MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET En industriel renæssance i Europa /* COM/2014/014 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET En industriel renæssance i Europa 1.
INDLEDNING Den Europæiske
Union er på vej ud af sin længstvarende recession nogensinde. BNP for EU-28
steg med 0,2 % i tredje kvartal 2013. Opsvinget i indikatorerne for
erhvervsklima og virksomhedernes tillid viser, at den europæiske økonomi er
blevet stabiliseret ved hjælp af strukturreformer, forbedringer af den
makroøkonomiske styring og foranstaltninger i den finansielle sektor. EU er på
rette spor, men genopretningen er stadig beskeden. Kommissionen forudsiger en
vækst i BNP på 1,4 % for EU-28 i 2014 og en arbejdsløshed på næsten 11 % i de
næste to år. Derfor har fremme af vækst og konkurrenceevne for at opretholde
og styrke genopretningen og for at opfylde målene i Europa 2020-dagsordenen i
dag højeste prioritet for Kommissionen og EU's medlemsstater. Krisen har
understreget betydningen af realøkonomien og en stærk industri. Industriens
interaktion med de øvrige dele af Europas økonomiske struktur går langt videre
end fremstillingsvirksomhed og rækker fra forudgående levering af råvarer og
energi til tjenesteydelser til virksomhederne (f.eks. logistik) og forbrugerne
(f.eks. eftersalgsservice i forbindelse med varige forbrugsgoder) samt turisme.
Industrielle aktiviteter indgår i stadig mere avancerede og komplekse
værdikæder og forbinder flagskibsselskaber med små og mellemstore virksomheder
(SMV'er) på tværs af sektorer og lande. Den økonomiske
betydning af industrielle aktiviteter er langt større, end
fremstillingsindustriens andel af BNP viser. Industrien tegner sig for mere end
80 % af Europas eksport og 80 % af de private forsknings- og
innovationsaktiviteter. Næsten hvert fjerde job i den private sektor er inden
for industrien og kræver oftest gode færdigheder, mens hvert yderligere job
inden for fremstillingsvirksomhed skaber 0,5-2 job i andre sektorer[1]. En
stærk industriel base er efter Kommissionens mening afgørende for Europas økonomiske
genopretning og konkurrenceevne. Generelt
har EU's industri bevist sin modstandsdygtighed over for den økonomiske krise. EU
er blandt verdens førende inden for bæredygtighed og har et handelsoverskud på
365 mia. EUR inden for industriprodukter (1 mia. EUR om dagen)[2], som
hovedsagelig genereres af få høj- og mellemteknologiske sektorer. De omfatter
bilindustrien, maskin- og udstyrsindustrien, lægemiddelindustrien,
kemikalieindustrien, luftfarts- og rumindustrien og de kreative industrier samt
kvalitetsvarer inden for mange andre sektorer, herunder fødevareindustrien. Følgerne af
krisen er ikke desto mindre alvorlige: Siden 2008 er 3,5 mio. arbejdspladser
gået tabt inden for fremstillingsindustrien, fremstillingsindustriens andel af
BNP er faldet fra 15,4 % til 15,1 % sidste år[3],
og EU's produktivitet falder stadig i forhold til vores konkurrenters. I to nylige
rapporter[4]
har Kommissionen beskrevet en række svagheder, der hæmmer væksten. Den
interne efterspørgsel er stadig svag, og det underminerer de europæiske
virksomheders hjemmemarked og har lagt en dæmper på samhandelen mellem
EU-landene efter krisen. Erhvervsklimaet er generelt blevet bedre i EU,
men fremskridtene er ujævnt fordelt. Ufleksible forvaltnings- og
lovgivningsrammer, stive arbejdsmarkeder og svag integration på det indre
marked begrænser stadig virksomhedernes, navnlig SMV'ernes, vækstpotentiale.
Der bliver stadig investeret for lidt i forskning og innovation, og
det hæmmer den nødvendige modernisering af vores industrielle base og EU's fremtidige
konkurrenceevne. EU's virksomheder står over for højere energipriser end
de fleste af vores førende konkurrenter[5]
og har problemer med at få adgang til basisinput, som f.eks. råvarer,
kvalificeret arbejdskraft og kapital, på rimelige vilkår. På den baggrund
har Kommissionen ført en integreret industripolitisk strategi, som er beskrevet
i meddelelserne om industripolitik fra 2010 og 2012[6], og
har udsendt vækstskabende henstillinger til medlemsstaterne inden for rammerne
af det europæiske semester. Fuldstændig gennemførelse af denne politiske
strategi på europæisk og nationalt plan er afgørende, hvis vi skal sikre vores
fremtidige konkurrenceevne og øge vores vækstpotentiale. For at være effektive
skal politiske tiltag være velkoordinerede og konsekvente fra regionalt til
europæisk plan. Som et bidrag
til Det Europæiske Råds debat om industripolitikken beskriver denne
meddelelse Kommissionens nøgleprioriteter for industripolitikken. Den er
baseret på den årlige vækstundersøgelse, giver en oversigt over
foranstaltninger, der allerede er gennemført, og beskriver nye udvalgte
foranstaltninger, som kan sætte skub i opfyldelsen af disse prioriteter. Den
viser, at industripolitikken og andre EU-politikker gradvist bliver mere og
mere integrerede, hvilket fremgår af meddelelsen om flagskibsinitiativet for
industripolitikken for 2010, og hvorfor denne integrationsproces skal
fortsætte. Som det vigtigste understreger denne meddelelse betydningen af
fuldstændig og effektiv gennemførelse af industripolitikken i EU og har til
formål at fremme dette. Medlemsstaterne
kommer til at spille en stor rolle i gennemførelsen af reformer for at forbedre
konkurrencen. Udviklingen af nye instrumenter, som f.eks. "Partnerskaber
for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne", kan medvirke til at
effektivisere disse reformers gennemførelse[7]. 2.
ET INTEGRERET INDRE MARKED I EUROPA: UDVIKLING AF ET ATTRAKTIVT OMRÅDE FOR
VIRKSOMHEDER OG PRODUKTION Det indre marked
er stadig kernen i EU's økonomiske succes. I midten af 1980'erne ændrede det
indre marked perspektiverne for den europæiske økonomi, og efter krisen kan det
igen medvirke til at puste nyt liv i EU's økonomi, så EU bliver til et mere
attraktivt område for produktion af varer og tjenesteydelser. Det indre marked
sikrer de europæiske virksomheder et stort hjemmemarked, fremmer
produktivitetsforbedringer ved at reducere inputomkostningerne, fremmer
indførelsen af mere effektive forretningsprocesser og øger effekten af
innovation. Men der er stadig et betydeligt vækstpotentiale på det indre
marked, og yderligere forenkling af reglerne om det indre marked kan forbedre
den økonomiske effektivitet. Ved at uddybe det indre marked kan teknologiske
ændringer gennemføres hurtigere. Hvis EU's virksomheder integreres mere i
regionale og globale værdikæder, vil vi opnå nye produktivitetsforbedringer.
Veltilrettelagte og ajourførte europæiske standarder vil sætte skub i
udbredelsen af innovation, og EU-reformer inden for intellektuelle
ejendomsrettigheder vil også fremme både kreativitet og innovation. Hvis det
indre markeds fulde potentiale skal realiseres, kræver det dog bedre
integration af infrastrukturnet, bedre gennemførelse og forenkling af regler
for varer og tjenesteydelser samt en forudsigelig og stabil lovgivningsramme
kombineret med moderne og effektive offentlige forvaltninger. 2.1.
Fuldførelse af integrationen af net: informationsnet, energi og transport Det indre marked
kan ikke fungere sømløst uden en integreret infrastruktur. Akten for det indre
marked II omfatter fire foranstaltninger, der har til formål at fremme
udviklingen af sø-, luft- og jernbanetransportsektorerne, og et initiativ, som
skal styrke gennemførelsen og håndhævelsen af den tredje energipakke med
henblik på at liberalisere og integrere de europæiske energimarkeder. I
begyndelsen af 2013 fremlagde Kommissionen sit forslag om den fjerde
jernbanepakke, som har til formål at gøre det nemmere for jernbaneoperatører at
komme ind på og drive virksomhed på det europæiske marked[8]. Inden
for søfartssektoren udarbejdede Kommissionen planer i juli 2013 med det formål
at lempe toldformaliteterne for skibe, reducere bureaukratiet, undgå
forsinkelser i havne og gøre sektoren mere konkurrencedygtig. Kommissionen
træffer også foranstaltninger for at håndhæve forpligtelserne i forbindelse med
det fælles europæiske luftrum i medlemsstaterne[9].
