EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.11.2015
COM(2015) 750 final
2015/0269(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.11.2015
COM(2015) 750 final
2015/0269(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Borgernes og virksomhedernes sikkerhed er et centralt anliggende for Kommissionen. Farlige og organiserede kriminelles og terroristorganisationers brug af skydevåben kan forvolde stor skade på samfundet, som vi har set flere gange i det seneste år, især ved de angreb, der fandt sted i Paris og København. Senest omkom mere end 120 mennesker ved en række koordinerede terrorangreb den 13. november 2015 i Paris.
Disse tragiske begivenheder 1 er et klart tegn på de flerdimensionale trusler fra organiseret kriminalitet, og de har vist os, hvorfor vi må udbygge vores bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben gennem en samordnet og sammenhængende tilgang. Det fælles europæiske ansvar for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme blev også understreget i kommissionsformand Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer.
Erhvervelse, besiddelse, import og eksport af skydevåben til civil brug er underlagt et omfattende EU-regelsæt, der er fastlagt i direktiv 91/477/EØF som ændret ved direktiv 2008/51/EF.
EU-borgernes sikkerhed er et anliggende for de nationale regeringer og EU’s institutioner. Det er derfor vigtigt at træffe øjeblikkelige foranstaltninger, som styrker de eksisterende bestemmelser om adgang til og handel med skydevåben.
•Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Formålet med direktiv 91/477/EØF om skydevåben er at fremme et velfungerende indre marked for skydevåben i EU, samtidig med at der sikres et højt sikkerhedsniveau for EU-borgerne. Disse regler har til formål at tage fat på potentielle problemer og svage punkter, som kan opstå i hele et skydevåbens livscyklus (fra produktion til handel, ejerskab og besiddelse, inaktivering og destruktion). Med henblik herpå fastlægges der i direktivet mindstekrav, som medlemsstaterne skal indføre, for så vidt angår erhvervelse og besiddelse af de forskellige kategorier af skydevåben 2 , og der fastsættes bestemmelser om betingelserne for overførsel af skydevåben mellem medlemsstaterne, samtidig med at der fastlægges mere fleksible regler for jagt og konkurrenceskydning 3 .
Den ændringsretsakt, der blev vedtaget i 2008, dvs. direktiv 2008/51/EF 4 , har til formål at gribe ind for at styrke sikkerhedsaspekterne og at tilpasse direktivet til FN’s protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
EU’s nuværende lovgivningsmæssige rammer for skydevåben er i vid udstrækning afledt af FN’s våbenprotokol , som blev forhandlet og undertegnet af Kommissionen i 2002 på vegne af EU.
Protokollen er et internationalt instrument, som både EU og medlemsstaterne er parter i. Kommissionen afsluttede proceduren for gennemførelse i EU-lovgivningen af alle dens bestemmelser, navnlig gennem:
direktiv 2008/51/EF , som indeholder de relevante bestemmelser, som kræves ifølge våbenprotokollen, for så vidt angår overførsler af våben inden for Fællesskabet
forordning 258/2012 ( IP/12/225 ), der omhandler handel med og overførsler til lande uden for EU og dermed gennemfører bestemmelserne i artikel 10 i FN’s våbenprotokol.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette initiativ er helt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens strategiske mål for 2014-2019 med hensyn til fremme af "et område med retfærdighed og grundlæggende rettigheder baseret på gensidig tillid".
Efter terrorangrebene i januar 2015 i Paris vedtog EU’s indenrigs- og justitsministre "Paris-erklæringen", hvori de gentog deres landes tilsagn om at nedbringe den ulovlige handel med skydevåben i hele Europa og i overensstemmelse hermed at øge deres samarbejde inden for rammerne af den europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler (EMPACT) for at forbedre udvekslingen af efterretninger og sikre fuld udnyttelse af Europols, Eurojusts og Interpols ressourcer 5 .
På det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 12. februar 2015 anmodede stats- og regeringscheferne om, at alle kompetente myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben, herunder gennem en hurtig revision af relevant lovgivning og en fornyet dialog vedrørende sikkerhedsspørgsmål med tredjelande, navnlig i Mellemøsten og Nordafrika, og med det vestlige Balkan 6 .
På Rådets møde (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 opfordrede ministrene Kommissionen til at foreslå tiltag til bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben og, sammen med Europol, at fremme udvekslingen af oplysninger og det operationelle samarbejde 7 .
Som reaktion herpå vedtog Kommissionen den europæiske dagsorden om sikkerhed for at sikre en effektiv og koordineret reaktion på europæisk plan på nye og stadig mere komplekse trusler mod sikkerheden. Den europæiske dagsorden om sikkerhed fremhæver de udfordringer, som ulovlig handel med skydevåben medfører, men også forskellene mellem de nationale lovgivninger som en hindring for effektiv kontrol og politisamarbejde i EU 8 , og der opfordres navnlig til at revidere lovgivningen om skydevåben med forslag i 2016 som en prioriteret aktion. Den indeholder også en opfordring til en hurtig indsats for inaktivering af skydevåben for at forhindre deres reaktivering og kriminelles brug af dem. I erklæringen fra Rådets møde (indre anliggender) af 29. august 2015 gentages opfordringen til en revision af direktivet om skydevåben og en fælles tilgang til inaktivering af skydevåben.
