RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af radiofrekvenspolitikprogrammet /* COM/2014/0228 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelsen af
radiofrekvenspolitikprogrammet Indholdsfortegnelse 1..... Indledning.. 3 2..... EU's
radiofrekvenspolitikprogram... 3 2.1. Oversigt over
frekvensanvendelser 4 2.2. Trådløst bredbånd. 4 2.2.1. Anvendelsen af 800
MHz-båndet 5 2.3. Frekvensdeling. 6 2.3.1. Tilladelsesfri brug af
frekvenser 7 2.3.2. Tilladelsesbetinget delt
adgang. 8 2.4. Andre EU-tiltag. 8 3..... Frekvenspolitikbeslutningen.. 8 4..... Konklusioner.. 9 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet i medfør af
artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 243/2012/EU om
indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram[1], der stiller krav om,
at Kommissionen senest i april 2014 aflægger rapport om udførte aktiviteter og
vedtagne foranstaltninger i henhold til programmet. Der er også fastsat
forpligtelser vedrørende rapportering om samordnet anvendelse af
frekvensressourcer i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning
676/2002/EF om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab
(frekvenspolitikbeslutningen)[2],
og nærværende rapport udgør således et samlet, koncist svar på disse
forpligtelser. Radiofrekvenser er grundlaget for trådløs
kommunikation, f.eks. wi-fi og mobiltelefoner, og en vigtig ressource for andre
sektorer, herunder radio-/tv-spredning, fremstilling og transport samt
ikke-kommercielle væsentlige tjenester som forsvar, alarmtjenester og
miljøbeskyttelse. Radiofrekvenser er en begrænset genanvendelig naturressource,
som der er stor efterspørgsel efter, og som anvendes af udstyr, der let kan krydse
grænser. Derfor skal frekvensressourcerne udnyttes så effektivt som muligt i
hele det indre marked, blandt andet gennem frekvensdeling mellem forskellige
anvendelser og forskellige brugere. Dette kræver koordinering på internationalt
plan og på europæisk plan, idet der tages hensyn til virkningen for EU's
politikker. 2. EU's
radiofrekvenspolitikprogram Radiofrekvenspolitikprogrammet fastlægger
centrale politikmål og generelle principper for strategisk planlægning og
harmonisering af frekvensanvendelsen for at sikre, at det indre marked fungerer
efter hensigten. På grundlag af disse principper fastlægger programmet
prioriteterne for indsatsen på området trådløs bredbåndskommunikation og
audiovisuelle medier samt andre af EU’s politikområder som f.eks.
Galileo-programmet, det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus,
transport, sundhed, forskning, civilbeskyttelse og katastrofehjælp, miljø og
energibesparende anvendelser. I henhold til frekvenspolitikbeslutningen og
radiofrekvenspolitikprogrammet har Kommissionen vedtaget
gennemførelsesbestemmelser vedrørende specifikke områder af EU's politik. Det
drejer sig bl.a. om følgende områder: Den digitale dagsorden for Europa: harmonisering af frekvenser til trådløst bredbånd samt til
kortdistanceudstyr for at fremme "tingenes internet". Det fælles europæiske luftrum: harmonisering af frekvenser til mobilkommunikation om bord på fly. Sø- og landtransport: harmonisering af frekvenser til bl.a. intelligente transportsystemer,
herunder elektroniske bompengesystemer og kortdistanceradar til køretøjer. Europa-Kommissionen fortsætter arbejdet på det
frekvenspolitiske område i samarbejde med Frekvensudvalget,
Frekvenspolitikgruppen[3]
og Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT)[4]. Kommissionen koncentrerer sin indsats om en
række højt prioriterede mål på frekvensområdet, der beskrives nærmere i de
følgende afsnit. 2.1. Oversigt over frekvensanvendelser Artikel 9 i
radiofrekvenspolitikprogrammet har dannet grundlag for etablering af en oversigt
over frekvensanvendelser med det formål at analysere de forskellige typer
frekvensanvendelser hos både private og offentlige brugere og få et bedre
kendskab til de nuværende frekvensanvendelser. Denne oversigt bør sætte
Kommissionen i stand til at foreslå tiltag, der skal sikre en mere effektiv
udnyttelse af frekvensressourcerne for at sikre holdbar trådløs konnektivitet.
