16.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 226/10

1.1.

Hvis der gennemføres samfundsmæssige justeringer, kan strukturen for de liberale erhverv i fremtiden yde et væsentligt bidrag til varetagelsen af »samfundsmæssige« kvalitetsydelser som sundhed, varetagelsen af velfærdsstatens opgaver, beskyttelse af borgerrettigheder såvel som sikring af økonomisk fremgang. De liberale erhverv er en væsentlig komponent i ethvert demokratisk samfund og rummer et betydeligt vækstpotentiale for beskæftigelse og BNP.

1.2.

Begrebet »liberale erhverv« anvendes ikke i alle EU-medlemsstater. Opgavernes karakteristika og de dermed forbundne samfundsmæssige problemer og løsninger findes imidlertid i hele EU. Der har ved flere lejligheder været grund til at beklage mangler på områderne kontrol og kvalitetssikring, der som hovedregel skyldes problemer med retshåndhævelsen og ikke systemsvigt.

1.3.

Både »rules-based regulation« og »principles-based regulation« egner sig til at sikre en optimal regulering af de liberale erhverv.

1.4.

Leveringen af liberale tjenesteydelser er kendetegnet ved en informationsasymmetri mellem tjenesteyder og ydelsesmodtager. Tjenesteydelserne vedrører eksistentielle spørgsmål om liv, sundhed, jura eller væsentlige økonomiske anliggender. Tjenesteyderen skal derfor leve op til særligt høje faglige og etiske krav.

1.5.

I en del lande er der tale om prisregulering i bestemte erhverv. Dette kan fremme forbrugerbeskyttelsen. Der er et særligt behov for at begrunde prisregulering, der skal udformes på en måde, som tjener almenvellet og ikke en bestemt interessegruppe.

1.6.

I alle medlemsstater repræsenterer erhvervsorganisationer eller faglige sammenslutninger, et fags interesser og optræder som rådgiver for og sommetider bidragyder til den statslige regulering. Gennem et permanent og reelt samarbejde med institutionerne sikrer de, at der værnes om borgernes og statens almindelige interesser. Administrativ forenkling er et af de liberale erhvervs prioriteter, og de investerer penge og menneskelige ressourcer heri uden at modtage nogen som helst form for kompensation fra staten.

1.7.

EU's medlemsstater udformer og overvåger selvforvaltningen i deres egne lande. I den forbindelse skal de forhindre konflikter mellem begrundet regulering og interesserepræsentation samt sikre, at forbrugernes forventninger til tjenesteydernes sagkundskab, etik og ansvar opfyldes.

1.8.

Det er på nationalt og EU-niveau anerkendt, at de liberale erhverv bidrager til et velfungerende administrativt, politisk og økonomisk liv i medlemsstaterne, idet de er med til at modernisere og effektivisere den offentlige administration og de tjenesteydelser, der leveres til borgere og forbrugere.

1.9.

Sektoren er af stor betydning på grund af jobmulighederne for unge, som vælger en fremtid inden for et liberalt erhverv og at investere i egen viden. De selvstændige erhvervsdrivende skal overholde den lovgivning og/eller de kollektive overenskomster, der gælder for deres ansatte, som er undergivet dem i et arbejdsforhold, og for de unge, som de tilbyder erhvervsuddannelse, praktikophold og specialiseringsforløb.

2.1.

Begrebet »liberale erhverv« stammer fra begrebet »artes liberales«, som i antikken var betegnelsen for de aktiviteter, som udførtes af lærere, advokater, bygmestre, arkitekter, ingeniører og læger. Udøvelsen af »artes liberales« var forbeholdt frie borgere og adelen.

2.2.

Siden det 19. århundrede har definitionen af »liberale erhverv« ikke længere været baseret på, om udøveren var »født fri«, men i stedet på selve den udøvede aktivitet.

2.3.

