Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om offentlige indkøb /* KOM/2011/0896 endelig - 2011/0438 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. Baggrunden for forslaget ·
Forslagets begrundelse og formål Europa 2020-strategien for intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020) er baseret på tre forbundne og
gensidigt forstærkende prioriteter: udvikling af en økonomi baseret på viden og
innovation; fremme af en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi;
og fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og geografisk
samhørighed. Offentlige indkøb spiller en vigtig rolle i
Europa 2020-strategien som et af de markedsbaserede instrumenter, der skal
anvendes til at nå disse mål ved at forbedre erhvervsklimaet og betingelserne
for erhvervslivets innovationsmuligheder og ved større udbredelse af grønne
offentlige indkøb ved at støtte overgangen til en ressourceeffektiv
lavemissionsøkonomi. Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at
politikken for offentlige indkøb skal sikre en mere effektiv brug af offentlige
midler, og at markederne for offentlige indkøb skal være åbne i hele EU. Stillet over for disse udfordringer er det
nødvendigt at revidere og modernisere den gældende lovgivning om offentlige indkøb,
så den bliver bedre egnet til tage hensyn til den ændrede politiske, sociale og
økonomiske situation. Europa-Kommissionen medtog i sin meddelelse af
13. april 2011 om "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at
skabe vækst og øget tillid" blandt de tolv prioriterede nøgleaktioner til
vedtagelse af EU-institutionerne før udgangen af 2012 en revideret og
moderniseret lovgivningsmæssig ramme for offentlige kontrakter med det formål
at gøre tildelingen af kontrakter mere fleksibel samt sikre, at offentlige
kontrakter udnyttes bedre til støtte for andre politikker. Dette forslag har to supplerende mål: ·
Mere effektiv udnyttelse af de offentlige midler
for at sikre de bedst mulige resultater af indkøb med hensyn til penge. Dette
vedrører især en forenkling og fleksibilisering af de gældende regler om
offentlige indkøb. Forenklede og mere effektive fremgangsmåder vil være en
fordel for alle økonomiske aktører og vil lette SMV'ers og grænseoverskridende
tilbudsgiveres deltagelse. ·
Give ordregiverne bedre mulighed for at anvende
offentlige indkøb til støtte for fælles samfundsmæssige mål såsom
miljøbeskyttelse, bedre ressource- og energieffektivitet, bekæmpelse af
klimaændringer, fremme af innovation, beskæftigelse og social integration samt
sikring af de bedst mulige betingelser for tilvejebringelse af sociale
tjenester af høj kvalitet. ·
Generel baggrund Offentlige indkøb spiller en vigtig rolle i
EU's generelle økonomiske formåen. De offentlige myndigheder bruger ca. 18 % af
EU's BNP på varer, tjenester og bygge- og anlægsarbejder. Under hensyntagen til
mængden af indkøb kan indgåelse af offentlige kontrakter anvendes som en
virkningsfuld løftestang til at nå et indre marked, der fremmer intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst. Den gældende generation af direktiver om
offentlige indkøb - direktiv 2004/17/EF[1] og 2004/18/EF[2]
- er resultatet af en lang udviklingsproces, som startede i 1971 med vedtagelsen
af direktiv 71/305/EØF. Ved at garantere gennemsigtige og ikkediskriminerende
fremgangsmåder er det primære formål med disse direktiver at sikre, at
økonomiske aktører i hele det indre marked i fuld udstrækning kan drage nytte
af de grundlæggende rettigheder ved konkurrencen om offentlige kontrakter. En omfattende økonomisk vurdering har vist, at
direktiverne om offentlige indkøb i betydelig grad har nået deres mål. De har
ført til større gennemsigtighed og mere konkurrence, samtidig med at de har resulteret
i målbare besparelser via lavere priser. De berørte parter har ikke desto mindre
stillet krav om en gennemgang af direktiverne om offentlige indkøb med henblik
på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og gøre dem bedre egnede til at
tage hensyn til den ændrede politiske, sociale og økonomiske situation.
Forenklede og mere effektive fremgangsmåder vil øge de ordregivende
myndigheders fleksibilitet, være en fordel for alle økonomiske aktører og vil
lette SMV'ers og grænseoverskridende tilbudsgiveres deltagelse. Forbedrede
regler for offentlige indkøb vil desuden give de ordregivende myndigheder bedre
mulighed for at anvende offentlige indkøb til støtte for fælles samfundsmæssige
mål, såsom miljøbeskyttelse, bedre ressource- og energieffektivitet, bekæmpelse
af klimaændringer, fremme af innovation og social integration samt sikring af
de bedst mulige betingelser for tilvejebringelse af sociale tjenester af høj
kvalitet. Disse målsætninger blev bekræftet af resultaterne af en høring af de
berørte parter udført af Kommissionen i foråret 2011, hvor langt størstedelen
af aktørerne støttede forslaget om at revidere direktiverne om offentlige
indkøb for at tilpasse dem bedre til de nye udfordringer, som både offentlige
ordregivere og økonomiske aktører står overfor. ·
Gældende bestemmelser på det område, forslaget
vedrører Forslaget vil sammen med det foreslåede nye
forsyningsvirksomhedsdirektiv erstatte direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF som
hovedelementerne i EU's lovgivningsmæssige ramme for offentlige kontrakter. Direktivet suppleres af de øvrige elementer i
denne lovgivningsmæssige ramme: ·
Direktiv 2009/81/EF[3] fastsætter
særlige regler for indgåelse af kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet ·
Direktiv 89/665/EØF[4] fastsætter fælles
normer for nationale klageprocedurer for at sikre, at der findes hurtige og
effektive klagemuligheder i alle EU's medlemsstater, hvor tilbudsgivere mener,
at kontrakterne er tildelt på uhæderlig vis. ·
Overensstemmelse med EU's andre politikker og
mål Dette initiativ gennemfører Europa
2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020)
og Europa 2020-flagskibsinitiativerne om en digital dagsorden for Europa
(KOM(2010) 245), Innovations-EU (KOM(2010) 546), en integreret industripolitik
for en globaliseret verden (KOM(2010) 614), Energi 2020 (KOM(2010) 639) samt et
ressourceeffektivt Europa (KOM(2011) 21). Initiativet gennemfører også akten
for det indre marked (COM(2011) 206), især den tolvte nøgleaktion
"Revideret og moderniseret lovgivningsmæssig ramme for offentlige
kontrakter". Det er et strategisk initiativ i Kommissionens arbejdsprogram
2011. 2. Resultater af konsekvensanalyser og Høring af
interesserede parter ·
Høring af interesserede parter Høringsmetoder, hovedmålgrupper og
respondenternes overordnede profil Kommissionen offentliggjorde den 27. januar
2011 en grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb - Mod
et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb[5],
der lancerede en bred offentlig høring om mulighederne for lovgivningsmæssige
ændringer for at gøre tildelingen af kontrakter lettere og mere fleksibel samt
sikre, at offentlige kontrakter udnyttes bedre til støtte for andre politikker.
Formålet med grønbogen var at udpege en række vigtige reformområder og høre interessenternes
mening om konkrete muligheder for ændringer i lovgivningen. Blandt de emner,
der blev taget op, var behovet for forenkling og fleksibilisering af
fremgangsmåder, strategisk udnyttelse af offentlige indkøb for at fremme andre
politiske målsætninger, SMV'ers forbedrede adgang til offentlige kontrakter
samt bekæmpelse af favorisering, bestikkelse og interessekonflikter. Den offentlige høring sluttede den 18. april
2011 og blev modtaget med stor interesse. Der blev i alt modtaget 623 svar, som
kom fra en lang række interessegrupper, herunder centrale myndigheder i
medlemsstaterne, lokale og regionale offentlige indkøbere og deres
sammenslutninger, virksomheder, branchesammenslutninger, akademikere,
civilsamfundsorganisationer (herunder arbejdstagerorganisationer) samt offentligheden
generelt. Størstedelen af svarene kom fra Det Forenede Kongerige, Tyskland,
Frankrig og i mindre omfang fra Belgien, Italien, Nederlandene, Østrig,
Sverige, Spanien og Danmark. Resultaterne af høringen blev opsummeret i et
referat[6] og blev fremlagt og
drøftet ved en offentlig konference den 30. juni 2011[7]. Sammendrag af svarene og af, hvordan der
er taget hensyn til dem Langt størstedelen af interessenterne bifaldt
Kommissionens initiativ om at revidere den nuværende politik for offentlige
indkøb. Blandt de forskellige emner i grønbogen lagde interessenterne især stor
vægt på behovet for at forenkle fremgangsmåderne og gøre dem mere fleksible. Et
klart flertal blandt alle interessentgrupper støttede eksempelvis idéen om i større
udstrækning at bruge udbud med forhandling. Der var desuden kraftig støtte til
foranstaltninger, der kan lette de administrative byrder i forbindelse med
valget af tilbudsgiver. Der var delte meninger blandt interessenterne
om den strategiske brug af offentlige indkøb til at nå Europa 2020-strategiens
samfundsmæssige mål. Mange aktører, især erhvervslivet, var generelt
tilbageholdende over for ideen om at bruge offentlige indkøb til støtte for
andre politiske mål. Andre berørte parter, især civilsamfundsorganisationer,
var meget positive over for en sådan strategisk brug og slog til lyd for
vidtrækkende ændringer af selve principperne for EU's politik for offentlige
indkøb. ·
Inddragelse og udnyttelse af ekspertise Ud over høringen om grønbogen foretog Kommissionen
i 2010/2011 en omfattende evaluering af indvirkningen og effekten af EU's
lovgivning om offentlige indkøb med udgangspunkt i en omfattende række beviser
samt ny uafhængig forskning. Undersøgelserne vurderede primært omkostningerne
ved og effekten af fremgangsmåderne ved indkøb, spørgsmål om
grænseoverskridende indkøb, SMV'ers adgang til markeder for offentlige indkøb
samt den strategiske anvendelse af offentlige indkøb i Europa. Resultaterne af evalueringen viste tydeligt,
at direktiverne om offentlige indkøb (2004/17/EF og 2004/18/EF) har bidraget
til at skabe en kultur med gennemsigtighed og resultatorienterede indkøb, der
tilvejebringer besparelser og forbedrede kvalitetsmæssige og indkøbsmæssige
resultater, som langt overgår offentlige indkøberes og leverandørers
omkostninger ved at gøre brug af fremgangsmåderne. Evalueringen fandt desuden,
at forskelle i gennemførelsen og anvendelsen af direktiverne har medført
forskellige resultater i de enkelte medlemsstater. Den tid, det tager at
gennemføre fremgangsmåderne, og offentlige indkøberes omkostninger varierer
meget fra medlemsstat til medlemsstat. ·
Konsekvensanalyse Konsekvensanalysen og resuméet heraf giver en
oversigt over de forskellige muligheder for hver af de fem grupper af
grundlæggende problemer (administrativ organisation, omfang, fremgangsmåder,
strategiske indkøb og adgang til indkøbsmarkeder). På grundlag af en analyse af
fordele og ulemper ved de forskellige muligheder blev der identificeret en
række foretrukne løsninger med det formål at optimere synergien mellem de
forskellige løsninger og dermed gøre det muligt at spare, når én type
foranstaltning neutraliserer forbundne omkostninger som følge af en anden type
(f.eks. eventuelle øgede krav om fremgangsmåde forårsaget af strategiske indkøbsforanstaltninger
kan til dels neutraliseres ved besparelse i forbindelse med den forbedrede
udformning af fremgangsmåderne ved indkøb). Disse foretrukne løsninger udgør
grundlaget i nærværende forslag. Udkastet til rapporten om konsekvensanalysen
blev grundigt gennemgået af Udvalget for Konsekvensanalyse, som udbad sig
tilføjelser især om identificeringen af de særlige elementer i de
lovgivningsrammer, der skal behandles, beskrivelsen af de løsninger, der skal
drøftes, en dyberegående cost-benefit-analyse af de udvalgte overordnede
foranstaltninger samt den systematiske integrering af aktørernes synspunkter,
både for så vidt angår problemstilling og supplerende konsekvensanalyse. Disse
henstillinger til forbedring blev indarbejdet i den endelige rapport.
Udtalelsen fra Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) vedrørende rapporten er
offentliggjort sammen med dette forslag, den endelige konsekvensanalyse og et
resumé heraf. 3. Forslagets juridiske indhold ·
Retsgrundlaget Retsgrundlaget for dette forslag er artikel
53, stk. 1, artikel 62 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). ·
Nærhedsprincippet Nærhedsprincippet finder anvendelse, da
forslaget ikke hører ind under EU's enekompetence. Målene i forslaget kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grund: Samordningen af fremgangsmåderne ved
offentlige indkøb over visse tærskelværdier har vist sig at være et vigtigt redskab
for virkeliggørelsen af det indre marked på området for offentlige indkøb ved
at garantere økonomiske aktører faktisk og lige adgang til offentlige
kontrakter i hele det indre marked. Erfaringerne med direktiv 2004/17/EF og
2004/18/EF samt med de tidligere generationer af direktiver om offentlige
indkøb har vist, at europæiske fremgangsmåder ved indkøb giver gennemsigtighed
og objektivitet i offentlige indkøb, som fører til betydelige besparelser og
forbedrede resultater på indkøbsområdet, hvilket medlemsstaternes myndigheder
og i sidste instans de europæiske skatteydere drager fordel af. Dette mål kunne ikke i tilstrækkelig grad
opnås gennem foranstaltninger fra medlemsstaternes side, som uvægerligt vil
føre til forskelligartede krav og mulige modstridende procedureordninger, som
vil øge reglernes kompleksitet og medføre uberettigede hindringer for
grænseoverskridende aktiviteter. Derfor opfylder forslaget
nærhedsprincippet. ·
Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går længere end nødvendigt for at
opfylde målsætningen om at sikre et velfungerende indre marked gennem en række
europæiske samordnede fremgangsmåder ved indkøb. Forslaget er desuden baseret
på en "værktøjskasse"-tilgang, som giver den enkelte medlemsstat
maksimal fleksibilitet til at tilpasse fremgangsmåderne og værktøjerne til dens
særlige situation. Sammenlignet med de gældende direktiver om
offentlige indkøb vil forslaget i betydelig grad nedbringe den administrative
byrde forbundet med gennemførelsen af fremgangsmåden både for de ordregivende
myndigheder og de økonomiske aktører. Hvor der forventes nye krav (f.eks. i
forbindelse med strategiske indkøb), modsvares de af fjernelsen af
begrænsninger på andre områder. ·
Reguleringsmiddel/reguleringsform Eftersom grundlaget for forslaget er artikel
53, stk. 1, artikel 62 og 114 i TEUF, vil det, til bestemmelser, der skal finde
anvendelse på både vareindkøb og indkøb af ydelser, være i strid med traktaten
at anvende en forordning. Det foreslåede reguleringsmiddel er derfor et
direktiv. I forbindelse med konsekvensanalyseprocessen
blev ikkelovgivningsmæssige løsningsmodeller forkastet af årsager nærmere
angivet i konsekvensanalysen. 4. Budgetmæssige konsekvenser Forslaget har ingen budgetmæssige
konsekvenser. 5. Andre oplysninger ·
Ophævelse af gældende lovgivning Vedtagelse af forslaget medfører ophævelse af
den gældende lovgivning (direktiv 2004/18/EF). ·
Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul Forslaget indeholder en revisionsklausul
vedrørende de økonomiske virkninger af tærskelværdierne. ·
Overgangsforanstaltninger og skriftlige
redegørelser Forslaget vedrører et område, hvor formålet
med EU-lovgivningen er samordning, hvilket har væsentlig indvirkning på en lang
række nationale lovområder. Uden at det berører samordningsformålet, udgør
mange bestemmelser fuld harmonisering, og forslaget omfatter mange lovmæssige
forpligtelser. Medlemsstaterne supplerer EU-bestemmelser med nationale
yderligere bestemmelser, således at hele systemet bliver operationelt. I denne forbindelse har Kommissionen
identificeret en række faktorer, som nødvendiggør redegørelser fra
medlemsstaterne, både for at opnå en korrekt forståelse af
gennemførelsesforanstaltningerne, og for at hele billedet af udbudsreglerne
bliver rigtigt på nationalt plan: –
gennemførelsesforanstaltningerne vedtages på
forskellige institutionelle niveauer (nationalt/føderalt, regionalt og lokalt) –
ud over de forskellige lovgivningslag fastsættes
bestemmelserne i mange medlemsstater også efter den berørte sektor eller det
pågældende udbuds art –
administrative foranstaltninger af almen eller
særlig art supplerer og overlapper af og til den primære lovgivningsramme. Kun medlemsstaterne kan forklare, hvordan de
forskellige foranstaltninger gennemfører EU-direktiverne om offentlige
indkøbskontrakter, og hvordan de virker på hinanden. Derfor bør dokumenter, som redegør for
forbindelsen mellem de forskellige dele af dette direktiv og de tilsvarende
dele af nationale gennemførelsesforanstaltninger, fremsendes sammen med
gennemførelsesforanstaltningerne, særlig sammenligningstabeller, som er et operationelt
værktøj til analyse af de nationale foranstaltninger. ·
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør
derfor omfatte hele EØS-området. ·
Nærmere beskrivelse af forslaget 1) Forenkling og fleksibilisering af fremgangsmåderne
ved indkøb Det foreslåede direktiv indeholder
bestemmelser for en forenkling og fleksibilisering af procedureordningen
fastsat i de gældende direktiver om offentlige indkøb. Til dette formål
indeholder det følgende foranstaltninger: Præcisering af anvendelsesområde: Det grundlæggende koncept i "indkøb", som også forekommer i
titlen på det foreslåede direktiv, er blevet nyindført for bedre at fastlægge
anvendelsesområdet for og formålet med indkøbslovgivningen og lette anvendelsen
af tærskelværdierne. Definitionen af visse nøglebegreber, der fastsætter
direktivets anvendelsesområde (såsom offentligretligt organ, offentlige bygge-
og anlægskontrakter og offentlige tjenesteydelseskontrakter, blandede
kontrakter), er blevet revideret på baggrund af Domstolens retspraksis.
Forslaget tilstræber samtidigt at opretholde kontinuitet i anvendelsen af
begreber og koncepter, der er udviklet i årenes løb gennem Domstolens
retspraksis, og som er velkendt af embedsmændene. Det bør i den forbindelse
bemærkes, at mindre afvigelser i ordlyden og fremlæggelsen kendt fra de
tidligere direktiver ikke nødvendigvis betyder et ændret indhold, men kan
skyldes forenklingen af teksten. Den traditionelle skelnen mellem såkaldte
prioriterede og ikkeprioriterede tjenesteydelser (A- og B-tjenesteydelser) vil
blive afskaffet. Resultaterne af evalueringen har vist, at det ikke længere er
berettiget at begrænse den fulde anvendelse af lovgivningen om indkøb til en
afgrænset gruppe af tjenesteydelser. Det blev imidlertid også klart, at den
lovmæssige indkøbsordning ikke er tilpasset sociale tjenesteydelser, som
behøver et særligt regelsæt (se nedenfor). Tilgangen med værktøjskassen: Medlemsstaternes systemer vil indeholde to grundlæggende
fremgangsmåder, offentlige og begrænsede udbud. De kan endvidere, i henhold til
visse betingelser, gøre brug af udbud med forhandling, den konkurrenceprægede
dialog og/eller innovationspartnerskaber, en ny fremgangsmåde ved innovative
indkøb (se nedenfor). Ordregivende myndigheder vil desuden råde over
seks specifikke indkøbsteknikker og ‑værktøjer til samlet og elektronisk
indkøb: rammeaftaler, dynamiske indkøbssystemer, elektroniske auktioner,
elektroniske kataloger, indkøbscentraler og fælles indkøb. Sammenlignet med det
nuværende direktiv er disse værktøjer blevet forbedret og præciseret med
henblik på at lette elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Lempet ordning for ordregivende myndigheder
på lavere niveau: I overensstemmelse med WTO's aftale
om offentlige indkøb indeholder forslaget en forenklet indkøbsordning, som
gælder for alle ordregivende myndigheder på et lavere niveau end statslig
forvaltning, såsom lokale og regionale myndigheder. Disse indkøbere kan anvende
en vejledende forhåndsmeddelelse til at iværksætte udbud. Hvis de gør brug af
denne mulighed, behøver de ikke offentliggøre en særskilt udbudsbekendtgørelse,
før de iværksætter indkøbsproceduren. De kan også fastsætte visse frister mere
fleksibelt efter gensidig aftale med deltagerne. Fremme af elektronisk baserede offentlige
indkøbsprocedurer: Offentlige indkøberes anvendelse af
elektronisk kommunikation og transaktionsbehandling kan give betydelige
besparelser og forbedrede resultaterne af offentlige udbud og samtidig mindske
spild og fejl. Forslaget har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at
gennemføre overgangen til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer og
gøre det muligt for leverandørerne at deltage i offentlige
onlineindkøbsprocedurer i hele det indre marked. Med henblik herpå indeholder
det foreslåede direktiv bestemmelser om den obligatoriske fremsendelse af
meddelelser i elektronisk form, den obligatoriske tilgængelighed af
udbudsdokumenterne og pålægger overgangen til fuldstændig elektronisk
kommunikation, især elektronisk indsendelse, for alle indkøbsprocedurer inden
for en overgangsperiode på to år. Forslaget strømliner og forbedrer dynamiske
indkøbssystemer og elektroniske kataloger, som er fuldt ud elektroniske
værktøjer til offentlige indkøb, og som er særligt tilpassede indkøbscentralers
stærkt aggregerede indkøb. Anvendelsen af elektronisk baserede offentlige
indkøbsprocedurer vil også give de ordregivende myndigheder mulighed for at
forhindre, opdage og afhjælpe fejl, der generelt skyldes forkert forståelse
eller fortolkning af reglerne for offentlige indkøb. Modernisering af fremgangsmåderne: Forslaget fastsætter en mere fleksibel og brugervenlig tilgang til
visse vigtige funktioner i fremgangsmåderne ved indkøb. Frister for deltagelse
og indsendelse af tilbud er blevet afkortet, hvilket giver mulighed for
hurtigere og mere strømlinede indkøb. Sondringen mellem udvælgelse af
tilbudsgivere og tildeling af kontrakt, som ofte fører til fejl og
misforståelser, er gjort mere fleksibel, så de ordregivende myndigheder kan
bestemme den mest praktiske rækkefølge ved at undersøge tildelingskriterierne
før udvælgelseskriterierne og tage hensyn til tilrettelæggelse og kvalitet af
de medarbejdere, der er udpeget til at udføre kontrakten som et
tildelingskriterium. Begrundelserne for udelukkelse af ansøgere og
tilbudsgivere er blevet revideret og præciseret. Ordregivende myndigheder vil
være berettiget til at udelukke økonomiske aktører, som har udvist betydelige
eller vedvarende mangler ved udførelsen af tidligere kontrakter. Forslaget
giver desuden mulighed for "selvrensning". De ordregivende
myndigheder accepterer muligvis ansøgere eller tilbudsgivere trods
tilstedeværelsen af en udelukkelsesgrund, hvis der er truffet passende
foranstaltninger for at imødegå konsekvenserne af ulovlige handlinger og effektivt
forhindre yderligere forekomster af illoyal adfærd. Ændring af kontrakterne i deres løbetid er
blevet mere og mere relevant og problematisk for embedsmændene. En særlig
bestemmelse om ændring af kontrakter omhandler de grundlæggende løsninger
udformet på baggrund af retspraksis og giver en pragmatisk løsning til
imødegåelse af uforudsete omstændigheder, der nødvendiggør en tilpasning af en
offentlig kontrakt under dens løbetid. 2) Strategisk brug af offentlige indkøb til
håndtering af nye udfordringer Det foreslåede direktiv er baseret på bemyndigende
tilgang, som giver ordregivende myndigheder de nødvendige instrumenter til
at bidrage til opnåelsen af de strategiske Europa 2020-mål ved at anvende deres
købekraft til at indkøbe varer og tjenesteydelser, som fremmer innovation,
respekterer miljøet og bekæmper klimaændringer og samtidig øger beskæftigelsen,
forbedrer folkesundheden og de sociale forhold. Livscyklusomkostninger: Forslaget giver offentlige indkøbere mulighed for at basere
beslutningen om tildeling på de livscyklusbaserede omkostninger af de varer,
tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, der skal indkøbes.
Livscyklus omfatter alle stadier af varen eller arbejdet eller ydelsen af en
tjeneste, fra anskaffelse af råvarer eller generering af ressourcer indtil
bortskaffelse, rydning og afslutning. De omkostninger, der skal tages hensyn
til, omfatter ikke kun direkte monetære udgifter, men også eksterne
miljøomkostninger, hvis de kan værdisættes og verificeres. Hvis der foreligger
en fælles EU-metode til beregning af livscyklusomkostninger, skal de
ordregivende myndigheder gøre brug af den. Produktionsproces: De ordregivende myndigheder kan henvise til alle de faktorer, der er
direkte knyttet til produktionsprocessen, i de tekniske specifikationer og i
tildelingskriterierne. Dette omfatter eksempelvis anvendelse af særlige miljø-
og klimavenlige metoder i produktionsprocessen for indkøbte varer, bygge- og
anlægsarbejder eller tjenesteydelser eller, til en vis grad, arbejdsforholdene
for personer i produktionsprocessen eller beskæftigelse af handicappede. Det
udelukker på den anden side krav, der ikke er forbundet med
produktionsprocessen for de varer, bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser, der er omfattet af indkøbet, f.eks. de generelle krav til
virksomhedernes sociale ansvar for hele virksomheden. Mærkning:
Ordregivende myndigheder kan kræve, at bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser har særlig mærkning, der certificerer miljømæssige, sociale
eller andre egenskaber, forudsat at de også accepterer lignende mærkning. Dette
gælder eksempelvis den europæiske eller (multi-)nationale økomærkning eller
mærkning, der certificerer, at en vare ikke er fremstillet ved børnearbejde. De
pågældende certificeringsordninger skal vedrøre egenskaber forbundet med
kontraktens genstand og være baseret på videnskabelige oplysninger,
tilvejebragt ved en åben og gennemsigtig fremgangsmåde og tilgængelige for alle
interesserede parter. Sanktion af overtrædelser af obligatorisk
social lovgivning, arbejdsret eller miljølovgivning: I
henhold til det foreslåede direktiv kan en ordregivende myndighed udelukke
økonomiske aktører fra proceduren, hvis myndigheden finder overtrædelser af
forpligtelserne fastsat ved EU-lovgivning på det sociale, arbejdsretlige eller
miljømæssige område eller overtrædelser af internationale arbejdsretlige
bestemmelser. De ordregivende myndigheder kan endvidere afvise tilbud, hvis de
har fastslået, at de er unormalt lave, som følge af overtrædelser af
EU-lovgivningen på det sociale, arbejdsretlige eller miljømæssige område. Sociale tjenesteydelser: Evalueringen af indvirkningen og effektiviteten af den europæiske
lovgivning om offentlige indkøb har vist, at sociale, sundhedsmæssige og
uddannelsesmæssige tjenesteydelser har særlige egenskaber, som gør det
uhensigtsmæssigt at anvende de normale fremgangsmåder ved tildelingen af
offentlige tjenesteydelseskontrakter. Disse tjenesteydelser leveres typisk i en
bestemt sammenhæng, som er vidt forskellige fra medlemsstat til medlemsstat som
følge af forskellige administrative, organisatoriske og kulturelle forhold.
Tjenesteydelserne har i sagens natur kun en meget begrænset grænseoverskridende
dimension. Medlemsstaterne bør derfor have større frihed til at planlægge
valget af leverandører. Forslaget tager hensyn hertil ved at indeholde en
særlig ordning for offentlige kontrakter for disse tjenesteydelser med en
højere tærskelværdi på 500 000 EUR og kun pålægge overholdelse af de
grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling. En kvantitativ
analyse af værdien af kontrakterne for de relevante tjenesteydelser tildelt
udenlandske økonomiske aktører har vist, at kontrakter lavere end dette beløb
almindeligvis ikke er af grænseoverskridende interesse. Innovation:
Forskning og innovation spiller en central rolle i Europa 2020-strategien for
intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Offentlige indkøbere bør være i
stand til at købe innovative varer og tjenesteydelser, der fremmer fremtidig
vækst og forbedrer effektiviteten og kvaliteten af offentlige tjenesteydelser.
Forslaget indeholder til dette formål innovationspartnerskabet, en ny, særlig
procedure til udvikling og efterfølgende anskaffelse af nye, innovative varer, bygge-
og anlægsarbejder og tjenesteydelser, forudsat de kan leveres til de
præstationsniveauer og omkostninger, der er aftalt. Forslaget forbedrer og
forenkler desuden den konkurrenceprægede dialog og letter grænseoverskridende
fælles indkøb, som er et vigtigt instrument ved innovative indkøb. 3) Bedre adgang for SMV'er og nystartede
virksomheder Der er et enormt potentiale for jobskabelse,
vækst og innovation i små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Nem adgang til
indkøbsmarkederne kan hjælpe dem med at frigøre dette potentiale og samtidig
give de ordregivende myndigheder mulighed for at udvide leverandørgrundlaget
med større konkurrence om offentlige kontrakter som en positiv virkning. For at
gøre offentlige kontakter så tilgængelige som muligt for SMV'erne
offentliggjorde Kommissionen i 2008 "Europæisk kodeks for bedste praksis
for SMV's adgang til offentlige indkøbskontrakter"[8].
Forslaget bygger på dette arbejde og indeholder konkrete foranstaltninger til
at fjerne hindringer for SMV'ers markedsadgang. Forenkling af oplysningskravene: Den generelle forenkling af oplysningskravene ved indkøbsprocedurerne
vil være en stor fordel for SMV'erne. Forslaget fastsætter bestemmelserne for
obligatorisk accept af egenerklæringer som umiddelbart bevis for
udvælgelsesmæssige formål. Den faktiske tilvejebringelse af dokumenterede
beviser lettes med et standarddokument, det europæiske indkøbspas, som er
dokumentation for, at der ikke er grundlag for udelukkelse. Inddeling i delkontrakter: De ordregivende myndigheder vil blive opfordret til at opdele
offentlige kontrakter i - homogene eller heterogene - delkontrakter for at gøre
dem lettere tilgængelige for SMV'er. Hvis de ikke gør dette, skal de afgive en
forklaring herom. Begrænsning af deltagelseskravene: For at undgå urimelige hindringer for SMV'ernes deltagelse indeholder
det foreslåede direktiv en udtømmende liste over mulige betingelser for
deltagelse i indkøbsprocedurerne og anfører udtrykkeligt, at alle sådanne
betingelser skal begrænses "til, hvad der er hensigtsmæssigt for at sikre,
at en kandidat eller tilbudsgiver har ... kapacitet og ... evner til at udføre
den kontrakt, der skal tildeles". Omsætningskrav, som ofte er en
formidabel hindring for SMV'ernes deltagelse, er udtrykkeligt begrænset til tre
gange den anslåede kontraktværdi, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde.
Endeligt skal alle deltagelseskrav for grupper af økonomiske aktører - et
instrument, der er særligt relevant for SMV'er - berettiges af objektive og
afbalancerede årsager. Direkte betaling af underentreprenører: Medlemsstaten kan endvidere fastsætte bestemmelser, så
underentreprenører kan anmode om direkte betaling fra den ordregivende
myndighed for varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser leveret til
hovedentreprenøren i forbindelse med kontraktens udførelse. På den måde kan
underentreprenører, som ofte er SMV'er, effektivt beskytte deres ret til
betaling. 4) Sunde procedurer De finansielle interesser og det tætte samspil
mellem den offentlige og den private sektor gør offentlige indkøb til et
risikoområde for usund forretningspraksis som f.eks. interessekonflikter,
favorisering og korruption. Forslaget forbedrer de nuværende
beskyttelsesforanstaltninger mod sådanne risici og giver yderligere
beskyttelse. Interessekonflikter: Forslaget indeholder en særlig bestemmelse om interessekonflikter, der
omfatter nuværende, potentielle eller opfattede interessekonflikter, som har
indflydelse på medarbejderne hos den ordregivende myndighed eller hos leverandørerne,
som deltager i proceduren, samt medlemmer af den ordregivende myndigheds
ledelse, som kan påvirke resultatet af en indkøbsprocedure, selv om de ikke
formelt er inddraget i den. Ulovlig adfærd:
Forslaget indeholder en særlig bestemmelse om ansøgeres og tilbudsgiveres
ulovlige adfærd, f.eks. forsøg på uretmæssig påvirkning af beslutningsprocessen
eller indgåelse af aftaler med andre deltagere for at manipulere resultatet af fremgangsmåden,
skal udelukkes fra proceduren. Sådanne ulovlige aktiviteter krænker de
grundlæggende principper for EU's resultat og kan medføre alvorlig
konkurrencefordrejning. Urimelige fordele:
Markedshøringer er et nyttigt instrument for de ordregivende myndigheder til at
indhente oplysninger om markedets struktur, kompetence og kapacitet og samtidig
informere markedets aktører om offentlige indkøberes indkøbsprojekter og krav.
Dog må indledende kontakt med markedets deltagere ikke føre til urimelige
fordele og konkurrencefordrejning. Forslaget indeholder derfor en særlig
bestemmelse om beskyttelsesforanstaltninger mod urimelig favorisering af
deltagere, der har rådgivet den ordregivende myndighed, eller som har været
inddraget i forberedelsen af proceduren. 5) Forvaltning Nationale tilsynsorganer: Evalueringen har vist, at ikke alle medlemsstater konsekvent og
systematisk overvåger, at reglerne om offentlige indkøb er gennemført og
velfungerende. Dette kompromitterer den effektive og ensartede anvendelse af
EU's lovgivning. I henhold til forslaget skal medlemsstaterne derfor udpege en
enkelt national myndighed til at have ansvaret for overvågning af,
gennemførelse af og kontrol med offentlige indkøb. Kun et enkelt organ med
overordnede opgaver kan sikre en oversigt over de vigtigste
gennemførelsesmæssige vanskeligheder og kan stille forslag om relevant
afhjælpning af mere strukturelle problemer. Dette organ vil være i stand til at
give omgående tilbagemelding om, hvordan politikken fungerer, og om de
potentielle svagheder i national lovgivning og i praksis og på den måde bidrage
til hurtig identificering af løsninger og forbedring af indkøbsprocedurer. Videncentre: De ordregivende
myndigheder har i mange tilfælde ikke intern ekspertise til at tage sig af
komplekse indkøbsprojekter. Relevant og uafhængig professionel støtte fra
administrative strukturer kan i betydeligt omfang forbedre indkøbsresultaterne
ved at udvide offentlige indkøberes videnbasen og deres professionalisme og yde
bistand til virksomheder, især SMV'er. Forslaget forpligter derfor
medlemsstaterne til at sørge for støttestrukturer, der tilbyder juridisk og
økonomisk rådgivning, vejledning, uddannelse og bistand ved forberedelsen og
udførelsen af indkøbsprocedurerne. Strukturer eller mekanismer for støtte
findes allerede på nationalt plan, selv om de er meget forskellige og dækker
forskellige interesseområder for de ordregivende myndigheder. Medlemsstaterne vil
derfor være i stand til at anvende disse mekanismer, bygge på deres ekspertise
og fremme deres tjenesteydelser som et relevant og moderne redskab, der kan yde
passende støtte for de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører. For at styrke bekæmpelsen af korruption og
favorisering vil de ordregivende myndigheder være forpligtet til at indsende
teksten til de indgåede kontrakter til tilsynsorganet, som så kan granske disse
kontrakter for at se, om der er mistænkelige mønstre, og give interesserede
personer adgang til disse dokumenter i det omfang, at dette ikke går ud over
legitime offentlige eller private interesser. Det skal imidlertid undgås at
skabe uforholdsmæssige store administrative byrder. Forpligtelsen til at
indsende den fulde tekst til indgåede kontrakter, bør derfor fortsat være
begrænset til kontrakter med relativ høj værdi. De foreslåede tærskelværdier
vil sikre den rette balance mellem øgede administrative byrder og en større
grad af gennemsigtighed: med en tærskelværdi på 1 000 000 EUR for varer og
tjenesteydelser og på 10 000 000 EUR ville den forpligtelse gælde for 10-20 %
af alle indkøb offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Det forventes ikke, at kravene om
tilsynsorganer og videncentre vil påføre medlemsstaterne en yderligere
finansiel byrde. Hvis der forudses omkostninger til at omorganisere eller
finjustere de eksisterende mekanismer og strukturer, vil disse blive opvejet af
en reduktion i sagsomkostninger (både for ordregivende myndigheder og
virksomheder), omkostninger i forbindelse med forsinkelser ved tildelingen af
kontrakter, som følge af ukorrekt anvendelse af reglerne om offentlige indkøb
eller dårlig forberedelse af indkøbsprocedurerne samt omkostningerne i
forbindelse med den kendsgerning, at rådgivning til de ordregivende myndigheder
i øjeblikket sker ineffektivt og fragmenteret. Administrativt samarbejde: Forslaget indeholder også bestemmelser om effektivt samarbejde, som
gør det muligt for nationale tilsynsorganer at udveksle oplysninger og bedste
praksis og samarbejde gennem informationssystemet for det indre marked (IMI). 2011/0438 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om offentlige indkøb (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62 og
114, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter[9], under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[10], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[11], efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1)
Indgåelse af kontrakter af eller på vegne af
medlemsstaternes myndigheder skal ske i overensstemmelse med principperne i
traktaten om den Europæiske Unions funktionsområde, og navnlig fri bevægelighed
for varer, fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser, samt de
principper, der er afledt heraf, såsom ligebehandling, ikkeforskelsbehandling,
gensidig anerkendelse, proportionalitet og gennemsigtighed. For offentlige
kontrakter over en bestemt værdi skal der imidlertid fastsættes bestemmelser
til samordning af de nationale indkøbsprocedurer, så det sikres, at disse
principper udmøntes i praksis, og offentlige indkøb åbnes for konkurrence. (2)
Offentlige indkøb spiller en central rolle i Europa
2020-strategien[12] som et af de
markedsbaserede instrumenter, der skal anvendes til at opnå intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst, og således sikre optimal udnyttelse af de
offentlige midler. I denne forbindelse skal de nuværende udbudsregler, der er
vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts
2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester[13] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og
offentlige bygge- og anlægskontrakter[14] revideres og
moderniseres for at øge de offentlige udgifters effektivitet, navnlig ved at
fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige indkøb og for
at gøre det muligt for indkøbere at udnytte offentlige indkøb bedre til støtte
for fælles samfundsmål. Der er også behov for at præcisere grundlæggende
begreber og koncepter med henblik på at sikre bedre retssikkerhed og integrere
visse aspekter af EU-Domstolens tilhørende veletablerede retsspraksis. (3)
De mere og mere forskelligartede former for
offentlige foranstaltninger har gjort det nødvendigt at præcisere definitionen
af selve indkøbsbegrebet. EU-reglerne om offentlige indkøb tager ikke sigte på
at omhandle alle former for udbetaling af offentlige midler, men kun de midler,
der betales som vederlag for anskaffelse af bygge- og anlægsarbejder, varer
eller tjenesteydelser. Anskaffelse skal forstås i bred forstand som opnåelse af
fordelene ved de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser, men ikke nødvendigvis med krav om overdragelse af
ejendomsretten til de ordregivende myndigheder. Desuden omfatter reglerne om
offentlige indkøb almindeligvis ikke den blotte finansiering af en aktivitet,
som hyppigt er forbundet med forpligtelsen til at refundere de modtagne beløb,
hvis de ikke anvendes til de tilsigtede formål. (4)
Det har også vist sig nødvendigt at præcisere, hvad
der skal forstås som et enkelt indkøb med den virkning, at den samlede værdi af
alle kontrakter indgået med henblik på dette indkøb skal tages i betragtning
med hensyn til dette direktivs tærskelværdier, og at indkøbet skal annonceres
som en helhed, muligvis opdelt i delkontrakter. Begrebet et enkelt indkøb
dækker alle de varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der er
nødvendiget for at udføre et bestemt projekt, f.eks. et bygge- og anlægsprojekt
eller en helhed af bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser.
Tegn på, at der findes et enkelt projekt, kan eksempelvis bestå af den
ordregivende myndigheds overordnede forudgående planlægning og udformning, den
kendsgerning, at de forskellige indkøbte elementer opfylder en enkelt økonomisk
og teknisk funktion, eller at de på anden måde er logisk forbundne og udføres
inden for en snæver tidsramme. (5)
I henhold til artikel 11 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde skal miljøbeskyttelseskrav integreres i
udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med
henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. Det præciseres i dette direktiv,
hvordan de ordregivende myndigheder kan bidrage til miljøbeskyttelse og fremme
af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed for at opnå det
bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne. (6)
Selv om de ikke nødvendigvis fører til korrupt
adfærd, kan der ved nuværende, potentielle eller opfattede interessekonflikter
være stor risiko for uretmæssig påvirkning af beslutninger om offentlige indkøb
med konkurrencefordrejning og fare for tilbudsgivernes ligebehandling til
følge. Der skal derfor fastsættes effektive mekanismer til at forebygge,
identificere og afhjælpe interessekonflikter. (7)
Deltagernes ulovlige adfærd i en indkøbsprocedure,
f.eks. forsøg på urimelig indflydelse på beslutningstagningen eller indgåelse
af aftaler med andre ansøgere for at manipulere resultatet af proceduren, kan
medføre overtrædelser af grundprincipperne for EU-lovgivningen og i alvorlig
konkurrencefordrejning. Økonomiske aktører skal derfor fremsende en erklæring
på tro og love om, at de ikke deltager i sådanne ulovlige aktiviteter og kan
udelukkes, hvis denne erklæring viser sig at være falsk. (8)
Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om
indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet
af de multinationale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986 to 1994)[15],
der hører under Fællesskabets kompetence, godkendte særlig WTO-aftalen om
offentlige indkøb, herefter benævnt "aftalen". Formålet med aftalen
er at opstille et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og
forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at
liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår kontrakter,
der er omfattet af aftalen samt af andre relevante internationale aftaler, som EU
er bundet af, opfylder de ordregivende myndigheder forpligtelserne i medfør af
disse aftaler ved at gøre nærværende direktiv gældende for økonomiske aktører
fra tredjelande, som har undertegnet aftalerne. (9)
Aftalen finder anvendelse på kontrakter over visse
tærskelværdier, fastsat i aftalen og udtrykt as særlige trækningsrettigheder.
Tærskelværdierne fastsat i dette direktiv skal tilpasses, så det sikres, at de
svarer til værdierne i euro af aftalens tærskelværdier. Det vil også være
hensigtsmæssigt at foretage en regelmæssig justering af tærskelværdierne i euro
for i nødvendigt omfang at tilpasse dem, ved hjælp af en rent matematisk
beregning, til eventuelle udsving i euroens værdi i forhold til de særlige
trækningsrettigheder. (10)
Resultaterne af evalueringen af indvirkningen og
effektiviteten af den europæiske lovgivning[16] viste, at
udelukkelsen af visse tjenesteydelser fra direktivets fulde anvendelse burde
gennemgås. Som følge heraf er dette direktivs fulde anvendelse udvidet til en
række tjenesteydelser (f.eks. hotelvirksomhed og juridiske tjenester, som begge
viste en særlig høj procentdel af grænseoverskridende aktivitet). (11)
Andre kategorier af tjenesteydelser har fortsat i
sagens natur en begrænset grænseoverskridende dimension, især hvad der kan betegnes
som personlige tjenesteydelser, såsom visse sociale, sundhedsmæssige og
uddannelsesmæssige tjenesteydelser. Disse tjenester ydes i en særlig
sammenhæng, som er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat som følge
af forskellige kulturelle traditioner. Der skal derfor oprettes en særlig
ordning for offentlige kontrakter for disse tjenesteydelser med en højere
tærskelværdi på 500 000 EUR. Personlige tjenesteydelser med værdier under
denne tærskelværdi vil normalt ikke være af interesse for udbydere fra andre
medlemsstater, medmindre der er konkrete tegn på det modsatte, som f.eks. ved
EU-finansiering af grænseoverskridende projekter. Kontrakter for personlige
tjenesteydelser over denne tærskelværdi bør være underlagt gennemsigtighed på
EU-plan. Under hensyntagen til vigtigheden af den kulturelle sammenhæng og
disses tjenesters følsomhed bør medlemsstaterne have vide skønsbeføjelser til
at planlægge valget af leverandører på den måde, de finder mest hensigtsmæssig.
Direktivets bestemmelser tager hensyn til dette krav og pålægger kun
overholdelse af de grundlæggende principper om gennemsigtighed og
ligebehandling og sikrer, at de ordregivende myndigheder er i stand til at
anvende specifikke kvalitetskriterier ved valget af leverandører af tjenesteydelsen,
såsom kriterierne fastsat i den frivillige europæiske kvalitetsramme for
sociale tjenesteydelser fra EU's Udvalg for Social Beskyttelse[17].
Medlemsstaterne og/eller de offentlige myndigheder kan fortsat selv yde disse
tjenester eller arrangere de sociale tjenesteydelser på en sådan måde, at det
ikke omfatter indgåelse af offentlige kontrakter, eksempelvis gennem
udelukkende at finansiere tjenesterne eller ved at udstede licenser eller
tilladelser til alle økonomiske aktører, der opfylder de på forhånd af den
ordregivende myndighed fastlagte betingelser, uden begrænsninger eller kvoter,
forudsat at systemet sikrer tilstrækkelig annoncering og overholder
principperne om gennemsigtighed og ikkeforskelsbehandling. (12)
De offentlige kontrakter, der indgås af ordregivende
myndigheder inden for sektorerne vand- og energiforsyning samt transport og
posttjenesterne, og som indgår i disse aktiviteter, er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv […] af […] om indgåelse af kontrakter
inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester[18].
Kontrakter, der indgås af ordregivende myndigheder inden for rammerne af deres
drift af sø- og flodtransport og kystnær transport, er omfattet af det
foreliggende direktivs anvendelsesområde. (13)
Dette direktiv, der er rettet til medlemsstaterne,
finder ikke anvendelse på indkøb foretaget af internationale organisationer på
egne vegne og for egen regning. Der er imidlertid behov for at præcisere, i
hvilken udstrækning direktivet skal finde anvendelse på indkøb, der er underlagt
specifikke internationale regler. (14)
Der hersker betydelig retsusikkerhed med hensyn
til, i hvor vid udstrækning samarbejde mellem offentlige myndigheder skal være
dækket af regler om offentlige indkøb. EU-Domstolens relevante retspraksis
fortolkes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat samt endog mellem
ordregivende myndigheder. Det er derfor nødvendigt at afklare, i hvilke
tilfælde kontrakter indgået mellem ordregivende myndigheder ikke er underlagt
anvendelsen af reglerne om offentlige indkøb. Afklaringen bør afstemmes med
principperne fastlagt i Domstolens relevante retspraksis. Den kendsgerning, at
begge aftaleparter selv er ordregivende myndigheder, udelukker ikke i sig selv
anvendelsen af reglerne om indkøb. Anvendelsen af reglerne om offentlige indkøb
bør imidlertid ikke indvirke på de offentlige myndigheders frihed til at
beslutte, hvordan de vil udføre deres offentlige tjenesteydelsesopgaver.
Kontrakter tildelt kontrollerede enheder eller samarbejde om fælles udførelse
af de deltagende ordregivende myndigheders offentlige tjenesteydelsesopgaver bør
derfor undtages fra reglerne, hvis betingelserne fastsat i dette direktiv er
opfyldt. Dette direktiv har til formål at sikre, at alt undtaget samarbejde
mellem offentlige organisationer ikke fører til konkurrencefordrejning i
forbindelse med private økonomiske aktører. En ordregivende myndigheds
deltagelse som tilbudsgiver i en procedure med henblik på tildelingen af en
offentlig kontrakt må heller ikke forårsage konkurrencefordrejning. (15)
Der er et stort behov for yderligere fleksibilitet
og især bredere adgang til en indkøbsprocedure, der fastsætter bestemmelser om
forhandlinger, som det er udtrykkeligt beskrevet i aftalen, hvor forhandling er
tilladt i alle procedurer. Medmindre andet er bestemt i den berørte
medlemsstats lovgivning, bør de ordregivende myndigheder kunne anvende udbud
med forhandling i henhold til bestemmelserne i dette direktiv i forskellige
situationer, hvor offentlige eller begrænsede udbud uden forhandling ikke med
sandsynlighed vil føre til et tilfredsstillende resultat. Denne procedure bør
ledsages af tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer overholdelse
af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling. Dette vil give de
ordregivende myndigheder større frihed til at købe bygge- og anlægsarbejder,
varer og tjenesteydelser, der er fuldstændigt tilpasset deres særlige behov.
Det bør samtidigt øge grænseoverskridende handel, eftersom evalueringen har
vist, at kontrakter indgået ved udbud efter forhandling med forudgående
offentliggørelse er særligt succesfulde i forbindelse med grænseoverskridende
tilbud. (16)
Af samme grund bør ordregivende myndigheder frit
kunne anvende den konkurrenceprægede dialog. Anvendelsen af denne fremgangsmåde
er steget voldsomt - udtrykt i kontraktværdi - i løbet af de seneste år.
Fremgangsmåden har vist sig at være nyttig i tilfælde, hvor de ordregivende
myndigheder ikke kan fastlægge de vilkår, der kan opfylde deres behov, eller
vurdere, hvad markedet kan tilbyde inden for tekniske, finansielle eller
juridiske løsninger. Denne situation kan navnlig opstå i forbindelse med
innovative projekter, gennemførelsen af store integrerede
transportinfrastrukturprojekter, store edb-net eller projekter, der indebærer
kompleks, struktureret finansiering. (17)
Forskning og innovation, herunder økoinnovation og
social innovation, er blandt de vigtigste drivkræfter for fremtidig vækst og er
blevet sat i centrum for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst. De offentlige myndigheder opfordres til bedst muligt at gøre
strategisk brug af offentlige indkøb til at fremme innovation. Indkøb af
innovative varer og tjenesteydelser spiller en vigtig rolle i opnåelsen af
større effektivitet og højere kvalitet i offentlige tjenesteydelser samtidig med
håndteringen af store samfundsmæssige udfordringer. Det bidrager til at opnå,
hvad der er økonomisk mest fordelagtigt for offentlige midler såvel som bredere
økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige fordele med hensyn til at skabe nye
ideer, omsætte dem til innovative varer og tjenesteydelser og således fremme
bæredygtig økonomisk vækst. Dette direktiv skal bidrage til at lette offentlige
indkøb af innovation og hjælpe medlemsstaterne opnå Innovations-EU's mål. Der
skal derfor fastsættes bestemmelser for en særlig indkøbsprocedure, som giver
de ordregivende myndigheder mulighed for at skabe et langsigtet
innovationspartnerskab med henblik på udvikling og efterfølgende indkøb af nye,
innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, forudsat de
kan leveres til de præstationsniveauer og omkostninger, der er aftalt.
Partnerskabet skal struktureres på en sådan måde, at det kan skabe den
nødvendige tiltrækningskraft fra markedet, som kan være incitament for
udviklingen af en innovativ løsning uden at sætte markedet ud af kraft. (18)
I betragtning af de negative konsekvenser for
konkurrencen bør udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en
udbudsbekendtgørelse kun anvendes under ganske særlige omstændigheder. Denne
undtagelse bør begrænses til tilfælde, hvor offentliggørelse enten ikke er
mulig som følge af force majeure i overensstemmelse med EU-Domstolens gældende
retspraksis, eller hvor det fra begyndelsen er klart, at offentliggørelse ikke
vil udløse mere konkurrence, ikke mindst fordi der objektivt kun er én
økonomisk aktør, der kan udføre kontrakten. Kun situationer med objektiv
eksklusivitet kan berettige anvendelsen af udbud med forhandling uden
offentliggørelse, hvor situationen med eksklusivitet ikke er skabt af den
ordregivende myndighed selv med henblik på den fremtidige indkøbsprocedure, og
hvor der efter grundig vurdering ikke findes tilstrækkelige alternativer. (19)
Elektroniske informations- og kommunikationsmidler
kan i høj grad forenkle offentliggørelsen af kontrakter og øge effektiviteten
og gennemsigtigheden af indkøbsprocesserne. De bør være standarden til
kommunikation og udveksling af oplysninger i indkøbsprocedurerne. Anvendelse af
elektroniske midler er desuden tidsbesparende. Der bør derfor indføres
bestemmelser om reduktion af minimumsfristerne, når der bruges elektroniske
midler, dog under forudsætning af at disse er forenelige med de særlige
bestemmelser for fremsendelsesmetoder, der er fastsat på EU-plan. Desuden gør
elektroniske informations- og kommunikationsmidler med egnede funktionaliteter
det muligt for ordregivende myndigheder at forhindre, opdage og afhjælpe fejl,
som opstår under indkøbsprocedurerne. (20)
Der er ved at udvikle sig en kraftig tendens på EU-markederne
for offentlige indkøb i retning af koncentration af offentlige indkøberes
efterspørgsel med henblik på at opnå stordriftsfordele, herunder lavere priser
og transaktionsomkostninger og at forbedre og professionalisere forvaltningen
af offentlige indkøb. Dette kan opnås ved at koncentrere indkøb enten gennem
antallet af berørte ordregivende myndigheder eller gennem mængde og værdi over
tid. Aggregeringen og centraliseringen af indkøb bør imidlertid overvåges nøje
for at undgå uforholdsmæssig stor koncentration af købekraft og hemmelige
aftaler og for at opretholde gennemsigtighed og konkurrence samt små og
mellemstore virksomheders muligheder for adgang til markedet. (21)
Rammeaftaler er blevet anvendt i stor udstrækning
og anses for at være en effektiv indkøbsteknik i hele Europa. De bør derfor
bibeholdes stort set, som de er. Visse koncepter bør imidlertid præciseres,
især betingelserne for ordregivende myndigheders anvendelse en rammeaftale, som
de ikke selv er part i. (22)
På baggrund af de indhøstede erfaringer er der også
brug for at tilpasse reglerne for dynamiske indkøbssystemer, så de ordregivende
myndigheder fuldt ud kan udnytte systemernes muligheder. Systemerne skal
forenkles, især når de anvendes ved et begrænset udbud, således at behovet for
vejledende tilbud fjernes, hvilket er blevet anført som en af de største
hindringer i forbindelse med disse systemer. Alle økonomiske aktører, der
indsender anmodning om at deltage, og som opfylder udvælgelseskriterierne, bør
således have lov til at deltage i de indkøbsprocedurer, der foretages via det
dynamiske indkøbssystem. Denne indkøbsteknik gør det muligt for de ordregivende
myndigheder at råde over et særligt bredt udvalg af tilbud og således sikre
optimal udnyttelse af de offentlige midler på grundlag af omfattende
konkurrence. (23)
Der udvikles desuden til stadighed nye elektroniske
indkøbsteknikker, såsom elektroniske kataloger. De bidrager til at øge
konkurrencen og forenkle offentlige indkøb, navnlig fordi de sparer både tid og
penge. Der bør dog fastsættes regler, så det sikres, at anvendelsen af de nye
teknikker overholder bestemmelserne i direktivet og principperne om
ligebehandling, ikkeforskelsbehandling og gennemsigtighed. Især i forbindelse
med fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en rammeaftale eller ved
indførelsen af et dynamisk indkøbssystem, og hvor der ydes tilstrækkelig
garanti for sikring af sporbarhed, ligebehandling og forudsigelighed, bør de
ordregivende myndigheder have lov til at indhente tilbud i forbindelse med
særlige indkøb på grundlag af tidligere overførte elektronisk kataloger. I
overensstemmelse med kravene i reglerne om elektroniske kommunikationsmidler
skal de ordregivende myndigheder undgå urimelige hindringer for økonomiske
aktørers adgang til de indkøbsprocedurer, hvor tilbud skal fremlægges i form af
elektroniske kataloger, og som garanterer overholdelse af de generelle
principper om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling. (24)
Centraliserede indkøbsteknikker anvendes i stadig
højere grad i de fleste medlemsstater. Indkøbscentraler har til opgave at
forestå indkøb eller indgå offentlige kontrakter/rammeaftaler for andre
ordregivende myndigheder. På grund af de store mængder, der indkøbes, vil disse
teknikker bidrage til at øge konkurrencen og professionalisere de offentlige
indkøb. Der bør derfor fastlægges en EU-definition af indkøbscentraler rettet
mod ordregivende myndigheder uden at forhindre fortsatte mindre
institutionaliserede og systematiske fælles indkøb eller fast praksis med
anvendelse af tjenesteydere, der forbereder og håndterer indkøbsprocedurerne på
en ordregivende myndigheds vegne og for dennes regning. Der skal også
fastsættes regler, der fordeler ansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i
henhold til dette direktiv, også i tilfælde af retsmidler, mellem
indkøbscentralen og de ordregivende myndigheder, der foretager indkøb fra eller
gennem indkøbscentralen. Hvor sidstnævnte har eneansvaret for gennemførelsen af
indkøbsprocedurerne, bør denne ligeledes alene og direkte være ansvarlig for
procedurernes lovlighed. Hvis en ordregivende myndighed udfører visse dele af
proceduren, f.eks. fornyet konkurrence med henblik på anvendelse af en
rammeaftale eller tildelingen af individuelle kontrakter på grundlag af et
dynamisk indkøbssystem, skal den fortsat være ansvarlig for de dele, den
udfører. (25)
Elektroniske kommunikationsmidler er særligt
velegnede til at støtte centraliseret indkøbspraksis og ‑værktøj i
betragtning af den mulighed, de byder på i forbindelse med genanvendelse og
automatisk behandling af data og til at reducere oplysninger og
transaktionsomkostninger. Anvendelsen af disse elektroniske
kommunikationsmidler bør derfor i første omgang gøres obligatoriske for
indkøbscentraler samtidig med, at de letter tilnærmelsen af praksis i EU. Dette
skal følges af en generel forpligtelse til at anvende elektroniske kommunikationsmidler
ved alle indkøbsprocedurer efter en overgangsperiode på to år. (26)
Offentlige kontrakter tildelt i fællesskab af
ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater støder nu på særlige
juridiske vanskeligheder, navnlig i forbindelse med konflikter mellem national
lovgivning. Til trods for at direktiv 2004/18/EF implicit tillod
grænseoverskridende fælles offentlige indkøb, har forskellige nationale
retssystemer i praksis eksplicit eller implicit gjort grænseoverskridende
fælles indkøb usikre eller umulige i retlig henseende. Ordregivende myndigheder
fra forskellige medlemsstater kan være interesseret i at samarbejde og i
fællesskab tildele offentlige kontrakter for at drage størst mulig fordel af
det indre markeds muligheder med hensyn til stordriftsfordele og
risiko-/resultatdeling, ikke mindst ved innovative projekter, der indbærer
større risiko end med rimelighed kan accepteres af en enkelt ordregivende
myndighed. Nye regler om grænseoverskridende fælles indkøb, der anfører
lovvalg, bør derfor fastsættes for at lette samarbejdet mellem ordregivende
myndigheder i hele det indre marked. Desuden kan ordregivende myndigheder fra
forskellige medlemsstater etablere fælles retlige enheder i henhold til
national ret eller EU-retten. Der bør fastsættes særlige regler for sådanne
former for fælles indkøb. (27)
Der er behov for, at de tekniske specifikationer,
der udarbejdes af det offentlige som indkøber, sikrer, at der skabes muligheder
for en konkurrencesituation ved tildeling af offentlige kontrakter. Derfor skal
det være muligt at afgive tilbud, som afspejler mange forskellige tekniske
løsningsmuligheder, så der opnås tilstrækkelig konkurrence. De tekniske
specifikationer skal derfor udformes på en sådan måde, at kunstig indsnævring
af konkurrence undgås gennem krav, der begunstiger en bestemt økonomisk aktør,
ved at spejle de vigtigste egenskaber for de varer, tjenesteydelser eller bygge-
og anlægsarbejder, der normalt tilbydes af den pågældende økonomiske aktør.