Sådanne tiltag kan bestå i at pege på muligheder for frekvensdeling i
frekvensbånd med eksisterende brugere eller på frekvensbånd, der kan allokeres
eller omallokeres, så de udnyttes mere effektivt, fremmer innovationen og øger
konkurrencen. Dette arbejde vil hjælpe Kommissionen til at finde tilstrækkelige
egnede frekvenser til trådløst bredbånd med det formål for at udpege yderligere
210 MHz, hvilket er nødvendigt for at nå radiofrekvenspolitikprogrammets
målsætning om samordnet anvendelse af mindst 1 200 MHz til trådløst
bredbånd. I medfør af programmets artikel 9,
stk. 2, vedtog Kommissionen i april 2013 gennemførelsesafgørelse 2013/195/EU[5], som fastlægger
praktiske fremgangsmåder, ensartede formater og en metode i forbindelse med
frekvensoversigten. I henhold til denne afgørelse skal medlemsstaterne
fortsætte med at indføre data i Det Europæiske Radiokommunikationskontors
frekvensinformationssystem (EFIS)[6]
og fremlægge alle yderligere data, de råder over, dvs. data, der ikke indsamles
i EFIS, for Kommissionen i maskinlæsbart format i løbet af perioden 2013-2015. I overensstemmelse med programmets
artikel 9, stk. 4, vil Kommissionen forelægge resultaterne af
analysen af den teknologiske udvikling samt frekvensbehovene og ‑efterspørgslen
i fremtiden for Europa-Parlamentet og Rådet i en særskilt rapport om oversigten
over frekvensanvendelser, der er planlagt til midten af 2014. 2.2. Trådløst bredbånd I henhold til artikel 3, litra b), i
radiofrekvenspolitikprogrammet samarbejder medlemsstaterne og Kommissionen om
at allokere mindst 1 200 MHz frekvenser senest i 2015 for at imødekomme den
stigende efterspørgsel fra trådløs datatrafik. Hidtil har Kommissionen på
grundlag af frekvenspolitikbeslutningen truffet afgørelse om samordnet
anvendelse af i alt 990 MHz til trådløst bredbånd. På grundlag af disse
gennemførelsesforanstaltninger har medlemsstaterne i gennemsnit tildelt omkring
600 MHz. For at nå op på de tilsigtede
1 200 MHz gennemføres der i øjeblikket undersøgelser i samarbejde med
medlemsstaterne. Af særlig politisk betydning er fremtiden for UHF-båndet
(470-790 MHz), som forskellige tjenester konkurrerer om: audio-visuelle
tjenester og bredbåndstjenester, trådløse mikrofoner, net til civilbeskyttelse,
katastrofehjælp og "white space"-udstyr. Kommissionen søger
strategisk rådgivning fra frekvenspolitikgruppen[7]
og har oprettet en gruppe på højt plan af interesseparter, der skal drøfte de
mulige fremtidige anvendelser af UHF-båndet[8].
Kommissionen tilstræber en løsning, der tilgodeser både radio-/tv-spredning og
trådløst bredbånd. Det går også fremad med at finde en holdbar
løsning for audioudstyr til PMSE (Programme Making and Special Events) (f.eks.
trådløse mikrofoner) i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, i
radiofrekvenspolitikprogrammet og i forventning om en mere effektiv udnyttelse
af UHF-båndet. PMSE-brugerne bør snarest muligt have sikkerhed for, at der er
frekvenser til rådighed til trådløse mikrofoner. Kommissionen
har indledt drøftelser med medlemsstaterne i Frekvensudvalget om et udkast til
kommissionsafgørelse om samordnet anvendelse af frekvenser til
PMSE-audioudstyr, der efter planen skal vedtages i anden halvdel af 2014. Som led i udarbejdelsen af oversigten over
frekvensanvendelser er der iværksat tekniske undersøgelser og en analyse for at
fastslå, om sameksistens mellem trådløst bredbånd og eksisterende tjenester er
en mulighed inden for andre frekvensbånd. Ifølge artikel 6, stk. 2, i
radiofrekvenspolitikprogrammet skulle medlemsstaterne senest i 2012 tillade
anvendelse af de frekvensbånd, der allerede er harmoniseret på EU-plan[9]. Kommissionen har
arbejdet på at sikre en rettidig gennemførelse af medlemsstaternes forpligtelser
i henhold til artikel 6, stk. 2, og har benyttet alle de midler, den
har til rådighed, herunder breve som led i "EU Pilot"-ordningen, som
blev sendt til 23 medlemsstater, samt indledning af én overtrædelsesprocedure. 2.2.1. Anvendelsen af 800 MHz-båndet Ifølge artikel 6, stk. 4, i
radiofrekvenspolitikprogrammet skulle medlemsstaterne inden den 1. januar 2013
gennemføre en tilladelsesprocedure for at gøre det muligt at anvende 800
MHz-båndet, der er frigjort som følge af overgangen til digital-tv, til
elektroniske kommunikationstjenester. På grundlag af behørigt begrundede
anmodninger har Kommissionen indrømmet specifikke fritagelser i medlemsstater,
hvor særlige nationale eller lokale forhold eller problemer med
grænseoverskridende frekvenskoordinering har forhindret, at frekvensbåndet
kunne stilles til rådighed i den pågældende medlemsstat (Tabel 1). Fjorten medlemsstater har søgt om fritagelse.
