Bruxelles, den 2.12.2015

COM(2015) 593 final

2015/0272(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2015) 259 final}
{SWD(2015) 260 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1.Generel baggrund

Unionens økonomi mister for tiden betragtelige mængder potentielle sekundære råstoffer, som forekommer i affaldsstrømme. I 2013 blev der rundt regnet produceret 2,5 mia. ton affald i EU, hvoraf 1,6 mia. ton ikke blev genbrugt eller genanvendt og derfor gik tabt for den europæiske økonomi. Det anslås, at yderligere 600 mio. ton kunne genanvendes eller genbruges. Eksempelvis blev kun en begrænset del (43 %) af Unionens kommunale affald genanvendt, og resten blev deponeret (31 %) eller forbrændt (26 %). Unionen går derved glip af betydelige muligheder for at forbedre ressourceeffektiviteten og skabe en mere cirkulær økonomi.

Unionen konfronteres også med store forskelle blandt medlemsstaterne med hensyn til affaldshåndtering. I 2011 deponerede seks medlemsstater mindre end 3 % af deres kommunale affald, mens 18 medlemsstater deponerede mere end 50 %, hvoraf nogle deponerede mere end 90 %. Der må hurtigt rettes op på disse skævheder.

Forslagene om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald 1 , direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald 2 , direktiv 1999/31/EF om deponering af affald 3 , direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer 4 , direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer 5 og direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr 6 indgår i en pakke om cirkulær økonomi, som også indeholder en meddelelse fra Kommissionen med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi".

1.2.Forslagets begrundelse og formål

Den seneste udvikling tyder på, at det er muligt at gøre yderligere fremskridt på ressourceeffektivitetsområdet, og at det kan føre til betydelige økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele. Omdannelse af affald til en ressource er en afgørende faktor for at øge ressourceeffektiviteten og lukke kredsløbet i en cirkulær økonomi.

De juridisk bindende mål i EU's affaldslovgivning har været en central drivkraft med hensyn til at forbedre affaldshåndteringspraksis, fremme innovation inden for genanvendelse, begrænse anvendelsen af deponering og skabe incitamenter til at ændre forbrugernes adfærd. En videreudvikling af affaldspolitikken kan medføre betydelige fordele, nemlig bæredygtig vækst og jobskabelse, reducerede drivhusgasemissioner, direkte besparelser som følge af en bedre affaldshåndteringspraksis og et bedre miljø.

Forslaget om at ændre direktiv 2008/98/EF imødekommer den juridiske forpligtelse til at revurdere målene for affaldshåndtering i dette direktiv. De forslag, der indgår i pakken om cirkulær økonomi og ændrer de seks ovennævnte direktiver, bygger til dels på det forslag, som Kommissionen fremlagde i juli 2014 og efterfølgende trak tilbage i februar 2015. De er i tråd med målene i køreplanen for ressourceeffektivitet 7 og det 7. miljøhandlingsprogram 8 , herunder fuld gennemførelse af affaldshierarkiet 9 i samtlige medlemsstater, mindsket affaldsproduktion i absolutte tal og pr. indbygger, sikring af genanvendelse af høj kvalitet og anvendelse af affald, der er gjort genanvendeligt, som en vigtig, pålidelig kilde til råstoffer for Unionen. De bidrager også til gennemførelsen af Unionens råstofinitiativ 10 og tager fat på behovet for at forebygge madspild. Desuden forenkles rapporteringskravene i alle seks direktiver med disse forslag.

2.RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

2.1.Undersøgelser

I forslagene og den ledsagende konsekvensanalyse vurderes de teknologiske, socioøkonomiske og cost-benefit-relaterede aspekter ved gennemførelsen og videreudviklingen af EU's affaldslovgivning. Der blev udarbejdet et tillæg til konsekvensanalysen for at analysere de potentielle virkninger af yderligere varianter af de vigtigste løsningsmodeller, som er opstillet i konsekvensanalysen.

