MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Grøn infrastruktur - Styrkelse af Europas naturkapital /* COM/2013/0249 final */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET Grøn infrastruktur - Styrkelse af Europas
naturkapital 1.1. Baggrund Vores samfund afhænger af naturens goder,
f.eks. fødevarer og materialer, rent vand, ren luft, klimaregulering,
forebyggelse af oversvømmelser, bestøvning og fritidsaktiviteter[1]. Men
mange af disse goder, der ofte kaldes økosystemtjenester, anvendes, som om de
er nærmest uudtømmelige og som gratis råvarer, hvis reelle værdi ikke fuldt ud
værdsættes. Det kan føre til, at offentlige myndigheder bygger infrastruktur - "grå"
infrastruktur - i stedet for at bruge naturlige løsninger på problemer som
forebyggelse af oversvømmelser. I Europa fortsætter vi med at ødelægge vores
naturkapital, sætter den langsigtede bæredygtighed på spil og underminerer
vores modstandskraft over for alvorlige miljøproblemer. Som anført i køreplanen
for ressourceeffektivitet[2],
vil problemerne med manglende beskyttelse af vores naturkapital og manglende
værdiansættelse af økosystemtjenester skulle løses som et led i udviklingen hen
imod intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som er Europa 2020-strategiens
prioriterede målsætning[3]
for EU. I køreplanen udpeges investering i grøn infrastruktur som et vigtigt
skridt i retning af beskyttelse af naturkapitalen. EU’s biodiversitetsstrategi
frem til 2020[4]
omfatter et tilsagn fra Kommissionen om at udvikle en strategi for grøn
infrastruktur[5].
I køreplanen for ressourceeffektivitet står, at Kommissionen vil udarbejde en
meddelelse om grøn infrastruktur. Dette dokument er Kommissionens svar på dette
tilsagn[6].
Heri redegøres for, hvordan en indsats på EU-niveau kan tilføre merværdi til de
lokale initiativer, som er i gang. 1.2. Hvad er grøn infrastruktur? Grøn infrastruktur er et værktøj, som er
afprøvet med succes, til at skabe økologiske, økonomiske og sociale goder ved
hjælp af naturlige løsninger. Den hjælper os med at forstå værdien af de goder,
som naturen leverer til vores samfund, og med at mobilisere investeringer for
at bibeholde og styrke dem. Den hjælper også med at undgå afhængighed af
infrastruktur, som er dyr at bygge, når naturen ofte kan tilvejebringe
billigere og mere holdbare løsninger. Mange af disse løsninger skaber lokale
jobmuligheder. Grøn infrastruktur bygger på princippet om at beskytte og styrke
naturen og de naturlige processer, og de mange goder, som vores samfund får fra
naturen, integreres bevidst i den fysiske planlægning og
territorialudviklingen. Sammenlignet med grå infrastruktur, som kun tjener ét
formål, har grøn infrastruktur mange fordele. Den hindrer ikke
territorialudvikling, men fremmer naturlige løsninger, hvis det er den bedste
løsning. Den kan undertiden være et alternativ eller et supplement til
standardløsninger med grå infrastruktur. Der er udviklet mange definitioner af grøn
infrastruktur[7].
Det er derfor vanskeligt at behandle alle aspekter i et kort tekstafsnit. I
forbindelse med denne meddelelse anvendes dog følgende arbejdsdefinition: Grøn infrastruktur (GI): Et strategisk planlagt net af naturlige og delvis naturlige områder
med andre miljøfunktioner, der udformes og forvaltes, så det leverer en bred
vifte af økosystemtjenester. Grøn infrastruktur omfatter grønne områder (eller
blå, hvis der er tale om akvatiske økosystemer) og andre fysiske elementer på
landjorden (herunder kystområder) og havområder. På land findes grøn
infrastruktur i land- og byområder. 2. Grøn infrastrukturs bidrag til EU's
politikker 2.1. Indledning Grøn infrastruktur kan yde et væsentligt bidrag
til en effektiv gennemførelse af alle politikker, hvor nogle eller alle af de
ønskede mål helt eller delvis kan nås gennem naturbaserede løsninger. Der er
normalt et højt afkast på investeringer i grøn infrastruktur, og samlede
vurderinger af genopretningsprojekter har typisk et cost/benefit-forhold på
mellem 3 og 75[8]. 2.2. Regionalpolitik I Kommissionens forslag vedrørende
Samhørighedsfonden[9]
og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)[10] peges
der direkte på grøn infrastruktur som en investeringsprioritet. Det er
almindeligt anerkendt, at grøn infrastruktur bidrager til regionalpolitikken og
bæredygtig vækst i Europa[11]
og letter intelligent og bæredygtig vækst gennem intelligent specialisering[12]. Tekstboks 1: Natur- og kulturarven er en del af EU’s
territoriale kapital og identitet. Økologiske værdier, miljøkvalitet og kulturelle aktiver er afgørende
for vores trivsel og økonomiske udsigter. Overudnyttelse af disse
naturressourcer anses alment for at være en trussel mod territorial udvikling.
