19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/1

1.

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (1), der indeholder målet om at reducere andelen af personer med ringe grundlæggende færdigheder (læsning, matematik og naturvidenskab) til 15 % inden 2020.

2.

Rådets resolution af 20. december 2001 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse (2), der tager sigte på at forbedre voksnes læse-, skrive- og regnefærdighed og øge uddannelsestilbuddene for lavtuddannede europæere.

1.

Læse- og skrivefærdighed er en afgørende livskompetence, der sætter den enkelte borger i stand til at udvikle evnen til refleksion, mundtlig udtryksfærdighed, kritisk tænkning og empati, og som fremmer personlig udvikling, selvtillid, identitetsfølelse og fuld deltagelse i den digitale økonomi og vidensøkonomien og i det digitale samfund og vidensamfundet.

2.

Ringe læse- og skrivefærdighed bremser den økonomiske vækst og reducerer dens bæredygtighed. Hvis EU's mål om at reducere andelen af 15-årige med ringe læsefærdigheder til under 15 % nås, vil det kunne bibringe medlemsstaterne betragtelige økonomiske fordele.

3.

Læse- og skrivefærdigheden er stagneret i de fleste europæiske lande, og ikke mindre end 1,1 mio. 15-årige (dvs. hver femte) har et utilstrækkeligt niveau. (6).

4.

Læse- og skrivefærdighed er en forudsætning for al videre læring. En af de måder, hvorpå årsagerne til skolefrafald, arbejdsløshed og begrænset deltagelse i livslang læring for lavtuddannede effektivt kan bekæmpes, er at gøre noget ved den ringe læse- og skrivefærdighed.

5.

Øget digitalisering kræver endnu større læse- og skrivefærdigheder, bl.a. evnen til at vurdere tekster kritisk, håndtere mange typer tekster, afkode billeder og sammenligne og integrere spredt information. Desuden har de sociale medier betydet, at skrivefærdighed er blevet vigtigere og mere synlig.

6.

Der er i alle de europæiske lande en betydelig kløft mellem socialt og økonomisk velstillede og ugunstigt stillede elever, når det gælder læringsresultater. I mange EU-lande er eleverne i den nederste kvartil af samfundet mere end to eller endog tre år bagud i forhold til eleverne fra den øverste kvartil, og i enkelte lande betragtes ugunstigt stillede elever som funktionelle analfabeter fra 15-årsalderen.

7.

Der er en stor og voksende kløft mellem 15-årige drenges og pigers læseresultater svarende til omkring et år, og den underliggende årsag er motivation.

8.

På erhvervsuddannelsesområdet er der er i visse tilfælde utilstrækkelig støtte til forbedring af de grundlæggende færdigheder og til at forstå betydningen af læse- og skrivefærdighed i forbindelse med erhvervskvalifikationer.

1.

Læse- og skrivefærdighed er ikke kun et uddannelsesspørgsmål, men også et personligt, økonomisk, kulturelt og socialt spørgsmål. For at skabe et bredt ejerskab skal en række samfundsaktører - herunder virksomheder, medier, ngo'er, arbejdsmarkedets parter, udbydere af ikkeformel læring, kulturinstitutioner og social-, beskæftigelses- og sundhedstjenester på lokalt plan - derfor inddrages i initiativer til forbedring af læse- og skrivefærdighed.

2.

Hvis der skal skabes et miljø, der fremmer læsning og forbedrer læseresultaterne, kræver det, at der i højere grad er forskelligt læsemateriale til rådighed i skoler, på biblioteker og mediecentre, men også på ukonventionelle steder, og hjemme, og der kræves mere støtte til familier fra en meget tidlig alder. Forældrene skal gøres mere bevidste om emnet og om den afgørende rolle, som de kan spille i indsatsen for at forbedre børnenes læsefærdighed og motivere og interessere dem for læsning, både i den tidlige barndom og i hele skoleforløbet.

3.