2.2.Intern høring

I Kommissionen blev udarbejdelsen af lovgivningsforslagene fulgt af en styringsgruppe for konsekvensanalysen sammensat af forskellige tjenestegrene i Kommissionen (SG, ECFIN, GROW, CLIMA, JRC og ESTAT).

2.3.Ekstern høring

Kommissionen opstillede en vejledende liste over spørgsmål til behandling, og de første interviewsamtaler med centrale aktører blev påbegyndt i februar 2013. En offentlig onlinehøring i overensstemmelse med minimumsstandarderne for høringer blev indledt i juni 2013 og afsluttet i september 2013. Der indkom 670 svar, hvilket afspejler offentlighedens store betænkeligheder med hensyn til affaldshåndteringssituationen i EU og de høje forventninger til EU's indsats på dette område. En særskilt høring af medlemsstaterne og en bredere høring om cirkulær økonomi fandt sted mellem juni og september 2015.

2.4.Konsekvensanalyse

En konsekvensanalyserapport og et resumé blev offentliggjort sammen med forslaget, der blev vedtaget i juli 2014 11 . I konsekvensanalysen, som stadig udgør det væsentligste analysegrundlag for de reviderede lovgivningsmæssige forslag, evalueres de vigtigste miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af forskellige politiske løsningsmodeller for at forbedre affaldshåndteringen i EU. Forskellige ambitionsniveauer vurderes og sammenlignes med et referencescenarie for at udpege de mest hensigtsmæssige instrumenter og mål, der mindsker omkostningerne og skaber størst mulige fordele.

Kommissionens konsekvensanalyseudvalg afgav den 8. april 2014 positiv udtalelse om konsekvensanalysen, samtidig med at det havde udarbejdet en række henstillinger med henblik på at finjustere rapporten. Udvalget anmodede om yderligere præcisering af problemstillingen og behovet for nye mellemsigtede mål, om styrkelse af begrundelserne for et forbud mod deponering ud fra nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om ensartede mål for alle medlemsstater og nærmere redegørelser for, hvordan der er taget hensyn til medlemsstaternes forskellige resultater i forslaget.

Konsekvensanalysen har ført til den konklusion, at en kombination af løsninger vil udmønte sig i følgende fordele:

mindsket administrativ byrde for især små anlæg eller virksomheder, forenkling og bedre gennemførelse, herunder ved at fastsætte mål, der er egnet til formålet ("fit for purpose")

jobskabelse – frem til 2035 vil der kunne skabes mere end 170 000 direkte arbejdspladser, hvoraf de fleste ikke kan flyttes uden for EU

reduktion af drivhusgasemissioner – fra 2015 til 2035 kunne mere end 600 mio. ton drivhusgas undgås

positive virkninger for konkurrenceevnen i affaldshåndterings- og genanvendelsessektoren og fremstillingssektoren i EU (bedre ordninger for udvidet producentansvar og sikrere adgang til råstoffer)

fornyet tilførsel i EU's økonomi af sekundære råstoffer, som vil indebære, at EU bliver mindre afhængig af import af råstoffer.

Et analysenotat, der supplerer konsekvensanalysen, blev offentliggjort sammen med lovgivningsforslaget. I dette notat blev en række yderligere løsningsmodeller og varianter analyseret for at tage bedre højde for de enkelte medlemsstaters forskellige udgangspositioner.

