15.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 280/8


Resumé af Kommissionens afgørelse

af 18. juni 2012

om en procedure efter artikel 101 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53

(Sag COMP/39.736 — Siemens/Areva)

(meddelt under nummer C(2012) 4028)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

2012/C 280/05

Den 18. juni 2012 traf Kommissionen afgørelse om en sag efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003  (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og afgørelsens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner, under hensyntagen til parternes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres. En ikke-fortrolig version af afgørelsen findes på GD Konkurrences hjemmeside på følgende adresse:

http://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/

1.   INDLEDNING

(1)

Afgørelsen er rettet til Areva SA (»Areva«) og Siemens AG (»Siemens«) og drejer sig om disse virksomheders aftale om en konkurrenceklausul og en fortrolighedsklausul vedrørende en lang række produkter inden for civil nuklearteknologi. Afgørelsen gør de tilsagn bindende, som Areva og Siemens har tilbudt Kommissionen for at imødekomme dens betænkeligheder vedrørende konkurrenceklausulen og fortrolighedspligten.

2.   SAGSFORLØB

(2)

Den 16. oktober 2009 indgav Siemens en klage til Kommissionen efterfulgt af en supplerende klage den 17. februar 2010 med henvisning til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og EØS-aftalens artikel 53. Siemens trak senere klagerne tilbage.

(3)

Den 21. maj 2010 indledte Kommissionen en procedure med henblik på vedtagelse af en afgørelse efter kapitel III i forordning (EF) nr. 1/2003. Den 16. december 2011 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, hvori den redegjorde for de konkurrenceproblemer, den havde påvist. Problemerne havde at gøre med de kontraktuelle begrænsninger vedrørende en lang række produkter inden for civil nuklearteknologi, som var aftalt mellem Siemens og Areva inden for rammerne af deres tidligere joint venture Areva NP SAS (»Areva NP«).

(4)

Som svar på den foreløbige vurdering tilbød Areva og Siemens den 16. februar 2012 Kommissionen en række tilsagn (»tilsagnene«).

(5)

Den 14. marts 2012 blev der i overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende med et sammendrag af sagen og tilsagnene og en opfordring til interesserede tredjeparter til inden for en frist på en måned efter meddelelsens offentliggørelse at fremsætte deres bemærkninger til tilsagnene.

(6)

Den 17. april 2012 oplyste Kommissionen Areva og den følgende dag Siemens om resultaterne af markedstesten. Den 6. juni 2012 godkendte det rådgivende udvalg udkastet til afgørelse efter artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003.

3.   DE I DEN FORELØBIGE VURDERING PÅVISTE PROBLEMER

(7)

Siemens og Framatome SA, Arevas retlige forgænger, oprettede i 2001 det selvstændigt fungerende joint venture Areva NP, som fik tilført deres respektive aktiviteter på området atomkraftværker. Aktionæraftalen mellem Areva NP's moderselskaber indeholder en konkurrenceklausul. Klausulen var i sin oprindelige form beregnet til at gælde, ikke blot så længe Areva NP eksisterede, men i en periode på 8-11 år, efter at Siemens havde trukket sig ud af Areva NP (»post-JV-konkurrenceklausulen«). Denne periode blev senere nedsat til ca. fire år ved en voldgiftskendelse, der dog ikke ændrede noget ved de omfattede produkter. Aktionæraftalen indeholder også en fortrolighedspligt med samme varighed som konkurrenceklausulen.

(8)

Post-JV-konkurrenceklausulen er alene bindende for Siemens, for så vidt angår joint venture-selskabets »eneområder«. Ifølge den foreløbige vurdering omfatter post-JV-konkurrenceklausulen ikke blot de markeder, hvor Areva NP selv har været aktiv såsom nukleare anlæg, kernekraftteknologi og nukleare brændselselementer, men også dele til nukleare anlæg og konventionelle anlæg, som blev leveret af Siemens og i nogle tilfælde blot blev solgt videre af Areva NP.

3.1.   Post-JV-konkurrenceklausulen

(9)

Kommissionen kom i sin foreløbige vurdering frem til den konklusion, at der på grund af post-JV-konkurrenceklausulens betydelige omfang og varighed kan stilles spørgsmålstegn ved klausulens forenelighed med traktatens artikel 101.

(10)

Ifølge den foreløbige vurdering er post-JV-konkurrenceklausulen ikke accessorisk tilknyttet oprettelsen af joint venture-selskabet, da den ikke er direkte forbundet hermed. Post-JV-konkurrenceklausulen regulerer moderselskabernes indbyrdes forhold efter joint venture-selskabets opløsning. Derfor er post-JV-konkurrenceklausulen direkte knyttet til Arevas erhvervelse af enekontrollen over Areva NP, når joint-venture-selskabet opløses.