I øjeblikket er vedtagelsen, den fulde gennemførelse og/eller håndhævelse af
disse initiativer forsinket. Udviklingen af
et indre marked for energi kræver, at alle medlemsstater fuldt ud gennemfører
lovgivningsrammen, og det kræver integrerede energinet, hvilket bør
fremme konkurrencen på det indre marked og reducere energiomkostningerne for de
europæiske virksomheder. Der kræves betydelige investeringer for at modernisere
Europas energiinfrastruktur og forbinde "energiøerne", så der
etableres energistrømme på det indre marked, og så EU's industri kan opnå bedre
forsyningssikkerhed og lavere priser[10]. EU's
infrastruktur skal imødekomme sociale krav og tilpasse sig teknologiske
ændringer. Udviklingen af renere køretøjer og søgående fartøjer
er en vigtig udfordring for EU's industri, når den skal opretholde sit
forspring i konkurrencen. Denne udvikling kræver, at ny teknologi er
tilgængelig, og at brugerne får adgang til den nødvendige infrastruktur. Vedtagelsen
af det foreslåede direktiv[11]
om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer vil give
medlemsstaterne mulighed for at opbygge en minimumsinfrastruktur for
alternative brændstoffer, herunder ladestandere til elektriske køretøjer med fælles
grænsefladestandarder. Kommissionen
opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage dette direktiv i
begyndelsen af 2014. Som anført i
Rådets konklusioner fra oktober 2013 er digitale produkter og tjenester meget
vigtige for opgraderingen af den europæiske industri. For at støtte udviklingen
af kommunikationstjenester fremsatte Kommissionen i september 2013 sit forslag
til et ambitiøst program, der skal skabe et indre marked for telekommunikation,
og som har til formål at fremme investeringer og medvirke til yderligere at
mindske den uensartede lovgivning i EU, samtidig med at konkurrencen inden for
levering af bredbånd fremmes. Ud over
infrastrukturudvikling skaber konvergensen mellem informations- og
kommunikationsteknologier og energi- og logistiknet nye muligheder og
udfordringer for industrien. Udfordringen er at udrulle digitale net med den
sikkerhed og modstandsdygtighed, der kræves for at støtte virksomhederne i
deres aktiviteter. Indvirkningen af disse ændringer begynder at vise sig og vil
skabe markedsmuligheder, navnlig for centrale støtteteknologier. Udbredelsen af
intelligente net kræver også en lovgivningsramme, der er egnet til formålet, og
udvikling af hensigtsmæssige standarder for interoperabilitet. EU,
medlemsstaterne, regionerne og industrien spiller alle en rolle i indsatsen for
at digitalisere forretningsprocesser og udvikle den industrielle dimension af
den digitale dagsorden. Ruminfrastrukturer
og tilknyttede industri- og serviceanvendelser vil
gøre det muligt at forbedre industriens konkurrenceevne, generere vækst og
skabe arbejdspladser. EU spiller en væsentlig rolle på dette område, da de høje
omkostninger i forbindelse med rumprojekter gør det mere rentabelt for
medlemsstaterne at samle deres investeringer og sammen udnytte de muligheder,
de skaber. I samarbejde med medlemsstaterne og dedikerede organisationer og
agenturer (f.eks. Den Europæiske Rumorganisation og Det Europæiske
GNSS-agentur) gennemfører Kommissionen ruminfrastrukturerne i
flagskibsprojekterne, Galileo og Copernicus, i løbet af den næste flerårige
finansielle ramme. Den vil foreslå regler vedrørende de teknologiske
minimumsbetingelser for deres kommercielle udnyttelse. Kommissionen
opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til snarest at vedtage og gennemføre ovennævnte
foranstaltninger og lovgivning vedrørende informations-, energi-, transport-,
rum- og kommunikationsnet i EU i overensstemmelse med Kommissionens forslag. Hvis indførelsen
af disse infrastrukturer forsinkes, vil det hæmme vores fremtidige konkurrenceevne.
Eftersom det nuværende økonomiske miljø ikke er gunstigt for langsigtede
investeringer, vil Kommissionen i højere grad anvende projektobligationer
til at fremme finansieringen af disse infrastrukturprojekter. 2.2. Et åbent og integreret indre marked
for varer og tjenesteydelser Kommissionen
tilførte ny drivkraft til markedsintegrationen på tværs af EU-landene med
akterne for det indre marked I og II og opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet
til at vedtage forslagene i disse akter, navnlig vedrørende initiativer som
f.eks. produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken. Kommissionen
arbejder fortsat for at fremme et sømløst marked for varer. Evalueringen af det
indre marked for industrivarer har vist, at det indre marked for industrivarer
er egnet til sit formål[12].
Dets udvikling har gavnet industrien, og handelen med færdigvarer mellem
EU-landene er steget i årenes løb. Under
initiativet "Opbygning af det indre marked for grønne produkter"
foreslås der en række tiltag, som har til formål at fjerne hindringerne for den
fri bevægelighed for disse produkter[13].
Men medmindre medlemsstaterne træffer yderligere foranstaltninger for at
gennemføre de nuværende regler, vil virksomhederne fortsat skulle kæmpe mod
unødvendigt højere omkostninger og omkostningsforskelle, som risikerer at blive
endnu større. Kommissionen vil sikre reel harmonisering og vil først og
fremmest koncentrere sig om at gennemføre og håndhæve den eksisterende
lovgivning og fremme SMV'ernes deltagelse på det indre marked. I
meddelelsen "En vision for det indre marked for industriprodukter"
præsenterer Kommissionen tiltag for at opnå et mere integreret indre marked på
grundlag af rationalisering af de eksisterende lovgivningsrammer. Kommissionen
vil overveje at udarbejde et lovforslag om, hvordan økonomiske sanktioner af
administrativ eller civil karakter for manglende overholdelse af EU's
harmoniseringslovgivning kan strømlines og harmoniseres for at sikre
ligebehandling af virksomheder overalt i det indre marked for
industriprodukter. For at styrke støtten til SMV'er i det indre marked og
fortsat hjælpe dem med at få adgang til finansiering, forbedre deres energi- og
ressourceeffektivitet og øge SMV'ernes innovationsstyringskapacitet vil
Enterprise Europe Network blive styrket. Industrien
handler med både varer og tjenesteydelser. Fuld gennemførelse af
tjenesteydelsesdirektivet er stadig vigtig for Europas industrielle
konkurrenceevne. Der er en klar skævhed mellem integrationsniveauet på
markederne for varer og tjenesteydelser, og for at industrien kan moderniseres
effektivt, skal det indre marked for tjenesteydelser fungere endnu bedre[14]. Der er opnået
meget, men medlemsstaterne skal stadig fremlægge reformer og forbedre
gennemførelsen af reglerne om det indre marked inden for visse områder. Allerede
i meddelelsen fra 2012[15]
opfordrede Europa-Kommissionen medlemsstaterne til at yde en større indsats og
være mere ambitiøse med gennemførelsen af servicedirektivet. Fuldstændig
gennemførelse af servicedirektivet vil i høj grad bidrage til, at det indre
marked fungerer gnidningsløst, navnlig for små og mellemstore lande og for
forbrugere. Øget konkurrenceevne vil kunne medføre yderligere økonomisk gevinst
på 2,6 % af EU's BNP. Fremskridtene overvåges inden for rammerne af det
europæiske semester, og Kommissionen har indledt en dialog med medlemsstaterne
med henblik på at opnå de politisk aftalte mål. Industriens
konkurrenceevne vil blive styrket gennem et mere integreret indre marked for
tjenesteydelser, især for tjenesteydelser til virksomhederne, der tegner sig
for ca. 12 % af merværdien i EU. Dette er et godt eksempel på et område, hvor
integrationen af industriens konkurrenceevne kan bidrage til at forbedre den
generelle konkurrenceevne for EU's økonomi. Tjenesteydelser til virksomhederne
skal indgå i overvejelserne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af
industripolitiske strategier. Efter meddelelsen om industripolitik i 2012
nedsatte Kommissionen i begyndelsen af 2013 en højtstående gruppe om
forretningsservice. Kommissionen vil undersøge behovet for yderligere indsats,
når denne gruppe har fremsat sine henstillinger i marts 2014. Det nyligt
opdaterede europæiske standardiseringssystem vil blive nøje overvåget
med henblik på at vurdere, om det skal tilpasses yderligere i et miljø med
hastige forandringer, så det fortsat kan bidrage til opfyldelsen af Europas
strategiske mål, navnlig inden for industripolitik, tjenesteydelser, innovation
og teknologisk udvikling. Effektiv
fastlæggelse af standarder og beskyttelse af intellektuel ejendom (som udgør
50 % af de samlede immaterielle aktiver i EU) er desuden afgørende for at
fremme innovation og udvikling af nye teknologiske områder. Kommissionen vil
nøje følge den igangværende debat om intellektuel ejendoms anvendelse og rolle
i standarder og vurdere, om den skal behandle spørgsmålet i et særligt
initiativ. 2.3.
