31.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 173/1

Ordfører:

Benjamin RIZZO

1.1.

opfordrer medlemsstaterne til at engagere sig mere på området uddannelse af høj kvalitet for alle for at opfylde EU's mål for 2020 og FN's mål for 2030;

1.2.

fremhæver betydningen af statsfinansieret uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet for alle og understreger samtidig relevansen af at undervise borgerne i menneskerettigheder og deres rolle som borgere og at styrke de europæiske værdier i alle medlemsstaternes undervisningsprogrammer;

1.3.

går ind for mere støtte til førskoleundervisning (afgørende for sprogtilegnelse, socialisering, tilpasning til grundskoleundervisningen og senere uddannelse) og livslang læring (afgørende for en vellykket integration i samfundet og på arbejdsmarkedet);

1.4.

fremhæver behovet for at skabe uddannelsesmuligheder for unge, der forlader skolen tidligt, lavtuddannede og vandrende arbejdstagere samt for at anerkende resultaterne af ikkeformel og uformel uddannelse;

1.5.

mener, at fremtidens arbejde og udfordringerne i forbindelse med digitalisering er yderst vigtige emner, som EU og medlemsstaterne bør tillægge stor betydning i den politiske debat og i den sociale dialog om uddannelse af høj kvalitet for alle;

1.6.

opmuntrer EU og medlemsstaterne til i højere grad at tilstræbe synergier og samlede strategier for hele EU på området uddannelse for alle;

1.7.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at lærere og undervisningspersonale skal støttes i deres bestræbelser på at forbedre alle aspekter af deres faglige udvikling, så de kan forbedre deres arbejdspræstation. Udvalget anbefaler derfor at investere i lærernes og undervisernes kompetencer og dermed tilstræbe opnåelsen af balance mellem kønnene i forbindelse med ansættelser og tilbyde dem alle stabile ansættelsesforhold, gode karrieremuligheder og gode lønninger;

1.8.

anmoder om en mere effektiv anvendelse af EU-fondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF) og Horisont 2020 til støtte af uddannelse og erhvervsuddannelse af kvalitet, talentfremme samt forskning og innovation.

2.1.

EØSU noterer sig med glæde, at det maltesiske formandskab har valgt »uddannelse af høj kvalitet for alle« som et overordnet tema og har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse om dette emne. Europa må ikke glemme den vigtige rolle, som uddannelse af høj kvalitet for alle spillede i forbindelse med opbygningen af et europæisk samfund, der har forpligtet sig til at bevare de grundlæggende rettigheder og værdier. Malta sigter mod at fremme inklusion i mangfoldighed i formel og ikkeformel uddannelse via tilbud om lige og mangfoldige uddannelsesforløb. I den forbindelse afholdt Malta en uddannelsesuge i januar 2017 med fokus på »lighed og læring« og »digital uddannelse«.

2.2.

EØSU glæder sig også over, at Kommissionen den 7. december 2016 præsenterede tre meddelelser i form af »Ungdomsinitiativet« (1). Denne udtalelse fokuserer på meddelelsen »Forbedret og moderniseret uddannelse — undervisning af høj kvalitet for alle«. Desuden forventer EØSU som repræsentant for det europæiske civilsamfund på EU-plan at blive hørt og spille en aktiv rolle i forbindelse med en eventuel videreudvikling af disse initiativer. Som en første reaktion frygter EØSU imidlertid, at værdien af disse initiativer går tabt, når mange af vores samfund fortsat er pålagt økonomiske stramninger, som hindrer dem i fuldt ud at drage fordel af uddannelse af høj kvalitet.

2.3.

Selv om uddannelse henhører under de nationale regeringers beføjelser, mener EØSU, at EU bør udnytte sin indflydelse og finansielle kapacitet til at bistå medlemsstaterne i at investere mere i uddannelse af høj kvalitet for alle.

3.1.1.

