Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forbud mod fiskeri med drivgarn, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 812/2004, (EF) nr. 2187/2005 og (EF) nr. 1967/2006 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97 /* COM/2014/0265 final - 2014/0138 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Fiskeri med drivgarn er traditionelt blevet
udført med net af en begrænset længde og en relativt lille maskestørrelse for
at fange forskellige små og mellemstore pelagiske arter, der mestendels lever i
eller vandrer gennem kystområder. Sidst i 1970'erne og i 1980'erne begyndte der
at opstå betydelige problemer, da drivgarn med store maskestørrelser og
netlængder på dusinvis af kilometer blev taget i anvendelse. Disse store drivgarn
resulterede i en væsentlig stigning i den utilsigtede dødelighed blandt
beskyttede arter, herunder især hvaler, havskildpadder og hajer, hvilket har
givet anledning til betænkeligheder på internationalt plan pga. deres
indvirkning på miljøet. I begyndelsen af 1990'erne udarbejdede EU
regler for fiskeri med drivgarn på grundlag af FN's Generalforsamlings
resolutioner[1],
hvori der blev opfordret til et moratorium for havfiskeri med store pelagiske
drivgarn[2].
I EU (undtagen i Østersøen, Bælterne og Øresund)
har det derfor siden juni 1992 været forbudt at opbevare om bord eller anvende
drivgarn, som enkeltvis eller i alt er over 2,5 km lange. Siden 2002 har
det været forbudt at anvende enhver form for drivgarn, uanset størrelse, til
fangst af arter, der er opført i bilag VIII til Rådets forordning (EF)
nr. 894/97 (arter for hvilke der ikke er udstedt fiskeritilladelse). Det
er også forbudt at lande de arter, der er opført i bilag VIII, og som er fanget
med drivgarn. Desuden har det siden 1. januar 2008 været forbudt at
opbevare enhver form for drivgarn om bord i Østersøen, Bælterne og Øresund. EU's nuværende retlige ramme for drivgarn har
imidlertid vist sig at have visse svagheder, idet det er let at omgå de
gældende regler. Manglen på EU-regler vedrørende fiskeredskabernes egenskaber
(f.eks. maksimal maskestørrelse, maksimal trådtykkelse, føring osv.) og
anvendelsen af fiskeredskaberne (f.eks. længste afstand fra kysten, sættetid,
fangstsæson osv.) kombineret med muligheden for at opbevare andre
fiskeredskaber om bord har gjort det muligt for fiskere at anvende drivgarn
ulovligt til at fange arter, som det er forbudt at fange med denne type
fiskeredskaber, og angive, at arterne at fanget med andre fiskeredskaber
(f.eks. langliner osv.). Til trods for bestemmelserne om drivgarn
rapporteres der desuden fortsat om ulovlig anvendelse af dette redskab i
EU-farvande. Alvorlige overtrædelser begået af visse medlemsstater har desuden
været genstand i to afgørelser, som Domstolen har truffet i sager mod Frankrig
(C-556/07; C-479/07) og
Italien (C-249/08). Kontrol- og håndhævelsesindsatsen leverer ikke
de nødvendige resultater, fordi fiskeriet er af et begrænset omfang, som gør
det let at tilpasse det til kontrollerne og finde strategier til at undgå dem.