(11)

Kommissionen fandt i sin foreløbige vurdering, at post-JV-konkurrenceklausulen i princippet er objektivt nødvendig for gennemførelsen af Arevas erhvervelse af enekontrol over Areva NP, fordi den sikrer, at hele værdien af det erhvervede selskab, Areva NP, blev overført. Mens joint-venture-selskabet eksisterede, havde Siemens privilegeret adgang til fortrolige forretningsoplysninger om Areva NP, som efter joint-venture-selskabets opløsning kunne bruges til at styrke Siemens i konkurrencen med sit forhenværende datterselskab.

(12)

Kommissionen fandt imidlertid, at post-JV-konkurrenceklausulen ikke er proportional med hensyn til omfang og varighed. Kommissionen var i sin foreløbige vurdering af den holdning, at en klausul alene ville være berettiget, så længe de fortrolige forretningsoplysninger, som Siemens havde adgang til, stadig var tilstrækkeligt relevante og pålidelige til at muliggøre en styrket konkurrenceposition. Kommissionen fandt i sin foreløbige vurdering, at dette var og er tilfældet i en periode på højst tre år, efter at Siemens trak sig ud af Areva NP.

(13)

I sin foreløbige vurdering var Kommissionen desuden af den holdning, at konkurrenceklausulen alene er berettiget, for så vidt angår de markeder, hvor Areva NP var aktiv med egne produkter og derfor havde involveret sig med egne investeringer, der kunne tabe værdi på grund af Siemens' potentielt styrkede konkurrenceposition. Kravet om proportionalitet ville ikke være opfyldt, i det omfang post-JV-konkurrenceklausulen omfattede Siemens-produkter, som Areva NP blot havde solgt videre (eller slet ikke havde været involveret i).

(14)

Kommissionen tog i sin foreløbige vurdering stilling til, om en post-JV-konkurrenceklausul var den mindst restriktive måde, hvorpå Areva NP kunne beskyttes mod, at Siemens fik styrket sin konkurrenceposition. Kommissionen foretog her en sondring mellem en styrket konkurrenceposition på grundlag af fortrolige forretningsoplysninger og på grundlag af fortrolig teknologisk knowhow. Ifølge den foreløbige vurdering var der ikke nogen mindre restriktiv måde, hvorpå det kunne undgås at give Siemens en styrket konkurrenceposition på basis af fortrolige forretningsoplysninger. Ifølge den foreløbige vurdering var der imidlertid ikke tilstrækkeligt belæg for, at Siemens faktisk havde haft adgang til fortrolig teknologisk knowhow i et omfang, der kunne give selskabet en styrket konkurrenceposition. Og selv hvis dette havde været tilfældet, ville det ikke have berettiget en post-JV-konkurrenceklausul, eftersom fortrolig teknologisk knowhow kan være og rent faktisk er beskyttet gennem aktionæraftalens mindre restriktive fortrolighedsklausul. Med hensyn til fortrolige forretningsoplysninger synes der omvendt ikke at findes mindre restriktive måder at opnå den omtalte beskyttelse på, eftersom Siemens implicit og uundgåeligt vil tage hensyn til sådanne oplysninger under planlægningen af sine egne forretningsstrategier.

(15)

Derfor fandt Kommissionen i sin foreløbige vurdering, at en post-JV-konkurrenceklausul inden for de ovenfor definerede rammer er proportional med henblik på beskyttelsen af Areva NP mod, at Siemens opnår en styrket konkurrenceposition på baggrund af, at det tidligere havde adgang til Areva NP's fortrolige forretningsoplysninger.

3.2.   Post-JV-fortrolighedsklausulen

(16)

Kommissionen fandt i sin foreløbige vurdering, at den fortrolighedsklausul, som er aftalt mellem parterne, svarer til en post-JV-konkurrenceklausul, for så vidt som den forhindrer Siemens i at anvende fortrolige forretningsoplysninger (men ikke fortrolig teknologisk knowhow), som det havde adgang til, så længe joint-venture-selskabet eksisterede. Siemens ville ikke være i stand til at fastlægge sine egne forretningsstrategier uden implicit at anvende de oplysninger, som det tidligere havde haft afgang til. En klausul med forbud mod videregivelse af oplysninger ville derimod ikke forhindre Siemens i at gå ind på markedet. Fortrolighedsklausulen svarer derfor til en post-JV-konkurrenceklausul, for så vidt som den medfører en forpligtelse til at afstå fra at benytte fortrolige forretningsoplysninger.