Frem til begyndelsen af det 19. århundrede havde bestemte liberale erhverv udviklet en tæt forbindelse med staten. Dette hindrede dem i en uafhængig erhvervsudøvelse, og betød, at de blev ringeagtet af samfundet. Navnlig advokater var berørt heraf, da det til dels var domstolene, der traf beslutning om deres udnævnelse og forflyttelse. Det var også til dels domstolene, der førte tjenstligt tilsyn og udøvede disciplinær myndighed.

2.4.

Under liberalismens indflydelse opstod der i forskellige EU-lande i det 19. århundrede en standsbevidsthed blandt de liberale erhverv og selvstændige, statsligt uafhængige, erhvervsorganisationer. På den måde frigjorde advokatstanden sig fra statslig indflydelse. Den akademiske lægestand kunne ligeledes realisere en begrænset fritagelse fra statslig regulering af og kontrol med deres fag.

2.5.

Det var ofte erhvervsorganisationerne, der overtog opgaverne med autorisation, erhvervsregulering og tilsyn. Senere blev reguleringen overdraget til de selvregulerende organisationer/faglige sammenslutninger.

2.6.

Den nuværende definition af de liberale erhverv er en sociologisk beskrivelse.

2.7.

Karakteristisk for et liberalt erhverv er leveringen af en ikke-fysisk kvalitetstjenesteydelse af udpræget intellektuel karakter på grundlag af en længerevarende (akademisk) uddannelse, tjenesteydelsen har en samfundsmæssig nytteværdi, der er tale om en faglig og økonomisk set uafhængig varetagelse af opgaven, en levering af tjenesteydelsen, som er personlig og ydes under hans eget ansvar professionelt uafhængigt, og hvor der er et særligt tillidsforhold mellem tjenesteyder og -modtager, en prioritering af hensynet til en optimal varetagelse af modtagerens behov frem for en optimering af indtjeningen samt overholdelsen af nøjagtige og strenge erhvervsretlige og etiske regler.

2.8.

En aktivitet kan også kategoriseres som hørende under et liberalt erhverv, hvis bestemte karakteristika ikke foreligger, men de grundlæggende egenskaber er til stede. I mange stater kan et liberalt erhverv udøves i et ansættelsesforhold, så længe den faglige uafhængighed er sikret. EØSU konstaterer, at der er sket en diversificering af de liberale erhverv og de organisationer, der regulerer liberale aktiviteter i Europa. De nye liberale erhverv, for eksempel psykolog, socialarbejder, skatterådgiver, insolvensrådgiver, landmåler og mægler, der ikke betragtes som liberale erhverv i alle lande, må derfor indgå i modellen.

2.9.

Begrebet liberale erhverv fortolkes meget forskelligt i medlemsstaterne og i enkelte medlemsstater findes begrebet slet ikke. I nogle medlemsstater er det kun en kerne af fag, der betegnes som liberale erhverv: lægegerning, rådgivende fag som advokat, skatterådgiver og revisor, arbejdskonsulent, ingeniør og arkitekt. I andre medlemsstater anses også kunstnerisk virksomhed for at være et liberalt erhverv.

2.10.

Alle medlemsstater må gøre en fælles indsats for at sikre, at det afgørende kendetegn ved de liberale erhverv, nemlig informationsasymmetrien mellem udbyder og modtager af en tjenesteydelse, ikke udnyttes. Udøvere af liberale erhverv tilbyder komplekse tjenesteydelser, der kræver stor ekspertviden. Modtageren af tjenesteydelsen har dermed ikke tilstrækkelige oplysninger, sagkundskab eller erfaring til at sondre mellem udbyderne og bedømme kvaliteten af den leverede tjenesteydelse.

2.11.

De liberale erhverv er derfor baseret på tillid. På grund af informationsasymmetrien må modtageren af tjenesteydelsen have tillid til, at udbyderen ikke udnytter dette informationsunderskud til egen fordel, men leverer den bedst mulige tjenesteydelse set i forhold til modtagerens behov. Modtageren af en tjenesteydelse træffer et tillidsbaseret valg. Faglige minimumsstandarder og overholdelsen af etiske retningslinjer er velegnede instrumenter til at sikre, at tjenestemodtagerens tillid er retfærdiggjort.