Små drivgarn er stadig tilladt, og smuthullerne i EU-lovgivningen gør det let
at anvende garnene ulovligt. Dette gør det ekstremt vanskeligt for
kontrolmyndighederne at skaffe et solidt bevismateriale for de ulovlige
aktiviteter, som gør det muligt at håndhæve reglerne. På denne baggrund er det klart, at der stadig er
alvorlige miljømæssige og bevaringsmæssige problemer forbundet med anvendelsen
af disse fiskeredskaber. For at rette op på denne situation og opfylde
EU's internationale forpligtelser til at regulere fiskeri med drivgarn
ordentligt, fastsættes der med den foreslåede forordning på grundlag af en
forsigtighedstilgang et fuldstændigt forbud mod at medføre og anvende enhver
form for drivgarn fra den 1. januar 2015 i alle EU-farvande. Med den foreslåede
forordning indføres der en revideret og mere omfattende definition af dette
fiskeredskab med henblik på at lukke ethvert smuthul, som måtte findes på
nuværende tidspunkt. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Der er gennemført en konsekvensanalyse, i
hvilken der tages hensyn til oplysninger fra forskellige kilder: en webbaseret
offentlig høring, to koordinerede undersøgelser[3],
oplysninger fra medlemsstaterne og kommentarer fra styringsgruppen for
konsekvensanalysen. I konsekvensanalysen undersøges følgende
politikmuligheder: 1) status quo 2) tiltag vedrørende tekniske foranstaltninger
og/eller kontrolforanstaltninger for at øge muligheden for kontrol og foreneligheden
med miljøet 3) et forbud mod udvalgte former for fiskeri med drivgarn, der er
identificeret som værende de mest skadelige for strengt beskyttede arter
og/eller hvormed det ikke er muligt at undgå bifangster af arter, for hvilke
der ikke er udstedt fiskeritilladelse 4) et fuldstændigt forbud mod fiskeri med
drivgarn. Medlemsstaternes manglende eller sparsomme
overvågning af disse typer fiskeri, både til kontrolformål og videnskabelige
formål, har imidlertid sammen med det begrænsede stikprøvemateriale i de to
undersøgelser gjort det særdeles vanskeligt at få et samlet overblik over de
nuværende fiskeriaktiviteter og deres faktiske indvirkning på miljøet, og det har
derfor ikke været muligt at vurdere virkningen af de forskellige
politikmuligheder gennem en indikatorbaseret analyse. Mulighed 4 foretrækkes frem for mulighed 1, 2
og 3, fordi det er den, der i videst muligt omfang opfylder kriterierne for
relevans, gennemslagskraft, effektivitet og sammenhæng, samtidig med at den
leverer de bedste resultater, hvad angår indvirkning på miljøet samt færre
administrative byrder. Mulighed 4 støttes af mere end 52 % af
respondenterne i den offentlige høring, herunder fiskeriforeninger og ngo'er.
Mulighed 4 er derfor valgt som den mest passende, idet udvælgelsen er foretaget
på grundlag af en forsigtighedstilgang til fiskeri, der indebærer en høj risiko
for utilsigtede fangster af strengt beskyttede arter, og som medlemsstaterne i
ringe grad eller slet ikke overvåger. De fleste tilfælde af fiskeri med drivgarn,
der konstateres, er sæsonbetingede, og den aktive flåde, der deltager i
fiskeriet med drivgarn, består af polyvalente fartøjer fordelt ud over et stort
område, i alt mindst 840 fartøjer (ikke iberegnet fartøjer i Østersøen). For de
fleste fiskere udgør fiskeri med drivgarn kun nogle få måneders
fiskeriaktivitet om året, idet nogle fiskere kun anvender drivgarn i mindre end
14 dage om året. Et fuldstændigt forbud mod anvendelsen af drivgarn forventes
således ikke at medføre en tilsvarende reduktion i antallet af fiskere, som fortsætter
med at fiske med andre fiskeredskaber, som de allerede har lov til at anvende ifølge
deres fiskeritilladelse. Ifølge de oplysninger, der er indsamlet i forbindelse
med konsekvensanalysen, er der stor forskel på de økonomiske resultater af og
redskabernes betydning for fartøjerne og flåderne. Dog er forskellene mindre på
nationalt plan. For de flåder, for hvilke der er tilgængelige data, som f.eks.