Erhvervsklima, lovgivningsramme og offentlig forvaltning i EU EU's
konkurrencemæssige styrke har altid været baseret på solide og forudsigelige
institutionelle rammer, infrastrukturer af høj kvalitet, en stærk teknologisk
vidensbase og en sund og veluddannet arbejdsstyrke. Europa er traditionelt
blevet betragtet som et godt sted for erhvervslivet og industriproduktionen,
men sakker nu bagud i forhold til konkurrenterne i andre dele af verden[16]. Opnåelsen af
produktivitetsforbedringer vanskeliggøres i høj grad af den utilstrækkelige
integration på det indre marked (navnlig inden for tjenesteydelser). Europa har
som helhed ikke i tilstrækkelig høj grad formået at tilpasse sig de nye
omstændigheder. Administrative byrder og lovgivningsmæssig kompleksitet fjernes
for langsomt og for ujævnt, og nogle arbejdsmarkeder er ikke tilstrækkeligt
fleksible. Efter finanskrisen påvirkes erhvervsklimaet yderligere af følgerne
af nedgearingen, og yderligere investeringer og ny kredit til virksomhederne
tilbageholdes, hvilket skader moderniseringen af EU's industri. Kommissionen
overvåger løbende EU's konkurrenceevne og erhvervsklima, navnlig inden for
rammerne af det europæiske semester og medlemsstaternes rapport om
konkurrenceevnen, jf. artikel 173 i TEUF. Nylige rapporter viser tegn på
forbedringer, idet strukturreformerne er begyndt at have en virkning, men
fremskridtene er stadig ujævnt fordelt mellem medlemsstaterne. Fra 2014 vil Report
on Member States’ Competitiveness Performance and Policy, jf. artikel 173 i
TEUF blive udvidet, således at virkningen af forbedringerne i
erhvervsklimaet evalueres og kædes sammen med forbedringerne af
medlemsstaternes faktiske konkurrenceevne, og omfanget af Kommissionens årlige
rapporter vil blive øget, så de også omfatter overvågning af den nationale
indsats for at integrere konkurrenceaspekter i andre politiske områder[17]. På EU-plan
fortsætter Kommissionen indsatsen for at forbedre lovgivningens kvalitet og
lovgivningsmiljøet, så det bliver mere målrettet, stabilt og forudsigeligt.
Gennemførelsen af programmet for målrettet og effektiv regulering
(REFIT) og opfølgningen på top 10-listen over de værste reguleringsmæssige
byrder (i henhold til erhvervssammenslutninger og interessenter) vil forenkle
EU-lovgivningen og reducere den reguleringsmæssige byrde for virksomheder. Konkurrenceevnetesten
er blevet fuldt integreret i Kommissionens konsekvensanalyser i forbindelse med
alle relevante forslag, der har stor betydning for konkurrenceevnen. Der er
gennemført undersøgelser af kumulative omkostningsvurderinger inden for
en række sektorer (stål og aluminium), og undersøgelser vil blive gennemført
inden for andre (f.eks. kemikalieindustrien og træ- og papirindustrien) med
henblik på efterfølgende at anslå de fælles omkostninger ved forskellige dele
af de nationale og europæiske regler for industrisektorer. Et sundhedstjek
af lovgivningen inden for olieraffinaderisektoren afsluttes i 2014. I fremtiden
vil Kommissionen gradvist foretage gennemgribende revisioner af konkurrence- og
lovgivningsrammerne inden for hver af de primære værdikæder i industrien med
udgangspunkt i sundhedstjek og kumulative omkostningsvurderinger[18]. Kommissionen
opfordrer medlemsstaterne til at træffe tilsvarende foranstaltninger på
nationalt plan for at hjælpe med at sikre, at den politiske indsats styrker
konkurrenceevnen i hele EU. Kommissionen
vil overvåge fremskridtene på dette område. Der er
betydelige forskelle mellem den tilgang, som de 28 medlemsstaters offentlige
forvaltninger benytter over for den private sektor. For at give medlemsstaterne
mulighed for at udnytte de andres erfaringer vil Kommissionen fremlægge et
initiativ vedrørende vækstvenlig offentlig forvaltning, som vil skabe et
samlet overblik over bedste praksis inden for offentlig forvaltning i hele EU,
navnlig med hensyn til e-forvaltningsværktøjer og offentlige indkøb. 3.
INDUSTRIEL MODERNISERING: INVESTERING I INNOVATION, NYE TEKNOLOGIER,
PRODUKTIONSINPUT OG FÆRDIGHEDER Med knappe
natur- og energiressourcer og ambitiøse sociale og miljømæssige mål kan EU's
virksomheder ikke konkurrere på lav pris og produkter af lav kvalitet. De skal
satse på innovation, produktivitet, ressourceeffektivitet og høj merværdi, hvis
de skal kunne konkurrere på de globale markeder. Europas komparative fordel i
verdensøkonomien vil fortsat ligge i varer og tjenesteydelser med høj merværdi,
effektiv forvaltning af værdikæder og adgang til markeder i hele verden.
Innovation og teknologiske fremskridt er derfor stadig den vigtigste kilde til
den europæiske industris konkurrenceevne. Det er derfor nødvendigt med en
yderligere indsats for at nå målet i Europa 2020 om, at 3 % af BNP skal bruges
på forskning og udvikling (FoU). Det er især
digitale teknologier, der er kernen, når det drejer sig om at øge den
europæiske industris produktivitet. Deres forandringskraft og voksende
indvirkning på tværs af alle sektorer omdefinerer traditionelle forretnings- og
produktionsmodeller og vil medvirke til, at industrien kan udvikle potentielle
nye produkter og navnlig serviceinnovationer
("servitization of industry"). Digitaliseringen er undervejs i hele
den globale økonomi, og industripolitikken skal integrere nye teknologiske
muligheder, som f.eks. cloud computing, big data og dataværdikæder, nye
industrielle anvendelser af internettet, smart factories, robotteknologi, 3D-print
og design. 3.1.
Stimulering af investeringer i innovation og ny teknologi Siden
begyndelsen af den økonomiske krise har det drastiske fald i investeringer i innovation
udgjort en alvorlig trussel mod den europæiske industris fremtid. Kommissionen har
overladt en stigende del af de politiske, lovgivningsmæssige og finansielle
løftestænger til medlemsstaterne, regionerne og industrien med det formål at
fremme investeringerne i innovation. Horisont 2020-programmet vil,
navnlig via dets specifikke mål om lederskab inden for industrien, sikre næsten
80 mia. EUR til forskning og innovation. Dette omfatter støtte til centrale
støtteteknologier, der kan omdefinere de globale værdikæder, forbedre
ressourceeffektiviteten og ændre den internationale fordeling af arbejdet. For
at fremme kommercialiseringen af forskningsresultater vil Horisont 2020 også
finansiere flere prototyper tættere på markedet og demonstrationsprojekter end
hidtil. Et centralt element i det nye rammeprogram er at samarbejde med den
private sektor gennem offentligt-private partnerskaber på centrale industrielle
områder for at fremme yderligere private investeringer. Med vedtagelsen
af den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020 afsættes der under de
europæiske struktur- og investeringsfonde et beløb på mindst 100 mia. EUR til
medlemsstaterne til finansiering af investeringer i innovation i
overensstemmelse med de industripolitiske prioriteter. I 2014-2020 vil de
europæiske struktur- og investeringsfonde basere deres investeringer i
innovation på begrebet "intelligent specialisering", således
at medlemsstaterne og regionerne kan koncentrere investeringerne om deres
komparative fordele, og etableringen af værdikæder på tværs af medlemsstaterne
stimuleres. Mange af de temaer, som medlemsstaterne og regionerne foreslår
under strategierne for intelligent specialisering, vedrører de seks strategiske
områder, der er identificeret under industripolitikken, og giver regionerne
adgang til en omfattende finansieringspakke. Mens
medlemsstaterne i stigende grad søger at stimulere investeringerne i
strategiske områder inden for industrien, moderniserer Kommissionen rammen
for statsstøtte til forskning, udvikling og innovation og reformerer
reglerne for offentlige indkøb, så der skabes en kritisk masse på
efterspørgselssiden, og så fordelingen af ressourcer bliver mere effektiv,
samtidig med at reglerne for konkurrence og det indre marked overholdes fuldt
ud. Behovet for at
intensivere investeringerne i nyskabende teknologier inden for hurtigtvoksende
områder var den primære grund til, at Kommissionen besluttede at udpege seks
områder, hvor man især skulle fremme investeringerne, i meddelelsen om
industripolitik i 2012. Disse
strategiske tværgående områder er avancerede fremstillingsteknologier, centrale
støtteteknologier, rene køretøjer og transport, biobaserede produkter,
bæredygtigt byggeri og bæredygtige råstoffer og intelligente net. Arbejdet i de
seks taskforcer, der blev etableret for et år siden, har sat Kommissionen i
stand til at identificere både muligheder og hindringer for innovation, som
kræver en yderligere politisk indsats. Ud fra dette arbejde vil Kommissionen
fokusere på følgende prioriterede områder: ·
Avancerede
fremstillingsteknologier: gennemførelse af videns- og
innovationsfællesskabet om merværdi i fremstillingssektoren og oprettelse af et
offentlig-privat partnerskab om SPIRE (Sustainable Process Industry through
Resource and Energy Efficiency), fabrikker for fremtiden, fotonik og
robotteknologi, opgradering af den europæiske fremstillingssektors
innovationskapacitet og konkurrenceevne. Integrationen af digitale teknologier
i fremstillingsprocessen vil blive prioriteret i det fremtidige arbejde på baggrund
af den voksende betydning af det industrielle internet. Brugen af "big
data" vil i stigende grad blive integreret i fremstillingsprocessen[19]. ·
Centrale
støtteteknologier: denne taskforce er i gang med at identificere
potentielle projekter af europæisk interesse inden for centrale
støtteteknologier på en række områder, f.eks. batterier, intelligent materiale,
højeffektiv produktion og industrielle bioprocesser. Dens mål er at lette
SMV'ers adgang til teknologisk infrastruktur på tværs af landene og øge
udnyttelsen af mulighederne i det aftalememorandum, der er indgået med Den
Europæiske Investeringsbank. ·
Biobaserede
produkter:
sikring af adgang til bæredygtige råvarer til verdensmarkedspriser, som kan
anvendes i produktionen af biobaserede produkter. Dette kræver udnyttelse af
kaskadeprincippet i anvendelsen af biomasse og eliminering af eventuelle
fordrejninger i tildelingen af biomasse til alternative formål, der kan følge
af støtteordninger og andre mekanismer, som begunstiger anvendelsen af biomasse
til andre formål (f.eks. energi)[20]. ·
Rene
køretøjer og fartøjer: vedtagelse og fuld gennemførelse af
Kommissionens forslag vedrørende etablering af infrastruktur for alternative
brændstoffer, gennemførelse af initiativet for miljøvenlige køretøjer og andre initiativer
under Horisont 2020 til fremme af ren og energieffektiv transport, opfyldelse
af globale standarder for elbiler og gennemførelse af prioriteterne under CARS
2020. ·
Bæredygtigt
byggeri og bæredygtige råstoffer: etablering af en EIB-lånekapacitet på
25 mia. EUR til energieffektivitet i boliger, forbedring af genanvendelse og
bæredygtig affaldshåndtering i byggeriet. ·
Intelligente
net og digitale infrastrukturer: fastlæggelse af yderligere mål for
udviklingen af komponenter til intelligente net, revision og udvidelse af
standardiseringsmandater og udvikling af og vejledning om resultatindikatorer[21].