At arbejde med naturen og i harmoni med det lokale landskab for at levere
vigtige varer og tjenesteydelser gennem projekter med grøn infrastruktur, hvor
der anvendes en "lokal" tilgang, er omkostningseffektivt og bevarer
områdets fysiske egenskaber og dets identitet[13]. Løsninger med grøn infrastruktur er af særlig
betydning i byområder, hvor mere end 60 % af EU's befolkning bor[14]. Grøn
infrastruktur i byer skaber sundhedsgoder, såsom ren luft og bedre
vandkvalitet. Sunde økosystemer mindsker også spredningen af vektorbårne
sygdomme. Hvis der indføres grøn infrastruktur i byområder, skaber det en
større fællesskabsfølelse, det styrker forbindelsen til de frivillige tiltag
fra civilsamfundets side og medvirker til at bekæmpe social eksklusion og
isolation. Grøn infrastruktur gavner både den enkelte og fællesskabet set fra
et fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og samfundsøkonomisk synspunkt. Den skaber
mulighed for at knytte by- og landområder sammen og skaber tiltrækkende steder
at bo og arbejde i[15].
Ved hjælp af bykøkkenhaver og fælleshaver, som er effektive redskaber til at
uddanne skolebørn og vække navnlig unge menneskers interesse, mindsker grøn
infrastruktur afstanden mellem produktionen og forbruget af fødevarer og
medvirker til at bevidstgøre om fødevarers værdi. Investeringer i grøn
infrastruktur kan potentielt styrke den regionale og bymæssige udvikling
betydeligt, herunder ved at bevare eller skabe arbejdspladser[16]. Tekstboks 2: Brug landarealer i stedet for klimaanlæg -
og spar penge. Lavere
fugtighed i byområder på grund af fraværet af vegetation og øget absorption af
energi fra solen på grund af mørk asfalt eller betonoverflader er
hovedårsagerne til, at bykerner ofte er mange grader varmere end deres
omgivelser. Dette fænomen, der kaldes varmeø-effekten, kan få alvorlige følger,
især under hedebølger, for sårbare grupper som kronisk syge eller ældre
personer. Den fugtige luft, som naturen leverer gratis, kan kunstigt genskabes
ved at bruge strøm til at fordampe vand, men det skønnes at ville koste omkring
500 000 EUR pr. hektar. Hvis man derimod inddrager naturen og udnytter
grøn infrastruktur i bymiljøer, f.eks. ved at sørge for biodiversitetsrige
parker, grønne områder og friskluftkorridorer, så kan det medvirke til at
mindske varmeø-effekten[17]. 2.3. Klimaændringer og risikostyring
ved katastrofer Økosystembaserede
tilgange er strategier og foranstaltninger, der udnytter naturens
tilpasningsevne. De er blandt de mest udbredte, økonomisk bæredygtige og
effektive redskaber, når det gælder bekæmpelse af klimaændringers virkninger.
Hvis det er hensigtsmæssigt, anvendes der grøn infrastruktur ved disse
tilgange, fordi man herved kan udnytte biodiversitets- og økosystemtjenester
som en del af en samlet tilpasningsstrategi, der hjælper befolkningen med at
tilpasse sig eller afbøde klimaændringernes negative virkninger. Den nylige
EU-strategi om tilpasning til klimaforandringer[18] tager
derfor sigte på at undersøge behovet for yderligere vejledning til myndigheder
og beslutningstagere, civilsamfundet, private virksomheder og
bevarelseseksperter for at sikre en fuldstændig mobilisering af
økosystembaserede tilgange til tilpasning. Initiativer vedrørende grøn
infrastruktur inden for land- og skovbrug, som forbedrer medlemsstaternes
kulstoflagre og drivhusgasregnskaber, medtages ved beregningerne for LULUCF[19] og
bidrager dermed til at omsætte EU's og UNFCCC's klimapolitikker i praksis. Tekstboks 3: Grøn infrastrukturs rolle ved afbødning
af og tilpasning til klimaændringer. Et eksempel på de mange fordele ved at genoprette naturkapital er den
økologiske genopretning af skovenge langs floder. Velfungerende skovenge kan
give mange fordele, f.eks. vandfiltrering, opretholdelse af grundvandsspejlet
og forebyggelse af erosion. Skove mindsker også virkningerne af klimaændringer
ved at oplagre CO2 og levere biomaterialer, der kan fungere som
midlertidige kulstoflagre (høstede træprodukter) eller som kulstofsubstitutter,
der erstatter kulstofintensive materialer og brændsel, og fungerer som en
"sikkerhedsventil" ved at oplagre vand og mindske risikoen for
oversvømmelser i bebyggede områder. Genopretning af skovenge langs floder er
ofte billigere, når man ser på engangs- og vedligeholdelsesomkostninger, end
rent tekniske løsninger som f.eks. bygning af dæmninger og reservoirer. I det
omfang skovenge også bidrager til at forbinde floden med de tilstødende
arealer, sikrer de også bedre forbindelser for arter af europæisk betydning,
f.eks. odderen og andre sjældne fiske- og fuglearter. Grøn infrastruktur vil også være en
forudsætning for at mindske transport- og energitjenesters CO2-fodaftryk,
for at afbøde de negative virkninger af stadig mere intensiv arealudnyttelse og
‑fragmentering og for at integrere arealudnyttelse og økosystem- og
biodiversitetshensyn i politikker og planlægning. Løsninger med grøn
infrastruktur kan bidrage væsentligt til udviklingen af grønne
transportkorridorer ved at udnytte potentialet i sunde økosystemer, f.eks. til