Der er et presserende behov for at øge effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne og på EU-plan med henblik på bedre læse- og skrivefærdighed hos børn og voksne, navnlig dem, der socialt og økonomisk er ugunstigt stillede. Der er beviser på, at alfabetiseringsprogrammer for familier er omkostningseffektive og giver særdeles gode resultater.

4.

Deltagelse i førskoleundervisning af høj kvalitet, som giver en sprogudvikling og -stimulering baseret på leg, der styres af kvalificeret personale, er afgørende for, at den socioøkonomiske kløft kan mindskes, og at små børn får et solidt grundlag for deres senere liv.

5.

Pædagoger og grundskolelærere bør have de nødvendige kompetencer til at diagnosticere og tackle problemer med sprog og indlæring på et tidligt stadium.

6.

Grundskolelærernes pædagogiske kompetencer inden for undervisning i læsning og skrivning, f.eks. den pædagogiske brug af ikt, skal styrkes, hvor det er hensigtsmæssigt. Derudover vil støtte til lærere på sekundærtrinnet i læse- og skriveundervisning inden for alle fag og, hvor det er relevant, adgang til ekspertrådgivning for alle lærere, medvirke til at konsolidere og opnå yderligere fremskridt.

7.

Indvirkningen af ny teknologi på læse- og skrivefærdighed er ikke blevet fuldt udnyttet i uddannelsessystemerne. En revision af undervisningsmateriale og -metoder på baggrund af den øgede digitalisering og støtte til lærernes brug af ny pædagogik kan øge lærernes motivation.

8.

Vurdering af nyankomne migranters sprog- og læsefærdigheder, både af børn og voksne i bopælslandets sprog, bør fremmes, og sådanne grupper bør have mere individualiseret støtte. Støtte på modersmålet kan også ydes, når det anses for hensigtsmæssigt, og der er ressourcer til det.

9.

En mere sammenhængende læseplan, der bl.a. integrerer læse- og skrivefærdighed i alle dele af skolernes læseplan og udvikling af en særlig læseplan for voksne bør støttes ved hjælp af særskilte standarder og bedømmelsesredskaber for forskellige aldersgrupper og en effektiv kvalitetssikring.

10.

Overvågning af færdighedsniveauet hos den voksne befolkning og inddragelse af virksomheder, medier, ngo'er, arbejdsmarkedets parter, kulturinstitutioner og social-, beskæftigelses- og sundhedstjenester på lokalt plan bør udgøre et grundlag for strategier, der tager sigte på at øge bevidstheden om læse- og skrivefærdighedsproblemer i samfundet som helhed.

11.

Diversificering og forbedring af kvaliteten af uddannelsestilbud for voksne kræver en skræddersyet pædagogisk uddannelse af lærere i læseundervisning for voksne, en læseplan, der har tæt forbindelse til arbejdsrelevante færdigheder og bygger på egnet materiale, kurser, der er tilstrækkeligt lange og intensive, ikt-støtte og bedømmelsesmetoder.

1.

at sikre et effektivt evidensgrundlag gennem overvågning og dataindsamling og gøre maksimal brug af eksisterende ressourcer såsom PISA- og PIAAC-undersøgelser

2.

at udvikle strategier for forbedring af læsning, der kombinerer specifikke bidrag fra alle relevante aktører, organisationer og myndigheder, både i og uden for uddannelsessektoren, som led i bredere kompetencestrategier og, hvor det er relevant, styrke samarbejdet om initiativer vedrørende læse- og skrivefærdighed mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for lærere, forældre og voksne elever

3.

at tilskynde til vedtagelse af bredt baserede bevidstgørelsesforanstaltninger for at bevare offentlighedens fokus på læse- og skrivefærdighed og bryde tabuet omkring læse- og skrivefærdighedsproblemer i alle aldersgrupper Navnlig skal arbejdsgiverne gøres mere bevidste om gevinsten i form af motivation og økonomiske fordele ved at forbedre deres ansattes læse- og skrivefærdighed og tilskyndes til at træffe passende foranstaltninger

4.