3.1.

Hvad angår reguleringen af de liberale erhverv benytter medlemsstaterne principielt to forskellige reguleringsmetoder. Den såkaldte principbaserede reguleringsmetode (»principles-based regulation«) og en præskriptiv reguleringsmetode (»rules-based-regulation«).

3.2.

Reguleringen af de liberale erhverv beskriver de moralske forudsætninger for erhvervsudøvelsen samt de etiske normer for erhvervet. De er udtryk for de liberale erhvervs sociale ansvar. Summen af alle etiske normer betegnes som adfærdskodekser.

3.3.

»Principles-based regulation« er kendetegnet ved formuleringen af abstrakte faglige principper, der må konkretiseres i de enkelte tilfælde (»outcomes-based regulation«). Det er op til erhvervsudøveren at afgøre, hvordan vedkommende i de enkelte tilfælde vil opfylde de opstillede mål. »Rules-based regulation« er derimod kasuistisk.

3.4.

Der er fordele og ulemper ved begge reguleringsmetoder. De opfylder imidlertid det grundlæggende samfundsmæssige ønske om at sikre uafhængig rådgivning og støtte. I den forbindelse kan problemstillinger og løsninger ændre sig over tid, hvilket kræver en lovgivningsjustering eller nye regler.

3.5.

EU's regelmæssige evaluering af lovgivning er nyttig i den henseende og bør efterlignes på nationalt niveau. På den måde kan gamle liberale erhverv »sættes fri« (f.eks. byggeriet), og der kan efter behov indføres regler, der er møntet på nye liberale erhverv (f.eks. informationsindsamling eller kreditsektoren).

4.1.

De liberale erhverv yder et vigtigt bidrag til etablering og bevarelse af vigtig samfundsinfrastruktur. Ca. hver 6. selvstændige arbejder i en erhvervsgren præget af liberale erhverv, og antallet er stigende. Det samme gælder for hver 6. arbejdstager.

4.2.

Antallet og andelen af selvstændige kvinder i erhvervsgrene præget af liberale erhverv steg i observationsperioden 2008-2012. Andelen på godt 45 % ligger betydeligt over andelen af selvstændige kvinder i økonomien samlet set (31,1 %)

4.3.

Erhvervsgrene præget af liberale erhverv bidrager med mere end hver 10. euro til bruttoværditilvæksten. Faldet i værditilvæksten var i kriseåret 2009 mindre i erhvervsgrene præget af liberale erhverv end i økonomien samlet set. Tal for EU viser: »erhvervsrådgivning« og »ingeniørrådgivning« tæller hver 600.000 virksomheder, »juridisk rådgivning« og »revision« omfatter 550.000 virksomheder, »arkitektfirmaer« og »reklame og markedsanalyse« omfatter henholdsvis 315.000 og 270.000 virksomheder.

4.4.

Under hensyn til det vækstpotentiale og den beskæftigelsesandel, sektoren repræsenterer — for det meste kvalificerede og stabile jobs — bør de liberale erhvervs aktiviteter anerkendes og støttes i deres fulde iværksættermæssige dimension. EØSU glæder sig over, at Kommissionen fuldt ud anerkender de liberale erhverv som iværksættere og viser vilje til at støtte sektoren ved at inddrage den bl.a. i programmer, der sigter på at forbedre SMV'ernes udvikling og konkurrenceevne. En sådan tilgang kræver, at vilkårene for udøvelsen af liberale erhverv analyseres og videreudvikles, hvilket direktivet om tjenesteydelser i det indre marked også kræver. De liberale erhverv kan ikke udvikle sig, hvis der kun eksisterer enkeltmandsfirmaer. De bør lægge afstand til problemet med proformaselvstændige.

5.1.

