28.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 119/2

Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«)

2009/C 119/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

 

DER MINDER OM,

at Det Europæiske Råd i marts 2002 i Barcelona godkendte arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010, hvorved der som led i Lissabonstrategien for første gang blev indført en solid ramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, der byggede på fælles mål, og som primært sigtede mod at støtte forbedringen af de nationale uddannelsessystemer gennem udvikling af supplerende redskaber på EU-plan, gensidig læring og udveksling af god praksis via den åbne koordinationsmetode,

 

og ANERKENDER,

at samarbejdet under ovennævnte arbejdsprogram, herunder Københavnerprocessen, og initiativer som led i Bolognaprocessen har ført til betydelige fremskridt — især til støtte for nationale reformer vedrørende livslang læring, modernisering af de videregående uddannelser og udvikling af fælles europæiske instrumenter til fremme af kvalitet, gennemsigtighed og mobilitet — men at der fortsat er store udfordringer, som skal tages op, hvis Europa skal virkeliggøre sin ambition om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden,

UNDERSTREGER,

1.

at uddannelse spiller en afgørende rolle for håndteringen af de mange socioøkonomiske, demografiske, miljømæssige og teknologiske udfordringer, som Europa og dets borgere står over for i dag og vil stå over for i årene fremover,

2.

at effektiv investering i menneskelig kapital gennem uddannelsessystemer er en væsentlig komponent i Europas strategi for skabelse af bæredygtig videnbaseret vækst og beskæftigelse af høj standard, der har en central placering i Lissabonstrategien, samtidig med at den enkeltes personlige udvikling, social samhørighed og aktivt medborgerskab fremmes,

ANERKENDER,

1.

at mens det værdsætter den europæiske mangfoldighed og de enestående muligheder, den indebærer, og fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvar for deres uddannelsessystemer, kan en opdateret strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet — der bygger på de fremskridt, der er gjort under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 — yderligere forbedre dette samarbejdes effektivitet og give vedvarende fordele og støtte til medlemsstaternes uddannelsessystemer indtil 2020,

2.

at uddannelse har ydet et betydeligt bidrag til at nå de langsigtede mål for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse. I forventning om en fremtidig udvikling i denne proces bør bestræbelserne derfor fortsættes for at sikre, at uddannelse forbliver fast forankret i den bredere strategi. Det er også afgørende, at rammen for det europæiske samarbejde forbliver fleksibel nok til at kunne reagere på både nuværende og fremtidige udfordringer, herunder dem, der opstår under en eventuel ny strategi efter 2010,

NOTERER SIG MED INTERESSE

meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en opdateret strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet (1),

ER ENIGT OM,

1.

at det primære mål med det europæiske samarbejde i perioden indtil 2020 bør være at støtte videreudviklingen af uddannelsessystemerne i medlemsstaterne med henblik på at sikre:

a)

alle borgeres personlige, sociale og erhvervsmæssige udvikling

b)

bæredygtig økonomisk velstand og beskæftigelsesegnethed, samtidig med at de demokratiske værdier, social samhørighed, aktivt medborgerskab og interkulturel dialog fremmes,

2.

at disse mål bør ses i et globalt perspektiv. Medlemsstaterne anerkender betydningen af åbenhed over for verden som helhed som en forudsætning for den globale udvikling og velstand, der — gennem attraktive uddannelses- og forskningsmuligheder af topkvalitet — vil hjælpe Den Europæiske Union med at nå målet om at blive en ledende videnøkonomi på verdensplan,

3.

at det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet i perioden indtil 2020 bør etableres i forbindelse med en strategiramme, der omfatter uddannelsessystemerne under ét, i et livslangt læringsperspektiv. Livslang læring bør betragtes som et grundlæggende princip bag hele rammen, som skal omfatte læring i alle sammenhænge — formelle, ikke-formelle eller uformelle — og på alle niveauer: fra førskoleundervisning til videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenundervisning.

Rammen bør især omfatte følgende fire strategiske mål (nærmere beskrevet nedenfor):

1)

virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet

2)

højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen

3)

lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab

4)

fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer,

4.

at periodisk overvågning af fremskridtene mod et bestemt mål udgør et væsentligt bidrag til evidensbaseret politikudformning. Ovennævnte strategiske mål bør derfor i perioden 2010-2020 ledsages af indikatorer og referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (››europæiske benchmarks‹‹), jf. bilag I til denne note. Med afsæt i de eksisterende benchmarks vil disse kunne bidrage til at måle de samlede fremskridt på europæisk plan og vise, hvad der er opnået.

