52011SA0008

Særberetning nr. 8/2011 »Inddrivelse af uretmæssige udbetalte beløb under den fælles landbrugspolitik«


ORDLISTE

Årlig aktivitetsrapport : En beretning, som udarbejdes af en generaldirektør i Kommissionen, og hvori der redegøres for de resultater, der er opnået i forbindelse med generaldirektoratets centrale politikmål og kærneaktiviteter.

GD AGRI : Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Bilag III og bilag IIIA : Den oversigt over beløb, der skal inddrives fra de endelige modtagere, som betalingsorganet sender til Kommissionen som en del af årsregnskabet.

GODKENDELSESORGAN : En offentligretlig eller privatretlig enhed udpeget af medlemsstaten med henblik på at påtegne regnskaberne fra det godkendte betalingsorgan hvad angår deres rigtighed, fuldstændighed og nøjagtighed.

Regnskabsafslutning : Den procedure, hvorved Kommissionen godkender medlemsstaternes regnskaber og dermed de beløb, som betalingsorganerne har udbetalt til landbrugere og andre støttemodtagere. Først kontrollerer godkendelsesorganerne i medlemsstaterne, om regnskaberne er nøjagtige, og dernæst behandles de af Kommissionen i forbindelse med den årlige beslutning om regnskabsafslutning. Derefter gennemfører Kommissionen selv overensstemmelseskontrol på grundlag af revisioner, der gør det muligt at identificere og udelukke betalinger (i senere år), som ikke er i overensstemmelse med reglerne.

ELFUL : Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

EGFL : Den Europæiske Garantifond for Landbruget

EUGFL : Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget

EU-Domstolen : Den Europæiske Unions Domstol

GBP : Pund sterling (£)

Uregelmæssighed : "Som uregelmæssighed betragtes enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, enten ved formindskelse eller bortfald af indtægter, der stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for Fællesskabernes regning, eller ved afholdelse af en uretmæssig udgift." Jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

IT : Informationsteknologi

OLAF : Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

Betalingsorgan : Den organisation i medlemsstaten, der er ansvarlig for korrekt at vurdere, beregne, kontrollere og udbetale landbrugsstøtte. En del af betalingsorganets arbejde kan udføres af bemyndigede organer.

PACA : Premier Acte de Constat Administratif ou Judiciaire (første administrative eller retslige konstatering). Et fransk akronym, der ofte anvendes som betegnelse for den dato, hvor en myndighed i medlemsstaten for første gang skriftligt meddeler en modtager, at et beløb i landbrugsstøtte ikke skulle have været udbetalt. Det er den dato, hvor fordringen skal registreres i regnskaberne (tabellerne i bilag III/IIIA), men ikke i betalingsorganets debitorbogholderi, hvis der er tale om et potentielt tilgodehavende. Jf. også artikel 35 i forordning (EF) nr. 1290/2005.

Potentielt tilgodehavende : Et "potentielt tilgodehavende" opfylder Kommissionens kriterier for at blive medtaget i regnskaberne (tabellerne i bilag III/IIIA), når betalingsorganet i et foreløbigt opkrævningsbrev har givet debitor besked om en potentiel gæld, som vil kunne føre til, at der udsendes et opkrævningsbrev. Fra det tidspunkt, hvor debitor informeres om et eventuelt krav, til det tidspunkt, hvor der udsendes et opkrævningsbrev, kan der gå flere måneder eller endda år. Jf. også "PACA".

Inddrivelser kontra finansielle korrektioner : Inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb fra modtageren sker ved hjælp af et opkrævningsbrev, der udsendes af betalingsorganet. Kommissionen kan pålægge medlemsstaterne finansielle korrektioner i forbindelse med 1) den finansielle afslutning (regnskabernes rigtighed) og/eller 2) den efterprøvende afslutning (de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed) af betalingsorganernes årsregnskaber. Beløb, der er genstand for finansielle korrektioner, finansieres af de nationale budgetter.

Inddrivelsessats : Inddrivelsessatserne i beretningen er udtrykt i procent. De er beregnet ved at sammenholde de inddrevne beløb med de beløb, der er bogført som udestående gæld.

TFR : Task Force Recovery (taskforcen for inddrivelser) blev oprettet i 2002 for at undersøge gamle sager vedrørende gæld i relation til uregelmæssigheder, fordi mange hundrede gamle sager ikke var blevet fulgt op. Formålet med taskforcen var at beslutte, om gælden kunne afskrives og beløbet afholdes over budgettet, eller om gælden skulle betales af den berørte medlemsstat, hvis der var tale om forsømmelse.

50/50-reglen : Den såkaldte 50/50-regel blev indført i 2006 som led i en gennemgang af EU’s lovgivning om gæld og inddrivelse. Den betyder, at Kommissionen automatisk kan debitere medlemsstaten 50 % af det beløb, der er opført i debitorbogholderiet, og som endnu ikke er inddrevet efter fire år eller efter otte år, når gælden er genstand for en retssag.

RESUMÉ

I. Den Europæiske Union bruger hvert år ca. 55 milliarder euro på landbrug og udvikling af landdistrikter. En del af dette beløb udbetales uretmæssigt på grund af regelstridige eller ukorrekte ansøgninger eller fejl. I denne beretning gennemgås procedurerne for inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb. Der fokuseres særlig på de inddrivelser, myndighederne i medlemsstaterne foretager, og på Kommissionens rolle som tilsynsførende.

II. Retten har tidligere - i sin særberetning nr. 3/2004 - undersøgt ordningerne for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb. Den konstaterede dengang, at der var væsentlige svagheder i ordningerne for indberetning, inddrivelse og afskrivning af uregelmæssige betalinger. Kommissionen har senere gennemført betydelige ændringer i den måde, tilgodehavender registreres, indberettes og godkendes på i medlemsstaterne. Den har også overført ansvaret for den finansielle opfølgning fra OLAF til GD AGRI. Effekten af disse ændringer gennemgås også i denne beretning. Retten undersøgte både medlemsstaternes indberetning af inddrivelser til Kommissionen og de tal vedrørende inddrivelser, der er opført i EU’s årsregnskab.

III. Retten konstaterede, at de ordninger, der blev indført i 2006, har betydet en forbedring, da der nu bliver givet mere nøjagtige og detaljerede oplysninger om tilgodehavender og inddrivelser på medlemsstatsniveau og flere oplysninger i årsregnskabet. Med hensyn til tilgodehavender opstået fra og med 2006 er inddrivelsessatserne også blevet bedre, selvom der fortsat er visse svagheder:

- De nye procedurer, som betyder, at 50 % af beløbet for gamle fordringer automatisk tilbagebetales til Kommissionen, styrker beskyttelsen af EU’s finansielle interesser ved, at der "inddrives" midler i form af overførsler fra medlemsstaternes budgetter til EU-budgettet. Systemet har visse mangler, der er f.eks. risiko for, at medlemsstaterne tilskyndes til at afskrive fordringer så tidligt som muligt eller til at indberette gæld så sent som muligt, så visse beløb kan "slippe uden om" proceduren.

- Forskelle i medlemsstaternes behandling af disse beløb betyder, at fordringerne anerkendes på forskellige tidspunkter, at de indberettede tal ikke kan sammenlignes, at tilskrivningen af renter ikke er ensartet, og at det tidspunkt, hvor fordringer kan afskrives, kan variere betydeligt, hvilket har en negativ finansiel indvirkning på EU’s budget.

- På medlemsstatsniveau forringes sandsynligheden for, at et uretmæssigt udbetalt beløb vil kunne inddrives, af forsinkelser i indledningen af inddrivelsesprocedurer, mangler i selve inddrivelsesprocedurerne og de begrænsede muligheder for tvangsfuldbyrdelse.

- Når der opstår forsinkelser i forbindelse med den første registrering af gæld, kan fremsendelsen af oplysninger vedrørende uregelmæssigheder til OLAF også blive forsinket.

IV. Retten anbefaler derfor, at Kommissionen yderligere forbedrer medlemsstaternes måde at forvalte og indberette tilgodehavender på og sikrer, at de behandles ens i samtlige medlemsstater. Det bør gøres ved:

- at bede medlemsstaterne om at registrere uregelmæssigheder og andre fordringer, så snart de forfalder i henhold til lovgivningen, navnlig på det tidspunkt, hvor der er udarbejdet et opkrævningsbrev

- at tydeliggøre en række centrale rapporterings- og regnskabsbegreber, som hidtil er blevet anvendt inkonsekvent, ved i god tid at udsende retningslinjer

- at fastsætte en standardfrist for, hvor lang tid der må gå, fra en potentiel uregelmæssighed konstateres, til debitor underrettes om, at der er udstedt en indtægtsordre, da det vil øge harmoniseringen medlemsstaterne imellem og sikre, at oplysninger om uregelmæssigheder sendes mere rettidigt til OLAF

- at indføre eksplicitte regler for tilskrivning af renter

- endnu klarere at definere, under hvilke omstændigheder fordringer kan erklæres for uerholdelige, særlig i forbindelse med reglerne for afskrivning af gæld i konkurssager

- at undersøge, hvordan den nye procedure med automatisk inddrivelse af 50 % virker med henblik på at sikre, at den anvendes effektivt

- at få afsluttet opfølgningen af gamle "Task Force Recovery"-sager, som skulle have været afsluttet for ca. tre år siden.

V. I perioden 2006-2008, som Rettens revision dækker, var ca. 90 % af de "inddrivelser af uberettiget udbetalte beløb", der var opført i EU’s årsregnskab, midler, som Kommissionen havde debiteret medlemsstaterne og ikke inddrivelser fra modtagere af uberettiget udbetalt støtte. Dette beskytter utvivlsomt EU’s finansielle interesser, men har ikke samme afskrækkende effekt som inddrivelsen af et beløb fra en støttemodtager, som har modtaget det uberettiget.

VI. Kommissionen bør derfor undersøge metoder, som kan mindske andelen af "inddrivelser" fra medlemsstaternes budgetter og øge andelen af uberettiget udbetalte beløb, som inddrives fra dem, der har modtaget dem.

INDLEDNING

1. EU bruger hvert år ca. 55 milliarder euro på landbrug og udvikling af landdistrikter. Tabel 1 viser udgifterne i perioden 2006-2009 fordelt på garantifonden (EGFL) og udvikling af landdistrikter.

2. Forvaltningen af de fleste af disse udgifter er delt mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Betalingsorganerne (udpegede nationale myndigheder) udbetaler støtten til landbrugere og andre modtagere, og denne godtgøres så af Kommissionen. Nogle af disse betalinger afholdes uregelmæssigt eller er behæftet med fejl, og når det opdages, skal beløbene geninddrives. I denne beretning gennemgås de ordninger, der anvendes i forbindelse med sådanne inddrivelser.

3. For at beskytte EU’s finansielle interesser skal medlemsstaterne træffe "de administrative eller ved lov fastsatte bestemmelser samt alle andre foranstaltninger, der er nødvendige for:

a) at sikre sig, at de af EGFL og ELFUL finansierede foranstaltninger virkelig er blevet gennemført, og at de er blevet gennemført korrekt

b) at forhindre og forfølge uregelmæssigheder

c) at geninddrive beløb, der er udbetalt med urette på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelser" [1].