Endelig vedtog Rådet den 8. oktober 2015 konklusioner om styrkelse af brugen af midler til bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben, hvori det opfordrer medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, Europol og Interpol til at træffe foranstaltninger, herunder en revision af den nuværende lovgivning og overvågning af den skydevåbenrelaterede trussel gennem koordinerede grænseoverskridende efterforskninger og operationer. Dette omfatter også onlinehandel med skydevåben 9 .
Europa-Parlamentet har også overvejet spørgsmålet om handel med skydevåben ved en række lejligheder. Den 11. februar 2015 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme 10 , hvori det "opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning til organiseret kriminalitet."
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for dette forslag i overensstemmelse med det oprindelige retsgrundlag for direktivet om skydevåben.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I henhold til artikel 5 i TEU skal alle foranstaltninger, der træffes på EU-plan, være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, hvilket indebærer, at EU kun skal regulere i tilfælde af, at det tilfører merværdi til de foranstaltninger, der træffes af de enkelte medlemsstater.
De spørgsmål, der skal behandles, dvs. truslerne om alvorlig og organiseret kriminalitet og terrorisme og de potentielt enorme sociale og økonomiske omkostninger forbundet med voldelige handlinger, er i sagens natur karakteriseret ved deres tværnationale karakter, der berører flere medlemsstater på samme tid. I denne henseende kan problemerne ikke løses på fuldt tilfredsstillende vis af de enkelte medlemsstater.
Dette fremgik af de seneste terrorangreb i august og november i år, der blev foretaget af grænseoverskridende kriminelle netværk, der opererer i flere medlemsstater. Disse netværk udnyttede forskellene mellem de nationale bestemmelser om besiddelse af og handel med skydevåben samt manglerne i forbindelse med grænseoverskridende udveksling af oplysninger.
Kun et EU-dækkende system kan føre til det fornødne samarbejde mellem medlemsstaterne om at kontrollere og spore den civile brug af skydevåben, som finder sted inden for EU.
De sikkerhedsspørgsmål, der behandles i direktivet om skydevåben, er af grænseoverskridende karakter. En enkelt medlemsstats sårbarhed over for kriminelle aktiviteter påvirker Den Europæiske Union som helhed. Forskelle i national lovgivning, klassificering af skydevåben og administrative procedurer underminerer ensartet anvendelse af direktivet. Som understreget i en evaluering, der blev gennemført for nylig, kan effektive foranstaltninger for at sikre et højt niveau af sikkerhed og regulere den grænseoverskridende bevægelighed for skydevåben kun træffes på EU-plan. Direktivet om skydevåben fastlægger et fælles regelsæt, som ikke ville kunne opnås gennem en national eller bilateral indsats alene.
•Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Proportionaliteten sikres ved at begrænse indholdet af de foreslåede ændringer til det, der har størst betydning for sikkerhed i henhold til de vigtigste konklusioner af de undersøgelser, der blev gennemført i den forberedende fase. Overordnet set går forslaget ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet om at sikre EU-borgernes sikkerhed uden unødigt at begrænse det indre markeds funktion.
Forslaget indeholder standardbestemmelser af handelspolitisk karakter, og for at tage hensyn til private interesserede parters bekymringer og bemærkninger sigter det desuden mod at forbedre sikkerhedsstandarderne og mindske uoverensstemmelserne med FN’s våbenprotokol, navnlig dem, der vedrører definitioner.
•Reguleringsmiddel/reguleringsform
Kommissionen foreslår et nyt direktiv om ændring af det eksisterende direktiv om skydevåben. Andre midler ville ikke være tilstrækkelige til at ændre det eksisterende direktiv.
3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Som bebudet i meddelelsen fra 2013 11 iværksatte Kommissionen, inden den tog stilling til relevansen af at revidere de nuværende lovgivningsmæssige rammer, en række undersøgelser, der omfatter:
relevansen af et forslag til EU-lovgivning om indbyrdes tilnærmelse af strafferetlige sanktioner for ulovlig handel med skydevåben 12
relevansen af et forslag til EU-lovgivning for at forbedre reglerne om inaktiverings-, destruktions- og mærkningsprocedurerne for skydevåben i EU og om signalvåben og kopier 13
gennemførelsen af direktivet om skydevåben i alle medlemsstater.
I den første undersøgelse blev det konkluderet, at EU-dækkende minimumsbestemmelser for ulovlig handel med skydevåben vil mindske den retlige usikkerhed, lette retsforfølgelse og sikre, at kriminelle ikke kan udnytte huller i lovgivningen. Dokumentationen tydede dog også på, at praktiske problemer som f.eks. manglende ressourcer, modstridende politiske prioriteringer og manglende håndhævelse af eksisterende lovgivning er lige så væsentlige hindringer for en grænseoverskridende indsats for bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben som forskellene mellem medlemsstaternes lovgivning på dette område. I undersøgelsen konkluderes det, at en løsning med en politiksammensætning (ikke-lovgivningsmæssige og lovgivningsmæssige foranstaltninger), som hverken favoriserer minimale eller maksimale lovgivningsmæssige indgreb, er at foretrække.