Udarbejdelse af de tekniske specifikationer i form af funktionelle og
udførelsesrelaterede krav gør det almindeligvis muligt at opnå dette mål på
bedste måde og fremmer innovation. Når der henvises til en europæisk standard,
eller i mangel heraf til en national standard, skal tilbud baseret på tilsvarende
ordninger tages i betragtning af de ordregivende myndigheder. For at godtgøre,
at der er tale om en tilsvarende ordning, kan det kræves, at tilbudsgiverne
fremlægger verificeret dokumentation fra tredjepart. Anden relevant
dokumentation, såsom teknisk dokumentation fra fabrikanten, bør også tillades,
hvis den pågældende økonomiske aktør ikke har adgang til sådanne certifikater
eller testrapporter eller ikke har mulighed for at fremskaffe dem inden for de
fastsatte frister. (28)
Ordregivende myndigheder, der ønsker at anskaffe
bygge- eller anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser med specifikke
miljømæssige, sociale eller andre egenskaber, bør kunne henvise til særlig
mærkning, såsom de europæiske og (multi)nationale miljømærker eller ethvert
andet mærke, forudsat at kravene til mærket er forbundet med kontraktens
genstand, f.eks. beskrivelsen af varen og dets udformning, herunder
emballagekrav. Det er desuden vigtigt, at disse krav udformes og vedtages på
grundlag af objektivt kontrollerbare kriterier ved hjælp af en fremgangsmåde,
som de berørte parter, f.eks. organer inden for det offentlige, forbrugere,
producenter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage i, og at mærket er
til rådighed og tilgængeligt for alle interesserede parter. (29)
I forbindelse med alle indkøb til brug for
personer, uanset om det er offentligheden eller den ordregivende myndigheds
medarbejdere, er det nødvendigt, at de ordregivende myndigheder fastsætter
tekniske specifikationer under hensyntagen til kriterier vedrørende adgangsmuligheder
for handicappede eller design for samtlige brugere, undtagen i behørigt
begrundede tilfælde. (30)
For at fremme små og mellemstore virksomheders
(SMV'er) inddragelse i markederne for offentlige indkøb bør de ordregivende
myndigheder tilskyndes til at opdele kontrakter i delkontrakter, og de skal
være forpligtet til at afgive forklaring, hvis de ikke gør dette. Når
kontrakter opdeles i delkontrakter, kan de ordregivende myndigheder, f.eks. for
at opretholde konkurrence eller af hensyn til forsyningssikkerheden, begrænse
antallet af delkontrakter, som en økonomisk aktør kan byde på. De kan desuden
begrænse antallet af delkontrakter, der kan tildeles en enkelt tilbudsgiver. (31)
Alt for strenge krav vedrørende økonomisk og
finansiel kapacitet udgør ofte en urimelig hindring for SMV'ernes inddragelse i
offentlige indkøb. Ordregivende myndigheder bør derfor ikke kunne kræve, at
økonomiske aktører har en minimumomsætning på mere end tre gange kontraktens
anslåede værdi. Højere krav kan imidlertid gøres gældende i behørigt begrundede
tilfælde. Sådanne tilfælde kan omfatte øgede risici forbundet med kontraktens udførelse
eller den kendsgerning, at kontraktens rettidige og korrekte udførelse er
kritisk, eksempelvis fordi den udgør en nødvendig forudsætning for andre
kontrakters udførelse. (32)
Mange økonomiske aktører, og ikke mindst SMV'er,
anser administrative byrder som følge af kravet om at fremlægge et stort antal
certifikater og andre dokumenter forbundet med udelukkelses- og
udvælgelseskriterierne for at være en væsentlig hindring for deres deltagelse i
offentlige indkøb. Begrænsning af sådanne krav, eksempelvis gennem
egenerklæringer, kan resultere i betydelig forenkling til fordel for både
ordregivende myndigheder og økonomiske aktører. Den tilbudsgiver, som det er
besluttet at tildele kontrakten, bør imidlertid fremlægge de relevante beviser,
og de ordregivende myndigheder bør ikke indgå kontrakter med tilbudsgivere, der
ikke kan gøre dette. Der kan opnås yderligere forenkling med
standarddokumenter, f.eks. det europæiske indkøbspas, som bør anerkendes af
alle ordregivende myndigheder og bør fremmes bredt blandt økonomiske aktører,
navnlig SMV'er, for hvem de i væsentlig grad kan mindske den administrative
byrde. (33)
Kommissionen tilvejebringer og forvalter et elektronisk
system, e-Certis, som opdateres og verificeres på frivillig basis af de
nationale myndigheder. Formålet med e-Certis er at lette udvekslingen af
certifikater og anden dokumentation, som ofte kræves af ordregivende
myndigheder. De hidtil indhøstede erfaringer viser, at frivillig opdatering og
verificering er utilstrækkelig til at sikre, at e-Certis fuldt ud kan opfylde
potentialet med at forenkle og lette udvekslingen af dokumenter til fordel for
især små og mellemstore virksomheder. Vedligeholdelse bør derfor gøres
obligatorisk som et første trin; anvendelse af e-Certis vil blive gjort
obligatorisk på et senere tidspunkt. (34)
Offentlige kontrakter bør ikke tildeles økonomiske
aktører, der har deltaget i en kriminel organisation, eller som er kendt skyldige
i korruption eller svig til skade for EU's finansielle interesser eller
hvidvaskning af penge. Manglende betaling af skatter eller bidrag til sociale
sikringsordninger bør ligeledes pålægges sanktioner i form af obligatorisk
udelukkelse på EU-plan. Ordregivende myndigheder bør endvidere have mulighed
for at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere som følge af overtrædelser af
miljømæssige eller sociale forpligtelser, herunder regler om adgang for
handicappede eller andre former for alvorlige fejl i forbindelse med udøvelsen
af vedkommendes erhverv, såsom overtrædelser af konkurrenceregler eller regler
for intellektuel ejendomsret. (35)
Der bør imidlertid tages hensyn til muligheden, for
at økonomiske aktører kan iværksætte overensstemmelsesforanstaltninger med
henblik på at afhjælpe konsekvenserne af eventuelle strafbare handlinger eller
fejl og effektivt forebygge yderligere forekomster af den illoyale adfærd.
Dette kan især omfatte personalemæssige og organisatoriske foranstaltninger,
f.eks. afbrydelse af alle forbindelser med personer eller organisationer
involveret i den illoyale adfærd, relevant reorganisering af medarbejdere,
gennemførelse af rapporterings- og kontrolsystemer, oprettelse af en intern
revisionstruktur til at overvåge overholdelse samt vedtagelsen af interne
regler for ansvar og kompensation. Hvor sådanne foranstaltninger yder
tilstrækkelig garanti, bør den pågældende økonomiske aktør ikke længere
udelukkes på dette grundlag. Økonomiske aktører bør have mulighed for at anmode
om, at de ordregivende myndigheder gennemgår de trufne
overensstemmelsesforanstaltninger med henblik på mulig adgang til
indkøbsproceduren. (36)
De ordregivende myndigheder kan kræve, at
miljøstyringsforanstaltninger eller ‑systemer anvendes under udførelsen
af en offentlig kontrakt. Miljøstyringssystemerne kan, uanset om de er
registreret i overensstemmelse med EU's instrumenter, f.eks.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november
2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for
miljøledelse og miljørevision (EMAS)[19], vise, om den økonomiske
aktør har teknisk formåen til at udføre kontrakten. En beskrivelse af de
foranstaltninger, som er gennemført af den økonomiske aktør for at sikre samme
miljøbeskyttelsesniveau, bør accepteres som alternativ dokumentation i stedet
for de registrerede miljøstyringssystemer, hvor den pågældende økonomiske aktør
ikke har adgang til sådanne registrerede miljøstyringssystemer eller ikke har
mulighed for at opnå dem inden for de relevante frister. (37)
Kontrakter bør tildeles på grundlag af objektive
kriterier, som sikrer overholdelse af principperne om gennemsigtighed,
ikkeforskelsbehandling og ligebehandling. Disse kriterier bør garantere, at
tilbud vurderes under forhold med effektiv konkurrence, også hvor ordregivende
myndigheder kræver bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser af høj
kvalitet, som matcher deres behov optimalt, f.eks. hvor de valgte
tildelingskriterier omfatter faktorer, der er direkte knyttet til
produktionsprocessen. Som følge heraf bør de ordregivende myndigheder kunne
vedtage enten "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" eller
"den laveste omkostning" som tildelingskriterier under hensyntagen
til, at det i sidstnævnte tilfælde står dem frit for at fastsætte tilstrækkelige
kvalitetsstandarder ved hjælp af tekniske specifikationer eller vilkår for
udførelse af kontrakten. (38)
Når de ordregivende myndigheder vælger at tildele
kontrakten til den, der har givet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skal
de bestemme tildelingskriterierne på grundlag af hvilke, de vurderer tilbuddene
for at fastslå, hvilket der indebærer det bedste forhold mellem kvalitet og
pris. Disse kriterier fastsættes ud fra kontraktgenstanden, idet de skal gøre
det muligt at vurdere de enkelte tilbuds resultatniveau i forhold til
kontraktgenstanden som defineret i de tekniske specifikationer og at måle
forholdet mellem kvalitet og pris for hvert tilbud. Desuden bør de valgte
tildelingskriterier ikke give den ordregivende myndighed ubegrænset valgfrihed,
og de bør sikre muligheden for effektiv konkurrence og skal være ledsaget af
krav, der muliggør effektiv kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. (39)
Det er yderst vigtigt at udnytte potentialet for
offentlige indkøb fuldt ud for at opnå målene for Europa 2020-strategien for
bæredygtig vækst. I betragtning af de betydelige forskelle mellem de enkelte
sektorer og markeder vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte
generelle obligatoriske krav for miljømæssige, sociale og innovative indkøb.
EU-lovgiverne har allerede fastsat obligatoriske indkøbskrav med henblik på at
opnå specifikke mål på områderne for køretøjer til vejtransport
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme
af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport[20])
og for kontorudstyr (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008
af 15. januar 2008 om et fællesskabsprogram for energieffektivitetsmærkning af
kontorudstyr[21]). Desuden er der sket
betydelige fremskridt med hensyn til fastlæggelsen af fælles metoder til
bestemmelse af livscyklusomkostninger. Det forekommer derfor relevant at
fortsætte ad denne vej og overlade det til sektorspecifik lovgivning at
fastsætte obligatoriske målsætninger og mål som funktion af de særlige
politikker og forhold i den pågældende sektor, og at fremme udviklingen og
anvendelsen af europæiske indfaldsvinkler til livscyklusomkostninger som en
yderligere understøtning for anvendelse af offentlige indkøb til støtte for
bæredygtig udvikling.. (40)
Disse sektorspecifikke foranstaltninger skal
suppleres af en tilpasning af direktiverne om offentlige indkøb, som sætter de
ordregivende myndigheder i stand til at realisere målene i Europa
2020-strategien i deres indkøbsstrategier. Det bør således gøres klart, at de ordregivende
myndigheder kan beslutte sig for det mest økonomisk fordelagtige tilbud og den
laveste omkostning ved hjælp af en tilgang med livscyklusomkostninger, forudsat
at den anvendte metode er fastlagt på en obbjektiv og ikke-diskriminerende måde
og er tilgængelig for alle interesserede parter. Begrebet
livscyklusomkostninger omfatter alle omkostninger i løbet af livscyklussen for
bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, både de interne
omkostninger (f.eks. omkostninger i forbindelse med udvikling, fremstilling,
anvendelse, vedligeholdelse samt bortskaffelse) og de eksterne omkostninger,
for så vidt de kan værdisættes og overvåges. Der bør udarbejdes fælles metoder
på EU-plan for beregningen af livscyklusomkostninger for specifikke kategorier
af varer eller tjenesteydelser. Når en sådan metode er udarbejdet, bør brugen
heraf gøres obligatorisk. (41)
De ordregivende myndigheder bør endvidere i de
tekniske specifikationer og i tildelingskriterierne have lov til at henvise til
en særlig fremstillingsproces, en særlig udførelse af tjenesteydelser eller en
særlig proces for ethvert andet trin i livscyklussen for en vare eller en
tjenesteydelse, forudsat at de har tilknytning til den offentlige kontrakts
genstand. For bedre at integrere sociale hensyn i offentlige indkøb bør
indkøbere også have lov til i tildelingskriterierne for det økonomisk mest
fordelagtige tilbud at inkludere karakteristika vedrørende arbejdsforholdene
for de personer, der deltager direkte i den pågældende produktions- eller leveringsproces.
Disse karakteristika må kun vedrøre helbredsbeskyttelsen af de personer, som
deltager direkte i den pågældende produktion, eller fremme af integrationen af
ugunstigt stillede personer eller medlemmer af sårbare grupper i det personale,
der udpeges til at gennemføre kontrakten, herunder adgangsmuligheder for
handicappede. Alle kriterier, der omfatter sådanne kriterier bør under alle
omstændigheder begrænses til de karakteristika, der har umiddelbar betydning
for personalet i arbejdsmiljøet. De bør anvendes i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[22]
og på en måde, der hverken direkte eller indirekte diskriminerer økonomiske
operatører fra andre medlemsstater eller tredjelande, der er parter i denne
aftale eller i frihandelsaftaler, som EU er part i. I forbindelse med
kontrakter om tjenesteydelser og kontrakter, der omfatter projektering af
bygge- og anlægsarbejder, bør de ordregivende myndigheder desuden kunne anvende
organiseringen af de medarbejdere, der er udpeget til at udføre den pågældende
kontrakt, og deres kvalifikationer og erfaringer som et tildelingskriterium, da
dette kan have indflydelse på kvaliteten af kontraktens udførelse og følgelig
på tilbuddets økonomiske værdi. (42)
Tilbud, der er unormalt lave i forhold til anlægs-
og byggearbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, kan være baseret på
teknisk, økonomisk eller retligt uforsvarlige antagelser eller praksis. For at
forhindre eventuelle ulemper under kontraktens udførelse bør de ordregivende
myndigheder bede om en forklaring på den opkrævede betaling, hvis et tilbud i
betydelig grad underbyder andre tilbudsgiveres pris. Hvis tilbudsgiveren ikke
kan give en tilstrækkelig begrundelse, kan den ordregivende myndighed afvise
tilbuddet. Afvisning bør være obligatorisk i tilfælde, hvor den ordregivende
myndighed har konstateret, at den unormalt lave pris skyldes manglende
overholdelse af obligatorisk EU-lovgivning på det sociale, arbejdsretlige eller
miljømæssige område eller overtrædelser af internationale arbejdsretlige
bestemmelser. (43)
Vilkårene for udførelse af en kontrakt er i
overensstemmelse med dette direktiv, hvis de hverken direkte eller indirekte er
diskriminerende, hvis de er forbundet med kontraktens genstand, og hvis de er
anført i udbudsbekendtgørelsen, den vejledende forhåndsmeddelelse til at
iværksætte udbud eller udbudsdokumenterne. Vilkårene kan bl.a. have til formål
at fremme efteruddannelse på arbejdspladsen, skaffe beskæftigelse til personer
med særlige integrationsproblemer, bekæmpe arbejdsløshed, beskytte miljøet
eller dyrevelfærd. Som eksempler kan bl.a. nævnes krav om - ved udførelsen af
kontrakten - at ansætte langtidsledige eller iværksætte uddannelsesinitiativer
for ledige eller for unge, at overholde substansen i de grundlæggende
ILO-konventioner, selv hvis sådanne konventioner ikke er gennemført i national
ret, og at ansætte flere handicappede, end den nationale lovgivning kræver. (44)
De love, administrative bestemmelser og kollektive
overenskomster, der gælder i de enkelte medlemsstater eller i EU, for så vidt
angår arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, finder anvendelse ved
udførelsen af en offentlig kontrakt, hvis sådanne bestemmelser og deres
anvendelse er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. I tilfælde af
grænseoverskridelse, hvor en medlemsstats arbejdstagere leverer tjenesteydelser
i en anden medlemsstat for at udføre en offentlig kontrakt, indeholder
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[23]
de mindstekrav, der skal opfyldes i værtslandet over for de udstationerede
arbejdstagere. Hvis den nationale lovgivning indeholder bestemmelser herom, kan
tilsidesættelse af sådanne forpligtelser betragtes som en alvorlig fejl fra den
økonomiske aktørs side, og som kan medføre, at denne økonomiske aktør udelukkes
fra udbudsproceduren. (45)
Det er nødvendigt at præcisere vilkårene, hvorunder
ændringer af en kontrakt, der stadig er i kraft, kræver en ny indkøbsprocedure
under hensyntagen til EU-Domstolens relevante retspraksis. En ny
indkøbsprocedure er nødvendig, hvis der foretages væsentlige ændringer i den
oprindelige kontrakt, især med hensyn til anvendelsesområdet og indholdet i
parternes gensidige rettigheder og pligter, herunder fordelingen af
intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne ændringer viser parternes vilje til
at genforhandle vigtige betingelser eller vilkår i den pågældende kontrakt. Dette
er især tilfældet, hvis de ændrede vilkår ville have haft indvirkning på
resultatet af proceduren, hvis de havde været del af den oprindelige procedure. (46)
De ordregivende myndigheder kan komme ud for
eksterne omstændigheder, som de ikke kunne forudse ved tildelingen af
kontrakten. I dette tilfælde er det nødvendigt med en vis grad af
fleksibilitet, så kontrakten kan tilpasses disse omstændigheder uden en ny
indkøbsprocedure. Begrebet uforudsigelige omstændigheder henviser til
omstændigheder, der ikke kunne forudsiges trods rimeligt omhyggelige
forberedelser ved den ordregivende myndigheds oprindelige tildeling under
hensyntagen til de tilgængelige midler, det specifikke projekts art og
kendetegn, god praksis på det pågældende område og nødvendigheden af at sikre
et relevant forhold mellem de ressourcer, der anvendes til at forberede
tildelingen, og dens forudsigelige værdi. Dette er imidlertid ikke tilfældet,
hvis en ændring medfører, at arten af det samlede indkøb forandres, f.eks. ved
at erstatte bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller tjenesteydelserne, der
skal indkøbes, med noget andet eller ved grundlæggende at ændre indkøbstypen,
da der i en sådan situation må forudsættes en hypotetisk påvirkning af
resultatet. (47)
I overensstemmelse med principperne om
ligebehandling og gennemsigtighed må den valgte tilbudsgiver ikke erstattes af
en anden økonomisk aktør uden genåbning af udbuddet. Den valgte tilbudsgiver,
der udfører kontrakten, kan imidlertid foretage visse strukturelle ændringer
under kontraktens udførelse, såsom rent interne reorganiseringer, fusioner og
erhvervelser eller insolvens. Disse strukturelle ændringer bør ikke automatisk
nødvendiggøre nye indkøbsprocedurer for alle offentlige kontrakter, der udføres
af den pågældende virksomhed. (48)
De ordregivende myndigheder bør i de enkelte
kontrakter selv have mulighed for at fastsætte bestemmelser om ændringer af en
kontrakt med revisionsbestemmelser, men sådanne bestemmelser må ikke give dem
ubegrænset spillerum. Dette direktiv bør derfor fastsætte, i hvilken
udstrækning der kan fastlægges bestemmelser om ændringer i den oprindelige
kontrakt. (49)
Evalueringen har vist, at medlemsstaterne ikke
konsekvent og systematisk overvåger, at reglerne om offentlige indkøb er
gennemført og velfungerende. Dette har en negativ indvirkning på den korrekte
gennemførelse af disse direktivers bestemmelser, hvilket er en væsentlig årsag
til omkostninger og usikkerhed. Flere medlemsstater har udnævnt et nationalt
central organ til at tage sig af offentlige indkøb, men de opgaver, disse
organer er betroet, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
Klarere, mere konsekvente og autoritative overvågnings- og kontrolmekanismer
vil øge kendskabet til indkøbsreglernes funktion, forbedre retssikkerheden for
virksomheder og ordregivende myndigheder samt bidrage til at skabe ensartede
vilkår. Disse mekanismer kan anvendes til at opdage og hurtigt løse problemer,
især for så vidt angår projekter samfinansieret af EU, og til identificeringen
af strukturelle mangler. Der er især et stort behov for at samordne disse
mekanismer for at sikre konsekvent anvendelse, kontrol og overvågning af
politikken for offentlige indkøb samt systematisk vurdering af resultaterne af
indkøbspolitikken i hele EU. (50)
Medlemsstaterne bør udpege en enkelt national
myndighed til at have ansvaret for overvågning af, gennemførelse af og kontrol
med offentlige indkøb. Dette centrale organ skal have oplysninger på første
hånd og rettidigt, især med hensyn til forskellige problemer, der påvirker
gennemførelsen af lovgivningen om offentlige indkøb. Organet skal kunne give
omgående tilbagemelding om, hvordan politikken fungerer, og om de potentielle
svagheder i national lovgivning og i praksis samt bidrage til hurtig
identificering af løsningerne. Med henblik på effektivt at bekæmpe korruption
of svig, bør dette centrale organ og offentligheden også have mulighed for at
kontrollere ordlyden i de indgåede kontrakter. Kontrakter for store beløb bør
derfor fremsendes til tilsynsorganet, og interesserede personer bør have adgang
til dokumenterne, hvis dette ikke går ud over legitime offentlige eller private
interesser. (51)
Ikke alle ordregivende myndigheder har intern
ekspertise til at håndtere økonomisk eller teknisk komplicerede kontrakter.
Derfor vil relevant professionel støtte være et effektivt supplement til
overvågnings- og kontrolaktiviteterne. Denne målsætning kan på den ene side
opfyldes med anvendelsen af instrumenter til udveksling af viden (videncentre),
der tilbyder teknisk bistand til ordregivende myndigheder. På den anden side
kan virksomheder, ikke mindst SMV'er, drage nytte af administrativ bistand,
især ved deltagelse i grænseoverskridende indkøbsprocedurer. (52)
Overvågnings-, tilsyns- og støttestrukturer og ‑mekanismer
findes allerede på nationalt plan og kan naturligvis anvendes til at sikre
overvågningen, gennemførelsen og kontrollen med offentlige indkøb og til at
give den nødvendige støtte til ordregivende myndigheder og økonomiske aktører. (53)
Effektivt samarbejde er nødvendigt for at sikre
konsekvent rådgivning og praksis inden for de enkelte medlemsstater og i hele
EU. Organer udpeget til overvågning, gennemførelse, kontrol og teknisk bistand
bør kunne udveksle oplysninger og samarbejde. På samme måde bør den nationale
myndighed udpeget af hver medlemsstat fungere som den foretrukne kontakt med
Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med indsamling af data, udveksling af
oplysninger og overvågning af gennemførelsen af EU's lovgivning om offentlige
indkøb. (54)
Med henblik på tilpasning til den hurtige tekniske,
økonomiske og lovgivningsmæssige udvikling bør Kommissionen i henhold til
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde have beføjelse
til at vedtage retsakter om en række ikkevæsentlige bestemmelser i dette
direktiv. Som følge af kravet om at overholde
internationale aftaler bør Kommissionen reelt have bemyndigelse til at ændre de
tekniske fremgangsmåder for beregningsmetoderne vedrørende tærskelværdier samt
regelmæssigt revidere selve tærskelværdierne og tilpasse bilag V og XI.
Fortegnelserne over statslige myndigheder kan variere som følge af
administrative ændringer på nationalt plan. Disse meddeles Kommissionen, som
bør have bemyndigelse til at tilpasse bilag I. Der kan forekomme
lovgivningsmæssige ændringer af henvisninger til CPV-nomenklaturen på EU-plan,
og det er nødvendigt at afspejle disse ændringer i dette direktivs tekst. De
tekniske beskrivelser af og kendetegn for anordningerne til elektronisk
modtagelse bør ajourføres med den teknologiske udvikling og de administrative
krav. Det er også nødvendigt at bemyndige Kommissionen til at gøre tekniske
standarder for elektronisk kommunikation obligatorisk for at sikre
interoperabiliteten af tekniske formater, processer og kommunikation ved de
indkøbsprocedurer, der udføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler,
under hensyntagen til den teknologiske udvikling og de administrative krav.
Desuden skal indholdet i det europæiske indkøbspas afspejle de administrative
krav og lovgivningsmæssige ændringer på både nationalt plan og EU-plan. Fortegnelsen
over EU's retsakter, der fastsætter fælles metoder til beregning af
livscyklusomkostninger bør hurtigt tilpasses, så de foranstaltninger, der er
vedtaget på sektorbasis, indarbejdes. For at opfylde disse krav bør
Kommissionen bemyndiges til at ajourføre fortegnelsen over retsakter, herunder
metoderne til beregning af livscyklusomkostninger. (55)
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet. (56)
For at sikre ensartede betingelser for
gennemførelsen af dette direktiv, hvad angår udarbejdelsen af
standardformularerne til offentliggørelse af bekendtgørelser;
standardformularen til det europæiske indkøbspas og den fælles skabelon, som
skal anvendes af tilsynsorganerne til udarbejdelse af rapporten om
gennemførelse og statistik, tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser.
Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler
og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[24]. Rådgivningsproceduren
bør anvendes til vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, som ikke har nogen
indvirkning, hverken fra et finansielt synspunkt eller ud fra arten og omfanget
af de forpligtelser, der følger af dette direktiv. Disse retsakter er derimod
kendetegnet ved udelukkende at have administrative formål og tjener til at
lette anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv. (57)
Målet for dette direktiv, nemlig samordningen af de
nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i
medlemsstaterne for visse procedurer for offentlige indkøb kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres
på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, der er fastsat i artikel 5 i traktaten om Den
Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå dette mål. (58)
Direktiv 2004/18/EF bør derfor ophæves. (59)
Medlemsstaterne har i henhold til den
fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om skriftlige
redegørelser af [dato] forpligtet sig til at vedføje et eller flere dokumenter,
som beskriver forbindelsen mellem elementerne i et direktiv og de tilsvarende
dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter, til meddelelsen om deres
gennemførelsesforanstaltninger. Med hensyn til dette direktiv betragter
lovgiveren fremsendelsen af disse dokumenter som berettiget. UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: AFSNIT I: ANVENDELSESOMRÅDE,
DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER KAPITEL I: Anvendelsesområde og
definitioner AFDELING 1: Genstand og definitioner Artikel 1: Genstand og anvendelsesområde Artikel 2: Definitioner Artikel 3: Blandede indkøbskontrakter AFDELING 2: Tærskelværdier Artikel 4: Tærskelværdier Artikel 5: Metoder til beregning af den
anslåede kontraktværdi Artikel 6: Revision af tærskelværdier AFDELING 3: Undtagelser Artikel 7: Kontrakter inden for sektorerne
vandforsyning, energiforsyning, transport og posttjenester Artikel 8: Særlige undtagelser på
telekommunikationsområdet Artikel 9: Kontrakter indgået og
projektkonkurrencer afholdt i henhold til internationale regler Artikel 10: Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter Artikel 11: Relationer mellem offentlige
myndigheder AFDELING 4: SÆRLIGE SITUATIONER Artikel 12: Kontrakter, hvortil de
ordregivende myndigheder yder tilskud Artikel 13: Forskning og udvikling Artikel 14: Forsvar og sikkerhed KAPITEL II: Generelle regler Artikel 15: Principper om offentlige udbud Artikel 16: Økonomiske aktører Artikel 17: Reserverede kontrakter Artikel 18: Fortrolighed Artikel 19: Regler for kommunikation Artikel 20: Nomenklaturer Artikel 21: Interessekonflikter Artikel 22: Ulovlig adfærd AFSNIT II: REGLER OM OFFENTLIGE
KONTRAKTER KAPITEL I: Procedurer Artikel 23: Betingelser vedrørende aftalen om
offentlige indkøb (GPA) og andre internationale aftaler Artikel 24: Valg af procedurer Artikel 25: Offentligt udbud Artikel 26: Begrænset udbud Artikel 27: Udbud med forhandling Artikel 28: Konkurrencepræget dialog Artikel 29: Innovationspartnerskab Artikel 30: Anvendelse af proceduren med
forhandling uden offentliggørelse KAPITEL II: Teknikker
og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede indkøb Artikel 31: Rammeaftaler Artikel 32: Dynamiske indkøbssystemer Artikel 33: Elektroniske auktioner Artikel 34: Elektroniske kataloger Artikel 35: Centraliserede indkøbsprocedurer
og indkøbscentraler Artikel 36: Hjælpeaktiviteter i forbindelse
med indkøb Artikel 37: Lejlighedsvise fællesindkøb Artikel 38: Fællesindkøb mellem ordregivende
myndigheder fra forskellige medlemsstater KAPITEL III: Procedureforløb AFDELING 1: FORBEREDELSE Artikel 39: Indledende markedshøringer Artikel 40: Tekniske specifikationer Artikel 41: Mærker Artikel 42: Testrapporter, certificering og
andre bevismidler Artikel 43: Alternative tilbud Artikel 44: Opdeling af kontrakter i
delkontrakter Artikel 45: Fastsættelse af tidsfrister AFDELING 2: OFFENTLIGGØRELSE OG
GENNEMSIGTIGHED Artikel 46: Forhåndsmeddelelser Artikel 47: Udbudsbekendtgørelser Artikel 48: Bekendtgørelser om indgåede
kontrakter Artikel 49: Udarbejdelse og offentliggørelse
af bekendtgørelser Artikel 50: Offentliggørelse på nationalt plan Artikel 51: Elektronisk adgang til
udbudsdokumenter Artikel 52: Opfordringer til at afgive tilbud
eller deltage i dialogen, opfordringer til at bekræfte
interessetilkendegivelsen Artikel 53: Meddelelse til ansøgere og
tilbudsgivere AFDELING 3: UDVÆLGELSE AF DELTAGERE OG
TILDELING AF KONTRAKTER Artikel 54: Generelle principper Underafdeling 1: Kriterier for kvalitativ
udvælgelse Artikel 55: Udelukkelsesgrunde Artikel 56: Udvælgelseskriterier Artikel 57: Egne oplysninger og andre
dokumentationsformer Artikel 58: Online certifikatbase (e-Certis) Artikel 59: Europæisk udbudspas Artikel 60: Certifikater Artikel 61: Kvalitetssikringsstandarder og
miljøledelsesstandarder Artikel 62: Påberåbelse af andre enheders
kapacitet Artikel 63: Officielle lister over godkendte
økonomiske aktører og certificering, der foretages af offentligretlige eller
privatretlige organer Underafdeling 2: Begrænsning af antallet af
ansøgere, tilbud og løsninger Artikel 64: Begrænsning af antallet af i
øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til at deltage Artikel 65: Begrænsning af antallet af
tilbudsgivere og løsninger Underafdeling 3: Kontrakttildeling Artikel 66: Kriterier for tildeling af
kontrakter Artikel 67: Livscyklus og beregning af
livscyklusomkostninger Artikel 68: Hindringer for tildeling Artikel 69: Unormalt lave tilbud KAPITEL IV: Kontraktudførelse Artikel 70: Betingelser vedrørende kontraktens
udførelse Artikel 71: Underleverancer Artikel 72: Ændring af kontrakter i deres
gyldighedsperiode Artikel 73: Opsigelse af kontrakter AFSNIT III: Særlige ordninger for indgåelse af kontrakter KAPITEL I: Sociale
tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser Artikel 74: Tildeling af kontrakter vedrørende
sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser Artikel 75: Offentliggørelse af
udbudsbekendtgørelser Artikel 76: Principper for indgåelse af
kontrakter Kapitel II: Regler
for projektkonkurrencer om tjenesteydelser Artikel 77: Almindelige bestemmelser Artikel 78: Anvendelsesområde Artikel 79: Bekendtgørelser Artikel 80: Regler for afholdelse af en
projektkonkurrence og udvælgelse af deltagere Artikel 81: Bedømmelseskomitéens sammensætning Artikel 82: Bedømmelseskomitéens afgørelser AFSNIT IV: FORVALTNING Artikel 83: Retshåndhævelse Artikel 84: Offentligt tilsyn Artikel 85: Individuelle rapporter om
udbudsprocedurer for kontrakter Artikel 86: National rapportering Artikel 87: Bistand til ordregivende
myndigheder og virksomheder Artikel 88: Administrativt samarbejde AFSNIT V: UDDELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER Artikel 89: Uddelegering af beføjelser Artikel 90: Hasteprocedure Artikel 91: Udvalgsprocedure Artikel 92: Gennemførelse Artikel 93: Ophævelse Artikel 94: Evaluering Artikel 95: Ikrafttræden Artikel 96: Adressater BILAG BILAG I STATSLIGE MYNDIGHEDER BILAG II LISTE OVER DE I ARTIKEL
2, STK. 7, LITRA a), OMHANDLEDE AKTIVITETER BILAG III LISTE OVER DE I ARTIKEL 4,
LITRA b), OMHANDLEDE VARER VEDRØRENDE INDKØB FORETAGET AF DE ORDREGIVENDE
MYNDIGHEDER INDEN FOR FORSVARSOMRÅDET BILAG IV KRAV TIL ANORDNINGER TIL
ELEKTRONISK MODTAGELSE AF TILBUD/ANSØGNINGER OM DELTAGELSE ELLER AF PLANER OG
PROJEKTER I FORBINDELSE MED KONKURRENCER BILAG V LISTE OVER INTERNATIONALE
AFTALER, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 23 BILAG VI OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES
I UDBUDSBEKENDTGØRELSER BILAG VII OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I
UDBUDSBETINGELSERNE VED ELEKTRONISKE AUKTIONER (ARTIKEL 33, STK. 4) BILAG VIII DEFINITION AF VISSE
TEKNISKE SPECIFIKATIONER BILAG IX KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE
OFFENTLIGGØRELSE BILAG X Indhold i opfordringer til at afgive tilbud, deltage i dialogen
eller bekræfte interessetilkendegivelsen i henhold til artikel 52 BILAG XI LISTE OVER INTERNATIONALE
SOCIAL- OG MILJØKONVENTIONER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 54, STK. 2, 55, STK. 3,
LITRA a) OG 69, STK. 4 BILAG XII REGISTRE BILAG XIII INDHOLD I DET EUROPÆISKE
INDKØBSPAS BILAG XIV DOKUMENTATION FOR
UDVÆLGELSESKRITERIER BILAG XV FORTEGNELSE OVER
EU-LOVGIVNING OMHANDLET I ARTIKEL 67, STK. 4 BILAG XVI TJENESTEYDELSER OMHANDLET I
ARTIKEL 74 BILAG XVII SAMMENLIGNINGSTABEL AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG GENERELLE PRINCIPPER KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner Afdeling 1
Genstand og definitioner Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde 1.
I dette direktiv fastsættes reglerne for ordregivende
myndigheders indkøbsprocedurer med hensyn til offentlige kontrakter samt
projektkonkurrencer, hvis værdi anslås ikke at være mindre end tærskelværdierne
fastsat i artikel 4. 2.
Indkøb i henhold til dette direktiv er en eller
flere ordregivende myndigheders køb og anden form for anskaffelse af bygge- og
anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser fra økonomiske aktører valgt af de
ordregivende myndigheder, uanset om bygge- og anlægsarbejderne, varerne eller
tjenesteydelserne er beregnet til et offentligt formål. Bygge- og anlægsarbejder, varer og/eller
tjenesteydelser i sin helhed, selv hvis indkøbt gennem forskellige kontrakter,
udgør et enkelt indkøb i henhold til dette direktiv, hvis kontrakterne er del
af et enkelt projekt. Artikel 2
Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1.
"ordregivende myndigheder": staten,
regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer, sammenslutninger
af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse
offentligretlige organer 2.
"statslige myndigheder": de i bilag 1
anførte ordregivende myndigheder, og i det omfang der på nationalt plan er
foretaget berigtigelser eller ændringer, de enheder, der måtte være trådt i
stedet herfor" 3.
"myndigheder på lavere niveau": alle
ordregivende myndigheder, som ikke er statslige myndigheder 4.
"regionale myndigheder": alle myndigheder
i de administrative enheder, der falder ind under NUTS 1 og 2, som omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003[25]. 5.
"lokale myndigheder": alle myndigheder i
de administrative enheder, der falder ind under NUTS 3, samt mindre
administrative enheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 1059/2003 6.
"offentligretlige organer": organer med
følgende karakteristika: a) de er oprettet specielt med henblik på at
imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel
karakter; i henhold hertil et organ, der fungerer på normale markedsvilkår, har
til formål at skabe indtjening og bærer tab forbundet med udøvelsen af sine
aktiviteter, er det ikke oprettet med henblik på at imødekomme almenhedens
behov, dvs. ikke har industriel eller kommerciel karakter. b) de er en juridisk person c) deres drift finansieres enten for
størstedelens vedkommende af staten, regionale eller lokale myndigheder eller
andre offentligretlige organer, eller den er underlagt disses kontrol, eller
staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller
tilsynsorganet. 7.
"offentlige kontrakter": gensidigt
bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske
aktører og en eller flere ordregivende myndigheder, og som vedrører udførelsen
af bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser, der er
omfattet af dette direktiv 8.
"offentlige bygge- og anlægskontrakter":
offentlige kontrakter, der har et af følgende formål: a) udførelse eller både projektering og
udførelse af bygge- og anlægsarbejder vedrørende et af de i bilag II omhandlede
aktiviteter b) udførelse eller både projektering og
udførelse af et bygge- og anlægsarbejde c) udførelse ved et hvilket som helst middel
af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af den
ordregivende myndighed, der har afgørende indflydelse på arbejdets art eller
projektering. 9.
Ved "bygge- og anlægsarbejde" forstås
resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at
udfylde en økonomisk eller teknisk funktion. 10.
"offentlige vareindkøbskontrakter":
offentlige kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden
forkøbsret af varer; en offentlig vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte
monterings- og installationsarbejde 11.
"offentlige tjenesteydelseskontrakter":
offentlige kontrakter, der vedrører tjenesteydelser, bortset fra kontrakter
omhandlet i stk. 8 12.
"økonomisk operatør": enhver fysisk eller
juridisk person og enhver offentlig enhed samt enhver sammenslutning af sådanne
personer og/eller enheder, som tilbyder udførelse af arbejder og/eller bygge-
og anlægsarbejder og levering af varer eller tjenesteydelser på markedet 13.
"tilbudsgiver": en økonomisk aktør, som
har afgivet et tilbud 14.
"ansøger": en økonomisk aktør, der har
anmodet om opfordring til, eller som er blevet opfordret til at deltage i et
begrænset udbud, udbud med forhandling eller i et udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse, en konkurrencepræget dialog eller i et
innovationspartnerskab 15.
"udbudsdokumenter": alle dokumenter, som
de ordregivende myndigheder udarbejder eller henviser til for at beskrive eller
fastlægge elementer af udbuddet eller proceduren, herunder
udbudsbekendtgørelsen og forhåndsmeddelelsen, hvor den anvendes til
iværksættelse af udbud, de tekniske specifikationer, det beskrivende dokument,
foreslåede kontraktbetingelser, formater for ansøgernes og tilbudsgivernes
fremlæggelse af dokumenter, oplysninger om almindeligt gældende forpligtelser
og eventuelt supplerende dokumenter 16.
"centraliserede indkøbsaktiviteter":
aktiviteter, der udføres permanent basis, på en af følgende måder: a) indkøb af varer og/eller tjenesteydelser
for ordregivende myndigheder b) tildeling af offentlige kontrakter eller
indgåelse af rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser for ordregivende myndigheder. 17.
"accessoriske aktiviteter i forbindelse med indkøb":
omfatter ydelse af støtte til indkøbsaktiviteter, navnlig på følgende måder: a) teknisk infrastruktur, der gør det muligt
for de ordregivende myndigheder at tildele offentlige kontrakter eller indgå
rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser b) rådgivning om udførelsen eller
udformningen af offentlige indkøbsprocedurer c) udarbejdelse og forvaltning af
indkøbsprocedurer på den pågældende ordregivende myndigheds vegne og for denne
regning. 18.
"indkøbscentral": en ordregivende
myndighed, der foretager centraliserede indkøb og muligvis accessoriske
aktiviteter i forbindelse med indkøb 19.
"indkøbsleverandør": et offentligt eller
privat organ, som tilbyder accessoriske indkøbsaktiviteter på markedet 20.
"skriftlig(t)": ethvert udtryk bestående
af en helhed af ord eller tal, som kan læses, reproduceres og derefter
videresendes, herunder informationer overført og lagret ved hjælp af
elektroniske midler 21.
"elektronisk middel": et middel, der
anvender elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital kompression) og
datalagringsudstyr, og hvor data sendes, rutes og modtages via tråd, radio,
optiske midler eller andre elektromagnetiske midler 22.
"livscyklus": alle fortløbende og/eller
sammenhængende faser, herunder produktion, transport, anvendelse og
vedligeholdelse, i hele eksistensen af en vare eller et bygge- og anlægsarbejde
eller leveringen af en tjenesteydelse, fra erhvervelse af råvaren eller
oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, godkendelse og færdiggørelse 23.
"projektkonkurrencer": procedurer,
hvorved den ordregivende myndighed, navnlig inden for fysisk planlægning,
byplanlægning, arkitekt- og ingeniørarbejde eller databehandling, kan forskaffe
sig et planlægnings- eller projekteringsarbejde, der udvælges af en
bedømmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller uden
præmieuddeling. Artikel 3
Blandede indkøbskontrakter 1.
Kontrakter, der vedrører mindst to typer indkøb
(bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer), tildeles i
overensstemmelse med bestemmelserne, der finder anvendelse på den indkøbstype,
der kendetegner den pågældende kontrakts primære genstand. I forbindelse med blandede kontrakter, der består
af tjenesteydelser i henhold til kapitel I i afsnit III og andre
tjenesteydelser, eller af tjenesteydelser og varer, fastsættes den primære
genstand ved en sammenligning af værdierne af de pågældende tjenesteydelser
eller varer. 2.
I forbindelse med kontrakter, hvor indkøbet af
genstanden er omfattet af dette direktiv, samt indkøb eller andre elementer,
der ikke er omfattet af dette direktiv eller af direktiverne [erstatning af
2004/17/EF] eller 2009/81/EF[26], tildeles den del af
kontrakten, som består af indkøb omfattet af dette direktiv, i overensstemmelse
med bestemmelserne i dette direktiv. For så vidt angår blandede kontrakter, der
indeholder elementer af offentlige kontrakter og koncessionskontrakter,
tildeles den del af kontrakten, som udgør en offentlig kontrakt omfattet af
dette direktiv, i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv. Hvis de forskellige dele af den pågældende
kontrakt ikke objektivt kan adskilles, afgøres anvendelsen af dette direktiv på
grundlag af kontraktens primære genstand. Afdeling 2
Tærskelværdier Artikel 4
Tærskelværdier Dette direktiv gælder for indkøb, hvis
anslåede værdi eksklusive moms svarer til eller overstiger følgende
tærskelværdier: a) 5 000 000 EUR for
offentlige bygge- og anlægskontrakter. b) 130 000 EUR for offentlige
vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der indgås af statslige myndigheder,
samt projekteringskonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder. Når
offentlige vareindkøbskontrakter indgås af ordregivende myndigheder, der
opererer på forsvarsområdet, gælder denne tærskelværdi kun for kontrakter
vedrørende varer omfattet af bilag III. c) 200 000 EUR for offentlige
vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter, der indgås af myndigheder på lavere
niveau, samt projekteringskonkurrencer, der afholdes af disse myndigheder. d) 500 000 EUR for offentlige
kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke
tjenesteydelser, der er anført i bilag XVI. Artikel 5
Metoder til beregning af den anslåede kontraktværdi 1.
Den anslåede værdi af en kontrakt beregnes på
grundlag af det samlede beløb eksklusive moms, som anslået af den ordregivende
myndighed, herunder enhver form for optioner og eventuelle videreførelser af
kontrakten. Hvis den ordregivende myndighed forudser præmier
eller betalinger til ansøgere eller tilbudsgivere, tager den hensyn hertil ved
beregning af kontraktens anslåede værdi. 2.
Metoden til beregning af en kontrakts
anslåede værdi må ikke vælges med det formål at udelukke kontrakten fra dette
direktivs anvendelsesområde. En enkelt kontrakt må således ikke deles med
henblik på at udelukke det fra dette direktivs anvendelsesområde, medmindre det
berettiges af objektive årsager. 3.
Denne anslåede værdi skal være gældende
på tidspunktet for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen, eller såfremt der ikke
kræves en sådan bekendtgørelse, på det tidspunkt hvor den ordregivende
myndighed indleder indkøbsproceduren, specielt med definition af de væsentlige
karakteristika for den påtænkte kontrakt. 4.
I forbindelse med rammeaftaler og
dynamiske indkøbssystemer skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi
eksklusive moms af alle de kontrakter, der forventes tildelt inden for
rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems løbetid. 5.
I forbindelse med
innovationspartnerskaber skal der tages hensyn til den anslåede maksimumsværdi
eksklusive moms af de forsknings- og udviklingsaktiviteter, der udføres på alle
trin i det planlagte partnerskab, samt alle varer, tjenesteydelser og bygge- og
anlægsarbejder, der udarbejdes og indkøbes ved afslutningen af det planlagte
partnerskab. 6.
Ved offentlige bygge- og anlægskontrakter
skal der ved beregning af den anslåede værdi tages hensyn til arbejdets værdi
samt den anslåede samlede værdi af de til arbejdets udførelse nødvendige varer
og tjenesteydelser, som stilles til entreprenørens rådighed af de ordregivende
myndigheder, forudsat de er nødvendige for arbejdets udførelse. 7.
Når et påtænkt bygge- og anlægsarbejde
eller et påtænkt indkøb af tjenesteydelser kan opdeles på en række
delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse
delkontrakter tilsammen lægges til grund. Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig
med eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, finder direktivet anvendelse
på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt. 8.
Når et projekt, der tager sigte på at
anskaffe ensartede varer, kan give anledning til opdeling på en række
delkontrakter, der indgås samtidig, skal den anslåede værdi af alle disse
delkontrakter tilsammen lægges til grund for anvendelsen af artikel 4,
litra b) og c). Når den samlede værdi af delkontrakterne er lig
med eller overstiger tærskelværdien i artikel 4, finder direktivet anvendelse
på indgåelsen af hver enkelt delkontrakt. 9.
De ordregivende myndigheder kan indgå
kontrakter for særskilte delkontrakter uden at anvende procedurerne fastsat i
dette direktiv, hvis den anslåede værdi af det pågældende parti eksklusive moms
er under 80 000 EUR for varer eller tjenesteydelser og under 1 mio. EUR
for bygge- og anlægsarbejder. Den samlede værdi af delkontrakterne indgået uden
anvendelse af direktivet må dog ikke overstige 20 % af den samlede værdi
af alle delkontrakter, som det påtænkte arbejde, den påtænkte anskaffelse af
ensartede varer eller det påtænkte indkøb af tjenesteydelser er opdelt i. 10.
For offentlige vareindkøbs- eller
tjenesteydelseskontrakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som
skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, beregnes kontraktens anslåede værdi
på grundlag af: a) enten den samlede faktiske værdi af
lignende successive kontrakter, der er indgået i løbet af de foregående tolv
måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for at tage
hensyn til forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de tolv
måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt b) eller den samlede anslåede værdi af de
successive kontrakter, der indgås i løbet af de tolv måneder, der følger efter
den første levering, eller i løbet af kontraktperioden, hvis denne er over tolv
måneder. 11.
Ved offentlige kontrakter om leasing
eller leje med eller uden forkøbsret af varer er grundlaget for beregning af
kontraktens anslåede værdi: a) kontraktens anslåede samlede værdi for så
vidt angår tidsbegrænsede offentlige kontrakter, hvis løbetid er 12 måneder
eller derunder, eller kontraktens samlede værdi for så vidt angår
tidsbegrænsede kontrakter, hvis løbetid er over 12 måneder, inklusive den anslåede
overskydende værdi b) den månedlige værdi, multipliceret med
48, for så vidt angår tidsubegrænsede offentlige kontrakter eller offentlige
kontrakter, hvis løbetid ikke kan fastsættes nærmere. 12.
Ved beregningen af offentlige
tjenesteydelseskontrakter er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede
værdi: a) forsikringstjenesteydelser: den præmie,
der skal betales, og andre former for vederlag b) banktjenesteydelser og andre finansielle
tjenesteydelser: honorarer, provisioner og renter samt andre former for
vederlag c) kontrakter vedrørende projektering:
honorarer, provision samt andre former for vederlag. 13.
Når det drejer sig om
tjenesteydelsesaftaler uden angivelse af en samlet pris, er
beregningsgrundlaget for aftalens anslåede værdi: a) for tidsbegrænsede kontrakter, hvis de
løber i 48 måneder eller derunder: den anslåede samlede værdi for hele
løbetiden b) for tidsubegrænsede kontrakter eller
kontrakter, hvis løbetid er over 48 måneder: den månedlige værdi multipliceret
med 48. Artikel 6
Revision af tærskelværdier 1.
Hvert andet år fra den 30. juni 2014 kontrollerer
Kommissionen, at de i artikel 4, litra a), b) og c) fastsatte tærskelværdier
svarer til tærskelværdierne i aftalen om offentlige indkøb og reviderer dem om
nødvendigt. Kommissionen beregner i overensstemmelse med
beregningsmetoden i aftalen om offentlige indkøb tærskelværdierne på grundlag
af euroens gennemsnitlige dagskurs udtrykt i særlige trækningsrettigheder (SDR)
i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går umiddelbart
forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. Tærskelværdier, der
justeres således, afrundes om nødvendigt ned til nærmeste tusinde euro for at
sikre overholdelsen af de tærskelværdier, der er fastsat i WTO-aftalen, og som
er udtrykt i SDR. 2.
I forbindelse med den i denne artikels stk. 1
omhandlede justering reviderer Kommissionen endvidere: a) den tærskelværdi, der er fastsat i
artikel 12, stk. 1, litra a), ved at tilpasse den til den justerede
tærskelværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter b) den tærskelværdi, der er fastsat i
artikel 12, stk. 1, litra b), ved at tilpasse den til den justerede
tærskelværdi for offentlige bygge- og anlægskontrakter, der indgås af
ordregivende myndigheder. 3.
Kommissionen fastsætter hvert andet år fra den 1.
januar 2014 værdiernei den nationale valuta for medlemsstater, der ikke
deltager i Den Monetære Union af de tærskelværdier, der er nævnt i artikel 4,
litra a), b) og c), som er revideret i kraft af denne artikels stk. 1. Kommissionen fastsætter samtidig værdien i den
nationale valuta for medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, af
de tærskelværdier, der er nævnt i artikel 4, litra d). Fastsættelsen af denne modværdi baseres i henhold
til beregningsmetoden i aftalen om offentlige indkøb på disse valutaers
gennemsnitlige dagskurs, der svarer til den gældende tærskelværdi i forhold til
euroen i de 24 måneder, der slutter den sidste dag i den august måned, der går
umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. 4.
De justerede tærskelværdier, der er omhandlet i
stk. 1, og modværdien af tærskelbeløbene i national valuta, jf. stk. 3,
offentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende ved
begyndelsen af den november måned, der følger efter justeringen. 5.
Kommissionen tillægges beføjelser til efter artikel
89 at vedtage delegerede retsakter for at tilpasse den metode, der er fastsat i
andet afsnit i stk. 1-4, til enhver ændring af metoden fastsat i aftalen om
offentlige indkøb, med henblik på at revidere tærskelværdierne i artikel 4,
litra a), b) og c), og fastsætte tærskelværdierne i den nationale valuta for
medlemsstater, der ikke deltager i Den Monetære Union, som nævnt i denne
artikels stk. 3. Den tillægges også beføjelser til efter artikel 89
at vedtage delegerede retsakter med henblik på at revidere tærskelværdierne i
artikel 4, litra a), b) og c), i henhold til denne artikels stk. 1. Den
tillægges også beføjelser til efter artikel 89 at vedtage delegerede retsakter
med henblik på at revidere tærskelværdierne i artikel 12, stk. 1, litra a) og
b), i henhold til denne artikels stk. 2. 6.