(17)

Ifølge den foreløbige vurdering kan denne forpligtelse betragtes som værende accessorisk knyttet til Arevas erhvervelse af enekontrol over Areva NP i samme periode, som post-JV-konkurrenceklausulen gælder, og af samme årsager som dem, der er givet for post-JV-konkurrenceklausulen.

3.3.   Artikel 101, stk. 1 og stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(18)

Kommissionen fandt, at eftersom post-JV-konkurrenceklausulen ikke kan betragtes som værende accessorisk knyttet til Arevas erhvervelse af enekontrol over Areva NP, udgør den en konkurrencebegrænsning i henhold til artikel 101, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen fandt i sin foreløbige vurdering, at den ikke opfylder kravene i artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet post-JV-konkurrenceklausulen ikke i sig selv kan siges at medføre nogen effektivitetsfordele.

(19)

Selv hvis det antages, at fraværet af en post-JV-konkurrenceklausul ville have betydet, at joint-venture-selskabet ville have givet færre effektivitetsfordele, ville vurderingen ikke falde anderledes ud. Det er Kommissionens foreløbige holdning, at analysen af, hvorvidt post-JV-konkurrenceklausulen var uundværlig for at opnå mulige effektivitetsfordele, ikke retfærdiggør en mere omfattende post-JV-konkurrenceklausul end den, der kan betragtes som værende accessorisk.

(20)

Den samme vurdering i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gælder for fortrolighedsklausulen.

4.   TILSAGNENE OG MARKEDSTESTEN

(21)

For at imødegå de konkurrenceproblemer, som Kommissionen påviste, tilbød Areva og Siemens den 16. februar 2012 at afgive en række tilsagn.

Parterne forpligter sig til at ophæve post-JV-konkurrenceklausulen, som den var aftalt i aktionæraftalen og ændret efter voldgiftskendelsen, og erstatte den med følgende regler:

Parterne forpligter sig til at tillade Siemens at konkurrere mod Areva NP uden nogen restriktioner fra den dag, hvor Siemens trak sig ud af Areva NP (dvs. den 16. oktober 2009), med undtagelse af de aktiviteter, der er direkte knyttet til nukleare anlæg på atomkraftværker (»Areva NP's nøgleprodukter og -tjenester«), og som specificeres i en udtømmende liste.

Siemens må alene blive forhindret i at konkurrere med Areva NP, for så vidt angår disse nøgleprodukter og -tjenester, i en periode på tre år efter Arevas erhvervelse af enekontrol over Areva NP, dvs. indtil den 16. oktober 2012.

(22)

Siemens må indtil den 16. oktober 2012 ikke anvende fortrolige oplysninger med tilknytning til nøgleprodukter og -tjenester, som det måtte have haft adgang til, mens joint-venture-selskabet eksisterede. Selv efter denne dato må Siemens ikke anvende og videregive oplysninger om Areva NP's virksomhedsopbygning og administrative dokumenter samt fortrolige, skriftlige tekniske oplysninger.

5.   TILSAGNENES PROPORTIONALITET

(23)

Tilsagnene imødegår i tilstrækkelig grad og uden at være uforholdsmæssige de problemer, som Kommissionen påpegede i sin foreløbige vurdering.

(24)

Tilsagnene er tilstrækkelige, idet de til fulde imødegår de problemer, som Kommissionen påpegede i sin foreløbige vurdering. Post-JV-konkurrenceklausulens varighed reduceres til højst tre år, for så vidt angår de markeder, hvor Areva NP har været aktiv med egne produkter (defineret som »nøgleprodukter og -tjenester« i tilsagnene). Post-JV-konkurrenceklausulen gælder ikke for andre produkter. Det same gælder for post-JV-fortrolighedsklausulen, for så vidt som den udgør en forpligtelse til ikke at anvende Areva NP's fortrolige forretningsoplysninger.

(25)

Tilsagnene er ikke for vidtgående, da der ikke findes nogen mindre restriktiv måde at løse de påviste konkurrenceproblemer på end at ophæve klausulerne, for så vidt som de anvendes på produktmarkeder og i en periode, hvis længde overstiger, hvad der kan betegnes som accessorisk eller som værende omfattet af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

6.   KONKLUSION

(26)

Denne afgørelse gør Siemens' og Arevas tilsagn bindende.


(1)  EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.