at afbøde kulstofemissioner på en bæredygtig måde. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne[20] vil
fremme udviklingen og brugen af nye materialer og nye designelementer i
bygningskonstruktioner som led i bestræbelserne på at mindske den betydelige
andel af drivhusgasemissioner fra denne sektor. Grøn infrastruktur, såsom
grønne tage og facader, kan bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne. Det
skyldes, at de kræver mindre energi til opvarmning og afkøling og leverer mange
andre goder, f.eks. holder de på vand, renser luften og øger biodiversiteten. Grøn infrastruktur, som øger
modstandsdygtigheden over for katastrofer, er også en integreret del af EU's
politik for katastroferisikostyring. Klimaændringer og infrastrukturudvikling
gør risikozoner mere sårbare over for ekstreme vejrbegivenheder og
naturkatastrofer, f.eks. oversvømmelser, jordskred, laviner, skovbrande, storme
og tsunamier, som koster liv og forårsager skader og forsikringsudbetalinger
for mange milliarder euro i EU hvert år. Konsekvenserne af sådanne begivenheder
for vores samfund og miljø kan ofte afbødes med løsninger med grøn infrastruktur,
såsom overløbsområder, skovenge, erosionshindrende skove i bjergområder,
strandbræmmer og kystnære vådområder, som kan gennemføres i kombination med
infrastruktur, der begrænser katastrofeomfanget, f.eks. floddiger. Grøn
infrastruktur kan også medvirke til at mindske sårbarheden over for risici ved
at støtte de lokale erhverv og økonomier. Investeringer i økosystembaseret
katastroferisikobegrænsning og grøn infrastruktur kan således give mange
fordele, hvis der anvendes innovative tilgange til risikostyringen, f.eks.
tilpasning til klimarelaterede risici, bevarelse af bæredygtige erhverv og
fremme af miljøvenlig vækst[21].
Byerne og de lokale myndigheder er de første, der skal håndtere de umiddelbare
virkninger af katastrofer. De spiller derfor en afgørende rolle, når det gælder
om at implementere forebyggende foranstaltninger i form af f.eks. grøn
infrastruktur. Tekstboks 4: Opbygning af modstandskraft og bedre
beskyttelse. For så vidt
angår oversvømmelsessikring i kystområder, har Alkborough Flats-projektet ved
mundingen af floden Humber i England givet øget oversvømmelsessikring i
kystområdet og reduceret og udskudt udgifter til menneskeskabt kystsikring.
Projektet anslås at give en gevinst ved den årlige oversvømmelsessikring på
400 667 GBP (465 000 EUR) og at give en samlet gevinst med en
nutidsværdi på 12,2 mio. GBP (14 mio. EUR) samt andre fordele for faunaen og
økosystemtjenesterne. Projektet har kostet 10,2 mio. GBP (11,8 mio. EUR)
og omfattede genopretning af "tidevandshabitater" på 440 ha landbrugsjord. 2.4. Naturkapital Grøn infrastruktur kan spille en vigtig rolle,
når det gælder at beskytte, bevare og styrke EU’s naturkapital, jf.
Kommissionens nylige forslag til et handlingsprogram på miljøområdet frem til
2020[22]. Land og jord Landareal og jordbund er centrale dele af EU’s
naturressourcer, og alligevel bliver der hvert år inddraget over
1 000 km² til boliger, erhverv, veje og fritidsaktiviteter[23]. I mange
regioner er jordbunden uopretteligt eroderet eller har et lavt indhold af
organiske stoffer. Jordforurening er også et alvorligt problem[24]. Hvis
overvejelser af grøn infrastruktur systematisk indgår i planlægnings- og
beslutningsprocesser, vil det bidrage til at mindske tabet af
økosystemtjenester i forbindelse med fremtidig arealinddragelse og hjælpe med
at forbedre og genskabe jordbundens funktioner. Forvaltningen af landområder, der anvendes til
landbrug og skovbrug, har stor indflydelse på tilstanden af EU’s naturkapital.
Den fælles landbrugspolitik og politikken for udviklingen af landdistrikterne
tager højde for denne indbyrdes sammenhæng ved at stille instrumenter til
rådighed og gennemføre foranstaltninger, der fremmer grøn infrastruktur og
styrker landlige områder med en stor naturværdi. Der er f.eks. tale om
storstilet direkte støtte til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks
første søjle for at forhindre afvandring fra og fragmentering af landbrug, og
mindre foranstaltninger, der støttes af programmer for udvikling af
landdistrikterne under den anden søjle, herunder også ikke-produktive
investeringer, landbrugsmiljøforanstaltninger (f.eks. foranstaltninger til
bevarelse af landbrugslandskabet, bevarelse og udbygning af hække,
plantebælter, planteterrasser, stendiger, græsgange osv.), betalinger for at
fremme sammenhængen af Natura 2000, samarbejde om at bevare værdifulde
markbræmmer og bevarelse og genopretning af natur- og kulturarv i
landdistrikterne. Kommissionen medtog yderligere miljøvenlige
aspekter i sine forslag til reform af den fælles landbrugspolitik. Det drejer
sig f.eks. om, at landbrugere, som modtager betalinger under første søjle, skal
bevare bestående permanente græsningsarealer på deres bedrift, og at 7 %
af den dyrkbare jord og jord med vedvarende afgrøder skal være miljømæssige
indsatsområder[25].
