22.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 316/224

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020. En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 med titlen: »Virksomheders sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst« (1),

—

der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. juli 2013 om andelsselskabers bidrag til løsning af krisen (3);

—

der henviser til artikel 184 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde,

—

der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri — At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (4),

—

der henviser til sin erklæring af 10. marts 2011 (5),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om fremme af unges iværksætterkultur for at sikre social inklusion af unge (6),

—

henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«), som indfører aksen »Mikrofinansiering og socialt iværksætteri«,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri« (COM(2011)0682),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen »En strategi for et digitalt indre marked i EU« (COM(2015)0192),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 med titlen »Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (COM(2013)0083),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0247/2015),

A.

der henviser til, at den sociale og solidariske økonomi giver beskæftigelse til over 14 millioner mennesker, hvilket svarer til omkring 6,5 % af EU's arbejdsstyrke; der henviser til, at der er to millioner virksomheder i den sociale og solidariske økonomi i EU, hvilket svarer til 10 % af alle Unionens virksomheder;

B.

der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har medført større fattigdom og social udstødelse samt en stigning i langtidsledigheden, ungdomsarbejdsløsheden og den sociale ulighed;

C.

der henviser til, at de personer, der er blevet hårdest ramt af den økonomiske og finansielle krise, er de mest udstødte og dårligst stillede grupper på arbejdsmarkedet, såsom handicappede, unge, ældre, kvinder, langtidsledige og dårligt stillede arbejdstagere;

D.

der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise bør betragtes som en anledning til at arbejde hen imod en mere holdbar økonomiske model i EU, som i højere grad tager hensyn til den sociale og territoriale samhørighed og miljømæssige bæredygtighed; der henviser til, at enhver forbedring af medlemsstaternes økonomiske og finansielle situation bør ledsages af en kraftig støtte til inklusiv og bæredygtig vækst og til skabelsen af kvalitetsbeskæftigelse; der henviser til, at den sociale og solidariske økonomi kan biddrage til dette mål og desuden bør betragtes som en drivkraft for forandring, der kan hjælpe med at finde en balance mellem de sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn;

E.

der henviser til, at udbydere af social støtte og sundhedstjenester, som for manges vedkommende er sociale virksomheder, repræsenterer et af de vigtigste områder for jobvækst i EU med 1,3 millioner nye job mellem 2009 og 2013; der henviser til, at dette afspejler sektorens evne til både at skabe nye job i krisetider og samtidig styrke den sociale og territoriale samhørighed i Europa, navnlig ved at hjælpe med at få brugerne af tjenesterne i arbejde;

F.

der henviser til konferencen »Frigørelse af den sociale økonomis potentiale til vækst i EU«, der blev afholdt i Rom den 17.-18. november 2014, og hvor det blev anerkendt, at den sociale og solidariske økonomi spiller en afgørende rolle i de europæiske lande, og at den bidrager til at gennemføre flere af EU's hovedmålsætninger, såsom skabelse og bevarelse af arbejdspladser, social samhørighed, social innovation, udvikling af landdistrikter og regioner samt beskyttelse af miljøet;

G.

der henviser til, at blandt de målsætninger i Europa 2020-strategien, som endnu ikke er nået, er at øge beskæftigelsesprocenten for personer mellem 20 og 64 år fra 69 % til mindst 75 % og at reducere antallet af europæere, som lever under de nationale fattigdomsgrænser, med 25 % ved at få over 20 millioner mennesker ud af fattigdom;

H.

der henviser til, at Strasbourgerklæringen fra januar 2014 bekræfter, at de socialøkonomiske virksomheder i fremtiden bør spille en større rolle i Europa;

I.

der henviser til, at EU er den region i verden, der har den ældste befolkning og laveste befolkningstilvækst; der henviser til, at gennemsnitsalderen i EU ifølge prognoserne vil være over 50 år i 2050; der henviser til, at befolkningens aldring sammen med de demografiske ændringer udgør en udfordring for de sociale velfærdssystemer;

J.