Hvis det er nødvendigt at revidere tærskelværdierne
i artikel 4, litra a), b) og c), og tærskelværdierne i artikel 12, stk. 1, litra
a) og b), når tidspres forhindrer anvendelsen af den i artikel 89 fastsatte
procedure, og det derfor er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes
proceduren i artikel 90 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til stk. 5,
andet afsnit, i nærværende artikel. Afdeling 3
undtagelser Artikel 7
Kontrakter inden for sektorerne vandforsyning, energiforsyning, transport og
posttjenester Dette direktiv gælder ikke for offentlige
kontrakter og projektkonkurrencer, som falder ind under (direktiv om erstatning
af direktiv 2004/17/EF), og som indgås eller afholdes af ordregivende
myndigheder, der udfører en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i
artikel (5-11) i nævnte direktiv, og vedrører sådanne aktiviteter eller; det
gælder heller ikke for offentlige kontrakter, som falder uden for nævnte
direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel (15, 20 og 27) i nævnte
direktiv. Artikel 8
Særlige undtagelser inden for elektronisk kommunikation Dette direktiv
gælder ikke offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, som hovedsageligt har
til formål at sætte de ordregivende myndigheder i stand til at stille et
offentligt kommunikationsnet til rådighed eller drive et sådant net eller til
at levere en eller flere elektroniske kommunikationstjenester til
offentligheden. Ved anvendelsen af denne artikel forstås ved: a) "offentligt
kommunikationsnet": et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende
eller overvejende bruges til udbud af elektroniske kommunikationstjenester, der
er tilgængelige for offentligheden, og danner grundlag for overførsel af
information mellem nettermineringspunkter b) "elektronisk
kommunikationsnet": transmissionssystemer og, hvor det er relevant,
koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, som
ikke er aktive, som giver mulighed for at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse,
radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske midler, herunder
satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder
Internettet) og mobilnet, elkabelsystemer, i den udstrækning de anvendes til
fremføring af signaler, net, som anvendes til radio- og tv-spredning samt
kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres c) "nettermineringspunkt
(NTP)": et fysisk punkt, hvor en abonnent får adgang til et offentligt
kommunikationsnet. For net, hvor der anvendes kobling eller rutning,
identificeres nettermineringspunktet ved hjælp af en specifik netadresse, der
kan være knyttet til abonnentens nummer eller navn d) "elektroniske
kommunikationsnet": en tjeneste, som normalt ydes mod betaling, og som
udelukkende eller overvejende består i overføring af signaler via elektroniske
kommunikationsnet, herunder telekommunikationstjenester og
transmissionstjenester på net, der anvendes til radio- og tv-spredning, men
ikke tjenester, der består i tilrådighedsstillelse af eller udøvelse af
redaktionel kontrol over indhold fremført via elektroniske kommunikationsnet og
–tjenester; begrebet omfatter ikke informationssamfundets tjenester som
defineret i artikel 1 i direktiv 98/34/EF, og som ikke udelukkende eller
overvejende består i overføring af signaler via elektroniske kommunikationsnet. Artikel 9
Kontrakter indgået og projektkonkurrencer afholdt i henhold til internationale
regler Dette direktiv
gælder ikke for kontrakter eller projektkonkurrencer, som den ordregivende myndighed
er forpligtet til at tildele eller tilrettelægge i overensstemmelse med andre
udbudsprocedurer end dem, der er indeholdt i dette direktiv, eksempelvis som
følger: a) en international aftale indgået
mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer eller
bygge- og anlægsarbejder med henblik på signatarstaternes fælles udførelse
eller udnyttelse af et bygge- og anlægsarbejde, eller om tjenesteydelser med
henblik på signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt b) en international aftale i
forbindelse med troppestationering, når aftalen vedrører virksomheder i en
medlemsstat eller i et tredjeland c) en international organisations
særlige procedure d) udbudsregler, der er fastsat af en
international organisation eller en international finansieringsinstitution for
offentlige kontrakter og projektkonkurrencer, der fuldt ud finansieres af denne
organisation eller institution; i tilfælde af, at offentlige kontrakter og
projektkonkurrencer i vidt omfang samfinansieres af en international
organisation eller et internationalt finansieringsinstitut, aftaler parterne
relevante indkøbsprocedurer, som skal være i overensstemmelse med traktaten. Alle aftaler, der er nævnt i stk. 1, litra a),
meddeles Kommissionen, som kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige
Aftaler, der er omtalt i artikel 91. Artikel 10
Særlige undtagelser for tjenesteydelseskontrakter Dette direktiv finder ikke anvendelse på
offentlige tjenesteydelseskontrakter: a) om erhvervelse eller leje - uanset
finansieringsform - af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom
eller vedrørende rettigheder hertil. Dog er kontrakter i en hvilken som helst
form om finansielle tjenesteydelser, der indgås samtidig med, før eller efter
kontrakten om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv b) om indkøb, udvikling, produktion
eller samproduktion af programmateriale, der er beregnet til audiovisuelle
medietjenester, og som tildeles af radio- og tv-selskaber, eller kontrakter om
sendetid, der tildeles udbydere af audiovisuelle medietjenester c) voldgifts- og
mæglingstjenesteydelser d) finansielle tjenesteydelser i
forbindelse med udstedelse, salg, køb eller overførsel af værdipapirer eller
andre finansielle instrumenter som nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/39/EF[27], centralbankers
tjenesteydelser og operationer, der udføres med den europæiske finansielle
stabilitetsfacilitet e) arbejdsaftaler f) offentlig personbefordring med
jernbane eller metro. De audiovisuelle medietjenester, der er nævnt
i stk. 1, litra b), omfatter enhver transmission eller distribution via enhver
form for elektronisk net. Artikel 11
Relationer mellem offentlige myndigheder 1.
En kontrakt, der tildeles af en ordregivende
myndighed til en anden juridisk person falder uden for direktivets
anvendelsesområde, når følgende kumulative betingelser er opfyldt: a) Den ordregivende myndighed underkaster
den pågældende juridiske person en kontrol, der svarer til den kontrol, den
fører med sine egne tjenestegrene. b) Mindst 90 % af den juridiske persons
aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed eller for
andre juridiske personer, der kontrolleres af denne ordregivende myndighed c) Der er ikke nogen privat deltagelse i den
kontrollerede juridiske person. En ordregivende myndighed anses for at udøve en
kontrol over en juridisk person, der svarer til den kontrol, den fører med sine
egne tjenestegrene, jf. stk. 1, litra a), hvis den udøver en afgørende
indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger i den
kontrollerede juridiske person. 2.
Stk. 1 finder også anvendelse, når en kontrolleret
virksomhed, som er en ordregivende myndighed, tildeler en kontrakt til sit
kontrollerende selskab eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af
den samme ordregivende myndighed, forudsat at der ikke er nogen privat
deltagelse i den juridiske person, som får tildelt den offentlige kontrakt. 3.
En ordregivende myndighed, som ikke kontrollerer en
juridisk person, jf. stk. 1, kan alligevel tildele en offentlig kontrakt uden
at anvende dette direktiv til en juridisk person, som den kontrollerer sammen
med andre ordregivende myndigheder, når følgende betingelser er opfyldt: a) De ordregivende myndigheder underkaster
den juridiske person en kontrol, der svarer til den kontrol, de fører med deres
egne tjenestegrene. b) Mindst 90 % af den juridiske persons
aktiviteter udføres for den kontrollerende ordregivende myndighed eller andre
juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder c) Der er ikke nogen privat deltagelse i den
kontrollerede juridiske person. I henhold til litra a) har ordregivende
myndigheder i fællesskab kontrollen med en juridisk person, når følgende
kumulative betingelser er opfyldt: a) den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende
organer sammensættes af repræsentanter fra alle deltagende ordregivende
myndigheder b) de ordregivende myndigheder kan i
fællesskab få afgørende indflydelse på de strategiske mål og væsentlige
beslutninger vedrørende den kontrollerede juridiske person c) den kontrollerede juridiske person
varetager ikke andre interesser end de offentlige myndigheders, som de er tilknyttet d) den kontrollerede juridiske person opnår
ikke andre fordele end godtgørelse af aktuelle omkostninger i forbindelse med de
offentlige kontrakter med de ordregivende myndigheder. 4.
En aftale, der er indgået mellem to eller flere
ordregivende myndigheder, anses ikke for at være en offentlig kontrakt i
henhold til artikel 2, stk. 6, i nærværende direktiv, når følgende kumulative betingelser
er opfyldt: a) aftalen etablerer et ægte samarbejde
mellem de deltagende ordregivende myndigheder med henblik på i fællesskab at
udføre deres opgaver af offentligretlig interesse med gensidige rettigheder og
forpligtelser b) aftalen vedrører udelukkende forhold af
offentligretlig interesse c) de deltagende ordregivende myndigheder er
ikke aktive på det frie marked med mere end 10 % for så vidt angår omsætningen
for de aktiviteter, der er relevante i forbindelse med aftalen. d) aftalen omfatter ikke andre finansielle
overførsler mellem de deltagende ordregivende myndigheder end dem, der svarer
til godtgørelsen af aktuelle omkostninger i forbindelse med bygge- og
anlægsarbejder, tjenesteydelser eller indkøb e) der er ikke privat deltagelse i nogen af
de involverede ordregivende myndigheder. 5.
Den manglende private deltagelse omtalt i stk. 1-4
skal verificeres på tidspunktet for tildelingen af kontrakten eller indgåelsen
af aftalen. De udelukkelser, der er
omhandlet i stk. 1-4, finder ikke længere anvendelse fra det tidspunkt, hvor
der finder privat deltagelse sted, med den virkning, at løbende kontrakter skal
åbnes for konkurrence via sædvanlige udbudsprocedurer. afdeling 4
Særlige situationer Artikel 12
Kontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder tilskud Dette direktiv gælder for indgåelse af
følgende kontrakter: a) Kontrakter om bygge- og
anlægsarbejder, hvortil de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på
mere end 50 %, og hvis anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger
5 000 000 EUR, når disse kontrakter vedrører en af de følgende aktiviteter: i) anlægsarbejder som omhandlet i bilag I ii) opførelse af hospitaler, sportsanlæg,
rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, skole- og universitetsbygninger og
bygninger til administrative formål b) tjenesteydelseskontrakter, hvortil
de ordregivende myndigheder yder et direkte tilskud på mere end 50 %, og hvis
anslåede værdi eksklusive moms er lig med eller overstiger 200 000 EUR, såfremt
disse kontrakter har forbindelse til en bygge- og anlægskontrakt som omhandlet
i litra a). De ordregivende myndigheder, som bevilger de
tilskud, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b), sørger for, at bestemmelserne i
dette direktiv overholdes, når de ikke selv indgår de kontrakter, hvortil der
ydes tilskud, eller når de selv indgår kontrakterne i andre enheders navn og
for deres regning. Artikel 13
Forskning og udvikling 1.
Dette direktiv finder anvendelse på
tjenesteydelsesaftaler vedrørende forskning og udvikling med referencenumre
73000000-2 til 73436000-7 i CPV-nomenklaturen, bortset fra 73200000-4,
73210000-7 eller 73220000-0 under forudsætning af, at begge de nedenstående
betingelser er opfyldt: a) udbyttet tilhører den ordregivende
myndighed til brug for egen virksomhed b) tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af
den ordregivende myndighed. Dette direktiv finder ikke anvendelse på
tjenesteydelseskontrakter om forskning og udvikling med CPV-referencenumre
73000000-2 til 73436000-7, bortset fra 73200000-4, 73210000-7 og 73220000-0,
hvis én af de betingelser, der er omhandlet i første afsnit, litra a) eller b),
ikke er opfyldt. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre
de CPV-referencenumre, der er omtalt i stk. 1, for at afspejle ændringer i
CPV-nomenklaturen, forudsat at de ikke medfører nogen ændring af direktivets
anvendelsesområde. Artikel 14
Forsvar og sikkerhed 1.
Med forbehold af artikel 346 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde finder dette direktiv anvendelse på tildeling
af offentlige kontrakter og på projektkonkurrencer, som afholdes på forsvars-
og sikkerhedsområdet, med undtagelse af følgende kontrakter: a) Kontrakter, der falder ind under direktiv
2009/81/EF. b) Kontrakter, for hvilke direktiv
2009/81/EF ikke finder anvendelse i henhold til artikel 8, 12 og 13 heri. 2.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på andre
offentlige kontrakter og projektkonkurrencer end dem, der nævnes i stk. 1, i
det omfang, at beskyttelsen af en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser
ikke kan sikres i en udbudsprocedure som fastsat i dette direktiv. KAPITEL II
Generelle regler Artikel 15
Principper om offentlige udbud De ordregivende myndigheder behandler
økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og handler på en gennemsigtig
og forholdsmæssig måde. Udbuddet udformes ikke med det formål at
udelukke dette fra direktivets anvendelsesområde eller kunstigt indskrænke
konkurrencen. Artikel 16
Økonomiske aktører 1.
Økonomiske operatører, som i henhold til lovgivningen
i den medlemsstat, hvor de er etableret, har ret til at levere den pågældende
ydelse, kan ikke afvises alene med den begrundelse, at det i henhold til
lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, kunne kræves, at de
skal være enten en fysisk eller en juridisk person. Når der er tale om offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter samt om
offentlige vareindkøbskontrakter, der tillige omfatter tjenesteydelser eller
monterings- og installationsarbejde, kan det imidlertid forlanges af juridiske
personer, at de i tilbuddet eller ansøgningen om deltagelse opgiver navn og
faglige kvalifikationer for de personer, der skal levere den pågældende ydelse. 2.
Grupper af økonomiske aktører kan være
tilbudsgivere eller ansøgere. Ordregivende myndigheder fastsætter ikke særlige
betingelser for sådanne gruppers deltagelse i udbudsprocedurer, som ikke også
gælder for individuelle ansøgere. I forbindelse med afgivelse af et tilbud
eller indgivelse af en ansøgning om deltagelse kan de ordregivende myndigheder
ikke kræve, at disse grupper antager en bestemt retlig form De ordregivende myndigheder kan fastsætte særlige
betingelser for en gruppes opfyldelse af kontrakten, hvis disse betingelser er
begrundet af objektive grunde og er forholdsmæssige. Navnlig kan den udvalgte
gruppe i henhold til disse betingelser være nødsaget til at antage en bestemt
særlig form, når den har fået tildelt ordren, i det omfang det er nødvendigt
for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af kontrakten. Artikel 17
Reserverede kontrakter Medlemsstaterne kan lade retten til at deltage
i offentlige udbudsprocedurer være forbeholdt beskyttede værksteder og
økonomiske operatører, hvis vigtigste mål er social og faglig integration af
handicappede og dårligt stillede arbejdstagere, eller beslutte, at sådanne
kontrakter skal udføres i forbindelse med programmer for beskyttet
beskæftigelse, forudsat at mere end 30 % af arbejdstagerne i de pågældende
beskyttede værksteder, hos de pågældende økonomiske operatører eller i de
pågældende programmer er handicappede eller dårligt stillede arbejdstagere. Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde oplysning
herom. Artikel 18
Fortrolighed 1.
Medmindre andet er fastsat i dette direktiv eller i
den nationale lovgivning om adgang til oplysninger, og med forbehold af
forpligtelserne om offentliggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter og om
meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere, som er omhandlet i artikel 48 og
53 i dette direktiv, må den ordregivende myndighed ikke offentliggøre
oplysninger, som de økonomiske aktører har fremsendt, og som de har betegnet
som fortrolige, herunder men ikke begrænset til tekniske hemmeligheder,
forretningshemmeligheder og fortrolige aspekter af tilbud. 2.
Ordregivende myndigheder kan pålægge økonomiske
aktører krav om beskyttelse af oplysninger af fortrolig karakter, som de
meddeler under hele udbudsproceduren. Artikel 19
Regler for kommunikation 1.
Undtagen hvor anvendelsen af elektroniske midler er
obligatorisk i henhold til artikel 32, 33, 34, 35, stk. 4, artikel 49, stk. 2,
eller artikel 51 i nærværende direktiv, kan de ordregivende myndigheder vælge
mellem følge kommunikationsmidler og informationsudveksling: a) elektroniske midler i overensstemmelse
med stk. 3, 4 og 5 b) post eller telefax c) telefon i de tilfælde og under de
omstændigheder, der er omhandlet i stk. 5, eller d) en kombination af disse midler. Medlemsstaterne kan gøre anvendelsen af
elektroniske kommunikationsmidler obligatorisk i andre situationer, end dem der
er fastsat i artikel 32, 33, 34, 35, stk. 2, 49, stk. 2, eller 51 i nærværende
direktiv. 2.
Det valgte kommunikationsmiddel skal være alment
tilgængeligt og må ikke begrænse de økonomiske aktørers adgang til
indkøbsproceduren. I forbindelse med al kommunikation,
informationsudveksling og informationslagring sørger de ordregivende
myndigheder for, at dataintegriteten og fortroligheden af tilbuddene og
ansøgningerne om deltagelse beskyttes. De undersøger indholdet af tilbuddene og
ansøgningerne om deltagelse, når fristen for indgivelse heraf er udløbet. 3.
De værktøjer, der bruges til elektronisk
kommunikation, og deres tekniske karakteristika skal være ikkediskriminerende,
almindeligt tilgængelige og funktionelt kompatible med almindeligt anvendte
produkter inden for informations- og kommunikationsteknologi og må ikke
begrænse de økonomiske aktørers adgang til den offentlige indkøbsprocedure. De
regler og tekniske bestemmelser for systemerne til elektronisk modtagelse, der
anses for at være i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke, er
anført i bilag IV. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre
reglerne og de tekniske bestemmelser som omhandlet i bilag IV, der skyldes den
tekniske udvikling eller administrative årsager. For at sikre interoperabilitet mellem de tekniske
formatter samt mellem processen og meddelelsesstandarderne, især i en
grænseoverskridende sammenhæng tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at
fastlægge den obligatoriske anvendelse af særlige tekniske standarder, i det
mindste med hensyn til anvendelsen af elektronisk fremsendelse, elektroniske
kataloger og metoder for elektronisk certificering. 4.
De ordregivende myndigheder kan om nødvendigt
kræve, at der skal anvendes redskaber, som ikke er alment tilgængelige, hvis de
giver alternative adgangsmuligheder. De ordregivende myndigheder anses for at give
passende alternative adgangsmuligheder i enhver af de følgende situationer: a) de giver fri, direkte og fuld elektronisk
adgang til disse redskaber fra datoen for bekendtgørelsens offentliggørelse i
overensstemmelse med bilag IX eller fra den dato, hvor opfordringer til at
bekræfte interessetilkendegivelsen sendes; det angives i teksten til
bekendtgørelsen eller opfordringen, på hvilken internetadresse disse redskaber
kan findes b) de sikrer, at tilbudsgivere, der er
etableret i andre medlemsstater end den ordregivende myndigheds medlemsstat,
kan få adgang til udbudsproceduren ved hjælp af foreløbige mærker, som stilles
til rådighed online gratis c) de har en alternativ kanal til
elektronisk indgivelse af tilbud. 5.
Følgende regler gælder for systemer til elektronisk
fremsendelse og modtagelse af tilbud og for systemer til elektronisk modtagelse
af ansøgninger om deltagelse: a) oplysninger vedrørende de
specifikationer, der er nødvendige for elektronisk afgivelse af tilbud og
elektronisk indgivelse af ansøgninger om deltagelsen, herunder kryptering og
tidsstempling, skal være tilgængelige for de berørte parter b) systemer, elektroniske
certificeringsmetoder og elektroniske signaturer skal overholde kravene i bilag
IV c) ordregivende myndigheder skal angive det
sikkerhedsniveau, der er nødvendigt for de elektroniske kommunikationsmidler i
de forskellige faser af den pågældende udbudsprocedure. Niveauet skal stå i et
rimeligt forhold til de hermed forbundne risici d) hvis der kræves avancerede elektroniske
signaturer som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF[28],
accepterer de ordregivende myndigheder signaturer, når blot de er gyldige, og
som er baseret på et kvalificeret certifikat, der er anført på positivlisten i
overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/767/EF[29],
med eller uden et sikkert signaturgenereringssystem, hvis følgende betingelser
er opfyldt: i) den ordregivende myndighed opretter det
nødvendige format for elektroniske signaturer på grundlag af de formater,
Kommissionen har fastsat i afgørelse 2011/130/EU[30],
og træffer de nødvendige foranstaltninger for at kunne behandle disse formater
teknisk ii) når et tilbud er underskrevet ved hjælp
af et autoriseret certifikat, som er opført på positivlisten, kan der ikke
anføres yderligere krav, som kan forhindre tilbudsgivernes brug af disse
underskrifter. 6.
Følgende regler gælder for fremsendelse af
ansøgninger om deltagelse: a) ansøgninger om deltagelse i procedurer
for indgåelse af offentlige kontrakter kan indgives skriftligt eller
telefonisk; i sidstnævnte tilfælde skal der sendes en skriftlig bekræftelse
inden udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelse b) de ordregivende myndigheder kan kræve, at
ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, bekræftes pr. post eller
elektronisk, hvis det er nødvendigt af hensyn til det juridiske bevismiddel Den ordregivende myndighed anfører i henhold til
litra b) i bekendtgørelsen eller i opfordringen til at tilkendegive interesse,
at ansøgninger om deltagelse, der indgives pr. telefax, skal bekræftes pr. post
eller elektronisk, samt fristen for fremsendelse af en bekræftelse. 7.
Medlemsstaterne sikrer senest to år efter den
dato, der er fastsat i artikel 92, stk. 1, at alle udbudsprocedurer under dette
direktiv gennemføres ved hjælp af elektroniske kommunikationsmidler, herunder
navnlig elektronisk indgivelse i overensstemmelse med kravene i denne artikel. Denne forpligtelse gælder ikke, hvis brugen af
elektroniske midler kræver særlige værktøjer eller filformater, der ikke er
almindeligt tilgængelige i alle medlemsstaterne som defineret i stk. 2.
Ordregivende myndigheder, som bruger andre kommunikationsmidler til indgivelse
af tilbud, er ansvarlig for i udbudsdokumenterne at godtgøre, at brugen af
elektroniske midler kræver særlige værktøjer eller filformater, som ikke er
almindeligt tilgængelige i alle medlemsstaterne,
på grund af den særlige karakter af de oplysninger, der skal udveksles med de
økonomiske aktører. De ordregivende myndigheder skal have legitime
grunde til ikke at anmode om elektroniske kommunikationsmidler i udbudsprocessen,
når følgende gælder: a) beskrivelsen af de tekniske
specifikationer kan på grund af udbuddets særlige art ikke fremsendes ved hjælp
af filformater, som generelt understøttes af almindeligt anvendte programmer b) de programmer, der understøtter filformater,
som er egnede til beskrivelsen af de tekniske specifikationer, er omfattet af
en licensordning og kan ikke downloades eller fjernanvendes af den ordregivende
myndighed c) de programmer, der understøtter
filformater, som er egnede til beskrivelsen af de tekniske specifikationer,
anvender filformater, som ikke kan behandles af andre åbne programmer, som kan
downloades. 8.
De ordregivende myndigheder kan anvende data, der
er behandlet elektronisk i forbindelse med offentlige indkøbsprocedurer, til at
forhindre, opdage og afhjælpe fejl, der kan opstå de forskellige trin, ved at
udvikle egnede værktøjer. Artikel 20
Nomenklaturer 1.
Alle referencer til nomenklaturer i forbindelse med
offentlige indkøb er baseret på "det fælles glossar for offentlige
kontrakter" (Common Procurement Vocabulary – CPV)" som vedtaget af
forordning (EF) nr. 2195/2002[31]. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 for at tilpasse de
referencenumre, der er anvendt i bilag II og XVI, når ændringer i
CPV-nomenclaturen skal afspejles i dette direktiv, og de ikke medfører nogen
ændring af direktivets anvendelsesområde. Artikel 21
Interessekonflikter 1.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser, der
effektivt kan forebygge, identificere og omgående udbedre interessekonflikter,
der opstår under udførelsen af udbudsprocedurer, som er underlagt dette
direktiv, herunder udformning og forberedelse af proceduren, udformning af
udbudsdokumenterne, udvælgelse af ansøgere og tilbudsgivere og tildeling af
kontrakten, med henblik på at undgå konkurrencefordrejning og sikre
ligebehandling af alle tilbudsgivere. Begrebet "interessekonflikt" omfatter
mindst de situationer, hvor de kategorier af personer, der er nævnt i stk. 2,
direkte eller indirekte har en personlig interesse i resultatet af
udbudsproceduren, der kan antages at påvirke den upartiske og objektive
udøvelse af deres virksomhed. I forbindelse med denne artikel forstås der ved
"personlige interesser" familiemæssige, følelsesmæssige, økonomiske,
politiske interesser eller andre fælles interesser
med ansøgerne eller tilbudsgiverne, herunder modstridende erhvervsmæssige
interesser. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse på interessekonflikter, der mindst berører følgende
kategorier af personer: a) personalet hos den ordregivende
myndighed, udbydere af den indkøbte tjeneste eller andre tjenesteydere, der er
involveret i gennemførelsen af udbudsproceduren b) den ordregivende myndigheds formand og
medlemmer af den ordregivende myndigheds beslutningsorganer, som kan påvirke
resultatet af udbudsproceduren, selv om de ikke nødvendigvis er involveret i
gennemførelsen af udbudsproceduren. 3.
Medlemsstaterne skal navnlig sikre: a) at personale omhandlet i stk. 2, litra
a), pålægges at oplyse enhver interessekonflikt vedrørende ansøgere eller
tilbudsgivere, så snart de bliver bekendt med sådanne konflikter, så den
ordregivende myndighed kan træffe afhjælpende foranstaltninger. b) at tilbudsgivere og ansøgere ved
begyndelsen af udbudsproceduren skal fremsende en erklæring om eksistensen af
eventuelle privilegerede forbindelser til de personer, der nævnes i stk. 2,
litra b), som sandsynligvis vil medføre interessekonflikter for disse personer.
Den ordregivende myndighed angiver i den individuelle rapport, der nævnes i
artikel 85, hvorvidt en tilbudsgiver eller ansøger har fremsendt en erklæring. I tilfælde af interessekonflikt træffer den
ordregivende myndighed passende foranstaltninger. Den pågældende medarbejder
kan f.eks. erklæres inhabil i forhold til gennemførelsen af den berørte
udbudsprocedure, eller personalets opgaver og ansvar kan omfordeles. Hvis en
interessekonflikt ikke kan afhjælpes effektivt på anden måde, udelukkes den
pågældende ansøger eller tilbudsgiver fra proceduren Hvis der identificeres privilegerede forbindelser
informerer den ordregivende myndighed straks det tilsynsorgan, der er udpeget i
overensstemmelse med artikel 84 og træffer relevante foranstaltninger for at
forhindre uretmæssig påvirkning af tildelingsprocessen og sikre ligebehandling
af ansøgere og tilbudsgivere. Where the conflict of
interests cannot be effectively remedied by other means, the candidate or
tenderer concerned shall be excluded from the procedure. 4.
Enhver foranstaltning, der iværksættes i
overensstemmelse med denne artikel, skal dokumenteres i den i artikel 85
omhandlede rapport. Artikel 22
Ulovlig adfærd Ansøgerne skal ved begyndelsen af proceduren
fremlægge en erklæring på tro og love om, at de ikke har udøvet eller vil
udøve: a) uretmæssig påvirkning af den
ordregivende myndigheds beslutningsproces eller modtage fortrolige oplysninger,
der kan give dem uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren b) indgå aftaler med andre ansøgere og
tilbudsgivere med det formål at fordreje konkurrencen c) bevidst give vildledende
oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på belutninger vedrørende
udelukkelse, udvælgelse eller tildeling. AFSNIT II
REGLER OM OFFENTLIGE KONTRAKTER KAPITEL I
Procedurer Artikel 23
Betingelser vedrørende aftalen om offentlige indkøb (GPA) og andre
internationale aftaler 1.
For så vidt omfattet af bilag I, II, IV og V og de
forklarende bemærkninger til EU's tillæg 1 til aftalen om offentlige indkøb og
af andre internationale aftaler, som EU er forpligtet af som anført i bilag V
til nærværende direktiv, skal de ordregivende myndigheder give bygge- og
anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og økonomiske aktører for
signatarerne af disse aftaler en behandling, som ikke må være mindre gunstig
end den, der gives bygge- og anlægsarbejder, vareleverancer, tjenesteydelser og
økonomiske aktører i EU. Ved anvendelse af dette direktiv på økonomiske aktører
for signatarerne af disse aftaler skal ordregivende myndigheder opfylde
aftalerne. 2.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at ændre
listen i bilag V på grund af indgåelsen af nye internationale aftaler eller
ændring af eksisterende internationale aftaler. Artikel 24
Valg af procedurer 1.
For at indgå offentlige kontrakter anvender de
ordregivende myndigheder de nationale procedurer, der er tilpasset i overensstemmelse
med dette direktiv, forudsat at der med forbehold af. artikel 30 er
offentliggjort en udbudsbekendtgørelse i overensstemmelse med dette direktiv. Medlemsstaterne skal sørge for, at de ordregivende
myndigheder kan anvende offentlige eller begrænsede udbud som omhandlet i dette
direktiv. Medlemsstaterne kan bestemme, at ordregivende
myndigheder kan anvende innovationspartnerskaber som fastsat i nærværende
direktiv. De kan også bestemme, at ordregivende myndigheder
kan anvende udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog, i
nedenstående tilfælde: a) ved bygge- og anlægsarbejder, hvis bygge-
og anlægskontraktens genstand omfatter både projektering og udførelse af bygge-
og anlægsarbejder, jf. artikel 2, stk. 8, eller hvis det er nødvendigt med
forhandling for at fastlægge projektets juridiske eller finansielle opbygning b) ved offentlige bygge- og
anlægskontrakter, hvis der er tale om bygge- og anlægsarbejder, der udføres
udelukkende med henblik på forskning eller innovation, prøvning eller
udvikling, og ikke med det formål at sikre indtjening eller opnå dækning af
omkostninger til forskning og udvikling c) ved tjenesteydelser eller vareindkøb,
hvis de tekniske specifikationer ikke kan fastlægges tilstrækkeligt præcist med
henvisning til standarder, europæiske tekniske godkendelser, fælles tekniske
specifikationer eller tekniske referencer, jf. punkt 2-5 i bilag VIII d) i tilfælde af ukorrekte eller uacceptable
tilbud, jf. artikel 30, stk. 2, litra a), i forbindelse med et offentligt eller
begrænset udbud e) hvis kontrakten som følge af særlige
omstændigheder med hensyn til arbejdernes, leverancernes eller tjenesternes art
og kompleksitet og risici i forbindelse med dem ikke kan tildeles uden
forudgående forhandling. Medlemsstaterne kan bestemme ikke at omsætte
procedurerne med udbud med forhandling, konkurrencepræget dialog eller
innovationspartnerskaber til national lovgivning. 2.
Udbuddet kan lanceres på en af følgende måder: a) ved hjælp af en udbudsbekendtgørelse i
henhold til artikel 47 b) når en kontrakt tildeles i et begrænset
udbud eller udbud med forhandling af en myndighed på lavere niveau ved hjælp af
en vejledende forhåndsmeddelelse i henhold til artikel 46, stk. 2 I det tilfælde, der nævnes i litra b), opfordres
økonomiske operatører, som har tilkendegivet deres interesse efter
offentliggørelsen af forhåndsmeddelelsen, efterfølgende gennem en
"opfordring til at bekræfte interessetilkendegivelsen" til at bekræfte
deres interesse skriftligt i henhold til artikel 52. 3.
Medlemsstaterne kan bestemme, at de ordregivende
myndigheder kun i de særlige tilfælde og under de omstændigheder, der
udtrykkeligt er nævnt i artikel 30, kan anvende en fremgangsmåde med udbud efter
forhandling uden forudgående at have offentliggjort en udbudsbekendtgørelse. Artikel 25
Offentligt udbud 1.
Ved offentligt udbud kan alle interesserede
økonomiske aktører afgive tilbud som svar på en udbudsbekendtgørelse. Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om
deltagelse er 40 dage regnet fra datoen for afsendelsen af
udbudsbekendtgørelsen Hvert bud skal ledsages af de krævede oplysninger
for kvalitativ udvælgelse. 2.
Hvis de ordregivende myndigheder har offentliggjort
en vejledende forhåndsmeddelelse, som ikke anvendes til iværksættelse af udbud,
kan minimumsfristen for modtagelse af tilbud som fastsat i stk. 1, andet
afsnit, i denne artikel reduceres til 20 dage, hvis begge de følgende
betingelser er opfyldt: a) forhåndsmeddelelsen har indeholdt alle de
oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelsen i bilag VI, afsnit I, del B,
i det omfang disse oplysninger foreligger ved
forhåndsmeddelelsensoffentliggørelse, b) den er blevet sendt til offentliggørelse
mindst 45 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. 3.
Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt
godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde den frist, der er fastsat i
stk. 1, andet afsnit, kan den fastsætte en frist, som ikke må være mindre end
20 dage regnet fra datoen for afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. 4.
Den ordregivende myndighed kan reducere fristen i
stk. 1 for modtagelse af tilbud i henhold til stk. 1, andet afsnit, fem dage,
hvis den accepterer, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse
med artikel 19, stk. 3, 4 og 5. Artikel 26
Begrænset udbud 1.
Ved begrænset udbud kan alle økonomiske aktører
ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at fremsende de
krævede oplysninger for kvalitativ udvælgelse. Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om
deltagelse skal være 30 dage fra henholdsvis datoen for afsendelsen af
bekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte
udbud, datoen for afsendelsen af den skriftlige opfordring til at bekræfte
interessetilkendegivelsen. 2.
Det er kun de økonomiske aktører, der af de
ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som kan afgive tilbud
efter en vurdering af de ønskede oplysninger. De ordregivende myndigheder kan
begrænse antallet af egnede ansøgere, som skal opfordres til at deltage i
udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64. Minimumsfristen for modtagelse af tilbud er 35
dage regnet fra datoen for afsendelsen af opfordringen til at afgive bud. 3.
Når de ordregivende myndigheder har offentliggjort
en vejledende forhåndsmeddelelse, som ikke anvendes til iværksættelse af udbud,
kan minimumsfristen for modtagelse af ansøgninger i henhold til stk. 2, andet
afsnit, i denne artikel reduceres til 15 dage, hvis alle de følgende
betingelser er opfyldt:. a) forhåndsmeddelelsen har indeholdt alle de
oplysninger, der kræves for udbudsbekendtgørelsen i bilag VI, del B, afsnit I,
i det omfang disse oplysninger foreligger ved forhåndsmeddelelsens
offentliggørelse b) den er blevet sendt til offentliggørelse
mindst 45 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen. 4.
Myndigheder på lavere niveau kan fastsætte fristen
for modtagelsen af tilbud ved indbyrdes aftale mellem den ordregivende
myndighed og de udvalgte ansøgere, når der gives alle ansøgere samme tid til at
udarbejde og indsende tilbud. Hvis det ikke er muligt at nå til enighed om
fristen for modtagelse af tilbud, fastsætter den ordregivende myndighed en
frist på mindst 10 dage fra datoen for afsendelsen af den skriftlige opfordring
til at afgive bud. 5.
Den i stk. 2 omhandlede frist for modtagelse af
tilbud kan reduceres med fem dage, hvis den ordregivende myndighed accepterer,
at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse med artikel
19, stk. 3, 4 og 5. 6.
Hvis et af den ordregivende myndighed behørigt
godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde de frister, der er fastsat i
nærværende artikel, kan den fastsætte: a) en frist for modtagelse af anmodninger om
deltagelse, der ikke skal være mindre end 15 dage regnet fra datoen for
afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen b) en frist for
modtagelse af bud, der ikke må være kortere end 10 dage fra den dato, hvor
udbudsbekendtgørelsen sendes. Artikel 27
Udbud med forhandling 1.
Ved udbud med forhandling kan alle økonomiske
aktører ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at
fremsende de krævede oplysninger for kvalitativ udvælgelse. I udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til
at bekræfte interessetilkendegivelsen skal de ordregivende myndigheder beskrive
udbuddet og de minimumskrav, der skal opfyldes, samt angive
tildelingskriterierne med henblik på at sætte de økonomiske aktører i stand til
at identificere udbuddets karakter og omfang og til at beslutte, hvorvidt de
ansøger om at deltage i forhandlingerne. De ordregivende myndigheder skal angive
de dele af de tekniske specifikationer, hvori minimumskravene er fastlagt. Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om
deltagelse skal være 30 dage fra henholdsvis datoen for afsendelsen af
bekendtgørelsen eller, hvor en forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte
udbud, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Fristen for
modtagelse af ansøgninger udgør mindst 30 dage, regnet fra datoen for regnet
fra datoen for afsendelsen af opfordringen. Artikel 26, stk. 3-6, finder
anvendelse. 2.
Det er kun de økonomiske aktører, der af de
ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som efter en vurdering af
de ønskede oplysninger kan afgive skriftligt tilbud, der skal danne grundlag
for den efterfølgende dialog. De ordregivende myndigheder kan begrænse antallet
af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i udbuddet, i
overensstemmelse med artikel 64. 3.
De ordregivende myndigheder forhandler med
tilbudsgiverne om de tilbud, de har afgivet, med henblik på at forbedre
indholdet af tilbuddene, således at de bedre svarer til tildelingskriterierne
og minimumskravene i stk. 1, andet afsnit. Følgende forhold ændres ikke i løbet af
forhandlingerne: a) Beskrivelsen af udbuddet b) Den del af de tekniske specifikationer,
hvori minimumskravene er fastlagt c) Tildelingskriterierne. 4.
Under forhandlingerne sikrer de ordregivende
myndigheder, at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver i den forbindelse
ikke forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle
tilbudsgivere bedre end andre. De skal navnlig sørge for at sikre, at alle
tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet afvist i medfør af stk. 5, informeres
skriftligt om alle andre ændringer af de tekniske specifikationer end dem, der
vedrører minimumskravene, i tilstrækkelig god tid til, at disse tilbudsgivere
eventuelt kan ændre og indgive ændrede tilbud. De ordregivende myndigheder må ikke over for de
andre deltagere afsløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået,
eller andre fortrolige oplysninger, som en deltager i forhandlingerne har
meddelt, uden dennes samtykke. En sådan aftale skal ikke tage form af en
generel ansvarsfraskrivelse, men skal gives med henvisning til den påtænkte
meddelelse af særlige løsninger eller andre fortrolige oplysninger. 5.
Udbud med forhandling kan forløbe i flere faser for
at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, på grundlag af de
tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen, i opfordringen
til at bekræfte interessetilkendegivelsen eller i udbudsdokumenterne. I
udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen
eller i udbudsdokumenterne skal de ordregivende myndigheder angive, om de vil
benytte denne mulighed. 6.
Hvis de ordregivende myndigheder har til hensigt at
afslutte forhandlingerne, skal de informere de restende tilbudsgivere herom og
fastsætte en fælles frist, inden for hvilken de kan afgive nye eller ændrede
tilbud. De skal vurdere tilbuddene på grundlag af de indledningsvis anførte
tildelingskriterier og tildele kontrakten i overensstemmelse med artikel 66-69. Artikel 28
Konkurrencepræget dialog 1.
Ved konkurrenceprægede dialoger kan alle økonomiske
aktører ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse ved at
fremsende de krævede oplysninger for kvalitativ udvægelse. Minimumsfristen for modtagelse af anmodninger om
deltagelse skal være 30 dage fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen. Det er kun de økonomiske aktører, der af de
ordregivende myndigheder modtager opfordring dertil, som kan deltage i dialogen
efter en vurdering af de ønskede oplysninger. De ordregivende myndigheder kan
begrænse antallet af egnede ansøgere, der skal opfordres til at deltage i
udbuddet, i overensstemmelse med artikel 64. Kontrakten skal udelukkende
tildeles på grundlag af tildelingskriteriet for det økonomisk mest fordelagtige
bud i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a). 2.
De ordregivende myndigheder fastsætter deres behov
og krav i udbudsbekendtgørelsen, og de beskriver disse behov og krav i denne bekendtgørelse
og/eller i et beskrivende dokument. Samtidig fastsætter og beskriver de også de
valgte tildelingskriterier i de samme dokumenter. 3.
De ordregivende myndigheder indleder med de
ansøgere, som er udvalgt i henhold til relevante bestemmelser i artikel 54-65,
en dialog, hvis formål er at indkredse og fastslå, hvorledes deres behov bedst
kan opfyldes. Under denne dialog kan de drøfte alle aspekter ved kontrakten med
de udvalgte ansøgere. Under dialogen sikrer de ordregivende myndigheder,
at alle tilbudsgivere behandles ens. De udøver i denne forbindelse ikke
forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere
bedre end andre. De ordregivende myndigheder må ikke over for de
andre deltagere afsløre de løsninger, som en anden deltager har foreslået,
eller andre fortrolige oplysninger, som en deltager i dialogen har meddelt,
uden dennes samtykke. En sådan aftale skal ikke tage form af en generel
ansvarsfraskrivelse, men skal gives med henvisning til den påtænkte meddelelse
af særlige løsninger eller andre specifikke fortrolige oplysninger. 4.
En konkurrencepræget dialog skal finde sted i flere
faser for at begrænse antallet af løsninger, der skal diskuteres under dialogen
på grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen
eller i det beskrivende dokument. I udbudsbekendtgørelsen eller det beskrivende
dokument, skal den ordregivende myndighed angive, om den vil anvende denne
mulighed. 5.
Den ordregivende myndighed fortsætter denne dialog,
indtil den har indkredset den eller de løsninger, der kan opfylde dens behov. 6.
Efter at have erklæret dialogen for afsluttet og
efter at have underrettet deltagerne herom opfordrer de ordregivende
myndigheder deltagerne til at afgive deres endelige tilbud på grundlag af de
løsninger, der er forelagt og præciseret under dialogen. Disse tilbud skal
indeholde alle de elementer, der er nødvendige for projektets udførelse. 7.
De ordregivende myndigheder vurderer de modtagne
tilbud på basis af tildelingskriterierne, der er fastsat i udbudsbekendtgørelseneller
i det beskrivende dokument. Hvis det er nødvendigt, kan den ordregivende
myndighed med henblik på at udforme økonomiske forpligtelser eller andre
kontraktvilkår forhandle det endelige indhold af kontrakten med den
tilbudsgiver, hvis tilbud er valgt som det økonomisk mest fordelagtige i
overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a), forudsat at disse
forhandlinger ikke bevirker, at væsentlige aspekter af tilbuddet eller det
offentlige udbud ændres, herunder de behov og krav, der er fastsat i
udbudsbekendtgørelsen eller i det beskrivende dokument, og at det ikke fører
til konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling. 8.
De ordregivende myndigheder kan træffe bestemmelse
om priser eller betalinger til deltagerne i dialogen. Artikel 29
Innovationspartnerskab 1.
Ved innovationspartnerskaber kan enhver økonomisk
aktør ansøge om at deltage som svar på en udbudsbekendtgørelse med henblik på
at etablere et struktureret partnerskab for udvikling af innovative varer,
tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder og det efterfølgende indkøb af de
heraf resulterende varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, forudsat
at de svarer til de aftalte tjenesteydelsesniveauer og omkostninger. 2.
Partnerskabet struktureres i flere på hinanden
følgende faser i henhold til rækkefølgen i forsknings- og innovationsprocessen,
eventuelt op til fremstillingen af varerne eller tilvejebringelsen af
tjenesteydelserne. Det skal opstille mellemfristede mål, der skal nås af
partneren, og sørge for betaling af vederlag i passende rater. På
grundlag af disse mål kan den ordregivende myndighed beslutte efter hver fase
at bringe partnerskabet til ophør og indlede en ny udbudsprocedure for de
resterede faser, forudsat at den har erhvervet de relevante intellektuelle
ejendomsrettigheder. 3.
Kontrakten skal tildeles i henhold til de regler
for udbud med forhandling, der er fastsat i artikel 27. Ved udvælgelse af
ansøgere lægger de ordregivende myndigheder særlig vægt på kriterier vedrørende
tilbudsgivernes kapacitet og erfaring på området for forskning og udvikling og
udvikling af innovative løsninger. De kan begrænse antallet af egnede ansøgere,
der skal opfordres til at deltage i udbuddet, i overensstemmelse med artikel
64. Kun de økonomiske aktører, der opfordres af den
ordregivende myndighed efter dens vurdering af de ønskede oplysninger, kan
fremlægge forsknings- og innovationsprojekter, der har til formål at opfylde de
behov, som den ordregivende myndighed har identificeret, og som ikke kan
opfyldes af eksisterende løsninger. Kontrakten skal udelukkende
tildeles på grundlag af tildelingskriteriet for det økonomisk mest fordelagtige
bud i overensstemmelse med artikel 66, stk. 1, litra a). 4.
Partnerskabets struktur og navnlig varigheden og
værdien af de forskellige faser skal afspejle innovationsgraden af den
foreslåede løsning og rækkefølgen af de forsknings- og innovationsaktiviteter,
der er nødvendige for udviklingen af en innovativ løsning, der endnu ikke er
tilgængelig på markedet. Værdien og varigheden af en kontrakt vedrørende
indkøb af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder skal fortsat
ligge inden for passende grænser under hensyntagen til behovet for at få
omkostningerne dækket, herunder dem, der er afholdt i forbindelse med
udviklingen af en innovativ løsning og med henblik på at opnå en tilstrækkelig
fortjeneste. De ordregivende myndigheder må ikke anvende
innovationspartnerskaber på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses
eller fordrejes. Artikel 30
Anvendelse af proceduren med forhandling uden offentliggørelse 1.
Medlemstaterne kan give de ordregivende myndigheder
mulighed for at tildele offentlige kontrakter ved en procedure med forhandling
uden offentliggørelse i de tilfælde, der er fastsat i stk. 2-5. 2.
Udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse
kan fastsættes for offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter offentlige
kontrakter i følgende tilfælde: a) når der i forbindelse med et offentligt
eller et begrænset udbud ikke afgives tilbud, ikke afgives egnede tilbud, eller
der ikke er modtaget nogen ansøgninger, forudsat at de oprindelige aftalevilkår
ikke ændres væsentligt, og at der på anmodning fra Kommissionen eller det
nationale tilsynsorgan, som er udpeget i henhold til artikel 84, forelægges
disse en rapport. b) når formålet med udbuddet er skabelsen
eller erhvervelsen af et kunstværk c) Når bygge- og anlægsarbejder, levering af
varer eller tjenesteydelser kun kan leveres af en bestemt økonomisk aktør af én
af følgende årsager: i) manglende konkurrence af tekniske
årsager ii) beskyttelsen af patenter, ophavsret
eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder iii) beskyttelsen af andre eksklusive
rettigheder. Denne undtagelse gælder kun, hvis der ikke findes
noget rimeligt alternativ eller erstatning, og den manglende konkurrence ikke
er et resultat af en kunstig indskrænkning af indkøbsparametrene d) i strengt nødvendigt omfang, hvis sagens
yderst hastende karakter som følge af force majeure gør det umuligt at
overholde fristerne for offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med
forhandling. De omstændigheder, der påberåbes som begrundelse for den tvingende
nødvendighed, må under ingen omstændigheder kunne tilskrives de ordregivende
myndigheder. I litra a) anses et tilbud for at være ikke egnet,
når: –
det ikke er forskriftsmæssigt eller uantageligt, og –
det er fuldstændigt irrelevant i forhold til
kontrakten, og det ikke kan opfylde den ordregivende myndigheds krav som
angivet i udbudsdokumenterne. Navnlig skal tilbud anses for at være ikke
forskriftsmæssige, når de ikke er i overensstemmelse med udbudsdokumenterne,
eller når de tilbudte priser er beskyttet mod normale konkurrencevilkår. Tilbud skal især anses for at være uacceptable,
hvis: a) de modtages for sent b) de er indgivet af tilbudsgivere, der ikke
har de krævede kvalifikationer c) prisen enten overstiger den ordregivende
myndigheds budget som fastsat inden iværksættelsen af udbudsproceduren. Den
forudgående fastlæggelse af budgettet skal dokumenteres skriftligt d) de er fundet at være unormalt lave i
overensstemmelse med artikel 69. 3.
Udbud med forhandling uden forudgående
offentliggørelse kan fastsættes for offentlige indkøbsaftaler: a) når de pågældende varer alene er
fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling.
Denne bestemmelse omfatter ikke serieproduktion til påvisning af varens
handelsmæssige levedygtighed eller til dækning af forsknings- og
udviklingsomkostninger b) ved supplerende leveringer fra den
oprindelige leverandør til delvis fornyelse af sædvanlige leveringer eller
installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leveringer eller
installationer, når et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den
ordregivende myndighed at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk
beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store
tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse; løbetiden for disse
kontrakter samt for kontrakter, der kan fornyes, må generelt ikke overstige tre
år c) for varer, der noteres og købes på en
varebørs eller andre lignende markeder såsom elektricitetsudveksling d) ved indkøb af varer på særlig
fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin
erhvervsvirksomhed, likvidatorer i en konkursbehandling, tvangsakkord eller en
tilsvarende behandling i henhold til nationale love og forskrifter 4.
Udbud med forhandling uden forudgående
offentliggørelse kan fastsættes for tjenesteydelsesaftaler, når den pågældende
tjenesteydelseskontrakt er et led i en projektkonkurrence, der afholdes i
henhold til dette direktiv, og som i henhold til de gældende regler skal indgås
med vinderen eller en af vinderne af projektkonkurrencen; i sidstnævnte
tilfælde skal alle vinderne opfordres til at deltage i forhandlingerne. 5.
Udbud med forhandling uden forudgående
offentliggørelse kan fastsættes ved nye bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller
bygge- og anlægsarbejder, og som overdrages til den økonomiske aktør, der blev
tildelt den oprindelige kontrakt af de samme ordregivende myndigheder, forudsat
at disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser er i overensstemmelse
med et basisprojekt, og at den oprindelige kontrakt om dette arbejde er indgået
i henhold til en procedure i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1. Det
grundlæggende projekt skal angive omfanget af eventuelle yderligere bygge- og
anlægsarbejder og betingelserne for tildelingen heraf. Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde skal
anføres allerede ved det oprindelige udbud, og de ordregivende myndigheder skal
tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller
tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af artikel 4. Denne fremgangsmåde kan kun benyttes inden for en
periode på tre år efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt. KAPITEL II
Teknikker og hjælpemidler i forbindelse med elektroniske og samlede indkøb Artikel 31
Rammeaftaler 1.
De ordregivende myndigheder kan indgå rammeaftaler
under forudsætning, at de anvender procedurerne i dette direktiv. Ved "rammeaftale" forstås en aftale
indgået mellem en eller flere ordregivende myndigheder og en eller flere
økonomiske aktører med det formål at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der
skal indgås i løbet af en given periode, især med hensyn til pris og i givet
fald påtænkte mængder. Rammeaftaler må højst gælde for en periode på fire
år, undtagen i særlige tilfælde, som er behørigt begrundet navnlig i
rammeaftalens formål. 2.
Kontrakter, der er baseret på en rammeaftale,
indgås efter procedurerne i dette stykke og i stk. 3 og 4. Disse procedurer kan kun anvendes mellem de
ordregivende myndigheder, der er klart identificeret til dette formål i
udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen,
og de økonomiske aktører, der oprindeligt var parter i rammeaftalen. Når der indgås kontrakter, der er baseret på en
rammeaftale, kan parterne under ingen omstændigheder foretage væsentlige
ændringer i aftalevilkårene, navnlig ikke i det i stk. 3 omhandlede tilfælde. De ordregivende myndigheder må ikke misbruge
rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres,
begrænses eller fordrejes. 3.
Når en rammeaftale indgås med en enkelt økonomisk
aktør, indgås kontrakter baseret på denne rammeaftale på de vilkår, der er
fastsat i rammeaftalen. De ordregivende myndigheder kan i forbindelse med
indgåelsen af sådanne kontrakter skriftligt konsultere den aktør, der er part i
rammeaftalen, og om nødvendigt anmode ham om at komplettere sit tilbud. 4.
Når en rammeaftale indgås med mere end en økonomisk
aktør, kan den udføres på en af følgende to måder: a) i henhold
til bestemmelser og betingelser i rammeaftalen, uden at der iværksættes en
fornyet konkurrence, når den fastlægger alle bestemmelser vedrørende udførelsen
af de pågældende bygge-og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareleverancer og
de objektive betingelser for fastlæggelse af, hvilke af de økonomiske aktører
der er part i rammeaftalen, der skal udføre dem, idet sidstnævnte betingelser
skal fremgå af udbudsdokumenterne b) når ikke alle bestemmelser vedrørende
udførelse af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og vareleverancer er
fastlagt i rammeaftalen, ved at iværksætte en fornyet konkurrence blandt de
økonomiske aktører, der er part i rammeaftalen. 5.
Den konkurrence, der anføres i stk. 4. litra b),
skal baseres på de samme vilkår, der anvendes i forbindelse med tildelingen af
rammenaftalen, og hvor det er nødvendigt mere præcist formulerede vilkår, og
hvor det er relevant, andre vilkår, som der henvises til i udbudsbetingelserne
i rammeaftalen, i overensstemmelse med følgende procedure: a) for hver kontrakt, som skal indgås,
konsulterer de ordregivende myndigheder skriftligt de økonomiske aktører, der
er i stand til at udføre kontrakten b) de ordregivende myndigheder fastsætter en
tilstrækkelig lang frist til indgivelse af tilbud på de enkelte kontrakter
under hensyntagen til elementer såsom kontraktgenstandens kompleksitet og den
tid, der medgår til fremsendelse af tilbud c) tilbuddene indsendes skriftligt, og deres
indhold forbliver fortroligt indtil udløbet af den fastsatte svarfrist d) de ordregivende myndigheder tildeler hver
kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på grundlag af
tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen. Artikel 32
Dynamiske indkøbssystemer 1.
Ved almindelige indkøb, der er generelt
tilgængelige på markedet og opfylder de ordregivende myndigheders krav, kan de
ordregivende myndigheder anvende et dynamisk indkøbssystem. Det dynamiske
indkøbssystem skal anvendes som en fuldt elektronisk indkøbsproces, der i hele
sin varighed er åben for enhver økonomisk aktør, der opfylder
udvælgelseskriterierne. 2.
Med henblik på at tildele kontrakter under et
dynamisk indkøbssystem følger de ordregivende myndigheder reglerne for det
begrænsede udbud. Alle ansøgere, der opfylder udvælgelseskriterierne,
skal optages i systemet; antallet af ansøgere, der skal optages af systemet,
skal ikke begrænses i overensstemmelse med artikel 64. Alle meddelelser
i forbindelse med et dynamisk indkøbssystem skal udelukkende ske elektronisk i
overensstemmelse med artikel 19, stk. 2-6. 3.
Med henblik på indgåelse af kontrakter under et
dynamisk indkøbssystem skal de ordregivende myndigheder: a) offentliggøre en udbudsbekendtgørelse,
hvori det præciseres, at der er tale om et dynamisk indkøbssystem b) præcisere i udbudsbetingelserne
mindstarten og den anslåede mængde af det planlagte indkøb samt anføre alle de
nødvendige oplysninger om indkøbssystemet, det anvendte elektroniske udstyr og
de tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning c) give fri, direkte og fuld elektronisk
adgang, så længe systemet er gyldigt, til udbudsbetingelserne og eventuelle
yderligere dokumenter i overensstemmelse med artikel 51. 4.
De ordregivende myndigheder giver under hele det
dynamiske indkøbssystems varighed alle økonomiske aktører mulighed for at
afgive et vejledende tilbud med henblik på at blive optaget i systemet på de
betingelser, der er omhandlet i stk. 2. De ordregivende myndigheder afslutter
deres vurdering af disse ansøgninger i henhold til udvælgelseskriterierne inden
for 10 arbejdsdage efter modtagelsen heraf. Den ordregivende myndighed skal informere den
økonomiske aktør, der nævnes i det første afsnit, ved snarligst mulige
lejlighed om, hvorvidt den er eller ikke er optaget i det dynamiske
indkøbssystem. 5.
De ordregivende myndigheder skal opfordre alle
kvalificerede deltagere til at afgive bud for hvert udbud under det dynamiske
indkøbssystem i overensstemmelse med artikel 52. De tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der
har afgivet det bedste bud på grundlag af de tildelingskriterier, der er
angivet i udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem eller, hvis en
forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud, i opfordringen til at
bekræfte interessetilkendegivelsen. Disse kriterier kan eventuelt
præciseres i udbuddet. 6.
De ordregivende myndigheder anfører varigheden af
det dynamiske indkøbssystem i udbudsbekendtgørelsen. De skal underrette Kommissionen
om enhver ændring i varighed ved hjælp af følgende standardformularer: a) når varigheden ændres uden at bringe systemet
til ophør, den formular, der blev anvendt indledningsvis i forbindelse med
udbudsbekendtgørelsen for det dynamiske indkøbssystem b) når systemet bringes til ophør, en
bekendtgørelse om indgåede kontrakter, jf. artikel 48. 7.
Der kan ikke pålægges interesserede økonomiske
aktører eller parterne i det dynamiske indkøbssystem noget
administrationsgebyr. Artikel 33
Elektroniske auktioner 1.
De ordregivende myndigheder anvender elektroniske
auktioner, hvor nye og lavere priser og/eller nye værdier for visse elementer i
tilbuddene præsenteres. Til dette formål anvender de ordregivende
myndigheder en gentagen elektronisk proces (elektronisk auktion) efter den
første fuldstændige vurdering af tilbuddene, således at disse kan klassificeres
på grundlag af automatisk behandling. 2.
Ved offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud
med forhandling kan de ordregivende myndigheder beslutte, at der anvendes
elektronisk auktion inden tildelingen af en kontrakt, når
kontraktspecifikationerne kan fastsættes nøjagtigt. Elektronisk auktion kan anvendes på samme
betingelser ved en fornyet konkurrence mellem parterne i en rammeaftale, jf.
artikel 31, stk. 4, litra b), og ved udbud af kontrakter, der skal indgås inden
for det dynamiske indkøbssystem, der er omhandlet i artikel 32. 3.
Den elektroniske auktion baseres på en af følgende
kriterier: a) kun på priser, når kontrakten tildeles på
grundlag af det tilbud med de laveste omkostninger b) på priserne og/eller de nye værdier af de
elementer i tilbuddene, der er anført i udbudsbetingelserne, når kontrakten
tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud. 4.
De ordregivende myndigheder, der beslutter at anvende
elektronisk auktion, anfører dette i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen
til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Specifikationerne skal mindst
omfatte de oplysninger, der er fastsat i bilag VII. 5.
Før de ordregivende myndigheder afholder den elektroniske
auktion, foretager de en første fuldstændig vurdering af tilbuddene efter det
eller de tildelingskriterier og den vægtning heraf, der er fastlagt. Et tilbud skal anses for at være antageligt, hvis
det er indgivet af en kvalificeret tilbudsgiver og er i overensstemmelse med de
tekniske specifikationer. Alle de tilbudsgivere, der har afgivet antagelige
tilbud, opfordres samtidig elektronisk til at deltage i den elektroniske
auktion ved anvendelse af, fra og med den anførte dato og tidspunkt, forbindelserne
i overensstemmelse med anvisningerne i opfordringen. Den elektroniske
auktion kan finde sted i løbet af flere på hinanden følgende faser. Elektronisk
auktion kan tidligst indledes to hverdage efter afsendelsen af opfordringen til
at afgive tilbud. 6.