Infrastruktur og konnektivitetssoftware til det industrielle internet er et
prioriteret område som følge af dets voksende betydning og bør medvirke til at integrere
højeffektive processer, herunder cloud computing. Med
udgangspunkt i taskforcernes arbejde foreslår Kommissionen medlemsstaterne, at
de regions- og industripolitiske værktøjer kombineres, så der skabes platforme
for intelligent specialisering, som kan hjælpe regionerne med at gennemføre
intelligente specialiseringsprogrammer, idet de giver virksomheder og klynger
mulighed for at etablere kontakt og giver dem adgang til innovative teknologier
og markedsmuligheder. Ud fra en
analyse af Europas industrielle styrker og primære aktiver vil Kommissionen
endelig undersøge de industriområder, hvor Europa sandsynligvis vil have en
komparativ fordel i fremtiden. Overvågningen af investeringstendenserne vil
desuden få stadig større betydning for de vurderinger, der gennemføres i det
europæiske semester. 3.2.
Forøgelse af produktiviteten og ressourceeffektiviteten og lettere adgang til
økonomisk overkommelige produktionsinput EU's
virksomheder skal have adgang til vigtige input på en bæredygtig måde og på de bedst
mulige vilkår, men der er stadig betydelige problemer på kapital-, energi- og
råvaremarkederne. a)
Adgang til finansiering Gennem
lovgivningsreformer på de finansielle markeder, en fornuftig pengepolitik og
den nye tilsynsstruktur, som bankunionen tilvejebringer, er det lykkedes at
genoprette den finansielle stabilitet. Men bankernes nedgearing gør det
vanskeligere for virksomhederne at opnå bankkredit, især for SMV'er i de
medlemsstater, hvor krisen har været særlig hård. Politiske tiltag
medvirker til at afhjælpe kapitalbehovene til særlige formål. I 2014-2020 vil
samhørighedspolitikken fortsat give virksomheder adgang til finansiering gennem
finansielle instrumenter. Ud over traditionelle finansielle instrumenter
etableret på nationalt/regionalt, transnationalt eller grænseoverskridende plan
vil der i den nye programmeringsperiode blive mulighed for at bidrage med
ressourcer til finansielle instrumenter etableret på EU-plan. Dette omfatter
SMV-initiativet, der er et risikodelingsinstrument med EU-garantier, som det
Europæiske Råd anmodede om på sit møde i oktober 2013. Det er resultatet af et initiativ,
som Kommissionen og EIB har foreslået, og som giver
medlemsstaterne lov til frivilligt at gøre brug af de europæiske struktur- og
investeringsfonde til at støtte finansielle instrumenter, hvorigennem der ydes
lån til SMV'er. Medlemsstaterne opfordres til at lade de europæiske
struktur- og investeringsfonde fra deres nationale tildelinger indgå i dette
initiativ, så instrumentet kan opnå kritisk masse og medvirke til
væsentligt at øge långivningen til SMV'er. Vedtagelsen af
COSME- og Horisont 2020-programmerne vil også mangedoble de offentlige midlers
finansieringskapacitet ved hjælp af investeringer i kapitalinteresser gennem
finansielle formidlere, som f.eks. venturekapitalfonde og et velfungerende
tværeuropæisk venturekapitalmarked. Fuld gennemførelse af direktivet om
forsinket betaling[22]
vil også forbedre virksomhedernes finansiering. Nylige lovgivningsændringer vil
give SMV'er lettere adgang til finansiering. Kapitalkravsforordningen
omfatter f.eks. en korrektionsfaktor, som sænker kapitalkravene i forbindelse
med kreditrisici over for små og mellemstore virksomheder. Det reviderede
direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) vil skabe særlige
handelsplatforme med betegnelsen "SMV-vækstmarkeder". Det reviderede
gennemsigtighedsdirektiv afskaffer kravet om offentliggørelse af
kvartalsregnskaber, og de nye regler om europæiske venturekapitalfonde og
europæiske sociale iværksætterfonde omfatter et særligt EU-pas til
fondsforvaltere, der investerer i nystartede SMV'er og sociale virksomheder. Trods disse
foranstaltninger forventes det stadig at være vanskeligt at få adgang til
finansiering. Selv om store selskaber i stigende grad har søgt finansiering på
obligationsmarkeder, er de europæiske SMV'er stadig meget afhængige af
bankerne, som er deres primære kilde til finansiering – faktisk i langt højere
grad end i andre dele af verden. Krisen har fragmenteret det indre marked for
bankkredit i EU, og kreditrentesatserne er steget uforholdsmæssigt i nogle
lande. Et indre marked for kapital, hvor SMV'er kan få grænseoverskridende
adgang til finansiering er stadig et mål, der skal opfyldes. På den baggrund
fortsættes indsatsen for at forbedre kreditoverførselsmulighederne og
diversificere virksomhedernes finansieringskilder. Der er opnået fremskridt
inden for flere initiativer, som indgår i opdateringen af industripolitikken i
2012. Analysen af svarene på Grønbog – Langsigtet finansiering af den
europæiske økonomi vil blive anvendt i forslag til foranstaltninger, der
kan diversificere kilderne til finansiering for SMV'er og fremme langsigtede
investeringer. Der er behov for
yderligere foranstaltninger for at mindske indvirkningen af den mangel på
finansiering, som nogle virksomheder oplever, og Kommissionen vil fortsat
samarbejde med EIB-Gruppen og støtte bilaterale initiativer mellem
medlemsstaterne, der søger at løse disse problemer. b) Energi På
trods af effektivitetsforbedringer og den progressive åbning af energimarkeder,
som har medført reducerede engrospriser på elektricitet og gas, er
detailpriserne på disse vigtige energiinput steget for industrien. EU's
detailpriser på elektricitet for industrien steg i gennemsnit med 3,5 % om
året, og gaspriserne steg med 1 % i perioden 2008-2012. Som følge deraf anslås
det, at priserne på elektricitet for EU's industri er dobbelt så høje som i USA
og Rusland og 20 % højere end i Kina ifølge oplysninger fra Det Internationale
Energiagentur[23]. Prisforskellen er større, når det
gælder gas: EU's industri betaler tre til fire gange mere for gas end
konkurrenterne i USA, Rusland og Indien, 12 % mere end i Kina, men mindre end i
Japan. De faktiske priser for brugere i industrien kan ikke desto mindre
variere fra den ene medlemsstat til den anden. Meddelelsen
om energipriser og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene giver en veldokumenteret redegørelse for energiprisernes
udvikling og deres tre hovedkomponenter, dvs. energi, netafgifter samt skatter
og afgifter, herunder støtte til vedvarende energikilder.
Energiomkostningselementet er stadig den største komponent, selv om dens andel
svinder, og der er tydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Netafgifter samt
skatter og afgifter er hovedårsagerne til stigninger i energiprisen og udgør en
stadig større andel af den endelige detailpris[24]. Energiomkostningernes
udvikling har alvorlige konsekvenser for de energiintensive industriers
konkurrenceevne. Energiomkostninger tegner sig for en betydelig andel af de samlede
omkostninger til papirvarer og trykning, kemiske varer, glas og keramik, jern
og stål og ikke-jernholdige metaller, selv om det varierer på tværs af anlæg,
teknologier og lande. Industriel
konkurrenceevne og energieffektivitet er stadig blandt EU's vigtigste
målsætninger, hvilket også anerkendes i Europa 2020-strategien. Forskellige
EU-politikker medvirker til at opfylde disse målsætninger på den mest
omkostningseffektive måde. -
På forsyningssiden yder Horisont 2020 direkte tilskud til energi-
og klimarelateret forskning og innovation, navnlig under den samfundsmæssige
udfordring "Sikker, ren og effektiv energi" og initiativer vedrørende
industrielt lederskab, som f.eks. SPIRE (Sustainable Process Industry through
Resource and Energy Efficiency), SET-planen (den strategiske
energiteknologiplan) og SILC II (Sustainable Industry Low Carbon Scheme), der
har til formål at udvikle og fremme indførelsen af nyskabende teknologier, som
er nødvendige for at opfylde klima- og energimålene. -
Gennemførelsen af et fuldt integreret indre marked for energi og
øget konkurrence på energimarkederne vil sikre både industrielle og private
forbrugere lavere engrospriser på energi. -
Videreudviklingen af en effektiv tværeuropæisk infrastruktur for
gas og elektricitet og for transport af vigtige råvarer og komponenter, som
f.eks. ethylen og propylen, vil hjælpe med at reducere transportomkostninger og
-risici for energiintensive sektorer. Eksisterende rørledninger bør kædes
sammen med navnlig Syd- og Østeuropa for at forbedre synergien mellem
industrier fra forskellige medlemsstater og opnå højere energieffektivitet i
hele Europa. -
Det er vigtigt at undgå uforholdsmæssige stigninger i
energiomkostningerne som følge af skatter, afgifter eller andre instrumenter,
som medlemsstaterne indfører for at gennemføre forskellige politikker. Dette er
nødvendigt for at sikre omkostningseffektivitet og styrke EU's konkurrenceevne. Parallelt
med denne meddelelse har Kommissionen vedtaget en pakke vedrørende klima og
energi, hvori den definerer sin holdning indtil 2030[25].
