6.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/153

1.1

EØSU bifalder Kommissionens meddelelse om grøn infrastruktur (GI) og intentionen om at fremme grønne infrastrukturprojekter ved hjælp af en vifte af foranstaltninger.

1.2

Udvalget anbefaler, at erfaringerne med gennemførelsen af denne pakke af foranstaltninger anvendes til at videreudvikle den strategi for grøn infrastruktur, der blev annonceret i strategien for biodiversitet 2020.

1.3

EØSU støtter målet om at skabe miljømæssig, økonomisk og social merværdi gennem grønne infrastrukturprojekter. Målet er en infrastruktur med naturlige, seminaturlige, opdyrkede eller bymæssige landskabselementer, der bidrager til bevarelse af biodiversitet og andre miljømæssige faktorer, og som samtidig leverer billige og bæredygtige ydelser til samfundet. Til forskel fra Natura 2000 er der i forbindelse med fremme af grøn infrastruktur ikke tale om et juridisk instrument. Det er ikke formålet med GI-initiativet at oprette et yderligere naturbeskyttelsesnet i tillæg til Natura 2000.

1.4

EØSU konstaterer, at ansvaret for GI-projekter hovedsageligt ligger hos medlemsstaterne, navnlig hos de instanser, der har ansvaret for planlægning på regionalt og lokalt niveau. Hvad angår fremme af GI udøver EU først og fremmest en støttefunktion. Modellen for grøn infrastruktur skal navnlig integreres effektivt og omgående på områder som land- og skovbrug, naturbeskyttelse, vand-, hav-, fiskeri-, regional- og samhørighedspolitik, byplanlægning, klimapolitik, transport- og energipolitik, civilbeskyttelse og arealanvendelse samt i de relevante EU-finansieringsinstrumenter.

1.5

Når der er tale om GI-projekter af europæisk betydning skal EU påtage sig et direkte ansvar. EØSU støtter forslaget om, at der, analogt med de transeuropæiske transport-, energi- og telekommunikationsnet, bør etableres et TEN-G til finansiering af grøn infrastruktur indeholdende en liste over kortlagte GI-projekter af europæisk betydning.

1.6

Ved GI-projekter på regionalt og lokalt niveau består de vigtigste aktører af de instanser, der har ansvaret for regional og lokal planlægning, byer og kommuner, udviklere af infrastrukturprojekter på områder som vejbyggeri, jernbaner, vandbygning og højvandssikring, land- og skovbrugere, virksomheder og bygherrer, miljøorganisationer i civilsamfundet og fagforbund. Det er vigtigt at styrke disse aktører. Det vil være afgørende for GI-projekternes succes, at de iværksættes, accepteres og støttes af disse aktører.

1.7

EØSU anser det for nødvendigt, at der i højere grad, end det er tilfældet i Kommissionens meddelelse, fokuseres på at inddrage civilsamfundet i GI-projekterne på et tidligt tidspunkt. Deltagelsesbaserede planlægningsprocesser, karakteriseret ved at borgere og civilsamfundsorganisationer inddrages på et tidligt tidspunkt, har afgørende betydning.

1.8

I den forbindelse skal der tages højde for, at grønne infrastrukturprojekter også kan skabe konflikter mellem forskellige aktørers legitime interesser, og der derfor må indbygges hensigtsmæssige mekanismer til konfliktløsning, interesseafvejning og projektoptimering. Forvaltet på den rigtige måde vil grøn infrastruktur kunne bidrage til at afhjælpe eller overvinde de traditionelle konflikter mellem beskyttelse og udnyttelse på naturbeskyttelsesområdet. EØSU fremhæver, at der må skabes tilstrækkelige incitamenter til fremskaffelse af de påkrævede private investeringer.

2.1

På grund af biodiversitetens iboende værdi og de ydelser den leverer – som naturkapital – har bevarelse og genopretning af den biologiske mangfoldighed afgørende betydning for menneskers trivsel, den økonomiske velstand og humane levevilkår. I sin biodiversitetsstrategi for 2020 (1) har Kommissionen derfor sat sig som mål at sætte en stopper for tabet af biologisk mangfoldighed og forringelsen af økosystemtjenester i EU inden 2020 og så vidt muligt sikre en genopretning. En europæisk GI-strategi skal navnlig fremme grøn infrastruktur.