Når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk
mest fordelagtige tilbud, ledsages opfordringen af resultatet af den fulde
vurdering af den berørte tilbudsgivers tilbud udført i overensstemmelse med den
vægtning, der er fastsat i artikel 66, stk. 5, første afsnit. Opfordringen indeholder ligeledes den matematiske
formel, der ved elektronisk auktion bestemmer den automatiske omklassificering
på grundlag af de nye priser og/eller nye værdier. Denne formel
indarbejder vægtningen af alle de kriterier, der er fastsat, med henblik på at
afgøre, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige, således som det
er angivet i udbudsbekendtgørelsen, der anvendes til at iværksætte udbud, eller
i udbudsbetingelserne. Med henblik herpå skal eventuelle rammer for vægtningens
udsving imidlertid forudgående udtrykkes ved en bestemt værdi. Såfremt varianter er tilladt, skal en formel
angives særskilt for hver variant. 7.
Under hver fase af den elektroniske auktion giver
de ordregivende myndigheder omgående alle de bydende i det mindste de
oplysninger, der giver dem mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at
kende deres respektive klassificering, og de kan ligeledes give andre
oplysninger om andre afgivne priser eller værdier, hvis dette er angivet i
udbudsbetingelserne samt give meddelelse om antallet af deltagere i enhver
specifik fase af auktionen. De må imidlertid under ingen omstændigheder give
oplysning om tilbudsgivernes identitet under afviklingen af auktionens
forskellige faser. 8.
De ordregivende myndigheder afslutter den
elektroniske auktion i overensstemmelse med en eller flere af følgende
fremgangsmåder: a) på tidligere anførte dato og tidspunkt b) når de ikke modtager flere nye priser
eller nye værdier, der imødekommer kravene om mindsteudsving, forudsat at de
tidligere har angivet den frist, de vil overholde fra modtagelsen af den sidst
afgivne pris eller værdi, inden de afslutter den elektroniske auktion c) når det tidligere anførte antal
auktionsfaser er afsluttet. Når de ordregivende myndigheder har besluttet, at
den elektroniske auktion skal afsluttes i overensstemmelse med litra c),
eventuelt kombineret med fremgangsmåden i litra b), indeholder opfordringen til
at deltage i auktionen tidsplanen for hver auktionsfase. 9.
Efter afslutningen af den elektroniske auktion
tildeler de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med artikel 66
kontrakten på baggrund af resultaterne af den elektroniske auktion. Artikel 34
Elektroniske kataloger 1.
Hvis de ordregivende myndigheder kræver anvendelse
af elektroniske kommunikationsmidler i henhold til artikel 19, kan de kræve, at
udbuddene præsenteres i form af et elektronisk katalog. Medlemsstaterne kan bestemme, at anvendelsen af
elektroniske kataloger skal være obligatorisk i forbindelse med visse typer
indkøb. Bud, der præsenteres i
form af et elektronisk katalog, kan ledsages af andre dokumenter, som
fuldstændiggør buddet. 2.
Elektroniske kataloger skal udfærdiges af ansøgerne
eller tilbudsgiverne med henblik på deltagelse i en bestemt udbudsprocedure i
overensstemmelse med de tekniske specifikationer og den form, der er fastlagt
af den ordregivende myndighed. Desuden skal de elektroniske kataloger overholde
kravene til elektroniske kommunikationsværktøjer samt eventuelle yderligere
krav, der er fastsat af den ordregivende myndighed i overensstemmelse med
artikel 19. 3.
Hvis det accepteres eller kræves, at buddene
udformes i form af elektroniske kataloger, skal de ordregivende myndigheder: a) Angive dette i udbudsbekendtgørelsen
eller i opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, hvis en
forhåndsmeddelelse anvendes til at iværksætte udbud b) Præcisere i udbudsbetingelserne alle de
nødvendige oplysninger i henhold til artikel 19, stk. 5, vedrørende formattet,
det anvendte elektroniske udstyr samt de tekniske ordninger og specifikationer
for kataloget 4.
Hvis der er indgået en rammekontrakt med mere end
en økonomisk aktør efter afgivelsen af bud via elektroniske kataloger, kan de
ordregivende myndigheder bestemme, at den fornyede konkurrence i forbindelse
med specifikke kontrakter skal finde sted på basis af opdaterede kataloger. I
så fald skal de ordregivende myndigheder anvende en af følgende alternative
metoder: a) opfordre tilbudsgivere til at indgive
deres elektroniske kataloger igen, således at de er tilpasset til kravene i den
pågældende kontrakt b) Underrette tilbudsgivere om, at de
planlægger at indsamle de oplysninger fra de allerede fremsendte kataloger, der
er nødvendige for at kunne afgive tilbud, der er tilpasset kravene i den
pågældende kontrakt (i det følgende benævnt "punch out"), forudsat at
anvendelsen af denne metode er blevet meddelt i udbudsdokumenterne for
rammeaftalen. 5.
Når de ordregivende myndigheder genåbner
konkurrencen for specifikke kontrakter i henhold til stk. 4, litra b), skal de
angive datoen og tidspunktet for, hvornår de påtænker at indsamle de
oplysninger, der er nødvendige for at afgive tilbud, der er tilpasset til
kravene i den pågældende kontrakt og give tilbudsgivere mulighed for at afvise
denne indsamling af oplysninger. De ordregivende myndigheder skal afsætte en
passende periode mellem meddelelsen og den faktiske indsamling af oplysninger. Inden tildeling af kontrakten skal de ordregivende
myndigheder fremlægge de indsamlede oplysninger for den pågældende
tilbudsgiver, og dermed give denne mulighed for at anfægte eller bekræfte
rigtigheden af det således afgivne tilbud. 6.
De ordregivende myndigheder kan tildele kontrakter
på grundlag af et dynamisk indkøbssystem gennem "punch out", forudsat
at ansøgningen om deltagelse i det dynamiske indkøbssystem ledsages af et
elektronisk katalog i overensstemmelse med de tekniske specifikationer og det
format, der er fastlagt af den ordregivende myndighed. Dette katalog
færdiggøres efterfølgende af ansøgerne, når de informeres om den ordregivende
myndigheds planer om at afgive tilbud ved hjælp af "punch out".
"Punch out" udføres i overensstemmelse med stk 4., litra b), og stk.
5. Artikel 35
Centraliserede indkøbsprocedurer og indkøbscentraler 1.
De ordregivende myndigheder kan anskaffe bygge- og
anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral. 2.
Medlemsstaterne skal sørge for, at de ordregivende
myndigheder har ressourcer til at varetage de centraliserede
indkøbsaktiviteter, som udbydes af indkøbscentraler, der er etableret i en
anden medlemsstat. 3.
En ordregivende myndighed opfylder sine
forpligtelser i henhold til dette direktiv, når den køber ved at anvende
centraliserede indkøbsaktiviteter, i det omfang, at de pågældende
indkøbsprocedurer og udførelsen heraf alene forestås af indkøbscentralen i alle
faser fra offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse til afslutningen på
gennemførelsen af den fremtidige kontrakt eller kontrakter. Når visse faser af indkøbsproceduren eller
opfyldelsen af de fremtidige kontrakter gennemføres af den pågældende
ordregivende myndighed, er det fortsat den ordregivende myndighed, der er
ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv med
hensyn til de faser, som den gennemfører. 4.
Alle indkøbsprocedurer, der varetages af et
centralt indkøbsorgan, skal gennemføres ved hjælp af elektroniske
kommunikationsmidler i overensstemmelse med kravene i artikel 19. 5.
De ordregivende myndigheder kan uden at anvende
procedurerne i dette direktiv bestemme, at det er et centralt indkøbsorgan, der
skal varetage centraliserede indkøbsaktiviteter, herunder når det centrale
indkøbsorgan modtager vederlag herfor. 6.
De centrale indkøbsorganer sørger for
dokumentationen for alle transaktioner, der udføres i løbet af gennemførelsen
af kontrakterne, rammeaftalerne eller dynamiske indkøbssystemer, som de indgår
i forbindelse med deres centrale indkøbsaktiviteter. Artikel 36
Hjælpeaktiviteter i forbindelse med indkøb Leverandørerne af hjælpeaktiviteter i
forbindelse med indkøb udvælges i overensstemmelse med udbudsprocedurerne i
nærværende direktiv. Artikel 37
Lejlighedsvise fællesindkøb 1.
En eller flere ordregivende myndigheder kan blive
enige om at gennemføre visse specifikke indkøb i fællesskab. 2.
Når en ordregivende myndighed alene gennemfører de
pågældende indkøbsprocedurer i alle dens faser fra offentliggørelsen af
udbudsbekendtgørelsen til opfyldelsen af fremtidige kontrakter, har den
ordregivende myndighed eneansvaret for overholdelsen af forpligtelserne i
henhold til dette direktiv. Når visse faser af indkøbsproceduren eller
opfyldelsen af de fremtidige kontrakter gennemføres af mere end en af de
deltagende ordregivende myndigheder, er det fortsat den enkelte ordregivende
myndighed, der er ansvarlig for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til
dette direktiv med hensyn til de faser, som den gennemfører. Artikel 38
Fællesindkøb mellem ordregivende myndigheder fra forskellige medlemsstater 1.
Med forbehold af artikel 11 kan de ordregivende
myndigheder fra forskellige medlemsstater i fællesskab tildele offentlige kontrakter
ved hjælp af en af de metoder, der er beskrevet i denne artikel. 2.
De ordregivende myndigheder kan anskaffe bygge- og
anlægsarbejder, varer og/eller tjenesteydelser gennem en indkøbscentral, der er
beliggende i en anden medlemsstat. I så fald gennemføres indkøbsproceduren i
overensstemmelse med de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor
indkøbscentralen er beliggende. 3.
Flere ordregivende myndigheder fra forskellige
medlemsstater kan i fællesskab tildele en offentlig kontrakt. I så fald skal de
ordregivende myndigheder indgå en aftale, der fastlægger: a) hvilke nationale bestemmelser gælder for
indkøbsproceduren. b) den interne organisering af
indkøbsproceduren, herunder forvaltningen af proceduren, fordelingen af
ansvarsområder, fordelingen af de bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser, der skal indkøbes, og indgåelsen af kontrakter. Ved bestemmelse af, hvilken national lovgivning
der finder anvendelse i henhold til litra a), kan de ordregivende mndigheder
vælge de nationale bestemmelser i en hvilken som helst medlemsstat, hvor mindst
én af de deltagende myndigheder er beliggende. 4.
Når flere ordregivende myndigheder fra forskellige
medlemsstater har etableret en fælles juridisk enhed, herunder "europæiske
grupper for territorialt samarbejde" (EGTS) i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006[32]
eller andre enheder oprettet i henhold til EU-lovgivningen, skal de deltagende
ordregivende myndigheder ved en beslutning i det kompetente organ under den
fælles juridiske enhed blive enige om de gældende nationale indkøbsregler for
en af følgende medlemsstater: a) de nationale bestemmelser i
medlemsstaten, hvor den fælles juridiske enhed er beliggende b) de nationale bestemmelser i
medlemsstaten, hvor den fælles juridiske enhed udfører sine aktiviteter. Denne aftale kan enten gældei en ubestemt periode,
hvis det er fastsat i stiftelsesakten for det fælles juridiske enhed, eller kan
begrænses til en bestemt periode, visse typer af kontrakter eller til en eller
flere individuelle kontrakttildelinger. 5.
Hvis der ikke foreligger nogen aftale, som
fastlægger lovgivningen om offentlige indkøb, fastsættes den nationale
lovgivning vedrørende kontrakttildeling i henhold til nedenstående regler: a) hvis proceduren udføres eller forvaltes
af én deltagende ordregivende myndighed på vegne af de andre, finder de
nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor den ordregivende myndighed er
beliggende, anvendelse. b) hvis proceduren ikke udføres eller
forvaltes af en deltagende ordregivende myndighed på vegne af de andre, og i) vedrører en bygge- og anlægskontrakt,
anvender de ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den
medlemsstat, hvor størstedelen af arbejdet finder sted ii) vedrører en tjenesteydelses- eller
varekontrakt, skal de ordregivende myndigheder anvende de nationale
bestemmelser i den medlemsstat, hvor størstedelen af tjenesteydelserne eller
varerne leveres c) hvis det ikke er muligt at bestemme den
gældende nationale lovgivning i henhold til litra a) eller (b), anvender de
ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, der bærer
den største andel af omkostningerne. 6.
Hvis der ikke foreligger nogen aftale, som
fastlægger den gældende lovgivning om offentlige indkøb under stk. 4,
fastsættes den nationale lovgivning vedrørende udbudsprocedurer, som udføres af
fælles juridiske enheder, der er oprettet af flere ordregivende myndigheder fra
forskellige medlemsstater, i henhold til nedenstående regler: a) hvis proceduren udføres eller forvaltes
af det kompetente organ i den fælles juridiske enhed, finder de nationale
bestemmelser i den medlemsstat, hvor den juridiske enhed er beliggende,
anvendelse. b) hvis proceduren udføres eller forvaltes
af et medlem af den juridiske enhed på vegne af denne juridiske enhed, finder
reglerne i stk. 5, litra a) og b), anvendelse. c) hvor det ikke er muligt at bestemme den
gældende national lovgivning i henhold til stk. 5, litra a) eller b), anvender
de ordregivende myndigheder de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvor
den juridiske enhed har sit hjemsted. 7.
En eller flere ordregivende myndigheder kan tildele
individuelle kontrakter under en rammeaftale, der er indgået af eller i
fællesskab med en ordregivende myndighed, der er beliggende i en anden
medlemsstat, forudsat at rammeaftalen indeholder særlige bestemmelser, der
giver den pågældende ordregivende myndighed eller de pågældende ordregivende
myndigheder mulighed for at tildele de individuelle kontrakter. 8.
Beslutninger om tildeling af offentlige kontrakter
i forbindelse med grænseoverskridende offentlige indkøb skal være underlagt
almindelige tilsynsmekanismer i henhold til den gældende nationale lovgivning. 9.
Med henblik på at muliggøre en effektiv drift af tilsynsmekanismerne
skal medlemsstaterne sikre, at de beslutninger, som i henhold til Rådets
direktiv 89/665/EØF[33] træffes af
tilsynsorganer, der er beliggende i en anden medlemsstat, gennemføres
fuldstændig i deres nationale retsforskrifter, når sådanne beslutninger
involverer ordregivende myndigheder, der er beliggende på deres område, og som
deltager i den pågældende grænseoverskridende offentlige indkøbsprocedure. KAPITEL III
Procedureforløb Afdeling 1
forberedelse Artikel 39
Indledende markedshøringer 1.
Inden de ordregivende myndigheder indleder en
udbudsprocedure, kan de gennemføre markedshøringer med henblik på at vurdere
markedets struktur, evne og kapacitet og informere de økonomiske aktører om
deres udbudsplaner og -krav. Med henblik herpå kan ordregivende myndigheder
søge eller modtage rådgivning fra administrative støttestrukturer eller fra
tredjemand eller markedsdeltagere, forudsat at denne rådgivning ikke har til
følge, at konkurrence forhindres, og ikke medfører en overtrædelse af
princippet om forbud mod forskelsbehandling og gennemsigtighedsprincippet. 2.
Når en ansøger eller tilbudsgiver eller en
virksomhed, der har tilknytning til en ansøger eller tilbudsgiver, har rådgivet
den ordregivende myndighed eller på anden måde været involveret i forberedelsen
af udbudsproceduren, skal den ordregivende myndighed træffe passende
foranstaltninger til at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes af denne ansøgers
eller tilbudsgivers deltagelse heri. Sådanne foranstaltninger skal omfatte meddelelse
til de andre ansøgere og tilbudsgivere af alle relevante oplysninger, der er
udvekslet som led i eller som følge af ansøgerens eller tilbudsgiverens
tilknytning til forberedelsen af udbudsproceduren, samt fastsættelsen af
tilstrækkelige tidsfrister for modtagelsen af bud. Den pågældende ansøger eller
tilbudsgiver skal kun udelukkes fra proceduren, når der ikke er andre måder at
sikre overholdelse af forpligtelsen til at overholde princippet om
ligebehandling. Inden en eventuel udelukkelse skal ansøgere eller
tilbudsgivere have mulighed for at godtgøre, at deres deltagelse i
forberedelsen af udbudsproceduren ikke kan fordreje konkurrencen. De trufne
foranstaltninger skal dokumenteres i den individuelle rapport, der er fastsat i
artikel 85. Artikel 40
Tekniske specifikationer 1.
De tekniske specifikationer som defineret i punkt 1
i bilag VIII anføres i udbudsdokumenterne. De definerer de egenskaber,
som kræves af et arbejde, en tjenesteydelse eller vare. Disse karakteristika kan også vedrøre den
specifikke proces for produktion eller levering af de ønskede bygge- og
anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer eller for en anden fase i deres
livscyklus som omhandlet i artikel 2, stk. 22. De tekniske specifikationer skal desuden angive,
hvorvidt der stilles krav om overførsel af intellektuel ejendomsret. Ved alle indkøb, hvis
genstand er beregnet til anvendelse af personer, hvad enten det er
offentligheden eller personale ved den ordregivende myndighed, skal disse
tekniske specifikationer undtagen i behørigt begrundede tilfælde fastsættes
således, at der tages hensyn til kriterier vedrørende adgangsmuligheder for
handicappede eller design for samtlige brugere. Hvis obligatoriske standarder for tilgængelighed
indføres ved EU-lovgivning, defineres tekniske specifikationer, hvad angår
kriterier vedrørende adgangsmuligheder, ved henvisning til denne lovgivning.
2.
De tekniske specifikationer skal sikre de
økonomiske operatører lige adgang til udbudsproceduren, og de må ikke bevirke,
at der skabes ubegrundede hindringer for konkurrence med hensyn til offentlige
kontrakter. 3.
For så vidt andet ikke er fastsat i de retligt
bindende nationale tekniske forskrifter, forudsat at de er forenelige med EU-lovgivningen,
skal de tekniske specifikationer affattes på en af følgende måder: a) med hensyn til funktionsdygtighed eller
funktionelle krav, herunder miljømæssige egenskaber, forudsat at parametrene er
så præcise, at tilbudsgiverne kan identificere kontraktens genstand og de
ordregivende myndigheder kan tildele kontrakten b) ved henvisning til tekniske
specifikationer og i nævnte rækkefølge ved henvisning til nationale standarder
til gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser,
fælles tekniske specifikationer, internationale standarder, andre tekniske
referencer udarbejdet af europæiske standardiseringsorganer eller - når sådanne
ikke eksisterer - nationale standarder, nationale tekniske godkendelser eller
nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af
arbejder og anvendelse af varerne, skal hver henvisning efterfølges af
udtrykket "eller tilsvarende" c) som en angivelse af funktionsdygtighed
eller funktionelle krav, jf. litra a), idet der som et middel til formodning om
overensstemmelse med denne funktionsdygtighed eller disse krav henvises til de
tekniske specifikationer i litra b) d) ved henvisning til de tekniske
specifikationer i litra b), for så vidt angår visse karakteristika, og til
funktionsdygtigheden eller de funktionelle krav i litra a), for så vidt angår
andre karakteristika. 4.
Medmindre kontraktens genstand gør det berettiget,
må de tekniske specifikationer ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt
oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et
bestemt mærke, et bestemt patent eller en bestemt type, til en bestemt
oprindelse eller til en bestemt produktion med det resultat, at visse
virksomheder eller varer favoriseres eller elimineres. En sådan angivelse eller
henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og
forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved
anvendelse af stk. 3. En sådan angivelse eller henvisning skal efterfølges
af udtrykket "eller tilsvarende". 5.
Når en ordregivende myndighed benytter sig af
muligheden for at henvise til de specifikationer, der er omhandlet i stk. 3,
litra b), kan den ikke afvise et tilbud med den begrundelse, at de tilbudte
varer og tjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med de specifikationer, som
de har henvist til, hvis tilbudsgiveren i sit tilbud godtgør med egnede midler,
at de løsninger, han tilbyder, på tilsvarende måde opfylder de krav, der er
fastsat i de pågældende tekniske specifikationer. 6.
Når en ordregivende myndighed benytter sig af den
mulighed, der er omhandlet i stk. 3, litra a), til at fastsætte tekniske
specifikationer i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav, kan den
ikke afvise et tilbud om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser,
der er i overensstemmelse med en national standard til gennemførelse af en
europæisk standard, en europæisk teknisk godkendelse, en fælles teknisk specifikation,
en international standard eller en teknisk reference udarbejdet af et europæisk
standardiseringsorgan, hvis disse specifikationer tager sigte på at dække de
funktionelle krav eller krav til funktionsdygtighed, som de har fastsat. Tilbudsgiveren skal i sit tilbud godtgøre ved
hjælp af relevante midler, herunder de i artikel 42 omhandlede midler, at
bygge- og anlægsarbejderne, vareleverancerne eller tjenesteydelserne i
overensstemmelse med standarden opfylder den ordregivende myndigheds krav til
funktionsdygtighed eller funktionelle krav. Artikel 41
Mærker 1.
Når de ordregivende myndigheder fastsætter
miljømæssige, sociale eller andre egenskaber for bygge- og anlægsarbejder,
levering af varer eller tjenesteydelser i form af funktionsdygtighed eller
funktionelle krav som omhandlet i artikel 40, stk. 3, litra a), kan de kræve,
at bygge- og anlægsarbejder, levering af varer eller tjenesteydelser er
forsynet med et mærke, forudsat at alle de følgende betingelser er opfyldt: a) kravene til mærket i forbindelse med
etiketten vedrører kun egenskaber, der er forbundet med kontraktens genstand og
er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder,
levering af varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten b) kravene til mærket er udviklet på
grundlag af videnskabelig information eller baseret på andre objektivt
verificerbare og ikkediskriminerende kriterier c) mærkerne udvikles på grundlag af en åben
og gennemsigtig procedure, i hvilken alle interessenter, herunder statslige institutioner,
forbrugere, fabrikanter, forhandlere og miljøorganisationer, kan deltage d) mærkerne er tilgængelige for alle
interesserede parter e) kriterierne for mærkerne er fastsat af en
tredjepart, som er uafhængig af den økonomiske operatør, der ansøger om mærket. De ordregivende myndigheder, som kræver et bestemt
mærke, skal acceptere alle lignende mærker, der opfylder kravene til det mærke,
som de ordregivende myndigheder har fastsat. For produkter, der ikke er
forsynet med mærket, skal de ordregivende myndigheder også acceptere teknisk
dokumentation fra fabrikanten eller enhver anden passende dokumentation. 2.
Når et mærke opfylder betingelserne i stk. 1, litra
b), c), d) og e) men også omhandler krav, der ikke er knyttet til kontraktens
genstand, kan de ordregivende myndigheder definere de tekniske specifikationer
med henvisning til de detaljerede specifikationer for dette mærke, eller hvor
det er relevant dele heraf, der er knyttet til kontraktens genstand og er
egnede til at definere egenskaberne ved denne genstand. Artikel 42
Testrapporter, certificering og andre bevismidler 1.
De ordregivende myndigheder kan kræve, at
økonomiske aktører fremlægger en testrapport fra et anerkendt organ eller en
attest, der er udstedt af et sådant organ som dokumentation for
overensstemmelse med de tekniske specifikationer. Såfremt de ordregivende myndigheder kræver, at der
fremlægges attester udstedt af anerkendte organer til attestering af
overensstemmelse med bestemte tekniske specifikationer, skal attester fra
tilsvarende anerkendte organer også accepteres af de ordregivende myndigheder. 2.
De ordregivende myndigheder skal acceptere enhver
anden passende dokumentation end den, der er nævnt i stk. 1, f.eks. teknisk
dokumentation fra fabrikanten, når den pågældende økonomiske aktør ikke har
adgang til at få udstedt de i stk. 1 omhandlede attester eller testrapporter,
eller ikke har mulighed for at få dem udstedt inden for den gældende frist. 3.
Anerkendte organer som omhandlet i stk. 1 i
nærværende artikel er test- og kalibreringslaboratorier og alle certificerings-
og inspektionsorganer, der er akkrediteret i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 765/2008[34]. 4.
På anmodning stiller medlemsstaterne alle
oplysninger til rådighed for de andre medlemsstater, som vedrører de beviser og
de dokumenter, der er fremlagt i henhold til artikel 40, stk. 6, artikel 41, og
stk. 1, 2 og 3 i denne artikel for at godtgøre overholdelse af tekniske krav. De
kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i
overensstemmelse med artikel 88. Artikel 43
Alternative tilbud 1.
De ordregivende myndigheder kan angive, at der kan
afgives alternative bud. De angiver i udbudsbekendtgørelsen eller, hvis der
anvendes en vejledende forhåndsmeddelelse til at iværksætte udbud, i
opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, om de tillader
alternative tilbud eller ej. Alternative tilbud er ikke tilladt, uden at dette
er anført. 2.
De ordregivende myndigheder, der tillader
alternative tilbud, angiver i udbudsdokumenterne, hvilke mindstekrav
alternative tilbud skal opfylde, og hvilke specifikke krav der stilles til
deres indgivelse. De sørger også for, at de valgte tildelingskriterier
kan anvendes nyttigt i forhold til alternative tilbud, der opfylder
mindstekravene, samt i forhold til tilbud, der opfylder betingelserne, men som
ikke er alternative tilbud. 3.
De tager kun de alternative tilbud i betragtning,
som opfylder de krævede minimumskrav. I udbudsprocedurerne for offentlige vareindkøbs-
eller tjenesteydelseskontrakter kan ordregivende myndigheder, der har givet
tilladelse til alternative tilbud, ikke afvise et alternativt tilbud alene med
den begrundelse, at der, såfremt det antages, enten vil blive tale om en
tjenesteydelseskontrakt i stedet for en offentlig vareindkøbskontrakt eller
omvendt. Artikel 44
Opdeling af kontrakter i delkontrakter 1.
Offentlige kontrakter kan underopdeles i homogene
eller heterogene delkontrakter. For kontrakter med en værdi, der svarer til
eller er højere end tærsklerne i artikel 4, men ikke mindre end 500 000 EUR,
fastlagt i overensstemmelse med artikel 5, skal, den ordregivende myndighed,
hvis den finder det uhensigtsmæssigt at opdele kontrakten i delkontrakter, i
udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud afgive en forklaring
af grundene herfor. De ordregivende myndigheder angiver i
udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive tilbud, hvorvidt bud
er begrænset til et eller flere delkontrakter. 2.
De ordregivende myndigheder kan, selv når
muligheden for at afgive tilbud på alle delkontrakter, der er anført, begrænse
antallet af delkontrakter, der kan tildeles til en tilbudsgiver, forudsat at
maksimumsantallet er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til
at bekræfte interessetilkendegivelsen. De ordregivende myndigheder fastsætter
og anfører i udbudsdokumenterne de objektive og ikkediskriminerende kriterier
eller regler for tildeling af forskellige delkontrakter, hvor anvendelsen af de
valgte tildelingskriterier ville resultere i, at en tilbudsgiver får tildelt
flere delkontrakter end maksimumsantallet. 3.
Hvis den samme tilbudsgiver kan tildeles mere end
et parti, kan de ordregivende myndigheder fastsætte, at de enten vil tildele en
kontrakt for hvert parti eller tildele en eller flere kontrakter, som omfatter
flere eller alle delkontrakter. De ordregivende
myndigheder skal angive i udbudsdokumenterne, om de forbeholder sig retten til
at foretage et sådant valg, og hvis det er tilfældet, hvilke delkontrakter, der
kan grupperes under en kontrakt. De ordregivende
myndigheder skal først afgøre, hvilke bud der bedst opfylder
tildelingskriterierne i henhold til artikel 66 for hvert enkelt parti. De kan
tildele en kontrakt for mere end et parti til en tilbudsgiver, der ikke er
rangeret først med hensyn til alle individuelle delkontrakter, der er omfattet
af denne kontrakt, forudsat at tildelingskriterierne i henhold til artikel 66
opfyldes bedre for så vidt angår alle de delkontrakter, der er omfattet af
kontrakten. De ordregivende myndigheder angiver de metoder, de har til hensigt
at anvende til denne sammenligning i udbudsdokumenterne. Disse metoder skal
være gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende. 4.
De ordregivende myndigheder kan kræve, at alle
ordremodtagere koordinerer deres aktiviteter under ledelse af den økonomiske
aktør, som har fået tildelt et parti, der inkluderer den samlede koordinering
af projektet eller de relevante dele af det. Artikel 45
Fastsættelse af tidsfrister 1.
Ved fastsættelsen af fristerne for modtagelse af
tilbud og ansøgninger om deltagelse tager de ordregivende myndigheder hensyn
til kontraktens kompleksitet og til den tid, der er nødvendig til udarbejdelsen
af tilbud, jf. dog de minimumsfrister, der er fastsat i artikel 24-30. 2.
Når bud kun kan afgives efter besigtigelse på
stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmaterialet til
udbudsdokumenterne, skal fristerne for modtagelse af tilbud forlænges, således
at alle de berørte økonomiske aktører kan få kendskab til samtlige de
oplysninger, der er nødvendige for at kunne udarbejde tilbud. Afsnit 2
Offentliggørelse og gennemsigtighed Artikel 46
Forhåndsmeddelelser 1. De ordregivende myndigheder
kan tilkendegive deres påtænkte offentlige indkøb gennem offentliggørelsen af
en forhåndsmeddelelse snarest muligt efter regnskabsårets begyndelse. Disse
meddelelser skal indeholde de i bilag VI, del B, afsnit I, anførte oplysninger.
De offentliggøres enten af Kommissionen eller af de ordregivende myndigheder i
deres "køberprofil", jf. punkt 2, litra b), i bilag IX. Hvis
bekendtgørelsen offentliggøres af de ordregivende myndigheder i deres
køberprofil, skal de sende en meddelelse om offentliggørelsen i deres
køberprofil i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IX. 2. Ved begrænset udbud og udbud med
forhandlinge kan ordregivende myndigheder på lavere niveau anvende en
forhåndsmeddelelse som udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 24,
stk. 2, hvis meddelelsen opfylder følgende betingelser: a) Det fremgår specifikt af bekendtgørelsen,
hvilke vareleverancer, bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser den
pågældende kontrakt vedrører. b) Det angives i bekendtgørelsen, at
kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling uden
efterfølgende offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, og interesserede
økonomiske aktører opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse. c) Bekendtgørelsen indeholder, ud over
oplysningerne i bilag VI, del B, afsnit I, oplysningerne i bilag VI, del B,
afsnit II. d) Bekendtgørelsen har været offentliggjort
højst 12 måneder inden datoen for afsendelsen af den i artikel 52,
stk. 1, omhandlede opfordring. Disse bekendtgørelser offentliggøres ikke i en
køberprofil. Artikel 47
Udbudsbekendtgørelser Alle ordregivende myndigheder kan anvende en
udbudsbekendtgørelse til indkaldelse af bud i forbindelse med alle procedurer.
Udbudsbekendtgørelserne skal indeholde de i bilag VI, del C, anførte
oplysninger og offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49. Artikel 48
Bekendtgørelser om indgåede kontrakter 1.
Senest 48 dage efter indgåelsen af en kontrakt
eller rammeaftale sender de ordregivende myndigheder en bekendtgørelse om
indgåede kontrakter vedrørende resultaterne af udbudsproceduren. Disse bekendtgørelser skal indeholde de i bilag
VI, del D, anførte oplysninger og offentliggøres i overensstemmelse med
artikel 49. 2.
Såfremt udbuddet for den pågældende kontrakt blev
iværksat som en forhåndsmeddelelse, og den ordregivende myndighed ikke agter at
indgå yderligere kontrakter i den periode på 12 måneder, som
forhåndsmeddelelsen dækker, anføres dette udtrykkeligt i bekendtgørelsen om
indgåede kontrakter. Når der er tale om en rammeaftale indgået i
overensstemmelse med artikel 31, er de ordregivende myndigheder ikke
forpligtet til at sende en bekendtgørelse for hver af de kontrakter, der indgås
på grundlag af denne aftale. 3.
De ordregivende myndigheder fremsender en
bekendtgørelse for de indgåede kontrakter, der er baseret på et dynamisk
indkøbssystem, senest 48 dage efter indgåelsen af hver kontrakt. De har dog
mulighed for at fremsende disse bekendtgørelser samlet for et kvartal. I så
fald skal de fremsende disse samlede bekendtgørelser senest 48 dage efter
udgangen af hvert kvartal. 4.
Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen
af kontrakten eller rammeaftalen kan undlades, hvis videregivelse heraf ville
hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige
interesser eller til skade for bestemte offentlige eller private økonomiske
aktørers legitime økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem
disse. Artikel 49
Udarbejdelse og offentliggørelse af bekendtgørelser 1.
Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, 47 og
48, skal indeholde de i bilag VI anførte oplysninger i form af
standardformularer, herunder standardformularer til rettelsesliste. Kommissionen opretter disse standardformularer. De
tilknyttede gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til
rådgivningsproceduren i artikel 91. 2.
Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, 47 og
48, udarbejdes, fremsendes elektronisk til Kommissionen og offentliggøres i
overensstemmelse med bilag IX. Bekendtgørelser offentliggøres senest fem dage
efter afsendelsen. Omkostningerne ved Kommissionens offentliggørelse af
bekendtgørelserne afholdes af EU. 3.
Bekendtgørelser, som er nævnt i artikel 46, stk. 2,
og i artikel 47 offentliggøres i deres helhed på et af Den Europæiske Unions
officielle sprog, som den ordregivende myndighed vælger, og kun denne
sprogudgave er autentisk. Et resumé af hver bekendtgørelses hovedpunkter
offentliggøres på de øvrige officielle sprog. 4.
Kommissionen sikrer, at offentliggørelsen af
forhåndsmeddelelser i deres helhed og i resumé, jf. artikel 46, stk. 2, og
udbudsbekendtgørelser, der indfører et dynamisk indkøbssystem, jf. artikel 32,
stk. 3, litra a), gentages: a) i forbindelse med forhåndsmeddelelse i 12
måneder eller indtil modtagelsen af en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakt
som omhandlet i artikel 48, hvori det anføres, at der ikke vil blive
indgået yderligere kontrakter i den periode på 12 måneder, som
udbudsbekendtgørelsen dækker b) i forbindelse med udbudsbekendtgørelser,
der indfører et dynamisk indkøbssystem, under hele det dynamiske indkøbssystems
gyldighedsperiode. 5.
De ordregivende myndigheder skal være i stand til
at bevise datoen for afsendelsen af bekendtgørelserne. Kommissionen sender den ordregivende myndighed en
bekræftelse på modtagelsen af bekendtgørelsen og offentliggørelsen af de
fremsendte oplysninger med angivelse af datoen for offentliggørelsen. Denne
bekræftelse betragtes som bevis for offentliggørelsen. 6.
De ordregivende myndigheder kan offentliggøre
bekendtgørelser vedrørende offentlige kontrakter, som ikke er omfattet af dette
direktivs bestemmelser om obligatorisk offentliggørelse, såfremt disse
bekendtgørelser er fremsendt elektronisk til Kommissionen i overensstemmelse
med det format og efter de fremsendelsesregler, der er anført i bilag IX. Artikel 50
Offentliggørelse på nationalt plan 1.
Bekendtgørelser, der er omtalt i artikel 46, 47 og
48, og oplysningerne deri må ikke offentliggøres på nationalt plan før
offentliggørelsen i henhold til artikel 49. 2.
De bekendtgørelser, der offentliggøres på nationalt
plan, må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i de
bekendtgørelser, der er sendt til Kommissionen eller offentliggjort i en
køberprofil, og afsendelsesdatoen for meddelelsen til Kommissionen eller
offentliggørelsen i køberprofilen skal fremgå af offentliggørelsen. 3.
Forhåndsmeddelelser må ikke offentliggøres i en
køberprofil, inden bekendtgørelsen om offentliggørelse i denne form er sendt
til Kommissionen. De skal anføre datoen for denne afsendelse. Artikel 51
Elektronisk adgang til udbudsdokumenter 1.
De ordregivende myndigheder giver fri, direkte og
fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne fra datoen for bekendtgørelsens
offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 49 eller datoen for afsendelsen
af opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen. Det angives i
bekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen,
på hvilken internetadresse denne dokumentation kan findes. 2.
Eventuelle supplerende oplysninger om
udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter meddeles af de ordregivende
myndigheder eller de kompetente tjenester senest seks dage inden udløbet af den
frist, der er fastsat for modtagelse af tilbud, forudsat at der er anmodet om
dem i tide. Ved udbud med forhandling efter hasteproceduren, jf. artikel 25,
stk. 3, og artikel 26, stk. 5, er fristen fire dage. Artikel 52
Opfordringer til at afgive tilbud eller deltage i dialogen, opfordringer til at
bekræfte interessetilkendegivelsen 1.
Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog,
innovationspartnerskaber og udbud med forhandling henvender de ordregivende
myndigheder sig samtidigt og skriftligt til de udvalgte ansøgere med en
opfordring til at afgive tilbud eller, ved konkurrencepræget dialog, til at
deltage i dialogen. Når der er anvendt en forhåndsmeddelelse til
udbudsbekendtgørelse i henhold til artikel 46, stk. 2, opfordrer de
ordregivende myndigheder samtidigt og skriftligt de interesserede økonomiske
aktører, der har tilkendegivet deres interesse, til at bekræfte denne
interesse. 2.
Opfordringerne i stk. 1 skal indeholde en
henvisning til den elektroniske adresse, hvor der er direkte elektronisk adgang
til udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument og eventuelle andre
supplerende dokumenter. De skal desuden indeholde de i bilag X anførte
oplysninger. Artikel 53
Meddelelse til ansøgere og tilbudsgivere 1.
De ordregivende myndigheder underretter hurtigst
muligt hver enkelt ansøger og tilbudsgiver om, hvilke afgørelser der er truffet
med hensyn til indgåelse af en rammeaftale, tildeling af en kontrakt eller
optagelse i et dynamisk indkøbssystem, herunder bl.a. begrundelsen for, at de
har besluttet ikke at indgå en rammeaftale eller tildele en kontrakt, som har
været udbudt, at påbegynde proceduren på ny eller ikke at indføre et dynamisk
indkøbssystem; 2.
På anmodning af den berørte part meddeler den
ordregivende myndighed hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 15
dage efter modtagelsen af en skriftlig anmodning: a) alle forbigåede ansøgere, hvorfor deres
anmodning om deltagelse er forkastet b) alle forbigåede tilbudsgivere, hvorfor
deres tilbud er forkastet, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i
artikel 40, stk. 5 og 6, hvorfor den har besluttet, at kravene ikke
anses for opfyldt på tilsvarende måde, eller hvorfor den har besluttet, at
bygge- og anlægs- samt vareleverance- og tjeneste-ydelseskontrakterne ikke
opfylder kravene til ydelse eller funktion c) alle tilbudsgivere, der har afgivet et
antageligt tilbud, om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele og
meddeler dem navnet på den tilbudsgiver, hvis bud er antaget, eller parterne i
rammeaftalen d) alle tilbudsgivere, der har afgivet et
antageligt tilbud, om gennemførelsen og forløbet af forhandlinger og dialog med
tilbudsgiverne. 3.
De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at
meddele visse af de i stk. 1 omhandlede oplysninger om
kontrakttildelingen, indgåelsen af rammeaftaler eller optagelsen i et dynamisk
indkøbssystem, hvis en sådan videregivelse vil hindre retshåndhævelsen eller på
anden måde være i strid med offentlige interesser eller til skade for bestemte
offentlige eller private økonomiske aktørers legitime økonomiske interesser
eller for den loyale konkurrence mellem disse. Afsnit 3
Udvælgelse af deltagere og tildeling af kontrakter Artikel 54
Generelle principper 1.
Kontrakttildelingen sker på grundlag af kriterierne
opstillet i artikel 66 - 69, hvis følgende betingelser alle er til stede: a) tilbuddet opfylder de krav, betingelser
og kriterier, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at
bekræfte interessetilkendegivelsen og i udbudsdokumenterne under hensyntagen
til artikel 43 b) tilbuddet er afgivet af en tilbudsgiver,
som ikke er udelukket i henhold til artikel 21 og 55 og som opfylder de
udvælgelseskriterier, som er opstillet af den ordregivende myndighed i henhold
til artikel 56, og, hvor dette er relevant, de i artikel 64
omhandlede ikke-diskriminerende regler og kriterier. 2.
De ordregivende myndigheder kan beslutte ikke at
tildele den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud, en kontrakt, hvis de
har fastslået, at buddet ikke, i det mindste på ækvivalent vis, opfylder
forpligtelserne i henhold EU's social- og arbejdsmarkeds- eller miljølovgivning
eller de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og
miljømæssige lovbestemmelser, der er anført i bilag XI. 3.
I offentlige udbud kan de ordregivende myndigheder
frit beslutte at undersøge tilbuddene, før de kontrollerer, om udvælgelseskriterierne
er opfyldt, når blot de relevante bestemmelser i dette afsnit er overholdt, herunder
bestemmelsen om at kontrakten ikke må tildeles en tilbudsgiver, som skulle have
været udelukket i henhold til artikel 55, eller som ikke opfylder de
udvælgelseskriterier, der er fastsat af den ordregivende myndighed, i henhold
til dette afsnits underafsnit 1. 4.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om ændring af listen i
bilag XI, når sådanne ændringer er nødvendige efter indgåelse af nye
internationale aftaler eller ændring af eksisterende aftaler. Underafdeling 1
Kriterier for kvalitativ udvælgelse Artikel 55
Udelukkelsesgrunde 1.
Enhver ansøger eller tilbudsgiver, der ved en
endelig dom er dømt for et af følgende forhold, udelukkes fra deltagelse i en
offentlig kontrakt: a) deltagelse i en kriminel organisation som
defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA[35] b) bestikkelse som defineret i
artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd
ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater[36],
og artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA[37],
og bestikkelse som defineret i den nationale ret gældende for den ordregivende
myndighed eller den økonomiske operatør c) svig, som omhandlet i artikel 1 i
konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle
interesser[38] d) terrorhandlinger eller strafbare
handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis
artikel 1 og 3 i rammeafgørelse 2002/475/RIA[39]
og anstiftelse, medvirken og forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet
i nævnte rammeafgørelses artikel 4 e) hvidvaskning af penge som defineret i
artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF[40]. Forpligtelsen til at udelukke en ansøger eller
tilbudsgiver fra deltagelse i en offentlig kontrakt gælder også, når
virksomhedsledere eller enhver anden person, der har beføjelse til at
repræsentere eller kontrollere ansøgeren eller tilbudsgiveren eller til at
træffe beslutninger på dennes vegne, er dømt ved endelig dom. 2.
En økonomisk aktør udelukkes fra deltagelse i en
kontrakt, hvis den ordregivende myndighed er bekendt med en retskraftig
afgørelse, der fastslår, at den økonomiske aktør ikke har opfyldt sine
forpligtelser med hensyn til betaling af skat eller bidrag til sociale
sikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i den medlemsstat, hvor denne
er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land. 3.
En ordregivende myndighed kan udelukke en økonomisk
aktør fra deltagelse i en offentlig kontrakt, hvis en af følgende betingelser
er til stede: a) hvis myndigheden er bekendt med en
tilsidesættelse af forpligtelser i henhold til EU's social- og arbejdsmarkeds-
eller miljølovgivning eller de i bilag XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige
og miljømæssige bestemmelser. Overensstemmelse med EU's lovgivning eller med
internationale bestemmelser omfatter også ækvivalent overensstemmelse. b) hvis den økonomiske aktør er under
konkurs eller likvidation, hvis dennes aktiver administreres af en kurator
eller af retten, hvis denne er under tvangsakkord uden for konkurs, har
indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i
henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning c) hvis den ordregivende myndighed med
ethvert middel kan bevise, at den økonomiske aktør i forbindelse med udøvelsen
af erhvervet har begået andre alvorlige fejl d) hvis den økonomiske aktørs opfyldelse af
væsentlige krav inden for en tidligere kontrakt eller kontrakter af samme art
med den samme ordregivende myndighed har udvist betydelige eller vedvarende
mangler. For at kunne anvende den udelukkelsesgrund, som er
nævnt i stk. 1, litra d), forelægger de ordregivende myndigheder en metode til
at vurdere kontraktens opfyldelse, som er baseret på objektive, målbare
kriterier og anvendes på en systematisk, konsekvent og gennemsigtig måde. En
eventuel vurdering af opfyldelsen meddeles den pågældende entreprenør, som skal
have mulighed for at gøre indsigelse mod resultatet og få retsbeskyttelse. 4.
En ansøger eller tilbudsgiver, som er i en af de i
stk. 1, 2 og 3 omhandlede situationer, kan forelægge den ordregivende
myndighed dokumentation for sin pålidelighed på trods af den relevante
udelukkelsesgrund. Med henblik herpå skal ansøgeren eller
tilbudsgiveren bevise, at denne har ydet erstatning for eventuelle skader som
følge af overtrædelsen af straffeloven eller forsømmelsen, har gjort indgående
rede for forholdene og omstændighederne gennem et aktivt samarbejde med undersøgelsesmyndighederne
og truffet passende konkrete tekniske, organisatoriske og personlige
foranstaltninger for at forebygge yderligere overtrædelser af straffeloven
eller forsømmelse. De ordregivende myndigheder vurderer de foranstaltninger,
der er truffet af ansøgerne og tilbudsgiverne under hensyntagen til grovheden
af og de særlige omstændigheder omkring overtrædelsen af straffeloven eller
forsømmelsen. Såfremt den ordregivende myndighed anser foranstaltningerne for
at være utilstrækkelige, begrunder den sin afgørelse. 5.
Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende
myndigheder og økonomiske aktører har nem adgang til oplysninger og bistand i
forbindelse med anvendelsen af denne artikelvia det forbindelsespunkt, som
oprettes i henhold til artikel 88. 6.
På anmodning stiller medlemsstaterne alle
oplysninger vedrørende de i denne artikel anførte udelukkelsesgrunde til
rådighed for andre medlemsstater. De kompetente myndigheder i
etableringsmedlemsstaten meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med
artikel 88. Artikel 56
Udvælgelseskriterier 1.
De ordregivende myndigheder kan opstille
betingelser for deltagelse vedrørende: a) egnethed til at udøve det pågældende
erhverv b) økonomisk og finansiel formåen c) teknisk og faglig formåen De har ikke pligt til at stille alle de i
stk. 2, 3 og 4 anførte betingelser, men må ikke stille andre krav end de
anførte. De ordregivende myndigheder begrænser
betingelserne for deltagelse til de betingelser, der er relevante for at sikre,
at ansøgeren eller tilbudsgiveren har juridisk og finansiel kapacitet samt
kommerciel og teknisk formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt. Alle
krav skal være relaterede og stå i et nøje forhold til kontraktens genstand
under hensyntagen til kravet om at sikre en reel konkurrence. 2.
Hvad angår egnethed til at udøve det pågældende
erhverv, kan de ordregivende myndigheder kræve, at økonomiske aktører er
optaget i et fagligt register eller handelsregister i den medlemsstat, hvor de
har hjemsted, jf. bilag XII. Hvis ansøgere eller tilbudsgivere i forbindelse
med indgåelsen af offentlige tjenesteydelseskontrakter skal have en bestemt
autorisation eller være medlem af en bestemt organisation for i deres hjemland
at kunne udføre den pågældende tjenesteydelse, kan den ordregivende myndighed
kræve bevis for denne autorisation eller dette medlemskab. 3.
Hvad angår tilstrækkelig økonomisk og finansiel
formåen, kan de ordregivende myndigheder kræve, at de økonomiske aktører har
tilstrækkelig finansiel og økonomisk kapacitet. Med henblik herpå kan de kræve,
at de økonomiske aktører har en vis minimumsårsomsætning, herunder en vis
minimumsomsætning inden for det område, som kontrakten dækker, og en
tilstrækkelig erhvervsansvarsforsikring. Minimumsårsomsætningen må ikke være højere end den
tredobbelte anslåede værdi af kontrakten, undtagen i behørigt begrundede
tilfælde, hvor der er særlige risici forbundet med bygge- og anlægsarbejdet,
tjenesteydelserne eller vareleverancerne. Den ordregivende myndighed anfører de
pågældende ekstraordinære omstændigheder i udbudsdokumenterne. Når en kontrakt er opdelt i delkontrakter, gælder
denne artikel for hvert enkelt parti. Den ordregivende myndighed kan dog
fastsætte minimumsårsomsætningen i forbindelse med grupper af delkontrakter med
henblik på den situation, at tilslagsmodtageren tildeles flere delkontrakter,
som skal udføres samtidig. Når der indgås kontrakter, der er baseret på en
rammeaftale, ved en fornyet konkurrence, beregnes det i andet afsnit i dette
stykke omhandlede maksimale årsomsætningskrav på grundlag af den forventede
maksimale størrelse af specifikke kontrakter, som vil blive gennemført
samtidig, eller hvis denne ikke er kendt, på grundlag af den anslåede værdi af
rammeaftalen. 4.
Hvad angår teknisk og faglig formåen, kan de
ordregivende myndigheder kræve, at de økonomiske aktører besidder de nødvendige
menneskelige og tekniske ressourcer og erfaringer til at gennemføre kontrakten
i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard. De ordregivende
myndigheder kan konkludere, at økonomiske aktører ikke vil gennemføre
kontrakten i overensstemmelse med en passende kvalitetsstandard, hvis den
ordregivende myndighed har fastslået, at de har modstridende interesser, som
kan påvirke kontraktens opfyldelse i negativ retning. I forbindelse med offentlige kontrakter vedrørende
leverancer, der kræver monterings- eller installationsarbejder, vedrørende
tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, kan de økonomiske aktørers
formåen med hensyn til at udføre disse tjenesteydelser, installationsarbejder
eller bygge- og anlægsarbejder vurderes på grundlag af deres faglige dygtighed,
effektivitet, erfaring og pålidelighed. 5.
De ordregivende myndigheder anfører i
udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen de betingelser for deltagelse, som kræves opfyldt,
som kan være udtrykt som minimumskrav til formåen. De anfører samtidig, hvordan
dette dokumenteres. Artikel 57
Egne oplysninger og andre dokumentationsformer 1.
De ordregivende myndigheder accepterer egne
oplysninger som foreløbige beviser på, at ansøgere og tilbudsgivere opfylder en
af de følgende betingelser: a) de er ikke i en af de i artikel 55
omhandlede situationer, hvor økonomiske aktører vil eller kan blive udelukket b) de opfylder de udvælgelseskriterier, som
er opstillet i henhold til artikel 56 c) de opfylder i givet fald de objektive
regler og kriterier, som er opstillet i henhold til artikel 64 d) de vil på anmodning og uden forsinkelse
kunne fremlægge de underbyggende dokumenter, som de ordregivende myndigheder
har krævet i henhold til artikel 59 og 60 og eventuelt artikel 61 og
63. 2.
En ordregivende myndighed kan når som helst i løbet
af proceduren anmode en ansøger eller tilbudsgiver om at fremlægge hele eller
en del af den krævede dokumentation, hvis dette anses for nødvendigt for at
sikre, at proceduren gennemføres korrekt. Før tildelingen af kontrakten kræver den
ordregivende myndighed, at den tilbudsgiver, som myndigheden har besluttet at
tildele kontrakten, fremlægger dokumentationen i henhold til artikel 59 og
60 og eventuelt artikel 61. Den ordregivende myndighed kan anmode
økonomiske aktører om at supplere eller uddybe den i medfør af artikel 59,
60 og 61 forelagte dokumentation. 3.
De ordregivende myndigheder må ikke kræve andre
certifikater end de i artikel 60 og 61 omhandlede. Hvad angår
artikel 62, kan økonomiske aktører gøre brug af alle passende metoder til
over for den ordregivende myndighed at godtgøre, at de råder over de nødvendige
ressourcer. Det kan ikke kræves, at ansøgere og tilbudsgivere
på ny forelægger et certifikat eller anden dokumentation, som allerede er
blevet forelagt for den samme ordregivende myndighed inden for de seneste fire
år i forbindelse med en tidligere procedure, og som stadig er gyldig. 4.
På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til
artikel 88 alle oplysninger vedrørende de i artikel 55 omhandlede
udelukkelsesgrunde, tilbudsgiverens egnethed og finansielle og tekniske
kapacitet, som omhandlet i artikel 56, samt indholdet og arten af den i
denne artikel omhandlede dokumentation til rådighed for andre medlemsstater. Artikel 58
Online certifikatbase (e-Certis) 1.
For at lette udbud på tværs af grænserne sikrer
medlemsstaterne, at oplysningerne i c-Certis om certifikater og andre former
for dokumenter løbende ajourføres. 2.
Det gøres obligatorisk at anvende c-Certis, og de
ordregivende myndigheder forpligtes til senest to år efter den i
artikel 92, stk. 1, omhandlede dato kun at kræve typer af
certifikater eller former for dokumentation, som foreligger i e-Certis. Artikel 59
Europæisk udbudspas 1.
De nationale myndigheder udsteder et europæisk
udbudspas på anmodning af en økonomisk aktør, der er etableret i den relevante
medlemsstat og opfylder de nødvendige betingelser. Det europæiske udbudspas
skal indeholde de i bilag XIII anførte oplysninger og udarbejdes på grundlag af
en standardmodel. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 89 med henblik på at tilpasse
bilag XIII på grund af tekniske fremskridt eller af administrative årsager. Den
opretter også standardmodellen for det europæiske udbudspas. De tilknyttede
gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren i artikel
91. 2.
Senest to år efter den i artikel 92,
stk. 1, omhandlede dato udstedes passet udelukkende i elektronisk format. 3.
Den myndighed, der udsteder passet, indhenter de
relevante oplysninger direkte fra de kompetente myndigheder, medmindre dette er
forbudt i henhold til nationale regler om beskyttelse af personoplysninger. 4.
Det europæiske udbudspas anerkendes af alle
ordregivende myndigheder som dokumentation for, at de betingelser for
deltagelse, som det omfatter, er opfyldt, og kan ikke drages i tvivl uden
begrundelse. En sådan begrundelse kan vedrøre den omstændighed, at passet er
udstedt mere end seks måneder tidligere. 5.
På anmodning stiller medlemsstaterne alle
oplysninger vedrørende det europæiske udbudspas ægthed og indhold til rådighed
for andre medlemsstater. De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten
meddeler disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 88. Artikel 60
Certifikater 1.
De ordregivende myndigheder godtager følgende som
tilstrækkelig dokumentation for, at ingen af de i artikel 55 anførte
tilfælde gælder for den økonomiske aktør: a) i det i stk. 1 i denne artikel nævnte
tilfælde fremlæggelse af et uddrag fra det relevante register, f.eks. en
straffeattest eller et tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig
eller administrativ myndighed i den økonomiske aktørs hjemland eller i det
land, hvor den økomiske aktør er etableret, hvoraf det fremgår, at disse krav
er opfyldt b) i de i stk. 2 og stk. 3,
litra b), i denne artikel nævnte tilfælde et certifikat udstedt af den
kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat c) hvis det pågældende land ikke udsteder
sådanne dokumenter eller certifikater, eller hvis disse ikke dækker alle de i
stk. 1 og 2 og stk. 3, litra b), i denne artikel nævnte
tilfælde, kan de erstattes af en officiel erklæring herom fra det nationale
forbindelsespunkt, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 88. 2.
Som generel regel kan bevis for den økonomiske
aktørs økonomiske og finansielle formåen føres ved en eller flere af de i bilag
XIV, del 1, anførte oplysninger. Hvis den økonomiske aktør af en gyldig grund ikke
er i stand til at fremlægge den af den ordregivende myndighed forlangte
dokumentation, kan han godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved
ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed finder egnet. 3.
De økonomiske aktørers tekniske formåen kan
godtgøres på en eller flere af de i bilag XIV, del 2, anførte måder, afhængigt
af arten, mængden eller betydningen og anvendelsen af bygge- og
anlægsarbejderne, vareleverancerne eller tjenesteydelserne. 4.
På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til
artikel 88 alle oplysninger vedrørende udelukkelsesgrunde, dokumentationen for
egnethed til at udøve det pågældende erhverv og tilbudsgiveres finansielle og
tekniske kapacitet samt andre former for dokumentation anført i stk. 1, 2 og 3 i
denne artikel til rådighed for andre medlemsstater. Artikel 61
Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder 1.
Såfremt de ordregivende myndigheder kræver
fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af,
at den økonomiske aktør opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder, herunder
adgang for handicappede, henviser disse myndigheder til
kvalitetssikringssystemer, som bygger på de relevante europæiske
standardserier, der er certificeret af godkendte organer. De anerkender
tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes
acceptere anden form for dokumentation for tilsvarende
kvalitetssikringsforanstaltninger fra økonomiske aktører, der ikke har adgang
til at få udstedt sådanne certifikater eller ikke har mulighed for at få dem
udstedt inden for den gældende frist. 2.
Såfremt de ordregivende myndigheder kræver
fremlæggelse af certifikater udstedt af uafhængige organer til bekræftelse af,
at den økonomiske aktør opfylder bestemte miljøledelsessystemer eller
-standarder, henviser de til EU-ordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS)
eller til andre anerkendte miljøledelsessystemer i henhold til artikel 45
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009[41]
eller andre miljøledelsesstandarder, der er baseret på de relevante europæiske
eller internationale standarder udstedt af godkendte organer. De anerkender
tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes
acceptere anden form for dokumentation for tilsvarende
miljøledelsesforanstaltninger fra økonomiske aktører, der ikke har adgang til
at få udstedt sådanne certifikater eller ikke har mulighed for at få dem
udstedt inden for den gældende frist. 3.