Med undtagelse af ét tilfælde er det en ikke-lovgivningsmæssig pakke, hvilket
betyder, at drøftelser i Rådet og Europa-Parlamentet kan bidrage til at
fastlægge EU's holdning med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer og
samspillet mellem denne og energipolitikken og EU-økonomiens konkurrenceevne. c)
Råvarer og ressourceeffektivitet EU's industri er
primært afhængig af forsyningen af råvarer fra de internationale markeder[26], især
uforarbejdede mineraler og metaller. Den står over for en række udfordringer
med hensyn til adgang til både primære og sekundære råvarer i hele værdikæden
(efterforskning, udvinding, forarbejdning/raffinering, genanvendelse og
substitution). Kommissionen har arbejdet med en ny strategi for råvarer
("råvareinitiativet") siden 2008. Kommissionen har også fokus på
effektiv anvendelse af ressourcer og udvikling af cirkulære forretnings- og
produktionsmodeller. Kommissionens
råvareinitiativ har en stærk ekstern dimension, som har til formål at sikre
retfærdig og pålidelig adgang til råvarer i hele verden og sikre ensartede
vilkår for alle i forbindelse med handel med råvarer. EU har efter vellykkede
forhandlinger om regler for eksport af råvarer indgået bilaterale og
multilaterale handelsaftaler, ligesom EU overvåger og håndhæver regler om
handelshindringer for råvarer. Kommissionen vil
fortsat anvende alle de instrumenter, den råder over, herunder en kortlægning
af igangværende råvareforhandlinger, for at sikre bæredygtig adgang til
råvarer. I dette kapitel lægges der særlig vægt på igangværende og kommende
handelsforhandlinger. Kommissionen overvejer
at udarbejde en meddelelse om det europæiske innovationspartnerskab (EIP) om
råvarer for at forklare, hvordan Kommissionen, medlemsstaterne, industrien
og den akademiske verden vil samarbejde for at videreføre partnerskabets
strategiske gennemførelsesplan fra 2013 med det formål at skabe forbedringer
inden for forskning og innovation, lovgivningsmiljø og standardisering. Konkrete mål
omfatter iværksættelsen af op til 10 pilotprojekter, som kan fremme teknologier
til produktion og forarbejdning af primære og sekundære råvarer, at finde
substitutter for mindst tre anvendelser af kritiske og knappe råvarer og at
sikre bedre rammebetingelser for råvarer i Europa[27]. For at hjælpe
industrien i denne overgang vil Kommissionen i 2014 fremlægge et
lovgivningsinitiativ vedrørende ressourceeffektivitet og affald. Initiativet
vil bygge videre på gennemførelsen af køreplanen for et ressourceeffektivt
Europa og beskrive de centrale byggesten, der skal bruges, hvis vi skal
realisere EU's økonomiske potentiale til at være mere produktivt med anvendelse
af færre ressourcer og til at udvikle sig hen imod en cirkulær økonomi. Det
kommer til at indeholde konklusioner fra udviklingen af hensigtsmæssige
indikatorer og mål og revisionen af nøglemålene i EU's affaldslovgivning (i
overensstemmelse med bestemmelserne om revision i affaldsrammedirektivet,
deponeringsdirektivet og emballagedirektivet). Kommissionen vil endvidere
gennemføre en efterfølgende evaluering af affaldsforvaltningsdirektiverne,
herunder en vurdering af mulighederne for at forbedre sammenhængen mellem dem. I tillæg til og
med udgangspunkt i foreløbige vurderinger vil Kommissionen efter behov foreslå
de nødvendige foranstaltninger for at eliminere prisfordrejninger, som
forhindrer EU's industri i at få adgang til centrale produktionsinput til
internationale markedspriser. Kommissionen vil sikre politikneutralitet i
forbindelse med adgangen til biomasse til forskellige formål, således at
kaskadeprincippet effektivt kan anvendes ved udnyttelse af biomassen til at
sikre en effektiv og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Hvis det
skønnes nødvendigt, vil den også overveje foranstaltninger, som vil give
industrien adgang til nøgleinput til internationale markedspriser. Det gælder
f.eks. bioethanol eller stivelse til biobaserede industriaktiviteter, der
udvikles ud fra traditionelle sektorer, som f.eks. kemikalieindustrien og træ-
og papirindustrien[28]. 3.3.
Opgradering af færdigheder og fremme af industriel forandring Færdigheder er
et vigtigt politisk element i Europa 2020-dagsordenen. Kommissionen har
udarbejdet en overordnet strategi for at styrke uddannelsessystemerne gennem
foregribelse af og investeringer i menneskelig kapital, der støttes af EU's
finansielle instrumenter, værktøjer til at overvåge behovet for og udviklingen
af færdigheder og uddannelse samt specifikke initiativer, der kan samle de
relevante aktører inden for lærlingeuddannelser, især aktører med vigtige færdigheder
inden for informations- og kommunikationsteknologier, herunder arbejdsmarkedets
parter. Manglende
overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte færdigheder og
behovet for uddannelse vil sandsynligvis også være en alvorlig udfordring for
EU's industri i de kommende år, især efterhånden som udviklingen inden for
produktionsteknologier øger efterspørgslen efter specifikke færdigheds- og
uddannelsessæt. Der er betydelige forskelle med hensyn til opnåelse af færdigheder
og de faglige uddannelsers effektivitet på tværs af medlemsstaterne. Disse
forskelle og den høje arbejdsløshed i de kriseramte medlemsstater kræver en
omgående indsats for yderligere investeringer i uddannelse. Samtidig er det
nødvendigt at styrke den grænseoverskridende mobilitet. Til det formål har
Kommissionen vedtaget en omfattende reform af Eures, som vil føre til et
tættere samarbejde mellem de europæiske offentlige arbejdsformidlinger i EU og
EØS om at fremme mobilitet og færdighedsbaseret matchning via en række nye
tjenesteydelser og produkter. Lærlingeuddannelsernes
bidrag til at støtte industriens konkurrenceevne anerkendes bredt. Store
forskelle i opnåelsen af færdigheder og effektiviteten af de faglige
uddannelser på tværs af medlemsstaterne falder sammen med akut
arbejdsløshed i kriseramte medlemsstater. Initiativer, som f.eks. den
europæiske alliance for lærlingeuddannelser, vil fortsat støtte udviklingen af
gode og effektive lærlingeuddannelser baseret på et stærkt partnerskab mellem
arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner i hele EU. Kommissionen
udvikler desuden en ny generation af Erasmus for Young Entrepreneurs-programmet
og andre instrumenter, som skal skaffe praktikpladser i virksomheder på
tværs af medlemsstaterne[29]
ved aktivt at inddrage industrien og SMV'er. Meddelelsen om nytænkning på
uddannelsesområdet[30]
opfordrer til, at man i høj grad bestræber sig på at tilpasse udbuddet af færdigheder
til arbejdsmarkedets behov i hele Europa, og denne opfordring forstærkes og
støttes nu af det nye program, Erasmus+. Kommissionen opfordrer
medlemsstaterne til at støtte denne indsats. I øjeblikket
flytter årligt kun 0,3 % af EU's befolkning til en anden medlemsstat af
erhvervsmæssige grunde. I USA er det tilsvarende tal 2,4 %. EU spiller en
unik rolle, når det drejer sig om at lette læringsmobiliteten på alle
niveauer mellem uddannelsesinstitutioner via Erasmus+: lærlingeuddannelser,
praktikophold og udveksling på de videregående uddannelser. Industrien og
SMV'erne vil blive tilskyndet yderligere til at deltage i sådanne initiativer.
