52014DC0623

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF /* COM/2014/0623 final */


MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

i henhold til artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF

1. BAGGRUND

I medfør af artikel 395 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i dette direktiv, for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse. Da denne procedure indebærer fravigelser fra de generelle momsprincipper, skal sådanne fravigelser i henhold til Domstolens faste retspraksis stå i et rimeligt forhold til formålet hermed og være begrænsede i omfang.

Ved brev registreret i Kommissionen den 14. januar 2014 anmodede Estland på grundlag af momsdirektivets artikel 395 om tilladelse til at anvende ordningen med omvendt betalingspligt på levering af ædelstene for at forebygge momssvig. Da Estland ikke havde fremsendt tilstrækkelige oplysninger om problemet med svig i denne sektor, anmodede Kommissionen ved brev af 13. marts 2014 om yderligere oplysninger herom. Ved brev registreret i Kommissionen den 7. maj 2014 fremsendte Estland som svar på denne anmodning yderligere oplysninger.

I overensstemmelse med momsdirektivets artikel 395, stk. 2, underrettede Kommissionen ved brev af 10. juni 2014 de øvrige medlemsstater om Estlands anmodning. Ved brev af 12. juni 2014 meddelte Kommissionen Estland, at den var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere anmodningen.

2. OMVENDT BETALINGSPLIGT

I henhold til momsdirektivets artikel 193 påhviler momsen den person, der foretager den afgiftspligtige levering af varerne eller ydelserne. Formålet med ordningen for omvendt betalingspligt er at lægge momspligten over på den afgiftspligtige person, som leveringen udføres til.

Der opstår svig, når forhandlere forsvinder og dermed undgår at betale moms til skattemyndighederne efter at have solgt deres varer. Deres kunder har imidlertid ret til et afgiftsfradrag, eftersom de er i besiddelse af en gyldig faktura. I de værste tilfælde af en denne form for momsunddragelse leveres de samme varer eller ydelser flere gange via en såkaldt "karruselordning" (som omfatter varer og ydelser, der forhandles mellem medlemsstater), uden at der betales moms til skattemyndighederne. Ved i sådanne tilfælde at lægge momspligten over på den afgiftspligtige person, der modtager varerne eller ydelserne, har ordningen for omvendt betalingspligt vist sig at fjerne muligheden for denne form for skatteunddragelse.

3. ANMODNINGEN

Estland anmoder i henhold til momsdirektivets artikel 395 om, at Rådet på forslag fra Kommissionen giver Estland tilladelse til at anvende en særlig foranstaltning, som fraviger momsdirektivets artikel 193, hvad angår anvendelsen af omvendt betalingspligt i forbindelse med levering af ædelstene.

Det fremgår af de fremsendte oplysninger, at Estland agter at anvende omvendt betalingspligt på levering af ædelmetaller fra den 1. juli 2014 på grundlag af momsdirektivets artikel 199a, stk. 1, litra j), som indføjet ved "direktivet om omvendt betalingspligt"[1]. Estland agter som supplement til denne foranstaltning at anvende ordningen på ædelstene, som ikke er omhandlet i momsdirektivet.

4. KOMMISSIONENS HOLDNING

Når Kommissionen modtager anmodninger i henhold til artikel 395, undersøger den disse anmodninger for at forvisse sig om, at de grundlæggende betingelser for at imødekomme dem er opfyldt, dvs. om den foreslåede særlige foranstaltning forenkler procedurerne for momspligtige personer og/eller skattemyndighederne, eller om forslaget forhindrer visse former for skatteunddragelse eller -undgåelse. I den forbindelse har Kommissionen altid anvendt en snæver og forsigtig tilgang for at sikre, at fravigelserne ikke underminerer det almindelige momssystem, og at de er af begrænset omfang, er nødvendige og står i et rimeligt forhold til formålet.

Den ønskede foranstaltning er grundlæggende knyttet til den omstændighed, at ordningen for omvendt betalingspligt fra den 1. juli 2014 vil finde anvendelse på ædelmetaller. Da omvendt betalingspligt altid er forbundet med en vis risiko for, at momsunddragelsen overføres til andre produkter, ønsker Estland en lignende foranstaltning for ædelstene, da forhandlere af ædelmetaller og ædelstene ofte synes at være de samme.

På nuværende tidspunkt er Estland dog endnu ikke i stand til at give nøjagtige oplysninger om (mulig) svig i forbindelse med levering af ædelstene, eftersom undersøgelser af sektoren stadig pågår. Disse undersøgelser blev indledt i andet halvår 2013, men der findes ingen oplysninger for tidligere år. På grundlag af de tilgængelige oplysninger har Estland tilsyneladende opdaget en såkaldt karruselordning for ædelstene, der involverer en anden medlemsstat. Med hensyn til antallet af transaktioner, der omfatter ædelstene, oplyste Estland, at der var mellem tre og ni pr. måned i perioden juli 2013 til januar 2014, men at transaktionernes værdi var stigende.

Med hensyn til mulige konventionelle foranstaltninger til løsning af problemet i sektoren fremlagde Estland ikke dokumentation for, at særlige foranstaltninger var blevet anvendt eller indført eller var planlagt i den nærmeste fremtid. Det blev blot anført, at det efter anvendelsen af den ønskede fravigelse, ville være muligt at kontrollere sektoren ved hjælp af almindelige kontrolprocedurer såsom rutinemæssig inspektion og auditering.

Det er på grundlag af disse forhold Kommissionens opfattelse, at der ikke er belæg for en fravigelse på dette område. Det meget begrænsede antal transaktioner, som alene foretages af nogle få afgiftspligtige personer, hvis virksomhed i forvejen ofte er kendt i sektoren for ædelmetaller, bør i princippet gøre det muligt at foretage en passende opfølgning og kontrol af sektoren ved hjælp af konventionelle foranstaltninger som planlagt efter anvendelsen af den ønskede fravigelse. Samtidig, og på trods af der blev nævnt ét konkret tilfælde af svig, blev det ikke dokumenteret, at den overordnede nuværende eller potentielle situation hvad angår svig kræver en særlig fravigelse.

5. KONKLUSION

På baggrund af ovennævnte forhold er Kommissionen imod Estlands anmodning.

[1]              Som indføjet ved Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig (EUT L 201 af 26.7.2013, s. 4).