Uddannelse af høj kvalitet bidrager til udviklingen af frie, kritiske, bevidste, aktive og selvstændige mænd og kvinder, der kan deltage i udviklingen af det samfund, de lever i, og har forståelse for de fælles værdier frihed og solidaritet. Den skaber også det grundlag, der giver folk mulighed for at klare udfordringerne på arbejdsmarkedet.

3.1.2.

En forpligtelse til uddannelse af høj kvalitet kræver konkrete foranstaltninger såsom at:

3.2.1.

EØSU mener, at et af hovedformålene med uddannelse er udviklingen af mennesker som anført ovenfor, men at erhvervsuddannelse er en disciplin og en aktivitet, der er mere relevant for operationelle formål, tæt knyttet til udviklingen af og adgangen til arbejdsmarkedet. EØSU har allerede vist forskellene og de indbyrdes forbindelser mellem uddannelse og erhvervsuddannelse, der ganske vist er sammenhængende størrelser, men har egne mål. I mange udtalelser har EØSU bidraget til anerkendelse af uddannelse som en grundlæggende menneskerettighed, et offentligt gode og et primært ansvar hos regeringerne.

3.2.2.

Af erklæringen om »fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse« (underskrevet af undervisningsministrene i Paris i marts 2015 efter angrebene i Frankrig og Danmark) fremgår det, at EU understreger viljen til at stå skulder ved skulder til støtte for fundamentale værdier, som ligger til grund for EU: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, herunder ytringsfrihed, demokrati, lige muligheder, retsstaten og respekt for menneskerettigheder.

3.2.3.

Desværre har vold fra forskellige miljøer (herunder grupper fra den ekstreme politiske højrefløj, der støtter fremmedfjendske og racistiske teorier, terrorisme på baggrund af religiøse argumenter og skarp afvisning af flygtninge på flugt fra krig og konflikt) igen haft smertefulde konsekvenser i 2016. Undervisning i menneskerettigheder og borgerrettigheder samt EU's værdier bør derfor styrkes i alle uddannelsesprogrammer i medlemsstaterne.

3.2.4.

I den forbindelse må medlemsstaterne tilføje nye dimensioner til uddannelsesområdet, nemlig dets forbindelse til de grundlæggende rettigheder og fremtidens arbejde, og de må forberede sig på de kulturelle og funktionelle ændringer, der opstår på grund af miljøudvikling, samt sikre, at erhvervsuddannelserne passer til de opgaver og færdigheder, der er brug for i en økonomi med bæredygtig udvikling.

3.2.5.

En af udfordringerne i det moderne uddannelsessystem er evnen til at håndtere information. (»Informationskompetence«). Adgang til information er en borgerret, men håndteringen af denne information kan være kompleks. Udvælgelsen, fortolkningen og anvendelsen af information kan og skal formidles på en sådan måde i uddannelsessystemet, at det kommer både den enkelte borger og samfundet til gode. Evnen til at håndtere information er en af kriterierne for en uddannelse af høj kvalitet.

3.3.1.

I en rapport fra Eurostat oplyses det, at omkring 25 mio. børn svarende til 26 % af befolkningen i aldersgruppen 0-17 i EU i 2015 var truet af fattigdom eller social udstødelse. I 2015 var mere end en tredjedel af børnene truet af fattigdom eller social udstødelse i seks medlemsstater: Rumænien, Bulgarien, Grækenland, Ungarn, Spanien og Italien. Den største stigning er sket i Grækenland (fra 28,7 % i 2010 til 37,8 % i 2015, dvs. med 9,1 procentpoint). Disse bekymrende oplysninger viser klart, at der er en sammenhæng mellem krisen og øget fattigdom.

3.3.2.

I de seneste EU-rapporter om uddannelsessektoren fremlægges yderligere dokumentation for et argument, der optræder i mange tidligere civilsamfundsanalyser og -erklæringer, nemlig at fattigdom er tæt forbundet med familiernes og de sociale gruppers socioøkonomiske og kulturelle baggrund. Eurostat bekræfter, at andelen af børn, som er truet af fattigdom eller social udstødelse i EU, er lavere, jo højere uddannelsesniveau deres forældre har. I 2015 var næsten 2/3 (65,5 %) af alle børn af lavtuddannede forældre (højst grundskoleniveau) truet af fattigdom i forhold til 30,3 % af børn, som boede hos forældre med en mellemlang uddannelse og 10,6 % af børn med højtuddannede forældre.