TABEL 1

LANDBRUGSUDGIFTER 2006-2009 (MILLIONER EURO) [9999]

| 2006 [8888] | 2007 | 2008 | 2009 |

EGFL | 42116 | 42446 | 43011 | 46120 |

Udvikling af landdistrikter | 11543 | 11154 | 10671 | 8992 |

I alt | 53659 | 53620 | 53682 | 55112 |

4. Medlemsstaterne skal kontrollere (normalt på stikprøvebasis), at de enkelte betalinger er formelt rigtige. Nogle af kontrollerne finder sted, før betalingen foretages, og her kan beløbet for de konstaterede uregelmæssigheder modregnes direkte i det beløb, der skal udbetales. I forbindelse med den kontrol, der foretages, efter at betalingen er afholdt, skal medlemsstaterne registrere et tilgodehavende for enhver uretmæssig betaling, der konstateres, og dernæst bede modtageren om at tilbagebetale det for meget udbetalte beløb.

5. Mange modtagere betaler det forlangte beløb tilbage, men hvis de anker afgørelsen, og betalingsorganet efterfølgende fastholder det skyldige beløb, bliver der med henblik på inddrivelse iværksat en tvangsforanstaltning, som undertiden også omfatter en retssag. Under visse omstændigheder (i tilfælde af insolvens, eller hvis omkostningerne forbundet med inddrivelsen overstiger det skyldige beløb), kan betalingsorganet beslutte at indstille inddrivelsen og erklære beløbet for uerholdeligt.

6. I tabel 2 vises det samlede beløb under inddrivelse og de inddrevne beløb som registreret i medlemsstaternes debitorregnskaber for perioden 2006-2009:

TABEL 2

BELØB REGISTRERET I MEDLEMSSTATERNES DEBITORREGNSKAB (MILLIONER EURO)

EGFL-år afsluttet 15. oktober | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |

Beløb under inddrivelse pr. 15. oktober | 1267 [7777] | 1437 [6666] | 1246 | 1115 |

Beløb inddrevet i EGFL-årets løb | 104 [5555] | 152 | 113 | 111 |

Inddrivelsessats [4444] | 8,2 % | 10,6 % | 9,1 % | 10 % |

7. Som det kan ses, har omfanget af beløb under inddrivelse i medlemsstaternes regnskaber ligget relativt stabilt, idet inddrivelser og afskrivninger (jf. tabel 4) i vid udstrækning er blevet opvejet af nye tilgodehavender. I bilag I gives en oversigt over nye tilgodehavender opstået i perioden 2006-2009. Fra og med 2006 er inddrivelsessatserne dog blevet bedre (jf. tabel 3).

8. Ordningerne til finansiering af den fælles landbrugspolitik indebærer også, at Kommissionen skal afslutte regnskaberne vedrørende landbrug og udvikling af landdistrikter: Kommissionen godkender de beløb, medlemsstaterne har udbetalt, og kan nedsætte betalingerne til medlemsstaterne, hvis den konstaterer, at de har anvendt de forordninger, der gælder for den fælles landbrugspolitik, forkert. Selv om Kommissionen ofte har omtalt disse nedsættelser som "inddrivelser", er der i de fleste tilfælde tale om korrektioner. Det betyder, at de uberettiget udbetalte beløb ikke inddrives fra modtagerne, men at en del af omkostningerne forbundet med den fælles landbrugspolitik lægges over på de nationale skatteydere. Kun en mindre del af Kommissionens beslutninger om regnskabsafslutning vedrører specifikke fordringer.

EN NY RAMME I 2006

9. Sidste gang Retten redegjorde for inddrivelsen af uregelmæssige betalinger var i 2004 (særberetning nr. 3/2004). Dengang fremhævede Retten, at inddrivelsessatsen for indberettet gæld var lav, at der var uoverensstemmelser i de indberettede data, at mange gamle fordringer hverken var inddrevet eller afskrevet, og at ansvarsfordelingen mellem Generaldirektoratet for Landbrug og OLAF var uklar.

10. I 2006 indførte Rådet et nyt regelsæt [2]. Den væsentligste ændring var indførelsen af "50/50-reglen", hvorved de finansielle konsekvenser forbundet med manglende tilbagebetaling af et tilgodehavende deles ligeligt mellem EU-budgettet og den berørte medlemsstat. Reglen medvirker til at beskytte Unionens finansielle interesser. Medlemsstaterne debiteres 50 % af det ikke-inddrevne beløb fire år efter den dato, hvor fordringen blev anerkendt, eller otte år efter, hvis inddrivelsen er under behandling ved domstolene. Den dato, hvor fordringen anerkendes, er derfor vigtig for reglens anvendelse. Men hvis det ved en endelig domstolsafgørelse bekræftes, at fordringen ikke var forfalden, skal Kommissionen betale det beløb, der er debiteret i medfør af 50/50-reglen, tilbage til medlemsstaten.

11. Hensigten med 50/50-reglen er, at den skal tilskynde medlemsstaterne til at sørge for, at fordringer inddrives mere rettidigt. Den er en forbedring i forhold til tidligere, hvor uinddrevne fordringer kunne blive stående i regnskaberne i meget lang tid - undertiden i årtier - før der endelig blev truffet ad hoc-beslutninger om at afskrive dem. Der er to væsentlige risici, der kan forhindre en effektiv anvendelse af reglen: (i) at datoen for den første anerkendelse af en fordring udskydes, så det tidspunkt udsættes, hvor medlemsstaten kan debiteres, hvis fordringen ikke inddrives, og (ii) at fordringer afskrives som uerholdelige, før alle muligheder for inddrivelse er blevet udtømt, fordi man vil undgå at anvende reglen på en specifik fordring.

12. Med de nye rammer blev der også indført ændringer med hensyn til medlemsstaternes indberetning af uregelmæssigheder til Kommissionen og deres redegørelse for, hvilke fremskridt der gøres med hensyn til at inddrive de pågældende beløb. Før 2006 blev sådanne oplysninger sendt til EU’s kontor for bekæmpelse af svig, OLAF. De detaljerede oplysninger sendes nu til den ansvarlige tjeneste i Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, så fordringerne kan overvåges tættere. Grænsen for, hvornår de enkelte uregelmæssigheder skal indberettes til OLAF, er desuden blevet hævet fra 4000 til 10000 euro.

HVORDAN INDBERETTES TILGODEHAVENDER OG INDDRIVELSER?

13. Betalingsorganerne indsender hvert år oplysninger vedrørende debitorforhold og inddrivelser i medlemsstaterne til Kommissionen i særskilte tabeller (bilag III og bilag IIIA), som er vedlagt deres årsregnskaber [3]. Disse oplysninger anvendes også som en kilde til oplysningerne om inddrivelser i den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren for landbrug og udvikling af landdistrikter.

14. På grundlag af oplysningerne fra medlemsstaterne offentliggør Kommissionen data om gældens størrelse og om inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb i bemærkningerne til Den Europæiske Unions årsregnskab. De beløb, der rapporteres i EU-regnskaberne, er væsentligt lavere end de samlede beløb, der er registreret i medlemsstaternes regnskaber, fordi der er taget passende hensyn til, hvilke beløb Kommissionen skønner vil kunne inddrives (jf. punkt 59-61). Over for Europa-Parlamentet og Rådet redegør Kommissionen endvidere hvert år for beskyttelsen af EU’s finansielle interesser og bekæmpelsen af svig, herunder også om inddrivelse af uberettiget udbetalte landbrugsbeløb.

REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN

15. Retten vurderede effektiviteten af de ordninger, medlemsstaterne har indført og anvender til at inddrive konstaterede fordringer, samt Kommissionens overvågning af inddrivelsesprocessen. Revisorerne søgte svar på følgende spørgsmål:

i) Behandler og registrerer medlemsstaterne tilgodehavender korrekt?

ii) Opnår medlemsstaterne gode resultater med hensyn til at geninddrive konstaterede uberettiget udbetalte beløb?

iii) Er medlemsstaternes afskrivning af fordringer som uerholdelige korrekt?

iv) Overvåger og kontrollerer Kommissionen inddrivelserne effektivt?

16. Revisionen omhandlede EGFL-inddrivelser i regnskabsårene 2006, 2007 og 2008, som alle var omfattet af de nye regler, der blev indført i 2006.

I revisionen indgik:

- en analyse af en stikprøve på 14 betalingsorganer i otte medlemsstater med fokus på dem, der havde bogført mest gæld

- kontrol af en stikprøve på 670 transaktioner (494 individuelle fordringer og 176 andre transaktioner)

- en gennemgang af Kommissionens vejledning, revisioner og anvendelse af finansielle korrektioner.

Mere detaljerede oplysninger om det udførte arbejde findes i begyndelsen af de enkelte dele af beretningen. Det indgik ikke i revisionen at vurdere medlemsstaternes effektivitet med hensyn til at identificere uregelmæssigheder med henblik på inddrivelse.

BEMÆRKNINGER

BEHANDLER OG REGISTRERER MEDLEMSSTATERNE TILGODEHAVENDER KORREKT?

17. Når medlemsstaterne har konstateret uregelmæssigheder og fejl, er der en række forpligtelser, der skal opfyldes vedrørende det opståede tilgodehavende, herunder at:

- fordringen skal registreres med det nøjagtige beløb og den præcise dato og indberettes til Kommissionen, bl.a. for at 50/50-reglen kan anvendes på et korrekt grundlag

- det skyldige beløb skal klassificeres korrekt, hvilket også kan få betydning for anvendelsen af 50/50-reglen

- renter skal beregnes, opkræves og registreres.

18. Retten undersøgte opfyldelsen af disse forpligtelser i de udvalgte betalingsorganer ved at evaluere de systemer, der var indført, og ved at teste transaktionerne i den udvalgte stikprøve. Den gennemgik debitorregnskaberne og kontrollerede nøjagtigheden af de tabeller, som var sendt til Kommissionen. Retten vurderede også, i hvilket omfang reglerne er åbne for forskellige fortolkninger, hvilket vil kunne medføre, at tilgodehavender behandles forskelligt i de forskellige medlemsstater (med eventuel effekt på de inddrevne beløb).

UNØJAGTIGHEDER I DEBITORREGNSKABERNE

19. Beløb, der skal inddrives, kan klassificeres som uregelmæssigheder, fejl i de administrative procedurer eller andre beløb, der skal tilbagebetales. Som det forklares i punkt 29 og 30, er reglerne for de forskellige kategorier ikke helt de samme. Retten testede en stikprøve af transaktioner og kontrollerede, om tallene vedrørende debitorer i de tabeller, der var sendt til Kommissionen, var nøjagtige. De største unøjagtigheder, Retten konstaterede, vedrørte sager, som ikke var klassificeret korrekt, eller hvor der ikke der var opbevaret passende dokumentation for de registrerede beløb [4]. Fejlene i Rettens stikprøve beløb sig til i alt 8,3 millioner euro og vedrørte 89 transaktioner af de i alt 670, der blev undersøgt. Hvis der er tale om uregelmæssigheder, kan disse unøjagtigheder få finansielle konsekvenser, eftersom de kan påvirke den normale anvendelse af 50/50-afslutningsmekanismen og indvirke direkte på de beløb, Kommissionen korrigerer og geninddriver fra medlemsstaterne.