Inden for nye sektorer og økonomiske aktivitetsområder vil videns- og
innovationsfællesskaber hjælpe med at fremskaffe de færdigheder, der er
nødvendige på disse nye markeder. Interessenter på
alle niveauer bør bestræbe sig på at foregribe og forvalte behovet for færdigheder
og uddannelse. Industripolitikken skal også lette den industrielle forandring
og hjælpe med at modernisere de industrielle strukturer for at undgå drastiske
og overflødige omstruktureringer. Konsekvenserne
af omstrukturering er tydeligst på regionalt plan, og derfor skal regionerne
involveres aktivt i håndteringen og foregribelsen af forandringer. I
forbindelse med vellykkede strategier for intelligent specialisering bør
politiske initiativer på dette niveau (vedrørende infrastruktur, uddannelse og
innovation) derfor tage højde for virkningerne af den kommende omstrukturering. For at hjælpe
regionerne med at modernisere den industrielle base ved at kanalisere
ressourcer hen imod mere produktive sektorer og støtte foranstaltninger, der
minimerer de mulige sociale konsekvenser, vil Kommissionen foreslå en
omfattende tilgang, som kan foregribe og lette industriel forandring på
regionalt plan. Endelig vil
Kommissionen i begyndelsen af 2014 fremlægge en meddelelse om skabelse af
arbejdspladser i en grøn økonomi med det formål at fokusere på centrale
økonomiske sektorer med potentiale til at skabe arbejdspladser og at udvikle de
tilknyttede nye færdigheder[31]. 4.
SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHED EU's
industripolitik har traditionelt haft stort fokus på SMV'er, som indgår i alle
aspekter af vores politiske strategi. Ved udgangen af 2013 havde programmet for
konkurrenceevne og innovation hjulpet finansielle institutter med at yde ca. 30
mia. EUR i ny finansiering til mere end 315 000 SMV'er og havde skabt
eller direkte sikret omkring 380 000 arbejdspladser. I den samme periode
støttede strukturfonde også virksomheder, især SMV'er, med ca. 70 mia. EUR. Ca.
200 000 projekter er blevet finansieret, som hver især støtter flere SMV'er,
herunder 78 000 nystartede SMV'er og skabelsen af mindst 268 000 faste
arbejdspladser (og bevaring af endnu flere). Lovgivningsmæssige
og administrative omkostninger kan påvirke SMV'er op
til 10 gange mere, end de påvirker de større virksomheder. Kommissionen har
systematisk fremmet forenkling for SMV'er via undtagelser for mikrovirksomheder
og anvendelsen af "Tænk småt først"-princippet. Rammebetingelserne
for SMV'erne er blevet betydeligt bedre, siden Small Business Act blev vedtaget
for fem år siden. Gennemsnitstiden og -omkostningerne ved at starte en
virksomhed er blevet reduceret (fra ni til fem dage og fra 463 EUR til 372
EUR). I visse medlemsstater kræves der dog stadig meget lang tid og meget høje
omkostninger for at indhente alle de tilladelser, der kræves for at begynde at
drive virksomhed. De nye
finansielle rammer for 2014-2020 omfatter nye og mere kraftfulde instrumenter
til støtte for iværksættervirksomhed og SMV'er. De omfatter for første gang et
program, COSME, som er specifikt målrettet mod SMV'er. Det har et budget på 2,3
mia. EUR, som skal lægges til bidragene fra andre EU-politikker. Den nye
samhørighedspolitik lægger særlig vægt på SMV'ernes konkurrenceevne. Et
specifikt instrument i Horisont 2020 yder i de indledende faser tilskud til SMV'ers
forskning og innovation med høj risiko. Den nye politik for udvikling af
landdistrikter fremmer etableringen af nye virksomheder og SMV'ers
konkurrenceevne i landdistrikterne yderligere[32]. Ud over denne
finansielle støtte omhandler retningslinjerne for statsstøtte til
risikofinansiering især de problemer, som SMV'er kan møde, når de skal
finansiere deres aktiviteter. For at realisere
deres fulde potentiale skal SMV'er overvinde de hindringer, der
begrænser deres vækst. Den gennemsnitlige SMV er mindre i Europa end i USA.
Der er også forskelle mellem størrelserne på SMV'er inden for EU: Den
gennemsnitlige SMV i Tyskland har 7,6 ansatte, mens den i Spanien har 3,6
ansatte og 3,2 i Italien. Dette har betydelige konsekvenser: Jo mindre
virksomheden er, jo større er dens vanskeligheder med at investere i
innovation, eksportere og integrere globale værdikæder, hvilket går ud over
dens konkurrenceevne. Klyngers
potentiale, når det gælder om at skabe gunstige innovationsøkosystemer for
grupper af SMV'er, der gensidigt styrker hinanden, skal udnyttes bedre som et
middel til at fremme vækst. Kommissionen vil lette matchmaking mellem SMV'er,
som ønsker at indgå i verdens bedste klynger, der søger at skabe ekspertise og
værdikæder på tværs af de europæiske grænser. Fokus rettes ikke kun mod
industrisektorer, men også mod fremme af samarbejde og innovation, der går på
tværs af sektorer og grænser. Merværdikæder,
der går fra indkøb af råvarer til forretningsservice og distribution, samt
forbindelser til forsknings-, uddannelses- og undervisningscentre skal
integreres meget bedre. Demonstrationsprojekter, der faciliteres af klynger, og
som har fokus på innovation af værdikæden, finansieres også via Horisont 2020
med det formål at støtte gennemførelsen af strategier for intelligent
specialisering. Kommissionen vil derudover forstærke handlingsplanen for
iværksætterkultur for at udvikle iværksætterevner og -holdninger og for at give
individuelle iværksættere mulighed for at udvikle nye idéer kommercielt. En
ajourført Small Business Act (SBA) vil kunne skabe flere synergier med
reformprocessen inden for rammerne af det europæiske semester, således at
SMV'er får hjælp til at vokse og skabe arbejdspladser. Kommissionen vil
overveje foranstaltninger og vil i givet fald fremsætte forslag til ny
lovgivning, så det i alle medlemsstater bliver muligt at starte en virksomhed
for højst 100 EUR og inden for højst tre dage. Et mål på en måned for
indhentning af de nødvendige tilladelser vil også blive overvejet. Endelig
undersøger Kommissionen foranstaltninger, som mindsker varigheden af retssager
vedrørende inddrivelse af fordringer, sætter virksomheder i stand til at
overvinde finansielle vanskeligheder og undgå insolvens ved at give dem adgang
til omkostningseffektiv omstrukturering af gæld, giver en anden chance til
ærlige iværksættere og letter overdragelsen af virksomheder. Kommissionen
anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne indfører en SMV-test eller et
tilsvarende system i deres beslutningsproces, og at de reducerer den administrative
byrde[33]. Endelig
undersøger Kommissionen flere muligheder for at hjælpe SMV'er med at udvikle
grænseoverskridende synergier og samtidig opretholde en fleksibel og let
lovgivningsramme for SMV'er. Virksomhedsnet frembyder interessante forretningsmuligheder,
navnlig for at styrke det grænseoverskridende samarbejde. Gennem øget intern
specialisering kan virksomhedsnet også udgøre en vigtig faktor, der kan
medvirke til innovation. Kommissionen vil undersøge, hvorvidt det er muligt at
foreslå målrettede foranstaltninger, f.eks. i form af praktiske retningslinjer
(f.eks. spørgsmål om standarder, terminologi eller mærkning), som kan fremme
udviklingen af virksomhedsnet. 5. INTERNATIONALISERING AF
EU-VIRKSOMHEDER EU's eksport og
handelsoverskud har i høj grad medvirket til at afbøde virkningerne af krisen.
Det anslås, at omkring 90 % af den globale vækst i 2015 vil komme fra
udlandet, og derfor vil adgangen til markederne i tredjelande fortsat være
afgørende for Europas konkurrenceevne. EU's industri har generelt været
konkurrencedygtig på de internationale markeder, men fortsatte gode resultater
kan ikke tages for givet. De europæiske virksomheder skal forblive innovative
og kunne indgå i det voksende net af værdikæder, der spreder sig over hele
verden. Integration i den globale økonomi skal ledsages af en indsats for at
fremme åbne og fair markeder på verdensplan. Handelspolitik
er kernen i EU's dagsorden for internationalisering, ikke kun for at åbne
markeder op, men også for at forsvare EU's interesser og aktivt fremme lige
vilkår på markederne i tredjelande. EU agter at fremme frihandelen yderligere
gennem WTO, hvilket fremgår af den nyligt vedtagne aftale om lettelse af
samhandelen. Samtidig arbejder EU ud fra en helt ny dagsorden for bilateral
handel og investering med frihandelsaftaler, som i øjeblikket udgør det
vigtigste redskab til at skabe bedre markedsadgang. Afslutningen af de
igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler kan potentielt øge EU's BNP med
2 % (250 mia. EUR). Kommissionen har også foreslået en ændring af de handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter og opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt
at indgå en aftale om styrkelse af systemet for handelspolitiske
beskyttelsesinstrumenter og reducere de dermed forbundne omkostninger, så de
mere effektivt kan udnyttes til at håndhæve fair konkurrence. 5.1.
Markedsadgang I forlængelse af
fremskridtene inden for den fælles udenrigspolitik, igangsættelsen af
besøgsrejser for vækst og udviklingen af markedsadgangsstrategien bør EU intensivere
sin deltagelse i det økonomiske diplomati baseret på solidaritet mellem
medlemsstaterne og tale med en stærkere stemme over for økonomiske partnere for
at forsvare europæiske investeringer og interesser i udlandet.
