MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF /* COM/2014/0623 final */
MEDDELELSE
FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i
henhold til artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF
1.
BAGGRUND
I medfør af
artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det
fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) kan Rådet med enstemmighed på
forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige
foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i dette direktiv, for at forenkle
afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for momsunddragelse eller
momsundgåelse. Da denne procedure indebærer fravigelser fra de generelle
momsprincipper, skal sådanne fravigelser i henhold til Domstolens faste
retspraksis stå i et rimeligt forhold til formålet hermed og være begrænsede i
omfang. Ved brev
registreret i Kommissionen den 14. januar 2014 anmodede Estland på
grundlag af momsdirektivets artikel 395 om tilladelse til at anvende
ordningen med omvendt betalingspligt på levering af ædelstene for at forebygge
momssvig. Da Estland ikke havde fremsendt tilstrækkelige oplysninger om
problemet med svig i denne sektor, anmodede Kommissionen ved brev af 13. marts
2014 om yderligere oplysninger herom. Ved brev registreret i Kommissionen den
7. maj 2014 fremsendte Estland som svar på denne anmodning yderligere
oplysninger. I overensstemmelse
med momsdirektivets artikel 395, stk. 2, underrettede Kommissionen ved brev af
10. juni 2014 de øvrige medlemsstater om Estlands anmodning. Ved brev af 12.
juni 2014 meddelte Kommissionen Estland, at den var i besiddelse af
tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere anmodningen.
2.
OMVENDT BETALINGSPLIGT
I henhold til
momsdirektivets artikel 193 påhviler momsen den person, der foretager den
afgiftspligtige levering af varerne eller ydelserne. Formålet med ordningen for
omvendt betalingspligt er at lægge momspligten over på den afgiftspligtige
person, som leveringen udføres til. Der opstår svig,
når forhandlere forsvinder og dermed undgår at betale moms til
skattemyndighederne efter at have solgt deres varer. Deres kunder har
imidlertid ret til et afgiftsfradrag, eftersom de er i besiddelse af en gyldig
faktura. I de værste tilfælde af en denne form for momsunddragelse leveres de
samme varer eller ydelser flere gange via en såkaldt
"karruselordning" (som omfatter varer og ydelser, der forhandles
mellem medlemsstater), uden at der betales moms til skattemyndighederne. Ved i
sådanne tilfælde at lægge momspligten over på den afgiftspligtige person, der
modtager varerne eller ydelserne, har ordningen for omvendt betalingspligt vist
sig at fjerne muligheden for denne form for skatteunddragelse.
3.
ANMODNINGEN
Estland anmoder
i henhold til momsdirektivets artikel 395 om, at Rådet på forslag fra
Kommissionen giver Estland tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning,
som fraviger momsdirektivets artikel 193, hvad angår anvendelsen af omvendt
betalingspligt i forbindelse med levering af ædelstene. Det fremgår af
de fremsendte oplysninger, at Estland agter at anvende omvendt betalingspligt
på levering af ædelmetaller fra den 1. juli 2014 på grundlag af momsdirektivets
artikel 199a, stk. 1, litra j), som indføjet ved "direktivet om omvendt
betalingspligt"[1].
Estland agter som supplement til denne foranstaltning at anvende ordningen på
ædelstene, som ikke er omhandlet i momsdirektivet.
4.
KOMMISSIONENS HOLDNING
Når Kommissionen
modtager anmodninger i henhold til artikel 395, undersøger den disse
anmodninger for at forvisse sig om, at de grundlæggende betingelser for at
imødekomme dem er opfyldt, dvs. om den foreslåede særlige foranstaltning
forenkler procedurerne for momspligtige personer og/eller skattemyndighederne,
eller om forslaget forhindrer visse former for skatteunddragelse eller
-undgåelse. I den forbindelse har Kommissionen altid anvendt en snæver og
forsigtig tilgang for at sikre, at fravigelserne ikke underminerer det
almindelige momssystem, og at de er af begrænset omfang, er nødvendige og står
i et rimeligt forhold til formålet. Den ønskede
foranstaltning er grundlæggende knyttet til den omstændighed, at ordningen for
omvendt betalingspligt fra den 1. juli 2014 vil finde anvendelse på
ædelmetaller. Da omvendt betalingspligt altid er forbundet med en vis risiko
for, at momsunddragelsen overføres til andre produkter, ønsker Estland en
lignende foranstaltning for ædelstene, da forhandlere af ædelmetaller og ædelstene
ofte synes at være de samme. På nuværende
tidspunkt er Estland dog endnu ikke i stand til at give nøjagtige oplysninger
om (mulig) svig i forbindelse med levering af ædelstene, eftersom undersøgelser
af sektoren stadig pågår. Disse undersøgelser blev indledt i andet halvår 2013,
men der findes ingen oplysninger for tidligere år. På grundlag af de
tilgængelige oplysninger har Estland tilsyneladende opdaget en såkaldt
karruselordning for ædelstene, der involverer en anden medlemsstat. Med hensyn
til antallet af transaktioner, der omfatter ædelstene, oplyste Estland, at der
var mellem tre og ni pr. måned i perioden juli 2013 til januar 2014, men at
transaktionernes værdi var stigende. Med hensyn til
mulige konventionelle foranstaltninger til løsning af problemet i sektoren
fremlagde Estland ikke dokumentation for, at særlige foranstaltninger var
blevet anvendt eller indført eller var planlagt i den nærmeste fremtid. Det
blev blot anført, at det efter anvendelsen af den ønskede fravigelse, ville
være muligt at kontrollere sektoren ved hjælp af almindelige kontrolprocedurer
såsom rutinemæssig inspektion og auditering. Det er på
grundlag af disse forhold Kommissionens opfattelse, at der ikke er belæg for en
fravigelse på dette område. Det meget begrænsede antal transaktioner, som alene
foretages af nogle få afgiftspligtige personer, hvis virksomhed i forvejen ofte
er kendt i sektoren for ædelmetaller, bør i princippet gøre det muligt at
foretage en passende opfølgning og kontrol af sektoren ved hjælp af konventionelle
foranstaltninger som planlagt efter anvendelsen af den ønskede fravigelse.
Samtidig, og på trods af der blev nævnt ét konkret tilfælde af svig, blev det
ikke dokumenteret, at den overordnede nuværende eller potentielle situation
hvad angår svig kræver en særlig fravigelse.
5.
KONKLUSION
På baggrund af
ovennævnte forhold er Kommissionen imod Estlands anmodning. [1] Som indføjet ved Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli
2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for
så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt
betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være
udsat for svig (EUT L 201 af 26.7.2013, s. 4).