To ansøgninger er blevet afvist i deres helhed, da de ikke opfyldte betingelserne
i artikel 6, stk. 4. Kommissionen har begrænset varigheden af
fritagelserne for de resterende 12 lande til det absolut nødvendige minimum,
idet den har taget hensyn til omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. To
anmodninger om fritagelser er kun delvist imødekommet, og fire er givet for en
kortere periode, end der var anmodet om. Man har tilstræbt at undgå negative
følger for de omkringliggende medlemsstater, og undtagelserne er hovedsagelig
begrundet i problemer med at afvikle analogt tv på grund af specifikke
geografiske eller økonomiske forhold eller koordineringsproblemer mellem
medlemsstaterne og med tredjelande. Frigørelsen af 800 MHz-båndet vil
blive forsinket i Bulgarien, da landet i overensstemmelse med artikel 1,
stk. 3, i radiofrekvenspolitikprogrammet, har meddelt, at forsvaret
fortsat vil anvende 800 MHz-båndet, indtil brugen af det nuværende udstyr
er afviklet. I løbet af de sidste to år har Frekvenspolitikgruppen tilbudt
mægling for at hjælpe medlemsstaterne med at løse problemer med koordinering på
tværs af grænserne inden for EU. Denne værdifulde mæglingsindsats er imidlertid
blevet hæmmet af mangel på klare håndhævelsesbeføjelser. Tabel 1 — Tildeling og fritagelser vedrørende
800 MHz-båndet Status || Medlemsstater || Antal medlemsstater Tildeling i 2012 eller tidligere || ES*, DK, DE, IE, FR, IT, LU, NL, PT, SE, HR || 11 Tildeling i 2013** || LT, AT, SK, FI, CZ, BE, UK, EE*** || 8 Fritagelse indtil 1.1.2014 || ES || 1 Fritagelse indtil 5.4.2014 || RO || 1 Fritagelse indtil 30.6.2014 || HU || 1 Fritagelse indtil 30.10.2014 || EL || 1 Fritagelse indtil 31.12.2014 || MT || 1 Fritagelse indtil 30.6.2015 || LV || 1 Fritagelse indtil udgangen af 2015 || CY || 1 Endnu ikke tildelt || BG (militær anvendelse, der er anmeldt i henhold til art. 1, stk. 3). PL fritagelse indtil udgangen af 2013, men forsinket), SI. || 3 * Trods tildeling i 2011, fritagelse indtil
1.1.2014. ** Inkl. fritagelser indtil den 1. januar 2014 *** Kun 40 MHz tildelt (20 MHz tildelt i januar
2014) Med hensyn til elektroniske
kommunikationstjenester skal Kommissionen i henhold til radiofrekvenspolitikprogrammet
samarbejde med medlemsstaterne om at modvirke den risiko for opsplitning af det
indre marked, der kan være følgen af forskellige udvælgelseskriterier og
procedurer for harmoniserede frekvenser. Det skal ske ved at lette
fastsættelsen og udvekslingen af bedste praksis for tilladelsesvilkår og
-procedurer og ved at fremme udveksling af oplysninger for at opnå større sammenhæng
i hele Unionen. De første erfaringer med gennemførelsen af programmets bestemmelser
om trådløst bredbånd og med overvågningen af de nationale tilladelsesvilkår og
-procedurer i løbet af de seneste to år viser imidlertid, at programmet ikke i
tilstrækkelig grad har fremmet et indre marked. Der er således ikke opnået mere
ensartede tilladelsesvilkår, integration af net eller investeringer i og
udbredelse af trådløst bredbånd til takster, der er sammenlignelige med
taksterne i andre regioner, eller som er nødvendige for at nå målet i den
digitale dagsorden om 30 Mbps for alle senest i 2020. 2.3. Frekvensdeling I henhold til radiofrekvenspolitikprogrammets
artikel 4 skal medlemsstaterne og Kommissionen, hvor det er relevant,
træffe foranstaltninger til at øge effektiviteten og fleksibiliteten, navnlig
gennem kollektiv og delt frekvensanvendelse, for at fremme innovation og
investeringer. I september 2012 offentliggjorde Europa-Kommissionen sine
synspunkter om fremme af delt frekvensanvendelse
i EU[10].