3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1.Resumé af forslaget

Forslagene om ændring af EU's affaldslovgivning rummer følgende hovedelementer:

tilpasning af definitioner

hævelse af målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse for kommunalt affald til 65 % i 2030

hævelse af målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af emballageaffald og forenkling af målene

gradvis begrænsning af deponeringen af kommunalt affald til 10 % frem til 2030

større harmonisering og forenkling af den retlige ramme for biprodukter og affaldsfasens ophør

nye foranstaltninger, som fremmer forebyggelse, bl.a. af madspild, og genbrug

indførelse af minimumsdriftsvilkår for ordningen for udvidet producentansvar

indførelse af et system for tidlig varsling for at overvåge overholdelsen af genanvendelsesmålene

forenkling og strømlining af indberetningsforpligtelser

tilpasning til artikel 290 og 291 i TEUF om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

3.2.Retsgrundlag og retten til at handle

Med disse forslag ændres seks direktiver, der vedrører håndteringen af forskellige affaldstyper. Forslagene om ændring af direktiv 2008/98/EF, direktiv 1999/31/EF, direktiv 2000/53/EF, direktiv 2006/66/EF og direktiv 2012/19/EU er baseret på artikel 192, stk. 1, i TEUF, hvorimod forslaget om ændring af direktiv 94/62/EF er baseret på artikel 114 i TEUF.

I artikel 11, stk. 2, i direktiv 2008/98/EF er der fastsat et mål på 50 % for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald fra husholdninger og lignende affald og et mål på 70 % for forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og anden materialenyttiggørelse af ikkefarligt bygge- og nedrivningsaffald i senest 2020. I henhold til artikel 11, stk. 4, skulle Kommissionen senest den 31. december 2014 undersøge disse mål for om nødvendigt at underbygge målene og overveje opstilling af mål for andre affaldsstrømme, idet der skulle tages hensyn til de relevante miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger, som målene måtte medføre. I henhold til artikel 9, litra c), skulle Kommissionen senest ved udgangen af 2014 opstille mål om affaldsforebyggelse og afkobling for 2020 på grundlag af bedste praksis, herunder om nødvendigt en revision af indikatorerne i artikel 29, stk. 4. Endelig skulle Kommissionen i henhold til artikel 37, stk. 4, som led i den første rapport, der skulle udarbejdes senest den 12. december 2014, vurdere en række foranstaltninger, herunder ordninger for producentansvar for særlige affaldsstrømme, mål, indikatorer og foranstaltninger forbundet med genanvendelse, samt materiale- og energinyttiggørelsesoperationer, som kan bidrage til en mere effektiv opfyldelse af målene i artikel 1 og 4.

I artikel 5, stk. 2, i direktiv 1999/31/EF fastsættes tre mål for gradvist at dirigere bionedbrydeligt kommunalt affald væk fra deponeringsanlæg, og deponering af bestemte affaldsstrømme forbydes. Medlemsstaterne skal senest den 16. juli 2016 opfylde det sidste mål om at dirigere bionedbrydeligt kommunalt affald væk fra deponeringsanlæg. I henhold til artikel 5, stk. 2, skal målet tages op til fornyet overvejelse senest den 16. juli 2014 med henblik på at bekræfte eller ændre dette mål for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og på baggrund af de praktiske erfaringer, som medlemsstaterne har gjort i deres bestræbelser på at nå de to foregående mål.

I artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/62/EF er der fastsat mål for nyttiggørelse og genanvendelse af emballageaffald, som i henhold til artikel 6, stk. 5, skal fastsættes hvert femte år på grundlag af de praktiske erfaringer, der er gjort i medlemsstaterne, og resultaterne af forskning og vurderingsteknikker som livscyklusvurdering og cost-benefit-analyser.

3.3.Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslagene er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. De begrænser sig til at ændre ovennævnte direktiver ved at skabe en ramme for fastlæggelse af fælles mål og overlader det til medlemsstaterne at afgøre, hvilke gennemførelsesmetoder de vil anvende.

3.4.Forklarende dokumenter

Kommissionen finder, at der bør foreligge dokumenter, der gør rede for medlemsstaternes foranstaltninger til gennemførelse af direktiverne i national ret for at forbedre kvaliteten af oplysningerne om gennemførelsen af direktiverne.

