Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg /* COM/2013/0919 final - 2013/0442 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Generel baggrund –
begrundelse og formål Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et
generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en
ressourcebegrænset verden"[1]
har været en vigtig drivkraft i revisionen af EU’s luftkvalitetspolitik, særlig
med den vægt, det lagde på foranstaltninger til at bekæmpe luftforurening ved
kilden. I meddelelsen fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet og Rådet om "Programmet ren luft i Europa"[2] efterlyses handling til
bekæmpelse af emissioner af luftforurenende stoffer fra fyringsanlæg med en
nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 og 50 MW (herefter benævnt
"mellemstore fyringsanlæg"). Derved fuldendes lovrammerne for
fyringssektoren bl.a. med henblik på at øge synergierne mellem politikkerne på
områderne luftforurening og klimaændringer. Mellemstore fyringsanlæg anvendes i en lang
række sammenhænge (herunder elproduktion, boligopvarmning og -køling og
varme/dampforsyning til industriprocesser osv.) og er en væsentlig kilde til
emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider og partikler. Der findes ca.
142 986 mellemstore fyringsanlæg i EU. Forbrænding af brændsel i nye små fyringsanlæg
og -apparater kan være omfattet af gennemførelsesbestemmelser til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om
rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede
produkter[3].
Forbrænding af brændsel i store fyringsanlæg kontrolleres i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om
industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)[4] siden den 7. januar
2013, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober
2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg[5] fortsat anvendes for
bestående store fyringsanlæg indtil den 31. december 2015. Emissioner af luftforurenende stoffer fra
mellemstore fyringsanlæg er generelt ikke reguleret på EU-plan, og det vil
derfor være hensigtsmæssigt at supplere den eksisterende lovgivning om
fyringsanlæg med bestemmelser for denne kategori. Overensstemmelse med
andre EU-politikker og -mål Dette forslag indgår i den nye ramme for
indsatsen på luftkvalitetsområdet i EU, som det fremgår af EU’s reviderede
temastrategi for luftforurening, og det er i overensstemmelse med og
understøtter Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst[6]. Der er lagt vægt på at beskytte SMV’ers interesser i tråd med
"tænk småt først"-princippet[7]. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Høring af interesserede
parter Interesserede
parter og offentligheden blev hørt i forbindelse med en række formelle og
uformelle arrangementer, herunder to online-spørgeskemaer, en
eurobarometerundersøgelse og en løbende dialog i forbindelse med multi- og
bilaterale møder. Medlemsstaterne blev også hørt på møderne i ekspertgruppen om
luftkvalitet. En betydelig del af interessenterne fremhævede betydningen af
EU’s kildekontrol med henblik på at dele byrden ved forureningsbegrænsningen og
udtalte sig til fordel for at begrænse emissioner fra mellemstore fyringsanlæg.
De præciserede imidlertid, at der er behov for at begrænse den administrative
byrde, som kunne blive uforholdsmæssigt stor både for driftslederne og for de
kompetente myndigheder i tilfælde af en "altomfavnende"
reguleringsmæssig tilgang. Interessenternes input er taget i betragtning ved
udformningen af de forskellige løsningsmodeller, som tilsigter at begrænse
emissioner fra mellemstore fyringsanlæg. En første sonderende offentlig onlinehøring
blev gennemført ved udgangen af 2011 med henblik på at udvide
informationsgrundlaget for den indledende opstilling af de politiske
løsningsmodeller. En internethøring blev gennemført over 12 uger fra den 10.
december 2012 på Europa-Kommissionens "Kom til orde i
Europa"-webside. Til høringen anvendtes to spørgeskemaer – et kort
spørgeskema rettet mod den brede offentlighed og et andet længere og mere
udførligt, bl.a. med spørgsmål om kildekontrol, til eksperter og interessenter.
I alt 1 934 enkeltpersoner fra den brede offentlighed besvarede
spørgeskemaet, og der er modtaget 371 svar fra eksperter og interessenter. Ud
af disse er ca. 40 % enige om, at det er nødvendigt at regulere
fyringsanlæg under 50 MW-tærsklen, der er fastsat i direktivet om
industrielle emissioner (IED) på EU-niveau, opdelt på 20 % fra
repræsentanter for erhvervslivet, 43 % fra individuelle eksperter,
48 % fra regeringsrepræsentanter og 55 % fra NGO’er. Repræsentanter
for erhvervslivet og regeringerne valgte en enkel reguleringsmæssig tilgang,
mens omkring halvdelen af de individuelle eksperter og NGO’er valgte en
"altomfavnende" reguleringsmæssig tilgang med EU-dækkende
emissionsgrænseværdier. Alle baggrundsoplysninger foreligger på et websted[8], som specielt handler
om dette initiativ. Resultatet af konsekvensanalysen Som anført i konsekvensanalysen af revisionen
af temastrategien for luftforurening er luftkvalitetspolitikkens overordnede
struktur logisk og sammenhængende, men der må i den praktiske gennemførelse
sikres en bedre overensstemmelse mellem kildekontrol, emissionslofter og
luftkvalitetsnormer for navnlig at sikre, at en lokal opfyldelse af
luftkvalitetsnormerne ikke hæmmes af: a) en manglende begrænsning af forurening
fra betydelige punktkilder eller fra produkter (f.eks. faktiske emissioner),
eller b) høje baggrundskoncentrationer som følge af den samlede emissionsbyrde.
I bestræbelserne på at gøre fremskridt hen
imod EU’s langsigtede mål (efter 2020) om yderligere at reducere
luftforureningens sundhedsvirkninger blev en række politiske løsningsmodeller
vurderet for at finde frem til den mest omkostningseffektive pakke af
foranstaltninger. Dette omfattede en gennemgang af udvalgte supplerende
kildekontrolforanstaltninger på EU-niveau, og en af disse vedrørte emissioner
fra mellemstore fyringsanlæg. Resultatet af vurderingen er, at et EU-dækkende
instrument til begrænsning af emissionerne fra mellemstore fyringsanlæg vil
udbrede de tekniske foranstaltninger, der ifølge tværsektorielle analyser anses
for omkostningseffektive, til alle medlemsstater, og konklusionen blev, at der
stilles forslag om en retsakt for at kontrollere sådanne anlægs emissioner på
EU-plan. Blandt de fem overvejede og analyserede
politiske løsningsmodeller med henblik på at føre kontrol med emissioner fra
mellemstore fyringsanlæg går den foretrukne løsning ud på at fastsætte
emissionsgrænseværdier svarende til grænseværdierne i direktiv 2010/75/EU for
anlæg mellem 50-100 MW og i en række medlemsstater, og disse suppleres med
en række emissionsgrænseværdier, som er fastsat for nye anlæg i den ændrede
Gøteborg-protokol[9].