På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til
artikel 88 alle oplysninger vedrørende den i stk. 3 omhandlede
dokumentation for overholdelse af kvalitets- og miljøstandarder, jf. stk. 1 og
2, i denne artikel, til rådighed for andre medlemsstater. Artikel 62
Påberåbelse af andre enheders kapacitet 1.
Med hensyn til kriterierne vedrørende økonomisk og
finansiel formåen i henhold til artikel 56, stk. 3, og kriterierne
vedrørende teknisk og faglig formåen i henhold til artikel 56,
stk. 4, kan økonomiske aktører i givet fald og i forbindelse med en
bestemt kontrakt basere sig på andre enheders kapacitet, uanset den retlige
karakter af forbindelserne mellem dem. Aktøren skal i så fald godtgøre over for
den ordregivende myndighed, at han råder over de nødvendige ressourcer, f.eks.
ved at fremlægge dokumentation for disse enheders forpligtelser i så henseende.
Med hensyn til økonomisk og finansiel formåen kan de ordregivende myndigheder
kræve, at den økonomiske aktør og de pågældende enheder hæfter solidarisk for
kontraktens gennemførelse. En sammenslutning af økonomiske aktører som
omhandlet i artikel 16 kan på samme vilkår basere sig på sammenslutningens
deltageres formåen eller andre enheders deltageres formåen. 2.
I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter,
tjenesteydelseskontrakter og monterings- og installationsarbejde under en
aftale om vareleverancer kan de ordregivende myndigheder kræve, at visse
centrale opgaver udføres direkte af tilbudsgiveren selv eller, hvis et tilbud
indgives af en sammenslutning af økonomiske aktører som omhandlet i
artikel 6, af en deltager i sammenslutningen. Artikel 63
Officielle lister over godkendte økonomiske aktører og certificering, der
foretages af offentligretlige eller privatretlige organer 1.
Medlemsstaterne kan enten oprette eller føre
officielle lister over godkendte entreprenører, leverandører eller
tjenesteydere eller indføre certificering, der foretages af organer, der
opfylder de europæiske normer for certificering i henhold til bilag VIII. De informerer Kommissionen og de andre
medlemsstater om adressen på certificeringsorganet eller det organ, der er
ansvarlig for de officielle lister, som ansøgningerne skal sendes til. 2.
Medlemsstaterne tilpasser betingelserne for
optagelse på de lister, der er nævnt i stk. 1, og for certificeringsorganernes
udstedelse af certifikater til bestemmelserne i dette underafsnit. Medlemsstaterne tilpasser ligeledes disse
betingelser til bestemmelserne i artikel 62, for så vidt angår anmodning
om optagelse fra økonomiske aktører, der indgår i en koncern og kan gøre
gældende, at de har fået stillet midler til rådighed af andre virksomheder, der
indgår i koncernen. I et sådant tilfælde fremlægger dise aktører over for den
myndighed, der fører den officielle liste, bevis for, at de råder over disse
midler under hele den periode, hvor certifikatet, der dokumenterer optagelsen
på den officielle liste, er gyldigt, og for, at disse virksomheder under den
samme periode fortsat opfylder de krav med hensyn til kvalitativ udvælgelse,
der er omfattet af den officielle liste eller det certifikat, som disse aktører
gør gældende ved deres optagelse. 3.
Økonomiske aktører, der er optaget på en officiel
liste, eller som har et certifikat, kan for hver kontrakt forelægge den
ordregivende myndighed et certifikat for optagelse udstedt af den kompetente
myndighed eller det certifikat, der er udstedt af det kompetente
certificeringsorgan. Det skal fremgå af disse certifikater, hvilke oplysninger
der har dannet grundlag for optagelsen af disse økonomiske aktører på listen
eller udstedelse af certifikatet, og hvilken klassifikation der følger af
listen. 4.
En af et kompetent organ certificeret optagelse på
en officiel liste eller et certifikat udstedt af certificeringsorganet udgør en
formodning om kvalifikation, hvad angår de krav med hensyn til kvalitativ
udvælgelse, som er omfattet af listen eller certifikatet. 5.
De oplysninger, der kan udledes af optagelsen på de
officielle lister eller certificeringen, kan ikke drages i tvivl uden
begrundelse. For så vidt angår bidrag til sociale sikringsordninger og betaling
af skatter og afgifter kan der afkræves økonomiske aktører supplerende
dokumentation i forbindelse med hver enkelt kontrakt. De ordregivende myndigheder i andre medlemsstater
anvender kun stk. 3 og første afsnit i nærværende stykke på økonomiske
aktører, der er etableret i den medlemsstat, som fører den officielle liste. 6.
Kravene om dokumentation vedrørende de kriterier for
kvalitativ udvælgelse, som indgår i listen eller certifikatet, skal være i
overensstemmelse med artikel 59, 60 og, i givet fald, artikel 61. I
forbindelse med optagelse af økonomiske aktører fra andre medlemsstater på en
officiel liste eller certificering af disse kan der ikke kræves yderligere
dokumentation eller erklæringer end dem, der kræves af landets egne økonomiske
aktører. Økonomiske aktører kan på et hvilket som helst
tidspunkt anmode om optagelse på en officiel liste eller om certificering. De skal
inden for en rimelig kort frist oplyses om den afgørelse, som træffes af den
myndighed, der udarbejder listen, eller det kompetente certificeringsorgan. 7.
En sådan optagelse eller certificering kan ikke
pålægges økonomiske aktører fra andre medlemsstater med henblik på deres
deltagelse i en udbudsprocedure. De ordregivende myndigheder anerkender
tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater. De skal ligeledes
acceptere andre tilsvarende former for bevis. 8.
På anmodning stiller medlemsstaterne i henhold til
artikel 88 alle oplysninger vedrørende de dokumenter, der er fremlagt til
bekræftelse af, at de økonomiske aktører opfylder kravene for at blive optaget
på listen over godkendte økonomiske aktører, eller af, at økonomiske aktører
fra en anden medlemsstat har en tilsvarende certificering, til rådighed for
andre medlemsstater. Underafdeling 2
Begrænsning af antallet af ansøgere, tilbud og løsninger Artikel 64
Begrænsning af antallet af i øvrigt kvalificerede ansøgere, som opfordres til
at deltage 1.
Ved begrænsede udbud, udbud med forhandling, ved
konkurrencepræget dialog og innovationspartnerskaber kan de ordregivende
myndigheder begrænse antallet af ansøgere, som opfylder udvælgelseskriterierne,
og som vil blive opfordret til at afgive tilbud eller til dialog, forudsat at
der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere. De ordregivende myndigheder angiver i
udbudsbekendtgørelsen eller opfordringen til at bekræfte
interessetilkendegivelsen de objektive og ikke-diskriminerende kriterier eller
regler, de agter at anvende, det mindste antal ansøgere, der vil blive
opfordret til at afgive tilbud, og eventuelt det største antal ansøgere. 2.
Ved begrænsede udbud er dette mindsteantal ansøgere
på fem. Ved udbud med forhandling, ved konkurrencepræget dialog og
innovationspartnerskaber er mindsteantallet tre. Under alle omstændigheder skal
antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, være tilstrækkelig
stort til at sikre reel konkurrence. De ordregivende myndigheder opfordrer et antal
ansøgere, der mindst svarer til det forud fastsatte mindsteantal ansøgere, til
at afgive tilbud. Hvis antallet af ansøgere, der opfylder
udvælgelseskriterierne og minimumskravene som omhandlet i artikel 56, stk. 5,
er lavere end minimumsantallet, kan den ordregivende myndighed gå videre med
proceduren ved at opfordre den ansøger, der er i besiddelse af den krævede
formåen, til at afgive tilbud. Den ordregivende myndighed lader ikke proceduren
omfatte andre økonomiske aktører, som ikke har ansøgt om deltagelse, eller
ansøgere, som ikke er i besiddelse af den krævede formåen. Artikel 65
Begrænsning af antallet af tilbudsgivere og løsninger Når de ordregivende myndigheder anvender
muligheden for at begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, jf.
artikel 27, stk. 5, eller løsninger, der skal diskuteres, som
omhandlet i artikel 28, stk. 4, gennemfører de denne begrænsning på
grundlag af de tildelingskriterier, der er indeholdt i udbudsbekendtgørelsen,
udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument. I den afsluttende fase skal
der være et antal, som kan sikre en reel konkurrence, forudsat at der er et
tilstrækkeligt antal løsninger eller kvalificerede ansøgere. Underafdeling 3
Kontrakttildeling Artikel 66
Kriterier for tildeling af kontrakter 1.
Med forbehold af nationale love eller
administrative bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser lægger de
ordregivende myndigheder et af følgende kriterier til grund for tildelingen af
offentlige kontrakter: a) det økonomisk mest fordelagtige tilbud b) de laveste omkostninger. Omkostningerne kan efter den ordregivende
myndigheds valg vurderes udelukkende på grundlag af prisen eller ved brug af en
metode baseret på omkostningseffektivitet, f.eks. beregning af
livscyklusomkostninger på de betingelser, der er omhandlet i artikel 67. 2.
Det økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf.
stk. 1, litra a), set ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt
udvælges på grundlag af kriterier i forbindelse med genstanden for den
pågældende offentlige kontrakt. Disse kriterier omfatter, ud over pris eller
omkostninger som omhandlet i stk. 1, litra b), andre kriterier i
forbindelse med genstanden for den pågældende offentlige kontrakt som f.eks.: a) kvalitet, herunder teknisk værdi,
æstetiske og funktionsmæssige karakteristika, tilgængelighed, udformning for
alle brugere, miljømæssige karakteristika og innovativ karakter b) i forbindelse med
tjenesteydelseskontrakter og kontrakter vedrørende projektering af bygge- og
anlægsarbejder kan organisationen af det personale, der skal udføre den pågældende
kontrakt, og dets kvalifikationer og erfaring tages i betragtning, således at
udskiftning af dette personale efter tildelingen af kontrakten kræver samtykke
fra den ordregivende myndighed, som skal kontrollere, at udskiftningen sikrer
en tilsvarende organisation og kvalitet c) kundeservice og teknisk bistand,
leveringsdato, leveringstid eller færdiggørelsestid d) den specifikke proces med fremstilling
eller levering af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser eller en anden fase af deres livscyklus som omhandlet i
artikel 67, stk. 22, for så vidt som kriterierne angives i
overensstemmelse med stk. 4, og at de vedrører faktorer, der indgår direkte i
disse processer, og karakteriserer den specifikke proces med fremstilling eller
levering af de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller
tjenesteydelser. 3.
Medlemsstaterne kan bestemme, at visse typer
kontrakter tildeles det økonomisk mest fordelagtige tilbud som omhandlet i
stk. 1, litra a), og stk. 2. 4.
Tildelingskriterier giver ikke den ordregivende
myndighed ubegrænset valgfrihed. De skal sikre muligheden for effektiv
konkurrence og skal være ledsaget af krav, der giver mulighed for en effektiv
kontrol af tilbudsgivernes oplysninger. Derfor skal de ordregivende myndigheder
på grundlag af de oplysninger og den dokumentation, som er forelagt af
tilbudsgiverne, foretage en effektiv kontrol af, om tilbuddene opfylder
tildelingskriterierne. 5.
I det i stk. 1, litra a), omhandlede
tilfælde angiver den ordregivende myndighed i udbudsbekendtgørelsen, i
opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen, i udbudsbetingelserne
eller ved konkurrencepræget dialog i det beskrivende dokument, hvordan den
relativt vil vægte de kriterier, der er valgt med henblik på at afgøre, hvilket
tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige. Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af en
ramme med et passende maksimalt udsving. Hvis vægtning ikke er mulig af objektive årsager,
angiver den ordregivende myndighed kriterierne i prioriteret rækkefølge. Artikel 67
Beregning af livscyklusomkostninger 1.
Beregning af livscyklusomkostninger skal i relevant
omfang omfatte følgende omkostninger gennem et produkts, en tjenesteydelses
eller et bygge- og anlægsarbejdes livscyklus som defineret i artikel 2, stk.
22: a) interne omkostninger, herunder
omkostninger i forbindelse med erhvervelse, f.eks. produktionsomkostninger,
brug, f.eks. omkostninger til energiforbrug og vedligeholdelse, samt
bortskaffelse, f.eks. omkostninger til indsamling og genvinding b) eksterne miljøomkostninger, som er
direkte knyttet til livscyklussen, såfremt deres pengemæssige værdi kan
bestemmes og og verificeres, hvilket kan omfatte omkostninger forbundet med
drivhusgasemissioner og andre forurenende emissioner samt andre omkostninger i
forbindelse med afhjælpning af klimaændringer. 2.
Hvis de ordregivende myndigheder vurderer
omkostningerne ud fra en beregning af livscyklusomkostningerne, angiver de i
udbudsdokumenterne, hvilken metode der er anvendt til at beregne
livscyklusomkostningerne. Den anvendte metode skal opfylde alle følgende
betingelser: a) den skal være udviklet på grundlag af
videnskabelig information eller baseret på andre objektivt verificerbare og
ikkediskriminerende kriterier b) den skal være uarbejdet til gentagen
eller konstant anvendelse c) den skal være tilgængelig for alle
interessenter. De ordregivende myndigheder skal tillade
økonomiske operatører, herunder økonomiske operatører fra tredjelande, at
anvende en anden metode til fastlæggelse af deres tilbuds livscyklusomkostninger,
hvis de påviser, at denne metode opfylder kravene i litra a), b) og c) og er
ækvivalent med den metode, der angivet af den ordregivende myndighed. 3.
Når der som led i en EU-retsakt er vedtaget en
fælles metode til beregning af livscyklusomkostninger, herunder ved en
delegeret retsakt i henhold til sektorspecifik lovgivning, anvendes denne, hvis
beregning af livscyklusomkostninger indgår i de i artikel 66, stk. 1,
omhandlede tildelingskriterier. Bilag XV indeholder en liste over sådanne
retsakter og delegerede retsakter. Kommissionen bemyndiges til at vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 89 om ajourføring af
denne liste, når ændringer er nødvendige på grund af vedtagelse af ny
lovgivning eller ophævelse eller ændring af lovgivning. Artikel 68
Hindringer for tildeling De ordregivende tildeler ikke kontrakten til
den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste bud, hvis en af følgende
betingelser er til stede: a) Tilbudsgiveren er ikke i stand til
at forelægge de certifikater og dokumenter, som kræves i henhold til
artikel 59, 60 og 61. b) Erklæringen fra tilbudsgiveren i
henhold til artikel 22 er urigtig. c) Erklæringen fra tilbudsgiveren i
henhold til artikel 21, stk. 3, litra b), er urigtig. Artikel 69
Unormalt lave tilbud 1.
De ordregivende myndigheder kræver, at økonomiske
aktører gør rede for deres priser eller omkostninger, hvis følgende betingelser
alle er opfyldt: a) Tilbudsgiverens pris eller omkostninger
er mere end 50 % lavere end gennemsnittet af de øvrige tilbudsgiveres pris
eller omkostninger. b) Tilbudsgiverens pris eller omkostninger
er mere end 20 % lavere end prisen eller omkostningerne i det næstlaveste
tilbud. c) Der er afgivet mindst fem tilbud. 2.
Hvis tilbud forekommer at være unormalt lave af
andre årsager, kan ordregivende myndigheder ligeledes anmode om sådanne
redegørelser. 3.
De redegørelser, der henvises til i stk. 1 og 2,
kan disse især vedrøre: a) besparelser i forbindelse med
byggemetoden, produktionsmetoden for varerne eller udførelsen af
tjenesteydelserne b) de anvendte tekniske løsninger eller
tilbudsgiverens usædvanligt gunstige betingelser for at udføre arbejdet eller
for at levere varerne eller tjenesteydelserne c) originaliteten af de af tilbudsgiveren
tilbudte arbejder, vareleverancer eller tjenesteydelser d) opfyldelse af forpligtelser, i det
mindste på ækvivalent vis, i henhold til EU's social- og
arbejdsmarkedslovgivning eller miljølovgivning eller i henhold til de i bilag
XI anførte internationale sociale, arbejdsretlige og miljømæssige bestemmelser
eller, hvis dette ikke er relevant, opfyldelse af andre bestemmelser, der
sikrer en tilsvarende beskyttelse e) eventuel
statsstøtte til tilbudsgiveren. 4.
Den ordregivende myndighed verificerer de fremlagte
oplysninger ved at konsultere tilbudsgiveren. Myndigheden kan kun afvise
tilbuddet, hvis pris- eller omkostningsniveauet ikke kan begrundes ud fra
dokumentationen, efter at de i stk. 3 nævnte elementer er taget i
betragtning. De ordregivende myndigheder afviser tilbuddet,
hvis de har fastslået, at det er unormalt lavt, fordi det ikke opfylder
forpligtelserne i henhold til EU's social- og arbejdsmarkedslovgivning eller
miljølovgivning eller i henhold til de i bilag XI anførte internationale sociale,
arbejdsretlige og miljømæssige bestemmelser. 5.
Hvis en ordregivende myndighed fastslår, at et
tilbud er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren har modtaget statsstøtte, kan
tilbuddet kun afvises med denne begrundelse alene, hvis den ordregivende
myndighed konsulterer tilbudsgiveren og denne inden for en tilstrækkelig frist,
som fastsættes af den ordregivende myndighed, ikke kan godtgøre, at den
pågældende støtte var forenelig med det indre marked som omhandlet i
artikel 107 i traktaten. Hvis den ordregivende myndighed afviser et tilbud
under disse omstændigheder, underretter den Kommissionen herom. 6.
På anmodning stiller medlemsstaterne i
overensstemmelse med artikel 88 alle oplysninger vedrørende den dokumentation,
der er fremlagt med hensyn til de i stk. 3. KAPITEL IV
Kontraktudførelse Artikel 70
Betingelser vedrørende kontraktens udførelse De ordregivende myndigheder kan fastsætte
særlige betingelser vedrørende udførelsen af en kontrakt, hvis de er anført i
udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne. Disse betingelser kan navnlig vedrøre
sociale og miljømæssige hensyn. De kan også omfatte krav om at økonomiske
operatører tager højde for kompensation for risikoen for prisstigninger som
følge af prissvingninger (hedging), som i væsentlig grad vil kunne påvirke
kontraktens udførelse. Artikel 71
Underleverancer 1.
I udbudsdokumenterne kan den ordregivende myndighed
anmode eller kan af en medlemsstat forpligtes til at anmode tilbudsgiveren om i
tilbuddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han har til hensigt at give i
underentreprise til tredjemand, samt hvilke underentreprenører han foreslår. 2.
Medlemsstaterne kan bestemme, at den ordregivende
myndighed efter anmodning fra underleverandøren, og hvis kontraktens art giver
mulighed herfor, overfører forfaldne betalinger direkte til underleverandøren
for tjenesteydelser, vareleverancer eller bygge- og anlægsarbejder, som er
leveret til eller udført for hovedentreprenøren. I så fald indfører
medlemsstaterne passende ordninger, hvorved hovedentreprenøren kan gøre
indsigelse mod uretmæssige udbetalinger. Ordningerne i forbindelse med denne
betalingsform anføres i udbudsdokumenterne. 3.
Stk. 1 og 2 berører ikke den økonomiske aktørs
ansvar som hovedmand. Artikel 72
Ændring af kontrakter i deres gyldighedsperiode 1.
En væsentlig ændring af bestemmelserne i en
offentlig kontrakt i dens gyldighedsperiode betragtes som indgåelse af en ny
kontrakt i dette direktivs forstand og kræver en ny udbudsprocedure i
overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser. 2.
En ændring af en kontrakt i dens gyldighedsperiode
anses for væsentlig i medfør af stk.1, hvis ændringen bevirker, at kontrakten
er væsentligt forskellig fra den oprindelige kontrakt. Med forbehold af stk. 3
og 4 anses ændringen for væsentlig, såfremt en af følgende betingelser er
opfyldt: a) Der indføres med ændringen betingelser,
som ville have givet mulighed for at vælge andre ansøgere end de oprindeligt
udvalgte eller mulighed for at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver,
hvis disse betingelser var fremgået af den oprindelige udbudsprocedure. b) Ændringen ændrer kontraktens økonomiske
balance til tilslagsmodtagerens fordel. c) Ændringen medfører en betydelig udvidelse
af kontrakten til at omfatte vareleverancer, tjenesteydelser eller bygge- og
anlægsarbejder, som ikke oprindeligt var omfattet. 3.
Udskiftning af medkontrahenten udgør en væsentlig
ændring i medfør af stk. 1. Stk. 1 finder imidlertid ikke anvendelse i
tilfælde af en universel eller delvis efterfølgelse af en anden økonomisk
aktør, der opfylder de kriterier for kvalitativ udvælgelse, der var gældende
for den oprindelige entreprenør, efter omstrukturering af virksomhed eller
insolvens, såfremt dette ikke medfører andre væsentlige ændringer af kontrakten
og ikke har til formål at omgå anvendelsen af dette direktiv. 4.
Når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi,
anses ændringen ikke for at være væsentlig, hvis værdien ikke overstiger
grænserne fastsat i artikel 4 og er under 5 % af den oprindelige kontrakts
pris, forudsat at ændringen ikke ændrer ved udbuddets generelle karakter. Hvis
der foretages flere på hinanden følgende ændringer, vurderes værdien ud fra den
samlede værdi af de på hinanden følgende ændringer. 5.
Ændringer af kontrakten anses ikke for væsentlige i
medfør af stk. 1, hvis der i udbudsdokumenterne herfor er klare, præcise og
entydige revisionsklausuler eller -muligheder. I disse klausuler fastsættes
omfanget og arten af mulige ændringer samt betingelserne for deres anvendelse. Klausulerne
giver ikke mulighed for ændringer, som vil ændre det samlede udbuds karakter. 6.
Som en undtagelse fra stk. 1 kræver en væsentlig
ændring ikke en ny udbudsprocedure, når følgende kumulative betingelser er
opfyldt: a) Behovet for ændring er affødt af
omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasselig ordregivende
myndighed. b) Ændringen berører ikke den overordnede kontrakts
karakter. c) En eventuel prisstigning er ikke større
end 50 % af værdien af den oprindelige kontrakt. De ordregivende myndigheder bekendtgør disse
ændringer i Den Europæiske Unions Tidende. Disse bekendtgørelser skal
indeholde de i bilag VI del G anførte oplysninger og offentliggøres i
henhold til artikel 49. 7.
De ordregivende myndigheder må i følgende tilfælde
ikke foretage ændringer i kontrkaten: a) hvis målet med ændringen er at rette op
på kontrahentens mangelfulde udførelse af kontrakten eller konsekvenserne heraf,
hvis dette kan ske ved håndhævelse af kontraktlige forpligtelser b) hvis målet med ændringen er at kompensere
for risiciene for pristigninger, som kontrhenten har taget højde for (hedging).
Artikel 73
Opsigelse af kontrakter Medlemsstaterne sikrer, at ordregivende
myndigheder har mulighed for, på de betingelser, der er fastsat ved gældende
national aftaleret, at opsige en offentlig kontrakt i dens gyldighedsperiode,
hvis en af følgende betingelser er opfyldt: a) Betingelserne fastsat i
artikel 11 er ikke længere gældende som følge af privat deltagelse i den
juridiske person, som er tildelt kontrakten, jf. artikel 11, stk. 4. b) En ændring af kontrakten svarer til
indgåelse af en ny kontrakt som omhandlet i artikel 72. c) Den Europæiske Unions Domstol fastslår
i forbindelse med en procedure efter artikel 258 i traktaten, at en
medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til traktaterne som
følge af, at en ordregivende myndighed i denne medlemsstat har indgået den
pågældende kontrakt uden at overholde sine forpligtelser i henhold til
traktaterne og dette direktiv. Afsnit III
Særlige ordninger for indgåelse af kontrakter KAPITEL I
Sociale tjenesteydelser og andre specifikke tjenesteydelser Artikel 74
Tildeling af kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og andre specifikke
tjenesteydelser Kontrakter vedrørende sociale tjenesteydelser og
andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i bilag XVI, tildeles i
overensstemmelse med dette kapitel, når kontrakternes værdi svarer til eller
overstiger tærskelværdien i artikel 4, litra d). Artikel 75
Offentliggørelse af bekendtgørelser 1.
Ordregivende myndigheder, som har til hensigt at
tildele en offentlig kontrakt for tjenesteydelserne i artikel 74, tilkendegiver
deres hensigt herom ved en udbudsbekendtgørelsede. 2.
Ordregivende myndigheder, der har tildelt en
offentlig kontrakt for tjenesteydelserne i artikel 74, meddeler resultaterne af
udbudsproceduren ved en bekendtgørelse om indgåede kontrakter. 3.
De bekendtgørelser, der er omtalt i stk. 1 og 2,
skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i bilag VI, del H og I, i
overensstemmelse med standardformularerne. Kommissionen opretter standardformularerne. De
tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren
i artikel 91. 4.
De bekendtgørelser, der er omtalt i stk. 1 og 2,
offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49. Artikel 76
Principper for tildeling af kontrakter 1.
Medlemsstaterne indfører passende udbudsprocedurer
for kontrakter, der er omfattet af dette kapitel, og sikrer samtidig fuld
overholdelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling af økonomiske
aktører samt giver de ordregivende myndigheder mulighed for at tage hensyn til
de pågældende tjenesteydelsers særlige karakter. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at de ordregivende
myndigheder har mulighed for at tage hensyn til behovet for at sikre
tjenesteydelsernes kvalitet og kontinuitet, og at der er adgang til dem, samt
at de er alment tilgængelige, og de forskellige brugeres særlige behov, at
brugerne inddrages og får indflydelse samt innovation. Medlemsstaterne kan også
fastsætte, at valget af tjenesteyderen ikke sker udelukkende på grundlag af
prisen for leveringen af tjenesteydelsen. KAPITEL II
REGLER FOR PROJEKTKONKURRENCER OM TJENESTEYDELSER Artikel 77
Almindelige bestemmelser 1.
Reglerne for afholdelse af en projektkonkurrence
fastsættes i overensstemmelse med dette kapitel og stilles til rådighed for
dem, der er interesserede i at deltage i konkurrencen. 2.
Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer må
ikke begrænses: a) til en medlemsstats område eller en del
heraf b) af det forhold, at det i henhold til
lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kræves, at
deltagerne skal være enten fysiske eller juridiske personer. Artikel 78
Anvendelsesområde Dette kapitel finder anvendelse på: a) projektkonkurrencer, der afholdes
med henblik på indgåelse af en offentlig tjenesteydelseskontrakt b) projektkonkurrencer med
konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne. I de i litra a) omhandlede tilfælde beregnes
tærskelværdien i artikel 4 på grundlag af den anslåede værdi uden moms af
offentlige tjenesteydelseskontrakter, herunder eventuelle konkurrencepræmier
eller betalinger til deltagerne. Artikel 79
Bekendtgørelser 1.
Ordregivende myndigheder, der har til hensigt at
udskrive en projektkonkurrence, tilkendegiver deres hensigt herom ved en
bekendtgørelse. Hvis de har til hensigt efterfølgende at tildele
en tjenesteydelseskontrakt i henhold til artikel 30, stk. 3, anføres dette i
bekendtgørelsen om projektkonkurrencen. 2.
Ordregivende myndigheder, der har afholdt en
projektkonkurrence, fremsender i overensstemmelse med artikel 49 en meddelelse
om resultaterne af projektkonkurrencen, og de skal være i stand til at bevise
afsendelsesdatoen. Det kan undlades at offentliggøre visse
oplysninger om tildelingen af projektet, hvis videregivelse heraf ville hindre
retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser
eller til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders legitime
økonomiske interesser eller for den loyale konkurrence mellem tjenesteydere. 3.
De bekendtgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2 i
denne artikel, offentliggøres i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2-6 og
artikel 50. De skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag VI, del G,
i samme format som standardformularerne. Kommissionen opretter standardformularerne. De
tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til rådgivningsproceduren
i artikel 91. Artikel 80
Regler for afholdelse af en projektkonkurrence og udvælgelse af deltagere 1.
Når de ordregivende myndigheder afholder en
projektkonkurrence, skal de anvende procedurer, som er i overensstemmelse med
forskrifterne i dette direktiv. 2.
Når der er tale om projektkonkurrencer med et
begrænset antal deltagere, fastsætter de ordregivende myndigheder klare og
ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier. Under alle omstændigheder skal
antallet af ansøgere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencer,
fastsættes således, at der sikres en reel konkurrence. Artikel 81
Bedømmelseskomitéens sammensætning Bedømmelseskomitéen må udelukkende bestå af
fysiske personer, som er uafhængige af deltagerne i projektkonkurrencen. Hvis
der kræves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurrence,
skal mindst en tredjedel af bedømmelseskomitéens medlemmer have samme eller
tilsvarende kvalifikationer. Artikel 82
Bedømmelseskomitéens afgørelser 1.
Bedømmelseskomitéen skal være uafhængig i sine
afgørelser og udtalelser. 2.
Bedømmelseskomitéen behandler planlægnings- og projektarbejder,
som ansøgerne forelægger anonymt, og alene ud fra de kriterier, der er anført i
bekendtgørelsen om projektkonkurrencen. 3.
På grundlag af hvert enkelt projekts kvaliteter
registrerer bedømmelseskomitéen projekternes rangfølge og sine bemærkninger
samt punkter, der eventuelt skal klarlægges, i en rapport, som medlemmerne
underskriver. 4.
Kravet om anonymitet skal overholdes, indtil
bedømmelseskomitéens udtalelse eller afgørelse foreligger. 5.
Ansøgerne kan om nødvendigt anmodes om at besvare
spørgsmål, som bedømmelseskomitéen har anført i rapporten, for at klarlægge
nogle aspekter af projekterne. 6.
Der udarbejdes en fuldstændig rapport over dialogen
mellem bedømmelseskomitéens medlemmer og ansøgerne. AFSNIT IV
FORVALTNING Artikel 83
Retshåndhævelse Medlemsstaterne sikrer i henhold til Rådets
direktiv 89/665/EØF korrekt gennemførelse af nærværende direktiv ved hjælp af
effektive, tilgængelige og gennemskuelige foranstaltninger, som supplerer det
nuværende system for klager over afgørelser truffet af ordregivende
myndigheder. Artikel 84
Offentligt tilsyn 1.
Medlemsstaterne udpeger et uafhængigt organ, som er
ansvarlig for tilsynet med og koordinationen af gennemførelsesforanstaltninger
(i det følgende benævnt "tilsynsorganet"). Medlemsstaterne
underretter Kommissionen om, hvem de har udpeget. Alle ordregivende myndigheder er underlagt et
sådant tilsyn. 2.
De kompetente myndigheder, der deltager i
gennemførelsesforanstaltningerne, sammensættes på en sådan måde, at
interessekonflikter undgås. Det offentlige tilsynssystem skal være
gennemsigtigt. Med henblik herpå skal alle vejledningsdokumenter og udtalelser
og en årlig rapport, som belyser gennemførelsen og anvendelsen af regler, som
er fastlagt i dette direktiv, offentliggøres. Den årlige rapport skal indeholde følgende: a) en angivelse af små og mellemstore
virksomheders succesrate med hensyn til indgåelse af offentlige kontrakter; hvis
denne procentdel er lavere end 50 % med hensyn til værdien af kontrakter, som
er tildelt små og mellemstore virksomheder, skal rapporten indeholde en analyse
af grundene hertil b) et samlet overblik over gennemførelsen af
bæredygtige indkøbsforanstaltninger, herunder over procedurer, der tager højde
for hensyn relateret til miljøbeskyttelse, social inklusion, herunder adgang
for handicappede, eller fremme af innovation c) oplysninger om overvågning og opfølgning
af overtrædelser af udbudsregler, der påvirker Unionens budget, i
overensstemmelse med stk. 3-5 i denne artikel d) centrale data vedrørende indberettede
tilfælde af svig, korruption, interessekonflikter og andre alvorlige
uregelmæssigheder inden for offentlige kontrakter, herunder tilfælde, der
påvirker projekter, der samfinansieres over Unionens budget. 3.
Tilsynsorganets opgaver omfatter følgende: a) at overvåge de ordregivende myndigheders,
og særlig indkøbscentralernes anvendelse af udbudsreglerne og den tilknyttede
fremgangsmåde b) at yde juridisk rådgivning til
ordregivende myndigheder vedrørende fortolkningen af udbudsregler og
-principper og vedrørende anvendelsen af udbudsregler i bestemte tilfælde c) at udarbejde initiativudtalelser og
vejledning om spørgsmål af almen interesse vedrørende fortolkningen og
anvendelsen af udbudsregler, almindeligt stillede spørgsmål og systemiske
problemer forbundet med anvendelsen af udbudsregler på grundlag af
bestemmelserne i dette direktiv og EU-Domstolens relevante retspraksis d) at etablere og anvende omfattende
advarselssystemer ("red flagging") for at forhindre, opdage og på
egnet vis rapportere tilfælde af udbudssvindel, korruption, interessekonflikter
og andre alvorlige uregelmæssigheder e) at gøre de nationale kompetente
institutioner, herunder kontrolmyndigheder, opmærksom på påviste krænkelser og
systemiske problemer f) at behandle klager fra borgere og
virksomheder vedrørende anvendelsen af udbudsregler i bestemte tilfælde og
fremsende analysen til de kompetente ordregivende myndigheder, som har pligt
til at tage højde for den i deres afgørelser, eller hvis analysen ikke følges,
at give en begrundelse for, hvorfor den tilsidesættes g) at overvåge afgørelser truffet af de
nationale domstole og myndigheder efter en dom afsagt af Den Europæiske Unions
Domstol på grundlag af artikel 267 i traktaten eller påvisninger fra Den
Europæiske Revisionsret, som fastslår overtrædelser af EU's udbudsregler
vedrørende projekter, som modtager støtte fra EU; tilsynsorganet rapporterer
enhver overtrædelse af EU's udbudsregler til Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig, hvis sådanne vedrører kontrakter, som direkte eller
indirekte finansieres af EU. De opgaver, der er nævnt i litra e), berører ikke
udøvelsen af appelrettigheder i henhold til national lovgivning eller det
system, der er oprettet i henhold til direktiv 89/665/EØF. Medlemsstaterne bemyndiger tilsynsorganet til at
henvende sig til den domsmyndighed, som er kompetent i henhold til national
lovgivning, vedrørende en klage over de ordregivende myndigheders afgørelser,
hvis det har konstateret en overtrædelse i forbindelse med dets overvågning og
juridiske rådgivning. 4.
Uden at det berører de almindelige procedurer og
arbejdsmetoder, som Kommissionen har etableret for dens kommunikation og
kontakter med medlemsstaterne, fungerer tilsynsorganet som kontaktpunkt for
Kommissionen, når den overvåger anvendelsen af EU-lovgivning og gennemførelsen
af EU's budget på grundlag af artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union og
artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det indberetter
enhver overtrædelse af dette direktiv til Kommissionen vedrørende
udbudsprocedurerne for tildeling af kontrakter, som modtager direkte eller
indirekte støtte fra EU. Kommissionen kan navnlig henvise behandlingen af
individuelle sager, når en kontrakt endnu ikke er indgået, eller der stadig kan
gennemføres en klageprocedure, til tilsynsorganet. Den kan også pålægge
tilsynsorganet de overvågningsaktiviteter, som er nødvendige for at sikre
gennemførelsen af de foranstaltninger, medlemsstaterne har pligt til at anvende
for at rette op på en overtrædelse af EU's udbudsregler og -principper, som
Kommissionen har påvist. Kommissionen kan anmode tilsynsorganet om at
analysere påståede overstrædelser af EU's udbudsregler, som påvirker projekter
samfinansieret over EU's budget. Kommissionen kan overlade det til
tilsynsorganet at opfølge visse sager og at sikre, at passende konsekvenser for
overtrædelser af EU's udbudsregler, der berører samfinansierede projekter,
træffes af de kompetente nationale myndigheder, som vil være forpligtede til at
følge dets anvisninger 5.
De undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger,
som tilsynsorganet træffer for at sikre, at de ordregivende myndigheders
afgørelser er i overensstemmelse med dette direktiv og traktatens principper,
erstatter eller foregriber ikke Kommissionens institutionelle rolle som
traktatens vogter. Når Kommissionen beslutter at overdrage behandlingen af en
individuel sag i medfør af stk. 4, bevarer den retten til at gribe ind i
overensstemmelse med de beføjelser, som traktaten tillægger Kommissionen. 6.
De ordregivende myndigheder tilsender det nationale
tilsynsorgan den fulde tekst til alle kontrakter indgået for en værdi svarende
til eller større end a) 1 000 000 EUR for offentlige
indkøbskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter b) 10 000 000 EUR for offentlige bygge- og
anlægskontrakter. 7.
Med forbehold af national ret med hensyn til adgang
til oplysninger og i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning
om databeskyttelse skal tilsynsorganet efter skriftlig anmodning give
ubegrænset og fuld direkte gratis adgang til de indgåede kontrakter, der er omhandlet
i stk. 6. Adgang til vise dele af kontrakterne kan afvises, hvis deres
offentliggørelse ville være til hinder for retshåndhævelse eller på anden måde
i modstrid med offentlighedens interesser, ville skade økonomiske operatørers –
offentlige eller private - legitime kommercielle interesser eller ville hindre
en fair konkurrence mellem operatørerne. Adgang til de dele, der kan frigives, skal gives
inden for en rimelig frist og senest 45 dage efter datoen for anmodningen. Den ansøger, der indgiver en anmodning om adgang
til en kontrakt behøver ikke påvise nogen direkte eller indirekte interesse i
den pågældende kontrakt. Modtageren af oplysninger bør have ret til at
offentliggøre disse. 8.
Den årlige rapport, der er omtalt i stk. 2, skal
indeholde et sammendrag af alle de foranstaltninger, tilsynsorganet har gennemført
i henhold til stk. 1-7. Artikel 85
Individuelle rapporter om udbudsprocedurer for kontrakter For hver kontrakt eller rammeaftale og hver
indførelse af et dynamisk indkøbssystem udarbejder de ordregivende myndigheder
en skriftlig rapport, der mindst skal omfatte følgende oplysninger: a) den ordregivende myndigheds navn og
adresse samt kontraktens, rammeaftalens eller det dynamiske indkøbssystems
genstand og værdi b) navnet på de valgte ansøgere eller
tilbudsgivere og begrundelsen for valget af dem c) navnet på de forbigåede ansøgere
eller tilbudsgivere og begrundelsen for tilsidesættelsen af dem d) begrundelsen for tilsidesættelsen af
tilbud, der anses for at være unormalt lave e) navnet på den tilbudsgiver, hvis
tilbud er antaget, og begrundelsen for, at den pågældendes tilbud er valgt,
samt, hvis dette vides, oplysning om, hvor stor en del af kontrakten eller
rammeaftalen tilbudsgiveren har til hensigt at give i underentreprise til
tredjemand f) ved udbud med forhandling uden
forudgående offentliggørelse de i artikel 30 omhandlede omstændigheder, der har
begrundet anvendelse af denne fremgangsmåde g) i givet fald begrundelsen for, at
den ordregivende myndighed har besluttet ikke at indgå en kontrakt eller en
rammeaftale eller indføre et dynamisk indkøbssystem h) i givet fald påviste
interessekonflikter og foranstaltninger, som er truffet efterfølgende. De ordregivende myndigheder dokumenterer
afviklingen af alle udbudsprocedurer, uanset om de er foregået elektronisk
eller ej. I denne forbindelse dokumenterer de alle faser af udbudsproceduren,
herunder al kommunikation med økomiske operatører og interne drøftelser,
udarbejdelse af tilbuddene, i givet fald dialog eller forhandling, udvælgelse
og tildeling af kontrakten. Rapporten eller hovedelementerne heri
fremsendes til Kommissionen eller det nationale tilsynsorgan, hvis de anmoder
om det. Artikel 86
National rapportering og liste over ordregivende myndigheder 1.
De organer, der er oprettet eller udpeget i henhold
til artikel 84, fremsender senest den 31. oktober det følgende år til
Kommissionen en gennemførelsesrapport og en statistisk opgørelse for hvert år
på grundlag af en standardformular. 2.
Rapporten i stk. 1 skal mindst indeholde følgende
oplysninger: a) en fuldstændig og ajourført fortegnelse
over alle statslige myndigheder, andre understatslige ordregivende myndigheder
og organer, som er offentligretlige organer, herunder understatslige
myndigheder og sammenslutninger af ordregivende myndigheder, som tildeler
offentlige kontrakter eller rammeaftaler, idet der for hver myndighed angives
det entydige identifikationsnummer, hvis dette er fastsat i den nationale
lovgivning; denne liste skal være inddelt efter myndighedstype b) en komplet og ajourført fortegnelse over
alle statslige indkøbsorganer c) for alle kontrakter over de
tærskelværdier, der er fastsat i artikel 4 i dette direktiv: i) antallet og værdien af tildelte
kontrakter, som for hver myndighedstype er opdelt efter procedure og bygge- og
anlægsarbejde, varer og tjenesteydelser i henhold til opdelingen i
CPV-nomenklaturen ii) hvis kontrakterne er indgået ved udbud
med forhandling uden forudgående offentliggørelse, skal de oplysninger, der er
nævnt i litra i), også inddeles efter de omstændigheder, der er nævnt i artikel
30, og nummeret på og værdien af de indgående kontrakter skal anføres fordelt
efter medlemsstat og tredjeland for den entreprenør, hvis tilbud er antaget d) for alle kontrakter, som ligger under de
tærskelværdier, der er fastsat i artikel 4 i dette direktiv, men som ville være
omfattet af dette direktiv, hvis deres værdi oversteg tærskelværdien, nummeret
på og værdien af de indgående kontrakter fordelt efter hver myndighedstype. 3.
Kommissionen tillægges i overensstemmelse med
artikel 89 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på: at
ændre bilag I med henblik på at ajourføre fortegnelsen over ordregivende
myndigheder efter meddelelse fra medlemsstaterne, hvis sådanne ændringer viser
sig at være nødvendige for korrekt at kunne identificere de ordregivende
myndigheder korrekt Kommissionen kan periodisk offentliggøre en
fortegnelse over offentretlige organer, der fremsendes i henhold til stk. 2,
litra a), til orientering i Den Europæiske Unions Tidende. 4.
Medlemsstaterne stiller oplysninger om deres
institutionelle opbygning til rådighed for Kommissionen vedrørende
gennemførelsen, overvågningen og retshåndhævelsen af dette direktiv samt om
nationale initiativer, der er truffet for at give vejledning om eller bistå med
gennemførelsen af EU-bestemmelserne om offentlige kontrakter, eller imødegå
udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af disse bestemmelser. 5.
Kommissionen opretter standardformularen for den
årlige gennemførelsesrapport og statistiske opgørelse, der er nævnt i stk. 1.
De tilhørende gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til
rådgivningsproceduren i artikel 91. Artikel 87
Bistand til ordregivende myndigheder og virksomheder 1.
Medlemsstaterne stiller tekniske
støtteforanstaltninger til rådighed med henblik på at give juridisk og
økonomisk rådgivning, vejledning og bistand til de ordregivende myndigheder med
udarbejdelsen og gennemførelsen af udbudsprocedurer. Medlemsstaterne sikrer
også, at den enkelte ordregivende myndighed kan få kvalificeret bistand og rådgivning
vedrørende individuelle spørgsmål. 2.
Medlemsstaterne sikrer med henblik på at forbedre
økonomiske operatørers adgang til offentlige kontrakter, særlig SMV'er, og med
henblik på at fremme en korrekt forståelse af bestemmelserne i dette direktiv,
at der er passende bistand til rådighed, herunder ad elektronisk vej, eller ved
hjælp af de eksisterende netværk for virksomhedsbistand. 3.
Der skal være specifik administrativ bistand til
rådighed for de økonomiske operatører, som har til hensigt at deltage i en udbudsprocedure
i en anden medlemsstat. En sådan bistand skal mindst omfatte de administrative
krav i den pågældende medlemsstat samt eventuelle forpligtelser i forbindelse
med elektroniske offentlige indkøb. Medlemsstaterne sikrer, at interesserede økonomiske
operatører har let adgang til passende oplysninger om forpligtelserne
vedrørende skatter og afgifter, miljøbeskyttelse og gældende social- og
arbejdsmarkedslovgivning i den medlemsstat, i den region eller på det sted,
hvor arbejdet skal udføres, eller hvor ydelserne skal præsteres, og som finder
anvendelse på arbejdets udførelse på byggepladsen eller på de leverede
tjenesteydelser under kontraktens opfyldelse. 4.
I forbindelse med stk. 1, 2 og 3 kan
medlemsstaterne udpege et enkelt eller flere organer eller administrative
strukturer. Medlemsstaterne skal sikre behørig koordination mellem disse
organer og strukturer. Artikel 88
Administrativt samarbejde 1.
Medlemsstaterne yder bistand til hinanden og
træffer foranstaltninger med hensyn til effektivt samarbejde med hinanden for
at sikre udveksling af oplysninger om emner, som er nævnt i artikel 40, 41, 42,
55, 57, 59, 60, 61, 63 og 69. De sikrer fortroligheden af de udvekslede
oplysninger. 2.
De kompetente myndigheder i alle berørte
medlemstater udveksler oplysninger i overensstemmelse med de bestemmelser om
beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 95/46/EF[42] og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/58/EF[43]. 3.
Medlemsstaterne udpeger i forbindelse med denne
artikel et eller flere forbindelsespunkter og meddeler kontaktoplysningerne
herfor til de andre medlemsstater, tilsynsorganerne og Kommissionen.
Medlemsstaterne offentliggør og ajourfører regelmæssigt fortegnelsen over
forbindelsespunkter. Tilsynsorganet er ansvarligt for koordinationen af
forbindelsespunkterne. 4.
Udvekslingen af oplysninger sker gennem
informationssystemet for det indre marked, som er oprettet i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets[44] forordning (EU) nr. XXX/XXXX [forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om administrativt samarbejde i
informationssystemet for det indre marked (IMI-forordningen) KOM(2011)0522]. Medlemsstaterne
leverer oplysninger, som andre medlemsstater har anmodet om, hurtigst muligt. AFNIT V
UDDELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 89
Uddelegering af beføjelser 1.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage
delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser. 2.
De delegerede beføjelser i artikel 6, 13, 19, 20,
23, 54, 59, 67 og 86 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den
[datoen for dette direktivs ikrafttræden]. 3.
Den i artikel 6, 13, 19, 20, 23, 54, 59, 67 og 86
omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer
uddelegeringen af den beføjelse, der er nævnt i afgørelsen, til ophør. Den har
virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller fra en senere dato, der fastsættes nærmere i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der
allerede er gældende. 4.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret
retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 5.
En delegeret retsakt, der vedtages i henhold til
denne artikel, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse imod den senest to måneder fra meddelelsen af
retsakten til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og
Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke vil gøre indsigelse. Denne periode forlænges med to måneder på
foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet. Artikel 90
Hasteprocedure 1.
Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne
artikel træder i kraft hurtigst muligt og finder anvendelse, så længe der ikke
gøres indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen om en delegeret retsakt
til Europa-Parlamentet og Rådet angives grundene til anvendelsen af
hasteproceduren. 2.
Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren
i artikel 89, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal
Kommissionen ophæve retsakten hurtigst muligt efter Europa-Parlamentets eller
Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse. Artikel 91
Udvalgsprocedure 1.
Kommissionen bistås af det Rådgivende Udvalg for
Offentlige Aftaler, der er nedsat ved Rådets afgørelse 71/306/EØF[45].
Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011. 2.