20. Debitorregnskaberne i de enkelte betalingsorganer kontrolleres også af uafhængige revisorer (godkendelsesorganerne), som rapporterer til Kommissionen om regnskabernes rigtighed. Godkendelsesorganerne kan imidlertid også selv foretage væsentlige ændringer i de godkendte tal i de efterfølgende år. For Italien blev det samlede beløb for udestående gæld ved udgangen af 2006, som det italienske godkendelsesorgan havde godkendt, for eksempel nedjusteret med 182 millioner euro [5] i 2009, og for Danmarks vedkommende blev de tilbagetalte beløb for 2008, som det danske godkendelsesorgan allerede havde godkendt, i de efterfølgende år opjusteret med 4,7 millioner euro, mens beløbene for 2009 blev nedjusteret med 14,1 million euro. Så store justeringer sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af de godkendte tal. Som det fremgår af eksemplet i tekstboks 1, havde godkendelsesorganerne også besvær med at attestere nøjagtigheden af de tal, der var registreret i medlemsstaterne.

TEKSTBOKS 1

MANGLENDE ELLER ULÆSELIGE DATA I DET ORGAN, DER UDBETALER STØTTE TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (RPA) (UK)

I RPA kunne Retten ikke afstemme de data, der var indberettet til Kommissionen for 2006 og 2007 [6], med de beløb, der var opført i betalingsorganets debitorregnskab, fordi RPA’s data vedrørende debitorer var blevet ødelagt. For 2006 blev der konstateret en difference på 8,8 millioner GBP [7], hvoraf 81 % skyldtes korrektioner. Under godkendelsesorganets revision var der også blevet konstateret problemer, og dets rekonstruktion af debitorregnskabet gav kun nogen, men ikke fuldstændig sikkerhed. Godkendelsesorganet konkluderede, at nøjagtigheden af de registrerede fordringer vedrørende 2007 var ringe.

UOVERENSSTEMMELSER MED HENSYN TIL DEN DATO, HVOR FORDRINGERNE BOGFØRES

21. Den dato, hvor en uregelmæssighed skal registreres i medlemsstaternes debitorregnskaber (bilag III), er et nøgleelement i forbindelse med anvendelsen af forordningen, eftersom det er den, der afgør, hvornår tidsfristen (fire eller otte år) for anvendelsen af 50/50-reglen begynder at løbe. I henhold til forordningen er der tale om "den første skriftlige vurdering fra en kompetent administrativ eller retslig myndigheds side, ved hvilken det på grundlag af konkrete forhold konkluderes, at der er begået en uregelmæssighed, uden at dette dog berører muligheden for, at denne konklusion senere enten kan revideres eller trækkes tilbage som følge af udviklingen i den administrative eller retslige procedure" [8]. Datoen for den første registrering af et tilgodehavende bestemmes derfor af begrebet "den første administrative eller retslige konstatering", bedre kendt under det franske akronym PACA (Premiere Acte de Constatation Administrative).

22. Europa-Kommissionen har udbygget denne definition i sine retningslinjer [9], som siden 2008 [10] også har fastsat, at alle uregelmæssigheder skal medtages i betalingsorganernes årsregnskaber, så de kan registreres som "potentielle tilgodehavender", også selv om debitor ikke officielt har fået besked om gælden i form af et opkrævningsbrev [11]. På trods af den tilsigtede harmonisering fortolkes PACA-datoen fortsat forskelligt i medlemsstaterne, og Kommissionens instrukser til de enkelte medlemsstater har ikke altid været konsekvente. I praksis varierer datoen fra det tidspunkt, hvor kontrolorganet foretager kontrol, som det tidligste, til det tidspunkt, hvor opkrævningsbrevet udsendes, som det seneste. Retten konstaterede, at der kan være en forskel på op til seks år mellem disse to datoer. Selv om der i forordningerne ikke er fastsat nogen tidsfrist for, hvornår debitor skal have besked om fordringen, efter at der er foretaget kontrol, skal der ifølge Domstolens afgørelse i sag C-54/95 indledes en tilbagesøgning senest et år efter, at alle de relevante faktiske forhold vedrørende uregelmæssigheden er kendt.

23. De medlemsstater, som anvender det senest mulige tidspunkt og betragter datoen for udsendelsen af et opkrævningsbrev som den første administrative eller retslige konstatering, får ekstra tid, før beløbene underkastes 50/50-afslutningsmekanismen, og bogfører ikke altid den potentielle gæld som potentielle tilgodehavender i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer. Det betyder, at en konstateret uregelmæssighed kan blive behandlet og korrigeret af Kommissionen i forskellige regnskabsår afhængigt af, hvilken politik den pågældende medlemsstat har valgt at følge.

24. De spanske myndigheder betragter normalt PACA-datoen som den første vurdering (acuerdo de inicio), der sendes til modtageren, før opkrævningsbrevet. To af de reviderede betalingsorganer (FEGA og AVFGA) [12] har imidlertid fra og med 2008 anvendt datoen for udsendelsen af opkrævningsbrevet, og under de givne omstændigheder er dette ikke i overensstemmelse med den gældende lovgivning. De franske betalingsorganer overholdt forordningen og retningslinjerne indtil 2008, men i 2009 ændrede de deres indberetningssystem, så der nu skulle anvendes en senere dato, nemlig datoen for udsendelsen af opkrævningsbrevet, hvorved man fjernede ulemperne ved på et tidligt tidspunkt at registrere gæld som "potentielle tilgodehavender". Ved udgangen af 2009 bad Kommissionen de franske myndigheder om at gå tilbage til den gamle ordning.

25. Der blev fundet et begrænset antal sager i DE, BE, HU og UK [13], hvor der tidligere var blevet sendt en skriftlig vurdering til potentielle debitorer, og fordringen derfor burde have været opført i regnskaberne på denne dato, men det ikke var sket.

26. Problemet med de forskellige fortolkninger af datoen for den første administrative eller retslige konstatering blev rejst i Rettens beretning for 2004, og Kommissionen har accepteret, at det er et spørgsmål, som kræver opmærksomhed. De retningslinjer, som Kommissionen har udsendt, har imidlertid endnu ikke været med til at fremme en harmoniseret tilgang til dette problem, som med indførelsen af 50/50-reglen har fået endnu større betydning.

UOVERENSSTEMMELSER SOM FØLGE AF FORSKELLIGE FORTOLKNINGER AF SPECIFIKKE FORMER FOR GÆLD

27. Retten konstaterede også, at betalingsorganerne fortolkede begreberne uregelmæssighed, fejl på grund af administrative procedurer og andre former for inddrivelse forskelligt. Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortolker disse begreber på samme måde, så det sikres, at indberetningerne er overensstemmende og sammenlignelige. De forskellige fortolkninger kan også få finansielle konsekvenser for EU’s budget.

28. I 2006 og 2007 blev alle debitorforhold (hvad enten de var klassificeret som uregelmæssigheder, administrative fejl eller "andet") indberettet til Kommissionen [14] i medlemsstaternes debitorregnskaber og underkastet 50/50-afslutningsmekanismen.

29. Fra og med 2008 medtages uberettigede beløb, der er udbetalt som følge af administrative fejl, ikke længere i medlemsstaternes debitorregnskaber (tabellerne i bilag III), eftersom de hvert år pr. regnskabsårets udgang skal betales tilbage til EU-budgettet som led i den finansielle regnskabsafslutning.

TEKSTBOKS 2

DET FRANSKE BETALINGSORGAN ONIEP [15]: "ANDEN" GÆLD

I 2008 indberettede betalingsorganet en sag for første gang - i den del af regnskaberne, som ikke er omfattet af 50/50-reglen for regnskabsafslutning - med den begrundelse, at uregelmæssigheden var dækket af bankgarantier. Sagen stammede fra 1997, og de potentielle finansielle konsekvenser beløb sig til 8,5 millioner euro. Hvis sagen var blevet klassificeret som en uregelmæssighed i stedet for et "andet" tilgodehavende, ville den være blevet afsluttet i 2006, da 50/50-reglen blev indført, og 4,3 millioner euro ville være blevet tilbagebetalt til EU-budgettet, uden at dette i øvrigt på nogen måde ville berøre en eventuel senere indfrielse af garantierne.

30. Endvidere har medlemsstaterne anvendt begrebet administrativ fejl inkonsekvent. Retten konstaterede 15 sager til en værdi af 7 millioner euro [16], der var indberettet som uregelmæssigheder, men som den mener skulle have været klassificeret som administrative fejl og derfor straks burde være krediteret EU-budgettet.

31. Betalingsorganerne har forskellige fortolkninger af, hvad der skal forstås ved en uregelmæssighed [17]. For eksempel betragtes tilfælde, som er identificeret, men ikke konstateret som følge af en undersøgelse, eller tilfælde, som er dækket af en garanti, ikke som uregelmæssigheder og registreres ikke som sådan i visse medlemsstater (DE og FR). De bogføres som "andre" tilgodehavender og er derfor ikke omfattet af 50/50-afslutningsmekanismen. Hvis sådanne fordringer på et senere tidspunkt bliver erklæret uerholdelige, bæres risikoen for, at garantien ikke indfries, af EU’s budget.

Tekstboks 2 giver et eksempel på en uregelmæssighed, som urigtigt blev klassificeret som en "anden" form for inddrivelse, og viser konsekvenserne heraf for EU-budgettet:

INKONSEKVENT TILSKRIVNING AF RENTER MEDFØRER FINANSIELLE TAB

32. I nogle tilfælde går der lang tid fra det tidspunkt, hvor der foretages en uberettiget betaling, til det tidspunkt, hvor det rent faktisk opdages, og beløbet geninddrives. Der bør derfor opkræves renter af udestående gæld [18], så EU’s finansielle interesser beskyttes. Med et årligt gennemsnit på ca. 1200 millioner euro i udestående gæld udgør de påløbne renter et betydeligt beløb for EU-budgettet - baseret på en forsigtig sats på 3 % estimeres det årlige beløb til 36 millioner euro. Når renterne fuldt ud tilskrives EU-budgettet, sker der intet tab.

33. Retten konstaterede, at tilskrivningen af renter på gæld stadig ikke var fuldt harmoniseret. For langt de fleste foranstaltningers vedkommende skal rentesatsen beregnes i overensstemmelse med den nationale lovgivning, men der er ikke fastsat nogen specifik procent. Renten kan dog ikke være lavere end den, der skal anvendes på beløb, der inddrives i henhold til de nationale bestemmelser. I bilag II gives en oversigt over de forskellige metoder med hensyn til tilskrivning af renter, der anvendes i de betalingsorganer, som Retten reviderede.

34. De fleste af de reviderede betalingsorganer anvender en automatisk beregningsmekanisme baseret på rentesatsen beregnet i henhold til national lovgivning, men der var stor forskel på, hvordan den blev anvendt i praksis.

35. Domstolen har støttet Kommissionens synspunkt om, at der skal medregnes renter i bilag III, også selv om hovedbeløbet ikke er blevet inddrevet, eller fordringen ikke er blevet fastslået retsligt [19]. Men under den nuværende ordning får debitor ikke altid tilsendt en opdateret opkrævningsmeddelelse pr. 15. oktober hvert år - dvs. pr. udgangen af regnskabsåret for EU’s landbrugsbetalinger - hvori han underrettes om de renter, der skal betales.

TEKSTBOKS 3

BEHANDLING AF PÅLØBNE RENTER I SPANIEN

AVFGA (betalingsorganet i Valencia) medregnede på Kommissionens anmodning påløbne renter i bilag III pr. 15.10.2008, hvorved det skyldige beløb i 575 sager blev opdateret. Renterne, som AVFGA beregnede ved hjælp af en formel til beregning af den sammensatte rente indtil 15.10.2008, beløb sig til 11,6 millioner euro. Retten konstaterede fejl i beregningen svarende til en manko på 1,4 millioner euro. Betalingsorganet havde kun foretaget beregningen for at kunne indberette beløbet til Kommissionen, og debitorerne blev ikke faktureret.