der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi ikke kun søger at forbedre de økonomiske og sociale vilkår, men også kan tilbyde fleksible og innovative arbejdsvilkår og måske er bedre til at tilpasse sig de økonomiske og sociale omstændigheder;

K.

der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi er kendetegnet ved deres demokratiske ledelse, en omfattende inddragelse i virksomhedsledelsen af deres medlemmer eller aktionærer og stor gennemsigtighed i forbindelse med deres transaktioner, og at de imødekommer den stigende efterspørgsel fra borgerne efter en etisk, social og miljøvenlig adfærd i erhvervslivet;

L.

der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi omfatter en bred vifte af selskaber, og at størstedelen af disse virksomheder ikke anerkendes af en retlig ramme på EU-plan, men kun på nationalt plan i visse medlemsstater, med forskellige juridiske former;

M.

der henviser til, at kooperative virksomheder tilbyder job af høj kvalitet, som ikke er i risiko for at blive udflyttet, og som er inklusive og modstandsdygtige over for krisen; der henviser til, at de som følge af deres kooperative forretningsmodel øgede deres omsætning og fortsatte med at vokse under krisen med færre konkurser og afskedigelser end andre typer virksomheder;

N.

henviser til, at forordning (EU) nr. 1296/2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) indeholder en definition af »social virksomhed« og »sociale innovationer« i artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 5.

O.

der henviser til, at social innovation vedrører udvikling og implementering af nye ideer — det være sig produkter, tjenesteydelser eller modeller for social organisation, der sigter mod at imødekomme nye sociale, territoriale og miljømæssige krav og udfordringer, såsom en aldrende befolkning, balance mellem arbejds- og familieliv, forvaltning af mangfoldighed, ungdomsarbejdsløshed, integration af de personer, der er mest udstødte fra arbejdsmarkedet, eller bekæmpelse af klimaændringer;

P.

der henviser til, at sociale investeringer er investeringer i mennesker med det formål at styrke deres færdigheder og evner og støtte dem i at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet og det sociale liv; der henviser til, at sociale investeringer generelt refererer til foranstaltninger inden for uddannelse, børnepasning, sundhedspleje, uddannelse, jobsøgningsbistand og rehabilitering;

Q.

der henviser til, at den manglende anerkendelse af virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi, som til tider end ikke anerkendes som økonomiske aktører, gør det endnu vanskeligere for dem at få adgang til såvel offentlig som privat finansiering; der henviser til, at strukturfondene og EU-programmerne bør bidrage til moderniseringen af de økonomiske strukturer, herunder virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi, som er repræsenteret ved mange forskellige virksomhedstyper og -størrelser (kooperativer, gensidige selskaber, fonde, foreninger og nye former for virksomheder i den sociale og solidariske økonomi), selv om de hovedsagelig er små og mellemstore virksomheder;

R.

der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse bør være prioritetsområder med hensyn til at fremme iværksætterkultur blandt de unge;

S.

der henviser til, at den kønsbestemte skævhed i socialt iværksætteri er mindre end i traditionelle former for iværksætteri: der henviser til, at kvindelige sociale iværksættere i høj grad bidrager til at mindske social udstødelse og til at skabe nye udviklingsmuligheder;

T.

der henviser til, at det er nødvendigt at sørge for uddannelse og omskoling af langtidsledige i den sociale sektor med henblik på at give dem nye muligheder på et innovativt område som den sociale og solidariske økonomi;

U.

der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og især indslusningsvirksomhederne tilbyder beskæftigelsesmuligheder, især til de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, og for hvem ledighed ofte bliver til langtidsledighed; der henviser til, at medlemsstaterne bør overveje, hvordan de kan støtte virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, der ansætter arbejdsløse eller støttemodtagere, eventuelt gennem skattelettelser og sociale præmier;

V.

der henviser til, at den sociale og solidariske økonomis komplementære og supplerende effekt også er vigtig sammen med andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger; der henviser til, at der bør være større fokus på løsninger, som fremmer fornyet integrationen på arbejdsmarkedet af de personer, der mangler de mest basale færdigheder og konkurrencemuligheder, så de senere bliver i stand til at nyde godt af de fordele, som den sociale og solidariske økonomis mere innovative løsninger giver;