I dokumentet, der er den første opfølgning på radiofrekvenspolitikprogrammets
mål, fremhæver Kommissionen, at det er vigtigt at udvikle teknologier, der
tillader frekvensdeling, og at skabe incitamenter og retssikkerhed for
innovatører. Det foreslås at fremme en mere effektiv frekvensdeling ved hjælp
af innovativ trådløs teknologi. Hvad angår konkrete tiltag vedrørende frekvensdeling,
støtter Kommissionen innovation dels ved at harmonisere frekvensbånd, der er
omfattet af generelle tilladelser (tilladelsesfri frekvensanvendelse) eller
individuelle rettigheder (tilladelsesbetinget delt adgang), således som
beskrevet i de følgende afsnit, og dels ved at anmode de europæiske
standardiseringsorganisationer om at udarbejde standarder på området[11]. 2.3.1. Tilladelsesfri brug af frekvenser Kortdistanceudstyr (SRD) er normalt omfattet
af generelle tilladelser til anvendelsesformål som radiofrekvensbaseret
identifikation (RFID), der bruges til automatisering i forsyningskæden og
kommunikation mellem maskiner (M2M), nye intelligente transportsystemer (ITS), bl.a.
elektroniske bompengesystemer og kortdistanceradar (SRR) til køretøjer, samt
forbrugerapplikationer som alarmer, medicinsk udstyr og wi-fi-routere.
Europa-Kommissionens beslutning 2006/771/EF[12] om samordning af
frekvensressourcer til kortdistanceudstyr fastlægger de samordnede frekvensbånd
og tekniske brugsvilkår, hvorunder SRD kan anvendes i hele Europa. Systemer,
der anvender de tilladelsesfri SRD-frekvensbånd, drager fordel af nem adgang
til frekvensressourcer, fordi der ikke skal indhentes tilladelser i EU.
Harmoniseringen af frekvensbånd til SDR i hele det indre marked medfører også
stordriftsfordele for udstyrsfabrikanterne. På grund af den voksende efterspørgsel efter
harmoniserede frekvensbånd til forskellige SRD-anvendelser ajourfører
Europa-Kommissionen jævnligt vilkårene for samordnet anvendelse af frekvenser
til SRD. Som led i denne ajourføringsproces er det tekniske bilag til
Kommissionens beslutning 2006/771/EF blevet ajourført fem gange, siden
beslutningen oprindelig blev vedtaget i 2006. Den seneste ajourføring fandt
sted i 2013 (Kommissionens afgørelse 2013/752/EU)[13]. Med den indførtes
bredere SRD-kategorier som grundlag for harmoniserede frekvensdelingsrammer med
henblik på at fremme adgang, innovation og teknologi- og tjenesteneutralitet,
der alle er vigtige principper i radiofrekvenspolitikprogrammet. Som led i forslaget om et netforbundet
europæisk område foreslog Kommissionen, at der skabes gunstige rammer og en
administrativ ordning for udrulning af små celler for at imødekomme det
fremtidige behov på bredbåndsområdet samt rammer for konnektivitet via
radiobaserede lokalnet (RLAN eller wi-fi) og samling af forskellige brugeres
RLAN-ressourcer. Desuden er der udstedt mandat til CEPT med
henblik på at skabe yderligere plads til RLAN-net i 5 GHz-båndet, forudsat at
det er teknisk muligt samtidig at opretholde andre vigtige tjenester (GMES og
ITS), der også er højt prioriteret i radiofrekvenspolitikprogrammet.