Når der henvises til denne artikel, finder artikel
4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Artikel 92
Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den 30. juni 2014. De meddeler straks Kommissionen teksten til
disse bestemmelser. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen
ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes
af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne tilsender
Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 93
Ophævelse Direktiv 2004/18/EF ophæves med virkning fra
den 30. juni 2014. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder
som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen
i bilag XVII. Artikel 94
Evaluering Kommissionen vurderer de økonomiske virkninger
på det indre marked som følge af anvendelsen af tærskelværdierne i artikel 4 og
rapporterer derom til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. juni 2017. Hvis de tærskelværdier, der finder anvendelse
i henhold til WTO-aftalen, ændres, skal rapporten om nødvendigt efterfølges af et
lovforslag, som ændrer de tærskelværdier, der er fastsat i dette direktiv. Artikel 95
Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 96
Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 20.12.2011. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formanden Formanden BILAG I
STATSLIGE MYNDIGHEDER Belgien 1. Services publics fédéraux (Ministries): || 1.Federale Overheidsdiensten (Ministries): SPF Chancellerie du Premier Ministre; || FOD Kanselarij van de Eerste Minister; SPF Personnel et Organisation; || FOD Kanselarij Personeel en Organisatie; SPF Budget et Contrôle de la Gestion; || FOD Budget en Beheerscontrole; SPF Technologie de l’Information et de la Communication (Fedict); || FOD Informatie- en Communicatietechnologie (Fedict); SPF Affaires étrangères, Commerce extérieur et Coopération au Développement; || FOD Buitenlandse Zaken, Buitenlandse Handel en Ontwikkelingssamenwerking; SPF Intérieur; || FOD Binnenlandse Zaken; SPF Finances; || FOD Financiën; SPF Mobilité et Transports; || FOD Mobiliteit en Vervoer; SPF Emploi, Travail et Concertation sociale; || FOD Werkgelegenheid, Arbeid en sociaal overleg SPF Sécurité Sociale et Institutions publiques de Sécurité Sociale; || FOD Sociale Zekerheid en Openbare Instellingen van sociale Zekerheid SPF Santé publique, Sécurité de la Chaîne alimentaire et Environnement; || FOD Volksgezondheid, Veiligheid van de Voedselketen en Leefmilieu; SPF Justice; || FOD Justitie; SPF Economie, PME, Classes moyennes et Energie; || FOD Economie, KMO, Middenstand en Energie; Ministère de la Défense; || Ministerie van Landsverdediging; Service public de programmation Intégration sociale, Lutte contre la pauvreté et Economie sociale; || Programmatorische Overheidsdienst Maatschappelijke Integratie, Armoedsbestrijding en sociale Economie; Service public fédéral de Programmation Développement durable; || Programmatorische federale Overheidsdienst Duurzame Ontwikkeling; Service public fédéral de Programmation Politique scientifique; || Programmatorische federale Overheidsdienst Wetenschapsbeleid; 2. Régie des Bâtiments; || 2. Regie der Gebouwen; Office national de Sécurité sociale; || Rijksdienst voor sociale Zekerheid; Institut national d’Assurance sociales pour travailleurs indépendants || Rijksinstituut voor de sociale Verzekeringen der Zelfstandigen; Institut national d’Assurance Maladie-Invalidité; || Rijksinstituut voor Ziekte- en Invaliditeitsverzekering; Office national des Pensions; || Rijksdienst voor Pensioenen; Caisse auxiliaire d’Assurance Maladie-Invalidité; || Hulpkas voor Ziekte-en Invaliditeitsverzekering; Fond des Maladies professionnelles; || Fonds voor Beroepsziekten; Office national de l’Emploi; || Rijksdienst voor Arbeidsvoorziening Bulgarien –
Администрация
на Народното
събрание –
Aдминистрация
на
Президента –
Администрация
на
Министерския
съвет –
Конституционен
съд –
Българска
народна
банка –
Министерство
на външните
работи –
Министерство
на
вътрешните
работи –
Министерство
на
държавната
администрация
и административната
реформа –
Министерство
на
извънредните
ситуации –
Министерство
на
земеделието
и храните –
Министерство
на
здравеопазването –
Министерство
на
икономиката
и енергетиката –
Министерство
на културата –
Министерство
на
образованието
и науката –
Министерство
на околната
среда и
водите –
Министерство
на отбраната –
Министерство
на
правосъдието –
Министерство
на
регионалното
развитие и благоустройството –
Министерство
на
транспорта –
Министерство
на труда и
социалната
политика –
Министерство
на финансите Statslige enheder, statslige udvalg,
forvaltningsorganer og andre statslige myndigheder, som er oprettet ved lov
eller ved dekret fra Ministerrådet, og som har en funktion, der vedrører
udøvelsen af udøvende beføjelser: –
Агенция
за ядрено
регулиране –
Висшата
атестационна
комисия –
Държавна
комисия за
енергийно и
водно регулиране –
Държавна
комисия по
сигурността
на информацията –
Комисия
за защита на
конкуренцията –
Комисия
за защита на
личните
данни –
Комисия
за защита от
дискриминация –
Комисия
за
регулиране
на
съобщенията –
Комисия
за финансов
надзор –
Патентно
ведомство на
Република
България –
Сметна
палата на
Република
България –
Агенция
за
приватизация –
Агенция
за
следприватизационен
контрол –
Български
институт по
метрология –
Държавна
агенция
‘Архиви’ –
Държавна
агенция
‘Държавен
резерв и
военновременни
запаси’ –
Държавна
агенция
‘Национална
сигурност’ –
Държавна
агенция за
бежанците –
Държавна
агенция за
българите в
чужбина –
Държавна
агенция за
закрила на
детето –
Държавна
агенция за
информационни
технологии и
съобщения –
Държавна
агенция за
метрологичен
и технически
надзор –
Държавна
агенция за
младежта и
спорта –
Държавна
агенция по
горите –
Държавна
агенция по
туризма –
Държавна
комисия по
стоковите
борси и тържища –
Институт
по публична
администрация
и европейска
интеграция –
Национален
статистически
институт –
Национална
агенция за
оценяване и
акредитация –
Националната
агенция за
професионално
образование
и обучение –
Национална
комисия за
борба с
трафика на хора –
Агенция
‘Митници’ –
Агенция
за държавна и
финансова
инспекция –
Агенция
за държавни
вземания –
Агенция
за социално
подпомагане –
Агенция
за хората с
увреждания –
Агенция
по
вписванията –
Агенция
по геодезия,
картография
и кадастър –
Агенция
по енергийна
ефективност –
Агенция
по заетостта –
Агенция
по
обществени
поръчки –
Българска
агенция за
инвестиции –
Главна
дирекция
‘Гражданска
въздухоплавателна
администрация’ –
Дирекция
‘Материално-техническо
осигуряване
и социално
обслужване’
на
Министерство
на
вътрешните
работи –
Дирекция
‘Оперативно
издирване’ на
Министерство
на
вътрешните
работи –
Дирекция
‘Финансово-ресурсно
осигуряване’
на
Министерство
на
вътрешните
работи –
Дирекция
за
национален
строителен
контрол –
Държавна
комисия по
хазарта –
Изпълнителна
агенция
‘Автомобилна
администрация’ –
Изпълнителна
агенция
‘Борба с
градушките’ –
Изпълнителна
агенция
‘Българска
служба за
акредитация’ –
Изпълнителна
агенция
‘Военни
клубове и
информация’ –
Изпълнителна
агенция
‘Главна
инспекция по
труда’ –
Изпълнителна
агенция
‘Държавна
собственост
на
Министерството
на отбраната’ –
Изпълнителна
агенция
‘Железопътна
администрация’ –
Изпълнителна
агенция
‘Изпитвания и
контролни
измервания
на
въоръжение,
техника и
имущества’ –
Изпълнителна
агенция
‘Морска
администрация’ –
Изпълнителна
агенция
‘Национален
филмов център’ –
Изпълнителна
агенция
‘Пристанищна
администрация’ –
Изпълнителна
агенция
‘Проучване и
поддържане
на река
Дунав’ –
Изпълнителна
агенция
‘Социални
дейности на
Министерството
на отбраната’ –
Изпълнителна
агенция за
икономически
анализи и
прогнози –
Изпълнителна
агенция за
насърчаване
на малките и
средни
предприятия –
Изпълнителна
агенция по
лекарствата –
Изпълнителна
агенция по
лозата и виното –
Изпълнителна
агенция по
околна среда –
Изпълнителна
агенция по
почвените
ресурси –
Изпълнителна
агенция по
рибарство и
аквакултури –
Изпълнителна
агенция по
селекция и
репродукция
в
животновъдството –
Изпълнителна
агенция по
сортоизпитване,
апробация и
семеконтрол –
Изпълнителна
агенция по
трансплантация –
Изпълнителна
агенция по
хидромелиорации –
Комисията
за защита на
потребителите –
Контролно-техническата
инспекция –
Национален
център за
информация и
документация –
Национален
център по
радиобиология
и радиационна
защита –
Национална
агенция за
приходите –
Национална
ветеринарномедицинска
служба –
Национална
служба
‘Полиция’ –
Национална
служба
‘Пожарна
безопасност
и защита на
населението’ –
Национална
служба за
растителна
защита –
Национална
служба за
съвети в
земеделието –
Национална
служба по
зърното и
фуражите –
Служба
‘Военна
информация’ –
Служба
‘Военна
полиция’ –
Фонд
‘Републиканска
пътна
инфраструктура’ –
Авиоотряд
28 Den Tjekkiske Republik –
Ministerstvo dopravy –
Ministerstvo financí –
Ministerstvo kultury –
Ministerstvo obrany –
Ministerstvo pro místní rozvoj –
Ministerstvo práce a sociálních věcí –
Ministerstvo průmyslu a obchodu –
Ministerstvo spravedlnosti –
Ministerstvo školství, mládeže a tělovýchovy –
Ministerstvo vnitra –
Ministerstvo zahraničních věcí –
Ministerstvo zdravotnictví –
Ministerstvo zemědělství –
Ministerstvo životního prostředí –
Poslanecká sněmovna PČR –
Senát PČR –
Kancelář prezidenta –
Český statistický úřad –
Český úřad
zeměměřičský a katastrální –
Úřad průmyslového vlastnictví –
Úřad pro ochranu osobních údajů –
Bezpečnostní informační služba –
Národní bezpečnostní úřad –
Česká akademie věd –
Vězeňská služba –
Český báňský úřad –
Úřad pro ochranu hospodářské soutěže –
Správa státních hmotných rezerv –
Státní úřad pro jadernou bezpečnost –
Česká národní banka –
Energetický regulační úřad –
Úřad vlády České republiky –
Ústavní soud –
Nejvyšší soud –
Nejvyšší správní soud –
Nejvyšší státní zastupitelství –
Nejvyšší kontrolní úřad –
Kancelář Veřejného ochránce práv –
Grantová agentura České republiky –
Státní úřad inspekce práce –
Český telekomunikační úřad Danmark –
Folketinget Rigsrevisionen –
Statsministeriet –
Udenrigsministeriet –
Beskæftigelsesministeriet 5 styrelser og institutioner –
Domstolsstyrelsen –
Finansministeriet 5 styrelser og institutioner –
Forsvarsministeriet 5 styrelser og institutioner –
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Adskillige styrelser og institutioner,
herunder Statens Serum Institut –
Justitsministeriet Rigspolitichefen, anklagemyndigheden samt 1
direktorat og et antal styrelser –
Kirkeministeriet 10 stiftsøvrigheder –
Kulturministeriet 4 styrelser samt et antal statsinstitutioner –
Miljøministeriet 5 styrelser –
Ministeriet for Flygtninge, Invandrere og
Integration 1 styrelse –
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 4 direktoraterog institutioner –
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Adskillige styrelser og institutioner,
Forskningscenter Risø og Statens uddannelsesbygninger –
Skatteministeriet 1 styrelse og institutioner –
Velfærdsministeriet 3 styrelser og institutioner –
Transportministeriet 7 styrelser og institutioner, herunder
Øresundsbrokonsortiet –
Undervisningsministeriet 3 styrelser, 4 undervisningsinstitutioner og 5
andre institutioner –
Økonomi- og Erhvervsministeriet Adskilligestyrelser og institutioner –
Klima- og Energiministeriet 3 styrelser og institutioner Tyskland –
Auswärtiges Amt –
Bundeskanzleramt –
Bundesministerium für Arbeit und Soziales –
Bundesministerium für Bildung und Forschung –
Bundesministerium für Ernährung, Landwirtschaft und
Verbraucherschutz –
Bundesministerium der Finanzen –
Bundesministerium des Innern (only civil goods) –
Bundesministerium für Gesundheit –
Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und
Jugend –
Bundesministerium der Justiz –
Bundesministerium für Verkehr, Bau und
Stadtentwicklung –
Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie –
Bundesministerium für wirtschaftliche
Zusammenarbeit und Entwicklung –
Bundesministerium der Verteidigung (no military
goods) –
Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und
Reaktorsicherheit Estland –
Vabariigi Presidendi Kantselei; –
Eesti Vabariigi Riigikogu; –
Eesti Vabariigi Riigikohus; –
Riigikontroll; –
Õiguskantsler; –
Riigikantselei; –
Rahvusarhiiv; –
Haridus- ja Teadusministeerium; –
Justiitsministeerium; –
Kaitseministeerium; –
Keskkonnaministeerium; –
Kultuuriministeerium; –
Majandus- ja Kommunikatsiooniministeerium; –
Põllumajandusministeerium; –
Rahandusministeerium; –
Siseministeerium; –
Sotsiaalministeerium; –
Välisministeerium; –
Keeleinspektsioon; –
Riigiprokuratuur; –
Teabeamet; –
Maa-amet; –
Keskkonnainspektsioon; –
Metsakaitse- ja Metsauuenduskeskus; –
Muinsuskaitseamet; –
Patendiamet; –
Tarbijakaitseamet; –
Riigihangete Amet; –
Taimetoodangu Inspektsioon; –
Põllumajanduse Registrite ja Informatsiooni Amet; –
Veterinaar- ja Toiduamet –
Konkurentsiamet; –
Maksu –ja Tolliamet; –
Statistikaamet; –
Kaitsepolitseiamet; –
Kodakondsus- ja Migratsiooniamet; –
Piirivalveamet; –
Politseiamet; –
Eesti Kohtuekspertiisi Instituut; –
Keskkriminaalpolitsei; –
Päästeamet; –
Andmekaitse Inspektsioon; –
Ravimiamet; –
Sotsiaalkindlustusamet; –
Tööturuamet; –
Tervishoiuamet; –
Tervisekaitseinspektsioon; –
Tööinspektsioon; –
Lennuamet; –
Maanteeamet; –
Veeteede Amet; –
Julgestuspolitsei; –
Kaitseressursside Amet; –
Kaitseväe Logistikakeskus; –
Tehnilise Järelevalve Amet. Irland –
President’s Establishment –
Houses of the Oireachtas — [Parlamentet] –
Department of theTaoiseach — [Premierministeren] –
Central Statistics Office –
Department of Finance –
Office of the Comptroller and Auditor General –
Office of the Revenue Commissioners –
Office of Public Works –
State Laboratory –
Office of the Attorney General –
Office of the Director of Public Prosecutions –
Valuation Office –
Office of the Commission for Public Service
Appointments –
Public Appointments Service –
Office of the Ombudsman –
Chief State Solicitor’s Office –
Department of Justice, Equality and Law Reform –
Courts Service –
Prisons Service –
Office of the Commissioners of Charitable Donations
and Bequests –
Department of the Environment, Heritage and Local
Government –
Department of Education and Science –
Department of Communications, Energy and Natural
Resources –
Department of Agriculture, Fisheries and Food –
Department of Transport –
Department of Health and Children –
Department of Enterprise, Trade and Employment –
Department of Arts, Sports and Tourism –
Department of Defence –
Department of Foreign Affairs –
Department of Social and Family Affairs –
Department of Community, Rural and Gaeltacht — [de
regioner, som taler gælisk] Affairs –
Arts Council –
National Gallery. Grækenland –
Υπουργείο
Εσωτερικών; –
Υπουργείο
Εξωτερικών; –
Υπουργείο
Οικονομίας και
Οικονομικών; –
Υπουργείο
Ανάπτυξης; –
Υπουργείο
Δικαιοσύνης; –
Υπουργείο
Εθνικής
Παιδείας και
Θρησκευμάτων; –
Υπουργείο
Πολιτισμού; –
Υπουργείο
Υγείας και
Κοινωνικής
Αλληλεγγύης; –
Υπουργείο
Περιβάλλοντος,
Χωροταξίας και
Δημοσίων
Έργων; –
Υπουργείο
Απασχόλησης
και Κοινωνικής
Προστασίας; –
Υπουργείο
Μεταφορών και
Επικοινωνιών; –
Υπουργείο
Αγροτικής
Ανάπτυξης και
Τροφίμων; –
Υπουργείο
Εμπορικής
Ναυτιλίας,
Αιγαίου και
Νησιωτικής
Πολιτικής; –
Υπουργείο
Μακεδονίας-
Θράκης; –
Γενική
Γραμματεία
Επικοινωνίας; –
Γενική
Γραμματεία
Ενημέρωσης; –
Γενική
Γραμματεία
Νέας Γενιάς; –
Γενική
Γραμματεία
Ισότητας; –
Γενική
Γραμματεία
Κοινωνικών
Ασφαλίσεων; –
Γενική
Γραμματεία
Απόδημου
Ελληνισμού; –
Γενική
Γραμματεία
Βιομηχανίας; –
Γενική
Γραμματεία
Έρευνας και
Τεχνολογίας; –
Γενική
Γραμματεία
Αθλητισμού; –
Γενική
Γραμματεία
Δημοσίων
Έργων; –
Γενική
Γραμματεία
Εθνικής
Στατιστικής
Υπηρεσίας
Ελλάδος; –
Εθνικό
Συμβούλιο
Κοινωνικής
Φροντίδας; –
Οργανισμός
Εργατικής
Κατοικίας; –
Εθνικό
Τυπογραφείο; –
Γενικό
Χημείο του
Κράτους; –
Ταμείο
Εθνικής
Οδοποιίας; –
Εθνικό
Καποδιστριακό
Πανεπιστήμιο
Αθηνών; –
Αριστοτέλειο
Πανεπιστήμιο
Θεσσαλονίκης; –
Δημοκρίτειο
Πανεπιστήμιο
Θράκης; –
Πανεπιστήμιο
Αιγαίου; –
Πανεπιστήμιο
Ιωαννίνων; –
Πανεπιστήμιο
Πατρών; –
Πανεπιστήμιο
Μακεδονίας; –
Πολυτεχνείο
Κρήτης; –
Σιβιτανίδειος
Δημόσια Σχολή
Τεχνών και
Επαγγελμάτων; –
Αιγινήτειο
Νοσοκομείο; –
Αρεταίειο
Νοσοκομείο; –
Εθνικό
Κέντρο
Δημόσιας
Διοίκησης; –
Οργανισμός
Διαχείρισης
Δημοσίου
Υλικού; –
Οργανισμός
Γεωργικών
Ασφαλίσεων; –
Οργανισμός
Σχολικών
Κτιρίων; –
Γενικό
Επιτελείο
Στρατού; –
Γενικό
Επιτελείο
Ναυτικού; –
Γενικό
Επιτελείο
Αεροπορίας; –
Ελληνική
Επιτροπή
Ατομικής
Ενέργειας; –
Γενική
Γραμματεία
Εκπαίδευσης
Ενηλίκων; –
Υπουργείο
Εθνικής
Άμυνας; –
Γενική
Γραμματεία
Εμπορίου. Spanien –
Presidencia de Gobierno –
Ministerio de Asuntos Exteriores y de Cooperación –
Ministerio de Justicia –
Ministerio de Defensa –
Ministerio de Economía y Hacienda –
Ministerio del Interior –
Ministerio de Fomento –
Ministerio de Educación, Política Social y Deportes –
Ministerio de Industria, Turismo y Comercio –
Ministerio de Trabajo e Inmigración –
Ministerio de la Presidencia –
Ministerio de Administraciones Públicas –
Ministerio de Cultura –
Ministerio de Sanidad y Consumo –
Ministerio de Medio Ambiente y Medio Rural y Marino –
Ministerio de Vivienda –
Ministerio de Ciencia e Innovación –
Ministerio de Igualdad Frankrig 1.
ministerier –
Services du Premier ministre –
Ministère chargé de la santé, de la jeunesse et des sports –
Ministère chargé de l’intérieur, de l’outre-mer et des collectivités
territoriales –
Ministère chargé de la justice –
Ministère chargé de la défense –
Ministère chargé des affaires étrangères et européennes –
Ministère chargé de l’éducation nationale –
Ministère chargé de l’économie, des finances et de l’emploi –
Secrétariat d’Etat aux transports –
Secrétariat d’Etat aux entreprises et au commerce extérieur –
Ministère chargé du travail, des relations sociales et de la solidarité –
Ministère chargé de la culture et de la communication –
Ministère chargé du budget, des comptes publics et de la fonction
publique –
Ministère chargé de l’agriculture et de la pêche –
Ministère chargé de l’enseignement supérieur et de la recherche –
Ministère chargé de l’écologie, du développement et de l’aménagement
durables –
Secrétariat d’Etat à la fonction publique –
Ministère chargé du logement et de la ville –
Secrétariat d’Etat à la coopération et à la francophonie –
Secrétariat d’Etat à l’outre-mer –
Secrétariat d’Etat à la jeunesse, des sports et de la vie associative –
Secrétariat d’Etat aux anciens combattants –
Ministère chargé de l’immigration, de l’intégration, de l’identité
nationale et du co-développement –
Secrétariat d’Etat en charge de la prospective et de l’évaluation des
politiques publiques –
Secrétariat d’Etat aux affaires européennes, –
Secrétariat d’Etat aux affaires étrangères et aux droits de l’homme –
Secrétariat d’Etat à la consommation et au tourisme –
Secrétariat d’Etat à la politique de la ville –
Secrétariat d’Etat à la solidarité –
Secrétariat d’Etat en charge de l’industrie et de la consommation –
Secrétariat d’Etat en charge de l’emploi –
Secrétariat d’Etat en charge du commerce, de l’artisanat, des PME, du
tourisme et des services –
Secrétariat d’Etat en charge de l’écologie –
Secrétariat d’Etat en charge du développement de la région-capitale –
Secrétariat d’Etat en charge de l’aménagement du territoire 2.
Institutioner, uafhængige myndigheder og retskredse –
Présidence de la République –
Assemblée Nationale –
Sénat –
Conseil constitutionnel –
Conseil économique et social –
Conseil supérieur de la magistrature –
Agence française contre le dopage –
Autorité de contrôle des assurances et des mutuelles –
Autorité de contrôle des nuisances sonores aéroportuaires –
Autorité de régulation des communications électroniques et des postes –
Autorité de sûreté nucléaire –
Autorité indépendante des marchés financiers –
Comité national d’évaluation des établissements publics à caractère
scientifique, culturel et professionnel –
Commission d’accès aux documents administratifs –
Commission consultative du secret de la défense nationale –
Commission nationale des comptes de campagne et des financements
politiques –
Commission nationale de contrôle des interceptions de sécurité –
Commission nationale de déontologie de la sécurité –
Commission nationale du débat public –
Commission nationale de l’informatique et des libertés –
Commission des participations et des transferts –
Commission de régulation de l’énergie –
Commission de la sécurité des consommateurs –
Commission des sondages –
Commission de la transparence financière de la vie politique –
Conseil de la concurrence –
Conseil des ventes volontaires de meubles aux enchères publiques –
Conseil supérieur de l’audiovisuel –
Défenseur des enfants –
Haute autorité de lutte contre les discriminations et pour l’égalité –
Haute autorité de santé –
Médiateur de la République –
Cour de justice de la République –
Tribunal des Conflits –
Conseil d’Etat –
Cours administratives d’appel –
Tribunaux administratifs –
Cour des Comptes –
Chambres régionales des Comptes –
Cours et tribunaux de l’ordre judiciaire (Cour de Cassation, Cours
d’Appel, Tribunaux d’instance et Tribunaux de grande instance) 3.
Nationale offentlige institutioner –
Académie de France à Rome –
Académie de marine –
Académie des sciences d’outre-mer –
Académie des technologies –
Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS) –
Agence de biomédicine –
Agence pour l’enseignement du français à l’étranger –
Agence française de sécurité sanitaire des aliments –
Agence française de sécurité sanitaire de l’environnement et du travail –
Agence Nationale pour la cohésion sociale et l’égalité des chances –
Agence nationale pour la garantie des droits des mineurs –
Agences de l’eau –
Agence Nationale de l’Accueil des Etrangers et des migrations –
Agence nationale pour l’amélioration des conditions de travail (ANACT –
Agence nationale pour l’amélioration de l’habitat (ANAH) –
Agence Nationale pour la Cohésion Sociale et l’Egalité des Chances –
Agence nationale pour l’indemnisation des français d’outre-mer (ANIFOM) –
Assemblée permanente des chambres d’agriculture (APCA) –
Bibliothèque publique d’information –
Bibliothèque nationale de France –
Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg –
Caisse des Dépôts et Consignations –
Caisse nationale des autoroutes (CNA) –
Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS) –
Caisse de garantie du logement locatif social –
Casa de Velasquez –
Centre d’enseignement zootechnique –
Centre d’études de l’emploi –
Centre d’études supérieures de la sécurité sociale –
Centres de formation professionnelle et de promotion agricole –
Centre hospitalier des Quinze-Vingts –
Centre international d’études supérieures en sciences agronomiques
(Montpellier Sup Agro) –
Centre des liaisons européennes et internationales de sécurité sociale –
Centre des Monuments Nationaux –
Centre national d’art et de culture Georges Pompidou –
Centre national des arts plastiques –
Centre national de la cinématographie –
Centre National d’Etudes et d’expérimentation du machinisme agricole, du
génie rural, des eaux et des forêts (CEMAGREF) –
Centre national du livre –
Centre national de documentation pédagogique –
Centre national des œuvres universitaires et scolaires (CNOUS) –
Centre national professionnel de la propriété forestière –
Centre National de la Recherche Scientifique (C.N.R.S) –
Centres d’éducation populaire et de sport (CREPS) –
Centres régionaux des œuvres universitaires (CROUS) –
Collège de France –
Conservatoire de l’espace littoral et des rivages lacustres –
Conservatoire National des Arts et Métiers –
Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Paris –
Conservatoire national supérieur de musique et de danse de Lyon –
Conservatoire national supérieur d’art dramatique –
Ecole centrale de Lille –
Ecole centrale de Lyon –
École centrale des arts et manufactures –
École française d’archéologie d’Athènes –
École française d’Extrême-Orient –
École française de Rome –
École des hautes études en sciences sociales –
Ecole du Louvre –
École nationale d’administration –
École nationale de l’aviation civile (ENAC) –
École nationale des Chartes –
École nationale d’équitation –
Ecole Nationale du Génie de l’Eau et de l’environnement de Strasbourg –
Écoles nationales d’ingénieurs –
Ecole nationale d’ingénieurs des industries des techniques agricoles et
alimentaires de Nantes –
Écoles nationales d’ingénieurs des travaux agricoles –
École nationale de la magistrature –
Écoles nationales de la marine marchande –
École nationale de la santé publique (ENSP) –
École nationale de ski et d’alpinisme –
École nationale supérieure des arts décoratifs –
École nationale supérieure des arts et techniques du théâtre –
École nationale supérieure des arts et industries textiles Roubaix –
Écoles nationales supérieures d’arts et métiers –
École nationale supérieure des beaux-arts –
École nationale supérieure de céramique industrielle –
École nationale supérieure de l’électronique et de ses applications
(ENSEA) –
Ecole nationale supérieure du paysage de Versailles –
Ecole Nationale Supérieure des Sciences de l’information et des
bibliothécaires –
Ecole nationale supérieure de la sécurité sociale –
Écoles nationales vétérinaires –
École nationale de voile –
Écoles normales supérieures –
École polytechnique –
École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac
(Corrèze) –
École de sylviculture Crogny (Aube) –
École de viticulture et d’œnologie de la Tour- Blanche (Gironde) –
École de viticulture — Avize (Marne) –
Etablissement national d’enseignement agronomique de Dijon –
Établissement national des invalides de la marine (ENIM) –
Établissement national de bienfaisance
Koenigswarter –
Établissement public du musée et du domaine national de Versailles –
Fondation Carnegie –
Fondation Singer-Polignac –
Haras nationaux –
Hôpital national de Saint-Maurice –
Institut des hautes études pour la science et la technologie –
Institut français d’archéologie orientale du Caire –
Institut géographique national –
Institut National de l’origine et de la qualité –
Institut national des hautes études de sécurité –
Institut de veille sanitaire –
Institut National d’enseignement supérieur et de recherche agronomique
et agroalimentaire de Rennes –
Institut National d’Etudes Démographiques (I.N.E.D) –
Institut National d’Horticulture –
Institut National de la jeunesse et de l’éducation populaire –
Institut national des jeunes aveugles — Paris –
Institut national des jeunes sourds — Bordeaux –
Institut national des jeunes sourds — Chambéry –
Institut national des jeunes sourds — Metz –
Institut national des jeunes sourds — Paris –
Institut national de physique nucléaire et de physique des particules
(I.N.P.N.P.P) –
Institut national de la propriété industrielle –
Institut National de la Recherche Agronomique (I.N.R.A) –
Institut National de la Recherche Pédagogique (I.N.R.P) –
Institut National de la Santé et de la Recherche Médicale (I.N.S.E.R.M) –
Institut national d’histoire de l’art (I.N.H.A.) –
Institut national de recherches archéologiques préventives –
Institut National des Sciences de l’Univers –
Institut National des Sports et de l’Education Physique –
Institut national supérieur de formation et de recherche pour
l’éducation des jeunes handicapés et les enseignements inadaptés –
Instituts nationaux polytechniques –
Instituts nationaux des sciences appliquées –
Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA) –
Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité
(INRETS) –
Institut de Recherche pour le Développement –
Instituts régionaux d’administration –
Institut des Sciences et des Industries du vivant et de l’environnement
(Agro Paris Tech) –
Institut supérieur de mécanique de Paris –
Institut Universitaires de Formation des Maîtres –
Musée de l’armée –
Musée Gustave-Moreau –
Musée national de la marine –
Musée national J.-J.-Henner –
Musée du Louvre –
Musée du Quai Branly –
Muséum National d’Histoire Naturelle –
Musée Auguste-Rodin –
Observatoire de Paris –
Office français de protection des réfugiés et apatrides –
Office National des Anciens Combattants et des Victimes de Guerre (ONAC) –
Office national de la chasse et de la faune sauvage –
Office National de l’eau et des milieux aquatiques –
Office national d’information sur les enseignements et les professions
(ONISEP) –
Office universitaire et culturel français pour l’Algérie –
Ordre national de la Légion d’honneur –
Palais de la découverte –
Parcs nationaux –
Universités 4.
Andre nationale offentlige organer –
Union des groupements d’achats publics (UGAP) –
Agence Nationale pour l’emploi (A.N.P.E) –
Caisse Nationale des Allocations Familiales (CNAF) –
Caisse Nationale d’Assurance Maladie des Travailleurs Salariés (CNAMS) –
Caisse Nationale d’Assurance-Vieillesse des Travailleurs Salariés
(CNAVTS) Italien ·
Indkøbsorganer –
Presidenza del Consiglio dei Ministri –
Ministero degli Affari Esteri –
Ministero dell’Interno –
Ministero della Giustizia e Uffici giudiziari
(esclusi i giudici di pace) –
Ministero della Difesa –
Ministero dell’Economia e delle Finanze –
Ministero dello Sviluppo Economico –
Ministero delle Politiche Agricole, Alimentari e
Forestali –
Ministero dell’Ambiente — Tutela del Territorio e
del Mare –
Ministero delle Infrastrutture e dei Trasporti –
Ministero del Lavoro, della Salute e delle
Politiche Sociali –
Ministero dell’ Istruzione, Università e Ricerca –
Ministero per i Beni e le Attività culturali,
comprensivo delle sue articolazioni periferiche ·
Andre nationale offentlige organer: –
CONSIP (Concessionaria Servizi Informatici
Pubblici) Cypern –
Προεδρία
και Προεδρικό
Μέγαρο –
Γραφείο
Συντονιστή
Εναρμόνισης –
Υπουργικό
Συμβούλιο –
Βουλή των
Αντιπροσώπων –
Δικαστική
Υπηρεσία –
Νομική
Υπηρεσία της
Δημοκρατίας –
Ελεγκτική
Υπηρεσία της
Δημοκρατίας –
Επιτροπή
Δημόσιας
Υπηρεσίας –
Επιτροπή
Εκπαιδευτικής
Υπηρεσίας –
Γραφείο
Επιτρόπου
Διοικήσεως –
Επιτροπή
Προστασίας
Ανταγωνισμού –
Υπηρεσία
Εσωτερικού
Ελέγχου –
Γραφείο
Προγραμματισμού –
Γενικό
Λογιστήριο της
Δημοκρατίας –
Γραφείο
Επιτρόπου
Προστασίας
Δεδομένων
Προσωπικού
Χαρακτήρα –
Γραφείο
Εφόρου
Δημοσίων
Ενισχύσεων –
Αναθεωρητική
Αρχή Προσφορών –
Υπηρεσία
Εποπτείας και
Ανάπτυξης
Συνεργατικών Εταιρειών –
Αναθεωρητική
Αρχή Προσφύγων –
Υπουργείο
Άμυνας –
Υπουργείο
Γεωργίας,
Φυσικών Πόρων
και Περιβάλλοντος –
Τμήμα
Γεωργίας –
Κτηνιατρικές
Υπηρεσίες –
Τμήμα
Δασών –
Τμήμα
Αναπτύξεως
Υδάτων –
Τμήμα
Γεωλογικής
Επισκόπησης –
Μετεωρολογική
Υπηρεσία –
Τμήμα
Αναδασμού –
Υπηρεσία
Μεταλλείων –
Ινστιτούτο
Γεωργικών
Ερευνών –
Τμήμα
Αλιείας και
Θαλάσσιων
Ερευνών –
Υπουργείο
Δικαιοσύνης
και Δημοσίας
Τάξεως –
Αστυνομία –
Πυροσβεστική
Υπηρεσία
Κύπρου –
Τμήμα
Φυλακών –
Υπουργείο
Εμπορίου,
Βιομηχανίας
και Τουρισμού –
Τμήμα
Εφόρου
Εταιρειών και
Επίσημου
Παραλήπτη –
Υπουργείο
Εργασίας και
Κοινωνικών
Ασφαλίσεων –
Τμήμα
Εργασίας –
Τμήμα
Κοινωνικών
Ασφαλίσεων –
Τμήμα
Υπηρεσιών
Κοινωνικής
Ευημερίας –
Κέντρο
Παραγωγικότητας
Κύπρου –
Ανώτερο
Ξενοδοχειακό
Ινστιτούτο
Κύπρου –
Ανώτερο
Τεχνολογικό
Ινστιτούτο –
Τμήμα
Επιθεώρησης
Εργασίας –
Τμήμα
Εργασιακών
Σχέσεων –
Υπουργείο
Εσωτερικών –
Επαρχιακές
Διοικήσεις –
Τμήμα
Πολεοδομίας
και Οικήσεως –
Τμήμα
Αρχείου
Πληθυσμού και
Μεταναστεύσεως –
Τμήμα
Κτηματολογίου
και
Χωρομετρίας –
Γραφείο
Τύπου και
Πληροφοριών –
Πολιτική
Άμυνα –
Υπηρεσία
Μέριμνας και
Αποκαταστάσεων
Εκτοπισθέντων –
Υπηρεσία
Ασύλου –
Υπουργείο
Εξωτερικών –
Υπουργείο
Οικονομικών –
Τελωνεία –
Τμήμα
Εσωτερικών
Προσόδων –
Στατιστική
Υπηρεσία –
Τμήμα
Κρατικών
Αγορών και
Προμηθειών –
Τμήμα
Δημόσιας
Διοίκησης και
Προσωπικού –
Κυβερνητικό
Τυπογραφείο –
Τμήμα
Υπηρεσιών
Πληροφορικής –
Υπουργείο
Παιδείας και
Πολιτισμού –
Υπουργείο
Συγκοινωνιών
και Έργων –
Τμήμα
Δημοσίων Έργων –
Τμήμα
Αρχαιοτήτων –
Τμήμα
Πολιτικής
Αεροπορίας –
Τμήμα
Εμπορικής
Ναυτιλίας –
Τμήμα
Οδικών
Μεταφορών –
Τμήμα
Ηλεκτρομηχανολογικών
Υπηρεσιών –
Τμήμα
Ηλεκτρονικών
Επικοινωνιών –
Υπουργείο
Υγείας –
Φαρμακευτικές
Υπηρεσίες –
Γενικό
Χημείο –
Ιατρικές
Υπηρεσίες και
Υπηρεσίες
Δημόσιας Υγείας –
Οδοντιατρικές
Υπηρεσίες –
Υπηρεσίες
Ψυχικής Υγείας Letland ·
Ministerier, ministersekretariater med særlige
opgaver og de underordnede institutioner –
Aizsardzības ministrija un tās padotībā
esošās iestādes –
Ārlietu ministrija un tas padotībā esošās
iestādes –
Bērnu un ģimenes lietu ministrija un tās
padotībā esošas iestādes –
Ekonomikas ministrija un tās padotībā esošās
iestādes –
Finanšu ministrija un tās padotībā esošās
iestādes –
Iekšlietu ministrija un tās padotībā esošās
iestādes –
Izglītības un zinātnes ministrija un tās
padotībā esošās iestādes –
Kultūras ministrija un tas padotībā esošās
iestādes –
Labklājības ministrija un tās padotībā
esošās iestādes –
Reģionālās attīstības un
pašvaldības lietu ministrija un tās padotībā esošās
iestādes –
Satiksmes ministrija un tās padotībā esošās
iestādes –
Tieslietu ministrija un tās padotībā esošās
iestādes –
Veselības ministrija un tās padotībā
esošās iestādes –
Vides ministrija un tās padotībā esošās
iestādes –
Zemkopības ministrija un tās padotībā
esošās iestādes –
Īpašu uzdevumu ministra sekretariāti un to
padotībā esošās iestādes –
Satversmes aizsardzības birojs ·
Andre statslige institutioner –
Augstākā tiesa – Centrālā vēlēšanu komisija – Finanšu un kapitāla tirgus komisija – Latvijas Banka –
Prokuratūra un tās
pārraudzībā esošās iestādes –
Saeimas kanceleja un tās padotībā
esošās iestādes –
Satversmes tiesa – Valsts kanceleja un tās padotībā esošās
iestādes –
Valsts kontrole –
Valsts prezidenta kanceleja –
Tiesībsarga birojs –
Nacionālā radio un televīzijas
padome –
Citas valsts iestādes, kuras nav ministriju
padotībā (Other state institutions not subordinate to ministries) Litauen –
Prezidentūros kanceliarija –
Seimo kanceliarija –
Institutioner, som er ansvarlige over for
Seimas [parlamentet]: –
Lietuvos mokslo taryba; –
Seimo kontrolierių įstaiga; –
Valstybės kontrolė; –
Specialiųjų tyrimų tarnyba; –
Valstybės saugumo departamentas; –
Konkurencijos taryba; –
Lietuvos gyventojų genocido ir rezistencijos
tyrimo centras; –
Vertybinių popierių komisija; –
Ryšių reguliavimo tarnyba; –
Nacionalinė sveikatos taryba; –
Etninės kultūros globos taryba; –
Lygių galimybių kontrolieriaus tarnyba; –
Valstybinė kultūros paveldo komisija; –
Vaiko teisių apsaugos kontrolieriaus
įstaiga; –
Valstybinė kainų ir energetikos
kontrolės komisija; –
Valstybinė lietuvių kalbos komisija; –
Vyriausioji rinkimų komisija; –
Vyriausioji tarnybinės etikos komisija; –
Žurnalistų etikos inspektoriaus tarnyba. –
Vyriausybės kanceliarija –
Institutioner, som er ansvarlige over for
Vyriausybės [regeringen]: –
Ginklų fondas; –
Informacinės visuomenės plėtros
komitetas; –
Kūno kultūros ir sporto departamentas; –
Lietuvos archyvų departamentas; –
Mokestinių ginčų komisija; –
Statistikos departamentas; –
Tautinių mažumų ir išeivijos departamentas; –
Valstybinė tabako ir alkoholio kontrolės
tarnyba; –
Viešųjų pirkimų tarnyba; –
Narkotikų kontrolės departamentas; –
Valstybinė atominės energetikos saugos
inspekcija; –
Valstybinė duomenų apsaugos inspekcija; –
Valstybinė lošimų priežiūros
komisija; –
Valstybinė maisto ir veterinarijos tarnyba; –
Vyriausioji administracinių ginčų
komisija; –
Draudimo priežiūros komisija; –
Lietuvos valstybinis mokslo ir studijų fondas; –
Lietuvių grįžimo į Tėvynę
informacijos centras –
Konstitucinis Teismas –
Lietuvos bankas –
Aplinkos ministerija –
Institutioner under Aplinkos ministerija [Miljøministeriet]: –
Generalinė miškų urėdija; –
Lietuvos geologijos tarnyba; –
Lietuvos hidrometeorologijos tarnyba; –
Lietuvos standartizacijos departamentas; –
Nacionalinis akreditacijos biuras; –
Valstybinė metrologijos tarnyba; –
Valstybinė saugomų teritorijų
tarnyba; –
Valstybinė teritorijų planavimo ir
statybos inspekcija. –
Finansų ministerija –
Institutioner under Finansų ministerija
[Finansministeriet]: –
Muitinės departamentas; –
Valstybės dokumentų technologinės
apsaugos tarnyba; –
Valstybinė mokesčių inspekcija; –
Finansų ministerijos mokymo centras. –
Krašto apsaugos ministerija –
Institutioner under Krašto apsaugos ministerijos
[Forsvarsministeriet]: –
Antrasis operatyvinių tarnybų
departamentas; –
Centralizuota finansų ir turto tarnyba; –
Karo prievolės administravimo tarnyba; –
Krašto apsaugos archyvas; –
Krizių valdymo centras; –
Mobilizacijos departamentas; –
Ryšių ir informacinių sistemų
tarnyba; –
Infrastruktūros plėtros departamentas; –
Valstybinis pilietinio pasipriešinimo rengimo
centras. –
Lietuvos kariuomenė –
Krašto apsaugos sistemos kariniai vienetai ir
tarnybos –
Kultūros ministerija –
Institutioner under Kultūros ministerijos
[Kulturministeriet]: –
Kultūros paveldo departamentas; –
Valstybinė kalbos inspekcija. –
Socialinės apsaugos ir darbo ministerija –
Institutioner under Socialinės apsaugos ir darbo
ministerijos [Ministeriet for socialsikring og beskæftigelse]: –
Garantinio fondo administracija; –
Valstybės vaiko teisių apsaugos ir
įvaikinimo tarnyba; –
Lietuvos darbo birža; –
Lietuvos darbo rinkos mokymo tarnyba; –
Trišalės tarybos sekretoriatas; –
Socialinių paslaugų priežiūros
departamentas; –
Darbo inspekcija; –
Valstybinio socialinio draudimo fondo valdyba; –
Neįgalumo ir darbingumo nustatymo tarnyba; –
Ginčų komisija; –
Techninės pagalbos neįgaliesiems centras; –
Neįgaliųjų reikalų
departamentas. –
Susisiekimo ministerija –
Institutioner under Susisiekimo ministerijos
[Ministeriet for transport og kommunikation]: –
Lietuvos automobilių kelių direkcija; –
Valstybinė geležinkelio inspekcija; –
Valstybinė kelių transporto inspekcija; –
Pasienio kontrolės punktų direkcija. –
Sveikatos apsaugos ministerija –
Institutioner under Sveikatos apsaugos ministerijos
[Sundhedsministeriet]: –
Valstybinė akreditavimo sveikatos
priežiūros veiklai tarnyba; –
Valstybinė ligonių kasa; –
Valstybinė medicininio audito inspekcija; –
Valstybinė vaistų kontrolės tarnyba; –
Valstybinė teismo psichiatrijos ir
narkologijos tarnyba; –
Valstybinė visuomenės sveikatos
priežiūros tarnyba; –
Farmacijos departamentas; –
Sveikatos apsaugos ministerijos Ekstremalių
sveikatai situacijų centras; –
Lietuvos bioetikos komitetas; –
Radiacinės saugos centras. –
Švietimo ir mokslo ministerija –
Institutioner under Švietimo ir mokslo ministerijos
[Uddannelses- og videnskabsministeriet]: –
Nacionalinis egzaminų centras; –
Studijų kokybės vertinimo centras. –
Teisingumo ministerija –
Institutioner under Teisingumo ministerijos
[Justitsministeriet]: –
Kalėjimų departamentas; –
Nacionalinė vartotojų teisių
apsaugos taryba; –
Europos teisės departamentas –
Ūkio ministerija –
Įstaigos prie the Ūkio ministerijos
[Ministry of Economy]: –
Įmonių bankroto valdymo departamentas; –
Valstybinė energetikos inspekcija; –
Valstybinė ne maisto produktų inspekcija; –
Valstybinis turizmo departamentas –
Užsienio reikalų ministerija –
Diplomatinės atstovybės ir
konsulinės įstaigos užsienyje bei atstovybės prie
tarptautinių organizacijų –
Vidaus reikalų ministerija –
Institutioner under Vidaus reikalų
ministerijos [Indenrigsministeriet]: –
Asmens dokumentų išrašymo centras; –
Finansinių nusikaltimų tyrimo tarnyba; –
Gyventojų registro tarnyba; –
Policijos departamentas; –
Priešgaisrinės apsaugos ir gelbėjimo
departamentas; –
Turto valdymo ir ūkio departamentas; –
Vadovybės apsaugos departamentas; –
Valstybės sienos apsaugos tarnyba; –
Valstybės tarnybos departamentas; –
Informatikos ir ryšių departamentas; –
Migracijos departamentas; –
Sveikatos priežiūros tarnyba; –
Bendrasis pagalbos centras. –
Žemės ūkio ministerija –
Institutioner under Žemės ūkio
ministerijos [Landbrugsministeriet]: –
Nacionalinė mokėjimo agentūra; –
Nacionalinė žemės tarnyba; –
Valstybinė augalų apsaugos tarnyba; –
Valstybinė gyvulių veislininkystės
priežiūros tarnyba; –
Valstybinė sėklų ir grūdų
tarnyba; –
Žuvininkystės departamentas –
Teismai [Courts]: –
Lietuvos Aukščiausiasis Teismas; –
Lietuvos apeliacinis teismas; –
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas; –
apygardų teismai; –
apygardų administraciniai teismai; –
apylinkių teismai; –
Nacionalinė teismų administracija –
Generalinė prokuratūra –
Andre statslige offentlige administrationsenheder
(institucijos [institutioner], įstaigos [institutter],
tarnybos[agenturer]) –
Aplinkos apsaugos agentūra; –
Valstybinė aplinkos apsaugos inspekcija; –
Aplinkos projektų valdymo agentūra; –
Miško genetinių išteklių, sėklų
ir sodmenų tarnyba; –
Miško sanitarinės apsaugos tarnyba; –
Valstybinė miškotvarkos tarnyba; –
Nacionalinis visuomenės sveikatos
tyrimų centras; –
Lietuvos AIDS centras; –
Nacionalinis organų transplantacijos biuras; –
Valstybinis patologijos centras; –
Valstybinis psichikos sveikatos centras; –
Lietuvos sveikatos informacijos centras; –
Slaugos darbuotojų tobulinimosi ir
specializacijos centras; –
Valstybinis aplinkos sveikatos centras; –
Respublikinis mitybos centras; –
Užkrečiamųjų ligų profilaktikos
ir kontrolės centras; –
Trakų visuomenės sveikatos
priežiūros ir specialistų tobulinimosi centras; –
Visuomenės sveikatos ugdymo centras; –
Muitinės kriminalinė tarnyba; –
Muitinės informacinių sistemų
centras; –
Muitinės laboratorija; –
Muitinės mokymo centras; –
Valstybinis patentų biuras; –
Lietuvos teismo ekspertizės centras; –
Centrinė hipotekos įstaiga; –
Lietuvos metrologijos inspekcija; –
Civilinės aviacijos administracija; –
Lietuvos saugios laivybos administracija; –
Transporto investicijų direkcija; –
Valstybinė vidaus vandenų laivybos
inspekcija; –
Pabėgėlių priėmimo centras Luxembourg –
Ministère d’Etat –
Ministère des Affaires Etrangères et de l’Immigration –
Ministère de l’Agriculture, de la Viticulture et du Développement Rural –
Ministère des Classes moyennes, du Tourisme et du Logement –
Ministère de la Culture, de l’Enseignement Supérieur et de la Recherche –
Ministère de l’Economie et du Commerce extérieur –
Ministère de l’Education nationale et de la Formation professionnelle –
Ministère de l’Egalité des chances –
Ministère de l’Environnement –
Ministère de la Famille et de l’Intégration –
Ministère des Finances –
Ministère de la Fonction publique et de la Réforme administrative –
Ministère de l’Intérieur et de l’Aménagement du territoire –
Ministère de la Justice –
Ministère de la Santé –
Ministère de la Sécurité sociale –
Ministère des Transports –
Ministère du Travail et de l’Emploi –
Ministère des Travaux publics Ungarn –
Egészségügyi Minisztérium –
Földművelésügyi és Vidékfejlesztési
Minisztérium –
Gazdasági és Közlekedési Minisztérium –
Honvédelmi Minisztérium –
Igazságügyi és Rendészeti Minisztérium –
Környezetvédelmi és Vízügyi Minisztérium –
Külügyminisztérium –
Miniszterelnöki Hivatal –
Oktatási és Kulturális Minisztérium –
Önkormányzati és Területfejlesztési Minisztérium –
Pénzügyminisztérium –
Szociális és Munkaügyi Minisztérium –
Központi Szolgáltatási Főigazgatóság Malta –
Uffiċċju tal-Prim Ministru (Office of the
Prime Minister) –
Ministeru għall-Familja u Solidarjeta’
Soċjali (Ministry for the Family and Social Solidarity) –
Ministeru ta’ l-Edukazzjoni Zghazagh u Impjieg
(Ministry for Education Youth and Employment) –
Ministeru tal-Finanzi (Ministry of Finance) –
Ministeru tar-Riżorsi u l-Infrastruttura
(Ministry for Resources and Infrastructure) –
Ministeru tat-Turiżmu u Kultura (Ministry for
Tourism and Culture) –
Ministeru tal-Ġustizzja u l-Intern (Ministry
for Justice and Home Affairs) –
Ministeru għall-Affarijiet Rurali u l-Ambjent
(Ministry for Rural Affairs and the Environment) –
Ministeru għal Għawdex (Ministry for
Gozo) –
Ministeru tas-Saħħa, l-Anzjani u Kura
fil-Kommunita’ (Ministry of Health, the Elderly and Community Care) –
Ministeru ta’ l-Affarijiet Barranin (Ministry of
Foreign Affairs) –
Ministeru għall-Investimenti, Industrija u
Teknologija ta’ Informazzjoni (Ministry for Investment, Industry and
Information Technology) –
Ministeru għall-Kompetittivà u Komunikazzjoni
(Ministry for Competitiveness and Communications) –
Ministeru għall-Iżvilupp Urban u Toroq
(Ministry for Urban Development and Roads) Nederlandene –
Ministerie van Algemene Zaken –
Bestuursdepartement –
Bureau van de Wetenschappelijke Raad voor het
Regeringsbeleid –
Rijksvoorlichtingsdienst –
Ministerie van Binnenlandse Zaken en
Koninkrijksrelaties –
Bestuursdepartement –
Centrale Archiefselectiedienst (CAS) –
Algemene Inlichtingen- en Veiligheidsdienst (AIVD) –
Agentschap Basisadministratie Persoonsgegevens en
Reisdocumenten (BPR) –
Agentschap Korps Landelijke Politiediensten –
Ministerie van Buitenlandse Zaken –
Directoraat-generaal Regiobeleid en Consulaire
Zaken (DGRC) –
Directoraat-generaal Politieke Zaken (DGPZ) –
Directoraat-generaal Internationale Samenwerking
(DGIS) –
Directoraat-generaal Europese Samenwerking (DGES) –
Centrum tot Bevordering van de Import uit
Ontwikkelingslanden (CBI) –
Centrale diensten ressorterend onder S/PlvS
(Support services falling under the Secretary-general and Deputy
Secretary-general) –
Buitenlandse Posten (ieder afzonderlijk) –
Ministerie van Defensie — (Ministry of Defence) –
Bestuursdepartement –
Commando Diensten Centra (CDC) –
Defensie Telematica Organisatie (DTO) –
Centrale directie van de Defensie Vastgoed Dienst –
De afzonderlijke regionale directies van de
Defensie Vastgoed Dienst –
Defensie Materieel Organisatie (DMO) –
Landelijk Bevoorradingsbedrijf van de Defensie
Materieel Organisatie –
Logistiek Centrum van de Defensie Materieel
Organisatie –
Marinebedrijf van de Defensie Materieel Organisatie –
Defensie Pijpleiding Organisatie (DPO) –
Ministerie van Economische Zaken –
Bestuursdepartement –
Centraal Planbureau (CPB) –
SenterNovem –
Staatstoezicht op de Mijnen (SodM) –
Nederlandse Mededingingsautoriteit (NMa) –
Economische Voorlichtingsdienst (EVD) –
Agentschap Telecom –
Kenniscentrum Professioneel & Innovatief
Aanbesteden, Netwerk voor Overheidsopdrachtgevers (PIANOo) –
Regiebureau Inkoop Rijksoverheid –
Octrooicentrum Nederland –
Consumentenautoriteit –
Ministerie van Financiën –
Bestuursdepartement –
Belastingdienst Automatiseringscentrum –
Belastingdienst –
de afzonderlijke Directies der Rijksbelastingen
(the various Divisions of the Tax and Customs Administration throughout the
Netherlands) –
Fiscale Inlichtingen- en Opsporingsdienst (incl. Economische Controle dienst (ECD)) –
Belastingdienst Opleidingen –
Dienst der Domeinen –
Ministerie van Justitie –
Bestuursdepartement –
Dienst Justitiële Inrichtingen –
Raad voor de Kinderbescherming –
Centraal Justitie Incasso Bureau –
Openbaar Ministerie –
Immigratie en Naturalisatiedienst –
Nederlands Forensisch Instituut –
Dienst Terugkeer & Vertrek –
Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit –
Bestuursdepartement –
Dienst Regelingen (DR) –
Agentschap Plantenziektenkundige Dienst (PD) –
Algemene Inspectiedienst (AID) –
Dienst Landelijk Gebied (DLG) – Voedsel en Waren Autoriteit (VWA) –
Ministerie van Onderwijs, Cultuur en Wetenschappen –
Bestuursdepartement –
Inspectie van het Onderwijs –
Erfgoedinspectie –
Centrale Financiën Instellingen –
Nationaal Archief –
Adviesraad voor Wetenschaps- en Technologiebeleid –
Onderwijsraad –
Raad voor Cultuur –
Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid – Bestuursdepartement –
Inspectie Werk en Inkomen –
Agentschap SZW –
Ministerie van Verkeer en Waterstaat –
Bestuursdepartement –
Directoraat-Generaal Transport en Luchtvaart –
Directoraat-generaal Personenvervoer –
Directoraat-generaal Water –
Centrale diensten (Central Services) –
Shared services Organisatie Verkeer en Watersaat –
Koninklijke Nederlandse Meteorologisch Instituut
KNMI –
Rijkswaterstaat, Bestuur –
De afzonderlijke regionale Diensten van
Rijkswaterstaat (Each individual regional service of the Directorate-general of
Public Works and Water Management) –
De afzonderlijke specialistische diensten van
Rijkswaterstaat (Each individual specialist service of the Directorate-general
of Public Works and Water Management) –
Adviesdienst Geo-Informatie en ICT –
Adviesdienst Verkeer en Vervoer (AVV) –
Bouwdienst –
Corporate Dienst –
Data ICT Dienst –
Dienst Verkeer en Scheepvaart –
Dienst Weg- en Waterbouwkunde (DWW) –
Rijksinstituut voor Kunst en Zee (RIKZ) –
Rijksinstituut voor Integraal Zoetwaterbeheer en
Afvalwaterbehandeling (RIZA) –
Waterdienst –
Inspectie Verkeer en Waterstaat, Hoofddirectie –
Port state Control –
Directie Toezichtontwikkeling Communicatie en
Onderzoek (TCO) –
Toezichthouder Beheer Eenheid Lucht –
Toezichthouder Beheer Eenheid Water –
Toezichthouder Beheer Eenheid Land –
Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke
Ordening en Milieubeheer –
Bestuursdepartement –
Directoraat-generaal Wonen, Wijken en Integratie –
Directoraat-generaal Ruimte –
Directoraat-general Milieubeheer –
Rijksgebouwendienst –
VROM Inspectie –
Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport –
Bestuursdepartement –
Inspectie Gezondheidsbescherming, Waren en
Veterinaire Zaken –
Inspectie Gezondheidszorg –
Inspectie Jeugdhulpverlening en Jeugdbescherming –
Rijksinstituut voor de Volksgezondheid en Milieu
(RIVM) –
Sociaal en Cultureel Planbureau –
Agentschap t.b.v. het College ter Beoordeling van
Geneesmiddelen –
Tweede Kamer der Staten-Generaal –
Eerste Kamer der Staten-Generaal –
Raad van State –
Algemene Rekenkamer –
Nationale Ombudsman –
Kanselarij der Nederlandse Orden –
Kabinet der Koningin –
Raad voor de rechtspraak en de Rechtbanken Østrig –
Bundeskanzleramt –
Bundesministerium für europäische und
internationale Angelegenheiten –
Bundesministerium für Finanzen –
Bundesministerium für Gesundheit, Familie und Jugend –
Bundesministerium für Inneres –
Bundesministerium für Justiz –
Bundesministerium für Landesverteidigung –
Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft,
Umwelt und Wasserwirtschaft –
Bundesministerium für Soziales und
Konsumentenschutz –
Bundesministerium für Unterricht, Kunst und Kultur –
Bundesministerium für Verkehr, Innovation und
Technologie –
Bundesministerium für Wirtschaft und Arbeit –
Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung –
Österreichische Forschungs- und Prüfzentrum Arsenal
Gesellschaft m.b.H –
Bundesbeschaffung G.m.b.H –
Bundesrechenzentrum G.m.b.H Polen –
Kancelaria Prezydenta RP –
Kancelaria Sejmu RP –
Kancelaria Senatu RP –
Kancelaria Prezesa Rady Ministrów –
Sąd Najwyższy –
Naczelny Sąd Administracyjny –
Wojewódzkie sądy administracyjne –
Sądy powszechne — rejonowe, okręgowe i
apelacyjne –
Trybunat Konstytucyjny –
Najwyższa Izba Kontroli –
Biuro Rzecznika Praw Obywatelskich –
Biuro Rzecznika Praw Dziecka –
Biuro Ochrony Rządu –
Biuro Bezpieczeństwa Narodowego –
Centralne Biuro Antykorupcyjne –
Ministerstwo Pracy i Polityki Społecznej –
Ministerstwo Finansów –
Ministerstwo Gospodarki –
Ministerstwo Rozwoju Regionalnego –
Ministerstwo Kultury i Dziedzictwa Narodowego –
Ministerstwo Edukacji Narodowej –
Ministerstwo Obrony Narodowej –
Ministerstwo Rolnictwa i Rozwoju Wsi –
Ministerstwo Skarbu Państwa –
Ministerstwo Sprawiedliwości –
Ministerstwo Infrastruktury –
Ministerstwo Nauki i Szkolnictwa Wyższego –
Ministerstwo Środowiska –
Ministerstwo Spraw Wewnętrznych i
Administracji –
Ministerstwo Spraw Zagranicznych –
Ministerstwo Zdrowia –
Ministerstwo Sportu i Turystyki –
Urząd Komitetu Integracji Europejskiej –
Urząd Patentowy Rzeczypospolitej Polskiej –
Urząd Regulacji Energetyki –
Urząd do Spraw Kombatantów i Osób
Represjonowanych –
Urząd Transportu Kolejowego –
Urząd Dozoru Technicznego –
Urząd Rejestracji Produktów Leczniczych, Wyrobów
Medycznych i Produktów Biobójczych –
Urząd do Spraw Repatriacji i Cudzoziemców –
Urząd Zamówień Publicznych –
Urząd Ochrony Konkurencji i Konsumentów –
Urząd Lotnictwa Cywilnego –
Urząd Komunikacji Elektronicznej –
Wyższy Urząd Górniczy –
Główny Urząd Miar –
Główny Urząd Geodezji i Kartografii –
Główny Urząd Nadzoru Budowlanego –
Główny Urząd Statystyczny –
Krajowa Rada Radiofonii i Telewizji –
Generalny Inspektor Ochrony Danych Osobowych –
Państwowa Komisja Wyborcza –
Państwowa Inspekcja Pracy –
Rządowe Centrum Legislacji –
Narodowy Fundusz Zdrowia –
Polska Akademia Nauk –
Polskie Centrum Akredytacji –
Polskie Centrum Badań i Certyfikacji –
Polska Organizacja Turystyczna –
Polski Komitet Normalizacyjny –
Zakład Ubezpieczeń Społecznych –
Komisja Nadzoru Finansowego –
Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych –
Kasa Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego –
Generalna Dyrekcja Dróg Krajowych i Autostrad –
Państwowa Inspekcja Ochrony Roślin i
Nasiennictwa –
Komenda Główna Państwowej Straży
Pożarnej –
Komenda Główna Policji –
Komenda Główna Straży Granicznej –
Inspekcja Jakości Handlowej Artykułów
Rolno-Spożywczych –
Główny Inspektorat Ochrony Środowiska –
Główny Inspektorat Transportu Drogowego –
Główny Inspektorat Farmaceutyczny –
Główny Inspektorat Sanitarny –
Główny Inspektorat Weterynarii –
Agencja Bezpieczeństwa Wewnętrznego –
Agencja Wywiadu –
Agencja Mienia Wojskowego –
Wojskowa Agencja Mieszkaniowa –
Agencja Restrukturyzacji i Modernizacji Rolnictwa –
Agencja Rynku Rolnego –
Agencja Nieruchomości Rolnych –
Państwowa Agencja Atomistyki –
Polska Agencja Żeglugi Powietrznej –
Polska Agencja Rozwiązywania Problemów
Alkoholowych –
Agencja Rezerw Materiałowych –
Narodowy Bank Polski –
Narodowy Fundusz Ochrony Środowiska i
Gospodarki Wodnej –
Państwowy Fundusz Rehabilitacji Osób
Niepełnosprawnych –
Instytut Pamięci Narodowej — Komisja
Ścigania Zbrodni Przeciwko Narodowi Polskiemu –
Rada Ochrony Pamięci Walk i
Męczeństwa –
Służba Celna Rzeczypospolitej Polskiej –
Państwowe Gospodarstwo Leśne ‘Lasy
Państwowe’ –
Polska Agencja Rozwoju Przedsiębiorczości –
Urzędy wojewódzkie –
Samodzielne Publiczne Zakłady Opieki
Zdrowotnej, jeśli ich organem założycielskim jest minister,
centralny organ administracji rządowej lub wojewoda Portugal –
Presidência do Conselho de Ministros –
Ministério das Finanças e da Administração
Pública –
Ministério da Defesa Nacional –
Ministério dos Negócios Estrangeiros –
Ministério da Administração Interna –
Ministério da Justiça –
Ministério da Economia e da Inovação –
Ministério da Agricultura, Desenvolvimento Rural
e Pescas –
Ministério da Educação –
Ministério da Ciência, Tecnologia e do Ensino
Superior –
Ministério da Cultura –
Ministério da Saúde –
Ministério do Trabalho e da Solidariedade Social –
Ministério das Obras Públicas, Transportes e
Comunicações –
Ministério do Ambiente, do Ordenamento do
Território e do Desenvolvimento Regional –
Presidença da Republica –
Tribunal Constitucional –
Tribunal de Contas –
Provedoria de Justiça Rumænien –
Administraţia Prezidenţială –
Senatul României –
Camera Deputaţilor –
Inalta Curte de Casaţie şi
Justiţie –
Curtea Constituţională –
Consiliul Legislativ –
Curtea de Conturi –
Consiliul Superior al Magistraturii –
Parchetul de pe lângă Inalta Curte de Casaţie şi
Justiţie –
Secretariatul General al Guvernului –
Cancelaria primului ministru –
Ministerul Afacerilor Externe –