W.

der henviser til, at social dialog er afgørende for EU's sociale markedsøkonomis funktion og vigtig i forhold til at fremme såvel konkurrenceevne som retfærdighed; der henviser til, at den sociale dialog og høring af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med EU's politikformulering er en væsentlig social innovation;

X.

der henviser til, at indkøb ofte sker i form af store engangsudbud om tjenester eller leverandører, hvilket kan udelukke mindre aktører;

1.

bemærker, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, der ikke nødvendigvis behøver at være nonprofitorganisationer, er virksomheder, hvis hovedformål er at opfylde deres sociale mål, uanset om det drejer sig om jobskabelse for udsatte befolkningsgrupper, levering af tjenesteydelser til deres medlemmer eller mere generelt at skabe en positiv social eller miljømæssig indvirkning, idet de primært geninvesterer deres profit for at nå de pågældende mål; der henviser til, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi er kendetegnet ved deres forpligtelse til at respektere følgende værdier:

2.

mener, at Kommissionen bør anerkende, at sociale virksomheder er forskellige, og sikre, at der træffes foranstaltninger på EU-plan til støtte af alle typer virksomheder i den sociale og solidariske økonomi;

3.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest og konsekvent at gennemføre alle foranstaltninger i initiativet for socialt iværksætteri, som blev vedtaget i 2012; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder, civilsamfundets organisationer og nøgleaktører i den sociale og solidariske økonomi snarest muligt at forelægge anden etape i initiativet for at udvide og uddybe dets anvendelsesområde;

4.

bemærker, at den sociale og solidariske økonomi ikke kan erstatte velfærdsstaten og offentlige ydelser;

5.

bemærker, at modellen for socialt iværksætteri ofte appellerer til unge og giver dem mulighed for at komme med en innovativ reaktion på de aktuelle økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer;

6.

understreger, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi er dybt forankrede lokalt og regionalt, hvilket giver dem den fordel, at de har et bedre kendskab til de konkrete behov og mulighed for at tilbyde produkter og tjenesteydelser, der oftest er lokalt baserede og tilpasset disse behov, samt for at forbedre den sociale og territoriale samhørighed; mener, at samarbejdet mellem virksomheder i den sociale og solidariske økonomi på tværs af lande og sektorer bør fremmes med henblik på at udveksle viden og metoder, så især disse virksomheders vækst fremmes;

7.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udarbejde forslag til planer og tiltag til forbedring af den territoriale struktur, navnlig i områder med naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, hvilket ikke blot vil bidrage til at skabe og udvikle virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og fremme social innovation og socialt iværksætteri, men også vil styrke den sociale og territoriale samhørighed i EU og gøre det lettere at imødegå de demografiske udfordringer, som EU står overfor;

8.

glæder sig meget over stigningen i antallet af traditionelle virksomheder, som i deres forretningsprogrammer anvender strategier for virksomheders sociale ansvar; understreger dog, at det for at en virksomhed kan betragtes som en virksomhed i den sociale og solidariske økonomi, ikke er tilstrækkeligt, at den anvender strategier for virksomheders sociale ansvar;

9.

mener, at det er vigtigt at fastslå årsagerne til den mindre kønsbestemte skævhed inden for socialt iværksætteri, så politikerne kan tage højde for disse faktorer i forbindelse med fremme af socialt og traditionelt iværksætteri;

10.

mener, at social innovation bidrager væsentligt til at sikre grundlaget for en vækst, der kan skabe et mere bæredygtigt og inklusivt samfund med økonomisk, social og territorial samhørighed; bemærker, at social innovation bør have til formål at øge kvaliteten af tjenesterne på effektiv vis og ikke blot mindske omkostningerne;

11.

glæder sig over, at fire EU-medlemsstater (Spanien, Frankrig, Portugal og Belgien) allerede har en national lovgivning vedrørende den sociale og solidariske økonomi, at Polen har indledt en strategi til udvikling af den sociale og solidariske økonomi, og at Rumænien drøfter vedtagelsen af en lov til regulering af den sociale og solidariske økonomi;