Hvis disse foranstaltninger gennemføres korrekt, kan de bidrage til grøn
infrastruktur. Da indførelsen af grøn infrastruktur forudsætter et integreret
overblik over økosystemtjenester, tilskynder det til en velafvejet tilgang, som
lægger vægt på landdistrikters multifunktionelle karakter, herunder adgangen
til bæredygtige, sikre og næringsrige fødevarer via korte
fødevareforsyningskæder. Grøn infrastruktur vil derfor skabe en mere
sammenhængende tilgang til beslutningstagning, når det gælder at integrere
miljø- og bæredygtighedshensyn i fysisk planlægning i landdistrikter og
bymæssige landskaber. Tekstboks 5: Tiltag i landbrugsområder. Foreningen af unge landbrugere i Sevilla,
Spanien, forvalter et pilotprojekt under finansieringsinstrumentet for miljøet
(LIFE), som har til formål at opstille en model for en mere bæredygtig
forvaltning af jordbunden. Projektet fokuserede på områder, hvor større dækning
med træafgrøder og mere intensiv produktion havde ført til en stigning i
sedimentering, gødningsafstrømning og pesticidforurening. Projektet
identificerede, hvilke typer af bevoksning, der ville yde den bedste
beskyttelse mod erosion. Jordbundens forbedrede evne til at tilbageholde vand
var en yderligere fordel ud over de associerede forbedringer i vandkvaliteten
fra mindsket udvaskning af kemiske stoffer. Dette har også haft en positiv
virkning på den lokale landskabskvalitet og biodiversiteten. I en større
sammenhæng gjorde ændringerne i arealdække landbrugslandskabet mere
sammenhængende og modstandsdygtigt, navnlig over for klimaændringer. Den kommende nye skovbrugsstrategi vil
integrere andre miljøhensyn og omhandle, hvordan målet for skovbrug i
biodiversitetsstrategien nås. Foranstaltninger, som bidrager væsentligt til at
mindske skovfragmentering og ‑nedbrydning samt til at genoprette
nedbrudte skove, kan også hjælpe med at forbedre bevarelsesstatus for arter og
levesteder, som er afhængige eller påvirkes af skovbruget, og bidrage til en
forbedret levering af økosystemtjenester. Grøn infrastruktur kan yde et
konstruktivt bidrag i denne forbindelse ved at opstille kohærente rammer inden
for hvilke naturelementer og ‑funktioner bevares og styrkes i
skovområder. Vand At inddrage overvejelser om grøn infrastruktur
i vandområdeplaner kan bidrage væsentligt til at skabe en god vandkvalitet, til
at afbøde virkningerne af hydromorfologiske belastninger og til at mindske
virkningerne af oversvømmelser og tørke[26]. Grøn infrastruktur skaber også
omkostningseffektive muligheder[27]
for en bedre gennemførelse af direktivet om drikkevand[28] og direktivet
om grundvand[29].
Aktuelt arbejdes der også på innovative grønne løsninger til behandling af
spildevand, som er højeffektive, omkostningseffektive og indebærer en række
fordele[30]. Tekstboks 6: Tiltag inden for vandrelaterede
miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. I Sint-Truiden, Belgien, er der iværksat
foranstaltninger, som skal beskytte landsbyen mod jorderosion og mudderstrømme.
Foranstaltningerne omfattede græsbevoksede vandveje og bræmmer samt
opsamlingsbassiner i afvandingsområdet. De samlede udgifter til disse
foranstaltninger var lave (126 EUR/ha/20 år), når man sammenligner med
skadesgenopretnings- og rensningsudgifter som følge af mudrede oversvømmelser i
undersøgelsesområdet (54 EUR/ha/år), foruden alle de afledte fordele, herunder
bedre vandkvalitet nedenstrøms, lavere nedenstrøms uddybningsomkostninger,
mindre psykisk belastning for beboerne og større biodiversitet. Mere
biodiversitet og bedre landskabskvalitet har skabt nye landbrugs- og
miljøturismemuligheder. For så vidt angår havmiljøet, kan grøn
infrastruktur bidrage til at omsætte de nuværende strategier for fysisk
planlægning af havområder og integreret kystforvaltning[31] i
praksis, herunder navnlig strategier for bæredygtig forvaltning af kystområder
og for mere effektiv kystsikring. Yderligere udvikling af "blå"
kulstoftilgange[32],
som er gavnlige for fiskebestande, kan også drage fordel af GI-principper for
at fremme flere økosystemtjenester i havmiljøet. Naturbeskyttelse Natura 2000 er et økologisk net oprettet under
direktiverne om levesteder[33]
og fugle[34].