3.3.3.

Uddannelsesmæssig fattigdom eller andelen af unge, der ikke opnår et minimumsuddannelsesniveau, er en af de største udfordringer i Europa i dag. Samtidig er kvaliteten af uddannelse og erhvervsuddannelse faldet som følge af den økonomiske krise og en stram budget- og finanspolitik, hvilket øger risikoen for fattigdom og social udstødelse og bringer princippet om offentlig uddannelse af høj kvalitet for alle i fare.

3.3.4.

Visse europæiske lande har besluttet at skære ned på uddannelsesbudgetterne, reducere lønninger, begrænse ansættelsen af personale, ophøre med at bygge skoler eller med at tildele tilstrækkelige midler til at opretholde en sikker og ordentlig infrastruktur i uddannelsesinstitutioner, hvilket er en tendens der bør vendes. I 2014 udgjorde de offentlige udgifter til uddannelse kun 1,1 % i faste priser, og ti medlemsstater nedbragte deres udgifter i 2014 i forhold til 2013 (2). EØSU opfordrer derfor på det kraftigste de nationale regeringer til at genoverveje og ændre de spareprogrammer, der i alvorlig grad kan berøre opfyldelsen af de forpligtelser, der er indgået på europæisk og internationalt plan på uddannelsesområdet såsom 2020- og 2030-dagsordenen.

3.4.1.

Fremtidens arbejde er et vigtigt emne, som bør have en central placering i den politiske debat og i den sociale dialog om uddannelse af høj kvalitet. Desuden omstrukturerer gennemgribende forandringer måden, hvorpå arbejdet udføres. Resultatet er, at arbejdsmarkedet til trods for, at der åbnes nye muligheder, ved at innovation omsættes til nye arbejdspladser, nu er præget af en høj grad af uforudsigelighed for både arbejdstagere og virksomheder. Og de omstillinger, som den digitale revolution medfører, øger følelsen af usikkerhed og kompleksitet yderligere, samtidig med at der er nye positive muligheder. Som anført i den første »Education and Training Monitor« udarbejdet af Junckerkommissionen er det kun en del af billedet at ruste folk til beskæftigelse. Uddannelse spiller også en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe et bedre samfund. Men i dag kan selv de mest kvalificerede arbejdstagere miste deres job. Selv om de er altafgørende, giver uddannelse og erhvervsuddannelse i sig selv ikke længere garanti for et godt, stabilt og vellønnet job. Uligheder på arbejdsmarkedet er endvidere tilsyneladende blevet en bekymring, der skal håndteres på passende vis.

3.4.2.

Erhvervsrettet uddannelse er af stigende betydning for at bekæmpe arbejdsløshed og bør forbedres samt gøres mere tilgængelig og relevant. Der bør afsættes tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til at sikre kvaliteten af uddannelsesresultaterne og de berørte personers beskæftigelsesmuligheder.

3.4.3.

En evalueringsrapport om investeringer under Den Europæiske Socialfond (ESF) i perioden 2007-2013 viser, at ved udgangen af 2014 havde mindst 9,4 mio. europæiske borgere fundet et job, og 8,7 millioner havde opnået en kvalifikation eller et eksamensbevis. Andre positive resultater, f.eks. øgede færdighedsniveauer, blev indberettet af 13,7 mio. deltagere. Disse positive nyheder bør tilskynde medlemsstaterne til løbende at bekæmpe arbejdsløsheden i Europa, som stadig er høj i mange af landene.

3.4.4.

EØSU anbefaler desuden, at EU og dets medlemsstater investerer mere i forskning og innovation for at skabe nye og bedre arbejdspladser for fremtiden.