OPNÅR MEDLEMSSTATERNE GODE RESULTATER MED HENSYN TIL AT GENINDDRIVE KONSTATEREDE UBERETTIGET UDBETALTE BELØB?

36. Når der konstateres en uregelmæssighed, er det vigtigt, at myndighederne i den pågældende medlemsstat bruger alle midler for at få geninddrevet beløbet fra modtageren. For årene 2006-2009 vurderede Retten:

- i hvilken udstrækning de skyldige beløb inddrives

- hvor hurtigt medlemsstaterne indleder en inddrivelsesprocedure, når der er konstateret en uregelmæssighed

- i hvor høj grad manglende inddrivelse kan betragtes som "forsømmelighed" fra de nationale myndigheders side, så disse dermed hæfter for hele det skyldige beløb

- hvilke metoder medlemsstaterne råder over til at gennemtvinge en tilbagebetaling, og hvordan de anvendes i praksis.

RELATIVT LAVE INDDRIVELSESSATSER, MEN TEGN PÅ, AT DET BLIVER BEDRE

37. Som det fremgår af tabel 2, er den årlige inddrivelsessats for beløb under inddrivelse ret lav, ca. 10 % af den samlede registrerede gæld. For at efterprøve og vurdere effekten af ændringerne i systemet har Retten for hvert enkelt år beregnet satsen for inddrivelse af nye fordringer fastlagt i perioden 2006-2009. Fra og med 2006 er inddrivelsessatserne imidlertid blevet bedre (tabel 3).

38. Tabel 3 viser, at inddrivelsesprocenten er størst i det år, hvor fordringen fastlægges. I de efterfølgende år falder inddrivelsessatsen væsentligt. En mere detaljeret analyse viser, at inddrivelsessatserne i administrative sager er markant højere end i sager, hvor der er indledt en retssag (en samlet inddrivelsessats på 54 % i det første tilfælde mod 8,3 % i det andet i perioden 2006-2009).

CHANCEN FOR, AT ET BELØB VIL KUNNE INDDRIVES, STIGER, HVIS INDDRIVELSESPROCEDURERNE INDLEDES RETTIDIGT, MEN DER KONSTATEREDES VÆSENTLIGE FORSINKELSER

39. En inddrivelsesprocedures effektivitet afhænger i vid udstrækning af, hvor hurtigt der træffes foranstaltninger i de tidlige stadier. Når kontrolorganet har konstateret en potentiel uregelmæssighed, er det vigtigt, at der så hurtigt som muligt træffes en endelig beslutning om, hvorvidt en gæld eksisterer, og om der skal udstedes en indtægtsordre.

40. Retten fandt imidlertid en række betalingsorganer, særlig i FR, IT og EL, hvor registreringen af fordringer efter konstatering af uregelmæssigheder var blevet forsinket ubegrundet. Af de 494 sager, der blev gennemgået i disse lande, var 39 behæftet med ubegrundede forsinkelser.

TABEL 3

INDDRIVELSE AF FORDRINGER REGISTRERET EFTER INDFØRELSEN AF 50/50-REGLEN

RÅ | Fordring fastlagt vedrørende år (millioner euro) | Inddrevet 1. år | Inddrevet 2. år | Inddrevet 3. år | Inddrevet 4. år | Inddrevet i alt |

2006 | 155 | 24,1 % | 17,7 % | 6,0 % | 2,7 % | 50,6 % |

2007 | 257 | 33,3 % | 12,7 % | 3,6 % | | 49,5 % |

2008 | 135 | 33,7 % | 16,8 % | | | 50,6 % |

2009 | 135 | 35,5 % | | | | 35,5 % |

SVAGHEDER I MEDLEMSSTATERNES INDDRIVELSESFORANSTALTNINGER

41. Kommissionen har ansvaret for at overvåge, med hvilken omhu de nationale myndigheder inddriver fordringer. Når det i den forbindelse konstateres, at disse myndigheder udviser forsømmelse, skal medlemsstaterne tilbagebetale beløbet for den fordring, der gives afkald på, til EU-budgettet. Retten konstaterede flere sådanne sager, hvor Kommissionen burde afgøre, hvorvidt der havde været tale om forsømmelse. De mest relevante var:

- sager, hvor retsmyndighederne havde annulleret inddrivelsesproceduren, fordi de administrative myndigheder ikke havde fulgt en eller flere juridisk bindende procedurer, herunder navnlig, at de ikke havde iværksat den kontradiktoriske procedure, som betalingsorganerne afhængigt af den nationale lovgivning skal gennemføre med modtageren [20]

- sager, hvor retsmyndighederne havde annulleret inddrivelsesprocedurerne, fordi de mente, at sagerne var forældede, dvs. de administrative procedurer havde taget for lang tid, og at dette skyldtes, at de administrative myndigheder havde været alt for længe om at gennemføre deres inddrivelsesforanstaltninger [21]

- sager, hvor de administrative myndigheder i forbindelse med en konkursbehandling ikke i god tid havde anmeldt deres krav over for modtageren, hvilket konkret betød, at det beløb, der skulle inddrives, ikke blev taget i betragtning [22]

TEKSTBOKS 4

UBEGRUNDEDE FORSINKELSER I GRÆKENLAND OG ITALIEN

I Grækenland fandt revisorerne syv sager, hvor vurderingen af kontrolrapporterne var mellem fire og seks år forsinket. I forbindelse med 18 sager i samme land havde ministeriet truffet den endelige beslutning om at godkende, at de skyldige beløb kunne inddrives, mellem to og syv år efter udsendelsen af det første opkrævningsbrev til modtageren. Værdien af disse sager beløber sig til 10,3 millioner euro. I Italien fandt revisorerne syv sager til en samlet værdi af 2,5 millioner euro, hvor der var gået fra to til fire år mellem kontrolrapporten og fordringens registrering.

- sager, hvor de administrative myndigheder mente, at de havde tilstrækkelig gode grunde til at anke en afgørelse eller føre sagen videre til en højere instans, men ikke gjorde det [23]

- sager, hvor der opstod store forsinkelser, når inddrivelsesforanstaltningerne var indledt, særlig med hensyn til iværksættelse af tvangsinddrivelse [24].

MEDLEMSSTATERNES MYNDIGHEDER HAR KUN BEGRÆNSEDE MULIGHEDER FOR TVANGSINDDRIVELSE

42. Håndhævelsesforanstaltninger henhører udelukkende under national ret. En undtagelse fra dette generelle princip trådte i kraft fra og med regnskabsåret 2008 [25] og fastlægger, at medlemsstaterne uanset eventuelle andre nationale håndhævelsesforanstaltninger "modregner en eventuel fortsat udestående gæld for en modtager, der er fastslået i overensstemmelse med den nationale lovgivning, i en eventuel fremtidig betaling, som skal foretages af det betalingsorgan, der er ansvarlig for inddrivelsen af gæld fra den samme modtager".

TEKSTBOKS 5

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE OMHU FRA DE NATIONALE MYNDIGHEDERS SIDE: SPANIEN (ANDALUSIEN)

I Spanien (Andalusien) konstaterede Retten 252 sager mellem 2006 og 2008, hvor forældelsesfristen [26] på fire år allerede var udløbet i perioden fra det tidspunkt, hvor den uregelmæssige betaling blev konstateret, til det tidspunkt, hvor betalingsorganet blev bekendt med de faktiske forhold og kunne begynde inddrivelsesproceduren. Betalingsorganet besluttede, at 5,8 millioner euro skulle afskrives og afholdes over EU-budgettet. Hvis Kommissionen senere skulle fastslå, at der er tale om forsømmelighed, vil denne skulle tilskrives de spanske myndigheder.

43. Under Rettens revision konstateredes det imidlertid, at håndhævelsens effektivitet begrænses af følgende:

- Siden 2008 har de reviderede betalingsorganer inddrevet midler gennem modregning, hvor det er tilladt ifølge national lovgivning, men der kan ikke foretages modregning, før gælden er retligt anerkendt.

- Ud over modregning eller indfrielse af garantier (hvor det er relevant), har ingen af de reviderede betalingsorganer nogen direkte mulighed for tvangsinddrivelse.

- Det er kun nogle af de reviderede betalingsorganer [27], som ved hjælp af retsmidler eller ifølge en overenskomst har mulighed for at tvangsinddrive fællesskabsfordringer gennem andre organer, f.eks. de regionale eller nationale afgifts-/skattemyndigheder. Denne mulighed øger chancen for, at gælden vil blive inddrevet.

- I alle de reviderede medlemsstater undtagen Belgien og Grækenland er det en retsmyndighed, som varetager den direkte håndhævelse af de indtægtsordrer, betalingsorganerne har underrettet debitorerne om.

- En opkrævning bør kun stilles i bero, hvis det omtvistede beløb er tilstrækkelig sikret (ved en bankgaranti, et kontant depositum m.v.), medmindre debitor kan fremlægge behørigt begrundede årsager til, at han bør indrømmes en undtagelse herfra. Dette princip blev imidlertid ikke fulgt i alle de reviderede medlemsstater.

ER MEDLEMSSTATERNES AFSKRIVNING AF FORDRINGER SOM UERHOLDELIGE KORREKT?

44. Når fordringer bedømmes som værende uerholdelige (hvis modtageren er insolvent, eller hvis det må formodes, at omkostningerne forbundet med at inddrive det pågældende beløb vil overstige det, der skal betales tilbage), kan medlemsstaterne ifølge forordningen afskrive dem. I den slags tilfælde slettes tilgodehavenderne i de debitorregnskaber, som sendes til Kommissionen. Hvis fordringerne afskrives inden for fristen på fire eller otte år, finder 50/50-reglen ikke anvendelse, og hele det pågældende beløb afholdes over EU-budgettet. Det skaber risiko for, at fordringer afskrives for tidligt - dvs. før alle muligheder for inddrivelse er udtømt - for at undgå, at 50/50-reglen skal anvendes, og medlemsstaterne skal debiteres.

45. Retten gennemgik en stikprøve på 138 sager, hvor fordringer med en samlet værdi på 176,5 millioner euro var blevet afskrevet mellem 2006 og 2008, for at vurdere, om afskrivningen under de givne omstændigheder var korrekt. Endvidere:

- analyserede den de beløb, der var afskrevet mellem 2006 og 2009, og beregnede omkostningen for EU-budgettet

- undersøgte den arbejdsdefinitionen på insolvens og dennes indvirkning på afskrivningerne

- evaluerede den de andre situationer, hvor gæld afskrives.

46. Rettens analyse af tallene vedrørende afskrevet gæld viser, at de fleste af de beløb, betalingsorganerne havde erklæret for uerholdelige, blev finansieret af EU-budgettet (jf. tabel 4). Situationen i 2006 betragtes som usædvanlig, fordi kumuleret gæld helt tilbage fra 1980’erne blev afskrevet det år.