Det omfatter mere end 26 000 lokaliteter fordelt på alle medlemsstater og
dækker 18 % af EU’s landområde og ca. 4 % af havområderne under
medlemsstaternes jurisdiktion. Det blev først og fremmest oprettet for at
bevare og beskytte vigtige arter og levesteder i hele EU, men det leverer også
mange økosystemtjenester til vores samfund. Værdien af disse tjenester er
blevet anslået til 200-300 mia. EUR om året[35]. Det arbejde, der er udført i løbet af de
seneste 25 år for at opbygge og konsolidere nettet betyder, at rygraden i EU’s
grønne infrastruktur allerede er på plads. Det er et reservoir af
biodiversitet, som der kan trækkes på for at genbefolke og genoplive nedbrudte
miljøer og katalysere udviklingen af grøn infrastruktur. Det vil også bidrage
til at mindske fragmenteringen af økosystemet og styrke forbindelserne mellem
lokaliteterne i Natura 2000-nettet og dermed opfylde målsætninger i artikel 10
i direktivet om levesteder[36]. 3. Udformning af en EU-strategi for grøn
infrastruktur Som det fremgår af de tidligere afsnit, kan
grøn infrastruktur yde et væsentligt bidrag til gennemførelsen af en række af
EU’s centrale politiske mål. I dette afsnit gennemgås, hvad der skal gøres for
at fremme udviklingen af grøn infrastruktur, og hvad der skal gøres på EU-plan. EU-dimensionen - et spørgsmål om niveauer
og politikker Udvikling af grøn infrastruktur i EU står ved
en skillevej. I de sidste 20 år er der gennemført stadig flere GI- projekter,
og der er høstet en rigdom af erfaringer, som viser, at denne metode er
fleksibel, fornuftig og omkostningseffektiv. GI-projekter gennemføres på
lokalt, regionalt, nationalt eller grænseoverskridende niveau. For at optimere
funktionen af grøn infrastruktur og få størst muligt udbytte af den, bør
arbejdet med grøn infrastruktur på de forskellige niveauer dog være indbyrdes
forbundet og sammenhængende. Dette betyder, at fordelene er væsentligt større,
når der er en mindstegrad af konsekvens og sammenhæng mellem de forskellige
niveauer. Hvis der ikke træffes foranstaltninger på EU-niveau, vil der kun være
et par uafhængige initiativer, og de vil ikke leve op til deres fulde
potentiale for at genoprette naturkapitalen og mindske udgifterne til tung
infrastruktur[37].
Derfor efterlyser interessenterne et tydeligt og langfristet tilsagn fra EU i
forbindelse med udvikling og udbredelse af grøn infrastruktur. Integrering af grøn infrastruktur i de
centrale politikker Som beskrevet i afsnit 2, kan grøn
infrastruktur yde et væsentligt bidrag på områderne regionaludvikling, klimaændringer,
katastroferisikostyring, landbrug/skovbrug og miljø. I de fleste tilfælde er
der allerede klarhed over, hvilket bidrag grøn infrastruktur kan yde. Det, der
er brug for nu, er at sikre, at grøn infrastruktur bliver en fast bestanddel af
den fysiske planlægning og den territoriale udvikling og fuldt ud integreres i
gennemførelsen af politikkerne. Hvis det fulde potentiale, der ligger i grøn
infrastruktur, skal realiseres inden for den næste budgetramme (2014-2020), er
det nødvendigt at fastlægge modaliteterne for at anvende den hurtigst muligt,
så grøn infrastruktur kan integreres i projekter, der finansieres via relevante
finansieringsmekanismer, f.eks. den fælles landsbrugspolitik, Samhørighedsfonden
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Horisont 2020-programmet, Connecting
Europe-faciliteten, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og det finansielle
instrument for miljøet (LIFE). Behovet for sammenhængende og pålidelige
data Sammenhængende og pålidelige data er af
afgørende betydning for en effektiv udbredelse af grøn infrastruktur. Der er
brug for oplysninger om omfang og tilstand af økosystemer, hvilke tjenester de
leverer og værdien af disse tjenester[38],
således at økosystemtjenester værdiansættes korrekt og derefter prissættes,
hvis det er relevant, med sigte på at fremme GI-løsninger i den fysiske
planlægning og beslutningstagningen om infrastruktur. Det er klart, at de
fleste afgørelser om GI-projekter vil blive taget på lokalt, nationalt og
regionalt niveau, men der bør opmuntres til en vis mindstegrad af konsekvens,
når det gælder de data, som disse afgørelser bygger på, navnlig i forbindelse
med projekter, der modtager EU-støtte. Selv om der i øjeblikket findes et væld af
data, er de oftest ikke genereret eller vurderet på en sammenhængende eller
samordnet måde. Inden for rammerne af EU’s biodiversitetsstrategi arbejder
Kommissionen sammen med Det Europæiske Miljøagentur, andre forskningsorganer og
‑agenturer, medlemsstaterne og interessenterne for at sikre den mest
effektive anvendelse af data fra aktuelle og planlagte aktiviteter. Dette
arbejde vil fortsætte fremover, men det bør ideelt set styrkes, og
forskersamfundets input bør tillægges større vægt. EU har en betydningsfuld
rolle i denne proces, navnlig ved at give finansiel støtte til programmer, som
forsøger at udfylde hullerne i vores viden, f.eks. Horisont 2020 og de
europæiske struktur- og investeringsfonde. Forbedring af videngrundlaget og fremme af
innovation Vores forståelse af de tekniske
problemstillinger i forbindelse med brugen af grøn infrastruktur er blevet
væsentlig bedre i de senere år. Ikke desto mindre er der stadig er behov for
forskning for at forbedre vores forståelse af forbindelserne mellem
biodiversitet (arter/levesteder) og tilstanden af økosystemer (vitalitet, modstandskraft
og produktivitet) og mellem tilstanden af økosystemet og dets evne til at
levere økosystemtjenester. Herudover ville en større forståelse af
værdiansættelsen af økosystemtjenester, herunder navnlig grøn infrastrukturs
fordele for samfund, sundhed og beskyttelse/modstandskraft, også være meget
nyttig for at understøtte den fremtidige udvikling af grøn infrastruktur.