Affaldslovgivning gennemføres ofte på en meget decentraliseret måde i medlemsstaterne, også på regionalt og lokalt plan og i flere forskellige retsakter afhængigt af hver enkelt medlemsstats administrative strukturer. Som følge heraf kan medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af de ændrede direktiver blive nødt til at ændre en lang række retsakter på nationalt, regionalt og lokalt plan.

I forslagene ændres seks forskellige direktiver om affald, og et stort antal juridisk bindende forpligtelser berøres, bl.a. foretages en omfattende ændring af målene i direktiv 2008/98/EF, direktiv 1999/31/EF og direktiv 94/62/EF og en forenkling af direktiv 2000/53/EF, direktiv 2006/66/EF og direktiv 2012/19/EU. Der er tale om en kompleks revision af affaldslovgivningen, som vil kunne berøre en række nationale lovgivningstekster.

De revurderede mål for affaldshåndtering i de ændrede direktiver er indbyrdes forbundne og bør nøje gennemføres i national lovgivning og senere indarbejdes i de nationale affaldshåndteringssystemer.

De foreslåede bestemmelser vil påvirke en bred vifte af private og offentlige interessenter i medlemsstaterne og få betydelig indvirkning på fremtidige investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering. En fuldstændig og korrekt gennemførelse af den nye lovgivning er afgørende for at sikre opfyldelse af målene (dvs. beskytte menneskers sundhed og miljøet, øge ressourceeffektiviteten, garantere det indre markeds funktion og undgå handelshindringer og begrænsning af konkurrencen i EU).

Kravet om fremlæggelse af forklarende dokumenter vil kunne betyde, at der lægges en ekstra administrativ byrde på visse medlemsstater. Forklarende dokumenter er imidlertid nødvendige for at muliggøre en reel kontrol af, om direktivet er fuldstændigt og korrekt gennemført, hvilket er afgørende af ovennævnte årsager, og det er ikke muligt at sikre en effektiv kontrol ved hjælp af mindre byrdefulde foranstaltninger. Desuden kan forklarende dokumenter bidrage væsentligt til at nedbringe Kommissionens administrative byrde i forbindelse med overvågningen af overholdelsen. Uden disse ville Kommissionen få brug for betydelige ressourcer og omfattende kontakt med de nationale myndigheder for at få styr på gennemførelsesmetoderne i alle medlemsstaterne.

På denne baggrund er det rimeligt at bede medlemsstaterne om at lade deres meddelelser om gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der gør rede for forholdet mellem bestemmelserne i direktiverne om ændring af EU's affaldslovgivning og de tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter.

3.5.Delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen

Kommissionens delegerede beføjelser og gennemførelsesbeføjelser klarlægges, og de tilhørende vedtagelsesprocedurer for disse retsakter fastsættes i forslagets artikel 1, stk. 4, 5, 6, 9, 11, 14, 15, 18, 19, 21 og 22 for så vidt angår direktiv 2008/98/EF, i forslagets artikel 1, stk. 4, 6, 7, 9 og 10 for så vidt angår direktiv 94/62/EF, i forslagets artikel 1, stk. 6 og 7, for så vidt angår direktiv 1999/31/EF og i de foreslåede ændringer i forslagets artikel 1 og 3 vedrørende direktiv 2000/53/EF og 2012/19/EU.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslagene vil ikke få nogen indvirkning på Den Europæiske Unions budget og ledsages derfor ikke af en finansieringsoversigt, jf. artikel 31 i finansforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002).



2015/0272 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 12 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 13 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

1)Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme en mere cirkulær økonomi.

2)For at mindske den reguleringsmæssige byrde for små anlæg eller virksomheder bør godkendelses- og registreringskravene for små anlæg og virksomheder forenkles.

2)De gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet hvert tredje år, har ikke vist sig at være et effektivt redskab til at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne og sikre en korrekt gennemførelse og skaber en unødig administrativ byrde. Bestemmelser, som pålægger medlemsstaterne at udarbejde sådanne rapporter, bør derfor ophæves, og overholdelsen overvåges udelukkende ud fra de statistiske data, som medlemsstaterne hvert år rapporterer til Kommissionen.