Inden for rammerne af den anden undersøgelse foreslås der en revision af direktivet om skydevåben med henblik på:
harmonisering af reglerne for mærkning af skydevåben og indførelse af gensidig anerkendelse af mærker blandt medlemsstaterne
håndhævelse af fælles standarder og procedurer og indførelse af registreringskrav for inaktiverede skydevåben
fastlæggelse af fælles tekniske retningslinjer for mulighed for ombygning af signalvåben og kopier gennem præcisering af kriterierne for, at signalvåben og kopier kan betragtes som våben, der kan ombygges, og dermed være omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om skydevåben
fremme af udveksling af viden mellem medlemsstaterne (med særligt fokus på de trusler og muligheder, som den teknologiske udvikling medfører) og forbedring af dataindsamlingen vedrørende produktion og ejerskab af skydevåben og inaktiverede skydevåben, signalvåben og kopier samt kriminelle aktiviteter relateret hertil.
Endelig anbefales følgende bl.a. i forbindelse med evalueringen af gennemførelsen af direktivet om skydevåben:
opstilling af fælles kriterier for mulighed for ombygning af signalvåben
harmonisering af reglerne om mærkning og standarder for inaktivering
styrkelse af dataindsamlingssystemet og undersøgelse af interoperabiliteten mellem informationssystemer oprettet på nationalt plan og sluttelig
fastlæggelse af en fælles tilgang til klassificeringen af skydevåben til jagt og sport.
Sammen med dette forslag offentliggør Kommissionen rapporten om gennemførelsen af direktivet om skydevåben i overensstemmelse med direktivets artikel 17.
•Høringer af interesserede parter
Høringsmetoder, hovedmålgrupper og deltagernes generelle profil
De interesserede parter blev hørt ved hjælp af spørgeskemaer og møder, hvortil såvel medlemsstater som interesserede private parter var indbudt (repræsentanter for europæiske sammenslutninger af fabrikanter, der fremstiller skydevåben og ammunition til civil brug, dem, der beskæftiger sig med civil handel med våben, jægere, våbensamlere, ngo'er, forskningsinstitutioner osv.), og der blev åbnet en specifik e-mailadresse (JLS-FIREARMS@ec.europa.eu) til høringer og foretaget en ekstern undersøgelse til hjælp for udarbejdelsen af konsekvensanalysen. Desuden er der blevet nedsat en "interservicegruppe" i Kommissionen.
Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem
Medlemsstaterne og ngo'erne var enige om, at det ville være nyttigt at få gennemført direktiv 477/91 for at forhindre, at skydevåben bliver ledt fra det lovlige marked over på det ulovlige marked. De private parter påpegede, at medlemsstaterne allerede havde strenge regler, der dækkede dette aspekt, og de var bekymrede over de negative konsekvenser, det kunne få for små og mellemstore virksomheder. Mange private interesserede parter var især bekymrede over ændringer af kategorier, der kan bringe jagt- og sportsskytters aktiviteter i fare.
Ifølge de interesserede parter er reaktivering af inaktiverede skydevåben en relevant kilde til våben til kriminel anvendelse, og smuthuller, der skyldes forskelle i de nationale inaktiveringsstandarder, kan bruges af kriminelle 14 . Nogle mener, at direktivet om skydevåben er for strengt med hensyn til inaktivering, og mener, at der blot er behov for kontrol af medlemsstaternes gennemførelse og de ønskede tekniske retningslinjer 15 . Øget harmonisering betragtes dog generelt som et område, der bør prioriteres.
Alle de interesserede parter (fra medlemsstaternes myndigheder til eksperter og producenternes repræsentanter) mener, at der er et reelt behov for at udveksle oplysninger om skydevåben mellem medlemsstaterne, og at det er et vigtigt spørgsmål. Desuden bør samarbejdet ikke begrænses til udveksling mellem medlemsstaterne, idet der også bør skabes forbindelse mellem offentlige og private interesserede parter 16 . Øget kommunikation anses for at være af afgørende betydning for efterretninger, fælles operationer og forvaltning. Fokus på metoder til udveksling af oplysninger via elektroniske kanaler, snarere end tilrettelæggelse af møder, ville være en god praksis. Desuden bør det tages med i overvejelserne, at der allerede findes platforme, hvor sådanne drøftelser kan finde sted, både på det operationelle niveau og på lovgivningsniveau.
Fælles anbefalinger om regler anses for at være vigtige, eftersom en række lande har forskellige opfattelser af visse spørgsmål (f.eks. definitionen af kopier). For at undgå, at kriminelle kan anvende forskellene mellem medlemsstaternes regler til deres fordel, er der behov for en harmoniseret tilgang i hele Europa.