For at begrænse de omkostninger, der er forbundet med nedbringelsen af
nitrogenoxider, bør emissionsgrænseværdierne først og fremmest bygge på
anvendelsen af primære emissionsbegrænsende foranstaltninger. I tilfælde, hvor
luftkvaliteten ikke opfylder EU-normerne, bør medlemsstaterne dog anvende
strengere grænser. Der er indført en række afbødende
foranstaltninger for at undgå for store påvirkninger af små og mellemstore
virksomheder, der driver størsteparten af de mellemstore fyringsanlæg:
driftslederne forpligtes ikke til at opnå tilladelse, men skal underrette om
driften af anlægget til de kompetente myndigheder, som står for registreringen.
Der anbefales også en faseopdelt gennemførelse for at indrømme bestående anlæg
en længere overgangsperiode – længst for de mindste anlæg – hvori de kan
bringes i overensstemmelse med grænserne, og det påtænkes at indføre begrænsede
eller forenklede overvågnings- og rapporteringsforpligtelser. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Resumé af forslaget Forslaget skal ved fastsættelsen af
bestemmelser for mellemstore fyringsanlæg sigte mod at afhjælpe eksisterende
mangler i lovgivningen. Der indføres minimumskrav, den
administrative byrde holdes på det lavest mulige niveau, og der tages særligt
hensyn til SMV’ernes situation. Nærmere oplysninger om forslagets artikler og
bilag følger nedenfor. I artikel 1 slås det fast, at
direktivet har til formål at reducere emissionerne til luften af svovldioxid,
nitrogenoxider og partikler fra mellemstore fyringsanlæg og derved reducere
sådanne emissioners potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. I artikel 2 fastlægges direktivets
anvendelsesområde for at undgå overlapning med direktiv 2009/125/EF eller med
kapitel III eller IV i direktiv 2010/75/EU, og visse fyringsanlæg fritages
endvidere på grund af deres tekniske egenskaber eller anvendelse i bestemte
aktiviteter. I artikel 3 opstilles definitioner, der
gælder for direktivet. I artikel 4 forpligtes den kompetente
myndighed til at registrere mellemstore fyringsanlæg på grundlag af
driftslederens underretning. Indholdet af en sådan underretning er nærmere
beskrevet i bilag I. Bestemmelser om emissionsgrænseværdier er
fastlagt i artikel 5, og de tilsvarende værdier for bestående og nye
anlæg er anført i bilag II. Det foreslås, at emissionsgrænseværdierne gælder
for bestående anlæg efter en vis periode efter datoen for anvendelsen af dette
direktiv for at afsætte tilstrækkelig tid til at tilpasse anlæggene teknisk til
kravene i dette direktiv. Ifølge artikel 5, stk. 4, skal medlemsstaterne
indføre strengere emissionsgrænseværdier for individuelle anlæg i zoner, hvor
grænseværdierne for luftkvalitet ikke opfyldes. I bilag III fastsættes
referenceværdier til dette formål for at afspejle resultaterne af de mest
avancerede disponible teknikker. Overvågningskrav er fastsat i artikel 6
og bilag IV. Det foreslås at tilpasse dette bilag til den videnskabelige og
tekniske udvikling ved hjælp af delegerede retsakter (se artikel 14 og 15). I forslagets artikel 7 og 8 fastlægges
bestemmelser for at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af dette
direktiv. Der indføres bl.a. en bestemmelse om, at driftslederne straks skal
indberette en manglende overholdelse til den kompetente myndighed.
Medlemsstaterne bør også sørge for, at driftslederen og den kompetente
myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor direktivet
ikke overholdes. Desuden stilles der krav om, at medlemsstaterne skal indføre
en miljøinspektionsordning for mellemstore fyringsanlæg, der er omfattet af
dette direktiv, eller gennemføre andre foranstaltninger til kontrol heraf. Artikel 9
indeholder bestemmelser om driftslederens og den kompetente myndigheds
forpligtelser i forbindelse med ændringer af mellemstore fyringsanlæg. Artikel 10
omhandler retten til adgang til oplysninger, og til dette formål henvises til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om
offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv
90/313/EØF [10]. I artikel 11 pålægges medlemsstaterne
at udpege de kompetente myndigheder, der skal varetage opgaverne i medfør af
dette direktiv. I artikel 12 indføres en
rapporteringsmekanisme. Medlemsstaternes første rapport til Kommissionen, der
skal aflægges senest den 30. juni 2019, skal indeholde en sammenfatning af data
af afgørende betydning for gennemførelsen af dette direktiv, og de næstfølgende
rapporter skal indeholde kvalitative og kvantitative oplysninger om
gennemførelsen af dette direktiv, eventuelle foranstaltninger, der er truffet
med henblik på at verificere, at driften af mellemstore fyringsanlæg er i
overensstemmelse med dette direktiv, og i givet fald trufne
håndhævelsesforanstaltninger i den forbindelse. I artikel 13 fastsættes
ligeledes Kommissionens rapporteringspligt. I artikel 14 fastsættes den gældende
delegationsprocedure med henblik på at tilpasse bilag IV til den videnskabelige
og tekniske udvikling ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
13. I artikel 15, 16 og 17 fastsættes der
bestemmelser om henholdsvis sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der vedtages i medfør af forslaget, om gennemførelse senest den
xx.xx.xxxx af forslaget i medlemsstaternes nationale lovgivning og om dets
ikrafttræden. Bilag I indeholder
en liste over de oplysninger, som driftslederen skal underrette den kompetente
myndighed om. I bilag II fastlægges de
emissionsgrænseværdier, der gælder for bestående og nye fyringsanlæg, i
overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, henholdsvis artikel 5, stk. 3. I bilag III fastsættes referenceværdier
for anvendelsen af strengere emissionsgrænseværdier i overensstemmelse med
artikel 5, stk. 4. Bilag IV
indeholder nærmere krav angående overvågningen af emissionerne. Forklarende
dokumentation Kommissionen finder, at
der er behov for vejledningsdokumenter med henblik på at forbedre kvaliteten af
oplysninger om direktivets gennemførelse i national ret, af følgende årsager: Det er afgørende, at