Konkurrencebetingelserne er ikke lige på tværs af de globale markeder, og
unfair betingelser pålægges europæiske virksomheder på vigtige vækstmarkeder. Den europæiske
sektor for offentlige indkøb er den mest åbne i verden, men alligevel har EU's
virksomheder problemer med at komme ind på markederne for offentlige indkøb i
andre lande. I nylige frihandelsaftaler har EU opnået gode forbedringer med
hensyn til adgang til markederne for offentlige indkøb. Bilaterale
forhandlinger med f.eks. Canada har resulteret i betydelige fremskridt, for så
vidt angår åbning af markederne for offentlige indkøb på subføderale niveauer.
Lignende fremskridt søges opnået i andre bilaterale forhandlinger, navnlig med
USA og Japan. I tillæg til
dette har Kommissionen foreslået et nyt instrument, der vil sætte EU i stand
til at overvinde skævhederne på de internationale markeder for offentlige
indkøb, hvis det godkendes af medlemsstaterne og Europa-Parlamentet[34]. Via
denne procedure vil ordregivende myndigheder i medlemsstaterne i store
kontrakter kunne udelukke tilbudsgivere, der anvender varer og tjenesteydelser
med oprindelse i tredjelande med meget beskyttede markeder for offentlige
indkøb. Dette er et godt eksempel på, hvordan gensidighed kan give positive
resultater for EU i en international sammenhæng. Tjenesteydelser
repræsenterer 40 % af den merværdi, som den europæiske industrieksport
genererer. Omkring en tredjedel af de job, der skabes af denne eksport, findes
faktisk i virksomheder, som leverer tilknyttede tjenesteydelser til
eksportørerne. Bedre og billigere tjenesteydelser er derfor en vigtig variabel
i formlen for industriens konkurrenceevne. Hvis de europæiske virksomheders
integration i de globale værdikæder forbedres, vil det lette adgangen til
tjenesteydelser af høj kvalitet og forbedre konkurrenceevnen for EU's eksport
af varer og tjenesteydelser. Indsatsen for at
øge internationaliseringen af SMV'er prioriteres særligt højt. I EU tegner de
største 10 % af eksportvirksomhederne sig typisk for 70-80 % af
eksporten, og Kommissionen vil arbejde for ikke kun at øge eksportmængden, men
også antallet af eksportvirksomheder, så EU-virksomheder lettere kan blive
integreret i globale værdikæder. Hvis
adgangen til markeder skal forbedres, skal der anvendes en blanding af
handelspolitiske instrumenter, som løser de konkrete problemer, som vores
virksomheder står over for, når de eksporterer til eller investerer i
tredjelande. Markedsadgangsstrategien spiller en central rolle i Kommissionens,
medlemsstaternes og virksomhedernes fælles indsats for at imødegå disse
udfordringer. Hvis samarbejdet mellem de forskellige interessenter styrkes, kan
disse hindringer fjernes på en effektiv måde. For
at fremme
adgangen
til de internationale markeder vil Kommissionen:
•
fortsat inden for rammerne af de overordnede forhandlingsstrategier for
frihandelsaftaler sammen med centrale bilaterale handelspartnere, herunder USA,
Canada, Japan og Indien, stræbe efter at forbedre den europæiske industris
adgang til markederne og følge op på eksisterende frihandelsaftaler gennem
regelmæssig overvågning, vurdering og gennemførelse •
fortsat føre forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsaftaler og aftaler
om akkreditering og accept af industriprodukter mellem EU og lande i det
sydlige Middelhavsområde og landene i det østlige partnerskab •
fortsætte arbejdet i WTO-organer for at
forhindre tredjelande i at indføre tekniske handelshindringer, herunder via
tvistbilæggelse, når det er nødvendigt •
styrke besøgsrejser for vækst og udnytte Enterprise Europe Networks tjenester
til at fremme internationaliseringen af SMV'er og støtte tilrettelæggelsen af
og opfølgningen på besøgsrejsernes indsats •
indgå i dialog med SMV'er og skabe samarbejde med internationale partnere –
bilateralt med USA, Kina, Rusland og Brasilien og multilateralt med landene i
det østlige partnerskab, EU-MED Industrial Cooperation, udvidelsen og
AVS-landene •
fortsætte med at gennemføre markedsadgangsstrategien som et instrument til
løsning af de konkrete problemer, som de europæiske virksomheder står over for,
herunder især SMV'er, som ofte møder de største udfordringer, når de skal
håndtere tredjelandes handelshindringer. 5.2.
Standardisering, regelsamarbejde og intellektuelle ejendomsrettigheder Kommissionen vil
fortsat fremme internationale standarder og regelsamarbejde ved at
udnytte EU's rolle som den, der fastsætter de facto-standarder, og indtage en
førende rolle i arbejdet for at forstærke det internationale
standardiseringssystem. Forskriftssamarbejde med andre lande vil fortsat være
et prioriteret område, navnlig i de igangværende bilaterale forhandlinger med
USA og Japan, hvor fokus primært rettes mod handels- og investeringshindringer
"bag grænserne". Hvis graden af gennemsigtighed og forskriftsmæssig
konvergens øges, vil det forbedre de europæiske virksomheders muligheder i
udlandet betydeligt og medvirke til at reducere omkostningerne til
markedsadgang. I en verden,
hvor konkurrenceevne ofte kan tilskrives fordele og branding, der er opnået ved
at være den første på markedet, bliver det stadig vigtigere, at EU's
virksomheder kan opretholde deres industrielle ejendomsrettigheder på alle
relevante markeder, især inden for de kreative industrier, hvor forfalskning er
et alvorligt problem. For at øge støtten til virksomheder har Kommissionen
allerede udvidet sit net af helpdesks vedrørende industrielle
ejendomsrettigheder til ASEAN og MERCOSUR, så det tilbyder tjenester i et
bredere geografisk område, og den overvejer yderligere geografisk udvidelse af
sådanne støttetjenester. 6. Konklusion Europa skal
omgående styrke grundlaget for bæredygtig vækst og modernisering efter
krisen. EU skal derfor klart tilkendegive sit fokus på reindustrialisering,
modernisering af Europas industrielle base og fremme af konkurrencedygtige
rammer for EU's industri. Betydningen af
de udfordringer, Europa står over for i fremtiden, kræver opmærksomhed og
politisk vejledning på det højeste politiske niveau, dvs. Det Europæiske Råd.
Det er afgørende, at der sikres sammenhæng mellem og prioritering af alle de
instrumenter, EU råder over. En industriel strategi kan ikke gennemføres som en
enkeltstående politik, da den er i samspil med og overlapper virkningerne af
mange andre politikområder. Som
følge deraf opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at anerkende industriens
afgørende betydning for at styrke konkurrenceevnen og den bæredygtige vækst i
Europa og for systematiske overvejelser af aspekter vedrørende konkurrenceevnen
i alle politikområder. Til
det formål finder Kommissionen, at følgende områder bør prioriteres for at
støtte den europæiske industris konkurrenceevne: ·
Integrationen af industriens
konkurrenceevne på andre politikområder bør fortsat styrkes for at opretholde
den europæiske økonomis konkurrenceevne, da den industrielle konkurrenceevne i
høj grad bidrager til EU's samlede konkurrenceevne. Fokus bør f.eks. rettes mod
en forøgelse af produktiviteten inden for tjenesteydelser til virksomhederne
med det formål at øge den industrielle konkurrenceevne og den europæiske
økonomis konkurrenceevne generelt. ·
Det indre markeds potentiale bør
maksimeres ved at udvikle de nødvendige infrastrukturer, skabe en stabil,
forenklet og forudsigelig lovgivningsramme, der er gunstig for
iværksættervirksomhed og innovation, integrere kapitalmarkeder, forbedre
borgernes uddannelses- og mobilitetsmuligheder og gennemføre det indre marked
for tjenesteydelser som et vigtigt bidrag til industriens konkurrenceevne. ·
Regionale udviklingsinstrumenter bør
gennemføres målrettet sammen med nationale og europæiske instrumenter til
støtte for innovation, færdigheder og iværksættervirksomhed for at skabe
industriel forandring og styrke den europæiske konkurrenceevne. ·
For at stimulere investeringer skal
virksomheder have adgang til kritisk input, herunder især energi og råvarer,
til overkommelige priser, som afspejler omkostningerne på de internationale
markeder. Udformningen og gennemførelsen af politiske instrumenter med
forskellige målsætninger på både europæisk og nationalt plan må ikke føre til
prisfordrejninger, der resulterer i uforholdsmæssigt højere relative priser for
disse input. Foranstaltninger bør også gennemføres på det indre marked og på
internationalt plan for at sikre tilstrækkelig levering af disse input samt for
at øge energi- og ressourceeffektiviteten og nedbringe affaldsmængden. ·
Integrationen af EU's virksomheder i
globale værdikæder skal fremmes så vidt muligt, så deres konkurrenceevne
styrkes, og så de får adgang til de globale markeder på mere gunstige
konkurrencebetingelser.
Endelig
kræver målsætningen om at puste nyt liv i den europæiske økonomi
anerkendelse af reindustrialiseringsindsatsen i tråd med Kommissionens
forhåbninger om at øge industriens bidrag til BNP med helt op til 20 %
inden 2020.