Hvis de skal være effektive, bør definitionerne indeholde mere specifikke henvisninger til signalvåben og andre våbentyper, som endnu ikke er klart defineret i EU’s regelsæt.
Der var generel enighed om, at fælles minimumsstandarder for inaktiveringsretningslinjerne vil bidrage til at løfte medlemsstaterne op på samme niveau i hele EU ved at harmonisere forskellige procedurer og dermed forbedre kommunikationen og fremme retshåndhævelsen. Kriminaliteten vil blive reduceret, da anvendelsen af fælles minimumsstandarder vil bidrage til at bekæmpe ulovlig handel med reservedele og forhindre brug af ulovligt samlede og ombyggede skydevåben.
Kommissionen har set på de holdninger, som offentlige og private interesserede parter har givet udtryk for. Forslaget er udformet, så det sikrer en højere grad af sikkerhed/virkning og effektivitet.
•Konsekvensanalyse
På grund af forslagets hastende karakter i lyset af de seneste begivenheder forelægges det uden en konsekvensanalyse. Forslaget er imidlertid i stedet baseret på en Refit-evaluering af direktivet om skydevåben. Denne evaluering har vist, at der stadig er mangler på områder såsom mulighed for ombygning af gas- og signalvåben, mærkningskrav, inaktivering, definitioner, ordninger for internetsalg samt systemer til indsamling og udveksling af oplysninger. Der er blevet udpeget yderligere krav i lyset af erfaringerne fra de seneste begivenheder.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen konsekvenser for EU's budget.
5.ANDRE FORHOLD
•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering
To år efter ikrafttrædelsen aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om situationen som følge af direktivets anvendelse, eventuelt ledsaget af forslag. Efterfølgende rapporter aflægges til Europa-Parlamentet og Rådet hvert femte år.
•Forklarende dokumenter (for direktiver)
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve dette direktiv.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 i forslaget tydeliggøres definitionen af våbenmæglere og -handlere, og der sikres overensstemmelse med definitionen af væsentlige dele og dele til skydevåben som defineret i FN’s våbenprotokol. Kommissionens undersøgelser viser manglende klarhed om definitionen af "våbenmægler" og gør det klart, at disse også bør være omfattet af direktivet. Lyddæmpere er også omfattet af direktivets anvendelsesområde.
Artikel 2 i forslaget lader som noget nyt samlere være omfattet af direktivets anvendelsesområde. Samlere er blevet udpeget som en mulig kilde til ulovlig handel med skydevåben i den evaluering, der er blevet foretaget. Derfor vil samlere have mulighed for at erhverve sig skydevåben, men kun på grundlag af en tilladelse eller en erklæring.
Inaktiverede skydevåben bør være omfattet af direktivet, for så vidt angår ejerens identitet og registre. Oplysninger indsamlet i forbindelse med Kommissionens undersøgelser viste, at dette er en alvorlig svaghed i EU’s lovgivning med hensyn til sikkerhed. De seneste angreb er blevet gennemført med mangelfuldt inaktiverede skydevåben (eller skydevåben samlet med mangelfuldt inaktiverede komponenter).
Forslaget om at indføre strenge fælles minimumsretningslinjer for inaktivering af skydevåben ved hjælp af en gennemførelsesforordning om kort tid vil gøre reaktivering langt vanskeligere. Det kan ikke udelukkes, at inaktiverede våben vil blive reaktiveret trods strenge regler. Følgelig er der for de farligste skydevåben (kategori A) indført strengere regler — selv om de er inaktiverede. Dette betyder, at inaktiverede skydevåben i kategori A kun vil kunne besiddes og handles af museer.
En ny bestemmelse fastlægger krav til registrering af inaktiverede skydevåben i nationale registre. Enhver overførsel (dvs. ejerskifte) af inaktiverede skydevåben bør registreres.
Halvautomatiske våben udgør en stor andel af nutidens jagt- og sportsskydevåben. Det konkluderes i evalueringsundersøgelsen, at visse halvautomatiske våben nemt kan ombygges til fuldautomatiske våben, og det nuværende direktiv fastlægger ikke nogen tekniske kriterier for at forhindre en sådan ombygning. Men selv uden ombygning til kategori "A" kan visse halvautomatiske skydevåben være meget farlige, når deres kapacitet med hensyn til antal patroner er høj. Forslaget forbyder halvautomatiske våben, som indgår i den nuværende kategori "B7".
Forslaget indfører fælles EU-regler om mærkning for at undgå, at mærkningen let kan slettes. Det præciserer navnlig, hvilke dele der bør bære mærkningen (for at sikre overensstemmelse med mærkningskravene i FN’s våbenprotokol). Det bør også gælde for importerede skydevåben. Et dataregistreringssystem udvides til at gælde i mere end 20 år. Data bør opbevares indtil destruktion af skydevåbenet, men der er ikke fastsat bestemmelser med tilbagevirkende kraft.