direktivet gennemføres fuldstændigt og korrekt, for at garantere, at målene
(dvs. beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet) nås. Da nogle medlemsstater
i forvejen regulerer emissioner af luftforurenende stoffer fra mellemstore
fyringsanlæg, vil gennemførelsen af dette direktiv sandsynligvis ikke bestå af
en enkelt retsakt, men snarere af forskellige ændringer eller nye forslag på
relevante områder. Dertil kommer, at
gennemførelsen af direktivet ofte er stærkt decentraliseret, da det er regionale
og lokale myndigheder, der er ansvarlige for anvendelsen af direktivet og i
visse medlemsstater endda for gennemførelsen af direktivet i national ret. Disse faktorer vil
sandsynligvis øge risikoen for ukorrekt gennemførelse og anvendelse af direktivet
og komplicere Kommissionens opgave med at overvåge anvendelsen af
EU-lovgivningen. Klar information om gennemførelsen i national ret af
direktivet vil medvirke til at sikre, at den nationale lovgivning er i
overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Kravet om at forelægge forklarende dokumentation kan indebære en ekstra
byrde for de medlemsstater, der ikke under alle omstændigheder forelægger denne
slags dokumentation. Imidlertid er forklarende dokumentation nødvendig for at
muliggøre en reel kontrol af, om direktivet er fuldstændigt og korrekt
gennemført, hvilket er afgørende af ovennævnte årsager, og det er ikke muligt
at sikre en effektiv kontrol ved hjælp af foranstaltninger, der er mindre
byrdefulde. Desuden kan de forklarende dokumenter bidrage væsentligt til at
nedbringe Kommissionens administrative byrde i forbindelse med overvågning af
overholdelsen. Uden disse ville Kommissionen få brug for betydelige ressourcer
og omfattende kontakt med de nationale myndigheder for at få styr på gennemførelsesmetoderne
i alle de forskellige medlemsstater. Derfor er den ekstra byrde, der kan være
forbundet med at forelægge forklarende dokumenter, rimelig set i forhold til
målet, nemlig at sikre en effektiv gennemførelse og nå direktivets mål fuldt
ud. På denne baggrund er det rimeligt at bede medlemsstaterne om at lade
deres meddelelser om gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der gør rede for forholdet mellem direktivets bestemmelser og de
tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesretsakter. Retsgrundlag Da hovedformålet med
direktivet er at beskytte miljøet, jf. artikel 191 i TEUF, er forslaget baseret
på artikel 192, stk. 1, i TEUF. Nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og reguleringsmiddel/-form Nærhedsprincippet finder anvendelse, for så
vidt som forslaget ikke hører under Den Europæiske Unions enekompetence. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig i
tilstrækkelig grad nå forslagets mål, som bedre kan nås ved en indsats på
EU-plan af følgende grunde: Emissioner til luft forårsager ofte
grænseoverskridende forurening, men emissioner af luftforurenende stoffer fra
mellemstore fyringsanlæg reguleres p.t. ikke generelt på EU-plan. Forslagets
hovedsigte er at fastsætte emissionsgrænseværdier for at føre kontrol med emissioner
af svovldioxid, nitrogenoxider og partikler til luften fra mellemstore
fyringsanlæg i form af mindstenormer for beskyttelse af miljøet og alle borgere
i EU. Alle medlemsstater må derfor træffe de
nødvendige foranstaltninger for at overholde minimumskravene. Uensartede
nationale regler kan hæmme økonomiske aktiviteter på tværs af landegrænser. En
indsats på EU-niveau er påkrævet og skaber merværdi i forhold til individuelle
nationale foranstaltninger. Forslaget er således i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det valgte retsinstrument er et direktiv, idet
der ved forslaget fastlægges overordnede mål og forpligtelser, samtidig med at
medlemsstaterne gives tilstrækkeligt spillerum for så vidt angår
overholdelsesforanstaltningerne og den nærmere gennemførelse af disse.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 4. BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER Forslaget har ingen virkninger for Den
Europæiske Unions budget. 5. YDERLIGE OPLYSNINGER Forslaget vedrører et emne,
der er relevant for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og bør derfor
også gælde for det. 2013/0442 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[11],
under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[12], efter den almindelige lovgivningsprocedure[13], og ud fra følgende betragtninger: (1) I Europa-Parlamentet og
Rådets afgørelse XXX/XXXX[14]
(handlingsprogrammet) anerkendes det, at emissioner af forurenende stoffer til
luft er reduceret betydeligt i løbet af de sidste årtier, men samtidig er
luftforureningen stadig et problem i mange dele af Europa, og unionsborgere
udsættes stadig for luftforurenende stoffer, som kunne bringe deres sundhed og
trivsel i fare. Ifølge handlingsprogrammet lider økosystemer
stadig under de uforholdsmæssigt store tilførsler af kvælstof og svovl i
forbindelse med emissioner fra transport, ikke-bæredygtige landbrugsmetoder og
elproduktion. (2) For at sikre et sundt miljø
for alle opfordres der i handlingsprogrammet til at supplere lokale
foranstaltninger med en egnet politik på både nationalt plan og EU-plan. Der
kræves navnlig en styrkelse af bestræbelserne på at opnå fuld overensstemmelse
med Unionens luftkvalitetslovgivning og fastlægge strategiske mål og tiltag,
som rækker ud over 2020. (3) Af videnskabelige vurderinger
fremgår det, at luftforureningen afkorter unionsborgeres levealder med 8
måneder i gennemsnit. (4) Emissioner af forurenende
stoffer fra forbrænding af brændsel i mellemstore fyringsanlæg reguleres ikke
generelt på EU-plan, selv om de i stigende grad bidrager til luftforureningen,
hvilket især skyldes en øget anvendelse af biomasse som brændsel som følge af
klima- og energipolitikken. (5) Forbrænding af brændsel i små
fyringsanlæg og -apparater kan være omfattet af gennemførelsesretsakter til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om
rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede
produkter[15].