2.2

Meddelelsen om "Grøn infrastruktur – Styrkelse af Europas naturkapital", som Kommissionen vedtog den 6. maj 2013 fokuserer især på:

2.3

I sin udtalelse om biodiversitetsstrategien af 26. oktober 2011 (2) bifaldt EØSU principielt biodiversitetsstrategien, men kritiserede fraværet af en analyse af årsagerne til den manglende opfyldelse af målene for biodiversitet. Det er især manglende politisk vilje i medlemsstaterne, der lægger hindringer i vejen for en effektiv gennemførelse.

3.1

David Rose giver i "Green Infrastructure. A landscape Approach" en god definition af GI: "Grøn infrastruktur omfatter elementer, der forbinder naturlige og menneskeskabte miljøer, og som gør byer til et bedre sted at bo, som f.eks. parker, fortov, grønne tage, grønne gader og træbeplantning i byområder. På regionalt niveau omfatter grøn infrastruktur nettet af naturområder, grønne områder, grønne strøg, skov- og landbrugsarealer og andre elementer, der alle har en alsidig nytteværdi for sundhed og velvære hos borgere og økosystemer (…)".

3.2

Eksempler på grøn infrastruktur omfatter:

3.3

82 % af arealerne i EU ligger uden for Natura 2000. Dermed står det klart, at bevarelsen og genopretningen af biologisk mangfoldighed gennem fremme af grøn infrastruktur også må foregå uden for Natura 2000 med henblik på både at sikre velfungerende net af beskyttede områder og leveringen af økosystemtjenester generelt. Til forskel fra Natura 2000 er der i forbindelse med fremme af grøn infrastruktur ikke tale om et juridisk instrument. Støtte til grøn infrastruktur kan derfor ikke erstatte gennemførelsen af Natura 2000, men supplerer med et yderligere element. På den anden side er det ikke formålet med GI-initiativet at oprette et yderligere naturbeskyttelsesnet i tillæg til Natura 2000. EØSU er fortaler for, at initiativet til grøn infrastruktur navnlig anvendes til at fremme den samarbejdsbaserede natur- og miljøbeskyttelse og styrke denne betydeligt i alle medlemsstater.

3.4

EØSU understreger det store behov for at inddrage civilsamfundet aktivt i GI-projekter på et tidligt tidspunkt, hvilket også indgår som et element i Århuskonventionen om offentlig deltagelse på miljøområdet. Talrige eksempler demonstrerer, at projektresultaterne i høj grad afhænger af civilsamfundets opbakning eller afvisning. Derfor bør en bottom-up-tilgang og opbygning af partnerskaber med kommunale aktører, udviklere af infrastrukturprojekter, erhvervsliv og fagforbund, land- og skovbrug, vandforvaltning og kystbeskyttelse samt ngo'er på miljøområdet i langt højere grad lægges til grund for Kommissionens strategi.

3.5

EØSU beklager, at Kommissionens meddelelse om grøn infrastruktur ikke indeholder den europæiske strategi for grøn infrastruktur, som blev annonceret i strategien for biodiversitet 2020. EØSU bifalder alligevel de tiltag, der annonceres i meddelelsen, som skridt i den rigtige retning. Erfaringerne med gennemførelsen af foranstaltningerne bør anvendes til at videreudvikle disse til en strategi for grøn infrastruktur.

3.6

EØSU mener, at det er nødvendigt at opstille flere prioriteter for gennemførelsen af grøn infrastruktur, end det er tilfældet i meddelelsen. På samme måde som i biodiversitetsstrategien mangler der også i meddelelsen en klar analyse af årsagerne til, at grøn infrastruktur ikke realiseres i tilstrækkeligt omfang. De planlagte tekniske retningslinjer og det forbedrede informations- og videngrundlag vil ikke i sig selv kunne imødegå den manglende politiske vilje til at gennemføre disse modeller i enkelte medlemsstater. EØSU mener, at en effektiv strategi for grøn infrastruktur kræver konsekvent overvågning, en kritisk analyse af foranstaltningerne i medlemsstaterne samt om nødvendigt målrettede opfølgningsforanstaltninger til støtte for medlemsstater eller regioner med et tydeligt efterslæb.