TABEL 4

AFSKREVNE BELØB 2006-2009 (MILLIONER EURO)

| 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | I alt |

Afskrevne sager: | 225,8 | 166,0 [9001] | 32,4 | 64,4 | 488,6 |

Afholdt over EU-budgettet i alt: | 207,2 | 154,4 | 25,3 | 42,0 | 428,9 |

Procentdel af gælden båret af EU-budgettet | 91,8 % | 93 % | 78,1 % | 65,1 % | 87,8 % |

DE KRITERIER, DER ANVENDES SOM BEGRUNDELSE FOR AFSKRIVNINGERNE, ER IKKE KLARE

47. For så vidt angår insolvens, som er den årsag, der angives i forbindelse med over 90 % af den gæld, der afskrives, er begrebet ikke tilstrækkelig eksplicit defineret i forordningen [28]. I princippet afskriver betalingsorganerne beløb på følgende betingelser:

I sager, der er under retslig behandling:

- Når debitor er erklæret konkurs ved en national domstol, og konkursboet behandles af likvidatorer/kuratorer. Retten konstaterede, at sagerne afhængigt af betalingsorganet kunne afskrives ved begyndelsen, under, eller ved afslutningen af konkursbehandlingen. Derved opstod der betydelige forskelle med hensyn til den otteårsperiode, der indrømmes, før beløb afregnes i henhold til 50/50-reglen. Det beløb, der i sidste ende inddrives gennem en likvidationsprocedure er generelt relativt lavt (mellem 0,14 % og 6 % af gælden).

I udenretslige sager (dvs. standardsager):

- De årsager, der generelt nævnes som begrundelse for afskrivning af beløb, er, at det er umuligt at opspore debitor, at debitor er død, eller at der ikke har kunnet foretages beslaglæggelse (nulla bona). Der er ikke defineret nogen fælles tilgang til anvendelsen af disse kriterier, og det har resulteret i, at de reviderede betalingsorganer har forskellig praksis, og at der er store forskelle med hensyn til den fireårsperiode, der indrømmes, før beløb afregnes i henhold til 50/50-reglen.

48. Det bemærkedes også, at visse betalingsorganer afskriver fordringer i bilag III, selv om de fortsat er opført i det debitorbogholderi, der er omfattet af den nationale lovgivning, fordi der er yderligere muligheder for at inddrive beløbene i henhold til national ret (betalingsorganerne i Tyskland). Når der er tale om medfinansierede foranstaltninger, medfører denne praksis, at debitorerne forskelsbehandles, idet inddrivelsesprocedurerne vedrørende den nationale del af gælden fortsætter, selv om Fællesskabets del er afskrevet.

49. I betragtning af, at de fleste afskrivninger skyldes debitors insolvens, er det vigtigt at få afklaret, hvilke kriterier der anvendes i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at et så stort beløb som muligt tilbagebetales til EU-budgettet, og at samme typer sager behandles ens i de forskellige medlemsstater.

50. Tekstboks 6 giver et eksempel på en uberettiget afskrivning og en potentiel forsømmelse fra de administrative myndigheders side.

AFSKRIVNING, NÅR INDDRIVELSE IKKE KAN SVARE SIG ØKONOMISK - DER ER TALE OM MINDRE BELØB, MEN DER ER STADIG BEHOV FOR AFKLARING

51. Betalingsorganerne havde kun i mindre grad benyttet sig af muligheden for at afskrive fordringer, når inddrivelsesomkostningerne blev bedømt som værende højere end de skyldige beløb. Retten konstaterede, at denne praksis hovedsagelig blev anvendt i sager, hvor der var tale om beløb på under 100 euro, men i Det Forenede Kongerige (RPA) er man sædvanligvis af den opfattelse, at det kun er omkostningseffektivt at søge gæld inddrevet ad rettens vej, hvis beløbet overstiger 2000 GBP [29]. I Tyskland (betalingsorganet Hamburg-Jonas) er der fastsat en beløbsgrænse på 1000 euro. Kommissionen har ikke udsendt yderligere retningslinjer om dette spørgsmål, og der er fortsat forskelle medlemsstaterne imellem. Mellem 2006 og 2009 afskrev betalingsorganerne ca. 880000 euro af denne årsag.

TEKSTBOKS 6

UBERETTIGET AFSKRIVNING AF GÆLD TIL AFHOLDELSE OVER EU-BUDGETTET AF DET TYSKE BETALINGSORGAN NIEDERSACHSEN

I denne sag blev der den 6.8.2003 udsendt opkrævningsbreve vedrørende et beløb på 4,9 millioner euro. Der blev indledt konkursbehandling den 1.8.2003. Betalingsorganet erklærede beløbet for uerholdeligt den 15.10.2006, inden 50/50-afslutningsmekanismen skulle anvendes, med det resultat, at hele beløbet blev afskrevet og skulle afholdes over EU-budgettet. Men på det tidspunkt, hvor beløbet blev erklæret for uerholdeligt, var retssagen om indfrielse af en garanti, der dækkede det skyldige beløb, endnu ikke afgjort, og inddrivelsesmulighederne dermed ikke udtømt. Der blev derfor uberettiget afskrevet 4,9 millioner euro, som blev båret af EU-budgettet.

ANNULLEREDE SAGER

52. Medlemsstaterne kan annullere tilgodehavender efter afgørelse fra en administrativ eller retslig myndighed, normalt når en indberettet uregelmæssighed efterfølgende ikke bekræftes af en domstol. Det medfører, at gælden afskrives, og at fordringen slettes i debitorregnskabet. I sager, hvor 50/50-reglen allerede er blevet anvendt, skal det beløb, som medlemsstaten er blevet debiteret, tilbagebetales fra EU’s budget. Det er derfor vigtigt, at sådanne sager følges op, og at det undersøges, om gældens annullering som rapporteret af medlemsstaten er fuldt ud berettiget, og om medlemsstaten har undersøgt alle muligheder for at anke afgørelsen til en højere instans.

53. Kommissionen har rapporteret, at den i regnskabsårene 2006 og 2007 fulgte 23 sådanne sager op, hver til en værdi af over 1 million euro [30]. Men når der er tale om udenretslige sager, vurderer Kommissionen ikke grundlaget for, at tilgodehavendet er blevet annulleret, og i forbindelse med retssager evaluerer den ikke, om det havde været muligt at anke afgørelsen til en højere instans, og om mulighederne herfor er blevet undersøgt. Godkendelsesorganerne i medlemsstaterne gennemgår sådanne sager, men de undersøger kun, om myndighederne har et grundlag for at annullere sagerne (dvs. om der foreligger en afgørelse), og ikke, om afgørelsen kunne og burde have været anket til en højere instans. De relevante retningslinjer, som Kommissionen har sendt til godkendelsesorganerne, er ikke detaljerede nok med hensyn til det arbejde, der skal udføres. Mellem 2006 og 2009 annullerede medlemsstaterne tilgodehavender til en samlet værdi af 455 millioner euro, hvoraf 261 millioner euro vedrørte et relativt lille antal store sager (46) med en værdi på over en million euro.

OVERVÅGER OG KONTROLLERER KOMMISSIONEN INDDRIVELSERNE EFFEKTIVT?

54. Det er Kommissionens ansvar at overvåge medlemsstaternes forvaltning og administration af landbrugsudgifter, herunder de foranstaltninger, der træffes med henblik på inddrivelse. Den skal:

- offentliggøre fuldstændige og nøjagtige oplysninger om tilgodehavender og inddrivelser i årsregnskabet baseret på de data, som de nationale myndigheder indberetter

- udsende klar og utvetydig vejledning i, hvordan lovgivningen skal anvendes

- anvende effektive mekanismer for regnskabsafslutning - herunder 50/50-reglen - så det opdages, hvis forordningerne ikke er overholdt, og pålægge medlemsstaterne korrektioner i overensstemmelse hermed

- afslutte taskforcens inddrivelsesarbejde for så vidt angår tilgodehavender fra før 2006

- udnytte de oplysninger, medlemsstaterne indsender om individuelle fordringer, korrekt.

Retten vurderede, hvordan de forskellige mekanismer fungerer, og undersøgte, om de blev anvendt efter hensigten og effektivt beskyttede Unionens finansielle interesser.

HVAD RAPPORTERER KOMMISSIONEN?

55. Kommissionen offentliggør oplysninger om inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb i bemærkningerne til Den Europæiske Unions årsregnskab. Kommissionen afgiver også hvert år en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om beskyttelsen af EU’s finansielle interesser og bekæmpelsen af svig, hvori der er et afsnit om inddrivelser på landbrugsområdet.

56. I særskilte tabeller i deres årsregnskaber indsender betalingsorganerne hvert år oplysninger om stillingen for så vidt angår inddrivelser i medlemsstaterne (dataene i bilag III og IIIA) [31]. Disse oplysninger anvendes også som en kilde til oplysningerne om inddrivelser i den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren for GD AGRI.

57. Tallene i tabel 5 er dem, der er opført i Den Europæiske Unions årsregnskab. For så vidt angår gæld til EGFL giver de følgende billede.

58. Beløbene i årsregnskabet er væsentligt lavere end dem, der er opført i medlemsstaternes debitorregnskaber, eftersom de er nedjusteret i overensstemmelse med anerkendt regnskabspraksis og forsigtighedsprincippet. De justerede tal afspejler det forhold, at medlemsstaterne kan tilbageholde 20 % af alle inddrevne beløb, omfatter beløb, der allerede er omfattet af 50 %-reglen, og tager hensyn til de beløb, som Kommissionen ikke mener vil kunne inddrives. Kommissionen beregner denne årlige justering ved hjælp af en algoritme, som bl.a. tager hensyn til de udestående fordringers alder. En tabel, som viser de forskellige justeringer af tallene, indgår i bilag III.

59. Tabel 6 viser en analyse af de tal vedrørende "inddrivelse" af uberettiget udbetalte beløb, der offentliggøres i Den Europæiske Unions årsregnskab.

TABEL 5

UDESTÅENDE GÆLD SOM OPFØRT I ÅRSREGNSKABET (MILLIONER EURO)

År | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |

EGFL-bruttotilgodehavender pr. 31.12 | 1009 | 902 | 684 | 627 |

Værdinedsættelse | (477) | (483) | (392) | (350) |

Nettobeløb | 532 | 419 | 292 | 277 |

60. Der er væsentlige differencer mellem tallene vedrørende tilgodehavender (jf. tabel 5) og inddrivelser (jf. tabel 6) i disse regnskaber og de tilsvarende samlede beløb, der er opført i medlemsstaternes regnskaber (jf. tabel 2). Dette kan til dels forklares med, at tallene er beregnet på forskellige datoer. Kommissionens tjenester kunne forklare en stor del af disse differencer, men der var fortsat betydelige differencer, der ikke kunne forklares, fordi der ikke er en procedure for regelmæssig afstemning af disse tal. Hertil kommer, at behandlingen af visse fordringer, som var opstået som følge af omstruktureringen af sukkermarkedet, havde medført, at tallet i regnskaberne for 2007 var sat ca. 104 millioner euro for højt (jf. bilag III).

61. Langt størsteparten (ca. 87 % i den pågældende fireårsperiode) af de "inddrivelser" af uberettiget udbetalte beløb, der er opført i årsregnskabet, skyldes korrektioner, som Kommissionen foretager i forbindelse med regnskabsafslutningen. De fleste af dem er ikke knyttet til individuelle fordringer eller konstaterede uregelmæssige betalinger. Sådanne korrektioner bæres af skatteyderne i de berørte medlemsstater og svarer ikke til en konkret tilbagebetaling af midler fra den modtager, som uberettiget har fået dem udbetalt. Det var derfor ikke hensigtsmæssigt, at de indtil 2008 blev beskrevet som "inddrivelser" i regnskaberne.