Forbrænding af brændsel i store fyringsanlæg er omfattet af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2010/75/EU[16]
af 7. januar 2013, mens Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF[17] indtil den 31.
december 2015 fortsat finder anvendelse for store fyringsanlæg, der er omfattet
af artikel 30, stk. 2, i direktiv 2010/75/EU. (6) I Kommissionens rapport af
17. maj 2013[18]
om revisionen i henhold til artikel 30, stk. 9, og artikel 73 i direktiv
2010/75/EU er det konkluderet, at der er påvist et klart potentiale for
omkostningseffektiv begrænsning af luftforurenende emissioner i forbindelse med
forbrænding af brændsel i mellemstore fyringsanlæg. (7) Unionens internationale
forpligtelser angående luftforurening med henblik på at bekæmpe forsuring,
eutrofiering, troposfærisk ozon og partikelemission er aftalt inden for
rammerne af Gøteborg-protokollen til konventionen om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande, som blev ændret i 2012 for at stramme op på
de nuværende reduktionsforpligtelser for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige
organiske forbindelser og ammoniak og desuden indføre nye
reduktionsforpligtelser for fine partikler (PM2,5), som skal opfyldes
fra 2020 og fremefter. (8) I meddelelsen fra
Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om "Programmet ren luft i
Europa"[19]
efterlyses en indsats med henblik på at føre kontrol med emissioner af
luftforurenende stoffer fra mellemstore fyringsanlæg, og derigennem komplettere
lovrammen for forbrændingssektoren. Med strategien kompletteres
forureningsbekæmpelsesindsatsen frem til 2020, der er fastsat i Kommissionens
meddelelse af 21. september 2005 om en temastrategi for luftforurening[20], og der opstilles mål
om nedbringelse af virkningerne for perioden frem til 2030. Med opfyldelsen af
de strategiske målsætninger for øje bør der fastsættes en dagsorden for
reguleringen og herunder foranstaltninger, hvormed der føres kontrol med
emissionerne fra mellemstore fyringsanlæg. (9) Dette direktiv bør ikke finde
anvendelse på energirelaterede produkter, der er omfattet af
gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i overensstemmelse med direktiv
2009/125/EF eller kapitel III eller IV i direktiv 2010/75/EU. Visse andre
fyringsanlæg bør også undtages fra dette direktivs anvendelsesområde på
grundlag af deres tekniske egenskaber eller anvendelse i bestemte aktiviteter. (10) For at sikre, at der føres
kontrol med emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider og partikler i luften,
bør mellemstore fyringsanlæg kun kunne drives, hvis det som minimum er
registreret af den kompetente myndighed på grundlag af en underretning fra
driftslederen. (11) I dette direktiv bør der
fastsættes emissionsgrænseværdier og krav til overvågning med henblik på at
føre kontrol med emissioner til luft fra mellemstore fyringsanlæg. (12) For at give bestående
mellemstore fyringsanlæg den fornødne tid til rent teknisk at tilpasse sig til
kravene i dette direktiv bør emissionsgrænseværdierne først finde anvendelse på
disse fyringsanlæg efter en fastsat periode efter den dato, fra hvilken dette
direktiv finder anvendelse. (13) I henhold til artikel 193 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) forhindrer dette
direktiv ikke medlemsstaterne i at opretholde eller indføre strengere
beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. med henblik på at opfylde
miljøkvalitetsnormer. Blandt andet bør medlemsstaterne i områder, hvor
luftkvalitetsgrænseværdierne ikke overholdes, anvende strengere emissionsgrænseværdier,
hvilket også vil fremme økoinnovation i Unionen og navnlig lette
markedsadgangen for små og mellemstore virksomheder; dette kunne være de
referenceværdier, der er fastsat i bilag III til nærværende direktiv. (14) Medlemsstaterne bør sørge for,
at driftsledere af mellemstore fyringsanlæg og den kompetente myndighed begge
træffer de nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor direktivet ikke
overholdes. (15) For at begrænse den
administrative byrde for små og mellemstore virksomheder, der driver mellemstore
fyringsanlæg, bør driftsledernes administrative forpligtelser i henseende til
underretning, overvågning og rapportering stå i et rimeligt forhold til
formålet, samtidig med at de tillader de kompetente myndigheder at føre
effektiv kontrol med overholdelsen. (16) Af hensyn til
overensstemmelsen og sammenhængen i medlemsstaternes oplysninger om
gennemførelsen af dette direktiv og for at fremme udvekslingen af oplysninger
mellem medlemsstaterne og Kommissionen bør Kommissionen med bistand fra Det Europæiske
Miljøagentur udvikle et elektronisk rapporteringsværktøj, som medlemsstaterne
også kan benytte internt til nationale rapporterings- og datastyringsformål. (17) Med henblik på tilpasning til
den videnskabelige og tekniske udvikling bør Kommissionen gives
delegationsbeføjelse til at vedtage retsakter med henblik på at tilpasse
bestemmelserne om overvågning af emissioner, der er fastsat i bilag IV i
overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet. (18) Da målet for dette direktiv,
dvs. forbedring af miljøkvaliteten og menneskers sundhed, ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på
EU-plan, Unionen kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (19) Dette direktiv respekterer de
grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der navnlig er anerkendt
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette direktiv
søger navnlig at sikre anvendelsen af artikel 37 om miljøbeskyttelse i
chartret. (20) I henhold til den fælles
politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter[21]
har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at
lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere
dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de
tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med
dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget — VEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1
Genstand Ved dette direktiv fastsættes regler om
kontrol med mellemstore fyringsanlægs emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider
og partikler til luften, og derved nedbringes disse emissioner til luften og deres
potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet. Artikel 2
Anvendelsesområde 1. Dette direktiv vedrører
fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mindst 1 MW og
mindre end 50 MW (i det følgende benævnt "mellemstore
fyringsanlæg"), uanset brændselstype. 2. Dette direktiv finder ikke
anvendelse på: a) fyringsanlæg, der er omfattet af kapitel
III eller kapitel IV i direktiv 2010/75/EU b) energirelaterede produkter, der er
omfattet af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til direktiv
2009/125/EF, såfremt disse gennemførelsesretsakter indeholder