3.4.5.

Den kønsbestemte lønforskel eksisterer stadig. Kommissær Věra Jourová erklærede i november 2015, at kvinder fortsat arbejder gratis i næsten to måneder hvert år, idet den gennemsnitlige timeløn er 16,4 % lavere for kvinder end for mænd. Hun erklærede desuden, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en af de grundlæggende værdier i EU, men at vi i dag mindes om, at det ikke er en af unionens grundlæggende realiteter. I betragtning af feminiseringen af uddannelsessektoren bør lønningerne vurderes på ny, og karrieremulighederne forbedres.

3.5.1.

Medlemsstaterne bør bekræfte den rolle, som uddannelse i offentligt regi spiller med hensyn til at opnå ligestilling og social samhørighed. I betragtning af de seneste europæiske data om fattigdom og risikoen for social udstødelse må betydningen af uddannelse i offentligt regi med henblik på at opbygge et mere lige samfund ikke undervurderes.

3.5.2.

Uddannelse af høj kvalitet bør gøres lige tilgængelig for alle uden fortjeneste for øje. Regeringerne har hovedansvaret for at sikre tilstrækkelige midler til universelt tilgængelig uddannelse, således som de har forpligtet sig til på internationalt og europæisk plan. Investeringer i uddannelse, navnlig uddannelse i offentligt regi, bør være en politisk prioritet.

3.5.3.

Da ikke alle arbejdstagere har de nødvendige værktøjer til at kunne håndtere samfundsmæssige, personlige og faglige risici, er adgang til offentlige tilbud om videreuddannelse og omskoling af høj kvalitet og til passende social beskyttelse hele livet igennem af afgørende betydning. Som repræsentant for civilsamfundet på europæisk plan understreger EØSU, at der er behov for at styrke de offentlige faciliteter til uddannelse af arbejdsløse og vandrende arbejdstagere og tilføre dem flere midler.

3.5.4.

EØSU mener i øvrigt, at arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne bør have kontrolbeføjelser og vurdere effektiviteten af de offentlige udgifter på uddannelsesområdet.

3.6.1.

I hele Europa står dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i uddannelsessektoren over for en række udfordringer, der skyldes interne og eksterne faktorer. Mere akutte økonomiske problemer har ført til, at den sociale dialog er rykket nedad på den politiske dagsorden. Manglen på en effektiv social dialog afspejles i, at afgørelser, der påvirker undervisningspersonale og skoler ofte træffes uden for formelle konsultationer med arbejdsmarkedets parter. I mange lande er overenskomstforhandlingerne blevet indsnævret netop på et tidspunkt, hvor de burde udvides for at kunne håndtere de mange nye udfordringer, som uddannelsesinstitutionerne står over for.

3.6.2.

EØSU tilskynder derfor medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at styrke sammenhængen mellem den nationale og den europæiske sociale dialog og drøfte, hvordan man kan øge rækkevidden af de kollektive forhandlinger. Den europæiske sociale dialog i uddannelsessektoren er afgørende for at nå målene i Europa 2020-strategien og 2030-dagsordenen, idet den samler de europæiske arbejdsgivere og arbejdstagere på dette område, så de kan blive enige om, hvordan man skal imødegå de udfordringer, sektoren står over for. Hele uddannelsessektoren (forældre, studerende og civilsamfundsorganisationer osv.) bør også inddrages.

3.7.1.

I de senere år har verden ændret sig og er gået fra en overvejende produktionsdrevet til en mere serviceorienteret økonomi. Vidensdannelse er blevet en afgørende værdifaktor for såvel produktion som tjenesteydelser.

3.7.2.

Informations- og kommunikationsteknologi i en globaliseret verden har ændret den økonomiske integration og den indbyrdes afhængighed på alle niveauer. Desuden skaber den digitale omstilling store ændringer i industrien og servicesektoren. Dette omfatter overgangen fra traditionelle til digitale job. IKT anvendes på mange måder. Den fungerer også som støtte til sociale og/eller politiske virtuelle netværk. IKT spiller således en stadig større rolle i socialiseringen af børn og unge.