TABEL 6

"INDDRIVELSE" AF UBERETTIGET UDBETALTE BELØB I ÅRSREGNSKABET (MILLIONER EURO)

Regnskabsår | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |

Beløb, som er inddrevet fra modtagerne, og som medlemsstaterne har tilbagebetalt | 108 (11 %) | 115 (13 %) | 129 (10 %) | 132 (21 %) |

Korrektioner pålagt af Kommissionen og debiteret de nationale myndigheder | 839 (89 %) | 739 (87 %) | 1148 (90 %) | 493 [8001] (79 %) |

I alt | 947 | 854 | 1277 | 625 |

62. I bemærkningerne til EU’s årsregnskab for 2008 (bemærkning 2.10 om tilgodehavender og bemærkning 6 om tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb) var den samlede EGFL-gæld f.eks. opført som 684 millioner euro, og det fremgik, at ca. 1277 millioner euro var blevet inddrevet det år. En analyse af de 1277 millioner euro viser, at 129 millioner euro var beløb, som var inddrevet fra modtagere, og de resterende "inddrivelser" - 1148 millioner euro - omfattede korrektioner, som medlemsstaterne havde fået pålagt som led i regnskabsafslutningen. En gennemgang af medlemsstaternes regnskaber viser imidlertid, at de forskellige betalingsorganer havde tilgodehavender for 1246 millioner euro, og at der konkret var inddrevet 113 millioner euro fra modtagerne. I årsregnskabet for 2009 sondrer Kommissionen klarere mellem finansielle korrektioner og faktiske inddrivelser, men det er stadig ikke muligt på grundlag af bemærkningerne til regnskabet præcist at afgøre, hvor stort et beløb der rent faktisk er blevet inddrevet fra de endelige modtagere.

KOMMISSIONEN GIVER VEJLEDNING, MEN DEN KOMMER UNDERTIDEN SENT OG ER IKKE KOMPLET

63. I de retningslinjer til medlemsstaterne, som udsendes i forbindelse med regnskabsafslutningen, har Kommissionen præciseret, hvordan lovgivningen skal anvendes. Disse retningslinjer opdateres hvert år, men de opdaterede retningslinjer for 2006, 2007, 2008 og 2009 gjorde det ikke muligt for betalingsorganerne at tilpasse deres systemer fuldt ud, hvilket gjorde det svært for medlemsstaterne at sikre, at disse retningslinjer blev overholdt fuldt ud.

64. Retten har konstateret tilfælde i medlemsstaterne, hvor de ansvarlige myndigheder ikke tydeligt angav, hvordan en række specifikke forhold skulle behandles efter indførelsen af 50/50-reglen. Sådanne forhold kan medføre, at medlemsstaterne ikke får refunderet de pågældende beløb [32], eller at budgettet krediteres mere, end det skulle have været.

FINANSIEL REGNSKABSAFSLUTNING - KOMMISSIONEN GODKENDER DEBITORREGNSKABERNE OG DEBITERER MEDLEMSSTATERNE I HENHOLD TIL 50/50-REGLEN

65. Ved hjælp af de årlige beslutninger om finansiel regnskabsafslutning skal Kommissionen på grundlag af de regnskaber, betalingsorganerne har indsendt, afgøre, hvilke udgifter den (med forbehold af yderligere revision) vil godkende i de enkelte medlemsstater.

66. Rigtigheden af betalingsorganernes årsregnskaber, herunder også debitorregnskaberne, efterprøves af uafhængige godkendelsesorganer, som rapporterer til Kommissionen og udsteder en revisionsattest. Kommissionen har løbende ajourført og forbedret denne ordning, og debitorregnskaberne er nu mere fuldstændige og kontrolleres strengere, end det var tilfældet på tidspunktet for Rettens foregående beretning.

67. Fra og med regnskabsåret 2006 indgår det beløb, medlemsstaterne skal debiteres som følge af anvendelsen af 50/50-afslutningsmekanismen, i beslutningen om finansiel regnskabsafslutning [33]. De beløb, medlemsstaterne er blevet debiteret, vises i tabel 7. Tabellen viser, at den altovervejende effekt af ordningen indtil videre har været eliminering af gamle fordringer. Effekten var størst i begyndelsen af perioden, hvor et stort antal gamle fordringer blev behandlet under 50/50-reglen, og de relevante beløb som følge heraf blev debiteret medlemsstaterne.

TABEL 7

BELØB DEBITERET MEDLEMSSTATERNE I HENHOLD TIL 50/50-REGLEN (MILLIONER EURO)

| For 2006 | For 2007 | For 2008 | For 2009 |

Debiteret medlemsstaterne i medfør af Kommissionens beslutninger (50/50-mekanismen) | 231,9 | 137,6 | 31,4 | 22,8 |

BELØB KAN "SLIPPE UDEN OM" 50/50-AFSLUTNINGSPROCEDUREN

68. Det oprindelige gældsbeløb vil eventuelt senere skulle opjusteres, når der foreligger en endelig afgørelse fra en administrativ eller retslig myndighed. Disse justeringer bør også underkastes 50/50-afslutningsmekanismen. Men hvis mekanismen allerede er blevet anvendt på de beløb, der oprindelig var blevet bogført som gæld, kan justeringerne "slippe uden om" eller undgå at blive omfattet af regnskabsafslutningen, især hvis de registreres i regnskaberne under samme sagsnummer og samme regnskabsår som den første konstatering af uregelmæssigheden. Det samme gælder beregningen af de renter, der eventuelt tilskrives disse beløb.

69. Retten konstaterede i alt 37,9 millioner euro, som på denne måde var "sluppet uden om" eller havde undgået regnskabsafslutning i perioden 2006-2009. Hvis 50/50-reglen var blevet anvendt på dette beløb, ville det have givet EU-budgettet 18,9 millioner ekstra. Rettens analyse viste, at de beløb, der på denne måde "slipper uden om" regnskabsafslutningen, opvejer de potentielle justeringer i modsat retning, dvs. hvor det gældsbeløb, der er registreret i medlemsstaternes regnskaber, nedsættes efter anvendelsen af 50/50-reglen. Den manglede klarhed i Kommissionens retningslinjer bærer en del af ansvaret for, at disse sager har kunnet slippe uden om afslutningsmekanismen, og selv om Kommissionen er opmærksom på forholdene, har den ikke reageret i tide for at afhjælpe denne situation. Resultaterne blev bekræftet under Rettens stedlige revision.

TABEL 8

EFFEKTEN AF ANVENDELSEN AF 50/50-MEKANISMEN OVER FOR MEDLEMSSTATERNE

Medlemsstat | BE | DE | EL | ES | FR | IT | NL | PT | UK | Andre medlemsstater | I alt |

Beløb (tusind euro) | 8046 | 31975 | 15954 | 44611 | 43944 | 245963 | 7158 | 9644 | 10618 | 5874 | 423787 |

% | 1,9 | 7,5 | 3,8 | 10,5 | 10,4 | 58,0 | 1,7 | 2,3 | 2,5 | 1,4 | 100,0 |

KOMMISSIONENS SPECIFIKKE REVISIONER VEDRØRENDE TILGODEHAVENDER SOM LED I DEN EFTERPRØVENDE REGNSKABSAFSLUTNING

70. Under den efterprøvende regnskabsafslutning har Kommissionen ifølge det nugældende retsgrundlag [34] mulighed for at indlede en inddrivelsesprocedure over for medlemsstaterne på grundlag af sit eget revisionsarbejde, når en række specifikke årsager i relation til gældsforvaltning taler herfor.

71. Retten gennemgik det arbejde, Kommissionen havde udført under den efterprøvende regnskabsafslutning, men kun i de tilfælde hvor beslutningerne specifikt omhandlede gældsforvaltning i perioden 2006-2009. Procedurerne er endnu ikke fuldstændig afsluttet, og det er følgelig ikke blevet foreslået at inddrive beløb fra medlemsstaterne gennem korrektioner.

72. For så vidt angår Kommissionens revisioner havde disse primært fokus på systemgennemgang, men omfattede også en stikprøve på 207 sager. I en række af disse sager var de kommissionsansattes første vurdering, som blev meddelt medlemsstaterne [35], at visse beløb, som ikke var blevet inddrevet, potentielt kunne blive genstand for korrektioner fra Kommissionens side og direkte inddrevet fra medlemsstaterne. De finansielle konsekvenser anslås til 27,2 millioner euro og berører otte medlemsstater (BE, DK, DE, EL, ES, FR og IT).

TABEL 9

MEDLEMSSTATER, HVOR BELØB ER SLUPPET UDEN OM REGNSKABSAFSLUTNINGEN

Medlemsstat | DE | EL | ES | FR | IT | Andre medlemsstater | I alt |

I alt (tusind euro) | 535 | 1129 | 17127 | 8070 | 10637 | 381 | 37879 |

% | 1,4 | 3,0 | 45,2 | 21,3 | 28,1 | 1,0 | 100,0 |

"FORTIDENS BYRDER", HERUNDER OGSÅ TASKFORCENS GAMLE INDDRIVELSESSAGER, BØR RYDDES AF VEJEN

73. I sin foregående beretning, som blev offentliggjort i 2004, pegede Retten på alvorlige svagheder i behandlingen af gæld og inddrivelser. Tusindvis af gamle sager var blevet tilsidesat på grund af svagheder i de tidligere procedurer. Kommissionen skulle tage stilling til disse sager og beslutte, om den finansielle byrde skulle bæres af EU-budgettet eller af den berørte medlemsstat.

74. I 2002 oprettede Kommissionen en OLAF-AGRI-taskforce, som skulle tage sig af inddrivelser (Task Force Recovery, TFR) og afslutte uregelmæssighedssager, som var indberettet under det gamle regelsæt. På grund af det store antal uafsluttede sager besluttede Kommissionen, at taskforcen skulle koncentrere sig om sager til en værdi af over 500000 euro.

- På det tidspunkt var der 431 sager, som lå over denne beløbsgrænse, og 3227, som lå under. Pr. 3. oktober 2006 [36], lige før den nye forordning trådte i kraft, var 349 sager over beløbsgrænsen blevet afsluttet.

- Det blev rapporteret, at alle udestående sager pr. 15. oktober 2006, herunder også de 82 TFR-sager (431-349), som endnu ikke var blevet behandlet, og de 3227 sager under beløbsgrænsen, var blevet afsluttet i henhold til den nye 50/50-regel i 2006.

- En beslutning om efterprøvende regnskabsafslutning af 13. februar 2009 omfattede yderligere 22 TFR-sager (af de resterende 82) [37], og beløbene vedrørende to af disse sager blev inddrevet to gange (under 50/50-reglen og ved beslutningen om efterprøvende regnskabsafslutning).

- Syv TFR-sager (1DE, 3EL, 1FR, 1IT og 1 PT) til en værdi af 16,3 millioner euro blev imidlertid holdt uden for tabellen i bilag III og blev ikke afsluttet under anvendelse af 50/50-reglen, men er fortsat under regnskabsafslutning med henblik på en endelig kommissionsbeslutning.

- I 2009 bad Kommissionen medlemsstaterne om flere oplysninger vedrørende 49 gamle udestående TFR-sager, fordi den ikke kunne finde frem til dem i tabellerne i bilag III. Disse procedurer er endnu ikke afsluttet.