Ministerul Economiei şi Finanţelor –
Ministerul Justiţiei –
Ministerul Apărării –
Ministerul Internelor şi Reformei
Administrative –
Ministerul Muncii, Familiei şi
Egalităţii de Sanse –
Ministerul pentru Intreprinderi Mici şi
Mijlocii, Comerţ, Turism şi Profesii Liberale –
Ministerul Agriculturii şi Dezvoltării
Rurale –
Ministerul Transporturilor –
Ministerul Dezvoltării, Lucrărilor
Publice şi Locuinţei –
Ministerul Educaţiei Cercetării şi
Tineretului –
Ministerul Sănătăţii Publice –
Ministerul Culturii şi Cultelor –
Ministerul Comunicaţiilor şi Tehnologiei
Informaţiei –
Ministerul Mediului şi Dezvoltării
Durabile –
Serviciul Român de Informaţii –
Serviciul de Informaţii Externe –
Serviciul de Protecţie şi Pază –
Serviciul de Telecomunicaţii Speciale –
Consiliul Naţional al Audiovizualului –
Consiliul Concurenţei (CC) –
Direcţia Naţională Anticorupţie –
Inspectoratul General de Poliţie –
Autoritatea Naţională pentru
Reglementarea şi Monitorizarea Achiziţiilor Publice –
Consiliul Naţional de Soluţionare a
Contestaţiilor –
Autoritatea Naţională de Reglementare pentru Serviciile
Comunitare de Utilităţi Publice(ANRSC) –
Autoritatea Naţională Sanitară Veterinară şi pentru
Siguranţa Alimentelor –
Autoritatea Naţională pentru
Protecţia Consumatorilor –
Autoritatea Navală Română –
Autoritatea Feroviară Română –
Autoritatea Rutieră Română –
Autoritatea Naţională pentru
Protecţia Drepturilor Copilului –
Autoritatea Naţională pentru Persoanele
cu Handicap –
Autoritatea Naţională pentru Turism –
Autoritatea Naţională pentru Restituirea
Proprietăţilor –
Autoritatea Naţională pentru Tineret –
Autoritatea Naţională pentru Cercetare
Stiinţifica –
Autoritatea Naţională pentru Reglementare
în Comunicaţii şi Tehnologia Informaţiei –
Autoritatea Naţională pentru Serviciile
Societăţii Informaţionale –
Autoritatea Electorală Permanente –
Agenţia pentru Strategii Guvernamentale –
Agenţia Naţională a Medicamentului –
Agenţia Naţională pentru Sport –
Agenţia Naţională pentru Ocuparea
Forţei de Muncă –
Agenţia Naţională de Reglementare în
Domeniul Energiei –
Agenţia Română pentru Conservarea
Energiei –
Agenţia Naţională pentru Resurse
Minerale –
Agenţia Română pentru Investiţii
Străine –
Agenţia Naţională pentru
Intreprinderi Mici şi Mijlocii şi Cooperaţie –
Agenţia Naţională a
Funcţionarilor Publici –
Agenţia Naţională de Administrare
Fiscală –
Agenţia de Compensare pentru Achiziţii de Tehnică
Specială –
Agenţia Naţională Anti-doping –
Agenţia Nucleară –
Agenţia Naţională pentru
Protecţia Familiei –
Agenţia Naţională pentru Egalitatea
de Sanse între Bărbaţi şi Femei –
Agenţia Naţională pentru
Protecţia Mediului –
Agenţia naţională Antidrog Slovenien –
Predsednik Republike Slovenije –
Državni zbor Republike Slovenije –
Državni svet Republike Slovenije –
Varuh človekovih pravic –
Ustavno sodišče Republike Slovenije –
Računsko sodišče Republike Slovenije –
Državna revizijska komisja za revizijo postopkov
oddaje javnih naročil –
Slovenska akademija znanosti in umetnosti –
Vladne službe –
Ministrstvo za finance –
Ministrstvo za notranje zadeve –
Ministrstvo za zunanje zadeve –
Ministrstvo za obrambo –
Ministrstvo za pravosodje –
Ministrstvo za gospodarstvo –
Ministrstvo za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano –
Ministrstvo za promet –
Ministrstvo za okolje in, prostor –
Ministrstvo za delo, družino in socialne zadeve –
Ministrstvo za zdravje –
Ministrstvo za javno upravo – Ministrstvo za šolstvo in šport –
Ministrstvo za visoko šolstvo, znanost in
tehnologijo –
Ministrstvo za kulturo –
Vrhovno sodišče Republike Slovenije –
višja sodišča –
okrožna sodišča –
okrajna sodišča –
Vrhovno državno tožilstvo Republike Slovenije –
Okrožna državna tožilstva –
Državno pravobranilstvo –
Upravno sodišče Republike Slovenije –
Višje delovno in socialno sodišče –
delovna sodišča –
Davčna uprava Republike Slovenije –
Carinska uprava Republike Slovenije –
Urad Republike Slovenije za preprečevanje
pranja denarja –
Urad Republike Slovenije za nadzor prirejanja iger
na srečo –
Uprava Republike Slovenije za javna plačila –
Urad Republike Slovenije za nadzor proračuna –
Policija –
Inšpektorat Republike Slovenije za notranje zadeve –
General štab Slovenske vojske –
Uprava Republike Slovenije za zaščito in
reševanje –
Inšpektorat Republike Slovenije za obrambo –
Inšpektorat Republike Slovenije za varstvo pred
naravnimi in drugimi nesrečami –
Uprava Republike Slovenije za izvrševanje kazenskih
sankcij –
Urad Republike Slovenije za varstvo konkurence –
Urad Republike Slovenije za varstvo potrošnikov –
Tržni inšpektorat Republike Slovenije –
Urad Republike Slovenije za intelektualno lastnino –
Inšpektorat Republike Slovenije za elektronske
komunikacije, elektronsko podpisovanje in pošto –
Inšpektorat za energetiko in rudarstvo –
Agencija Republike Slovenije za kmetijske trge in
razvoj podeželja –
Inšpektorat Republike Slovenije za kmetijstvo,
gozdarstvo in hrano –
Fitosanitarna uprava Republike Slovenije –
Veterinarska uprava Republike Slovenije –
Uprava Republike Slovenije za pomorstvo –
Direkcija Republike Slovenije za caste –
Prometni inšpektorat Republike Slovenije –
Direkcija za vodenje investicij v javno železniško
infrastrukturo –
Agencija Republike Slovenije za okolje –
Geodetska uprava Republike Slovenije –
Uprava Republike Slovenije za jedrsko varstvo –
Inšpektorat Republike Slovenije za okolje in
prostor –
Inšpektorat Republike Slovenije za delo –
Zdravstveni inšpektorat –
Urad Republike Slovenije za kemikalije –
Uprava Republike Slovenije za varstvo pred sevanji –
Urad Republike Slovenije za meroslovje –
Urad za visoko šolstvo –
Urad Republike Slovenije za mladino –
Inšpektorat Republike Slovenije za šolstvo in šport –
Arhiv Republike Slovenije –
Inšpektorat Republike Slovenije za kulturo in
medije –
Kabinet predsednika Vlade Republike Slovenije –
Generalni sekretariat Vlade Republike Slovenije –
Služba vlade za zakonodajo –
Služba vlade za evropske zadeve –
Služba vlade za lokalno samoupravo in regionalno
politiko –
Urad vlade za komuniciranje –
Urad za enake možnosti –
Urad za verske skupnosti –
Urad za narodnosti –
Urad za makroekonomske analize in razvoj –
Statistični urad Republike Slovenije –
Slovenska obveščevalno-varnostna agencija –
Protokol Republike Slovenije –
Urad za varovanje tajnih podatkov –
Urad za Slovence v zamejstvu in po svetu –
Služba Vlade Republike Slovenije za razvoj –
Informacijski pooblaščenec –
Državna volilna komisija Slovakiet Ministerier og andre statslige myndigheder i
henhold til lov nr. 575/2001 Coll. om opbygningen af regeringens og statsadministrationens
myndigheders aktiviteter i affattelsen af senere bestemmelser: –
Kancelária Prezidenta Slovenskej republiky –
Národná rada Slovenskej republiky –
Ministerstvo hospodárstva Slovenskej republiky –
Ministerstvo financií Slovenskej republiky –
Ministerstvo dopravy, pôšt a telekomunikácií
Slovenskej republiky –
Ministerstvo pôdohospodárstva Slovenskej republiky –
Ministerstvo výstavby a regionálneho rozvoja
Slovenskej republiky –
Ministerstvo vnútra Slovenskej republiky –
Ministerstvo obrany Slovenskej republiky –
Ministerstvo spravodlivosti Slovenskej republiky –
Ministerstvo zahraničných vecí Slovenskej
republiky –
Ministerstvo práce, sociálnych vecí a rodiny
Slovenskej republiky –
Ministerstvo životného prostredia Slovenskej
republiky –
Ministerstvo školstva Slovenskej republiky –
Ministerstvo kultúry Slovenskej republiky –
Ministerstvo zdravotníctva Slovenskej republiky –
Úrad vlády Slovenskej republiky –
Protimonopolný úrad Slovenskej republiky –
Štatistický úrad Slovenskej republiky –
Úrad geodézie, kartografie a katastra Slovenskej
republiky –
Úrad jadrového dozoru Slovenskej republiky –
Úrad pre normalizáciu, metrológiu a skúšobníctvo
Slovenskej republiky –
Úrad pre verejné obstarávanie –
Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky –
Správa štátnych hmotných rezerv Slovenskej republiky –
Národný bezpečnostný úrad –
Ústavný súd Slovenskej republiky –
Najvyšši súd Slovenskej republiky –
Generálna prokuratura Slovenskej republiky –
Najvyšši kontrolný úrad Slovenskej republiky –
Telekomunikačný úrad Slovenskej republiky –
Úrad priemyselného vlastníctva Slovenskej republiky –
Úrad pre finančný trh –
Úrad na ochranu osobn ý ch udajov –
Kancelária verejneho ochranu prav Finland –
Oikeuskanslerinvirasto — Justitiekanslersämbetet –
Liikenne- Ja Viestintäministeriö —
Kommunikationsministeriet –
Ajoneuvohallintokeskus AKE —
Fordonsförvaltningscentralen AKE –
Ilmailuhallinto — Luftfartsförvaltningen –
Ilmatieteen laitos — Meteorologiska institutet –
Merenkulkulaitos — Sjöfartsverket –
Merentutkimuslaitos — Havsforskningsinstitutet –
Ratahallintokeskus RHK — Banförvaltningscentralen
RHK –
Rautatievirasto — Järnvägsverket –
Tiehallinto — Vägförvaltningen –
Viestintävirasto — Kommunikationsverket –
Maa- Ja Metsätalousministeriö — Jord- Och
Skogsbruksministeriet –
Elintarviketurvallisuusvirasto —
Livsmedelssäkerhetsverket –
Maanmittauslaitos — Lantmäteriverket –
Maaseutuvirasto — Landsbygdsverket –
Oikeusministeriö — Justitieministeriet –
Tietosuojavaltuutetun toimisto — Dataombudsmannens
byrå –
Tuomioistuimet — domstolar –
Korkein oikeus — Högsta domstolen –
Korkein hallinto-oikeus — Högsta
förvaltningsdomstolen –
Hovioikeudet — hovrätter –
Käräjäoikeudet — tingsrätter –
Hallinto-oikeudet –förvaltningsdomstolar –
Markkinaoikeus — Marknadsdomstolen –
Työtuomioistuin — Arbetsdomstolen –
Vakuutusoikeus — Försäkringsdomstolen –
Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden –
Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet –
HEUNI — Yhdistyneiden Kansakuntien yhteydessä
toimiva Euroopan kriminaalipolitiikan instituutti — HEUNI — Europeiska
institutet för kriminalpolitik, verksamt i anslutning till Förenta Nationerna –
Konkurssiasiamiehen toimisto — Konkursombudsmannens
byrå –
Kuluttajariitalautakunta — Konsumenttvistenämnden –
Oikeushallinnon palvelukeskus —
Justitieförvaltningens servicecentral –
Oikeushallinnon tietotekniikkakeskus —
Justitieförvaltningens datateknikcentral –
Oikeuspoliittinen tutkimuslaitos (Optula) —
Rättspolitiska forskningsinstitutet –
Oikeusrekisterikeskus — Rättsregistercentralen –
Onnettomuustutkintakeskus — Centralen för
undersökning av olyckor –
Rikosseuraamusvirasto — Brottspåföljdsverket –
Rikosseuraamusalan koulutuskeskus — Brottspåföljdsområdets
utbildningscentral –
Rikoksentorjuntaneuvosto Rådet för
brottsförebyggande –
Saamelaiskäräjät — Sametinget –
Valtakunnansyyttäjänvirasto — Riksåklagarämbetet –
Vankeinhoitolaitos — Fångvårdsväsendet –
Opetusministeriö — Undervisningsministeriet –
Opetushallitus — Utbildningsstyrelsen –
Valtion elokuvatarkastamo — Statens
filmgranskningsbyrå –
Puolustusministeriö — Försvarsministeriet –
Puolustusvoimat — Försvarsmakten –
Sisäasiainministeriö — Inrikesministeriet –
Väestörekisterikeskus — Befolkningsregistercentralen –
Keskusrikospoliisi — Centralkriminalpolisen –
Liikkuva poliisi — Rörliga polisen –
Rajavartiolaitos — Gränsbevakningsväsendet –
Lääninhallitukset — Länstyrelserna –
Suojelupoliisi — Skyddspolisen –
Poliisiammattikorkeakoulu — Polisyrkeshögskolan –
Poliisin tekniikkakeskus — Polisens teknikcentral –
Poliisin tietohallintokeskus — Polisens datacentral –
Helsingin kihlakunnan poliisilaitos —
Polisinrättningen i Helsingfors –
Pelastusopisto — Räddningsverket –
Hätäkeskuslaitos — Nödcentralsverket –
Maahanmuuttovirasto — Migrationsverket –
Sisäasiainhallinnon palvelukeskus —
Inrikesförvaltningens servicecentral –
Sosiaali- Ja Terveysministeriö — Social- Och
Hälsovårdsministeriet –
Työttömyysturvan muutoksenhakulautakunta —
Besvärsnämnden för utkomstskyddsärenden –
Sosiaaliturvan muutoksenhakulautakunta —
Besvärsnämnden för socialtrygghet –
Lääkelaitos — Läkemedelsverket –
Terveydenhuollon oikeusturvakeskus —
Rättsskyddscentralen för hälsovården –
Säteilyturvakeskus — Strålsäkerhetscentralen –
Kansanterveyslaitos — Folkhälsoinstitutet –
Lääkehoidon kehittämiskeskus ROHTO —
Utvecklingscentralen för läkemedelsbe-handling –
Sosiaali- ja terveydenhuollon tuotevalvontakeskus —
Social- och hälsovårdens produkttill-synscentral –
Sosiaali- ja terveysalan tutkimus- ja
kehittämiskeskus Stakes — Forsknings- och utvecklingscentralen för social- och
hälsovården Stakes –
Vakuutusvalvontavirasto — Försäkringsinspektionen –
Työ- Ja Elinkeinoministeriö — Arbets- Och
Näringsministeriet –
Kuluttajavirasto — Konsumentverket –
Kilpailuvirasto — Konkurrensverket –
Patentti- ja rekisterihallitus — Patent- och
registerstyrelsen –
Valtakunnansovittelijain toimisto —
Riksförlikningsmännens byrå –
Valtion turvapaikanhakijoiden vastaanottokeskukset–
Statliga förläggningar för asylsökande –
Energiamarkkinavirasto − Energimarknadsverket –
Geologian tutkimuskeskus — Geologiska
forskningscentralen –
Huoltovarmuuskeskus —
Försörjningsberedskapscentralen –
Kuluttajatutkimuskeskus —
Konsumentforskningscentralen –
Matkailun edistämiskeskus (MEK) — Centralen för
turistfrämjande –
Mittatekniikan keskus (MIKES) — Mätteknikcentralen –
Tekes — teknologian ja innovaatioiden
kehittämiskeskus −Tekes — utvecklingscentralen för teknologi och
innovationer –
Turvatekniikan keskus (TUKES) —
Säkerhetsteknikcentralen –
Valtion teknillinen tutkimuskeskus (VTT) — Statens
tekniska forskningscentral –
Syrjintälautakunta — Nationella
diskrimineringsnämnden –
Työneuvosto — Arbetsrådet –
Vähemmistövaltuutetun toimisto —
Minoritetsombudsmannens byrå –
Ulkoasiainministeriö — Utrikesministeriet –
Valtioneuvoston Kanslia — Statsrådets Kansli –
Valtiovarainministeriö — Finansministeriet –
Valtiokonttori — Statskontoret –
Verohallinto — Skatteförvaltningen –
Tullilaitos — Tullverket –
Tilastokeskus — Statistikcentralen –
Valtiontaloudellinen tutkimuskeskus — Statens
ekonomiska forskiningscentral –
Ympäristöministeriö — Miljöministeriet –
Suomen ympäristökeskus — Finlands miljöcentral –
Asumisen rahoitus- ja kehityskeskus —
Finansierings- och utvecklingscentralen för boendet –
Valtiontalouden Tarkastusvirasto — Statens
Revisionsverk Sverige A –
Affärsverket svenska kraftnät –
Akademien för de fria konsterna –
Alkohol- och läkemedelssortiments-nämnden –
Allmänna pensionsfonden –
Allmänna reklamationsnämnden –
Ambassader –
Ansvarsnämnd, statens –
Arbetsdomstolen –
Arbetsförmedlingen –
Arbetsgivarverk, statens –
Arbetslivsinstitutet –
Arbetsmiljöverket –
Arkitekturmuseet –
Arrendenämnder –
Arvsfondsdelegationen –
Arvsfondsdelegationen B – Banverket –
Barnombudsmannen –
Beredning för utvärdering av medicinsk metodik,
statens –
Bergsstaten –
Biografbyrå, statens –
Biografiskt lexikon, svenskt –
Birgittaskolan –
Blekinge tekniska högskola –
Bokföringsnämnden –
Bolagsverket –
Bostadsnämnd, statens –
Bostadskreditnämnd, statens –
Boverket –
Brottsförebyggande rådet –
Brottsoffermyndigheten C –
Centrala studiestödsnämnden D –
Danshögskolan –
Datainspektionen –
Departementen –
Domstolsverket –
Dramatiska institutet E –
Ekeskolan –
Ekobrottsmyndigheten –
Ekonomistyrningsverket –
Ekonomiska rådet –
Elsäkerhetsverket –
Energimarknadsinspektionen –
Energimyndighet, statens –
EU/FoU-rådet –
Exportkreditnämnden –
Exportråd, Sveriges F –
Fastighetsmäklarnämnden –
Fastighetsverk, statens –
Fideikommissnämnden –
Finansinspektionen –
Finanspolitiska rådet –
Finsk-svenska gränsälvskommissionen –
Fiskeriverket –
Flygmedicincentrum –
Folkhälsoinstitut, statens –
Fonden för fukt- och mögelskador –
Forskningsrådet för miljö, areella näringar och
samhällsbyggande, Formas –
Folke Bernadotte Akademin –
Forskarskattenämnden –
Forskningsrådet för arbetsliv och socialvetenskap –
Fortifikationsverket –
Forum för levande historia –
Försvarets materielverk –
Försvarets radioanstalt –
Försvarets underrättelsenämnd –
Försvarshistoriska museer, statens –
Försvarshögskolan –
Försvarsmakten –
Försäkringskassan G –
Gentekniknämnden –
Geologiska undersökning –
Geotekniska institut, statens –
Giftinformationscentralen –
Glesbygdsverket –
Grafiska institutet och institutet för högre
kommunikation- och reklamutbildning –
Granskningsnämnden för radio och TV –
Granskningsnämnden för försvarsuppfinningar –
Gymnastik- och Idrottshögskolan –
Göteborgs universitet H –
Handelsflottans kultur- och fritidsråd –
Handelsflottans pensionsanstalt –
Handelssekreterare –
Handelskamrar, auktoriserade –
Handikappombudsmannen –
Handikappråd, statens –
Harpsundsnämnden –
Haverikommission, statens –
Historiska museer, statens –
Hjälpmedelsinstitutet –
Hovrätterna –
Hyresnämnder –
Häktena –
Hälso- och sjukvårdens ansvarsnämnd –
Högskolan Dalarna –
Högskolan i Borås –
Högskolan i Gävle –
Högskolan i Halmstad –
Högskolan i Kalmar –
Högskolan i Karlskrona/Ronneby –
Högskolan i Kristianstad –
Högskolan i Skövde –
Högskolan i Trollhättan/Uddevalla –
Högskolan på Gotland –
Högskolans avskiljandenämnd –
Högskoleverket –
Högsta domstolen I –
ILO kommittén –
Inspektionen för arbetslöshetsförsäkringen –
Inspektionen för strategiska produkter –
Institut för kommunikationsanalys, statens –
Institut för psykosocial medicin, statens –
Institut för särskilt utbildningsstöd, statens –
Institutet för arbetsmarknadspolitisk utvärdering –
Institutet för rymdfysik –
Institutet för tillväxtpolitiska studier –
Institutionsstyrelse, statens –
Insättningsgarantinämnden –
Integrationsverket –
Internationella programkontoret för
utbildningsområdet J –
Jordbruksverk, statens –
Justitiekanslern –
Jämställdhetsombudsmannen –
Jämställdhetsnämnden –
Järnvägar, statens –
Järnvägsstyrelsen K –
Kammarkollegiet –
Kammarrätterna –
Karlstads universitet –
Karolinska Institutet –
Kemikalieinspektionen –
Kommerskollegium –
Konjunkturinstitutet –
Konkurrensverket –
Konstfack –
Konsthögskolan –
Konstnärsnämnden –
Konstråd, statens –
Konsulat –
Konsumentverket –
Krigsvetenskapsakademin –
Krigsförsäkringsnämnden –
Kriminaltekniska laboratorium, statens –
Kriminalvården –
Krisberedskapsmyndigheten –
Kristinaskolan –
Kronofogdemyndigheten –
Kulturråd, statens –
Kungl. Biblioteket –
Kungl. Konsthögskolan –
Kungl. Musikhögskolan i Stockholm –
Kungl. Tekniska högskolan –
Kungl. Vitterhets-, historie- och
antikvitetsakademien –
Kungl Vetenskapsakademin –
Kustbevakningen –
Kvalitets- och kompetensråd, statens –
Kärnavfallsfondens styrelse L –
Lagrådet –
Lantbruksuniversitet, Sveriges –
Lantmäteriverket –
Linköpings universitet –
Livrustkammaren, Skoklosters slott och Hallwylska
museet –
Livsmedelsverk, statens –
Livsmedelsekonomiska institutet –
Ljud- och bildarkiv, statens –
Lokala säkerhetsnämnderna vid kärnkraftverk –
Lotteriinspektionen –
Luftfartsverket –
Luftfartsstyrelsen –
Luleå tekniska universitet –
Lunds universitet –
Läkemedelsverket –
Läkemedelsförmånsnämnden –
Länsrätterna –
Länsstyrelserna –
Lärarhögskolan i Stockholm M –
Malmö högskola –
Manillaskolan –
Maritima muséer, statens –
Marknadsdomstolen –
Medlingsinstitutet –
Meteorologiska och hydrologiska institut, Sveriges –
Migrationsverket –
Militärhögskolor –
Mittuniversitetet –
Moderna museet –
Museer för världskultur, statens –
Musikaliska Akademien –
Musiksamlingar, statens –
Myndigheten för handikappolitisk samordning –
Myndigheten för internationella adoptionsfrågor –
Myndigheten för skolutveckling –
Myndigheten för kvalificerad yrkesutbildning –
Myndigheten för nätverk och samarbete inom högre
utbildning –
Myndigheten för Sveriges nätuniversitet –
Myndigheten för utländska investeringar i Sverige –
Mälardalens högskola N –
Nationalmuseum –
Nationellt centrum för flexibelt lärande –
Naturhistoriska riksmuseet –
Naturvårdsverket –
Nordiska Afrikainstitutet –
Notarienämnden –
Nämnd för arbetstagares uppfinningar, statens –
Nämnden för statligt stöd till trossamfund –
Nämnden för styrelserepresentationsfrågor –
Nämnden mot diskriminering –
Nämnden för elektronisk förvaltning –
Nämnden för RH anpassad utbildning –
Nämnden för hemslöjdsfrågor O –
Oljekrisnämnden –
Ombudsmannen mot diskriminering på grund av sexuell
läggning –
Ombudsmannen mot etnisk diskriminering –
Operahögskolan i Stockholm P –
Patent- och registreringsverket –
Patentbesvärsrätten –
Pensionsverk, statens –
Personregisternämnd statens, SPAR-nämnden –
Pliktverk, Totalförsvarets –
Polarforskningssekretariatet –
Post- och telestyrelsen –
Premiepensionsmyndigheten –
Presstödsnämnden R –
Radio- och TV–verket –
Rederinämnden –
Regeringskansliet –
Regeringsrätten –
Resegarantinämnden –
Registernämnden –
Revisorsnämnden –
Riksantikvarieämbetet –
Riksarkivet –
Riksbanken –
Riksdagsförvaltningen –
Riksdagens ombudsmän –
Riksdagens revisorer –
Riksgäldskontoret –
Rikshemvärnsrådet –
Rikspolisstyrelsen –
Riksrevisionen –
Rikstrafiken –
Riksutställningar, Stiftelsen –
Riksvärderingsnämnden –
Rymdstyrelsen –
Rådet för Europeiska socialfonden i Sverige –
Räddningsverk, statens –
Rättshjälpsmyndigheten –
Rättshjälpsnämnden –
Rättsmedicinalverket S –
Samarbetsnämnden för statsbidrag till trossamfund –
Sameskolstyrelsen och sameskolor –
Sametinget –
SIS, Standardiseringen i Sverige –
Sjöfartsverket –
Skatterättsnämnden –
Skatteverket –
Skaderegleringsnämnd, statens –
Skiljenämnden i vissa trygghetsfrågor –
Skogsstyrelsen –
Skogsvårdsstyrelserna –
Skogs och lantbruksakademien –
Skolverk, statens –
Skolväsendets överklagandenämnd –
Smittskyddsinstitutet –
Socialstyrelsen –
Specialpedagogiska institutet –
Specialskolemyndigheten –
Språk- och folkminnesinstitutet –
Sprängämnesinspektionen –
Statistiska centralbyrån –
Statskontoret –
Stockholms universitet –
Stockholms internationella miljöinstitut –
Strålsäkerhetsmyndigheten –
Styrelsen för ackreditering och teknisk kontroll –
Styrelsen för internationellt utvecklingssamarbete,
SIDA –
Styrelsen för Samefonden –
Styrelsen för psykologiskt försvar –
Stängselnämnden –
Svenska institutet –
Svenska institutet för europapolitiska studier –
Svenska ESF rådet –
Svenska Unescorådet –
Svenska FAO kommittén –
Svenska Språknämnden –
Svenska Skeppshypotekskassan –
Svenska institutet i Alexandria –
Sveriges författarfond –
Säkerhetspolisen –
Säkerhets- och integritetsskyddsnämnden –
Södertörns högskola T –
Taltidningsnämnden –
Talboks- och punktskriftsbiblioteket –
Teaterhögskolan i Stockholm –
Tingsrätterna –
Tjänstepensions och grupplivnämnd, statens –
Tjänsteförslagsnämnden för domstolsväsendet –
Totalförsvarets forskningsinstitut –
Totalförsvarets pliktverk –
Tullverket –
Turistdelegationen U –
Umeå universitet –
Ungdomsstyrelsen –
Uppsala universitet –
Utlandslönenämnd, statens –
Utlänningsnämnden –
Utrikesförvaltningens antagningsnämnd –
Utrikesnämnden –
Utsädeskontroll, statens V –
Valideringsdelegationen –
Valmyndigheten –
Vatten- och avloppsnämnd, statens –
Vattenöverdomstolen –
Verket för förvaltningsutveckling –
Verket för högskoleservice –
Verket för innovationssystem (VINNOVA) –
Verket för näringslivsutveckling (NUTEK) –
Vetenskapsrådet –
Veterinärmedicinska anstalt, statens –
Veterinära ansvarsnämnden –
Väg- och transportforskningsinstitut, statens –
Vägverket –
Vänerskolan –
Växjö universitet –
Växtsortnämnd, statens Å –
Åklagarmyndigheten –
Åsbackaskolan Ö –
Örebro universitet –
Örlogsmannasällskapet –
Östervångsskolan –
Överbefälhavaren –
Överklagandenämnden för högskolan –
Överklagandenämnden för nämndemanna-uppdrag –
Överklagandenämnden för studiestöd –
Överklagandenämnden för totalförsvaret Det Forenede Kongerige –
Cabinet Office –
Office of the Parliamentary Counsel –
Central Office of Information –
Charity Commission –
Crown Estate Commissioners (Vote Expenditure Only) –
Crown Prosecution Service –
Department for Business, Enterprise and Regulatory
Reform –
Competition Commission –
Gas and Electricity Consumers’ Council –
Office of Manpower Economics –
Department for Children, Schools and Families –
Department of Communities and Local Government –
Rent Assessment Panels –
Department for Culture, Media and Sport –
British Library –
British Museum –
Commission for Architecture and the Built
Environment –
The Gambling Commission –
Historic Buildings and Monuments Commission for
England (English Heritage) –
Imperial War Museum –
Museums, Libraries and Archives Council –
National Gallery –
National Maritime Museum –
National Portrait Gallery –
Natural History Museum –
Science Museum –
Tate Gallery –
Victoria and Albert Museum –
Wallace Collection –
Department for Environment, Food and Rural Affairs –
Agricultural Dwelling House Advisory Committees –
Agricultural Land Tribunals –
Agricultural Wages Board and Committees –
Cattle Breeding Centre –
Countryside Agency –
Plant Variety Rights Office –
Royal Botanic Gardens, Kew –
Royal Commission on Environmental Pollution –
Department of Health –
Dental Practice Board –
National Health Service Strategic Health
Authorities –
NHS Trusts –
Prescription Pricing Authority –
Department for Innovation, Universities and Skills –
Higher Education Funding Council for England –
National Weights and Measures Laboratory –
Patent Office –
Department for International Development –
Department of the Procurator General and Treasury
Solicitor –
Legal Secretariat to the Law Officers –
Department for Transport –
Maritime and Coastguard Agency –
Department for Work and Pensions –
Disability Living Allowance Advisory Board –
Independent Tribunal Service –
Medical Boards and Examining Medical Officers (War
Pensions) –
Occupational Pensions Regulatory Authority –
Regional Medical Service –
Social Security Advisory Committee –
Export Credits Guarantee Department –
Foreign and Commonwealth Office –
Wilton Park Conference Centre –
Government Actuary’s Department –
Government Communications Headquarters –
Home Office –
HM Inspectorate of Constabulary –
House of Commons –
House of Lords –
Ministry of Defence –
Defence Equipment & Support –
Meteorological Office –
Ministry of Justice –
Boundary Commission for England –
Combined Tax Tribunal –
Council on Tribunals –
Court of Appeal — Criminal –
Employment Appeals Tribunal –
Employment Tribunals –
HMCS Regions, Crown, County and Combined Courts
(England and Wales) –
Immigration Appellate Authorities –
Immigration Adjudicators –
Immigration Appeals Tribunal –
Lands Tribunal –
Law Commission –
Legal Aid Fund (England and Wales) –
Office of the Social Security Commissioners –
Parole Board and Local Review Committees –
Pensions Appeal Tribunals –
Public Trust Office –
Supreme Court Group (England and Wales) –
Transport Tribunal –
The National Archives –
National Audit Office –
National Savings and Investments –
National School of Government –
Northern Ireland Assembly Commission –
Northern Ireland Court Service –
Coroners Courts –
County Courts –
Court of Appeal and High Court of Justice in
Northern Ireland –
Crown Court –
Enforcement of Judgements Office –
Legal Aid Fund –
Magistrates’ Courts –
Pensions Appeals Tribunals –
Northern Ireland, Department for Employment and
Learning –
Northern Ireland, Department for Regional
Development –
Northern Ireland, Department for Social Development –
Northern Ireland, Department of Agriculture and
Rural Development –
Northern Ireland, Department of Culture, Arts and
Leisure –
Northern Ireland, Department of Education –
Northern Ireland, Department of Enterprise, Trade
and Investment –
Northern Ireland, Department of the Environment –
Northern Ireland, Department of Finance and
Personnel –
Northern Ireland, Department of Health, Social
Services and Public Safety –
Northern Ireland, Office of the First Minister and
Deputy First Minister –
Northern Ireland Office –
Crown Solicitor’s Office –
Department of the Director of Public Prosecutions
for Northern Ireland –
Forensic Science Laboratory of Northern Ireland –
Office of the Chief Electoral Officer for Northern
Ireland –
Police Service of Northern Ireland –
Probation Board for Northern Ireland –
State Pathologist Service –
Office of Fair Trading –
Office for National Statistics –
National Health Service Central Register –
Office of the Parliamentary Commissioner for
Administration and Health Service Commissioners –
Paymaster General’s Office –
Postal Business of the Post Office –
Privy Council Office –
Public Record Office –
HM Revenue and Customs –
The Revenue and Customs Prosecutions Office –
Royal Hospital, Chelsea –
Royal Mint –
Rural Payments Agency –
Scotland, Auditor-General –
Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal
Service –
Scotland, General Register Office –
Scotland, Queen’s and Lord Treasurer’s Remembrancer –
Scotland, Registers of Scotland –
The Scotland Office –
The Scottish Ministers –
Architecture and Design Scotland –
Crofters Commission –
Deer Commission for Scotland –
Lands Tribunal for Scotland –
National Galleries of Scotland –
National Library of Scotland –
National Museums of Scotland –
Royal Botanic Garden, Edinburgh –
Royal Commission on the Ancient and Historical
Monuments of Scotland –
Scottish Further and Higher Education Funding
Council –
Scottish Law Commission –
Community Health Partnerships –
Special Health Boards –
Health Boards –
The Office of the Accountant of Court –
High Court of Justiciary –
Court of Session –
HM Inspectorate of Constabulary –
Parole Board for Scotland –
Pensions Appeal Tribunals –
Scottish Land Court –
Sheriff Courts –
Scottish Police Services Authority –
Office of the Social Security Commissioners –
The Private Rented Housing Panel and Private Rented
Housing Committees –
Keeper of the Records of Scotland –
The Scottish Parliamentary Body Corporate –
HM Treasury –
Office of Government Commerce –
United Kingdom Debt Management Office –
The Wales Office (Office of the Secretary of State
for Wales) –
The Welsh Ministers –
Higher Education Funding Council for Wales –
Local Government Boundary Commission for Wales –
The Royal Commission on the Ancient and Historical
Monuments of Wales –
Valuation Tribunals (Wales) –
Welsh National Health Service Trusts and Local
Health Boards –
Welsh Rent Assessment Panels BILAG II
LISTE OVER DE I ARTIKEL 2, STK. 8, LITRA A), OMHANDLEDE AKTIVITETER I tilfælde af forskellige fortolkninger mellem
CPV og NACE gælder NACE-nomenklaturen NACE Rev. 1 (1) || CPV-kode HOVEDAFDELING F || BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED Hoved-gruppe || Gruppe || Under-gruppe || Beskrivelse || Bemærkninger 45 || || || Bygge- og anlægsvirksomhed || Denne hovedgruppe omfatter: Opførelse af nye bygninger og bygværker, restaurering og almindelige reparationer || 45000000 || 45.1 || || Forberedende byggepladsarbejder || || 45100000 || || 45.11 || Nedrivning af bygninger || Denne undergruppe omfatter: — Nedrivning af bygninger og andre bygværker — Rydning af byggepladser — Jordarbejder: afgravning, påfyldning, nivellering og planering af byggepladser, grøftegravning, fjernelse af klippe og sten, sprængning etc. — Klargøring til minedrift: — Fjernelse af overjord og anden klargøring samt andet forberedende arbejde i forbindelse med mineanlæg Denne undergruppe omfatter også: — Byggepladsafvanding — Afvanding af landbrugs- og skovbrugsarealer || 45110000 || || 45.12 || Prøveboringer og andre former for boringer || Denne undergruppe omfatter: — Prøveboringer og udtagning af prøver i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, geofysiske og geologiske undersøgelser eller til lignende formål Denne undergruppe omfatter ikke: — Boring af olie- og gasproduktionsbrønde, jf. 11.20 — Brøndboring, jf. 45.25 — Skaktsænkning, jf. 45.25 — Olie- og gasprospektering, geofysiske, geologiske og seismiske undersøgelser, jf. 74.20. || 45120000 || 45.2 || || Opførelse af bygninger eller dele heraf; anlægsarbejder || || 45200000 || || 45.21 || Almindelige byggearbejder || Denne undergruppe omfatter: — opførelse af alle typer bygninger, anlægsarbejder — broer, herunder til hovedveje udført som pæledæk, tunneler og undergrundsbaner — fjernrørledninger, kommunikations- og elledninger — rørledninger samt kommunikations- og elledninger i byer — supplerende anlægsarbejder i byer — samling og opførelse af præfabrikerede bygninger på stedet Denne undergruppe omfatter ikke: servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding, jf. 11.20 — Opførelse af komplette, præfabrikerede bygninger af dele — ikke af beton — som er af egen produktion, jf. hovedgruppe 20, 26 og 28 — Bygge- og anlægsarbejder, undtagen opførelse af bygninger, i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, tennisbaner, golfbaner og andre sportsanlæg, jf. 45.23 — Installationsvirksomhed, jf. 45.3 — Færdiggørelse af bygninger, jf. 45.4 — Arkitekt- og ingeniørvirksomhed, jf. 74.20 — Byggeledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, jf. 74.20 || 45210000 Undtagen: -45213316 45220000 45231000 45232000 || || 45.22 || Udførelse af tagdækning og tagkonstruktioner || Denne undergruppe omfatter: — Udførelse af tagkonstruktioner — Udførelse af tagdækning — Fugtisolering || 45261000 || || 45.23 || Anlæg af veje || Denne undergruppe omfatter: — Anlæg af motorveje, veje, gader og andre køreveje og gangstier — Anlæg af jernbaner — Anlæg af start- og landingsbaner til fly — Anlægsarbejder i forbindelse med stadioner, svømmebassiner, sportshaller, tennisbaner, golfbaner og andre sportsanlæg — Vejafstribning og afmærkning af parkeringsbåse Denne undergruppe omfatter ikke: — Forberedende jordarbejder, jf. 45.11 || 45212212 og DA03 45230000 undtagen: -45231000 -45232000 -45234115 || || 45.24 || Udførelse af vandbygningsanlæg || Denne undergruppe omfatter: — Anlæg af: — sejlløb, havne- og flodbygningsværker, lystbådehavne, sluser etc. — dæmninger og diger — opmudring — arbejder under vand || 45240000 || || 45.25 || Anden bygge- og anlægsvirksomhed || Denne undergruppe omfatter: Bygge- og anlægsaktiviteter inden for et område, som er fælles for forskellige byggearbejder, og som kræver specialisering eller specialudstyr: — udførelse af fundamenter, herunder nedramning af pæle — brøndboring, skaktsænkning — opstilling af stålprofiler, som ikke er af egen produktion — bøjning af stålprofiler — opmuring og stensætning — opstilling og demontering af stilladser og arbejdsplatforme, herunder også udlejning heraf — opførelse/opstilling af skorstene og montering af industriovne Denne undergruppe omfatter ikke: — Udlejning af stilladser uden opstilling og demontering, jf. 71.32 || 45250000 45262000 || 45.3 || || Bygningsinstallations-virksomhed || || 45300000 || || 45.31 || El-installations-virksomhed || Denne undergruppe omfatter: Installation i bygninger eller andre bygværker af: — elkabler og elarmaturer — telekommunikationsanlæg — elektriske varmeanlæg — lokale antenneanlæg og radioantenner — brandalarmer — tyverialarmer — elevatorer og rullende trapper — lynafledere etc. || 45213316 45310000 Except: -45316000 || || 45.32 || Isoleringsarbejder || Denne undergruppe omfatter: — Udførelse af varme-, lyd- eller vibrationsisolering i bygninger eller andre bygværker Denne undergruppe omfatter ikke: — Fugtisolering, jf. 45.22 || 45320000 || || 45.33 || VVS-installatører og blikkenslagerforretninger || Denne undergruppe omfatter: Installation i bygninger eller andre bygværker af: — rør- og sanitetsudstyr — gasarmaturer — varme-, ventilations-, køle- eller airconditionudstyr og ‑kanaler — installation af sprinkleranlæg Denne undergruppe omfatter ikke: — Installation og reparation af elektriske varmeanlæg, jf. 45.31 || 45330000 || || 45.34 || Anden installationsvirksomhed || Denne undergruppe omfatter: — Installation af belysning og signalanlæg til veje, jernbaner, lufthavne og havne — Installation af armaturer og komponenter ikke andetsteds nævnt i bygninger eller andre bygværker || 45234115 45316000 45340000 || 45.4 || || Færdiggørelse af bygninger || || 45400000 || || 45.41 || Stukkatørvirksomhed || Denne undergruppe omfatter: — Udførelse i bygninger eller andre bygværker af indvendige og udvendige pudse- og stukkatørarbejder, herunder også af det underliggende pudslag || 45410000 || || 45.42 || Tømrer- og bygningssnedkerforretninger || Denne undergruppe omfatter: — I- og opsætning af udstyr, som ikke er af egen produktion: døre, vinduer, dør- og vinduesrammer, elementkøkkener, trapper, butikstilbehør o.l. af træ eller andre materialer — Indvendige færdiggørelsesarbejder som f.eks. lofter, vægbeklædning af træ, flytbare skillevægge etc. Denne undergruppe omfatter ikke: — Lægning af parketgulve og andre gulve af træ, jf. 45.43 || 45420000 || || 45.43 || Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning || Denne undergruppe omfatter: — Udførelse i bygninger eller andre bygværker af arbejder vedrørende: — væg- eller gulvfliser af keramik, beton eller tilhuggede sten — parket og anden gulvbelægning af træ, tæpper og linoleum til gulvbelægninger, herunder også af gummi eller plast — gulvbelægninger eller vægbeklædninger af terrazzo, marmor, granit eller skifer — tapet || 45430000 || || 45.44 || Maler- og glarmesterforretninger || Denne undergruppe omfatter: — Indvendig og udvendig maling af bygninger — Maling af broer — Isætning af glas, spejle etc. Denne undergruppe omfatter ikke: — Isætning af vinduer, jf. 45.42 || 45440000 || || 45.45 || Andet færdiggørelsesarbejde || Denne undergruppe omfatter: — Anlæg af private svømmebassiner — Damprensning, sandblæsning o.l. af facader — Andet færdiggørelsesarbejde i og på bygninger i.a.n. Denne undergruppe omfatter ikke: — Indvendig rengøring af bygninger og andre bygværkskonstruktioner, jf. 74.70 || 45212212 og DA04 45450000 || 45.5 || || Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale || || 45500000 || || 45.50 || Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale || Denne undergruppe omfatter ikke: — Udlejning af entreprenørmateriel uden betjeningspersonale, jf. 71.32 || 45500000 Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90/EØF af 9. oktober 1990 om Den Statistiske Nomenklatur for Økonomiske Aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293 af 24.10.1990, s. 1). Ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 761/93 af 24. marts 1993 (EFT L 83 af 3.4.1993, s. 1). BILAG III
LISTE OVER DE I ARTIKEL 4, LITRA b), OMHANDLEDE VARER VEDRØRENDE INDKØB
FORETAGET AF DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER INDEN FOR FORSVARSOMRÅDET Den eneste tekst, der er gældende ved
anvendelsen af dette direktiv, er teksten i bilag 1, punkt 3, i aftalen om
offentlige indkøb, som følgende vejledende liste over produkter er baseret på: Kapitel 25: || Salt, svovl, jord og stenarter, gips, kalk og cement Kapitel 26: || Malme, slagger og aske Kapitel 27: || Mineralske brændstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf, bituminøse stoffer, mineralsk voks undtagen: ex 27.10: Særlige maskinbrændselsstoffer Kapitel 28: || Uorganiske kemikalier, uorganiske og organiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper undtagen: ex 28.09: Eksplosive stoffer ex 28.13: Eksplosive stoffer ex 28.14: Tåregas ex 28.28: Eksplosive stoffer ex 28.32: Eksplosive stoffer ex 28.39: Eksplosive stoffer ex 28.50: Giftige stoffer ex 28.51: Giftige stoffer ex 28.54: Eksplosive stoffer Kapitel 29: || Organiske kemikalier undtagen: ex 29.03: Eksplosive stoffer ex 29.04: Eksplosive stoffer ex 29.07: Eksplosive stoffer ex 29.08: Eksplosive stoffer ex 29.11: Eksplosive stoffer ex 29.12: Eksplosive stoffer ex 29.13: Giftige stoffer ex 29.14: Giftige stoffer ex 29.15: Giftige stoffer ex 29.21: Giftige stoffer ex 29.22: Giftige stoffer ex 29.23: Giftige stoffer ex 29.26: Eksplosive stoffer ex 29.27: Giftige stoffer ex 29.29: Eksplosive stoffer Kapitel 30: || Farmaceutiske produkter Kapitel 31: || Gødningsstoffer Kapitel 32: || Garve- og farvestofekstrakter, garvesyrer og derivater deraf, farvestoffer, lakker og malervarer, kit ogspartelmasse, trykfarver, blæk og tusch Kapitel 33: || Flygtige vegetabilske olier og resinoider, parfumer, kosmetik og toiletmidler Kapitel 34: || Sæbe, organiske overfladeaktive stoffer samt vaske- og rengøringsmidler, smøremidler, syntetisk voks og tilberedt voks, pudse- og skuremidler, lys og lignende produkter, modellermasse og dentalvoks Kapitel 35: || Proteiner, lim og klister, enzymer Kapitel 37: || Produkter til fotografisk og kinematografisk brug Kapitel 38: || Diverse kemiske produkter undtagen: ex 38.19: Giftige stoffer Kapitel 39: || Plast (celluloseethere og celluloseestere, kunstharpikser og andre plastsubstanser) samt varer deraf undtagen: ex 39.03: Eksplosive stoffer Kapitel 40: || Naturgummi (kautsjuk), syntetgummi og facis samt varer deraf undtagen: ex 40.11: Bildæk Kapitel 41: || Råhuder og skind samt læder Kapitel 42: || Varer af læder, sadelmagerarbejder, rejseartikler, håndtasker og lign., varer af tarme Kapitel 43: || Pelsskind og kunstigt pelsskind samt varer deraf Kapitel 44: || Træ og varer deraf, trækul Kapitel 45: || Kork og varer deraf Kapitel 46: || Kurvemagerarbejder og andre varer af flettemateriale Kapitel 47: || Materialer til papirfremstilling Kapitel 48: || Papir og pap, varer af papirmasse, papir og pap Kapitel 49: || Bøger og andre boghandlerartikler samt grafik Kapitel 65: || Hovedbeklædning og dele dertil Kapitel 66: || Paraplyer, parasoller, spadserestokke, piske og ridepiske samt dele dertil Kapitel 67: || Bearbejdede fjer og dun og varer af fjer og dun, kunstige blomster, varer af menneskehår Kapitel 68: || Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer Kapitel 69: || Keramiske produkter Kapitel 70: || Glas og glasvarer Kapitel 71: || Naturperler, ædel- og halvædelsten, ædle metaller, ædelmetaldublé samt varer af disse materialer Kapitel 73: || Jern og stål Kapitel 74: || Kobber Kapitel 75: || Nikkel Kapitel 76: || Aluminium Kapitel 77: || Magnesium og beryllium Kapitel 78: || Bly Kapitel 79: || Zink Kapitel 80: || Tin Kapitel 81: || Andre uædle metaller Kapitel 82: || Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler af uædle metaller undtagen: ex 82.05: Værktøj ex 82.07: Værktøj, dele Kapitel 83: || Diverse varer af uædle metaller Kapitel 84: || Dampkedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber undtagen: ex 84.06: Motorer ex 84.08: Andre kraftmaskiner ex 84.45: Maskiner ex 84.53: Automatiske databehandlingsmaskiner ex 84.55: Dele til maskiner henhørende under pos. 84.53 ex 84.59: Atomreaktorer Kapitel 85: || Elektriske maskiner og apparater og elektrisk materiel samt dele dertil undtagen: ex 85.13: Telekommunikationsudstyr ex 85.15: Sendere Kapitel 86: || Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje, trafikreguleringsudstyr af enhver art (ikke elektrisk) undtagen: ex 86.02: Pansrede elektriske lokomotiver ex 86.03: Andre pansrede lokomotiver ex 86.05: Pansrede vogne ex 86.06: Reparationsvogne ex 86.07: Vogne Kapitel 87: || Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) undtagen: ex 87.08: Tanks og andre pansrede køretøjer ex 87.01: Traktorer ex 87.02: Militærkøretøjer ex 87.03: Kranvogne ex 87.09: Motorcykler ex 87.14: Påhængsvogne Kapitel 89: || Skibe, både og flydende materiel undtagen: ex 89.01A: Krigsskibe Kapitel 90: || Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater, målekontrol- og præcisionsinstrumenter og -apparater, medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater undtagen: ex 90.05: Kikkerter (binokulære) ex 90.13: Forskellige instrumenter, lasere ex 90.14: Afstandsmålere ex 90.28: Elektriske og elektroniske måleinstrumenter ex 90.11: Mikroskoper ex 90.17: Instrumenter til medicinsk brug ex 90.18: Apparater til mekanoterapi ex 90.19: Ortopædiske artikler ex 90.20: Røntgenapparater Kapitel 91: || Ure Kapitel 92: || Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater Kapitel 94: || Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere, billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn, dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater undtagen: ex 94.01A: Flysæder Kapitel 95: || Varer af udskærings- og støbematerialer Kapitel 96: || Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter Kapitel 98: || Diverse BILAG IV
KRAV TIL ANORDNINGER TIL ELEKTRONISK MODTAGELSE AF TILBUD/ANSØGNINGER OM
DELTAGELSE ELLER AF PLANER OG PROJEKTER I FORBINDELSE MED KONKURRENCER Anordninger til elektronisk modtagelse af tilbud/ansøgninger
om deltagelse samt planer og projekter skal ved tekniske midler og passende
procedurer mindst garantere følgende: a) det nøjagtige tidspunkt og den
nøjagtige dato for modtagelse af tilbud/ansøgninger om deltagelse samt planer
og projekter kan fastslås med sikkerhed b) det kan med rimelighed sikres, at
ingen kan få adgang til oplysninger, som er fremsendt i medfør at disse krav,
før udløbet af de fastsatte frister c) det kan ved overtrædelse af dette
forbud med rimelighed sikres, at overtrædelsen klart kan spores d) kun bemyndigede personer kan
fastsætte eller ændre datoerne for åbning af de modtagne oplysninger e) på de forskellige stadier af
udbudsproceduren eller de forskellige konkurrencestadier må kun bemyndigede
personer, der optræder sammen, få adgang til alle eller en del af de indsendte
oplysninger f) de bemyndigede personer, der
optræder sammen, kan kun få adgang til de indsendte oplysninger efter den
anførte dato g) oplysninger, som er modtaget og
åbnet i overensstemmelse med de foreliggende krav, er kun tilgængelige for
personer, der er bemyndiget til at få kendskab hertil, og h) bekræftelsen af tilbuddenes ægthed
skal være i overensstemmelse med kravene i dette bilag. BILAG V
LISTE OVER INTERNATIONALE AFTALER, DER ER NÆVNT I ARTIKEL 23 Aftaler med følgende lande eller grupper af
lande: –
Albanien (EUT L 107 af 28.4.2009) –
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (EUT
L 87 af 20.3.2004) –
Cariforumlandene (EUT L 289 af 30.10.2008) –
Chile (EFT L 352 af 30.12.2002) –
Kroatien (EUT L 26 af 28.1.2005) –
Mexico (EFT L 276 af 28.10.2000 og L 157 af
30.6.2000) –
Montenegro (EUT L 345 af 28.12.2007) –
Sydkorea (EUT L 127 af 14.5.2011) –
Schweiz (EFT L 300 af 31.12.1972) BILAG VI
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER DEL A
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSEN OM OFFENTLIGGØRELSE AF EN
VEJLEDENDE FORHÅNDSMEDDELELSE I EN KØBERPROFIL
(jf. artikel 46, stk. 1) 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i
national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail-
og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der
kan fås yderligere oplysninger. 2.
Den ordregivende myndigheds art og dens
hovedvirksomhed. 3.
Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende
myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for
fælles offentlige indkøb. 4.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen. 5.
"Køberprofilens" internetadresse
(URL). 6.
Dato for afsendelse af bekendtgørelsen om
offentliggørelse af den vejledende forhåndsmeddelelse vedrørende køberprofilen. DEL B
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I FORHÅNDSMEDDELELSEN
(jf. artikel 46) I. OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES UNDER
ALLE OMSTÆNDIGHEDER 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i
national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer,
e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling,
hvor der kan fås yderligere oplysninger. 2.
Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der
er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne. 3.
Den ordregivende myndigheds art og dens
hovedvirksomhed. 4.
Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende
myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for
fælles offentlige indkøb. 5.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når
kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver
delleverance. 6.
NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge-
og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode
for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres
disse oplysninger for hver delleverance. 7.
Kort beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og
omfang, arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres,
tjenesteydelsernes art og omfang. 8.
Hvis denne bekendtgørelse ikke anvendes til
indkaldelse af bud, de foreløbige datoer for offentliggørelse af en
bekendtgørelse eller bekendtgørelser vedrørende den eller de kontrakter, der er
nævnt i denne forhåndsmeddelelse. 9.
Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 10.
Andre relevante oplysninger. 11.
Angivelse af, om kontrakten er omfattet af
WTO-aftalen. II. YDERLIGERE OPLYSNINGER, SOM SKAL
ANGIVES, NÅR BEKENDTGØRELSEN ANVENDES TIL INDKALDELSE AF BUD (ARTIKEL 46, STK.
2) 1.
En henvisning til, at interesserede økonomiske
operatører underretter myndighederne om deres interesse i kontrakten eller
kontrakterne. 2.
Udbudsprocedurens art (begrænset udbud eller udbud
med forhandling, dynamisk indkøbssystem, konkurrencepræget dialog eller
innovationspartnerskab). 3.
Følgende angives: a) Hvis der er tale om en rammeaftale,
angives dette. b) Hvis der er tale om et dynamisk
indkøbssystem, angives dette. 4.
Hvis det allerede er fastsat, tidsramme for
levering af varer, bygge- og anlægsarabejder eller tjenesteydelser og
kontraktens varighed. 5.
Hvis de allerede er fastsat, betingelserne for
deltagelse, herunder: a) i givet fald angivelse af, at det er en
offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er
forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse b) i givet fald angivelse af, om udførelsen
af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en
bestemt profession c) kort beskrivelse af
udvælgelseskriterierne 6.
Hvis de allerede er fastsat, en kort beskrivelse af
kriterierne for tildeling af kontrakten: "den laveste pris" eller
"det økonomisk mest fordelagtige tilbud". 7.
Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller
kontrakterne; når kontrakter er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger
for hver delleverance. 8.
Sidste frist for modtagelse af
interessetilkendegivelser. 9.
Den adresse, hvortil interessetilkendegivelser skal
sendes. 10.
Det eller de sprog, ansøgninger eller tilbud skal
være affattet på. 11.
Følgende angives: a) Om der kræves eller accepteres
elektronisk indsendelse af tilbud eller anmodninger om deltagelse. b) Om der vil blive anvendt elektronisk
bestilling. c) Om der vil blive anvendt elektronisk
fakturering. d) Om elektronisk betaling vil blive
accepteret. 12.
Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et
projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. 13.
Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er
ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for
klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og
e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få
disse oplysninger. DEL C
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER
(jf. artikel 47) 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i
national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer,
e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling,
hvor der kan fås yderligere oplysninger. 2.
Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der
er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne. 3.
Den ordregivende myndigheds art og dens
hovedvirksomhed. 4.
Det anføres i givet fald, hvis den ordregivende
myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for
fælles offentlige indkøb. 5.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når
kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver
delleverance. 6.
NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge-
og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode
for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres
disse oplysninger for hver delleverance. 7.
Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang,
arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres,
tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delleverancer,
anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af
løsningsmuligheder. 8.
Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller
kontrakterne; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse
oplysninger for hver delleverance. 9.
Accept af eller forbud mod alternative tilbud. 10.
Tidsramme for levering af varer, bygge- og
anlægsarbejder eller tjenesteydelser og så vidt muligt kontraktens varighed a) I tilfælde af rammeaftaler oplyses
ligeledes rammeaftalens planlagte løbetid, i givet fald med begrundelse af en
løbetid, der overskrider fire år; i det omfang det er muligt, værdien og
hyppigheden af de kontrakter, der skal indgås, og eventuelt påtænkt største
antal økonomiske aktører, der kan deltage. b) I tilfælde af et dynamisk indkøbssystem
oplyses ligeledes systemets planlagte løbetid; i det omfang det er muligt,
værdien og hyppigheden af de kontrakter, der skal indgås. 11.
Betingelser for deltagelse, herunder: a) i givet fald angivelse af, at det er en
offentlig kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er
forbeholdt programmer for beskyttet beskæftigelse b) i givet fald angivelse af, om udførelsen
af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en
bestemt profession; henvisning til den pågældende lov eller administrative
bestemmelse c) en liste over og kort beskrivelse af
kriterier vedrørende de økonomiske aktørers personlige forhold, som kan føre
til deres udelukkelse, og af udvælgelseskriterier; eventuelle specifikke
minimumstærskelkrav; angivelse af krævede oplysninger (egne oplysninger,
dokumentation). 12.
Udbudsprocedurens art; eventuelt begrundelse for anvendelse
af en hasteprocedure (offentligt og begrænset udbud og udbud med forhandling). 13.
Følgende angives: a) Hvis der er tale om en rammeaftale,
angives dette. b) Hvis der er tale om et dynamisk
indkøbssystem, angives dette. c) Hvis der er tale om en elektronisk
auktion, angives dette (i forbindelse med offentlige og begrænsede udbud eller
udbud med forhandling). 14.
Når kontrakter er opdelt i delleverancer, angivelse
af, om de økonomiske aktører har mulighed for at afgive tilbud på en, flere
og/eller samtlige delleverancer; angivelse af enhver mulig begrænsning af
antallet af delleverancer, som kan tildeles en og samme tilbudsgiver. Hvis
kontrakten ikke er opdelt i delleverancer, oplyses grundene dertil. 15.
I forbindelse med begrænset udbud, udbud med
forhandling, konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab, hvor der
gøres brug af muligheden for at begrænse antallet af ansøgere, der opfordres
til at indgive tilbud, at forhandle eller til dialog: mindste antal og
eventuelt største antal ønskede ansøgere og objektive kriterier til udvælgelse
af de relevante ansøgere. 16.
I forbindelse med udbud med forhandling,
konkurrencepræget dialog eller innovationspartnerskab oplyses i givet fald, at
der er tale om en procedure, der finder sted i flere faser for efterhånden at
begrænse antallet af tilbud, der skal forhandles, eller løsninger, der skal
drøftes. 17.
Eventuelt særlige betingelser for opfyldelsen af
kontrakten. 18.