Strategisk mål 1:   Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet

Udfordringerne som følge af de demografiske forandringer og behovet for regelmæssigt at opdatere og udvikle kompetencerne i takt med de ændrede økonomiske og sociale forhold kræver et livslangt perspektiv på læring samt uddannelsessystemer, der i højere grad er lydhøre over for forandringer og mere åbne over for verden omkring dem. Mens der vil kunne udvikles nye initiativer inden for livslang læring for at afspejle fremtidige udfordringer, er der fortsat behov for yderligere fremskridt med igangværende initiativer, især med gennemførelsen af sammenhængende og omfattende strategier for livslang læring. Der er navnlig behov for at arbejde på at udvikle nationale kvalifikationsrammer på grundlag af relevante læringsresultater og deres forbindelse med den europæiske referenceramme for kvalifikationer, etablering af mere fleksible læringsforløb — herunder bedre overgange mellem de forskellige uddannelsessektorer, større åbenhed over for ikke-formelle og uformelle læringsformer og øget gennemsigtighed og anerkendelse af læringsresultaterne. Der er også behov for yderligere bestræbelser på at fremme voksenundervisning, øge vejledningssystemernes kvalitet og på at gøre læring mere attraktiv generelt — herunder gennem udvikling af nye former for læring og anvendelse af nye undervisnings- og læringsteknologier.

Mobiliteten hos de lærende, lærerne og underviserne af lærerne bør som et væsentligt element i livslang læring og et vigtigt middel til at øge borgernes beskæftigelsesegnethed og tilpasningsevne gradvis udvides med henblik på at gøre læringsperioder i udlandet — både inden for og uden for Europa — til en regel snarere end en undtagelse. Principperne i det europæiske kvalitetscharter for mobilitet bør finde anvendelse med henblik herpå. Det vil kræve fornyede bestræbelser fra alle de berørte for at opnå dette, for eksempel med hensyn til at sikre tilstrækkelig finansiering.

Strategisk mål 2:   Højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen

Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der er både effektive og retfærdige, er afgørende for Europas succes og for at fremme beskæftigelsesegnetheden. Den største udfordring består i at sikre, at alle tilegner sig nøglekompetencer, samtidig med at der udvikles den ekspertise og tiltrækningskraft på alle uddannelsesniveauer, som vil sætte Europa i stand til at bevare en stærk position på verdensplan. For at opnå dette på et varigt grundlag skal opmærksomheden i højere grad rettes mod at øge det grundlæggende færdighedsniveau såsom læse- og skrivefærdigheder samt talfærdighed, idet matematik-, naturvidenskabs- og teknologifagene gøres mere attraktive, og mod at styrke de sproglige kvalifikationer. Der er samtidig behov for at sikre undervisning af høj kvalitet, at udbyde en passende grunduddannelse for lærere, at tilbyde lærere og undervisere løbende faglig udvikling og at gøre undervisning til et attraktivt karrierevalg. Det er også vigtigt at forbedre forvaltningen og ledelsen af uddannelsesinstitutionerne og udvikle effektive kvalitetssikringssystemer. Høj kvalitet kan kun opnås ved effektiv og bæredygtig brug af ressourcerne — offentlige såvel som private alt efter, hvad der er relevant — og ved at fremme evidensbaseret politik og praksis på uddannelsesområdet.

Strategisk mål 3:   Lige muligheder for alle, social samhørighed og aktivt medborgerskab

Uddannelsespolitikken bør gøre det muligt for alle borgere, uanset personlige, sociale eller økonomiske forhold, at tilegne sig og løbende igennem hele livet at opdatere og udvikle såvel jobspecifikke kvalifikationer som de nøglekompetencer, der kræves med henblik på beskæftigelsesegnethed og for at skabe fortsatte læringsmuligheder, aktivt medborgerskab og interkulturel dialog. Uddannelsesmæssige skævheder bør forebygges ved en førskoleundervisning af høj kvalitet og målrettet støtte og ved at fremme inkluderende uddannelse. Uddannelsessystemerne bør sigte mod at sikre, at alle lærende — også dårligt stillede personer, personer med særlige behov samt migranter — afslutter deres uddannelse, herunder ved at få en ny chance og en mere individualiseret undervisning, når det er hensigtsmæssigt. Uddannelse bør fremme interkulturelle kompetencer, demokratiske værdier og respekten for grundlæggende rettigheder og miljøet samt bekæmpe alle former for diskrimination og samtidig sætte alle unge mennesker i stand til at interagere positivt med deres jævnaldrende med forskellige baggrunde.

Strategisk mål 4:   Fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer

Kreativitet er samtidig med at føre til den enkeltes personlige udvikling tillige en af de vigtigste kilder til innovation, der selv er anerkendt som en af de vigtigste drivkræfter for en bæredygtig økonomisk udvikling. Kreativitet og innovation er af altafgørende betydning for virksomhedsudvikling og for Europas evne til at konkurrere internationalt. En første udfordring består i at fremme, at alle borgere tilegner sig grundlæggende nøglekompetencer såsom it-færdigheder, at lære at lære, initiativ og iværksætterkultur samt kulturel bevidsthed. En anden udfordring består i at sikre en velfungerende videntrekant (uddannelse-forskning-innovation). Partnerskaber mellem erhvervslivet og forskellige niveauer og sektorer inden for uddannelse og forskning kan bidrage til, at der fokuseres mere på de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og på at fremme innovation og iværksætterkultur inden for alle former for læring. Bredere læringsmiljøer med inddragelse af repræsentanter for det civile samfund og andre interessenter bør fremmes med henblik på at bidrage til kreativitet og til bedre at forene erhvervsmæssige og sociale behov samt personligt velvære.