Kommissionen forbereder også en foranstaltning for at lette
ultrabredbåndsteknologi (UWB), som udsender radiosignaler med lav styrke over
et bredt frekvensområde og danner grundlag for kortdistanceanvendelser som
kommunikation af store datamængder, stedbestemmelsesudstyr og georadar. 2.3.2. Tilladelsesbetinget
delt adgang Tilladelsesbetinget delt adgang indebærer, at
brugsrettighederne til bestemte frekvenser deles mellem flere brugere på vilkår,
der er fastlagt af tilsynsmyndighederne og gør det muligt at sikre en
forudsigelig tjenestekvalitet. Hver enkelt bruger har en individuel (men ikke
eksklusiv) brugsret til et bestemt frekvensbånd, og det er den
frekvensforvaltende myndigheds ansvar at fastsætte adgangsparametrene gennem
regulering og tilladelsesvilkår. Den nylige udtalelse fra
Frekvenspolitikgruppen om tilladelsesbetinget delt adgang kan betragtes som
udgangspunkt for en mere generel anvendelse af konceptet. Både CEPT og Frekvenspolitikgruppen har peget på
2,3 GHz-båndet som en mulig kandidat til brug for trådløse
bredbåndstjenester i EU. Det overvejes at indføre en sådan brug ved hjælp af
tilladelsesbetinget delt adgang, da dette vil sikre, at etablerede brugere kan
fortsætte med at bruge dette frekvensbånd i de medlemsstater, der ønsker at opretholde
den eksisterende brug, samtidig med at det skaber retssikkerhed for yderligere
tilladelseshavere. 2.4. Andre EU-tiltag I henhold til artikel 8, stk. 2, i
radiofrekvenspolitikprogrammet skal Kommissionen i samarbejde med
medlemsstaterne kortlægge mulighederne for at anvende frekvensressourcer til at
bidrage til en lavemissionsøkonomi. Det skal også overvejes at stille
frekvenser til rådighed for trådløse teknologier med potentiale til at øge
energibesparelsen og -effektiviteten for intelligente energinet og målere. I
april 2012 gennemførte Kommissionen en offentlig høring om brug af frekvenser
til en mere effektiv energiproduktion og ‑distribution, der viste, at der
ikke var nogen fælles holdning til anvendelsen af IKT-infrastruktur til
intelligente net og målere og heller ikke til reserveret eller delt anvendelse
af frekvenser på enten et tilladelsesbetinget eller et tilladelsesfrit
grundlag. Der er heller ikke nogen fælles opfattelse af,
hvordan kritiske tjenester bør ydes. I den henseende har Kommissionen iværksat
en undersøgelse om brug af kommercielle mobilnet og udstyr til kritisk
højhastighedskommunikation i specifikke sektorer. Målet er at undersøge,
hvilken rolle kommercielle mobilnet kan spille for at sikre kritiske
kommunikationstjenester, herunder intelligente energinet. Undersøgelsen bør
udmunde i anbefalinger om infrastruktur samt om brug af frekvenser til disse
anvendelser. 3. Frekvenspolitikbeslutningen Med frekvenspolitikbeslutningen blev der
tilvejebragt reguleringsinstrumenter til at sikre, at de politiske strategier
koordineres, og at vilkårene for adgang til og effektiv udnyttelse af
radiofrekvenserne samordnes, så det indre marked kan fungere.
Desuden blev der nedsat et udvalg, Frekvensudvalget, hvis rolle er at bistå
Kommissionen i udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser på grundlag af
mandater til CEPT med henblik på at nå ovennævnte politiske mål. Et godt
samarbejdsforhold mellem Kommissionen og medlemsstaterne, der er repræsenteret
i Frekvensudvalget, har bidraget til en vellykket gennemførelse af
frekvenspolitikbeslutningen. Dette samarbejde er videreført i gennemførelsen af
radiofrekvenspolitikprogrammet. Alle forslag til foranstaltninger, der er
blevet forelagt for Frekvensudvalget til afstemning, har fået en positiv
udtalelse. En liste over retsakter, der er vedtaget mellem 2006 og 2013 findes
i bilag 1. Frekvenspolitikbeslutningen har bevist sit
værd som et redskab til at stille harmoniserede frekvensressourcer til rådighed
for strategiske sektorer i det indre marked, og gennemførelsen af beslutningen
er et positivt eksempel på samarbejde med medlemsstaterne. Desuden udgør
radiofrekvenspolitikprogrammet en vigtig strategisk ramme for gennemførelsen af
Unionens frekvenspolitik ved hjælp af de ordninger, der er etableret ved
frekvenspolitikbeslutningen. 4. Konklusioner Radiofrekvenspolitikprogrammet har bidraget
til en mere effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne ved at fremme
frekvensdeling, f.eks. ved at fastsætte et mål om 1 200 MHz til
trådløst bredbånd, og gennem udarbejdelsen af en oversigt over
frekvensanvendelser, der kan hjælpe Kommissionen og medlemsstaterne til at
fastlægge en politik, som i højere grad er baseret på kendsgerninger. Det har
også været med til at fremme innovation og konkurrence gennem en mere effektiv
udnyttelse af frekvensressourcerne, der skaber plads til innovative tjenester.