I alle medlemsstater er de liberale erhverv uadskilleligt forbundet med opgaver af almen interesse. I alle medlemsstater er de liberale erhverv uadskilleligt forbundet med opgaver af almen interesse. Personer, der udøver erhverv i sundhedssektoren eller på det psykosociale område, opretholder en infrastruktur, der sikrer befolkningens sundhed.

5.2.

De liberale erhvervs ansvar for opgaver af almen interesse medfører et særligt etisk ansvar. Advokater og skatterådgivere samt revisorer tjener retsstaten og beskytter derudover deres klienters formueinteresser. Socialarbejdere og psykologer er med til at give de europæiske borgere rummelige og mere stabile kår med hensyn til menneskelige relationer og psykologiske og sociale forhold. Arkitekter og ingeniører beskytter samfundet mod farer forbundet med bygninger og tekniske installationer og fremmer samfundets innovationsevne samt borgernes livskvalitet gennem udvikling af infrastruktur, tekniske installationer og ny teknologi. Kunstnerisk virksomhed skaber og bevarer kultur. Ovennævnte i kombination med den beskrevne informationsasymmetri kræver uddannelser af høj kvalitet samt særligt høje etiske standarder.

5.3.

Den særlige tilknytning til almenvellet, der gælder for de liberale erhvervs tjenesteydelser, og de dermed forbundne nødvendige kriterier for leveringen af disse tjenesteydelser, kræver garantier i form af en obligatorisk erhvervsregulering og et katalog af almindeligt anerkendte etiske adfærdsregler for hver erhvervsgren. Alle medlemsstater har derfor et minimum af regler. EØSU anbefaler, at alle brancheorganisationer og foreninger for liberale erhverv indfører adfærdskodekser og etiske standarder samt fagetiske råd for de forskellige erhverv.

5.4.

For så vidt som der endnu ikke findes en kodeks af faglige standarder, bør de faglige sammenslutninger udarbejde sådanne for deres medlemsstat i form af vejledende retningslinjer for den enkelte sektor. Derudover bør de enkelte erhvervsorganisationer og faglige sammenslutninger udarbejde europæiske etiske kodekser med det formål at præcisere og sikre de høje krav til de liberale erhvervs tjenesteydelser på europæisk plan. Etableringen af adfærdskodekser støttes i artikel 37 i servicedirektivet (2). Grundet de liberale tjenesteydelsers betydning for klienten og den særlige tillid, som ydelsesmodtageren må have til leverandøren af tjenesteydelsen, er det nødvendigt at ydelsens levering er personlig.

5.5.

Det personlige tillidsforhold mellem ydelsesmodtager og tjenesteyder samt de berørte individuelle retlige interesser gør det tvingende nødvendigt, at der sikres en lovgivningsbaseret ret til fortrolighed, en lovbestemt vidnefritagelse samt vidneudelukkelse for tjenesteyderen og vedkommendes medarbejdere. Ovenstående kendetegner en demokratisk retsstat.

5.6.

Liberale tjenesteydelser, der vedrører vigtige områder af almen interesse, skal være tilgængelige over alt, dvs. lægetjenester, sociale tjenester, psykologtjenester, apoteker og juridisk rådgivning skal også være tilgængelige i landdistrikter.

5.7.

Disse krav forudsætter, at de liberale erhverv altid sætter ydelsernes kvalitet højere end optimeringen af fortjenesten i overensstemmelse med de etiske principper, de er underlagt.

5.8.

Videreudviklingen af reglerne for de liberale erhverv må derfor ikke alene bestemmes af hensynet til økonomiske overvejelser. Formålet med enhver regulering skal være sikring af ydelser af højeste kvalitet med en bred geografisk dækning, der leveres af højt kvalificerede udøvere. Det skal altid vurderes, om de eksisterende regler egner sig til at sikre de ovennævnte mål, eller om de reelt tjener andre interesser.

6.1.