Evalueringen af direktivet om skydevåben og andre forberedende undersøgelser påviste den stigende brug af internettet som salgskanal for skydevåben og vanskelighederne med at føre kontrol med dette i fremtiden. Bekymringerne vedrørende en alvorlig risiko for svig i tilfælde af erhvervelse ved hjælp af fjernkommunikationsteknik vil stige med en bredere anvendelse af denne salgsmetode i fremtiden. I betragtning af de seneste terrorangreb, hvor der i nogle tilfælde blev anvendt ulovligt samlede skydevåben med komponenter, der blev købt lovligt på internettet, vil det indebære en væsentlig risiko at undlade at regulere denne salgskanal. Desuden vil det være vanskeligere at kontrollere lovligheden af tilladelser til at besidde skydevåben online. Risikoen er endnu større i tilfælde af erhvervelse fra tredjelande.
Det gældende direktiv fastsætter, at "medlemsstaterne sikrer, at der, i det omfang det er tilladt, føres streng kontrol med erhvervelse af skydevåben, dele og ammunition hertil via fjernkommunikationsteknik".
Forslaget omfatter en strengere tilgang: et forbud mod salg af våben og komponenter ved hjælp af fjernkommunikationsteknik (navnlig internettet), undtagen for våbenhandlere og mæglere.
Det gældende direktiv omfatter ikke signalvåben mv. Det foreslås at fastlægge fælles kriterier for signalvåben for at forhindre, at de ombygges til rigtige skydevåben. Dette bør naturligvis dække både signalvåben fremstillet i EU og importerede våben.
Risikoen for mulighed for ombygning af signalvåben og andre gasvåben til rigtige skydevåben er stor og giver anledning til en central anbefaling på grundlag af evalueringen af direktivet og andre undersøgelser. Ifølge oplysninger fra de interesserede parter kan signalvåben importeret fra tredjelande, der kan ombygges, uhindret indføres på EU’s område, fordi der mangler sammenhængende/fælles regler. De tekniske specifikationer vil blive vedtaget ved hjælp af en gennemførelsesretsakt.
Der findes ikke et system til underretning af andre medlemsstater, når der gives afslag på tilladelse (især for skydevåben i kategori B). Forslaget indfører et system til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og pålægger våbenhandlere og -mæglere at være tilsluttet centrale skydevåbenregistre. I denne forbindelse vil Kommissionen undersøge anvendelsen af eksisterende informationsudvekslingsredskaber.
Forslaget indfører også en tidsbegrænsning på fem år for licenser.
2015/0269 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger —
(1)Rådets direktiv 91/477/EØF 17 fastlagde en ledsageforanstaltning for det indre marked. Det skabte ligevægt mellem dels forpligtelsen til at sikre en vis fri bevægelighed for visse skydevåben inden for Unionen og dels nødvendigheden af at regulere denne frihed ved hjælp af visse sikkerhedsgarantier, som er egnede til den pågældende type produkter.
(2)Som reaktion på de seneste terrorhandlinger, som påviste mangler med hensyn til gennemførelsen af direktiv 91/477/EØF, navnlig med hensyn til inaktivering af våben, mulighed for ombygning og mærkningsregler, blev den europæiske dagsorden om sikkerhed vedtaget i april 2015, og i erklæringen fra Rådet (indre anliggender) af 29. august 2015 opfordres der til, at der foretages en revision af nævnte direktiv og fastlægges en fælles tilgang til inaktivering af skydevåben for at forhindre reaktivering og kriminelles brug af dem.
(3)Inden for visse områder omfattet af direktiv 91/477/EØF er der behov for forbedringer.
(4)Organer, som beskæftiger sig med kulturelle eller historiske aspekter af våben og er anerkendt som sådanne af den medlemsstat, på hvis område de er etableret, og som i deres besiddelse har skydevåben klassificeret i kategori A, der er erhvervet inden datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør kunne beholde disse skydevåben i deres besiddelse efter tilladelse fra den pågældende medlemsstat, og forudsat at disse skydevåben er blevet inaktiveret.
(5)Da samlere er blevet udpeget som en mulig kilde til ulovlig handel med skydevåben, bør de være omfattet af nærværende direktiv.
(6)Da våbenmæglere leverer tjenesteydelser, der svarer til våbenhandlernes tjenesteydelser, bør de også være omfattet af nærværende direktiv.
(7)Under hensyntagen til den store risiko for reaktivering af mangelfuldt inaktiverede våben og med henblik på at øge sikkerheden i hele Unionen bør inaktiverede skydevåben være omfattet af nærværende direktiv. Endvidere bør der for de farligste skydevåben indføres strengere regler for at sikre, at det ikke er tilladt at eje eller handle med sådanne skydevåben. Disse regler bør også gælde for skydevåben i denne kategori, selv efter at de er blevet inaktiveret. Hvis disse regler ikke overholdes, bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger, herunder destruktion af sådanne skydevåben.
(8)For at sikre sporbarheden af inaktiverede skydevåben bør de registreres i nationale registre.
(9)Visse halvautomatiske skydevåben kan nemt ombygges til fuldautomatiske skydevåben og udgør dermed en trussel mod sikkerheden. Selv uden ombygning til kategori A kan visse halvautomatiske skydevåben være meget farlige, når deres kapacitet med hensyn til antal patroner er høj. Sådanne halvautomatiske våben bør derfor være forbudt til civil brug.