Samordnet anvendelse af frekvenser skaber mulighed for stordriftsfordele, og
ved at opstille de bredest mulige brugsvilkår giver man så mange nye
anvendelser som muligt adgang til frekvensressourcerne, samtidig med at de
eksisterende anvendelser kan opretholdes. På den anden side har programmet vist sig at
have begrænsninger, der skyldes den generelle karakter af nogle af dets
reguleringsprincipper. Disse principper bør gøres mere præcise for at opnå en
effektiv gennemførelse. Det er fortsat de enkelte medlemsstater, der fastsætter
tilladelsesvilkår og -procedurer for adgang til frekvenser, og de store
forskelle i disse vilkår og procedurer medvirker til en opsplitning af det
indre marked. Dette har negative følger for integrationen af net på tværs af
grænserne og for funktionaliteten i de håndsæt, der er på markedet, samt andre
ulemper for forbrugerne[14].
Udveksling af oplysninger og bedste praksis på grundlag af de generelle
principper og vilkår i de nuværende rammer synes ikke at være tilstrækkeligt
til at fjerne disse hindringer for det indre marked. Det ser ud til, at der som
minimum bør skabes retssikkerhed på grundlag af veletablerede fælles principper
og kriterier, der anvendes af medlemsstaterne på en koordineret måde i hele
Unionen. Forsinkelserne i tildelingen af frekvenser i 800 MHz-båndet
viser, at der er behov for lettere og mere fleksible ordninger, der gør det
muligt at følge en fælles tidsplan for frekvenstildeling for hele Unionen eller
for visse kategorier af medlemsstater, afhængigt af forholdene på markederne
for trådløst bredbånd. Desuden bør varigheden af brugsrettigheder til
frekvenser samordnes. I denne forbindelse er det vigtigt at sikre en effektiv
og rettidig tildeling af eksisterende harmoniserede frekvenser for at høste de
samfundsøkonomiske fordele, der kan opnås ved hjælp af digitale tjenester, som
leveres via trådløse bredbåndsnet. Der er et presserende behov for mere
specifikke bestemmelser på disse områder. For at udbedre manglerne har
Kommissionen foreslået konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger som led i
pakken om et netforbundet europæisk område[15].
Foranstaltningerne består bl.a. i, at der fastsættes et sæt fælles principper
og kriterier for frekvenstilladelser kombineret med en formel tidsbegrænset
ordning med peer review af nationale planer, der skal sikre, at medlemsstaterne
følger bedste praksis. Desuden vil retssikkerhed om fælles tidsplaner
og om varigheden af frekvenstildelinger til trådløst bredbånd hjælpe
virksomhederne i deres vurdering af forretningsscenarier og i deres
grænseoverskridende strategier og give dem mere forudsigelig adgang til
frekvensressourcer og mere forudsigelige investeringsvilkår. For at sikre, at
frekvenspolitikken bidrager effektivt til EU’s andre politikker, er det
nødvendigt at optrappe den koordineringsindsats, der foregår under radiofrekvenspolitikprogrammets
strategiske styring, og den vellykkede tekniske gennemførelse, der bygger på
frekvenspolitikbeslutningen, ved at styrke koordineringen af tilladelsesvilkår
og ‑procedurer i Europa. En endelig rapport om det første
radiofrekvenspolitikprogram og fremskridtet mod målene er planlagt til
slutningen af 2015.