12.

mener, at Kommissionen bør anerkende og støtte den rolle, som nonprofitudbydere af sociale tjenester spiller, både politisk og finansielt;

13.

påpeger behovet for at fremme udveksling af praksis blandt innovative virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, skoler, den akademiske verden og de sociale investorer under hensyntagen til de samfundsmæssige behov for at fremme iværksætterfærdighederne og styrke de betingelser, der sætter virksomheder i den sociale og solidariske økonomi i stand til at udvikle sig og vokse, samt skabe poler for social innovation; mener, at det er vigtigt at tage hensyn til holdningerne hos aktørerne, herunder arbejdsmarkedet parter og forbrugerorganisationerne; opfordrer medlemsstaterne til at fremme den kooperative model for iværksættervirksomhed;

14.

understreger, at der er behov for et samarbejde mellem alle medlemsstater for at skabe de nødvendige rammebetingelser for et system for social innovation i alle medlemsstater, eftersom den sociale og solidariske økonomi ikke alene kan bekæmpe symptomerne på og årsagerne til de mest presserende sociale problemer;

15.

erkender, at EU langt fra har nået de mål, der er udstukket i Europa 2020-strategien, navnlig målene for beskæftigelse, innovation og reduktion af fattigdom og social udstødelse; påpeger, at den sociale og solidariske økonomi ikke blot bidrager til at skabe en mere bæredygtig, intelligent og inklusiv økonomisk model, men også til den europæiske sociale model, og udgør en del af det indre marked og derfor fortjener fuld anerkendelse og støtte fra EU og medlemsstaterne som fastsat i visse medlemsstaters forfatninger og en række grundlæggende EU-bestemmelser; anmoder derfor om, at der tages hensyn til den sociale og solidariske økonomi ved revisionen af Europa 2020-strategien, i betragtning af det vigtige bidrag, som den kan yde til at nå strategiens mål;

16.

påpeger, at de demografiske tendenser er forbundet med nye forbrugsmønstre, og at befolkningsaldringen i de udviklede lande lægger skaber stigende efterspørgsel efter sociale tjenester, men også vil skabe muligheder for at etablere socialt ansvarlige virksomheder;

17.

understreger, at den sociale og solidariske økonomi på grund af sin sociale og inklusive karakter tilbyder beskæftigelse til de grupper, som oftest er udstødt fra arbejdsmarkedet, og dermed bidrager til solidaritet og social samhørighed såvel som økonomisk vækst;

18.

mener, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi kan udvikle processer, som skaber mulighed for en mere effektiv, ansvarlig og gennemsigtig forvaltning af stadig færre ressourcer, og øge gennemførelsen af socialt ansvarlige foranstaltninger;

19.

opfordrer medlemsstaterne til bedre at integrere virksomheder fra den sociale og solidariske økonomi i handlingsplaner for beskæftigelse og social integration samt i de nationale reformprogrammer med henblik på at frigøre og udnytte deres jobskabelsespotentiale og det bidrag, de kan yde til at nå de overordnede mål for Europa 2020;

20.

glæder sig over, at budgettet for forfinansiering af det europæiske ungdomsinitiativ er blevet forhøjet med 30 %; anmoder medlemsstaterne om at koordinere foranstaltninger til fremme af socialt iværksætteri med deres nationale ungdomsgarantiprogrammer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme socialt iværksætteri og social innovation i ESF's nationale operationelle programmer; henstiller indtrængende, at ungdomsgarantiordningerne gennemføres effektivt;

21.

fremhæver, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi har vanskeligt ved at få adgang til offentlige kontrakter bl.a. på grund af hindringer vedrørende deres størrelse og finansielle formåen; opfordrer til en hurtig og effektiv gennemførelse af de nye direktiver om offentlige udbud og koncessionskontrakter (direktiv 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2014/23/EU) med henblik på at opnå en højere deltagelse af virksomheder fra den sociale og solidariske økonomi i udbudsprocedurerne for offentlige kontrakter, forbedre øremærkningen af kontrakter til sådanne virksomheder, fremme deres rolle og fremme social inklusion og social innovation; henstiller, at sådanne virksomheders deltagelse i offentlige udbud lettes ved hjælp af passende rådgivning, ved at forenkle procedurerne og ved at udforme udbud på en sådan måde, at de er tilgængelige for små operatører; opfordrer til, at der i forbindelse med offentlige udbud gives forrang til de tilbud, der kan skabe højst økonomisk og samfundsmæssig værdi, snarere end til den laveste pris, idet der indføjes sociale eller miljømæssige kriterier i de offentlige indkøbskontrakter;

22.

glæder sig over reformen af direktiverne om offentlige udbud og koncessionskontrakter, som omfatter sociale klausuler og kriterier med henblik på at fremme social inklusion og social innovation samt kontrakter, der er øremærket til at fremme beskæftigelsen af de mest ugunstigt stillede personer på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre disse principper i alle udbuds- og udvælgelsesprocedurer med udbredt anvendelse af det økonomisk mest fordelagtige tilbud (MEAT) i overensstemmelse med de miljømæssige, sociale og arbejdsmarkedsmæssige forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer at medtage sociale klausuler og kriterier, for at styrke de sårbare gruppers position på arbejdsmarkedet, reducere de administrative byrder, forenkle procedurerne og træffe mere effektive foranstaltninger mod korruption;

23.

beklager, at Kommissionen i sin strategi for et digitalt indre marked i EU ikke nævner virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi og deres potentielle bidrag til at nå Unionens mål; beklager, at der i strategien for et digitalt indre marked ikke tages højde for behovet for at sikre fuldstændig, lige og ubegrænset adgang for alle til nye digitale teknologier, markeder og telekommunikation, navnlig for handicappede; fremhæver, at teknologibaserede virksomheder i den sociale og solidariske økonomi kan spille en afgørende rolle i forhold til at håndtere sociale udfordringer på en let og omkostningseffektiv måde;

24.

beklager, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi har endnu større problemer end traditionelle virksomheder med hensyn til at opnå finansiering ad offentlig eller privat vej; opfordrer derfor de offentlige myndigheder og de finansielle tjenesteydere til at udvikle en bred vifte af passende finansielle instrumenter, som effektivt kan støtte sociale virksomheder i alle faser af deres virksomhedsudvikling, især ved stiftelsen, samt til at skabe en ramme, der kan bringe potentielle investorer og specialiserede fonde sammen;

25.

bemærker, at adgangen til finansiering hæmmes af, at lederne af kreditformidlende organer ikke har tilstrækkelig viden om de forhold, der gøre sig gældende for virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi; understreger behovet for at forbedre disse lederes uddannelse vedrørende sådanne virksomheder med henblik på at lette deres adgang til finansiering; kræver derfor indførelse af et europæisk kvalitetsmærke for socialt iværksætteri, som skal gøre det lettere for investorer at identificere fonde med en portefølje bestående af sociale virksomheder, med særlig reference til den europæiske sociale iværksætterfond;

26.

understreger nødvendigheden af i højere grad at fremme oprettelse af og støtte til netværk af sociale virksomheder med henblik på at opmuntre til synergier inden for tilrettelæggelse, udveksling og udbredelse af teknologier samt udvikling af tjenester mellem virksomheder i forskellige regioner;

27.

understreger nødvendigheden af at fremme en mere struktureret dialog mellem SMV'er, virksomheder i den sociale og solidariske sektor og finansielle institutioner ved hjælp af særlige onlineplatforme;

28.

glæder sig over vedtagelsen af forordningen om europæiske sociale iværksætterfonde;

29.

glæder sig over, at en del af midlerne til EU-programmet for beskæftigelse og social innovation er forbeholdt hjælp til adgang til finansiering af virksomheder i den sociale og solidariske økonomi; fremhæver den rolle, som aksen for socialt iværksætteri i EaSI samt de europæiske strukturfonde og andre relevante EU-programmer bør spille med hensyn til at forbedre driften af sådanne virksomheder; understreger nødvendigheden af at skabe større opmærksomhed med hensyn til finansieringsmulighederne; opfordrer medlemsstaterne til at etablere nationale kontaktpunkter eller kvikskranker for at hjælpe aktører i den sociale og solidariske økonomi med at få adgang til EU's finansieringsordninger;

30.

anmoder Kommissionen om at tage loftet over kreditter til sociale virksomheder, som er fastsat under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation, op til fornyet overvejelse og fastslå, om det afspejler markedsforholdene;

31.

understreger, at det er nødvendigt at støtte virksomheder i den sociale og solidariske økonomi med tilstrækkelige finansielle midler på lokalt, regionalt og nationalt plan samt på EU-plan ved at skabe gode synergier mellem de forskellige former for virksomheder; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til klart at anerkende, at der bør stilles de nødvendige midler til rådighed; mener, at det derfor er nødvendigt at forbedre den sociale og solidariske økonomis adgang til finansiering gennem forskellige midler såsom europæiske fonde, fonde for risikovillig kapital, mikrolån og crowdfunding;

32.

anmoder medlemsstaterne om via de lokale myndigheder at styrke de offentlige tjenesteydelser (f.eks. sundhed og uddannelse) ved at lade dem være drivkraften bag en forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet med henblik på at tilbyde jobmuligheder og hæve niveauet for de ydelser, der leveres, med det formål at mindske fattigdom og social udstødelse;

33.

påpeger, at statsstøtteregler ikke bør være en hindring for offentlig finansiering til virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og sociale tjenester; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at være fleksibel med hensyn til anvendelsen af statsstøttereglerne på sådanne virksomheder og tjenester og til at gøre det lettere for lokale og regionale myndigheder at forstå og anvende statsstøtte til disse virksomheder og tjenester korrekt;

34.

beklager, at forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kun nævner den sociale og solidariske økonomi i betragtningerne, opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme den sociale investeringsmodel i henhold til den sociale investeringspakke og til, at der ved vurderingen af projekter under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer tages hensyn til investeringer i den sociale og solidariske økonomi;

35.

beklager, at indslusningsvirksomhederne, som er etableret via et partnerskab mellem virksomheder i den sociale og solidariske økonomi, i reglen er udelukket fra at få adgang til de midler, der er sat af til SMV'er; anmoder Kommissionen om at foreslå en ny undtagelse fra den juridiske definition af »SMV« på samme måde som de undtagelser, der allerede er gældende for offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselskaber og universiteter og forskningscentre uden lukrativt formål, med henblik på at muliggøre, at en indslusningsvirksomhed kan klassificeres som en uafhængig virksomhed, selv når en anden virksomhed ejer, alene eller sammen med andre virksomheder, 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i dens bestyrelse;

36.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme iværksætterkulturen og den kooperative virksomhedsform og til at medtage socialt iværksætteri samt den sociale og solidariske økonomi i pensum for studier og erhvervsuddannelser; opfordrer dem til at tilskynde til oprettelsen af væksthuse for virksomheder i den sociale og solidariske økonomi på universiteterne;

37.

påpeger, at den sociale og solidariske økonomi kunne bidrage til at reducere ungdomsarbejdsløsheden i EU væsentligt; anmoder medlemsstaterne om at fremme disse virksomheders deltagelse i medlemsstaternes uddannelses- og undervisningsprogrammer, navnlig via tosporede uddannelsessystemer;

38.

opfordrer medlemsstaterne til at foretage en hensigtsmæssig tilpasning af arbejdsformidlingerne for at være i stand til at formidle effektive oplysninger til personer, der ønsker at finde beskæftigelse i virksomheder inden for den sociale og solidariske økonomi;

39.