(10)For at undgå, at mærkning let slettes, og at præcisere, hvilke komponenter der bør bære mærkningen, bør der indføres fælles EU-regler for mærkning.
(11)Skydevåben kan anvendes i langt over 20 år. For at sikre sporbarheden bør der opbevares fortegnelser over dem i en ubegrænset periode, indtil destruktionen er attesteret.
(12)Salgsordninger for skydevåben og deres komponenter ved hjælp af fjernkommunikationsteknik kan udgøre en alvorlig trussel mod sikkerheden, da de er vanskeligere at kontrollere end de konventionelle salgsmetoder, især hvad angår onlinekontrol af tilladelsers lovlighed. Det er derfor hensigtsmæssigt at begrænse salget af våben og komponenter ved hjælp af fjernkommunikationsteknik (navnlig internettet) til våbenhandlere og -mæglere.
(13)Desuden er risikoen for, at signalvåben og andre former for gasvåben ombygges til rigtige skydevåben stor, og i forbindelse med nogle af terrorhandlingerne blev der anvendt ombyggede våben. Det er derfor vigtigt at tage fat på problemet med, at ombyggede skydevåben anvendes i forbindelse med strafbare handlinger, navnlig ved at lade dem være omfattet af direktivets anvendelsesområde. Der bør vedtages tekniske specifikationer for signalvåben samt for salutvåben, teater- og filmvåben samt special-effektvåben for at sikre, at de ikke kan ombygges til skydevåben.
(14)For at forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne bør Kommissionen vurdere, hvilke elementer der er nødvendige for et system til støtte for udveksling af de oplysninger, der er indeholdt i de dataregistreringssystemer, der findes i medlemsstaterne. Kommissionens vurdering kan om nødvendigt ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag, der tager hensyn til eksisterende redskaber til udveksling af oplysninger.
(15)For at sikre en passende informationsudveksling mellem medlemsstaterne om meddelte tilladelser og afslag bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår vedtagelse af en retsakt, der giver medlemsstaterne mulighed for at etablere et sådant system til udveksling af oplysninger om meddelte tilladelser og afslag. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører de relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(16)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 18 .
(17)I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender.
(18)Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(19)Direktiv 91/477/EØF bør derfor ændres —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 91/477/EØF foretages følgende ændringer:
1)I artikel 1 foretages følgende ændringer:
a)Stykke 1b affattes således:
"1b.I dette direktiv forstås ved "væsentlige dele" løbet, rammen, låsestolen, slæden eller cylinderen, bundstykket eller slagboltblokeringen og enhver anordning, der er beregnet eller tilpasset til at dæmpe lyden ved affyring af et skydevåben, idet de som særskilte genstande hører ind under den kategori, i hvilken det skydevåben, som de er eller skal være en del af, er klassificeret."
b)Stykke 1e affattes således:
"1e.I dette direktiv forstås ved "våbenmægler" enhver anden fysisk eller juridisk person end en våbenhandler, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvis består i at købe, sælge eller arrangere overførsel inden for en medlemsstat eller mellem to medlemsstater eller eksport til et tredjeland af fuldt ud samlede skydevåben, dele og ammunition hertil."
c)I stykke 1 indsættes følgende stykker:
"1f.I dette direktiv forstås ved "signalvåben" bærbare anordninger med et patronkammer med en åbning til gasudledning fortil, på siden eller øverst, som er specielt udformet og konstrueret med henblik på at slå alarm eller sende et signal, og som kun er beregnet til at affyre løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition.
1g.I dette direktiv forstås ved "salutvåben, teater- og filmvåben samt special-effektvåben" skydevåben, som er specifikt ombygget til brug alene for affyring af løse skud, til brug i teaterforestillinger, ved fotografiske optagelser samt i film og fjernsyn.
1h.I dette direktiv forstås ved "kopi af skydevåben" genstande, der har et skydevåbens fysiske udseende, men som er fremstillet på en sådan måde, at de ikke kan ombygges til affyring af et skud eller udsendelse af en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel.
1i.I dette direktiv forstås ved "inaktiverede skydevåben" skydevåben, der er ombygget med henblik på at gøre dem definitivt uegnet til brug ved en inaktivering, der sikrer, at alle væsentlige dele af skydevåbnet er gjort definitivt ubrugelige og umulige at fjerne, udskifte eller ombygge med henblik på reaktivering."
d)Stk. 2 affattes således:
"2.I dette direktiv forstås ved "våbenhandler" enhver fysisk eller juridisk person, hvis erhvervsmæssige aktivitet helt eller delvis består i enten:
i)fremstilling, handel, ombytning, udlejning, reparation eller ombygning af skydevåben
ii)fremstilling, handel, ombytning, udlejning, reparation eller ombygning af dele til skydevåben
iii)fremstilling, handel, ombytning eller ombygning af ammunition."