75. I tilgift til de 49 gamle taskforcesager, som der endnu ikke var truffet beslutning om, konstaterede Retten også, at anvendelsen af 50/50-reglen på sager, som oprindelig skulle behandles af taskforcen, men som endnu ikke var afsluttet pr. 16. oktober 2006, havde medført, at debitorer var blevet forskelsbehandlet i forhold til de sager, der allerede var afsluttet. De detaljerede oplysninger om disse sager findes i bilag IV.

OPLYSNINGER OM UREGELMÆSSIGHEDER SENDES FOR SENT TIL OLAF

76. Som følge af Rettens foregående revision og efter vedtagelsen af det nye regelsæt har GD AGRI fået ansvaret for den finansielle opfølgning, og indberetninger om gæld og uregelmæssigheder skal nu sendes til OLAF gennem dette generaldirektorat. Sigtet med denne procedureændring var at placere ansvaret for opfølgningen hos GD AGRI - som faktisk har udbetalt de midler, der skal inddrives - og samtidig sikre, at oplysningerne om uregelmæssigheder fortsat tilflyder OLAF. Meningen med de oplysninger, der stilles til rådighed for OLAF, er, at de skal anvendes til strategisk efterretning, dvs. risikoanalyse, "fraud proofing" og forebyggelse, og ikke til finansiel opfølgning som sådan.

77. Retten konstaterede, at de oplysninger, der stilles til rådighed for OLAF, i udstrakt grad anvendes til rapporteringsformål, særlig i forbindelse med OLAF’s årlige aktivitetsrapport, Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig og andre publikationer, som sendes til medlemsstaterne. Men databaserne anvendes tilsyneladende ikke meget til analyse og strategisk efterretning på operationelt niveau, hverken i OLAF eller i Kommissionen. Dette skyldes til dels, at der i praksis kan gå lang tid fra det tidspunkt, hvor en potentiel uregelmæssighed konstateres, til det tidspunkt, hvor den indberettes til Kommissionen i henhold til det nye regelsæt.

78. OLAF erkender disse begrænsninger og er i øjeblikket ved at undersøge, om det er muligt at foreslå en ændring til Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 med henblik på at få opfyldt følgende to mål:

- væsentligt at få nedbragt den tid, der for øjeblikket går, fra en uregelmæssighed konstateres, til medlemsstaten indberetter den til OLAF via GD AGRI

- yderligere at få forbedret indberetningernes indhold, særlig for så vidt angår visse nøgleoplysninger, som er nødvendige i forbindelse med risikoanalyse, "fraud proofing" og forebyggelse.

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

79. Konklusionen af Rettens revision af de ordninger, medlemsstaterne har indført og anvender til at inddrive konstaterede fordringer, samt Kommissionens overvågning af inddrivelsesprocessen, er, at systemerne generelt er blevet bedre siden 2004. De beskytter nu EU’s finansielle interesser mere effektivt, særlig via de ordninger, der skal sikre, at medlemsstaterne betaler en procentdel af de uinddrevne tilgodehavender tilbage til EU (50/50-reglen). Ordningen bør dog forbedres yderligere ved præcisering af reglerne, så mulighederne for fortolkning og uensartet praksis i medlemsstaterne mindskes.

80. For det meste behandler og registrerer medlemsstaterne tilgodehavender i overensstemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Men der er undertiden væsentlige fortolkningsforskelle: Fordringer anerkendes på forskellige tidspunkter, de tal, der indberettes, er ikke sammenlignelige, renter tilskrives ikke på samme måde, og datoen og omstændighederne for afskrivning af fordringer varierer betydeligt. Den fortolkningsmargin, medlemsstaterne har, giver dem generelt mulighed for at træffe beslutninger, som har negative finansielle konsekvenser for EU’s budget.

81. Medlemsstaterne inddriver nu en større del af nye tilgodehavender, men Retten noterer, at de beløb, der bogføres som nye tilgodehavender, er faldet. Retten konstaterede, at de hyppige forsinkelser, der opstår, før medlemsstaterne indleder en inddrivelsesprocedure, svagheder ved de foranstaltninger, de træffer, og deres begrænsede muligheder for at iværksætte tvangsinddrivelse indvirker negativt på sandsynligheden for, at uberettiget udbetalte beløb vil kunne inddrives.

82. Selv om medlemsstaterne generelt afskriver fordringer i overensstemmelse med reglerne, medfører den manglende klarhed i disse regler, at der er betydelige forskelle med hensyn til, under hvilke omstændigheder dette sker. Det gælder i særlig grad i forbindelse med konkurssager, hvor medlemsstaterne kan foretage afskrivning på forskellige stadier i proceduren. Sådanne spørgsmål har særlig stor betydning, eftersom afskreven gæld ikke skal betales tilbage til EU-budgettet i henhold til 50/50-reglen.

ANBEFALING 1

Kommissionen bør yderligere forbedre medlemsstaternes måde at forvalte og indberette tilgodehavender på, og sikre, at de behandles ens i alle medlemsstater. Den bør særlig:

- bede medlemsstaterne om at indberette uregelmæssigheder og andre inddrivelser, så snart fordringerne forfalder i henhold til lovgivningen, navnlig på det tidspunkt, hvor der er udarbejdet et opkrævningsbrev

- I god tid udsende retningslinjer for at rette op på de nuværende uoverensstemmelser i de centrale rapporterings- og regnskabsbegreber

- fastsætte en standardfrist for, hvor lang tid der må gå, fra en potentiel uregelmæssighed konstateres, til debitor underrettes om, at der er udstedt en indtægtsordre, da det vil øge harmoniseringen medlemsstaterne imellem og sikre, at oplysninger om uregelmæssigheder sendes mere rettidigt til OLAF

- udsende klare og utvetydige regler for tilskrivning af renter på udestående gæld

- klart definere, under hvilke omstændigheder fordringer kan erklæres for uerholdelige, særlig i forbindelse med konkurssager.

83. Med hensyn til Kommissionens overvågning og kontrol konstaterede Retten, at oplysningerne i årsregnskabet er blevet bedre, selv om der stadig ikke sondres tilstrækkelig klart mellem beløb, som er inddrevet fra individuelle støttemodtagere - for øjeblikket kun 13 % af det samlede beløb - og beløb, som medlemsstaternes myndigheder har tilbagebetalt (og som de nationale skatteydere finansierer). Kommissionen afstemmer ikke systematisk oplysningerne fra de forskellige kilder, særlig de aggregerede data i medlemsstaternes regnskaber, med tallene i EU’s regnskaber, og det reducerer gennemsigtigheden og mindsker mulighederne for, at fejl i dataene kan påvises. Kommissionen giver nu medlemsstaterne mere vejledning, men denne kommer undertiden for sent og er ikke komplet. Den taskforce, der i 2002 blev oprettet for at tage sig af behandlingen af gamle uinddrevne fordringer, har fuldført sit arbejde, men opfølgningen af en række sager er endnu ikke afsluttet.

84. Indførelsen af 50/50-reglen, et nøgleelement i regelsættet fra 2006, skulle give medlemsstaterne et incitament til at fremskynde deres procedurer for inddrivelse af indberettet gæld. Den er en forbedring i forhold til tidligere, hvor uinddrevet gæld kunne blive stående i regnskaberne i mange år. Men reglen medfører også en risiko for, at medlemsstaterne "styrer" indberetnings- og afskrivningsprocessen til deres egen fordel, særlig for at undgå eller udskyde, at den anvendes (så det nationale budget debiteres). Rettens revisionsarbejde viste, at denne risiko er reel, og at den giver sig udslag på følgende måder:

- I tilfælde af insolvens afskrives gæld, før det fuldt ud er berettiget at gøre det.

- Datoen for anerkendelse af gæld udskydes, hvorved anvendelsen af reglen udsættes.

ANBEFALING 2

Kommissionen bør derfor:

- gennemgå specifikke aspekter ved anvendelsen af 50/50-reglen, for eksempel beløb, som potentielt vil kunne slippe uden om regnskabsafslutningen, så det sikres, at reglen anvendes effektivt

- sørge for, at godkendelsesorganerne tager de fremhævede risici i betragtning, når de tester debitorregnskaberne i medlemsstaterne

- overveje, hvordan en større andel af de uberettiget udbetalte beløb vil kunne inddrives fra modtagerne

- så hurtigt som muligt få afsluttet opfølgningen af gamle "Task Force Recovery"-sager.

Vedtaget af Afdeling I, der ledes af Olavi ALA-NISSILÄ, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 8. juni 2011.

På Revisionsrettens vegne

+++++ TIFF +++++

Vítor Manuel da Silva Caldeira

Formand

[1] Artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1).

[9999] Beløbene er de betalinger, der er afholdt under kapitel 05 02 og 05 03 (EGFL) og kapitel 05 04 og 05 05 (Udvikling af landdistrikter) som anført i bind II, bilag A (ii), side 356-379 for 2006 og i bind II, bilag B: Udgifter (i), side 306-315 i De Europæiske Fællesskabers årsregnskab for 2007, samt i tabel 5.1 og 3.1 i årsberetningen for henholdsvis 2008 og 2009.

[8888] Før 2007 var der kun én fond: EUGFL.

[7777] I sin årlige aktivitetsrapport for 2009 korrigerede Kommissionen det oprindeligt rapporterede tal for 2006, 1449 millioner euro, som følge af korrektioner vedrørende Italien: AGEA.

[6666] Rettens analyse viste, at et beløb på 209 millioner euro vedrørende regnskabsåret 2007 var for højt, fordi der var medregnet fakturerede beløb vedrørende den midlertidige omstruktureringsordning for sukker. Hvis der blev taget hensyn til dette, ville inddrivelsessatsen stige til 12,8 %.

[5555] Baseret på godkendelsesorganernes totaler i tabel 1 og 2.

[4444] Denne procent beregnes på grundlag af tallene pr. årets udgang. Hvis det gennemsnitlige gældsbeløb blev anvendt, ville satserne for regnskabsårene 2006-2009 være henholdsvis 6,8 %, 11,2 %, 8,4 % og 9,4 %.

[2] Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005, Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 suppleret med Kommissionens retningslinjer samt Kommissionens forordning (EF) nr. 1848/2006 (EUT L 355 af 15.12.2006, s. 56).

[3] Jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT L 171, af 23.6.2006, s. 90).

[4] Eksempel: I RPA (UK) kunne der ikke forelægges dokumentation for syv sager i en stikprøve på 66. Der er tale om et beløb på 4,3 millioner GBP.

[5] I den årlige aktivitetsrapport for 2009 korrigerede Kommissionen det beløb på 1449 millioner euro, den oprindeligt havde indberettet for 2006, på grund af korrektioner vedrørende Italien: AGEA.

[6] Tabel 5 i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006.

[7] De 8,8 millioner GBP svarer til differencer, som Retten konstaterede under afstemningen, og ikke til fejl konstateret i Rettens stikprøve, jf. punkt 19.

[8] Artikel 35 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005.

[9] Afsnit 5.3.5 i retningslinje nr. 2.

[10] Retningslinje nr. 1: punkt 2.7: kolonne (g) i bilag III.

[11] Opkrævningsbreve kan i modsætning til "potentielle tilgodehavender" betragtes som fordringer.

[12] FEGA: Fondo Español de Garantía AgrariaAVFGA: Agencia Valenciana de Fomento y Garantía Agraria

[13] Generel bekræftelse fra det tyske betalingsorgan Hamburg-Jonas: "i nogle tilfælde", det tyske betalingsorgan Hannover: to ud af 12 tilfælde, det belgiske betalingsorgan (BIRB): ét ud af 11 tilfælde, det ungarske betalingsorgan (ARDA): ét ud af 12 tilfælde og Det Forenede Kongeriges betalingsorgan (RPA): fire ud af syv tilfælde.