Kriterier, der skal anvendes for tildeling af
kontrakten eller kontrakterne: "den laveste pris" eller "det
økonomisk mest fordelagtige tilbud". Kriterierne for udvælgelse af det
økonomisk mest fordelagtige tilbud samt deres vægtning anføres, når de ikke
fremgår af udbudsbetingelserne, eller ved konkurrencepræget dialog af det
beskrivende dokument. 19.
Sidste frist for modtagelse af tilbud (offentlige
udbud) eller anmodninger om deltagelse (begrænset udbud og udbud med
forhandling, dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræget dialog og innovative
partnerskaber). 20.
Den adresse, hvortil tilbud eller anmodninger om
deltagelse skal sendes. 21.
I forbindelse med offentlige udbud: a) periode, i hvilken tilbudsgiveren er
forpligtet til at vedstå sit bud b) dato, klokkeslæt og sted for åbningen af
tilbuddene c) personer, der har adgang til at overvære
åbningen. 22.
Det eller de sprog, tilbuddene eller anmodningerne
om deltagelse skal være affattet på: 23.
Følgende angives: a) Om der accepteres elektronisk indsendelse
af tilbud eller anmodninger om deltagelse. b) Om der vil blive anvendt elektronisk
bestilling. c) Om der accepteres elektronisk
fakturering. d) Om der vil blive anvendt elektronisk
betaling. 24.
Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et
projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. 25.
Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er
ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for
klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og
e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få
disse oplysninger. 26.
Dato(er) og henvisning(er) til tidligere offentliggørelser
i EU-Tidende, som er relevante for den eller de kontrakter, der offentliggøres
i denne bekendtgørelse. 27.
I forbindelse med kontrakter, der kan fornyes, den
anslåede tidsplan for yderligere bekendtgørelser, der skal offentliggøres. 28.
Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 29.
Angivelse af, om kontrakten er omfattet af
WTO-aftalen. 30.
Andre relevante oplysninger. DEL D
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM INDGÅEDE KONTRAKTER
(jf. artikel 48) 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i national
lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer, e-mail- og
internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor der kan
fås yderligere oplysninger. 2.
Den ordregivende myndigheds art og dens
hovedvirksomhed. 3.
Det anføres i givet fald, om den ordregivende
myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for
fælles offentlige indkøb. 4.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen. 5.
NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge-
og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode
for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter. 6.
Beskrivelse af kontrakten: arbejdets art og omfang,
arten og mængden eller værdien af værdi af de varer, der skal leveres,
tjenesteydelsernes art og omfang. Når kontrakten er opdelt i delleverancer,
anføres disse oplysninger for hver delleverance. I givet fald beskrivelse af
løsningsmuligheder. 7.
Udbudsprocedurens art; i forbindelse med udbud med
forhandling uden forudgående offentliggørelse (artikel 30), begrundelse. 8.
Følgende angives: a) Hvis der var tale om en rammeaftale,
angives dette. b) Hvis der var tale om et dynamisk
indkøbssystem, angives dette. 9.
Kriterier, jf. artikel 66, der blev lagt til grund
ved tildeling af kontrakten eller kontrakterne: Angivelse af, om der blev
afholdt en elektronisk auktion (i forbindelse med offentlige og begrænsede
udbud eller udbud med forhandling). 10.
Datoen for beslutningen eller beslutningerne om
tildeling af kontrakten. 11.
Antal modtagne tilbud for hver kontrakttildeling,
herunder: a) antal tilbud modtaget fra økonomiske
operatører, som er små og mellemstore virksomheder b) antal tilbud modtaget fra udlandet. c) antal tilbud modtaget elektronisk. 12.
For hver kontrakttildeling, navn, adresse, herunder
NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for den
eller de valgte tilbudsgivere, herunder: a) oplysninger om, hvorvidt den valgte
tilbudsgiver er en lille og mellemstor virksomhed b) oplysninger om, hvorvidt kontrakten blev
tildelt et konsortium. 13.
Værdien af det eller de antagne tilbud eller af det
højeste og det laveste tilbud, der blev taget i betragtning ved tildeling af
kontrakten. 14.
I givet fald, for hver kontrakttildeling, hvilken
del af kontrakten der vil kunne gives i underentreprise, samt værdien af denne
del. 15.
Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et
projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. 16.
Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er
ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for
klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og
e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få
disse oplysninger. 17.
Dato(er) og henvisning(er) til tidligere
offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, som er relevante for
den eller de kontrakter, der offentliggøres i denne bekendtgørelse. 18.
Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 19.
Andre relevante oplysninger. DEL E
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM PROJEKTKONKURRENCER
(jf. artikel 79, stk. 1) 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i
national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer,
e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling, hvor
der kan fås yderligere oplysninger. 2.
Den e-mail- eller internetadresse, på hvilken der
er fri, direkte og fuld elektronisk adgang til udbudsbetingelserne. 3.
Den ordregivende myndigheds art og dens
hovedvirksomhed. 4.
Det anføres i givet fald, om den ordregivende
myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for
fælles offentlige indkøb. 5.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når
kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver
delleverance. 6.
Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika. 7.
Eventuelt oplysninger om præmiernes art og værdi. 8.
Konkurrencens art (åben eller lukket). 9.
I forbindelse med en åben konkurrence, sidste frist
for indsendelsen af projekter. 10.
I forbindelse med en lukket konkurrence: a) påtænkt
deltagerantal b) eventuelt navn på tidligere udvalgte
deltagere c) kriterier for udvælgelse af deltagere d) sidste frist for ansøgninger om
deltagelse 11.
Eventuel angivelse af, om deltagelse er begrænset
til et bestemt erhverv. 12.
Kriterier, der vil blive lagt til grund for
vurderingen af projekterne. 13.
Eventuelt navn på personer, som er udpeget til
medlemmer af udvælgelseskomitéen. 14.
Angivelse af, om den ordregivende myndighed er
bundet af udvælgelseskomitéens afgørelse. 15.
Eventuelt oplysninger om de beløb, der udbetales
til samtlige deltagere. 16.
Angivelse af, om de kontrakter, der tildeles på
grundlag af projektkonkurrencen, vil gå til vinderen eller vinderne af
konkurrencen. 17.
Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 18.
Andre relevante oplysninger. BILAG VI F
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER AF RESULTATERNE AF EN
PROJEKTKONKURRENCE
(jf. artikel 79, stk. 2) 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i
national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer,
e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling,
hvor der kan fås yderligere oplysninger. 2.
Den ordregivende myndigheds art og dens
hovedvirksomhed. 3.
Det anføres i givet fald, om den ordregivende
myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for
fælles offentlige indkøb. 4.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen. 5.
Beskrivelse af projektets vigtigste karakteristika. 6.
Præmiernes værdi. 7.
Konkurrencens art (åben eller lukket). 8.
Kriterier, der blev lagt til grund for vurderingen
af projekterne. 9.
Dato for udvælgelseskomitéens afgørelse. 10.
Antal deltagere. a) antal deltagere, som er små og
mellemstore virksomheder b) antal deltagere fra udlandet. 11.
Navn, adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og
telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for vinderne af konkurrencen og
angivelse af, om vinderne er små og mellemstore virksomheder. 12.
Oplysninger om, hvorvidt projektkonkurrencen
vedrører et projekt eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. 13.
Dato(er) og henvisning(er) til tidligere
offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, som er relevante for
den eller de projekter, der vedrører denne bekendtgørelse. 14.
Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 15.
Andre relevante oplysninger. DEL
G
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM ÆNDRINGER I EN KONTRAKT I
DENS GYLDIGHEDSPERIODE
(i henhold til artikel 72, stk. 6) 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i
national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer,
e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling,
hvor der kan fås yderligere oplysninger. 2.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen. 3.
NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge-
og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægskontrakter, eller NUTS-kode
for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter. 4.
Beskrivelse af kontrakten før og efter ændringen:
arbejdets art og omfang, arten og mængden eller værdien af de varer, der skal
leveres, tjenesteydelsernes art og omfang. 5.
En eventuel prisstigning som følge af ændringen. 6.
Beskrivelse af de omstændigheder, der har gjort
ændringen nødvendig. 7.
Dato for afgørelsen om tildeling af kontrakten. 8.
I givet fald navn, adresse, herunder NUTS-kode,
telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for den eller de nye
økonomiske operatører. 9.
Oplysninger om, hvorvidt kontrakten vedrører et
projekt og/eller et program, der modtager støtte fra EU-fonde. 10.
Navn og adresse på det tilsynsorgan, der er
ansvarligt for klager og eventuel mægling. Angivelse af sidste frist for
klageprocedurer eller eventuelt navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og
e-post-adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få
disse oplysninger. 11.
Dato(er) og henvisning(er) til tidligere
offentliggørelser i Den Europæiske Unions Tidende, der er relevante for
den eller de kontrakter, som denne bekendtgørelse vedrører. 12.
Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 13.
Andre relevante oplysninger. DEL H
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBEKENDTGØRELSER VEDRØRENDE KONTRAKTER OM
SOCIALE tjenesteydelser og andre
specifikke tjenesteydelser
(jf. artikel 75, stk. 1) 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i
national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer,
e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling,
hvor der kan fås yderligere oplysninger. 2.
Eventuelt e-mail- eller internetadresse, hvor
udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter er til rådighed. 3.
Den ordregivende myndigheds art og dens
hovedvirksomhed. 4.
Det anføres i givet fald, om den ordregivende
myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for
fælles offentlige indkøb. 5.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når
kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver
delleverance. 6.
NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge-
og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, eller NUTS-kode
for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøb og
tjenesteydelser. 7.
Beskrivelse af de tjenesteydelser og i givet fald
accessoriske arbejder og leveringer, der skal leveres. 8.
Den anslåede samlede værdi for kontrakten eller
kontrakterne; når kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse
oplysninger for hver delleverance. 9.
Betingelser for deltagelse, herunder: a) i givet fald angivelse af, at det er en
kontrakt forbeholdt beskyttede værksteder, eller hvis udførelse er forbeholdt
programmer for beskyttet beskæftigelse b) i givet fald angivelse af, om udførelsen
af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en
bestemt profession. 10.
Sidste frist for at kontakte den ordregivende
myndighed med henblik på deltagelse. 11.
Kort beskrivelse af hovedelementerne i den
udbudsprocedure, der skal anvendes. 12.
Andre relevante oplysninger. DEL I
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I BEKENDTGØRELSER OM INDGÅEDE KONTRAKTER
VEDRØRENDE KONTRAKTER OM SOCIALE tjenesteydelser
og andre specifikke tjenesteydelser
(jf. artikel 75, stk. 2) 1.
Navn, identifikationsnummer (hvis fastsat i
national lovgivning), adresse, herunder NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer,
e-mail- og internetadresse for den ordregivende myndighed eller den afdeling,
hvor der kan fås yderligere oplysninger. 2.
Den ordregivende myndigheds art og dens
hovedvirksomhed. 3.
Det anføres i givet fald, om den ordregivende
myndighed er en indkøbscentral, eller at der er tale om en anden form for
fælles offentlige indkøb. 4.
Referencenummer/numre i CPV-nomenklaturen; når
kontrakten er opdelt i delleverancer, anføres disse oplysninger for hver
delleverance. 5.
NUTS-kode for det primære udførelsested for bygge-
og anlægsarbejder i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, eller NUTS-kode
for hovedstedet for levering eller udførelse i forbindelse med vareindkøb og
tjenesteydelser. 6.
Kort beskrivelse af de tjenesteydelser og i givet
fald accessoriske arbejder og leveringer, der leveres. 7.
Antal modtagne tilbud. 8.
Betalt pris eller prisramme (maksimum/minimum). 9.
For hver kontrakttildeling navn, adresse, herunder
NUTS-kode, telefon- og telefaxnummer samt e-mail- og internetadresse for den
eller de valgte økonomiske operatører. 10.
Andre relevante oplysninger. BILAG VII
OPLYSNINGER, DER SKAL ANGIVES I UDBUDSBETINGELSERNE VED ELEKTRONISKE AUKTIONER
(artikel 33, stk. 4) De
udbudsbetingelser, der skal anvendes, når de ordregivende myndigheder har
besluttet at afholde en elektronisk auktion, skal omfatte mindst følgende
oplysninger: a) de elementer, hvis værdier der holdes
elektronisk auktion over, for så vidt disse elementer er kvantificerbare,
således at de kan udtrykkes i tal eller procentdele b) de eventuelle grænser for de værdier, som
kan fremlægges, således som de fremgår af specifikationer af kontraktens
genstand c) de oplysninger, der vil blive stillet til
tilbudsgivernes rådighed under den elektroniske auktion, og på hvilket
tidspunkt de i givet fald stilles til rådighed d) de oplysninger, der er relevante for
afviklingen af den elektroniske auktion e) de betingelser, på hvilke tilbudsgiverne
kan byde, og især de mindste udsving mellem budene, som i givet fald kræves for
at byde f) de relevante oplysninger om det
elektroniske system, der anvendes, og om betingelser og tekniske
specifikationer for tilslutning. BILAG VIII
DEFINITION AF VISSE TEKNISKE SPECIFIKATIONER I dette direktiv forstås ved: 1) "teknisk
specifikation" en af følgende: a) i forbindelse med offentlige bygge- og
anlægskontrakter: samtlige tekniske forskrifter, navnlig sådanne, som findes i
udbudsbetingelserne, som fastlægger krævede egenskaber for et materiale, et
produkt eller et indkøb, således, at de opfylder kravene til den anvendelse,
som den ordregivende myndighed har bestemt dem til. Disse egenskaber omfatter
miljø- og klimapræstation, udformning efter alle behov (herunder adgang for
handicappede), overensstemmelsesvurdering, funktionsdygtighed, sikkerhed eller
dimensioner, herunder procedurer for kvalitetssikring, terminologi, symboler,
afprøvning og afprøvningsmetoder, emballering, mærkning og etikettering,
brugsvejledning samt produktionsprocesser og ‑metoder. De omfatter
ligeledes regler for projektering og omkostningsberegning, betingelser for
afprøvning, kontrol og aflevering af bygge- og anlægsarbejder samt
konstruktionsteknik og konstruktionsmetoder samt alle andre tekniske forhold,
som den ordregivende myndighed ved almindelige eller særlige bestemmelser kan
fastsætte vedrørende de færdige arbejder og de materialer eller dele, der
indgår deri b) i forbindelse med offentlige vareindkøbs-
eller tjenesteydelseskontrakter: en specifikation, der indeholdes i et
dokument, som fastlægger krævede egenskaber ved et produkt eller en
tjenesteydelse, som f.eks. kvalitetsniveau, miljø- og klimapræstation,
udformning efter alle behov (herunder adgang for handicappede),
overensstemmelsesvurdering, funktionsdygtighed, brugen af produktet, sikkerhed,
dimensioner, herunder forskrifter, der vedrører handelsbetegnelse og
terminologi for produktet, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering,
mærkning og etikettering, brugsvejledning, produktionsprocesser og -metoder på
et hvilket som helst tidspunkt i indkøbets eller tjenesteydelsens levetid samt
procedurer for overensstemmelsesvurdering 2) "standard": en teknisk
specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til
gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse normalt ikke er obligatorisk,
og som falder ind under en af følgende kategorier: a) international standard: en standard, der
er vedtaget af en international standardiseringsorganisation, og som er
offentligt tilgængelig b) europæisk standard: en standard, der er
vedtaget af en europæisk standardiseringsorganisation, og som er offentligt
tilgængelig c) national standard: en standard, der er
vedtaget af en national standardiseringsorganisation, og som er offentligt
tilgængelig 3) "europæisk teknisk
godkendelse": positiv teknisk vurdering af et produkts egnethed til
anvendelse til et bestemt formål, som bygger på, at produktet opfylder de
væsentlige krav, der gælder for bygge- og anlægsarbejder, til grund for hvilke
lægges materialets iboende egenskaber og de forskrifter, der gælder for dets
ibrugtagning og anvendelse. Europæisk godkendelse udstedes af et organ, der er
godkendt hertil af medlemsstaten 4) "fælles tekniske
specifikationer": tekniske specifikationer, der er udarbejdet efter en af
medlemsstaterne godkendt procedure eller i henhold til artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning [XXX] om europæisk standardisering [og
om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF,
2007/23/EF, 2009/105/EF og 2009/23/EF], som er blevet offentliggjort i Den
Europæiske Unions Tidende 5) "teknisk reference":
enhver leverance fra europæiske standardiseringsorganer, bortset fra europæiske
standarder, som er frembragt efter procedurer, der er indført med henblik på
udvikling af markedsbehovene. BILAG IX
KARAKTERISTIKA VEDRØRENDE OFFENTLIGGØRELSE 1.
Offentliggørelse af bekendtgørelser De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 46,
47, 48, 75 og 79, offentliggøres af Kontoret for Den Europæiske Unions
Publikationer og offentliggøres i overensstemmelse med følgende regler: De bekendtgørelser, der er omhandlet i artikel 46,
47, 48, 75 og 79, offentliggøres af Kontoret for Den Europæiske Unions
Publikationer eller af de ordregivende myndigheder, hvis der er tale om
vejledende forhåndsmeddelelse i en køberprofil, jf. artikel 46, stk. 1. De ordregivende myndigheder kan desuden
offentliggøre disse oplysninger på internettet i form af en
"køberprofil", jf. punkt 2, litra b). Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer
sender ordre giveren en bekræftelse af den i artikel 49, stk. 5, andet afsnit,
omhandlede offentliggørelse. 2.
Offentliggørelse af supplerende oplysninger a) De ordregivende myndigheder offentliggør
samtlige udbudsbetingelser og supplerende dokumenter på internettet. b) Køberprofilen kan indeholde de i artikel
46, stk. 1, omhandlede vejledende forhåndsmeddelelser, oplysninger om
igangværende frie udbud, planlagte indkøb, indgåede kontrakter og annullerede
procedurer samt andre oplysninger af almen interesse såsom kontaktpersoner,
telefon- og faxnummer, postadresse og e-post-adresse. 3.
Format og regler for elektronisk fremsendelse af
bekendtgørelser Formatet og reglerne for elektronisk fremsendelse
af bekendtgørelser, som fastlagt af Kommissionen, er til rådighed på
internetadressen "http://simap.europa.eu". BILAG X
Indhold i opfordringer til at afgive tilbud, deltage i dialogen eller bekræfte
interessetilkendegivelsen i henhold til artikel 52 1.
Opfordringen til at afgive tilbud eller deltage i
dialogen, jf. artikel 52, skal mindst indeholde følgende: a) en henvisning til det offentliggjorte
udbud b) fristen for modtagelse af tilbud, den
adresse, til hvilken tilbuddene skal sendes, og det eller de sprog, de skal
være udfærdiget på c) ved konkurrencepræget dialog den dato og
den adresse, der er fastsat for indledningen af høringen samt det eller de
sprog, der anvendes d) en angivelse af, hvilke dokumenter der
eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, som kan
efterprøves, og som ansøgeren har fremlagt i overensstemmelse med artikel 59 og
60 og, hvor det er relevant, artikel 61, eller som supplement til de
oplysninger, der kræves i samme artikler, på de samme betingelser som dem, der er
fastsat i artikel 59, 60 og 61 e) vægtningen af kriterierne for tildeling
af kontrakten eller, i givet fald, den prioriterede rækkefølge, disse kriterier
tillægges, med det vigtigste først, hvis de ikke er anført i
udbudsbekendtgørelsen, opfordringen til at bekræfte interessetilkendegivelsen,
udbudsbetingelserne eller det beskrivende dokument. Hvis der imidlertid er tale om kontrakter indgået
gennem en konkurrencepræget dialog eller et innovationspartnerskab, anføres
oplysningerne i dette stykkes litra b) ikke i opfordringen til at deltage
i dialogen eller til at forhandle, men angives i opfordringen til at afgive et
tilbud. 2.
Hvis udbud sker ved vejledende forhåndsmeddelelse,
skal de ordregivende myndigheder efterfølgende, men inden de påbegynder
udvælgelsen af tilbudsgivere eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige
ansøgere om på grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at
bekræfte deres interesse. Denne opfordring skal mindst indeholde følgende
oplysninger: a) art og mængde, herunder alle
optionsklausuler vedrørende yderligere kontrakter og om muligt den foreløbige
tidsfrist for brugen af disse klausuler; ved kontrakter, der kan fornyes, art
og mængde samt den foreløbige tidsfrist for offentliggørelse af senere
udbudsbekendtgørelser vedrørende de bygge- og anlægsarbejder, vareindkøb eller
tjenesteydelser, der udbydes, hvis en sådan frist foreligger b) hvorvidt der er tale om et begrænset
udbud eller et udbud med forhandling c) eventuel dato for påbegyndelsen eller
afslutningen af leveringen af varerne eller udførelsen af bygge- og
anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne d) adresse og frist for indsendelse af
ansøgninger med henblik på opfordring til at afgive tilbud samt det eller de
sprog, ansøgninger skal være affattet på e) adresse på den ordregiver, der indgår
kontrakten og giver de nødvendige oplysninger med henblik på rekvirering af
udbudsbetingelserne og andre dokumenter f) økonomiske og tekniske betingelser,
finansielle garantier og oplysninger, der kræves af de økonomiske aktører g) gebyr og betalingsbetingelser for
rekvirerede dokumenter vedrørende udbudsproceduren h) den type kontrakt, der udbydes: køb,
leasing eller leje med eller uden forkøbsret eller flere af disse typer, og i) kriterierne for tildelingen af
kontrakten og vægtningen af disse kriterier, eller eventuelt den prioritering,
som disse kriterier tillægges, hvis disse oplysninger ikke er anført i den
forudgående bekendtgørelse, udbudsbetingelserne eller i opfordringen til at
afgive tilbud eller til at forhandle. BILAG XI
LISTE OVER INTERNATIONALE SOCIALE, ARBEJDSRETSLIGE OG MILJØMÆSSIGE KONVENTIONER
SOM OMHANDLET I ARTIKEL 54, STK. 2, 55, STK. 3, LITRA a) OG 69, STK. 4 –
Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse
af retten til at organisere sig –
Konvention nr. 98 om retten til at organisere sig
og føre kollektive forhandlinger –
Konvention nr. 29 om tvangsarbejde –
Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde –
Konvention nr. 138 om lavalder –
Konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn
til beskæftigelse og erhverv –
Konvention nr. 100 om ligeløn for samme arbejde –
Konvention nr. 182 om forbud mod og omgående
indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde. –
Wienerkonventionen om beskyttelse af ozonlaget og
dens Montrealprotokol om stoffer, der nedbryder ozonlaget –
Baselkonventionen om kontrol med
grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf
(Baselkonventionen) –
Stockholmkonventionen om persistente organiske
miljøgifte (POP-konventionen) –
Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående
informeret samtykke ("PIC-proceduren") for visse farlige kemikalier
og pesticider i international handel (UNEP/FAO), Rotterdam 10.9.1998, og de 3
regionale protokoller hertil. BILAG XII
REGISTRE[46] De relevante faglige registre og handelsregistre
samt erklæringer og attester for hver medlemsstat er: –
i Belgien: "Registre du
Commerce"/"Handelsregister" og for
tjenesteydelseskontrakter "Ordres
professionnels"/"Beroepsorden" –
i Bulgarien:
"Търговски
регистър" –
i Tjekkiet: "obchodní rejstřík" –
i Danmark: "Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen" –
i Tyskland: "Handelsregister",
"Handwerksrolle" og for tjenesteydelseskontrakter "Vereinsregister",
"Partnerschaftsregister" og "Mitgliedsverzeichnisse der
Berufskammern der Länder" –
i Estland: "Registrite ja Infosüsteemide
Keskus" –
i Irland: En økonomisk aktør kan anmodes om at
fremlægge en attest fra "Registrar of Companies" eller
"Registrar of Friendly Societies", eller, hvis han ikke er
certificeret, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har
erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er
etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn –
i Grækenland:
"Μητρώο
Εργοληπτικών
Επιχειρήσεων –
MEΕΠ" under Ministeriet for Miljø, Fysisk Planlægning og
Offentlige Arbejder (Υ.ΠΕ.ΧΩ.Δ.Ε) for
bygge- og anlægskontrakter,
"Βιοτεχνικό ή
Εμπορικό ή
Βιομηχανικό
Επιμελητήριο"
og "Μητρώο
Κατασκευαστών
Αμυντικού
Υλικού" for indkøbsaftaler, for
tjenesteydelseskontrakter kan tjenesteyderen anmodes om at fremlægge en
erklæring afgivet under ed for en notar om udøvelsen af det pågældende erhverv,
i de tilfælde, der er nævnt i den gældende nationale lovgivning for
tjenesteydelser vedrørende undersøgelser som omhandlet i bilag I,
erhvervsregistret "Μητρώο
Μελετητών" og
"Μητρώο
Γραφείων Μελετών"
–
i Spanien: "Registro Oficial de Licitadores y
Empresas Clasificadas del Estado" for bygge- og anlægskontrakter og
tjenesteydelseskontrakter og for indkøbskontrakter
"Registro Mercantil" eller, når det drejer sig om personer, der ikke
er registrerede, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed
har afgivet erklæring om, at han udøver det pågældende erhverv –
i Frankrig: "Registre du commerce et des
sociétés" og "Répertoire des métiers" –
i Italien: "Registro della Camera di
commercio, industria, agricoltura e artigianato", for indkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter også "Registro delle commissioni
provinciali per l'artigianato" eller ud over de allerede nævnte registre
"Consiglio nazionale degli ordini professionali" for
tjenesteydelseskontrakter –
i Cypern: Entreprenøren kan anmodes om at fremlægge
en attest udstedt af "Council for the Registration and Audit of Civil
Engineering and Building Contractors
(Συμβούλιο
Εγγραφήςκαι
Ελέγχου
Εργοληπτών
Οικοδομικών
και Τεχνικών
Έργων)" i overensstemmelse med Registration and
Audit of Civil Engineering and Building Contractors Law for bygge- og
anlægskontrakter, for indkøbs- og tjenesteydelseskontrakter kan
leverandøren eller tjenesteyderen anmodes om at fremlægge en attest udstedt af
"Registrar of Companies and Official Receiver"
(Έφορος
Εταιρειών και
ΕπίσημοςΠαραλήπτης)
eller, hvis dette ikke er muligt, en attest, hvori det præciseres, at den
pågældende under ed har erklæret, at han udøver det pågældende erhverv i det
land, hvor han er etableret, på et bestemt sted og under et bestemt firmanavn –
i Letland: "Uzņēmumu
reģistrs" –
i Litauen: "Juridinių asmenų
registras" –
i Luxembourg: "Registre aux firmes" og
"Rôle de la Chambre des métiers" –
i Ungarn: "Cégnyilvántartás", "egyéni vállalkozók
jegyzői nyilvántartása" og for tjenesteydelseskontrakter visse
"szakmai kamarák nyilvántartása" eller i forbindelse med visse
aktiviteter en attest, som viser, at den pågældende har ret til at udøve
handels- eller erhvervsaktiviteten –
i Malta: En økonomisk aktør skal anføre sit "numru ta'
registrazzjoni tat- Taxxa tal- Valur Miżjud (VAT) u n- numru tallicenzja
ta' kummerc" og, hvis der er tale om et partnerskab eller selskab, det
relevante registreringsnummer, der er udstedt af Maltas Myndighed for
Finansielle Tjenesteydelser –
i Nederlandene: "Handelsregister" –
i Østrig: "Firmenbuch",
"Gewerberegister" og "Mitgliederverzeichnisse der
Landeskammern" –
i Polen: "Krajowy Rejestr Sądowy" –
i Portugal: "Instituto da Construção e do
Imobiliário" (INCI) for bygge- og anlægskontrakter;
"Registro Nacional das Pessoas Colectivas" for indkøbs- og
tjenesteydelseskontrakter –
i Rumænien: "Registrul
Comerţului" –
i Slovenien: "Sodni register" og
"obrtni register" –
i Slovakiet: "Obchodný register" –
i Finland:
"Kaupparekisteri"/"Handelsregistret" –
i Sverige: "aktiebolags-, handels- eller
föreningsregistren" –
i Det Forenede Kongerige: En økonomisk aktør kan
anmodes om at fremlægge en attest fra "Registrar of Companies" om, at
han er certificeret som værende registreret, eller, hvis han ikke er
certificeret, en attest, hvori det præciseres, at den pågældende under ed har
erklæret, at han udøver det pågældende erhverv på et bestemt sted og under et
bestemt firmanavn. BILAG XIII
INDHOLD I DET EUROPÆISKE INDKØBSPAS Det europæiske indkøbspas indeholder følgende
oplysninger: a) identifikation af den økonomiske aktør b) attestering af, at den økonomiske aktør
ikke er dømt ved en endelig dom af en af de i artikel 55, stk. 1, nævnte
årsager c) attestering af, at den økonomiske aktør
ikke er genstand for konkurs eller likvidation, jf. artikel 55, stk. 3, litra
b) d) hvor det er relevant, attestering af
optagelse i et fagligt register eller handelsregister som foreskrevet af den
medlemsstat, hvor den pågældende er etableret, jf. artikel 56, stk. 2 e) hvor det er relevant, attestering af, at
den økonomiske aktør har en bestemt autorisation eller er medlem af en bestemt
organisation i den i artikel 56, stk. 2, anførte forstand f) angivelse af passets gyldighedsperiode,
som ikke må være under seks måneder. BILAG XIV
DOKUMENTATION FOR UDVÆLGELSESKRITERIER Del 1: Økonomisk og finansiel formåen Bevis for den økonomiske aktørs finansielle og
økonomiske formåen kan almindeligvis føres ved en eller flere af følgende
oplysninger: a) relevante erklæringer fra en bank
eller i givet fald bevis for relevant erhvervsansvarsforsikring b) fremlæggelse af virksomhedens
balance eller uddrag heraf, hvis offentliggørelse af balancen er lovpligtig i
det land, hvor den økonomiske aktør er etableret c) en erklæring om den økonomiske
aktørs samlede omsætning og i påkommende tilfælde omsætningen inden for det
aktivitetsområde, kontrakten vedrører, i højst de tre seneste disponible
regnskabsår, afhængigt af hvornår den økonomiske aktør blev etableret eller
startede sin virksomhed, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Del 2: Teknisk formåen Midler, der fremlægger bevis for de økonomiske
aktørers tekniske formåen som omhandlet i artikel 56: a) godtgøres ved hjælp af følgende
lister: i) forelæggelse af en liste over de
arbejder, der er udført i løbet af de seneste fem år, ledsaget af attester for
tilfredsstillende udførelse af de betydeligste arbejder. Hvor det er nødvendigt
for at sikre reel konkurrence, kan de ordregivende myndigheder angive, at der
vil blive taget hensyn til dokumentation for relevante arbejder, der er udført
mere end fem år før ii) forelæggelse af en liste over de
betydeligste leveringer eller tjenesteydelser, der er udført i løbet af højst
de seneste tre år, med angivelse af beløb og tidspunkter samt den offentlige
eller private modtager. Hvor det er nødvendigt for at sikre reel konkurrence,
kan de ordregivende myndigheder angive, at der vil blive taget hensyn til
dokumentation for relevante leveringer eller tjenesteydelser, der er udført
eller leveret mere end tre år før b) oplysning om de involverede
teknikere eller tekniske organer, og især dem, der er ansvarlige for
kvalitetskontrollen, uanset om de hører til den økonomiske aktørs virksomhed
eller ej, og, hvis det drejer sig om offentlige bygge- og anlægskontrakter, om
dem, entreprenøren disponerer over til udførelsen af arbejdet c) beskrivelse af det tekniske udstyr
og de foranstaltninger, den økonomiske aktør har truffet til sikring af
kvaliteten, samt af virksomhedens undersøgelses- og forskningsfaciliteter d) hvis de varer eller tjenesteydelser,
der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tjene et særligt
formål, en kontrol foretaget af den ordregivende myndighed eller på dennes
vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren eller
tjenesteyderen er etableret, med forbehold af dette organs samtykke; denne
kontrol vedrører leverandørens produktionskapacitet eller tjenesteyderens
tekniske formåen og om nødvendigt virksomhedens undersøgelses- og
forskningsfaciliteter og de foranstaltninger, denne træffer til kontrol af
kvaliteten e) oplysning om de uddannelsesmæssige
og faglige kvalifikationer hos tjenesteyderen eller entreprenøren eller
virksomhedens ledende medarbejdere f) angivelse af de
miljøstyringsforanstaltninger, som den økonomiske aktør kan anvende ved
udførelsen af kontrakten g) en erklæring om tjenesteyderens
eller entreprenørens årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af
ledere gennem de seneste tre år h) erklæring om, hvilket værktøj,
materiel og teknisk udstyr tjenesteyderen eller entreprenøren disponerer over
til opfyldelse af kontrakten i) oplysning om, hvor stor en del af
kontrakten den økonomiske aktør eventuelt agter at give i underentreprise j) for så vidt angår de varer, der
skal leveres: i) prøver, beskrivelser eller fotografier,
hvis autenticitet skal kunne attesteres på den ordregivende myndigheds
anmodning ii) attester udstedt af officielle
kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er anerkendt, og
som attesterer, at varer, der er klart identificeret ved henvisning til visse
specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse. BILAG XV
FORTEGNELSE OVER EU-LOVGIVNING OMHANDLET I ARTIKEL 67, STK. 3 Direktiv 2009/33/EF[47]. BILAG XVI
TJENESTEYDELSER OMHANDLET I ARTIKEL 74 CPV-kode || Varebeskrivelse 79611000-0 og 85000000-9 til 85323000-9 (undtagen 85321000-5 og 85322000-2) || Sundheds- og socialvæsen 75121000-0, 75122000-7, 75124000-1; fra 79995000-5 til 79995200-7; fra 80100000-5 til 80660000-8 (undtagen 80533000-9, 80533100-0, 80533200-1); fra 92000000-1 til 92700000-8 (undtagen 92230000-2, 92231000-9, 92232000-6) || Administrative uddannelses-, sundheds- og kulturtjenester 75300000-9 || Lovpligtig socialsikring 75310000-2, 75311000-9, 75312000-6, 75313000-3, 75313100-4, 75314000-0, 75320000-5, 75330000-8, 75340000-1 || Velfærdsydelser 98000000-3 || Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser 98120000-0 || Tjenester ydet af fagforeninger 98131000-0 || Religiøse tjenester BILAG XVII
SAMMENLIGNINGSTABEL[48] Dette direktiv || Direktiv 2004/18/EF || Artikel 1 || || nyt Artikel 2, stk. 1 || Artikel 1, stk. 9, første afsnit || = Artikel 2, stk. 2 || Artikel 7, stk. 2 || tilpasset Artikel 2, stk. 3 || || nyt Artikel 2, stk. 4 || || nyt Artikel 2, stk. 5 || || nyt Artikel 2, stk. 6, litra a), 1. del || Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra a) || = Artikel 2, stk. 6, litra a), 2. del || || nyt Artikel 2, stk. 6, litra b) || Artikel 1, stk. 9, andet afsnit, litra b) || = Artikel 2, stk. 6, litra c) || Artikel 1, sk. 9, andet afsnit, litra c) || = Artikel 2, stk. 7 || Artikel 1, stk. 2, litra a) || = Artikel 2, stk. 8 || Artikel 1, stk. 2, litra b), første sætning || ændret Artikel 2, stk. 9 || Artikel 1, stk. 2, litra b), anden sætning || = Artikel 2, stk. 10 || Artikel 1, stk. 2, litra c) || tilpasset Artikel 2, stk. 11 || Artikel 1, stk. 2, litra d) || ændret Artikel 2, stk. 12 || Artikel 1, stk. 8, andet afsnit || tilpasset Artikel 2, stk. 13 || Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit || tilpasset Artikel 2, stk. 14 || Artikel 1, stk. 8, tredje afsnit || ændret Artikel 2, stk. 15 || Artikel 23, stk. 1 || ændret Artikel 2, stk. 16 || Artikel 1, stk. 10 || ændret Artikel 2, stk. 17 || || nyt Artikel 2, stk. 18 || Artikel 1, stk. 10 || ændret Artikel 2, stk. 19 || || nyt Artikel 2, stk. 20 || Artikel 1, stk. 12 || = Artikel 2, stk. 21 || Artikel 1, stk. 13 || = Artikel 2, stk. 22 || || nyt Artikel 2, stk. 23 || Artikel 1, stk. 11, litra e) || = Artikel 3, stk. 1, første afsnit || || nyt Artikel 3, stk. 1, andet afsnit || Artikel 1, stk. 2, litra d) || ændret Artikel 3, stk. 2 || || nyt Artikel 4 || Artikel 7, stk. 67 || ændret Artikel 5, stk. 1 || Artikel 9, stk. 1 || tilpasset Artikel 5, stk. 2 || Artikel 9, stk. 3, artikel 9, stk. 7, andet afsnit || ændret Artikel 5, stk. 3 || Artikel 9, stk. 2 || ændret Artikel 5, stk. 4 || Artikel 9, stk. 9 || = Artikel 5, stk. 5 || || nyt Artikel 5, stk. 6 || Artikel 9, stk. 4 || ændret Artikel 5, stk. 7 || Artikel 9, stk. 5, litra a), første og anden sætning || = Artikel 5, stk. 8 || Artikel 9, stk. 5, litra b), første og anden sætning || = Artikel 5, stk. 9 || Artikel 9, stk. 5, litra a), tredje afsnit Artikel 9, stk. 5, litra b), tredje afsnit || tilpasset Artikel 5, stk. 10 || Artikel 9, stk. 7 || = Artikel 5, stk. 11 || Artikel 9, stk. 6 || = Artikel 5, stk. 12 || Artikel 9, stk. 8, litra a) || = Artikel 5, stk. 13 || Artikel 9, stk. 8, litra b) || = Artikel 6 || Artikel 78, artikel 79, stk. 2, litra a) || tilpasset Artikel 7 || Artikel 12 || ændret Artikel 8, første afsnit || Artikel 13 || ændret Artikel 8, andet afsnit || Artikel 1, stk. 15 || ændret Artikel 9, stk. 2 || Artikel 15, stk. 2 || tilpasset Artikel 9, litra b) || Artikel 15, litra b) || = Artikel 9, litra c) || Artikel 15, litra c) || = Artikel 9, litra d) || || new Artikel 10, litra a) || Artikel 16, litra a) || = Artikel 10, litra b) || Artikel 16, litra b) || tilpasset Artikel 10, litra c) || Artikel 16, litra c) || = Artikel 10, litra d) || Artikel 16, litra d) || ændret Artikel 10, litra e) || Artikel 16, litra e) || = Artikel 10, litra f) || || nyt Artikel 11 || || nyt Artikel 12 || Artikel 8 || tilpasset Artikel 13, stk. 1 || Artikel 16, litra f) || tilpasset Artikel 13, stk. 2 || Artikel 79, stk. 2, litra f) || tilpasset Artikel 14 || Artikel 10 || ændret Artikel 15 || Artikel 2 || ændret Artikel 16, stk. 1 || Artikel 4, stk. 1 || tilpasset Artikel 16, stk. 2 || Artikel 4, stk. 2 || ændret Artikel 17 || Artikel 19 || ændret Artikel 18, stk. 1 || Artikel 6 || tilpasset Artikel 18, stk. 2 || || nyt Artikel 19, stk. 1 || Artikel 42, stk. 1, artikel 71, stk. 1 || ændret Artikel 19, stk. 2 || Artikel 42, stk. 2 og 3, artikel 71, stk. 1 || tilpasset Artikel 19, stk. 3, første afsnit || Artikel 42, stk. 4, artikel 71, stk. 1 || ændret Artikel 19, stk. 3, andet afsnit || Artikel 79, stk. 2, litra g) || = Artikel 19, stk. 3, tredje afsnit || || nyt Artikel 19, stk. 4 || || nyt Artikel 19, stk. 5 || Artikel 42, stk. 5, artikel 71, stk. 3 || ændret Artikel 19, stk. 6 || Artikel 42, stk. 6 || tilpasset Artikel 19, stk. 7 || || nyt Artikel 19, stk. 8 || || nyt Artikel 20, stk. 1 || Artikel 1, stk. 14 || tilpasset Artikel 20, stk. 2 || Artikel 79, stk. 2, litra e) og f) || tilpasset Artikel 21 || || nyt Artikel 22 || || nyt Artikel 23, stk. 1 || Artikel 5 || ændret Artikel 23, stk. 2 || || nyt Artikel 24 || Artikel 28, artikel 30, stk. 1 || ændret Artikel 25, stk. 1 || Artikel 38, stk. 2, artikel 1, stk. 11, litra a) || ændret Artikel 25, stk. 2 || Artikel 38, stk. 4 || ændret Artikel 25, stk. 3 || [se artikel 38, stk. 8] || nyt Artikel 25, stk. 4 || || nyt Artikel 26, stk. 1 || Artikel 38, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra b) || ændret Artikel 26, stk. 2 || Artikel 38, stk. 3 || ændret Artikel 26, stk. 3 || Artikel 38, stk. 4 || ændret Artikel 26, stk. 4 || || nyt Artikel 26, stk. 5 || || nyt Artikel 26, stk. 6 || Artikel 38, stk. 8 || ændret Artikel 27, stk. 1 || || nyt Artikel 27, stk. 2 || Artikel 1, stk. 11, litra d) || ændret Artikel 27, stk. 3 || Artikel 30, stk. 2 || ændret Artikel 27, stk. 4 || Artikel 30, stk. 3 || ændret Artikel 27, stk. 5 || Artikel 30, stk. 4 || tilpasset Artikel 27, stk. 6 || Artikel 30, stk. 2 || ændret Artikel 28, stk. 1 || Artikel 38, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra c) || ændret Artikel 28, stk. 2 || Artikel 29, stk. 2, artikel 29, stk. 7 || tilpasset Artikel 28, stk. 3 || Artikel 29, stk. 3, artikel 1, stk. 11, litra c) || ændret Artikel 28, stk. 4 || Artikel 29, stk. 4 || tilpasset Artikel 28, stk. 5 || Artikel 29, stk. 5 || tilpasset Artikel 28, stk. 6 || Artikel 29, stk. 6 || ændret Artikel 28, stk. 7 || Artikel 29, stk. 7 || ændret Artikel 28, stk. 8 || Artikel 29, stk. 8 || = Artikel 29 || || nyt Artikel 30, stk. 1 || Artikel 31, første sætning || ændret Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra a) || Artikel 31, stk. 1, litra a) || ændret Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra b) || Artikel 31, stk. 1, litra b) || ændret Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra c) || Artikel 31, stk. 1, litra b) || ændret Artikel 30, stk. 2, første afsnit, litra d) || Artikel 31, stk. 12, litra c) || =tilpasset Artikel 30, stk. 2, andet til fjerde afsnit || || =nyt Artikel 30, stk. 3, litra a) || Artikel 31, stk. 2, litra a) || = Artikel 30, stk. 3, litra b) || Artikel 31, stk. 2, litra b) || = Artikel 30, stk. 3, litra c) || Artikel 31, stk. 2, litra c) || ændret Artikel 30, stk. 3, litra d) || Artikel 31, stk. 2, litra d) || tilpasset Artikel 30, stk. 4 || Artikel 31, stk. 3 || tilpasset Artikel 30, stk. 5 || Artikel 31, stk. 4, litra b) || tilpasset Artikel 31, stk. 1 || Artikel 32, stk. 1, artikel 1, stk. 5 || ændret Artikel 31, stk. 2 || Artikel 32, stk. 2 || tilpasset Artikel 31, stk. 3 || Artikel 32, stk. 3 || = Artikel 31, stk. 4 || Artikel 32, stk. 4 || tilpasset Artikel 31, stk. 5 || Artikel 32, stk. 4 || tilpasset Artikel 32, stk. 1 || Artikel 33, stk. 1, artikel 1, stk. 6 || ændret Artikel 32, stk. 2 || Artikel 33, stk. 2 || ændret Artikel 32, stk. 3 || Artikel 33, stk. 3 || tilpasset Artikel 32, stk. 4 || Artikel 33, stk. 4 || ændret Artikel 32, stk. 5 || Artikel 33, stk. 6 || ændret Artikel 32, stk. 6 || || nyt Artikel 32, stk. 7 || Artikel 33, stk. 7, tredje afsnit || = Artikel 33, stk. 1 || Artikel 54, stk. 1, artikel 1, stk. 7 || ændret Artikel 33, stk. 2 || Artikel 54, stk. 2 || tilpasset Artikel 33, stk. 3 || Artikel 54, stk. 2, tredje afsnit || tilpasset Artikel 33, stk. 4 || Artikel 54, stk. 3 || tilpasset Artikel 33, stk. 5 || Artikel 54, stk. 4 || tilpasset Artikel 33, stk. 6 || Artikel 54, stk. 5 || tilpasset Artikel 33, stk. 7 || Artikel 54, stk. 6 || = Artikel 33, stk. 8 || Artikel 54, stk. 7 || tilpasset Artikel 33, stk. 9 || Artikel 54, stk. 8, første afsnit || = Artikel 34 || || nyt Artikel 35, stk. 1 || Artikel 11, stk. 1 || ændret Artikel 35, stk. 2 || || nyt Artikel 35, stk. 3 || Artikel 11, stk. 2 || ændret Artikel 35, stk. 4 || || nyt Artikel 35, stk. 5 || Artikel 11, stk. 2 || ændret Artikel 35, stk. 6 || || nyt Artikel 36 || || nyt Artikel 37 || || nyt Artikel 38 || || nyt Artikel 39, stk. 1 || Betragtning 8 || ændret Artikel 39, stk. 2 || || nyt Artikel 40, stk. 1 || Artikel 23, stk. 1 || ændret Artikel 40, stk. 2 || Artikel 23, stk. 2 || tilpasset Artikel 40, stk. 3 || Artikel 23, stk. 3 || tilpasset Artikel 40, stk. 4 || Artikel 23, stk. 8 || = Artikel 40, stk. 5 || Artikel 23, stk. 4 || tilpasset Artikel 40, stk. 6 || Artikel 23, stk. 5 || ændret Artikel 41, stk. 1 || Artikel 23, stk. 6 || ændret Artikel 41, stk. 2 || Artikel 23, stk. 6 || tilpasset Artikel 41, stk. 3 || || nyt Artikel 42, stk. 1 || Artikel 23, stk. 4, 5, 6 og 7 || ændret Artikel 42, stk. 2 || Artikel 23, stk. 4, 5, 6 || ændret Artikel 42, stk. 3 || Artikel 23, stk. 7 || tilpasset Artikel 42, stk. 4 || || nyt Artikel 43, stk. 1 || Artikel 24, stk. 1 og 2 || ændret Artikel 43, stk. 2 || Artikel 24, stk. 3 || tilpasset Artikel 43, stk. 3 || Artikel 24, stk. 4 || tilpasset Artikel 44 || || nyt Artikel 45, stk. 1 || Artikel 38, stk. 1 || tilpasset Artikel 45, stk. 2 || Artikel 38, stk. 7 || ændret Artikel 46, stk. 1 || Artikel 35, stk. 1 || tilpasset Artikel 46, stk. 2 || || nyt Artikel 47 || Artikel 35, stk. 2, artikel 36, stk. 1 || tilpasset Artikel 48 || Artikel 35, stk. 4 || ændret Artikel 49, stk. 1 || Artikel 36, stk. 1, artikel 79, stk. 1, litra a) || ændret Artikel 49, stk. 2 || Artikel 36, stk. 2, 3 og 4, andet afsnit || ændret Artikel 49, stk. 3 || Artikel 36, stk. 4 || tilpasset Artikel 49, stk. 4 || || nyt Artikel 49, stk. 5 || Artikel 36, stk. 7 og 8 || Ændret Artikel 49, stk. 6 || Artikel 37 || ændret Artikel 50, stk. 1 || Artikel 36, stk. 5, første afsnit || ændret Artikel 50, stk. 2 og 3 || Artikel 36, stk. 5, andet og tredje afsnit || tilpasset Artikel 51 || Artikel 38, stk. 6, artikel 39, stk. 2 || ændret Artikel 52 || Artikel 40, stk. 1, 2 || tilpasset Artikel 53, stk. 1 || Artikel 41, stk. 1 || tilpasset Artikel 53, stk. 2 || Artikel 41, stk. 2 || tilpasset Artikel 53, stk. 3 || Artikel 41, stk. 3 || = Artikel 54, stk. 1 || Artikel 44, stk. 1 || tilpasset Artikel 54, stk. 2 || || nyt Artikel 54, stk. 3 || || nyt Artikel 54, stk. 4 || || nyt Artikel 55, stk. 1 || Artikel 45, stk. 1 || ændret Artikel 55, stk. 2 || Artikel 45, stk. 2, litra e) og f) || ændret Artikel 55, stk. 3 || Artikel 45, stk. 2 || ændret Artikel 55, stk. 4 || || nyt Artikel 55, stk. 5 og 6 || Artikel 45, stk. 4 || ændret Artikel 56, stk. 1 || Artikel 44, stk. 1, 2 || ændret Artikel 56, stk. 2 || Artikel 46 || tilpasset Artikel 56, stk. 3 || Artikel 47 || ændret Artikel 56, stk. 4 || Artikel 48 || ændret Artikel 56, stk. 5 || Artikel 44, stk. 2 || tilpasset Artikel 57 || || nyt Artikel 58 || || nyt Artikel 59 || || nyt Artikel 60, stk. 1 || Artikel 45, stk. 3 || tilpasset Artikel 60, stk. 2 || Artikel 47 || tilpasset Artikel 60, stk. 3 || Artikel 48 || tilpasset Artikel 60, stk. 4 || || nyt Artikel 61, stk. 1 || Artikel 49 || ændret Artikel 61, stk. 2 || Artikel 50 || ændret Artikel 61, stk. 3 || || nyt Artikel 62, stk. 1 || Artikel 47, stk. 2, 3, artikel 48, stk. 3, 4 || tilpasset Artikel 62, stk. 2 || || nyt Artikel 63, stk. 1 || Artikel 52, stk. 1, artikel 52, stk. 7 || tilpasset Artikel 63, stk. 2, første afsnit || Artikel 52, stk. 1, andet afsnit || ændret Artikel 63, stk. 2, andet afsnit || Artikel 52, stk. 1, tredje afsnit || = Artikel 63, stk. 3 || Artikel 52, stk. 2 || = Artikel 63, stk. 4 || Artikel 52, stk. 3 || ændret Artikel 63, stk. 5, første afsnit || Artikel 52, stk. 4, første afsnit || tilpasset Artikel 63, stk. 5, andet afsnit || Artikel 52, stk. 4, andet afsnit || = Artikel 63, stk. 6, første afsnit || Artikel 52, stk. 5, første afsnit || tilpasset Artikel 63, stk. 6, andet afsnit || Artikel 52, stk. 6 || = Artikel 63, stk. 7 || Artikel 52, stk. 5, andet afsnit || = Artikel 63, stk. 8, første afsnit || Artikel 52, stk. 8 || = Artikel 63, stk. 8, andet afsnit || || nyt Artikel 64 || Artikel 44, stk. 3 || tilpasset Artikel 65 || Artikel 44, stk. 4 || = Artikel 66, stk. 1 || Artikel 53, stk. 1 || ændret Artikel 66, stk. 2 || Artikel 53, stk. 1, litra a) || ændret Artikel 66, stk. 3 || || nyt Artikel 66, stk. 4 || Betragtning 1, betragtning 46, tredje afsnit || ændret Artikel 66, stk. 5 || Artikel 53, stk. 2 || ændret Artikel 67 || || nyt Artikel 68 || || nyt Artikel 69, stk. 1 || Artikel 55, stk. 1 || ændret Artikel 69, stk. 2 || Artikel 55, stk. 1 || tilpasset Artikel 69, stk. 3, litra a) || Artikel 55, litra a) || = Artikel 69, stk. 3, litra b) || Artikel 55, litra b) || = Artikel 69, stk. 3, litra c) || Artikel 55, litra c) || = Artikel 69, stk. 3, litra d) || Artikel 55, litra d) || ændret Artikel 69, stk. 3, litra e) || Artikel 55, litra e) || = Artikel 69, stk. 4, første afsnit || Artikel 55, stk. 2 || ændret Artikel 69, stk. 4, andet afsnit || || nyt Artikel 69, stk. 5 || Artikel 55, stk. 3 || tilpasset Artikel 69, stk. 6 || || nyt Artikel 70 || Artikel 26 || ændret Artikel 71, stk. 1 || Artikel 25, første afsnit || = Artikel 71, stk. 2 || || nyt Artikel 71, stk. 3 || Artikel 25, andet afsnit || tilpasset Artikel 72, stk. 1-4, 5, 7 || || nyt Artikel 72, stk. 6 || Artikel 31, stk. 4, litra a) || ændret Artikel 72, stk. 7 || || nyt Artikel 73 || || nyt Artikel 74 || || nyt Artikel 75 || || nyt Artikel 76 || || nyt Artikel 77 || Artikel 66 || = Artikel 78 || Artikel 67 || tilpasset Artikel 79, stk. 1-2 || Artikel 69 || tilpasset Artikel 79, stk. 3 || Artikel 70, artikel 79, stk. 1, litra a) || tilpasset Artikel 80, stk. 1 || || nyt Artikel 80, stk. 2 || Artikel 72 || = Artikel 81 || Artikel 73 || = Artikel 82 || Artikel 74 || = Artikel 83 || Artikel 81, første afsnit || tilpasset Artikel 84, stk. 1 || Artikel 81, andet afsnit || ændret Artikel 84, stk. 2-8 || || nyt Artikel 85 || Artikel 43 || ændret Artikel 86, stk. 1 || Artikel 75 || tilpasset Artikel 86, stk. 2 || Artikel 76 || ændret Artikel 86, stk. 3 || || nyt Artikel 86, stk. 4 || || nyt Artikel 86, stk. 5 || Artikel 79, stk. 1, litra a) || tilpasset Artikel 87 || || nyt Artikel 88 || || nyt Artikel 89 || Artikel 77, stk. 3 og 4 || ændret Artikel 90 || Artikel 77, stk. 5 || ændret Artikel 91 || Artikel 77, stk. 1, 2 || tilpasset Artikel 92 || Artikel 80 || tilpasset Artikel 93 || Artikel 82 || tilpasset Artikel 94 || || nyt Artikel 95 || Artikel 83 || ændret Artikel 96 || Artikel 84 || = Bilag I || Bilag IV || = Bilag II || Bilag I || = undtagen første sætning (ændret) Bilag III || Bilag V || = Bilag IV a)-g) || Bilag X b)-h) || = Bilag IV, h) || || nyt Bilag V || || nyt Bilag VI || Bilag VII || ændret Bilag VII || Artikel 54, stk. 3, litra a)-f) || = Bilag VIII || Bilag VI || tilpasset (bortset fra punkt 4, der er ændret) Bilag IX || Bilag VIII || tilpasset Bilag X, 1 || Artikel 40, stk. 5 || tilpasset Bilag X, 2 || || nyt Bilag XI || || nyt Bilag XII || Bilag IX || tilpasset Bilag XIII || || nyt Bilag XIV, del 1 || Artikel 47, stk. 1 || = Bilag XIV, del 2 || Artikel 48, stk. 2 || ændret for litra a), e) og f) Bilag XV || || nyt Bilag XVI || Bilag II || ændret Bilag XVII || Bilag XII || ændret [1] Direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester, EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. [2] Direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, EUT L 134
af 30.4.2004, s. 114. [3] Direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af
fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af
visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteyderlseskontrakter på
forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF,
EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76. [4] Direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning
af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af
klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt
bygge- og anlægskontrakter, EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33. [5] KOM(2011) 15: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0015:FIN:EN:PDF. [6] http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2011/public_procurement/synthesis_
document_en.pdf. [7] http://ec.europa.eu/internal_market/publicprocurement/modernising_rules/conferences/index_en.htm. [8] Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
SEC(2008) 2193. [9] EUT C …. [10] EUT C …. [11] EUT C …. [12] KOM(2010)2020 endelig udg. af 3.3.2010. [13] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. [14] EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114. [15] EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1. [16] SEK(2011) 853 endelig udg. af 27.6.2011. [17] SPC/2010/10/8 endelig udg. af
6.10.2010. [18] ... [19] EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1. [20] EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5. [21] EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1. [22] EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. [23] EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1. [24] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [25] EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1. [26] EUT L 217 af 20.8.2009,
s. 76. [27] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. [28] EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12. [29] EUT L 274 af 20.10.2009, s. 36. [30] EUT L 53 af 26.2.2011, s. 66. [31] EFT L 340 af 16.12.2002, s. 1. [32] EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19. [33] EFT L 395 af 30.12.1989, s. 33. [34] EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30. [35] EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42. [36] EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1. [37] EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54. [38] EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48. [39] EFT L 164 af 22.6.2002. s. 3. [40] EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77. [41] EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1. [42] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [43] EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37. [44] EUT L [...]. [45] EFT L 185 af 16.8.1971, s. 15. [46] I artikel 56, stk. 2, forstås ved "registre" de
registre, der er anført i dette bilag samt, i det omfang der er sket ændringer
heraf på nationalt niveau, de registre, der måtte have erstattet disse. [47] EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5. [48] Betegnelsen "tilpasset" angiver, at teksten er
ændret, men at indholdet svarer til det direktiv, der er ophævet. Ændringer med
hensyn til selve bestemmelserne i det direktiv, der er ophævet, er angivet ved
betegnelsen "ændret".