at fremme udviklingen og gennemførelsen af alfabetiseringsprogrammer for familier, navnlig i tilfælde af socialt og økonomisk ugunstigt stillede familier, for at støtte forældre og andre familiemedlemmer i at forbedre både deres egne og deres børns læse- og skrivefærdigheder

5.

at fremme en generelt retfærdig adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet som et afgørende bidrag til at reducere den socioøkonomiske kløft

6.

at revidere undervisningsmateriale og -metoder på baggrund af den øgede digitalisering for at støtte motivationen til læring og gøre større brug af midlerne til ikkeformel læring; at fremme udviklingen af software til skoler for at hjælpe lærerne med at udforme nye metoder til forbedring af læse- og skrivefærdighed

7.

at udarbejde klare retningslinjer for de kompetencer, lærere behøver for at undervise i læsning og skrivning, både i skoler og for voksne elever, og fremme af individualiserede undervisningsmetoder som svar på specifikke behov

8.

at skabe øget bevidsthed og viden blandt lærerne om det teoretiske grundlag for indlæring af og undervisning i læsning og skrivning, så de kan opdage og tackle deres elevers læse- og skrivevanskeligheder, og at fremme tilgængeligheden af ekspertrådgivning og, hvor det er hensigtsmæssigt, støtte fra specialiserede lærere,

1.

at aflægge rapport om resultaterne af deres indsats for at forbedre læse- og skrivefærdigheden for alle aldersgrupper og, hvor det er muligt, om virkningerne af denne indsats i Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport om gennemførelsen af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) i 2015

2.

at anvende alle relevante foranstaltninger i det nuværende program for livslang læring og det kommende EU-program for uddannelse og erhvervsuddannelse samt Den Europæiske Socialfonds midler til støtte og formidling af innovative strategier for forbedring af læse- og skrivefærdighed i hele EU og styrke evidensgrundlaget for den kommende politikudformning; uden at foregribe resultatet af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme at støtte mere strategiske og tværsektorielle tiltag vedrørende læse- og skrivefærdighed under det kommende EU-uddannelsesprogram for at fremme innovation og gøre politikforanstaltningerne mere effektive

3.

hvor det er hensigtsmæssigt, at sikre, at spørgsmål vedrørende læsning og skrivning er passende dækket inden for Europa 2020-processen,

1.

at støtte det europæiske samarbejde om læse- og skrivefærdighedsspørgsmål, navnlig ved at udarbejde et europæisk netværk af organisationer, der arbejder med dette område i medlemsstaterne, for at fremme et grænseoverskridende samarbejde og støtte udformningen af nationale politikker for læse- og skrivefærdighed og at tilrettelægge en uge med temaet Europa elsker at læse sammen med interesserede medlemsstater for at øge offentlighedens bevidsthed om læsefærdighed i hele EU

2.

i 2013 at forelægge en rapport om politiksamarbejde om grundlæggende færdigheder, der skitserer effektive politikker for reduktion af andelen af personer med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab i hele spektret af livslang læring, og samtidig lægger vægt på såvel læse- som skrivefærdighed og kompetence

3.

at sikre, at Kommissionens initiativer vedrørende ikt på uddannelses- og ungdomsområdet tager fuldt hensyn til de udfordringer og muligheder, som digitalisering og ny teknologi giver i forbindelse med læse- og skrivefærdighed

4.

at gøre det lettere at identificere, analysere og udveksle god praksis om politiske initiativer til forbedring af læse- og skrivefærdighed med alle passende midler, bl.a. de instrumenter, der er til rådighed under den åbne koordinationsmetode, og den nye side om læse- og skrivefærdighed på Europawebstedet

5.

at anvende den periodiske uddannelsesovervågning til at skaffe sammenlignelige data og analyser om fremskridtene hen imod den benchmark for grundlæggende færdigheder, der er indeholdt i ET 2020, og til at styrke evidensgrundlaget for udformningen af politikker vedrørende læse- og skrivefærdighed

6.

at anvende den nye ramme for uddannelsessamarbejde med OECD (7) til at styrke national overvågning og dataindsamling.