fartøjer fra Det Forenede Kongerige udgør den samlede værdi af ikke-industrielt
fiskeri med drivgarn fra ca. 250 fartøjer 0,14 % af den samlede værdi af
landingerne i Det Forenede Kongerige i 2011. For Italien, hvor der er
konstateret et mindre antal aktive fortøjer, nemlig ca. 100, er de økonomiske
resultater af fiskeri med drivgarn små (0,8 % i værdi og 1,3 % af
landingernes vægt), omend den værdi, der landes, varierer fra 20 % til 55 %
(op til 90 % i et bestemt fiskeri) af den omsætning, som disse fartøjer
skaber. Den fortjeneste, der skabes ved anvendelse af drivgarn, varierer meget,
fra 1 % til 54 % af den omsætning, fartøjerne skaber, med et
gennemsnit på 22 % for alt italiensk fiskeri med drivgarn. Mens det ikke
kan udelukkes, at forbuddet kan påvirke nogle af de fartøjer, der udøver denne
type fiskeri, anses den samlede socioøkonomiske virkning af et fuldstændigt
forbud for at være irrelevant på nationalt og subregionalt plan. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET ·
Resumé af forslaget Indførelse af et fuldstændigt forbud mod at
medføre ombord eller anvende enhver form for drivgarn fra den 1. januar
2015 i alle EU-farvande og for alle EU-fartøjer. Indførelse af en revideret og
mere omfattende definition af drivgarn for at lukke ethvert muligt smuthul i
den gældende lovgivning. ·
Retsgrundlag Artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. ·
Nærhedsprincippet Forslaget hører under Den Europæiske Unions
enekompetence. ·
Proportionalitetsprincippet Forslaget er nødvendigt og hensigtsmæssigt for
gennemførelsen af den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning. I
overensstemmelse med EU-traktatens artikel 5, stk. 4, går dette forslag ikke
videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. ·
Valg af instrument Foreslået reguleringsmiddel:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning. Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige
af følgende årsager: ved retsakten ophæves og ændres eksisterende forordninger,
som skal ændres ved en anden forordning. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Foranstaltningen medfører ikke yderligere
udgifter for EU. 2014/0138 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om forbud mod fiskeri med drivgarn, om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 812/2004, (EF) nr.
2187/2005 og (EF) nr. 1967/2006 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
894/97 EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4] efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: (1) Med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013[5]
fastlægges de forvaltningsmæssige rammer for bevarelse af havets biologiske
ressourcer og forvaltningen af fiskeriet efter dem. (2) Bæredygtig udnyttelse af
havets biologiske ressourcer bør være baseret på den forsigtighedstilgang, der
ikke blot følger af det forsigtighedsprincip, der er henvist til i første
afsnit af artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, men også af EU's internationale forpligtelser som afspejlet i
FN’s aftale om fiskebestande[6],
særlig artikel 6, såvel som af den bedste tilgængelige videnskabelige
dokumentation. (3) Den fælles fiskeripolitik bør
bidrage til at beskytte havmiljøet, til en bæredygtig forvaltning af alle
kommercielt udnyttede arter og især til at opnå en god miljøtilstand senest i
2020, jf. artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF[7]. (4) Som følge af bekymringer om
de miljømæssige konsekvenser af industrielt fiskeri med drivgarn med en længde
på over 2,5 km, som har resulteret i en betydelig utilsigtet dødelighed
blandt beskyttede arter, blev der i FN's Generalforsamlings resolution 44/225
af 22. december 1989, 45/197 af 21. december 1990 og 46/215 af
20. december 1991[8]
opfordret til et moratorium for disse fiskeredskaber. (5) I overensstemmelse hermed
fastlægges der ved Rådets forordning (EF) nr. 894/97[9] forvaltningsmæssige
rammer for bevarelsen af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger i
form af en begrænsning af drivgarns samlede længde til højst 2,5 km og et
forbud mod at medføre om bord eller fiske med drivgarn beregnet til fangst af
bestemte arter. (6) Desuden forbydes det ved
Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005[10]
at medføre drivgarn om bord i Østersøen, Bælterne og Øresund fra den 1. januar
2008. (7) De bevaringsmålsætninger
vedrørende utilsigtet dødelighed blandt beskyttede arter, som søges nået med de
ovennævnte EU-regler for drivgarn, er stadig relevante og bør styrkes. (8) Definitionen af drivgarn bør
derfor præciseres af tydelighedshensyn og for at sikre, at regler for drivgarn
forstås og gennemføres ensartet af medlemsstaterne. (9) Det er desuden nødvendigt at
udvide definitionens anvendelsesområde for at dække enhver nyligt identificeret
type drivende fiskenet udover drivgarn, som måtte blive udviklet inden for
visse former for fiskeri. Det er særlig vigtigt, at definitionen dækker
fiskeredskaber, der i modsætning til drivgarn består af to eller flere netvægge
placeret parallelt på overtællen/overtællerne, men som anvendes nær
vandoverfladen på samme måde som drivgarn og har en tilsvarende indvirkning på
havets ressourcer, hvorfor disse fiskeredskaber ligeledes bør omfattes af
forordningen, således at der skabes sammenhæng. (10) EU's gældende lovgivning om
drivgarn har vist sig at have svagheder og smuthuller, fordi reglerne er lette
at omgå, og fordi de er uden virkning, når det drejer sig om at løse de
problemer vedrørende bevarelse, som er forbundet med denne type fiskeredskaber.