3)Medlemsstaternes rapportering af statistiske data er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvorvidt medlemsstaterne overholder affaldslovgivningens bestemmelser. Statistikkernes kvalitet, pålidelighed og sammenlignelighed bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsrelaterede data, ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporteringsmetoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten.

4)Pålidelig rapportering af statistiske data om affaldshåndtering er altafgørende for en effektiv gennemførelse og sikring af datasammenlignelighed blandt og lige vilkår for medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør derfor pålægges ved udarbejdelsen af rapporterne om overholdelse af målene i disse direktiver at anvende den nyeste metode, der er udviklet af Kommissionen og medlemsstaternes nationale statistiske kontorer.

5)Direktiv 2000/53/EF, 2006/66/EF og 2012/19/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

6)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter 14 forpligter medlemsstaterne sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

7)Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre affaldshåndteringen i Unionen og dermed bidrage til beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøkvaliteten og at sikre en forsvarlig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningernes omfang og virkninger bedre opnås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2000/53/EF

I artikel 9 i direktiv 2000/53/EF foretages følgende ændringer:

1) Stk. 1 udgår.

2) Følgende indsættes som stk. 1a, 1b, 1c og 1d:

"1a. Medlemsstaterne rapporterer dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 7, stk. 2, for hvert kalenderår til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 1d. Den første rapport skal dække data for perioden fra den 1. januar [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år] til den 31. december [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år].

1b. Data, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolrapport.

1c. Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten vurderes tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes hvert tredje år.

1d. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af formatet for rapportering af data i henhold til stk. 1a. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den procedure, der omhandles i artikel 11, stk. 2.".

Artikel 2

Ændring af direktiv 2006/66/EF

I direktiv 2006/66/EF foretages følgende ændringer:

1) Artikel 22 udgår.

2) I artikel 23 foretages følgende ændringer:

a) stk. 1 affattes således:

"Kommissionen udarbejder en rapport om gennemførelsen af dette direktiv og dets indvirkning på miljøet og på det indre markeds funktion senest ved udgangen af 2016."

b) i stk. 2 affattes den indledende tekst således:

"Kommissionen medtager i sin rapport en evaluering af følgende aspekter af dette direktiv:".

Artikel 3

Ændring af direktiv 2012/19/EU

I direktiv 2012/19/EU foretages følgende ændringer:

1) I artikel 16 foretages følgende ændringer:

a) stk. 5 udgår

b) følgende indsættes som stk. 5a, 5b, 5c og 5d:

"5a. Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen af artikel 16, stk. 4, til Kommissionen. Disse data rapporteres elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporteringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er udformet af Kommissionen i henhold til stk. 5d. Den første rapport skal dække data for perioden fra den 1. januar [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år] til den 31. december [indsæt året for dette direktivs gennemførelse + 1 år].

5b. Data, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en kvalitetskontrolrapport.

5c. Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i henhold til denne artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. Rapporten skal omfatte en vurdering af tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed. Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbejdes hvert tredje år.

5d. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for data, der rapporteres i henhold til stk. 5a. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 2.".

2) Artikel 21 affattes således:

"Artikel 21

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 39 i direktiv 2008/98/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011(*).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

(*)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).".

Artikel 4

Gennemførelse

1.Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [indsæt dato atten måneder efter direktivets ikrafttrædelse]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).
(3) Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34–43).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1–14).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38–71).
(7) KOM(2011) 571.
(8) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
(9) I affaldshierarkiet står affaldsforebyggelse øverst, efterfulgt af først genbrug og genanvendelse, herefter energiudnyttelse og til sidst bortskaffelse, som omfatter deponering og forbrænding uden energiudnyttelse.
(10) KOM(2008) 699 og COM(2014) 297.
(11) COM(2014) 397.
(12) EUT C , , s. .
(13) EUT C , , s. .
(14) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.