emissionsgrænseværdier for de forurenende stoffer, der er anført i bilag II til
dette direktiv c) fyringsanlæg, hvori de gasformige
forbrændingsprodukter anvendes til direkte opvarmning, tørring eller anden
behandling af genstande eller materialer d) efterforbrændingsanlæg, som er bestemt
til at rense røggasserne fra industriprocesser ved forbrænding, og som ikke
drives som uafhængige fyringsanlæg e) tekniske anordninger, der anvendes til
fremdrift af køretøjer, skibe eller luftfartøjer f) forbrændingsanlæg, der er omfattet af
gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009[22],
såfremt disse gennemførelsesretsakter indeholder emissionsgrænseværdier for de
forurenende stoffer, der er anført i bilag II til dette direktiv Artikel 3
Definitioner I dette direktiv forstås
ved: 1) »emission«: udledning i luften af
stoffer fra fyringsanlæg 2) »grænseværdier for emission«: den
tilladte mængde af et stof i røggas fra et fyringsanlæg, der i et givet tidsrum
kan udledes i luften 3) »nitrogenoxider« (NOx):
nitrogenoxid og nitrogendioxid udtrykt som nitrogendioxid (NO2) 4) »partikler«: partikler af enhver
form, struktur og densitet, som under forholdene på prøveudtagningsstedet er
dispergeret i gasfasen, som kan opsamles ved filtrering på nærmere fastlagte
betingelser efter en repræsentativ prøveudtagning af den gas, der skal
analyseres, og som ikke passerer filteret eller forbliver på filteret efter
tørring i henhold til nærmere fastlagte betingelser 5) »fyringsanlæg«: en teknisk
indretning, hvori brændsel oxyderes med henblik på anvendelse af den således
frembragte varme 6) »bestående fyringsanlæg«: et
fyringsanlæg, der er sat i drift før [1 år efter gennemførelsesdatoen] 7) »nye fyringsanlæg«: andre
fyringsanlæg end bestående fyringsanlæg; 8) »motor«: en gasmotor, dieselmotor
eller dual-fuel-motor 9) »gasmotor«: en forbrændingsmotor,
som fungerer efter Ottoprincippet, og som anvender elektrisk tænding til
forbrænding af brændstof 10) »dieselmotor«: en forbrændingsmotor,
der fungerer efter dieselprincippet, og som anvender kompressionstænding til
forbrænding af brændstof 11) »dual-fuel-motor«: en
forbrændingsmotor, som anvender kompressionstænding og fungerer efter
dieselprincippet ved forbrænding af flydende brændstoffer og efter
Ottoprincippet ved forbrænding af gas 12) »gasturbine«: en roterende maskine,
der omdanner termisk energi til mekanisk arbejde, og som hovedsagelig består af
en kompressor, en termisk anordning, hvori brændslet oxyderes med henblik på at
opvarme arbejdsvæsken, og en turbine; dette omfatter både gasturbiner med åbent
kredsløb, kombinerede gas- og dampturbiner og gasturbiner i fuld
kraftvarmedrift, alle med eller uden supplerende indfyring 13) »brændsel«: ethvert fast, flydende
eller gasformigt brændbart stof 14) »affald«: ethvert stof eller enhver
genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet
til at skille sig af med 15) »biomasse«: ethvert af følgende
produkter: a) produkter bestående af vegetabilsk
materiale fra landbrug eller skovbrug, der kan anvendes som brændsel for at
udnytte energiindholdet b) følgende affald: a) vegetabilsk affald fra landbrug og
skovbrug b) vegetabilsk affald fra
levnedsmiddelindustrien, hvis forbrændingsvarmen udnyttes c) fiberholdigt vegetabilsk affald fra
fremstilling af jomfrupulp og fremstilling af papir fra pulp, hvis det
medforbrændes på produktionsstedet, og forbrændingsvarmen udnyttes d) korkaffald e) træaffald undtagen træaffald, der kan
indeholde halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af
behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling herunder navnlig
sådant træaffald fra bygge- og nedrivningsaffald 16) »driftstimer«: det tidsrum udtrykt i
timer, hvor fyringsanlægget udleder emissioner til luft 17) »driftsleder«: den fysiske eller
juridiske person, der driver eller kontrollerer fyringsanlægget, eller som
efter national lov har fået overdraget den økonomiske beslutningsmyndighed med
hensyn til anlæggets tekniske drift 18) »grænseværdi«: et niveau, som
fastsættes på et videnskabeligt grundlag med henblik på at undgå, forebygge
eller mindske skadevirkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet generelt,
som skal nås inden for en given frist, og som ikke må overskrides, når det er
nået, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF[23] 19) »zone«: en del af en medlemsstats
område, som den pågældende medlemsstat har afgrænset med henblik på vurdering
og styring af luftkvalitet, jf. direktiv 2008/50/EF. Artikel 4
Registrering 1. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at mellemstore fyringsanlæg kun
drives, hvis de er registreret af den kompetente myndighed. 2. Ved registreringsproceduren
skal den kompetente myndighed som minimum underrettes af driftslederen om, at
denne driver eller har til hensigt at drive et mellemstort fyringsanlæg. 3. For hvert mellemstort
fyringsanlæg skal driftslederens underretning som minimum indeholde de oplysninger,
der er anført i bilag I. 4. Den kompetente myndighed skal
registrere det mellemstore fyringsanlæg inden en måned efter driftslederens
underretning og oplyse driftslederen herom. 5. Bestående mellemstore
fyringsanlæg undtages fra underretningspligten, der er omhandlet i stk. 2,
forudsat at de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, er stillet til rådighed
for de kompetente myndigheder. De pågældende fyringsanlæg skal være registreret
senest den [tretten måneder efter gennemførelsesdatoen]. 6. De kompetente myndigheders
register skal som minimum for hvert mellemstort fyringsanlæg omfatte de
oplysninger, der er omhandlet i bilag I, samt i givet fald oplysninger, der er
indhentet gennem kontrol af overvågningsresultater eller anden kontrol af overholdelsen,
der er omhandlet i artikel 7 og 8. Artikel 5
Emissionsgrænseværdier 1. Uden at dette berører
bestemmelserne i kapitel II i direktiv 2010/75/EU, finder de
emissionsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II, anvendelse for individuelle
mellemstore fyringsanlæg, hvor dette er relevant. 2. Fra den 1. januar 2025 må
emissioner til luft af svovldioxid, nitrogenoxider og partikler fra bestående
mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt på mere end
5 MW ikke overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i del 1 i
bilag II. Fra den 1. januar 2030 må emissioner til luft af
svovldioxid, nitrogenoxider og partikler fra bestående mellemstore fyringsanlæg
med en nominel indfyret termisk effekt på 5 MW eller derunder ikke
overskride de emissionsgrænseværdier, der er fastsat i del 1 i bilag II. Medlemsstaterne kan undtage bestående mellemstore
fyringsanlæg, som ikke er i drift i mere end 500 driftstimer om året, fra at
skulle overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 1 i bilag II. I