(11) Fiskeri med drivgarn udøves af
et ukendt antal små polyvalente fiskerfartøjer, hvoraf de fleste fisker uden
nogen form for regelmæssig videnskabelig kontrol og overvågning. Grundet disse
fiskeriaktiviteters begrænsede omfang, som gør det let at undslippe
overvågning, har kontrol- og håndhævelsesindsatsen ikke leveret de nødvendige
resultater, hvad angår bevarelse af havets ressourcer, særlig når det drejer
sig om visse beskyttede arter. (12) Der meldes fortsat om, at
EU-fartøjer fisker ulovligt med drivgarn, særlig med henblik på at fange arter,
der er opført i bilag VIII til forordning (EF) nr. 847/97, og dette har
været årsag til kritik af EU's overholdelse af gældende internationale
forpligtelser på dette område. (13) Desuden er fiskeri med
drivgarn, nær eller i vandoverfladen fortsat en kilde til store betænkeligheder,
fordi der utilsigtet fanges havpattedyr, havskildpadder og havfugle, som for de
flestes vedkommende er klassificeret som arter, der i henhold til
EU-lovgivningen skal beskyttes strengt. (14) Desuden har de overvågnings-
og indberetningsordninger, der er oprettet med Rådets direktiv 92/43/EØF
(habitatsdirektivet)[11],
vist sig ikke at være effektive, når det gælder identifikation og registrering
af de menneskeskabte årsager, i form af fiskeri, til dødelighed blandt strengt
beskyttede arter. (15) Den økosystembaserede tilgang
til fiskeriforvaltningen kræver, at negative indvirkninger fra fiskeriet på de
marine økosystemer minimeres, og at uønskede fangster undgås og mindskes i
videst muligt omfang. (16) På baggrund af ovennævnte grunde
og for på korrekt vis at løse bevaringsmæssige problemer, som disse
fiskeredskaber fortsat skaber, såvel som for at nå de miljømæssige og
håndhævelsesmæssige mål på virkningsfuld og effektiv vis og samtidig tage
hensyn til den minimale socioøkonomiske indvirkning, er det nødvendigt at
indføre et fuldstændigt forbud mod at medføre om bord eller anvende enhver form
for drivgarn i alle EU-farvande og for alle EU-fartøjer, uanset om de fisker i
eller uden for EU-farvande, og for tredjelandsfartøjer i EU-farvande. (17) For at EU-lovgivningen skal
være tydelig, er det også nødvendigt at ophæve alle andre bestemmelser
vedrørende drivgarn ved at ændre Rådets forordning (EF) nr. 850/98[12], forordning (EF)
nr. 812/2004, forordning (EF) nr. 2187/2005 og Rådet forordning (EF)
nr. 1967/2006[13]
og ophæve forordning (EF) nr. 894/97. (18) For fartøjer, der udøver
ikke-industrielt fiskeri med drivgarn, kan der være behov for nogen tid til at
tilpasse sig den nye situation samt for en udfasningsperiode. Denne forordning
bør derfor træde i kraft den 1. januar 2015 — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Anvendelsesområde Denne forordning finder anvendelse på alle
fiskeaktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, som fastsat i
artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Artikel 2 Definition 1. Med henblik på denne
forordning finder definitionerne i artikel 4, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 1380/2013 anvendelse. 2. Desuden forstås ved
"drivgarn" et garn, der består af en eller flere netvægge placeret
parallelt på overtællen/overtællerne, som holdes ved overfladen eller i en vis
afstand herfra af flydere, og som driver med strømmen enten alene eller sammen
med det fartøj, det eventuelt er fastgjort til. Det kan være forsynet med
anordninger, der har til formål at stabilisere det eller at begrænse dets
drift, såsom et drivanker eller et bundanker for enden af nettet. Artikel 3 Forbud
mod drivgarn Det er forbudt: a) at fange havets biologiske ressourcer
med drivgarn samt b) at medføre drivgarn, uanset type, om
bord på fiskerfartøjer Artikel 4 Ændringer
af dertil knyttede forordninger 1. Artikel 20, stk. 3, i
forordning (EF) nr. 850/98 udgår. 2. I forordning (EF) nr.