3.7.3.

IKT giver ganske vist muligheder inden for mange områder, men åbner også døren for reelle farer, f.eks. cyberkriminalitet, farligt og skadeligt indhold, øget kommercialisering af tjenesteydelser samt muliggør teknologisk overvågning og misbrug af personoplysninger. Beskyttelse af personoplysninger og informationssikkerhed på uddannelsesområdet skal behandles som en europæisk strategi. Desuden har en række europæiske lande indført nationale strategier til fremme af anvendelsen af IKT på forskellige områder, herunder en specifik strategi om uddannelse, men gennemførelsen er stadig forbundet med væsentlige vanskeligheder.

3.7.4.

Indførelse af digitalt udstyr i uddannelserne er et centralt emne for uddannelsessektoren og samfundet. Kommissionen har i sin digitale dagsorden og den strategiske ramme for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020 fremhævet behovet for innovative undervisnings- og læringsmetoder i medlemsstaterne med henblik på at forbedre de digitale færdigheder og forberede arbejdstagerne på fremtidens digitale job. Forskningsundersøgelser og rapporter fra OECD og UNESCO peger i samme retning: Der er behov for at sikre, at uddannelsesinstitutionerne har det relevante udstyr til at anvende IKT i undervisningen og forbedre undervisernes kompetencer med hensyn til pædagogisk anvendelse af IKT på alle uddannelsesniveauer for at forme fremtiden.

3.7.5.

Indførelse af ny teknologi på uddannelsesområdet kan bidrage til at fremme de færdigheder, der er nødvendige for en tilpasning til en teknologi i hastig forandring samt til at forberede de studerende på livslang læring og aktivt demokratisk medborgerskab. Selv om IKT i uddannelserne har potentiale til at forbedre undervisning og læring, medfører den også mange udfordringer for lærere og studerende såsom dem, der er nævnt i denne udtalelse.

3.7.6.

Endelig skal det bemærkes, at hvis EU ønsker at fastholde en ledende position inden for videregående uddannelse og videnskabelig forskning, må unionen i højere grad investere i talentfremme, forskning og innovation.

3.8.1.

Det er velkendt, at lærerne spiller en central rolle for, om gennemførelsen af uddannelsesinitiativer og -programmer lykkes eller ej. EØSU opfordrer uddannelsesmyndighederne og -institutionerne til at levere løbende formel pædagogisk og teknisk støtte til lærerne for at hjælpe dem med at tilpasse sig de nye digitale systemer og undgå at anvende IKT på en måde, der fører til ringere arbejdsforhold. EØSU anbefaler at investere i uddannelse af undervisere og lærere og bestræbe sig på at sikre en ligelig kønsfordeling i forbindelse med ansættelser ved at vælge den bedste i deres erhvervskategori samt skabe stabile job og gode karriere- og lønvilkår.

3.8.2.

Da de nationale uddannelsesmæssige standarder forventes at ændre sig drastisk, bør undervisningspersonalets repræsentanter høres, når de nationale uddannelsesmyndigheder planlægger nye strategier og programmer, der udfordrer deres daglige arbejde. Emner såsom overtagelse, manipulation og præsentation af medier samt forlagsvirksomhed, udvikling af websteder, indlæsning af data, behandling af databaser, indsamling af oplysninger, samarbejdsmiljø og fildeling bør indgå i grund- og efteruddannelserne. Det er af afgørende betydning, at alle lærere er uddannet til at tilegne sig disse kvalifikationer og kompetencer.

3.8.3.

EØSU anbefaler endvidere, at medlemsstaterne letter mobilitetsmulighederne for lærere og undervisningspersonale, når de rejser til forskellige medlemsstater, og samtidig lader dem bevare deres socialsikring og pensionsrettigheder med henblik på at gøre undervisnings- og uddannelsesfaget mere attraktivt for de yngre generationer.