dette tilfælde anvendes en emissionsgrænseværdi for partikler på 200 mg/Nm3
for anlæg, som fyrer med fast brændsel. 3. Fra [1 år efter
gennemførelsesdatoen] må emissioner til luft af svovldioxid, nitrogenoxider og
partikler fra nye mellemstore fyringsanlæg ikke overskride de
emissionsgrænseværdier, der er fastsat i del 2 i bilag II. Medlemsstaterne kan undtage nye mellemstore
fyringsanlæg, som ikke er i drift i mere end 500 driftstimer om året, fra at
skulle overholde de emissionsgrænseværdier, der er anført i del 2 i bilag II. I
dette tilfælde anvendes en emissionsgrænseværdi for partikler på 100 mg/Nm3
for anlæg, som fyrer med fast brændsel. 4. I zoner, hvor EU’s
grænseværdier for luftkvalitet, der er fastlagt i direktiv 2008/50/EF,
overskrides, anvender medlemsstaterne emissionsgrænseværdier baseret på
referenceværdier, der er fastsat i bilag III, eller strengere værdier, der er
fastsat af medlemsstaterne, for individuelle mellemstore fyringsanlæg i disse
zoner, medmindre det over for Kommissionen godtgøres, at anvendelsen af sådanne
emissionsgrænseværdier ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger, og at
andre foranstaltninger, hvormed det sikres, at luftkvaliteten overholder
grænseværdierne, er medtaget i de luftkvalitetsplaner, som kræves i artikel 23
i direktiv 2008/50/EF. 5. Kommissionen tilrettelægger
udveksling af oplysninger med medlemsstaterne om referenceværdier for strengere
emissionsgrænseværdier, der er omhandlet i stk. 4. 6. Den kompetente myndighed kan
i op til seks måneder dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3
omhandlede emissionsgrænseværdier for svovldioxid for et mellemstort
fyringsanlæg, der normalt anvender svovlfattigt brændsel, når driftslederen
ikke kan overholde disse grænseværdier på grund af en forsyningsafbrydelse, der
skyldes alvorlig knaphed på svovlfattigt brændsel. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om
dispensationer efter første afsnit. 7. Den kompetente myndighed kan
dispensere fra pligten til at overholde de i stk. 2 og 3 omhandlede
emissionsgrænseværdier i tilfælde, hvor et mellemstort fyringsanlæg, der
normalt anvender gasformigt brændsel undtagelsesvis må anvende andet brændsel
på grund af en pludselig afbrydelse i gasforsyningen og derfor ellers ville
være nødt til at installere sekundært emissionsbegrænsende udstyr. Denne
dispensation kan gives i en periode, der ikke må overstige 10 dage, medmindre
driftslederen over for den kompetente myndighed godtgør, at en længere periode
er berettiget. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om
enhver dispensation som omhandlet i første afsnit. 8. Benytter et mellemstort
fyringsanlæg to eller flere brændselstyper samtidig, beregnes
emissionsgrænseværdien for hvert forurenende stof efter følgende trin: a) som udgangspunkt benyttes den
emissionsgrænseværdi for hver brændselstype, der er fastsat i bilag II b) den brændselstypevægtede
emissionsgrænseværdi bestemmes ved at gange hver af de i litra a)
omhandlede emissionsgrænseværdier med den indfyrede termiske effekt for hver
brændselstype og dividere resultatet af hver multiplikation med summen af
bidragene til den indfyrede termiske effekt for samtlige brændselstyper c) de brændselstypevægtede
emissionsgrænseværdier lægges sammen. Artikel 6
Overvågning af emissioner og det emissionsbegrænsende udstyrs drift 1. Medlemsstaterne sikrer, at
driftslederne som minimum overvåger emissionerne i overensstemmelse med bilag
IV. 2. For mellemstore fyringsanlæg,
der anvender flere brændselstyper, foretages overvågningen af emissioner ved
forbrændingen af det brændsel eller den brændselssammensætning, der forventes
at medføre det højeste emissionsniveau, og i en periode svarende til normale
driftsbetingelser. 3. Alle overvågningsresultater
skal registreres, bearbejdes og forelægges på en sådan måde, at den kompetente
myndighed kan kontrollere overholdelsen af emissionsgrænseværdierne. 4. For mellemstore fyringsanlæg,
der anvender sekundært emissionsbegrænsende udstyr med henblik på at opfylde
emissionsgrænseværdierne, overvåges det pågældende udstyrs effektive drift
løbende, og resultaterne heraf registreres. Artikel 7
Kontrol af overholdelsen 1. Medlemsstaterne indfører en
miljøinspektionsordning for mellemstore fyringsanlæg eller gennemfører andre
foranstaltninger med henblik på at kontrollere, at kravene i dette direktiv
overholdes. 2. Mellemstore fyringsanlægs
driftsledere yder den kompetente myndigheds repræsentanter al fornøden bistand,
så de kan gennemføre eventuelle inspektioner og besøg på anlægget, udtage
prøver og indsamle alle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre
deres opgaver i forbindelse med dette direktiv. 3. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at perioder med opstart og nedlukning
af mellemstore fyringsanlæg og eventuelle driftsforstyrrelser holdes så kort
som muligt. I tilfælde af en driftsforstyrrelse eller et svigt i det sekundære
emissionsbegrænsende udstyr, underretter driftslederen straks den kompetente
myndighed. 4. I tilfælde af manglende
overholdelse sikrer medlemsstaterne: a) at driftslederen straks underretter
den kompetente myndighed b) at driftslederen straks træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene hurtigst muligt atter
overholdes c) at den kompetente myndighed pålægger
driftslederen at træffe alle relevante supplerende foranstaltninger, som den
kompetente myndighed finder nødvendige, for at genetablere overholdelsen. Er det ikke muligt at genetablere
overholdelsen, skal den kompetente myndighed suspendere driften af anlægget og
tilbagekalde registreringen heraf. Artikel 8
Verifikation af overvågningsresultater 1. Medlemsstaterne sikrer, at
ingen gyldig værdi af de emissioner, som overvåges i overensstemmelse med bilag
IV, overskrider emissionsgrænseværdierne i bilag II. 2. Mellemstore fyringsanlægs driftsledere
skal opbevare følgende: a) med forbehold af artikel 4, stk. 5,
et bevis for, at den kompetente myndighed er underrettet b) den kompetente myndigheds
registreringsbevis c) overvågningsresultaterne som
omhandlet i artikel 6, stk. 3 og 4 d) i givet fald en fortegnelse over
driftstimer som omhandlet i artikel 5, stk. 2, andet afsnit e) en fortegnelse over de brændsler,
der anvendes i anlægget, og eventuelle driftsforstyrrelser eller svigt i det
sekundære emissionsbegrænsende udstyr. 3. Dataene, der er omhandlet i
stk. 2, opbevares mindst i en periode på ti år 4. Data, der er anført i stk. 2,
skal efter anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed med
henblik på at kontrollere overholdelsen af kravene i dette direktiv. Artikel 9
Ændringer af mellemstore fyringsanlæg 1. Driftslederen underretter den
kompetente myndighed, hvis det mellemstore fyringsanlæg påtænkes ændret på en
måde, som vil berøre de pågældende emissionsgrænseværdier. En sådan