812/2004 foretages følgende ændringer: a) Artikel 1a udgår. b) I bilag I udgår afsnit A, litra b), og
afsnit E, litra b). c) Bilag III, punkt 3, afsnit D, udgår. 3. Artikel 2, litra o), og
artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 2187/2005 udgår. 4. I bilag II, første afsnit,
nr. 1, i forordning (EF) nr. 1967/2006 udgår ordene "og drivgarns". Artikel 5 Ophævelse Forordning (EF) nr. 894/97 ophæves. Artikel 6 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft den
1. januar 2015. Denne
forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver
medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand [1] FN’s Generalforsamlings resolution: 44/225 af 22.
december 1989, 45/197 af 21. december 1990 og 46/215 af 20. december 1991. [2] I henhold til konventionen om forbud mod fiskeri med
store drivgarn i det sydlige Stillehav (Wellington-konventionen, der blev
vedtaget i Wellington den 24. november 1989, og som trådte i kraft den 17.
maj 1991) defineres store drivgarn som garn med en længde på over 2,5 km. http://www.mfe.govt.nz/laws/meas/wellington.html;
http://www.jus.uio.no/english/
services/library/treaties/08/8-02/large-driftnets.xml. [3] - MAREA-Specific contract (specifik kontrakt) 8
(SI2.646130). "Identification and characterization of the small scale
driftnet fisheries in the Mediterranean (Identificering og beskrivelse af
ikke-industrielt fiskeri med drivgarn i Middelhavet) (DriftMed). -
Specific contract (specifik kontrakt) 5 (SI2.650655). "Study in support of
the review of the EU regime on the small-scale driftnet fisheries"
(Undersøgelse til støtte for gennemgangen af EU-ordningen om ikke-industrielt
fiskeri med drivgarn). [4] EUT C […] af […], s. […]. [5] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik,
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009
og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF)
nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013,
s. 22). [6] EFT L 189 af 3.7.1998, s. 16. [7] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af
17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af
25.6.2008, s. 19). [8] De Forenede Nationers Generalforsamlings resolution
A/RES/44/225 om fiskeri med store pelagiske drivgarn og dets konsekvenser for
havenes biologiske ressourcer, s. 147. De Forenede Nationers Generalforsamlings
resolution A/RES/45/197 om fiskeri med store pelagiske drivgarn og dets
konsekvenser for havenes biologiske ressourcer, s. 123. De Forenede Nationers
Generalforsamlings resolution A/RES/46/215 om fiskeri med store pelagiske
drivgarn og dets konsekvenser for havenes biologiske ressourcer, s. 147. [9] Rådets forordning (EF) nr. 894/97 af 29. april 1997 om
fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne
(EFT L 132 af 23.5.1997, s. 1) som ændret ved forordning (EF) nr. 1239/98. [10] Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af
21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne
og Øresund gennem tekniske foranstaltninger (EUT L 349 af 31.12.2005,
s. 1). [11] Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af
naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7). [12] Rådets forordning (EF) nr. 850/98 af 30. marts 1998 om
bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse
af unge marine organismer (EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1). [13] Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006
om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne
i Middelhavet (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).