4.1.1

Ansvaret for GI-projekter ligger hovedsageligt hos medlemsstaterne, navnlig hos de instanser, der har ansvaret for planlægning på regionalt og lokalt niveau. EU udøver først og fremmest en støttefunktion ved at sikre en offentlig formidling af GI-modellen og stille hensigtsmæssige og tilgængelige informations- og videngrundlag til rådighed, som det fremgår af Kommissionens meddelelse. Derudover har EU's støtteinstrumenter en betydelig indflydelse på den regionale og lokale planlægning, og integrationen af GI-tilgangen i disse finansieringsinstrumenter skal derfor prioriteres højt.

4.1.2

Ved udvalgte GI-projekter af europæisk betydning skal EU påtage sig et direkte ansvar. Sådanne projekter omfatter almindeligvis grænseoverskridende landskaber som bjergkæder, floder eller skovområder. Som et vellykket eksempel nævnes "det europæiske grønne bælte" i meddelelsen. Grænseoverskridende floddale bør også vies særlig opmærksomhed som grundlag for en europæisk GI. Netop ved floder som Donau eller Elben, som igen i år gav anledning til alvorlige oversvømmelsesskader, kan en GI-tilgang kombinere en bedre højvandssikring med målet om at bevare følsomme vandområder med særlig betydning for biodiversiteten i Europa samt en økonomisk og turismerelateret udvikling.

4.1.3

EØSU er fortaler for at fremme et strategisk planlagt europæisk net af GI-projekter af europæisk betydning indeholdende en liste med kort over GI-projekter. Inden for rammerne af et TEN-G-initiativ skal dette tiltag prioriteres på linje med de europæiske infrastrukturinitiativer på områderne transport, energi og telekommunikation.

4.3.1

Hvad angår tilgængelige naturlige, seminaturlige eller bymæssige arealer er situationen i medlemsstater og regioner meget forskelligartet. Mens arealudnyttelsen med "grå infrastruktur" er ekstremt høj i enkelte tætbefolkede regioner og byer, råder andre regioner over store naturområder. Europæiske foranstaltninger til fremme af grøn infrastruktur må sondre mellem regioner, hvor der er tale om etablering af ny grøn infrastruktur og andre områder, hvor fokus i højere grad bør ligge på bevarelse og pleje af eksisterende landskaber.

4.4.1

Helt korrekt får en effektiv integration af GI-aspekter på en lang række politikområder højeste prioritet i meddelelsen.

4.4.2

EØSU bifalder udarbejdelsen af tekniske retningslinjer indeholdende principper og rammebetingelser for inddragelsen af GI-aspekter i regional- og samhørighedspolitik, klima- og miljøpolitik, sundheds- og forbrugerpolitik samt den fælles landbrugspolitik, herunder de tilhørende finansieringsmekanismer. Retningslinjerne bør offentliggøres så hurtigt så muligt, så medlemsstater, der allerede nu arbejder med udformningen af operationelle planer, kan anvende disse i perioden 2014-2020.

4.4.3

Grøn infrastruktur kræver ikke kun offentlige, men også private investeringer. EØSU fremhæver, at forudsætningen for private investeringer i grøn infrastruktur er tilstrækkelige incitamenter. EØSU bifalder planerne om etablering af en særlig EU-finansieringsfacilitet sammen med Den Europæiske Investeringsbank.

4.5.1

Nødvendigheden af at integrere grøn infrastruktur i den regionale fysiske planlægning og lokale planlægning erkendes ganske vist i meddelelsen, men EØSU savner konkrete foranstaltninger i handlingsplanen i den henseende. Netop den lokale fysiske planlægning, landskabspleje og byggemodning har betydelige konsekvenser for realiseringen af grøn infrastruktur, men EU kan som følge af nærhedsprincippet kun i begrænset omfang gøre sin indflydelse gældende.