underretning afgives mindst én måned, før ændringen foretages. 2. Når den kompetente myndighed
modtager en underretning fra driftslederen i overensstemmelse med stk. 1,
registrerer den sådanne ændringer inden for en måned. Artikel 10
Adgang til information Uden at dette berører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/4/EF[24],
skal den kompetente myndighed stille registeret over mellemstore fyringsanlæg
til rådighed for offentligheden, herunder via internettet. Artikel 11
Kompetente myndigheder Medlemsstaterne udpeger de kompetente
myndigheder, der skal varetage opgaverne i medfør af dette direktiv. Artikel 12
Rapportering 1. Medlemsstaterne forelægger
senest [2 år efter gennemførelsesdatoen] Kommissionen et sammendrag af de data,
der er anført i bilag I, med et overslag over de samlede årlige emissioner af
svovldioxid, nitrogenoxider og partikler fra disse anlæg, inddelt efter
brændstoftype og kapacitetsklasse. 2. Medlemsstaterne sender
Kommissionen en anden og en tredje rapport med en ajourføring af de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, senest henholdsvis den 1. oktober 2026
og den 1. oktober 2031. Rapporterne, der udarbejdes i henhold til første
afsnit, skal indeholde kvalitative og kvantitative oplysninger om
gennemførelsen af dette direktiv og eventuelle foranstaltninger, der er truffet
med henblik på at verificere, at driften af mellemstore fyringsanlæg er i
overensstemmelse med dette direktiv og eventuelle håndhævelsesforanstaltninger
i den forbindelse. 3. I forbindelse med den
rapportering, der er omhandlet i stk. 1 og 2, stiller Kommissionen et
elektronisk rapporteringsværktøj til rådighed for medlemsstaterne. 4. Senest 12 måneder efter
modtagelsen af medlemsstaternes rapporter i overensstemmelse med stk. 1 og 2,
og under hensyntagen til oplysningerne i henhold til artikel 5, stk. 6 og 7, og
artikel 10, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en
sammenfattende rapport. 5. I Kommissionens anden
sammenfattende rapport undersøges gennemførelsen af dette direktiv navnlig med
hensyn til behovet for at etablere referenceværdierne i bilag III som
EU-dækkende emissionsgrænseværdier, og den ledsages om fornødent af et forslag
til retsakt. 6. I forbindelse med udførelsen
af sine opgaver i henhold til stk. 3 til 5 bistås Kommissionen af Det
Europæiske Miljøagentur. Artikel 13
Ændring af bilagene Kommissionen tillægges beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14 med henblik på
tilpasning af bilag VI til den videnskabelige og tekniske udvikling. Artikel 14
Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 13, stk. 1, tillægges Kommissionen for en
periode på fem år fra [ikrafttrædelsesdatoen]. Kommissionen udarbejder en
rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet
af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder
af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en
sådan forlængelse senest fire måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 13 omhandlede
delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de
beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 13 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller
hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. Artikel 15
Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om
sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i
medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at
sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt
forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver
senest den [gennemførelsesdatoen] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser
og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne. Artikel 16
Gennemførelse 1. Medlemsstaterne
sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktiv senest den [1,5 år efter ikrafttrædelsen]. De
meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser. Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde
en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af
en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler
Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 17
Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 18
Adressater Dette direktiv
er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den . På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand [1] COM(2012) 710 final, [efter vedtagelsen: EUT L ... af
..., s. ...]. [2] COM(2013) xxx final. [3] EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10. [4] EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17. [5] EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1. [6] Meddelelse fra Kommissionen "Europa 2020 – En
strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", KOM(2010) 2020
endelig af 3.3.2010. [7] Meddelelse fra Kommissionen – "Tænk småt
først" En "Small Business Act" for Europa, KOM(2008) 394 endelig
udg. af 25.6.2008. [8] http://ec.europa.eu/environment/air/review_air_policy.htm [9] Protokol af 1. december 1999 til De Forenede Nationers
Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om grænseoverskridende
luftforurening over store afstande med henblik på at nedbringe forsuring, eutrofiering
og troposfærisk ozon (1999). [10] EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26. [11] EUT C […] af […], s. […]. [12] EUT C […] af […], s. […]. [13] Europa-Parlamentets holdning af xx.xx.xxxx (EUT C ... af
..., s. ...) og Rådets holdning ved førstebehandlingen af xx.xx.xxxx (EUT C ...
af ..., s. ...). Europa-Parlamentets holdning af xx.xx.xxxx (EUT C ... af ...,
s. ...) og Rådets afgørelse af xx.xx.xxxx. [14] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af ... om et
generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset
verden" (EUT L ... af ..., s. ...). [15] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.
oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af
energiforbrugende produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10). [16] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af
24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17). [17] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23.
oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store
fyringsanlæg (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 1). [18] COM(2013) 286 final. [19] COM(2013) xxx final. [20] KOM(2005) 446 endelig. [21] EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14. [22] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske
biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (EUT L 300 af 14.11.2009, s.
1). [23] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21.
maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s.
1). [24] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28.
januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (EUT L 41 af 14.2.2003, s.