Investeringer i anvendt forskning for at afprøve og anvende innovative
løsninger med grøn infrastruktur bør også fremmes. Grøn infrastrukturs potentiale til at levere
omkostningseffektive løsninger vil blive øget yderligere ved at udvikle
hensigtsmæssige teknologier og processer, navnlig på områderne transport,
energi, landbrug, vore byers udformning og funktion samt fremme af bioøkonomien[39]. I
byerne kan "intelligente" og ressourceeffektive bygninger, hvori der
indgår miljøelementer som tage og facader med grøn bevoksning, og som er
fremstillet af nye materialer, sørge for miljømæssige, sociale og
sundhedsmæssige fordele[40].
Foruden den teknologiske side må personer, der beskæftiger sig med grøn
infrastruktur, have de nødvendige kvalifikationer og kundskaber, der gør dem i
stand til at fremme innovative tilgange. Det er nødvendigt at tage hånd om
manglende kvalifikationer ved at efter- og videreuddanne faglært personale,
hvis det skal sikres, at der er en tilstrækkeligt uddannet arbejdsstyrke til
rådighed på mellemlangt sigt. På EU-niveau er Horisont 2020 og Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling mulige støttekilder for GI-forskning og ‑innovation. Finansiel
støtte til GI-projekter At integrere grøn infrastruktur i
politikgennemførelsen i vigtige sektorer ville sikre støtte fra de tilknyttede
finansieringsmekanismer, der skal tilskynde til udbredelse af grøn
infrastruktur i hele EU. Den private sektor har også en rolle at spille, når
det gælder investeringer i grøn infrastruktur. GI-projekter er dog komplicerede
og altid risikable, især i de tidlige udviklingsstadier. EU må nedbringe
risikoen ved hjælp af finansielle instrumenter (såsom risikodelingsordninger)
og aftaler, som omfatter flere partnere og involverer offentlige og private
midler. Potentielle investorer (kommuner, regioner, private entreprenører) har
også behov for teknisk bistand til at udvikle GI-projekter[41].
Kommissionen og EIB er ved at se på en række muligheder for at indføre en
finansieringsfacilitet til støtte for biodiversitetsrelaterede investeringer,
herunder også GI-projekter. GI-projekter på EU-plan Mange geografiske forhold som bjergområder
(Alperne, Pyrenæerne, Karpaterne), flodområder (Rhinen, Donau) og skove (de
fennoskandiske skove) krydser nationale grænser og er en del af EU’s fælles
natur- og kulturarv og identitet. De kræver en koordineret og sammenhængende
indsats og en overordnet EU-vision. Indtil nu har de største
infrastrukturinitiativer været målrettet mod transport, energi og IKT[42].
Udvikling af et tilsvarende instrument, dvs. prioriterede transeuropæiske
GI-akser (TEN-G) (baseret på de transeuropæiske net for "grå"
infrastruktursektorer), ville have betydelige fordele, når det gælder at sikre
modstandskraften og vitaliteten af nogle af Europas mest karakteristiske
økosystemer og de deraf følgende sociale og økonomiske fordele. Sådanne
initiativer vil også fungere som flagskibsinitiativer, der kan tjene som eksempler
på nationalt, regionalt og lokalt niveau og styrke betydningen af udvikling af
transeuropæisk grøn infrastruktur i politiske beslutninger og planlægnings- og
finansieringsafgørelser. Medlemsstaterne og regionerne opfordres til at gribe
chancen for at udvikle grænseoverskridende/transnationale GI-projekter via de
makroregionale strategier, der støttes af EFRU[43] og gennem europæiske territoriale
samarbejdsprogrammer[44]. Tekstboks 7: GI-projekter på EU-plan. Initiativet "det europæiske grønne
bælte" er et økologisk net, som løber fra Barentshavet til Sortehavet.
Målet er i højere grad at harmonisere menneskelige aktiviteter og det naturlige
miljø og skabe bedre muligheder for lokalsamfunds socioøkonomiske udvikling.