2)Artikel 2, stk. 2, affattes således:
"2.Dette direktiv finder ikke anvendelse på de væbnede styrkers, politiets eller de offentlige myndigheders erhvervelse eller besiddelse af våben og ammunition i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Det gælder heller ikke for erhvervsmæssig overførsel af krigsvåben og -ammunition."
3)Artikel 4, stk. 1, 2 og 3, affattes således:
"1.Medlemsstaterne sikrer, at alle markedsførte skydevåben eller dele heraf er forsynet med mærkning og registreret i overensstemmelse med dette direktiv.
2.For at kunne identificere og spore alle samlede skydevåben kræver medlemsstaterne, at der ved fremstillingen af et skydevåben eller på tidspunktet for import til Unionen påsættes dette en unik mærkning, der angiver fabrikantens navn, fremstillingsland eller -sted, serienummer og fremstillingsår, hvis dette ikke er en del af serienummeret. Dette berører ikke en eventuel påsætning af fabrikantens varemærke.
Mærkningen anbringes på skydevåbnets låsestol.
Medlemsstaterne sikrer, at hver basispakke med komplet ammunition forsynes med mærkning, således at fabrikantens navn, sendingens (partiets) identifikationsnummer samt kaliber og ammunitionstype fremgår.
Medlemsstaterne sikrer endvidere, at der ved overførsel af et skydevåben fra deres statslige lagre med henblik på permanent civil brug påsættes våbnet en passende unik mærkning, der gør det nemt at identificere den stat, hvor overførslen er foretaget.
3.Medlemsstaterne gør på deres område udøvelsen af erhvervet som våbenhandler eller -mægler betinget af en autorisation, som mindst skal bygge på en kontrol af våbenhandlerens eller -mæglerens personlige og faglige integritet og af vedkommendes kvalifikationer. Når der er tale om en juridisk person, skal kontrollen vedrøre den juridiske person og den person, der leder virksomheden."
4)I artikel 4, stk. 4, foretages følgende ændringer:
a)første afsnit, andet punktum, affattes således:
"I dette registreringssystem registreres oplysninger om hvert skydevåbens type, mærke, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på leverandør samt skydevåbenets erhverver eller besidder. Registret over skydevåben, herunder inaktiverede skydevåben, opretholdes, indtil destruktion af skydevåbenet er blevet attesteret af de kompetente myndigheder."
b)andet afsnit affattes således:
"Våbenhandlere og -mæglere fører i hele deres erhvervsaktive periode et register, hvori skydevåben omfattet af dette direktiv, som de modtager eller afgiver, opføres, og som indeholder de nødvendige oplysninger til identifikation og sporing af de pågældende skydevåben, herunder navnlig type, mærke, model, kaliber og serienummer samt navn og adresse på leverandør og erhverver af skydevåbnene.
Ved ophør med virksomheden skal våbenhandlerne eller -mæglerne overdrage registeret til den nationale myndighed med ansvar for det i første afsnit omhandlede dataregistreringssystem.
Hver medlemsstat sikrer, at de registre, som føres af våbenhandlere og -mæglere, der er etableret på deres område, er tilsluttet det elektroniske dataregistreringssystem for våben."
5)Artikel 4b affattes således:
"Artikel 4b
1.Medlemsstaterne etablerer en ordning til regulering af våbenmægleres og handleres virksomhed. En sådan ordning kan omfatte en eller flere af følgende foranstaltninger:
a)registreringskrav for våbenmæglere og -handlere, der arbejder på deres område
b)et licens- eller autorisationskrav for mæglervirksomhed og handelsvirksomhed.
2.Den i stk. 1 omhandlede ordning skal mindst omfatte en kontrol af våbenhandlerens eller -mæglerens personlige og faglige integritet og af vedkommendes kvalifikationer. Når der er tale om en juridisk person, skal kontrollen vedrøre den juridiske person og den person, der leder virksomheden."
6)Artikel 5 og 6 affattes således:
"Artikel 5
1.Med forbehold af artikel 3 giver medlemsstaterne kun tilladelse til erhvervelse og besiddelse af skydevåben til personer, der har en rimelig interesse heri, og som
a)er fyldt 18 år, dog med undtagelse af besiddelse af skydevåben til jagt og konkurrenceskydning, hvor personerne kan være under 18 år, forudsat at de har deres forældres tilladelse eller vejledes af en af deres forældre eller af en anden voksen med en gyldig tilladelse til skydevåben eller et gyldigt jagttegn, eller at de befinder sig på et autoriseret eller på anden måde godkendt uddannelsessted
b)ikke formodes at være til fare for sig selv, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed; at en person er blevet dømt for en voldelig forsætlig lovovertrædelse, anses for en indikation af, at den pågældende udgør en sådan fare.
2.Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om standardlægeundersøgelser for udstedelse eller fornyelse af tilladelser som omhandlet i stk. 1 og tilbagekalder tilladelser, hvis en eller flere af de betingelser, der førte til udstedelsen, ikke længere opfyldes.
Medlemsstaterne kan kun forbyde personer, der er bosiddende på deres område, at besidde et våben, der er erhvervet i en anden medlemsstat, hvis erhvervelse af samme våben er forbudt på deres eget område.