26). BILAG til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
DIREKTIV om begrænsning af visse
luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg BILAG I
Oplysninger, som
driftslederen skal indberette til den kompetente myndighed 1. Det mellemstore fyringsanlægs nominelle
indfyrede termiske effekt (MW) 2. Type mellemstort fyringsanlæg 3. Type og andel af benyttede brændsler i
overensstemmelse med de brændselskategorier, der er fastsat i bilag II 4. Datoen, hvor det mellemstore fyringsanlæg
er sat i drift 5. Inden for hvilken branche benyttes det
mellemstore fyringsanlæg, eller i hvilket anlæg benyttes det (NACE-kode) 6. Det mellemstore fyringsanlægs forventede
antal driftstimer, og den gennemsnitlige belastning ved brug 7. De gældende emissionsgrænseværdier sammen
med en erklæring, der er underskrevet af driftslederen, om at disse værdier
ikke overskrides i forbindelse med driften af anlægget fra den relevante dato,
der er fastsat i artikel 5 8. Anvendes artikel 5, stk. 2, andet afsnit,
vedlægges en erklæring underskrevet af driftslederen om, at anlægget ikke er i
drift i mere end 300 timer om året 9. Driftslederens navn og hjemsted og – for
stationære mellemstore fyringsanlæg – den adresse, hvor anlægget er beliggende. BILAG II Emissionsgrænseværdier
som omhandlet i artikel 5, stk. 1 Alle emissionsgrænseværdier, som er fastsat i
dette bilag, defineres ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på
101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et
standardiseret O2-indhold på 6 % for forbrændingsanlæg, der
fyres med fast brændsel, 3 % for andre fyringsanlæg end motorer og
gasturbiner, der fyres med flydende og gasformigt brændsel, og 15 %
for motorer og gasturbiner. Del
1 Emissionsgrænseværdier
for bestående mellemstore fyringsanlæg 1. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm³) for
mellemstore fyringsanlæg, bortset fra motorer og gasturbiner Forurenende stof || Fast biomasse || Andet fast brændsel || Andre flydende brændstoffer end svær brændselsolie || Svær brændselsolie || Naturgas || Andet gasformigt brændsel end naturgas SO2 || 200 || 400 || 170 || 350 || - || 35 NOX || 650 || 650 || 200 || 650 || 200 || 250 Partikler || 30 (1) || 30 || 30 || 30 || - || - (1) 45 mg/Nm3 for anlæg
med en indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW. 2. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm³) for motorer
og gasturbiner Forurenende stof || Anlæggets art || Flydende brændsel || Naturgas || Andet gasformigt brændsel end naturgas SO2 || Motorer og gasturbiner || 60 || - || 15 NOX || Motorer || 190 (1) || 190 (2) || 190 (2) Gasturbiner (3) || 200 || 150 || 200 Partikler || Motorer og gasturbiner || 10 || - || - (1) 1850 mg/Nm³ i følgende
tilfælde: i) for dieselmotorer, for hvilke
konstruktionen er påbegyndt før den 18. maj 2006 (ii) for dual-fuel-motorer, når der fyres med
flydende brændsel. (2) 380 mg/Nm³ for
dual-fuel-motorer, når der fyres med gasformigt brændsel. (3) Emissionsgrænseværdierne gælder
alene, når belastningen overstiger 70 %. Del
2 Emissionsgrænseværdier
for nye mellemstore fyringsanlæg 1. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm³) for
mellemstore fyringsanlæg, bortset fra motorer og gasturbiner Forurenende stof || Fast biomasse || Andet fast brændsel || Andre flydende brændstoffer end svær brændselsolie || Svær brændselsolie || Naturgas || Andet gasformigt brændsel end naturgas SO2 || 200 || 400 || 170 || 350 || - || 35 NOX || 300 || 300 || 200 || 300 || 100 || 200 Partikler || 20 (1) || 20 || 20 || 20 || - || - (1) 25 mg/Nm3 for anlæg
med en indfyret termisk effekt på mindre end eller lig med 5 MW.
2. Emissionsgrænseværdier (mg/Nm³) for motorer og gasturbiner Forurenende stof || Anlæggets art || Flydende brændsel || Naturgas || Andet gasformigt brændsel end naturgas SO2 || Motorer og gasturbiner || 60 || - || 15 NOX || Motorer || 190 (1) || 95 (2) || 190 Gasturbiner (3) || 75 || 50 || 75 Partikler || Motorer og gasturbiner || 10 || - || - (1) 225 mg/Nm³ for
dual-fuel-motorer, når der fyres med flydende brændsel. (2) 190 mg/Nm³ for
dual-fuel-motorer, når der fyres med gasformigt brændsel. (3) Emissionsgrænseværdierne gælder
alene, når belastningen overstiger 70 %. BILAG III Referenceværdier
for strengere emissionsgrænseværdier, der omhandles i artikel 5, stk. 4, Alle emissionsgrænseværdier, som er fastsat i
dette bilag, defineres ved en temperatur på 273,15 K, et tryk på
101,3 kPa og efter korrektion for vanddampindhold i røggassen samt ved et
standardiseret O2-indhold på 6 % for forbrændingsanlæg, der
fyres med fast brændsel, 3 % for andre fyringsanlæg end motorer og
gasturbiner, der fyres med flydende og gasformigt brændsel, og 15 %
for motorer og gasturbiner. Referenceværdier for emissionsgrænseværdier
(mg/Nm³) for mellemstore fyringsanlæg, bortset fra motorer og gasturbiner Forurenende stof || Nominel indfyret termisk effekt (MW) || Fast biomasse || Andet fast brændsel || Flydende brændsel || Naturgas || Andet gasformigt brændsel end naturgas NOX || 1 - 5 || 200 || 100 || 120 || 70 || 120 > 5 - 50 || 145 || 100 || 120 || 70 || 120 Partikler || 1 - 5 || 10 || 10 || 10 || - || - > 5 - 50 || 5 || 5 || 5 || - || - Referenceværdier for emissionsgrænseværdier
(mg/Nm³) for motorer og gasturbiner Forurenende stof || Anlæggets art || Flydende brændsel || Naturgas || Andet gasformigt brændsel end naturgas NOX || Motorer || 150 || 35 || 35 Gasturbiner (1) || 50 || 20 || 50 (1) Referenceværdierne gælder
alene, når belastningen overstiger 70 %. BILAG IV Emissionsovervågning 1. Der stilles krav om periodiske
målinger af SO2, NOx og partikler mindst én gang hvert
tredje år for mellemstore fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt
større end 1 MW og mindre end 20 MW, og mindst én gang hvert år for mellemstore
fyringsanlæg med en nominel indfyret termisk effekt større end eller lig med 20
MW, men mindre end 50 MW. 2. Målinger kræves kun for de
forurenende stoffer, for hvilke der er fastsat en emissionsgrænseværdi i bilag
II for det pågældende anlæg. 3. De første målinger skal foretages
senest tre måneder efter, at anlægget er registreret. 4. Som alternativ til de i punkt 1
anførte målinger af SO2 kan der benyttes andre fremgangsmåder, som
den kompetente myndighed har verificeret og godkendt, til at bestemme
emissionen af SO2. 5. Prøveudtagning og analyse af
forurenende stoffer og måling af driftsparametre samt eventuelle alternativer,
der anvendes som omhandlet i punkt 4, skal gennemføres i overensstemmelse med
CEN’s standarder. Hvis der ikke foreligger CEN-standarder, anvendes
ISO-standarder, nationale eller andre internationale standarder, som sikrer, at
der fremskaffes informationer af tilsvarende videnskabelig kvalitet.