[14] Tabel 1, 2 og 5 i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006.

[15] ONIEP: Office National Interprofessionnel de l’Elevage et de ses Productions.

[16] Den sag, der beskrives i tekstboks 6, er et eksempel herpå.

[17] En juridisk definition gives i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/1995 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EUT L 312, 23.12.1995, s. 1), jf. ordlisten.

[18] Ifølge artikel 32, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 skal "beløb, der inddrives som følge af uregelmæssigheder eller forsømmelighed, og de påløbne renter udbetales til betalingsorganerne og bogføres af disse som indtægter bestemt til EGFL for den måned, hvor beløbene rent faktisk modtages".

[19] Rettens dom af 22. april 2010: Italien mod Kommissionen (T-274/08 og T-275/08), om Kommissionens pålæggelse af korrektioner på 214 millioner euro inklusive renter i forbindelse med 50/50-afslutningsmekanismen.

[20] Fem sager med en finansiel indvirkning på 2,2 millioner euro.

[21] Fire sager med en finansiel indvirkning på 1,6 million euro.

[22] Én sag med en finansiel indvirkning på 0,2 millioner euro.

[23] Seks sager med en finansiel indvirkning på 5,3 millioner euro.

[24] 492 sager med en finansiel indvirkning på 7,3 millioner euro, hovedsagelig i Spanien, som det fremgår af tekstboks 5.

[25] Kommissionens forordning (EF) nr. 1034/2008 af 21. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 885/2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT L 279 af 22.10.2008, s. 13), som indfører artikel 5b i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006.

[26] Efter forældelsesperioden er sagen forældet og kan ikke længere forfølges.

[27] De betalingsorganer, der blev revideret i Tyskland, Spanien, Grækenland og Ungarn.

[9001] Af de i alt 166 millioner euro vedrører 117,1 million euro én enkelt fordring, der blev erklæret uerholdelig i Italien.

[28] Artikel 32, stk. 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005.

[29] RPA Debt Recovery - High Level Guidance/Procedures (udgave 2.4 fra 24.11.2008), punkt 8.1.3.

[30] Kommissionens svar nr. 632128 af 15. september 2010 på Rettens revisionsskrivelse PF-3814 af 2. juni 2010.

[31] Jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006.

[8001] Kommissionen forklarer de markant færre korrektioner i 2009-regnskabet med, at der ikke var foretaget regnskabsafslutning vedrørende 368 millioner euro ved udgangen af 2008 (jf. note 6.2.2 til EU’s årsregnskab for 2009).

[32] Eksempel: Betalingsorganet Niedersachsen: 508000 euro vedrørende beløb, som Kommissionen havde afregnet to gange og ikke havde refunderet 20 måneder efter, at betalingsorganet havde anmodet herom (pr. januar 2011).

[33] Artikel 32, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005.

[34] Artikel 32, stk. 4 og 8, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005.

[35] Formel meddelelse i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 885/2006.

[36] Kommissionens beslutning 2006/678/EF af 3.oktober 2006 (EUT L 278 af 10.10.2006, s. 24): Omkring 98 % af de beløb, der skulle afholdes af medlemsstaterne, vedrørte Italien - 311 millioner euro i 157 uregelmæssighedssager. Den 11. december 2006 lagde Italien sag an mod Kommissionen (sag T-394/06). Domstolen har endnu ikke færdigbehandlet sagen.

[37] Den 14.4.2009 lagde Grækenland sag an mod Kommissionen vedrørende 13 uregelmæssighedssager til en værdi af 13,3 millioner euro bl.a. med den begrundelse, at Rådets forordning nr. 1290/2005 ikke gjaldt for gamle sager (sag T-158/09). Domstolen har endnu ikke færdigbehandlet denne sag.

--------------------------------------------------

BILAG I

NYE TILGODEHAVENDER - HERUNDER "POTENTIELLE TILGODEHAVENDER" - OPSTÅET I PERIODEN 2006-2009

De sidste fire år har medlemsstaterne årligt indberettet gennemsnitlig 199 millioner euro i nye tilgodehavender - herunder "potentielle tilgodehavender", som hovedsagelig er registreret i Frankrig og Italien.

NYE TILGODEHAVENDER OPSTÅET I PERIODEN 2006-2009 (I %) BELØB I ALT: 795 MILLIONER EURO

+++++ TIFF +++++

Medlemsstat | BE | DE | ES | FR | IT | UK | Andre medlemsstater | I alt |

Beløb (millioner euro) | 52,5 | 55,1 | 157,3 | 150,5 | 121,8 | 69,5 | 188,4 | 795,1 |

--------------------------------------------------

BILAG II

TILSKRIVNING AF RENTER I DE REVIDEREDE BETALINGSORGANER

Kode | Myndighedens navn | Renter tilskrives for perioden fra datoen for den uberettigede betaling til datoen for indtægtsordren | Renter tilskrives for perioden fra datoen for indtægtsordren til datoen for betalingen | Nationale regler gælder for alle foranstaltninger | Påløbne renter tilskrives pr. regnskabsårets udgang |

BE01 | BIRB | Nej | Sjældent | Ja | Nej |

BE03 | OP Wallonie | Systematisk | Lejlighedsvist | Ja | Nej |

DE02 | HZA Hamburg-Jonas | Systematisk | Ikke relevant | Ja | Nej [1] |

DE12 | Niedersachsen | Ikke relevant | Systematisk | Ja | Nej |

ES01 | Andalucía | Systematisk | Sjældent | Ja | Ja |

ES17 | AVFGA | Systematisk | Sjældent | Ja | Ja |

ES18 | FEGA | Systematisk | Sjældent | Ja | Ja |

FR14 | ONIEP | Nej | Sjældent | Nej | Nej |

FR16 | ONIGC | Nej | Sjældent | Nej | Nej |

GB09 | RPA | Systematisk | Nej | Ja | Nej |

GR01 | OPEKEPE | Lejlighedsvist | Systematisk | Ja | Nej |

HU01 | ARDA | Lejlighedsvist | Lejlighedsvist | Ja | Nej |

IT01 | AGEA | Lejlighedsvist | Systematisk | Ja | Ja |

IT02 | SAISA | Lejlighedsvist | Systematisk | Ja | Ja |

[1] Renterne beregnes systematisk hvert tredje år og meddeles debitor, så det undgås, at beløbene forældes.

--------------------------------------------------

BILAG III

DIFFERENCER MELLEM DE FORDRINGER, DER ER REGISTRERET I MEDLEMSSTATERNES DEBITORREGNSKABER, OG BRUTTOTILGODEHAVENDERNE, SOM DE FREMGÅR AF ÅRSREGNSKABET

(millioner euro) |

År | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 |

Beløb registreret i medlemsstaternes debitorregnskaber pr. 15. oktober (tabel 2) | 1267 | 1437 | 1246 | 1115 |

Plus: Justering for Italien (jf. slutnote 1 i tabel 2) | 182,0 | | | |

Plus: Beløbet for udestående fordringer indberettet af betalingsorganerne i bilag IIIA | | | 39,9 | 59,3 |

Plus: Justeringer ultimo regnskabsåret okt.-dec. | 18,1 | 31,5 | 2,6 | -2,0 |

Minus: Potentielle tilgodehavender | | | (152,9) | (163,4) |

Subtotal estimeret nominelt beløb for udestående fordringer pr. 31. december | 1467,1 | 1468,5 | 1135,6 | 1008,9 |

Minus: Beløb omfattet af 50/50-reglen | (274,4) | (330,1) | (288,9) | (233,8) |

Minus: 20 % som medlemsstaterne kan tilbageholde | (203,0) | (227,6) | (163,1) | (148,0) |

Subtotal beregnet bruttobeløb med henblik på balancen | 989,8 | 910,8 | 683,6 | 627,1 |

Tilbageværende differencer: ikke forklaret [1] | 19,0 | -9,0 | | |

Bruttotilgodehavender ifølge årsregnskabet (tabel 5) pr. 31. december | 1009 | 902 [2] | 684 | 627 |

[1] De udestående differencer, der henvises til i punkt 60, vises på denne linje i tabellen.

[2] I dette tal indgår også det for højt ansatte beløb vedrørende sukker, der er omtalt i punkt 60.

--------------------------------------------------

BILAG IV

MANGEÅRIGE ULØSTE PROBLEMER VEDRØRENDE INKONSEKVENT BEHANDLING AF UREGELMÆSSIGHEDER OG INDDRIVELSE

For så vidt angår den beløbsgrænse på 500000 euro, som blev fastsat i forbindelse med taskforcens inddrivelser, demonstrerer følgende eksempel den inkonsekvente behandling af gamle sager:

- OLAF-sag nr. DE/92/001: uregelmæssighed på 739092 DM (< 500000 euro)

- OLAF-sag nr. DE/92/002: uregelmæssighed på 4247763 DM (> 500000 euro)

Selv om begge sager skyldes samme uregelmæssighed, blev sag nr. DE/92/001 afregnet efter 50/50-reglen i 2006, inklusive renter, og tilgodehavendet blev senere erklæret uerholdeligt af betalingsorganet Hamburg-Jonas. Den anden sag, nr. DE/92/002, er endnu ikke afgjort i Kommissionen og er ikke afsluttet, fordi betalingsorganet uden en kommissionsbeslutning har udelukket den fra bilag III. Uanset hvilken beslutning Kommissionen i sidste ende træffer, har den første sag resulteret i, at 50 % af beløbet bæres af EU-budgettet, hvorimod beløbet i den anden sag enten vil blive afholdt 100 % over det nationale budget eller 100 % over EU-budgettet.

Hertil kommer, at disse to sager, som midlertidigt blev taget ud af beslutningen om regnskabsafslutning for 1991, hørte under en budgetpost, som var 100 % udelukket fra fællesskabsfinansiering, hvilket Domstolens dom af 21. januar 1999 bekræftede. Domstolens dom kan betragtes som havende forrang og må ikke omgås via indberetningsbestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 595/91. I de to sager burde de fulde beløb derfor allerede have været udelukket fra fællesskabsfinansiering i 1999. De finansielle konsekvenser for EU-budgettet beregnes til 2,35 millioner euro.

EKSPORTRESTITUTIONSSAGER I ITALIEN

I 1996 udelukkede Kommissionen et beløb på 118,1 million euro vedrørende én enkelt modtager fra fællesskabsfinansiering på grund af forsømmelighed fra de italienske myndigheders side (Kommissionens beslutning nr. 96/311/EF). I 2006 blev tilgodehavender på 2,9 millioner euro fra den samme modtager afregnet i henhold til 50/50-reglen, fordi det italienske betalingsorgan (SDAISA) ikke havde erklæret fordringen for uerholdelig. Kommissionen har indledt en undersøgelse vedrørende dette beløb. I 2007 ændrede det italienske betalingsorgan fremgangsmåde i forhold til 2006 og afskrev med Kommissionens godkendelse et beløb på 117 millioner euro, fordi der var indledt en konkurssag mod modtageren. Kommissionens håndtering af sagen forekommer tvivlsom: Den accepterer i 2007, at 117 millioner euro afskrives, men iværksætter yderligere undersøgelser i forbindelse med et mindre beløb på 2,9 millioner euro uden hensyntagen til forsømmelighedsaspektet, som der blev truffet beslutning om i 1996.

--------------------------------------------------