Artikel 6
Medlemsstaterne træffer alle relevante foranstaltninger med henblik på at forbyde erhvervelse og besiddelse af skydevåben og ammunition i kategori A og at tilintetgøre sådanne skydevåben og sådan ammunition, der besiddes i strid med denne bestemmelse og beslaglægges.
Medlemsstaterne kan tillade organer, som beskæftiger sig med kulturelle eller historiske aspekter af våben og er anerkendt som sådanne af den medlemsstat, på hvis område de er etableret, at besidde skydevåben klassificeret i kategori A, der er erhvervet inden [the date of entry into force of this Directive], forudsat at de er blevet inaktiveret i overensstemmelse med de bestemmelser, som gennemfører artikel 10, litra b).
Erhvervelse af skydevåben, dele og ammunition hertil i kategori A, B og C via fjernkommunikationsteknik som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (*) tillades kun for våbenhandlere og -mæglere og skal være underlagt streng kontrol fra medlemsstaternes side.
____________________________________________________________________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19)."
7)I artikel 7, stk. 4, indsættes følgende afsnit:
"De øvre grænser må ikke overstige fem år. Tilladelsen kan fornys, hvis de betingelser, på grundlag af hvilke den blev udstedt, stadig er opfyldt."
8)Som artikel 10a og 10b indsættes:
"Artikel 10a
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at signalvåben og salutvåben, teater- og filmvåben samt special-effektvåben ikke kan ombygges til skydevåben.
Kommissionen vedtager tekniske specifikationer for signalvåben og for salutvåben, teater- og filmvåben samt special-effektvåben for at sikre, at de ikke kan ombygges til skydevåben.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2.
Artikel 10b
Medlemsstaterne sørger for at lade inaktiveringsforanstaltningerne kontrollere ved en kompetent myndighed for at sikre, at de ændringer, der er tilført et skydevåben, gør det definitivt ubrugeligt. Medlemsstaterne sørger for, at der i forbindelse med kontrollen udstedes en attest eller et dokument, der bekræfter skydevåbnets inaktivering, eller at der i dette øjemed påsættes skydevåbnet et klart synligt mærke.
Kommissionen vedtager inaktiveringsstandarder og -teknikker for at sikre, at inaktiverede skydevåben gøres definitivt ubrugelige. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13b, stk. 2."
9)I artikel 13 indsættes som stk. 4 og 5:
"4.Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler oplysninger om de tilladelser, der gives til overførsel af skydevåben til en anden medlemsstat, samt oplysninger om afslag på tilladelser som defineret i artikel 7.
5.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 13a vedrørende de nærmere bestemmelser for udveksling af oplysninger om meddelte tilladelser og afslag."
10)Artikel 13a affattes således:
"Artikel 13a
1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
3.Den i artikel 13 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."
11)Som artikel 13b indsættes:
"Artikel 13b
1.Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(*).
2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
____________________________________________________________________
(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13)."
12)Artikel 17 affattes således:
"Artikel 17
Kommissionen forelægger hvert femte år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, eventuelt ledsaget af forslag navnlig vedrørende kategorierne af skydevåben i bilag I og de problemer, der er forbundet med nye teknologier som f.eks. 3D-printning. Den første rapport forelægges to år efter dette direktivs ikrafttræden."
Kommissionen vurderer senest den [date] de elementer, som er nødvendige for et system til udveksling af de oplysninger mellem medlemsstaterne, som er indeholdt i de i artikel 4, stk. 4, omhandlede dataregistreringssystemer. Kommissionens vurdering ledsages om nødvendigt af et lovgivningsmæssigt forslag, der tager hensyn til eksisterende redskaber til udveksling af oplysninger."
13)I bilag I til direktiv 91/477/EF ændres del II som følger:
a)i punkt A foretages følgende ændringer:
i)i kategori A indsættes følgende punkter:
"6.fuldautomatiske skydevåben, som er blevet ombygget til halvautomatiske skydevåben
7.halvautomatiske civile skydevåben, som ligner automatiske skydevåben
8.skydevåben i punkt 1 til 7 efter inaktivering."
ii)i kategori B udgår punkt 7.
iii)i kategori C indsættes følgende punkter:
"5.signalvåben, salutvåben, teater- og filmvåben og special-effektvåben samt kopier
6.skydevåben i kategori B og punkt 1 til 5 i kategori C efter inaktivering."
b)i punkt B udgår:
"Låsemekanismen, kammeret, cylinderen og løbet på skydevåben hører som særskilte genstande ind under den tekniske kategori, i hvilken det skydevåben, som de er eller skal være en del af, er klassificeret."
14)I bilag I til direktiv 91/477/EF ændres del III som følger:
a)litra a) udgår
b)litra b) affattes således:
"er bygget med henblik på redningsaktioner, slagtning, harpunfiskeri, eller som er beregnet til industrielle eller tekniske formål, under forudsætning af, at de kun kan anvendes til dette præcise formål"
c)andet afsnit udgår.
Artikel 2
1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [3 months after publication to the OJ]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand