske og finansielle instrumenter og institutioner med hver deres procedure er for tiden bestemmende for udviklingsprocessen. Det er nødvendigt med øget komplementaritet mellem de to sæt, og til det formål er det ikke tilstrækkeligt at fastlægge retningsliner herfor. Det er nødvendigt med en systemisk løsning.

4.8.1.

Det drejer sig først og fremmest om EU's klassiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), som har til formål at fremme samhørigheden. Fondene yder investerings- og udviklingsstøtte, og trods en løbende modernisering har de ikke ændret karakter og er stadig disponible takket være omfordelingen af EU's budget ved hjælp af bidrag fra de mest udviklede medlemsstater. I en række tilfælde anerkendes fondenes reelle værdi ikke i tilstrækkeligt omfang af støttemodtagerne, som gør gældende, at de har »ret« til midlerne.

4.8.2.

Inden for rammerne af midtvejsevalueringen i forbindelse med den syvårige finansielle ramme (FFR), der løber frem til 2020, er det afgørende for at fremme ovennævnte komplementaritet at udvide og forenkle bestemmelserne.

4.8.3.

Det er med dette for øje, at Kommissionen har fremsat sit forslag om styrkelse af de finansielle målsætninger, stimulering af investeringerne, håndtering af flygtningestrømmene og nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden.

4.8.4.

Øget fleksibilitet og forenkling af bestemmelserne vedrørende adgang til finansiering er centrale elementer.

4.8.5.

Det andet sæt instrumenter til gennemførelse af »Juncker-planen« er Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), et nyt markedscentreret finansielt instrument, der giver mulighed for at understøtte risikovillig kapital og mobilisere offentlige og private midler samt bankfinansiering. EFSI råder allerede over 500 milliarder euro, og referenceperioden løber frem til 2020. Den kunne tildeles en større rolle i den kommende programmeringsperiode.

4.9.

Det er vigtigt at integrere en sådan ny forvaltningsmekanisme i den fremtidige udviklingscentrerede forvaltning. Harmoniseringen af de to finansieringssystemer skal ligeledes ske på medlemsstatsniveau. På længere sigt vil det være hensigtsmæssigt at sammenlægge de to forvaltningsmekanismer.

4.10.

EØSU er opmuntret af Kommissionens nye meddelelse, som for perioden frem til 2030 giver en oversigt over den strategiske retningsgivende indsats, der hidtil er gennemført for at håndtere bæredygtighedsrelaterede udfordringer.

4.11.

Opgaverne i forbindelse med den nye programmeringsproces skal indeholde et begrænset antal klare målsætninger. Gennemførelsen kræver et nyt strategisk instrument inden for Kommissionen og et forvaltningssystem baseret på koordinering, der samtidig tager højde for den sociale kontrol.

4.12.

På baggrund af en evaluering af de forskellige finansielle instrumenters effektivitet og effekt synes det allerede nu nødvendigt at formulere et forslag, der rækker længere end 2030, for at sikre en bedre fordeling af opgaverne mellem de traditionelle samhørighedsmålsætninger og markedsorienterede investeringer. EFSI's projektevalueringsmekanisme giver en udmærket metodisk støtte, også ved anvendelse af traditionelle samhørighedsinstrumenter.

4.13.

Med henblik på at forbedre effektiviteten og effekten af det europæiske semester bør partnerskabets institutionelle struktur styrkes og åbnes for alle EU-borgere i henhold til reglerne for offentlig deltagelse. Borgerne skal sikres mulighed for adgang til relevant information og for at deltage i beslutninger vedrørende planlægning og gennemførelse. De bør ligeledes have mulighed for at blive hørt vedrørende programforslag, udbud og evalueringsrapporter.