bemærker, at visse virksomheder i den sociale og solidariske økonomi er konkurrencedygtige og har en førende stilling i deres sektor, mens andre har behov for specialiseret knowhow for at kunne etablere, udvikle og lede deres virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle målrettede og skræddersyede uddannelsesprogrammer for iværksættere i den sociale sektor, og navnlig for grupper med lavere en beskæftigelsesprocent som kvinder, unge eller ugunstigt stillede arbejdstagere, med henblik på at udvikle grundlæggende færdigheder og kendskab til virksomhedsledelse;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme livslang læring og karriererådgivning for ældre arbejdstagere, langtidsledige og personer med handicap gennem virksomheder i den sociale og solidariske økonomi for at lette deres integration på arbejdsmarkedet;

41.

påpeger, at en korrekt forståelse af menneskerettighederne er vigtig for at nå de sociale mål for virksomheder i den sociale og solidariske økonomi; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde uddannelsesprogrammer, så specialister inden for det sociale område kan blive bekendt med, hvordan menneskerettighedsprincipperne gennemføres korrekt i Europa;

42.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at udnytte det fulde potentiale af programmer som Erasmus + og dermed fremme udveksling af studerende og undervisere samt andre innovative iværksættere;

43.

påpeger, at de sektorer, der stor vækst og en bred margin for jobskabelse, såsom de »hvide« og »grønne« sektorer, samtidig er de sektorer, hvor den sociale og solidariske økonomi er meget udbredt; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme uddannelse og undervisning i disse sektorer;

44.

beklager dybt, at den sociale og solidariske økonomi kun nyder begrænset anerkendelse på EU-plan; mener, at bedre indsamling af data opdelt efter køn og udveksling af oplysninger og bedste praksis i EU samt større mediedækning om den sociale og solidariske økonomi og dens resultater ville tilskynde til større deltagelse i den sociale og solidariske økonomi fra samfundets side og dermed give sektoren større forståelse, anerkendelse og synlighed;

45.

går ind for at skabe en flersproglig digital platform til udveksling af oplysninger målrettet sociale virksomheder, virksomhedsvæksthuse, virksomhedsklynger og investorer i sociale virksomheder og fremme informationsdeling og adgang til støtte fra EU-programmer; mener, at udviklingen af en sådan platform først bør ske efter høring af interessegrupper;

46.

opfordrer Kommissionen til at foretage en komparativ undersøgelse af de nationale certificerings- og mærkningsordninger for den sociale og solidariske økonomi og til at lette udvekslingen af bedste praksis i tæt samarbejde med virksomhederne i den sociale og solidariske økonomi;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme etablering af væksthuse for nye virksomheder i den sociale og solidariske økonomi samt til at gennemføre og oplyse effektivt om den allerede aftalte internetplatform for dataudveksling mellem sociale investorer og social iværksættere (Social Innovation Europe Platform);

48.

opfordrer medlemsstaterne til at øge udvekslingen af bedste praksis med hensyn til mulige metoder til at støtte virksomheder i den sociale og solidariske økonomi og sociale investeringer, herunder, hvor det er relevant, skattelettelser og incitamenter til virksomheder, som beskæftiger sig med sårbare grupper, navnlig personer med handicap;

49.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konkrete foranstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne for at sikre, at personer, der vælger en karriere inden for socialt og solidarisk iværksætteri, har de samme rettigheder med hensyn til velfærdsydelser og med hensyn til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

50.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, hindrer den frie bevægelighed for arbejdstagere, således at man sikrer, at alle, der har valgt en karriere inden for socialt og solidarisk iværksætteri, kan udføre deres arbejde, hvor de ønsker det inden for EU;

51.

støtter tanken om, at virksomheder i den sociale og solidariske økonomi kan udgøre en separat virksomhedskategori med egen retlig status og andre målsætninger end blot at skabe afkast til aktionærerne; anmoder Kommissionen om i henhold til Romstrategien, som blev vedtaget af de europæiske repræsentanter for den sociale og solidariske økonomi, til at gennemføre en fælles europæisk retlig ramme for sådanne virksomheder i form af en europæisk statut for andelsselskaber, foreninger, fonde og gensidige selskaber;

52.

opfordrer Kommissionen til at forbedre den sociale dialog i den sociale og solidariske økonomi for at fremme social innovation, forbedre arbejdsbetingelserne og sikre fuld anerkendelse af sektorens jobskabelsespotentiale;

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.