[1] Rueda-Cantuche, José M.a, Sousa, N.,
Andreoni, V. og Arto, I. "The Single Market as an engine for employment
growth through the external trade", Joint Research centre, IPTS, Sevilla,
2012. I denne meddelelse henviser fremstillingsvirksomhed til hovedafdeling C
og hovedgruppe 10 til 33 i NACE rev. 2. Industri henviser til et bredere sæt
aktiviteter, der også omfatter råstofindvindings- og energiaktiviteter. [2] Estimat baseret på Eurostats handelsstatistik. Dette tal henviser kun
til industriprodukter og omfatter derfor ikke handel med energi og råvarer,
hvor EU har en negativ handelsbalance. [3] Det skal bemærkes, at fremstillingsindustriens andel af BNP er steget
i nogle lande siden 2007 (Slovakiet, Litauen, Østrig, Tyskland og
Nederlandene), mens den er faldet i de øvrige lande. [4] European Competitiveness Report 2013 "Towards knowledge-driven
Reindustrialisation" på http://ec.europa.eu/enterprise/policies/industrial-competitiveness/competitiveness-analysis/european-competitiveness-report/files/eu-2013-eur-comp-rep_en.pdf
og "Member states Competitiveness Performance and Implementation of EU
Industrial Policy" på http://ec.europa.eu/enterprise/policies/industrial-competitiveness/monitoring-member-states/files/scoreboard-2013_en.pdf
[5] For både elektricitet og gas er prisforskellen i forhold til de
eksterne konkurrenter (med undtagelse af primært Japan) stigende. [6] COM(2012) 582 final – "En stærkere
europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" af 10.
oktober 2012 og KOM(2010) 614 endelig – "En integreret industripolitik for
en globaliseret verden – Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed" af 28.
oktober 2010. Flere medlemsstater, herunder Frankrig, Spanien, Tyskland og Det
Forenede Kongerige, har i de senere år også fastlagt industripolitikker eller
strategier på nationalt og regionalt plan. [7] Disse
kontraktlige aftaler, som medlemsstaterne har indgået indbyrdes, vil kunne
støtte gennemførelsen af de relevante aspekter af industripolitikken, som
afspejler de økonomipolitiske prioriteter i Det Europæiske Råds fælles analyse
af medlemsstaternes økonomiske situation og euroområdet generelt på baggrund af
de landespecifikke henstillinger. [8] Pakken er et væsentligt skridt hen imod virkeliggørelsen af et reelt
fælles europæisk jernbaneområde, hvor standardiserede tog og jernbanekomponenter
gradvis erstatter de mange forskellige typer rullende materiel, og hvor
procedurerne for godkendelse af jernbanekøretøjer er strømlinede.
Fællesforetagendet Shift2Rail vil støtte denne proces ved at samle offentlige
og private midler med det formål at sætte skub i udviklingen og indførelsen af
nye teknologier og løsninger. [9] Inden for vejtransport er det nødvendigt at håndhæve bestemmelserne om
markedsadgang mere effektivt, hvis yderligere markedsåbning skal opnås.
Sikkerhedsreglerne og de tekniske regler er allerede blevet harmoniseret inden
for vejtransport, og det har banet vejen for en mulig liberalisering af denne
sektor på EU-plan. [10] Den 14. oktober 2013 vedtog Kommissionen en liste over 248 centrale
energiinfrastrukturprojekter, der på grundlag af de nye retningslinjer for
transeuropæisk energiinfrastruktur (TEN-E) vil få gavn af hurtigere og mere
effektive godkendelsesprocedurer og forbedret regulering. Rådet og
Europa-Parlamentet enedes desuden i december 2013 om at oprette Connecting
Europe-faciliteten (CEF), en fond, der råder over 33,2 mia. EUR, og som
skal finansiere og tiltrække investeringer, som vil forbedre Europas
transportnet, energinet og digitale net. CEF vil medvirke til at skabe
højeffektive og miljømæssigt bæredygtige sammenkoblede net på tværs af Europa.
I CEF er 5,85 mia. EUR blevet tildelt transeuropæisk energiinfrastruktur i
perioden 2014-20 med det formål at styrke markedsintegrationen og
forsyningssikkerheden i EU's energisystem. [11] COM(2014)
18 final af 24. januar 2014 – "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer". [12] Kommissionens meddelelse COM(2014) 25 final af 22. januar 2014 – "En
vision for det indre marked for industriprodukter". [13] I dette initiativ foreslås fælles metoder til afdækning af produkters
og organisationers miljøfodaftryk. Sammenlignelige og pålidelige
miljøoplysninger om produkter vil gøre det lettere at integrere markederne for
disse produkter på tværs af EU-landene. [14] Rapport om integrationen af det indre marked på
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2013:0785:FIN:EN:PDF
[15] Meddelelse af 8. juni 2012 (COM(2012) 261 final – "Partnerskab
for ny vækst i servicesektoren 2012-2015") [16] I 2008 figurerede otte medlemsstater blandt de 20 bedste på
Verdensbankens "Doing Business", tre af dem blandt de 10 bedste. I
2013 var der kun seks medlemsstater blandt de 20 bedste – og kun to blandt de
10 bedste. [17] Se konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) 2.-3. december
2013. [18] Der gennemføres desuden andre initiativer, der har til formål at
fremme gennemførelsen af regler inden for bestemte områder. EU's
affaldslovgivning revideres f.eks. for at indføre klare regler, som er lette at
håndhæve, og for at fremme genanvendelsen af sekundære råvarer. [19] Se det kommende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Advancing
Manufacturing – Advancing Europe". [20]
En beskrivelse og fortolkning af kaskadeprincippet findes på http://ec.europa.eu/research/bioeconomy/pdf/201202_commision_staff_working.pdf
– Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som ledersager Kommissionens
meddelelse "Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa" – se
s. 25-26, afsnit 1.3.3.1, andet afsnit, og http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A7-2013-0201+0+DOC+PDF+V0//EN
– Europa-Parlamentets betænkning om nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i
Europa – se s. 6-7, punkt 28. [21] Kommissionen har for nylig udvalgt to projekter vedrørende
intelligente net som projekter af fælles interesse vedrørende den
transeuropæiske energiinfrastruktur. [22] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011
om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner på
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:048:0001:0010:en:PDF
[23] Disse priser er ikke korrigeret for kvalitetsforskelle, idet EU's
elforsyning er mere pålidelig og har færre afbrydelser end elforsyningen i de
nævnte lande. [24] COM(2014) 21 final af 22. januar 2014 – "Energipriser og
-omkostninger i Europa". Se denne meddelelse for en detaljeret redegørelse
for energiomkostningernes og -prisernes udvikling. [25] COM(2014)
15 final – "Politikrammen for klima- og energipolitikken i perioden
2020-2030", COM(2014)
20 final – "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om oprettelse af en markedsstabilitetsreserve og dens virkemåde i forbindelse
med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om
ændring af direktiv 2003/87/EF", COM(2014)
23 final – "Om efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom
skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering i EU" og C(2014)
267 final – "Kommissionens henstilling om minimumsprincipper for
efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af
hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking)", alle af 22. januar 2014. [26] I
henhold til en rapport om omkostningsstrukturen inden for fremstillingssektoren
udarbejdet af VDI (den tyske ingeniørsammenslutning) udgør
materialeomkostningerne i gennemsnit mere end 40 % af
produktionsomkostningerne. Det anslås, at forbedringer af
ressourceeffektiviteten kan reducere behovet for materialeinput med 17-24 %
inden 2030. Se "Macroeconomic modelling of sustainable development and the
links between the economy and the environment" (2011), GWS et al. for
Kommissionen på http://ec.europa.eu/environment/enveco/studies_modelling/pdf/report_macroeconomic.pdf [27] Inden for rammerne af den anden søjle af råvareinitiativet vil
Kommissionen offentliggøre en rapport om nationale politiske retningslinjer for
mineraler i 2014 vedrørende medlemsstaternes udstedelse af tilladelser og
fysiske planlægning, og den vil gennemføre en offentlig høring med henblik på
sammen med alle interessenter at udforske de politiske muligheder for at
harmonisere visse aspekter af godkendelsesprocedurerne og den fysiske
planlægning. [28] Se afsnittene om kemikalieindustrien og træ- og papirindustrien i det
ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. [29] Se forslag til Rådets henstilling om en kvalitetsramme for
praktikophold af 4. december 2013, COM(2013) 857 final. [30] "Nytænkning på uddannelsesområdet: investering i færdigheder for
bedre socioøkonomiske resultater" af 20. november 2012, COM(2012) 669
final. [31] Meddelelse fra Kommissionen: "En EU-kvalitetsramme for
foregribelse af forandringer og omstruktureringer" af 13. december 2013,
COM(2013) 882 final. [32] For oplysninger om det specifikke potentiale for "blå vækst",
se "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi"
af 13. september 2012, COM(2012) 494 final. [33] Disse forslag koordineres med og supplerer andre foranstaltninger, som
er under udarbejdelse på det retlige område, og som har til formål at lette
inddrivelse af fordringer på tværs af grænser. Også på dette område og som
opfølgning på meddelelsen "En ny europæisk tilgang til konkurs og
insolvens" fra 2012 vil minimumsstandarder give virksomheder, der har
finansielle vanskeligheder, mulighed for effektivt at omstrukturere deres gæld
og undgå insolvens. [34] Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for tredjelandes varer
og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige indkøb og
procedurer for støtte til forhandlingerne om adgang for Unionens varer og
tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb (COM(2012) 124
final af 21. marts 2012).