Der bør udarbejdes en fælles europæisk definition af liberale erhverv. Definitionen bør beskrive de generelle karakteristika ved et liberalt erhverv samt angive kategorierne af liberale erhverv. En definition må ikke forhindre, at der kan opstå nye liberale erhverv. Et forbillede kunne være det forslag til charter for de liberale erhverv, der er blevet udarbejdet af forskellige europæiske erhvervsorganisationer under ledelse af Council of European Dentists (CED).

6.2.

Ud over de nationale brancheorganisationer og den europæiske brancherepræsentation bør der i hver medlemsstat for de enkelte liberale erhverv være en erhvervsorganisation, der udarbejder, offentliggør og videreudvikler grundlæggende etiske principper for erhvervet — hvis der ikke allerede er en faglig organisation, som tager sig af dette. Denne erhvervsorganisation bør have ansvaret for, at udøverne af erhvervet overholder de etiske principper.

6.3.

De høje etiske krav til leveringen af liberale tjenesteydelser skal også fremover sikres ved hjælp af konkrete retningslinjer og klart definerede etiske principper. I den henseende kan der gøres brug af såvel standardiserede faglige regler, der kan sanktioneres, som etiske adfærdskodekser. Dette styrker forbrugernes tillid.

6.4.

Udover at det sikres, at de faglige og etiske krav til leveringen af liberale tjenesteydelser opfyldes, skal de liberale erhvervs konkurrence- og innovationsevne bevares og styrkes. Det, der i dag skaber vanskeligheder for dem, er, at de skal forholde sig til forskellige nationale regelsæt og kunne konkurrere med kolleger i andre EU-lande på et indre marked, der bliver stadig mere integreret.

6.5.

De erhvervsretlige regler skal være i overensstemmelse med de europæiske grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig den fri udveksling af tjenesteydelser, den fri etableringsret og retten til fri bevægelighed. De erhvervsretlige regler skal derfor være ikke-diskriminerende, forholdsmæssige og tjene et tvingende alment hensyn. De skal derudover være forenelige med national lovgivning. Dermed bør bestemte opgaver udføres af personer med særlige kvalifikationer.

6.6.

Ved leveringen af liberale tjenesteydelser udsættes ydelsesmodtagerens personlige retlige interesser ofte for en særlig risiko. Denne risiko gør det nødvendigt at regulere adgangen til erhvervet og stille store krav til en autorisation. Dette vedrører udover uddannelse også andre personlige karakteristika såsom et godt omdømme, overholdelses af sundhedskrav eller et krav om, at der gives afkald på samtidige aktiviteter, der er uforenelige med erhvervets udøvelse. På EU-plan tages der på passende vis højde for disse krav ved hjælp af direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer (3) samt særlige bestemmelser som direktiverne vedrørende læger og tandlæger og advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (4) eller revisionsdirektivet (5).

6.7.

I næsten alle medlemsstater er udøvere af liberale erhverv forpligtet til kontinuerlig efteruddannelse (Continuing Professional Development, CPD). Der er forskelle, hvad angår kontrollen med efteruddannelserne og konsekvenserne i tilfælde af, at kravene om efteruddannelse ikke opfyldes. Set i lyset af stadig mere komplekse sager, den konstante udvikling i tekniske procedurer inden for lægevidenskab og teknik samt den stadig større mængde af nationale og internationale retsregler er det op til de liberale erhverv at sikre en effektiv efteruddannelse af alle erhvervsudøvere.

6.8.

I de fleste medlemsstater kan udøvere af liberale erhverv stort set uhindret indgå i et fagligt samarbejde med udøvere af andre erhverv. I nogle medlemsstater kan samarbejdet imidlertid kun omfatte udvalgte liberale erhverv, der opstilles særlige regler for flertal med hensyn til selskabsdeltagere, stemmerettigheder eller administrerende direktører og en tredjemand kan ikke eje kapitalandele. Disse bestemmelser kan anvendes til at forebygge ensidige økonomiske incitamenter ved udøvelsen af et liberalt erhverv.