4.5.2

EØSU opfordrer navnlig til, at de regionale og lokale civilsamfundsaktører inddrages på et tidligt tidspunkt, idet grønne infrastrukturprojekter ikke kan realiseres uden deres medvirken eller vil mislykkes uden deres opbakning. Der er behov for deltagelsesbaserede planlægningsprocesser, som giver disse aktører en aktiv og medbestemmende rolle. I den forbindelse bør der tages højde for, at der i beslutningsprocessen vedrørende grøn infrastruktur ikke kun findes "win-win"-modeller, men at enkelte aktører i givet fald vil være nødsaget til at acceptere ulemper (f.eks. når bevarelsen af grøn infrastruktur ved flod- eller søbredder resulterer i byggeforbud). Indbyrdes modstridende målsætninger som følge af konkurrerende anvendelsesformer (f.eks. fødevareproduktion, boliger, infrastruktur, naturkorridorer og biodiversitet) skal frem i lyset og diskuteres, så der kan fremsættes løsningsforslag.

4.6.1

EØSU mener, at der er et enormt potentiale for GI-foranstaltninger i byområder. Der giver de sundhedsmæssige fordele, forbedrer byklimaet, skaber arbejdspladser og øger byernes attraktivitet. Netop i byer er det vigtigt at øge forståelsen for GI-løsninger – med start i skolerne – og styrke civilsamfundets aktive medvirken. Den nuværende store interesse for haver i byer og bykøkkenhaver ser EØSU som et klart tegn på, at mange borgere er parate til selv at bidrage til sunde økosystemer og afprøve nye former for fællesskaber og samfundssind.

4.7.1

Karakteren og omfanget af integrationen af grøn infrastruktur på disse områder afhænger i høj grad af resultaterne af den fælles landbrugspolitik og EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (FFR). Der er indgået politiske aftaler på begge områder. EØSU har gentagne gange udtalt sig til fordel for et multifunktionelt landbrug og funktionsbestemte direkte betalinger. I forbindelse med den kommende landbrugsreform blev bl.a. ydelsen af direkte betalinger knyttet til opfyldelsen af højere miljøstandarder og etableringen af miljømæssige indsatsområder med henblik på en øget grøn omstilling i europæisk landbrug. EØSU vil evaluere beslutningerne vedrørende reformen af den fælles landbrugspolitik nøje og vurdere situationen set i forhold til udvalgets standpunkter.

4.7.2

EØSU forventer, at der inden for rammerne af den europæiske fond for udvikling af landdistrikterne, og navnlig landbrugsmiljøforanstaltningerne, vil blive tildelt yderligere støtte til miljøformål. EØSU har gentagne gange gjort opmærksom på, at der hos et flertal af landmænd og skovbrugere er forståelse for natur- og biotopbeskyttelse. Mange pilotprojekter viser med al tydelighed, at der kan opnås positive resultater ved hjælp af partnerskaber. EØSU opfordrer til, at såvel ekstensivt som intensivt udnyttede landbrugsarealer, der dyrkes på ressourceskånsom vis, bør inddrages i GI-projekter. Frivillige, produktionsintegrerede foranstaltninger bør prioriteres. Det gælder også om at udnytte potentialet i grøn infrastruktur til udvikling af landdistrikter i social og demografisk henseende.

4.8.1

En integreret forvaltning af farvande og kyster bør sikre, at potentialet i grøn infrastruktur udnyttes så effektivt som muligt (4).

4.8.2

Forringelsen af økosystemer i EU skyldes først og fremmest det stigende arealforbrug, den øgede opsplitning af arealer og den mere intensive arealudnyttelse. Grøn infrastruktur kan modvirke denne udvikling. Den bør få støtte fra mere effektive foranstaltninger i den europæiske politik for jordbundsbeskyttelse til reduktion af arealforbruget, herunder lovgivning (5).

4.8.3

Navnlig gennem beskyttelsen af naturlige arealer fungerer grøn infrastruktur som CO2-dræn. Set i lyset af det overordnede mål for klimapolitikken om at udvikle den europæiske økonomi i retning af en kulstoffattig og biobaseret økonomi vil velfungerende økosystemer få endnu større betydning. Medlemsstaternes strategier for tilpasning til klimaændringer bør i særlig grad tage højde for de mange fordele ved grøn infrastruktur.