Bilag 1 – Oversigt over retsakter vedrørende
frekvensressourcer i perioden 2006-2013 Udformning af frekvenspolitikken Dato || Retsakt || Indhold 16. dec. 2009 || Kommissionens afgørelse 2009/978/EF || Ændring af afgørelse 2002/622/EF om nedsættelse af en frekvenspolitikgruppe 14. marts 2012 || Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 243/2012/EU || Indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram Trådløst bredbånd Dato || Retsakt || Indhold 12. feb. 2007 || Kommissionens beslutning 2007/90/EF || Ændring af beslutning 2005/513/EF om anvendelse af 5 GHz-båndet med sigte på indførelse af trådløse adgangssystemer, herunder radiobaserede lokalnet 14. feb. 2007 || Kommissionens beslutning 2007/98/EF || Samordnet anvendelse af 2 GHz-båndet til systemer, som leverer mobile satellittjenester 21. maj 2008 || Kommissionens beslutning 2008/411/EF || Harmonisering af 3400 - 3800 MHz-båndet til elektroniske kommunikationstjenester 13. juni 2008 || Kommissionens beslutning 2008/477/EF || Harmonisering af 2500 - 2690 MHz-båndet til elektroniske kommunikationstjenester 5. aug. 2008 || Kommissionens beslutning 2008/671/EF || Samordnet anvendelse af frekvensbåndet 5875 - 5905 MHz til sikkerhedsrelaterede anvendelser af intelligente transportsystemer (ITS) 16. sep. 2009 || Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/114/EF || Ændring af GSM-direktivet med henblik på at stille 900 MHz-båndet til rådighed for jordbaserede systemer, der tilbyder elektroniske kommunikationstjenester, som kan fungere side om side med GSM-systemer 16. okt. 2009 || Kommissionens beslutning 2009/766/EF || Harmonisering af 900 MHz-båndet og 1800 MHz-båndet elektroniske kommunikationstjenester 6. maj 2010 || Kommissionens afgørelse 2010/267/EU || Harmoniserede tekniske vilkår for anvendelse af 790-862 MHz-båndet til elektroniske kommunikationstjenester 18. apr. 2011 || Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/251/EU || Ændring af beslutning 2009/766/EF om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1800 MHz-båndet til elektroniske kommunikationstjenester 5. nov. 2012 || Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/688/EU || Harmoniseret anvendelse af frekvensbåndene 1920-1980 MHz og 2110-2170 MHz til elektroniske kommunikationstjenester Information om frekvensanvendelsen Dato || Kommissionens beslutning/afgørelse || Indhold 16. maj 2007 || 2007/344/EF || Ensartet fremlæggelse af oplysninger om brugen af frekvenser i Fællesskabet 23. apr. 2013 || 2013/195/EU || Fastlæggelse af praktiske fremgangsmåder, ensartede formater og en metode i forbindelse med frekvensoversigten Frekvensdeling Dato || Kommissionens beslutning/afgørelse || Indhold 9. nov. 2006 || 2006/771/EF || Samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr 23. nov. 2006 || 2006/804/EF || Samordning af frekvensressourcer til RFID-udstyr til trådløs identifikation, som anvender UHF-båndet 21. feb. 2007 || 2007/131/EF || Samordnet anvendelse af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredsbåndsteknologi 23. maj 2008 || 2008/432/EF || Ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr 5. aug. 2008 || 2008/673/EF || Ændring af beslutning 2005/928/EF om harmonisering af frekvensbåndet 169,4-169,8125 MHz til visse typer kortdistanceudstyr 13. maj 2009 || 2009/381/EF || Ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr 21. apr. 2009 || 2009/343/EF || Ændring af beslutning 2007/131/EF om at muliggøre samordnet anvendelse af frekvensressourcerne til udstyr, der benytter ultrabredbåndsteknologi 13. juni 2010 || 2010/368/EU || Ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr 29. juli 2011 || 2011/485/EU || Ændring af beslutning 2005/50/EF om harmonisering af 24 GHz-båndet til tidsbegrænset anvendelse til kortdistanceradarudstyr til køretøjer 8. dec. 2011 || 2011/829/EU || Ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr 11. dec. 2013 || 2013/752/EU || Ændring af beslutning 2006/771/EF om samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr og om ophævelse af beslutning 2005/928/EF Kommunikation om bord på fly og skibe Dato || Kommissionens beslutning/afgørelse || Indhold 7. apr. 2008 || 2008/294/EF || Samordnede brugsvilkår for frekvenser til mobilkommunikationstjenester om bord på fly 19. marts 2010 || 2010/166/EU || Samordnede brugsvilkår for frekvenser til mobilkommunikationstjenester om bord på skibe 12. nov. 2013 || 2013/654/EU || Ændring af beslutning 2008/294/EF med henblik på at inkludere yderligere adgangsteknologier og frekvensbånd til mobilkommunikationstjenester om bord på fly. Overgangsperioder/frekvensdelingsordninger
— artikel 4, stk. 5, i frekvenspolitikbeslutningen Dato || Kommissionens beslutning/afgørelse || Indhold 22. maj 2007 || 2007/346/EF || Frankrig — begrænsning af sendeeffekten for RFID 16. dec. 2008 || 2009/1/EF || Bulgarien — harmonisering af 2500-2690 MHz-båndet 25. feb. 2009 || 2009/159/EF || Østrig — anvendelse af 5875-5905 MHz-båndet til sikkerhedsrelaterede anvendelser af intelligente transportsystemer (ITS) 6. okt. 2009 || 2009/740/EF || Frankrig — harmonisering af2500-2690 MHz-båndet 26. okt. 2009 || 2009/812/EF || Frankrig — samordning af frekvensressourcer til kortdistanceudstyr 19. marts 2010 || 2010/194/EU || Bulgarien — harmonisering af 2500-2690 MHz-båndet Fritagelser i henhold til artikel 6, stk. 4,
i afgørelsen om radiofrekvenspolitikprogrammet for så vidt angår
800 MHz-båndet Dato || Kommissionens afgørelse, der er meddelt medlemsstaterne || Indhold 23. juli 2013 || C(2013) 4546 || Spanien — 12 måneder 23. juli 2013 || C(2013) 4547 || Polen —12 måneder 23. juli 2013 || C(2013) 4569 || Ungarn — 18 måneder 23. juli 2013 || C(2013) 4570 || Østrig — 9 måneder 23. juli 2013 || C(2013) 4590 || Malta — 24 måneder 23. juli 2013 || C(2013) 4592 || Slovakiet — ingen fritagelse 23. juli 2013 || C(2013) 4593 || Rumænien — indtil den 5.4.2014 23. juli 2013 || C(2013) 4594 || Slovenien — ingen fritagelse 23. juli 2013 || C(2013) 4595 || Cypern — 36 måneder 23. juli 2013 || C(2013) 4608 || Finland — 12 måneder 23. juli 2013 || C(2013) 4613 || Litauen — 6 måneder* 17. okt. 2013 || C(2013)6765 || Grækenland — 30.10.2014 17. okt. 2013 || C(2013)6764 || Letland — 30 måneder 9. dec. 2013 || C(2013)8690 || Den Tjekkiske Republik — 6 måneder** * 30 måneder for delbåndet 820-821 MHz ** Kun to distrikter [1] EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7-17. [2] EUT L 108 af 24.4.2002, s. 1-6. [3] Frekvenspolitikgruppen er en gruppe, der rådgiver Kommissionen,
og som er nedsat i henhold til beslutning 2002/622/EF. [4] CEPT er et forum for teknisk samarbejde, hvor medlemmer fra 48
europæiske lande samarbejder i spørgsmål vedrørende post, frekvensressourcer og
telekommunikationsnet. [5] EUT L 113 af 25.4.2013, s.
18-21. [6] EFIS er en onlinedatabase, der anvendes til gennemførelse af
Kommissionens beslutning 2007/344/EF om ensartet fremlæggelse af oplysninger om
brugen af frekvenser i Fællesskabet, og som forvaltes af Det Europæiske
Kommunikationskontor (ECO) i København. [7] Dokument RSPG13-543
(Annex 1): Work Programme public consultation 2014, s. 2. [8] Pressemeddelelse
om gruppen på højt plan, IP/14/14 af 13. januar 2014. [9] EUT L 144 af 4.6.2008, s. 77-81; EUT L 163 af 24.6.2008, s.
37-41; EUT L 274 af 20.10.2009, s. 32-35. [10] "Promoting the shared use of radio spectrum resources in the
EU" [11] Standardiseringsmandat
M 512 til CEN, CENELEC og ETSI om rekonfigurerbare radiosystemer. [12] EUT L 312 af 11.11.2006, s. 66-70. [13] EUT L 334 af 13.12.2013, s. 17-36. [14] Konsekvensanalysen, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for
elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk
område, SWD (2013) 331 final. [15] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det indre marked
for telekommunikation (COM(2013) 634 final).