Det forbinder nationalparker, naturparker biosfærereservater,
grænseoverskridende beskyttede områder og ikke-beskyttede områder langs eller
på tværs af grænserne. Det støtter regionale udviklingsinitiativer, som bygger
på naturbeskyttelse. Det tager en af de mest kontroversielle hindringer i vores
historie (jerntæppet) og ændrer det til et symbol for forsoning og
grænseoverskridende samarbejde ved at bevare og beskytte nogle af Europas mest
imponerende og sårbare landskaber. 4. EU’s strategi for fremme af grøn
infrastruktur Kommissionen er fast besluttet på at udvikle
en europæisk strategi for grøn infrastruktur, som hjælper med at bevare og
styrke vores naturkapital og til at nå Europa 2020-målene. Baseret på
betragtningerne i det foregående om de potentielle fordele ved grøn
infrastruktur og den rolle, EU kan spille i udviklingen af den, mener
Kommissionen at strategien bør udformes som en ramme, der omfatter en
kombination af politiske signaler og tekniske eller videnskabelige
foranstaltninger. På nuværende tidspunkt mener Kommissionen, at strategien kan
gennemføres ved hjælp af den nuværende lovgivning og de aktuelle politiske
instrumenter og finansieringsordninger. Strategien skal indeholde følgende
elementer: Fremme af grøn infrastruktur på de
vigtigste politikområder Forskellige politikområder, herunder regional-
og samhørighedspolitik, klima- og miljøpolitik, katastroferisikostyrings-,
sundheds- og forbrugerpolitik samt den fælles landbrugspolitik, inklusive de
tilhørende finansieringsmekanismer, vil være de centrale områder, hvorigennem
grøn infrastruktur fremmes. Inden udgangen af 2013 vil Kommissionen udarbejde
en teknisk vejledning om, hvordan grøn infrastruktur integreres i
gennemførelsen af disse politikker fra 2014 til 2020. Kommissionen vil inden
for disse centrale politikområder tage skridt til at øge kendskabet til grøn
infrastruktur blandt de vigtigste interessentgrupper og fremme bedste praksis,
herunder ved at udvikle en dedikeret it-platform til udveksling af oplysninger. Kommissionen vil også se på, hvordan
GI-relateret innovation kan finansieres via en række andre EU-instrumenter, som
f.eks. Connecting Europe-faciliteten. Inden for TEN-T-politikken f.eks. er det
muligt at fremme, at grøn infrastruktur indgår som en integreret del af
projekter, inden for rammerne af den foreslåede korridorstrategi. Bedre information, udbygning af
videngrundlaget og fremme af innovation Ud over at fortsætte kortlægningen og
vurderingsarbejdet inden for rammerne af EU’s biodiversitetsstrategi vil
Kommissionen senest i 2015 gennemgå omfanget og kvaliteten af de tekniske data
og geodata, der er til rådighed for beslutningstagerne i forbindelse med
udbredelse af grøn infrastruktur. Ved gennemgangen ses der også på, hvordan de
nuværende ordninger for generering, analyse og formidling af oplysningerne vil
kunne forbedres, især gennem bedre anvendelse af
informationsudvekslingsfaciliteter. I 2013 vurderer Kommissionen behovet og
mulighederne i forbindelse med Horisont 2020 for at give metodologisk støtte
til det igangværende kortlægnings- og vurderingsarbejde, forbedre
videngrundlaget og udvikle og fremme innovative teknologier og tilgange, som
letter udviklingen af grøn infrastruktur. Kommissionen vil også vurdere det
bidrag, som tekniske standarder vil kunne yde, navnlig i relation til fysiske
byggeelementer og ‑procedurer, når det gælder om at skabe et større
marked for miljøvenlige GI-produkter. Forbedret adgang til finansiering Kommissionen vil fortsætte med at undersøge
mulighederne for at etablere innovative finansieringsmekanismer til støtte for
grøn infrastruktur. Sammen med EIB vil Kommissionen etablere en
EU-finansieringsfacilitet senest 2014, som skal støtte udviklere af
GI-projekter. GI-projekter på EU-plan Inden ugangen af 2015 vil Kommissionen
gennemføre en undersøgelse for at vurdere mulighederne for at udvikle et
EU-initiativ for transeuropæisk grøn infrastruktur (TEN-G). Undersøgelsen vil
omfatte en vurdering af omkostninger og økonomiske, sociale og miljømæssige
fordele ved et sådant initiativ. 5. Konklusioner Grøn infrastruktur kan bidrage markant til at
nå mange af EU’s centrale politiske mål. Den bedste måde, hvorpå EU kan fremme
udviklingen af grøn infrastruktur er ved at skabe en ramme, som tilskynder til
og letter gennemførelsen af GI-projekter, inden for de eksisterende juridiske,
politiske og finansielle instrumenter. Medlemsstaterne opfordres til at bygge
videre på de eksisterende muligheder for at sætte skub i gennemførelsen af grøn
infrastruktur og udnytte dens fordele som led i en bæredygtig udvikling. Dette
dokument forklarer begrundelsen for at fremme grøn infrastruktur og beskriver
elementerne i den kommende EU-strategi. Inden udgangen af 2017 vil Kommissionen
gøre status over udviklingen af grøn infrastruktur og offentliggøre en rapport
om erfaringerne samt henstillinger om den videre indsats. [1] Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt
EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en
ressourcebegrænset verden", COM(2012) 710 final. [2] KOM(2011)
571 endelig, EUT C 37 af 10.2.2012. [3] KOM(2010)
2020 endelig, EUT C 88 af 19.3.2011. [4] KOM(2011)
244 endelig, EUT C 264 af 8.9.2011. [5] I sine
konklusioner vedrørende EU’s biodiversitetsstrategi understregede Rådet (miljø,
den 6. november) "betydningen af grøn infrastruktur også som et
bidrag til yderligere integrering af biodiversitetshensyn i andre
EU-politikker, og glæder sig over Kommissionens tilsagn om at udvikle en
strategi for grøn infrastruktur senest i 2012". Europa-Parlamentet (5.
