23.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 463/1

1.

Rådets konklusioner af 26. november 2012 om kulturforvaltning (1), der understregede vigtigheden af at gøre kulturforvaltning mere åben, deltagerorienteret, effektiv og sammenhængende og opfordrede medlemsstaterne til at fremme en deltagerorienteret tilgang til politikudformning på kulturområdet

2.

Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa (2), der anerkendte, at kulturarven har en tværsektoriel politisk relevans og spiller en særlig rolle i opfyldelsen af Europa 2020-strategiens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og opfordrede medlemsstaterne til at fremme langsigtede politikmodeller for kulturarv, der er evidensbaserede og samfunds- og borgerdrevne

3.

meddelelsen fra Kommissionen »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa«, der anerkendte, at kulturarven er en fælles ressource og et fælles gode, og at det derfor er et fælles ansvar at tage vare på kulturarven (3)

4.

den øgede anerkendelse på internationalt plan af en personcentreret og kulturbaseret tilgang for at fremme bæredygtig udvikling og betydningen af gennemsigtige, deltagerorienterede og velfunderede kulturforvaltningssystemer med henblik på at imødekomme behovene hos alle samfundets borgere (4)

5.

den øgede anerkendelse på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan af kulturarvens sociale dimension og betydningen af at igangsætte synergier hos forskellige interessenter for at bevare, udvikle og videregive kulturarven til kommende generationer (5)

6.

vedtagelsen af en lokalt forankret og personcentreret tilgang til kulturarv i flere EU-programmer, herunder i forskningsprogrammet Horisont 2020, og en tilgang til lokaludvikling, der er styret af lokalsamfundet, og som modtager støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde. Tilgangen anerkendes også i det fælles programlægningsinitiativ »Kulturarv og global forandring: en ny udfordring for Europa«

7.

vedtagelsen af deltagerorienterede tilgange i EU's tiltag vedrørende de europæiske kulturhovedstæder og det europæiske kulturarvsmærke (6)

8.

giver muligheder for at fremme demokratisk deltagelse, bæredygtighed og social samhørighed og at tage tidens sociale, politiske og demografiske udfordringer op

9.

tilstræber aktiv inddragelse af relevante interessenter som led i offentlige tiltag — dvs. offentlige myndigheder og organer, private aktører, civilsamfundsorganisationer, NGO'er, den frivillige sektor og interesserede personer — i forbindelse med beslutningstagning, planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af kulturarvspolitikker og -programmer for at øge ansvarligheden og gennemsigtigheden af investeringer af offentlige midler og for at opbygge offentlig tillid til politiske beslutninger

10.

bidrager til at øge bevidstheden om kulturarvens værdier som en fælles ressource og således mindske risikoen for misbrug og til at øge de sociale og økonomiske fordele

11.

støtter samtidens kulturelle, kunstneriske og kreative værker, der er tæt knyttet til identitet og værdier og ofte baseret på traditionel knowhow og den uhåndgribelige arv fra mennesker, og som derfor muligvis udgør kulturarven for kommende generationer

12.

hjælper med at frembringe nye muligheder som følge af globaliseringen, digitaliseringen og de nye teknologier, der ændrer den måde, hvorpå kulturarven skabes, bliver tilgængelig og bruges

13.

på mange niveauer og for mange interessenter at udarbejde forvaltningsrammer, der anerkender kulturarv som en fælles ressource ved at styrke forbindelserne mellem de lokale, regionale, nationale og europæiske niveauer for kulturarvsforvaltning under passende hensyntagen til nærhedsprincippet, så der tilstræbes fordele for mennesker på alle niveauer

14.

at fremme relevante interessenters inddragelse ved at sikre at deres deltagelse er mulig i alle faser af beslutningsprocessen

15.

at fremme forvaltningsrammer, der anerkender betydningen af samspillet mellem den håndgribelige, uhåndgribelige og digitale kulturarv, og som forholder sig til, respekterer og fremmer dens sociale, kulturelle, symbolske, økonomiske og miljømæssige værdier

16.

at fremme forvaltningsrammer, der letter gennemførelsen af tværgående politikker, der gør det muligt for kulturarven at bidrage til mål på forskellige politikområder, herunder intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

17.

at udvikle synergier mellem bæredygtige turismestrategier og de lokale kulturelle og kreative sektorer, også ved at fremme forvaltningsrammer, der aktivt inddrager lokale borgere, for at fremme bæredygtige kvalitetstilbud om kulturturisme og bidrage til at skabe fornyet dynamik i landdistrikter og byområder, samtidig med at integriteten og kulturarvens kulturelle værdi bevares, og der sikres balance mellem de økonomiske muligheder og borgernes velfærd

18.

at gøre passende brug af EU-finansiering såvel som national finansiering til disse formål

19.

samarbejde om spørgsmål vedrørende deltagerorienteret forvaltning af kulturarven, herunder inden for rammerne af arbejdsplanen på kulturområdet 2015-2018 (8), for at identificere og formidle bedste praksis og øge kulturarvssektorens kapacitet til effektivt at involvere sig i disse spørgsmål

20.

fremme videregivelse af traditionelle færdigheder og viden på tværs af generationerne samt innovativ brug og udveksling gennem videnskabelig og teknologisk udvikling

21.

gøre brug af digitale midler for at øge adgangen til og deltagelsen i kulturarvsforvaltningen for alle sociale grupper

22.

undersøge virtuelle samfunds rolle i udviklingen og gennemførelsen af kulturarvspolitikker, i støtten til kulturarvsforvaltning, i vidensudviklingen og i finansieringen (f.eks. gennem crowdsourcing og crowdfunding)

23.

gøre konkrete fremskridt med forvaltningen af Europeana (9) for at garantere dets bæredygtighed på lang sigt og dets udvikling som et kulturarvsbaseret projekt samt at fremme dets forbindelse med uddannelse, kulturturisme og andre sektorer, hvor det er hensigtsmæssigt, at fremme genbrug af digitalt kulturarvsindhold for at øge den kulturelle mangfoldighed og stimulere brugen af kendskabet til kulturarven i samtidens kunstneriske udtryk og i de kulturelle og kreative sektorer

24.

fremme aktivt medborgerskab inden for rammerne af en intelligent udviklingsmodel for europæiske byer, der aktivt integrerer kulturarven for at bidrage til nyudvikling og genoplivning af europæiske byer og forbinder dem med relaterede lokaliteter og områder, øger deres tiltrækningskraft og tiltrækker investeringer, nye økonomiske aktiviteter og virksomheder

25.

følge op på meddelelsen »På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa« for at arbejde sammen om udviklingen af en omfattende europæisk strategi for kulturarven

26.

øge samarbejdet med internationale organisationer som f.eks. Europarådet og UNESCO om at fremme en deltagerorienteret tilgang til kulturarvsforvaltning

27.

fremme evidensbaseret forskning om virkningen af deltagerorienterede tilgange inden for kulturarvspolitikker og forvaltning for at bidrage til udviklingen af strategiske tilgange til kulturarv

28.

fortsætte dialogen med civilsamfundets organisationer og platforme på kulturarvsrelaterede politikområder og overveje at forelægge et forslag til et »europæisk år for kulturarv«.