6.9.

Inddragelsen af andre faggrupper i et samarbejde mellem udøvere af liberale erhverv kan føre til konflikter med retten til fortrolighed og vidnefritagelse. Det må i den forbindelse sikres, at etableringen af et fagligt samarbejde ikke forringer klienternes eller patienternes beskyttelse. Sådanne spændinger kan let undgås ved at begrænse kredsen af selskabsdeltagere.

7.1.

I alle medlemsstater findes der en forvaltning af de liberale erhverv ved erhvervsorganisationer og faglige sammenslutninger. Idéen om selvforvaltning som organisationsprincip inden for de liberale erhverv er i mange medlemsstater uløseligt forbundet med det grundlæggende princip bag udøvelsen af disse erhverv.

7.2.

Der findes to forskellige modeller for denne selvforvaltning i medlemsstaterne. Ifølge den ene model repræsenterer erhvervsorganisationerne og de faglige sammenslutninger, der er baseret på frivillighed, erhvervets interesser. De medvirker som rådgivere ved den (statslige) regulering af erhvervet. Derudover formidler de standarderne for en professionel udøvelse af faget ved hjælp af etiske adfærdskodekser. Ifølge den anden model overtager de faglige sammenslutninger tillige offentlige opgaver i forbindelse med tildeling af autorisationer og tilsyn med erhvervet som del af en indirekte statslig forvaltning. Der er ikke noget modsætningsforhold mellem selvforvaltning og statslig forvaltning, for de varetager i høj grad fælles funktioner.

7.3.

Selvforvaltningen inden for de liberale erhverv spiller en formidlende rolle mellem udøvernes frihedsret set i forhold til statslig påvirkning af erhvervsudøvelsen og statens ret til regulering. Den selvstændige regulering ved erhvervsudøverne sikrer frihedsrettighederne set i forhold til statslig indgriben, men garanterer samtidig, at der tages hensyn til almenvellet og er dermed til gavn for ydelsesmodtagere og forbrugere.

7.4.

De liberale erhvervs selvforvaltning er i tråd med nærhedsprincippet, der fastslår, at en opgave altid skal varetages af den instans, der har den nærmeste tilknytning. Erhvervsudøverne er i besiddelse af en særlig sagkundskab og er dermed den mest sagkyndige instans til forvaltning og regulering af de liberale erhverv. Dermed anvendes princippet om peerevaluering.

7.5.

De liberale erhvervs selvforvaltning og selvregulering begrænser medlemmernes erhvervsudøvelse. Der er tale om indirekte statslig forvaltning, og derfor er der behov for en statslig kompetenceoverdragelse. Enhver selvforvaltning og selvregulering er forpligtet af hensynet til de grundlæggende frihedsrettigheder, national lovgivning samt europæisk og national konkurrenceret.

7.6.

Obligatorisk medlemskab af en faglig sammenslutning — i de lande, hvor dette er muligt i henhold til lovgivningen — er en forudsætning for, at selvforvaltning kan fungere. Dette indgreb i retten til fri erhvervsudøvelse retfærdiggøres af et almennyttigt hensyn, der vejer tungere.

7.7.

Reglerne for obligatorisk medlemsskab skal være udformet på en måde, der ikke lægger hindringer i vejen for den fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden. Hensigtsmæssige værktøjer er anerkendelsen af registreringer i en anden medlemsstat eller (gratis) registreringer, hvis der er tale om et medlemskab af en faglig sammenslutning i en anden EU-medlemsstat.

7.8.

Det må forventes, at der også i 2020 vil være tale om et spændingsforhold mellem statslige og individuelle interesser samt et behov for uafhængig rådgivning og støtte. Modellen for liberale erhverv må derfor forventes at fungere, hvis den moderniseres rettidigt på en måde, der sikrer, at de centrale karakteristika, det komparative forspring på vidensområdet samt uafhængighed/gennemsigtighed og den dermed forbundne tillid ikke begrænses.