december) "opfordrer Kommissionen til senest i 2012 at vedtage en specifik
strategi for grøn infrastruktur, hvis hovedmål omfatter
biodiversitetsbeskyttelse". [6] Mere
detaljeret teknisk information om grøn infrastruktur findes i arbejdsdokumentet
fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedtaget samtidig med denne meddelelse,
SWD(2013) 155 final. [7] Green
Infrastructure and territorial cohesion. Det Europæiske
Miljøagentur (EEA), 2011. Teknisk Rapport nr. 18/2011. Se også
http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/docs/Green_Infrastructure.pdf.
[8] Nellemann,
C., corcoran, E. (EDS) 2010. Dead Planet, Living Planet
- Biodiversity and ecosystem restoration for sustainable development. A rapid response Assessment. UNEP, GRID-Arendal. [9] KOM(2011)
612 endelig/2. [10] KOM(2011) 614
endelig. [11] KOM(2011) 17
endelig. Regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020. Arbejdsdokument
fra Kommissionens tjenestegrene - SEK(2011) 92 endelig. [12] At
forbinde intelligent og bæredygtig vækst gennem intelligent specialisering,
Europa-Kommissionen, 2012. [13] En
territorial dagsorden for Den Europæiske Union 2020. På vej mod et inklusivt,
intelligent og bæredygtigt Europa med forskelligartede regioner. Uformelt møde
mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling.
19. maj 2011, Ungarn. [14] Meddelelse
fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en temastrategi for
bymiljøet, KOM(2005) 718 endelig. [15] Rapporter,
undersøgelser og analysedokumenter, der er støttet af Europa-Kommissionen -
http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/studies.htm. [16] Se
eksempler på, hvordan grøn infrastruktur kan skabe arbejdspladser, i tabel 2 i
arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2013) 155 final. [17] SWD(2012)
101 final/2, s. 13. [18] COM(2013)
216 final, EU-strategi om tilpasning til klimaforandringer. [19] Arealudnyttelse,
ændringer i arealudnyttelse og skovbrug (LULUCF). [20] EFT L 1 af
4.1.2003, s. 65. [21] Meddelelse
fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget - En fællesskabsstrategi til forebyggelse af
naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2009)82. [22] COM(2012) 710
final. [23] Det
Europæiske Miljøagenturs rapport om miljøsituationen 2010. http://www.eea.europa.eu/soer. [24] Gennemførelse
af temastrategien for jordbundsbeskyttelse og igangværende aktiviteter. Rapport
fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget: COM(2012) 46 final. [25] KOM(2011)
625 endelig/2. [26] En plan
for at beskytte Europas vandressourcer. Meddelelse fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget, COM(2012) 673 final. [27] The
Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB). Examples of Vienna, New York,
Philadelphia, Vittel, http://www.teebweb.org/. [28] EFT L 330
af 5.12.1998, s. 32. [29] EUT L 372
af 27.12.2006, s. 19. [30] Integrerede
konstruerede vådområder (ICW) er et eksempel på, at grøn infrastruktur kan
bidrage til at nå EU’s politiske mål for behandling af spildevand og
beskyttelse af badevand. [31] COM(2013) 133
final. [32] http://www.thebluecarbonproject.com/the-problem-2/. [33] EFT L 206
af 22.7.1992, s. 7. [34] EFT L 103
af 25.4.1979, s. 1. [35] http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/financing/index_en.htm. [36] http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/docs/adaptation_fragmentation_guidelines.pdf. [37] http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/studies.htm#design. [38] Det
metodologiske arbejde med kortlægning og vurdering af økosystemer og deres
tjenester gennemføres under aktion 5 i biodiversitetsstrategien. Oplysningerne
vil dog skulle tilpasses, hvis de skal danne grundlag for overvejelser i
forbindelse med grøn infrastruktur (se eksempler på http://ec.europa.eu/environment/nature/ecosystems/index_en.htm).
I en klimapolitisk kontekst har EU for nylig vedtaget lovgivning, der
harmoniserer drivhusgasregnskaber i LULUCF-sektoren og fastlægger en køreplan
for forbedring og udbygning af medlemsstaternes regnskabssystemer. Det vil
sikre, at der er sammenhængende og EU-dækkende data til rådighed om
(forvaltede) økosystemers drivhusgaspræstationer: Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og ‑optag i
forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret
arealanvendelse og skovbrug, og om oplysninger om tiltag, der vedrører disse
aktiviteter. [39] COM(2012) 60
final. [40] At
forbinde intelligent og bæredygtig vækst gennem intelligent specialisering,
Europa-Kommissionen, 2012. [41] http://ec.europa.eu/environment/enveco/biodiversity/pdf/BD_Finance_summary-300312.pdf. [42] KOM(2011)
676 endelig og KOM(2011) 665 endelig. [43] Østersøstrategien
og Donaustrategien. [44] http://ec.europa.eu/regional_policy/cooperate/cooperation/index_en.cfm.