ER ENDVIDERE ENIGT OM,

1.

at følgende principper bør overholdes i perioden indtil 2020 som led i bestræbelserne på at nå ovennævnte strategiske mål og dermed sikre et effektivt bidrag til de nationale reformer:

a)

Det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet bør gennemføres med et livslangt læringsperspektiv, idet der gøres effektiv brug af den åbne koordinationsmetode og udvikles synergier mellem de forskellige uddannelsessektorer. Den åbne koordinationsmetode respekterer fuldt ud medlemsstaternes ansvar for deres egne uddannelsessystemer og den frivillige karakter af det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, og den bør støtte sig til:

—

de fire strategiske mål for det europæiske samarbejde, der er skitseret ovenfor

—

fælles referenceredskaber og tilgange

—

peerlearning og udveksling af god praksis, herunder formidling af resultater

—

periodisk overvågning og rapportering

—

evidensmateriale og data fra alle relevante europæiske agenturer (2), europæiske netværk og internationale organisationer (3)

—

fuld udnyttelse af de muligheder, der ligger i Fællesskabets programmer, navnlig inden for livslang læring.

b)

Det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet bør være relevant og konkret. Det bør producere klare og synlige resultater, som bør forelægges, gennemgås og formidles regelmæssigt og på en struktureret måde, så der etableres et grundlag for løbende evaluering og udvikling.

c)

Københavnerprocessen inden for erhvervsuddannelse er et vigtigt aspekt af det europæiske samarbejde under den åbne koordinationsmetode. De mål og prioriteter, der søges opfyldt ifølge denne proces, bør kunne bidrage til at nå de mål, der er fastsat i denne ramme.

d)

For at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at modernisere de videregående uddannelser og udvikle et europæisk område for videregående uddannelse bør der også tilstræbes tæt synergi med Bolognaprocessen, især med hensyn til instrumenter for kvalitetssikring, anerkendelse, mobilitet og gennemsigtighed.

e)

Der bør, hvor det er relevant, tilstræbes samarbejde på tværs af sektorerne mellem EU-initiativer på uddannelsesområdet og EU-initiativer på politikområder i tilknytning hertil — især beskæftigelse, erhvervspolitik, socialpolitik, ungdomspolitik og kultur. Hvad især angår videntrekanten bør opmærksomheden især rettes mod synergier mellem uddannelse, forskning og innovation samt mod komplementaritet med målene for det europæiske forskningsrum.

f)

Der er behov for et velfungerende samarbejde, hvor der anvendes nye og gennemsigtige netværksmetoder, ikke blot mellem de relevante EU-institutioner, men også med alle relevante interessenter, som kan yde et betydeligt bidrag i form af politisk udvikling, gennemførelse og evaluering.

g)

Den politiske dialog med tredjelande og samarbejdet med internationale organisationer bør styrkes og derved være en kilde til nye idéer og sammenligning.

h)

Der kan i givet fald anvendes midler fra de europæiske strukturfonde til at forbedre uddannelsessystemerne i overensstemmelse med de overordnede strategiske mål og medlemsstaternes prioriteter.

2.

Et vellykket resultat af den åbne koordinationsmetode på uddannelsesområdet afhænger af medlemsstaternes politiske vilje og af effektive arbejdsmetoder på europæisk plan. Ud fra dette perspektiv og med henblik på at skabe større fleksibilitet bør de arbejdsmetoder, der anvendes inden for det europæiske samarbejde, bygge på følgende:

a)

Arbejdscyklusser: perioden frem til 2020 vil blive opdelt i en række cyklusser, hvoraf den første cyklus omfatter tre år fra 2009 til 2011.

b)

Prioriterede områder: for hver cyklus vedtager Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen en række prioriterede områder for det europæiske samarbejde baseret på de strategiske mål. Disse europæiske prioriterede områder skal udformes, så de enten muliggør et bredt samarbejde mellem alle medlemsstaterne eller et tættere samarbejde mellem et mere begrænset antal medlemsstater afhængigt af nationale prioriteter. De prioriterede områder for den første cyklus inden for denne nye ramme er fastlagt i bilag II til denne note.

c)

Gensidig læring: det europæiske samarbejde inden for ovennævnte prioriterede områder kan udføres ved hjælp af f.eks. peerlearningaktiviteter, konferencer og seminarer, fora på højt plan eller ekspertgrupper, paneler, undersøgelser og analyser og webbaseret samarbejde samt ved inddragelse af berørte interessenter, hvor det er relevant. Alle disse initiativer bør udvikles på grundlag af klare mandater, tidsplaner og planer for resultaterne efter forslag fra Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne (jf. også litra f) nedenfor).

d)

Formidling af resultater: for at forbedre synligheden og gennemslagskraften på nationalt og europæisk plan vil resultaterne af samarbejdet blive formidlet bredt blandt alle relevante interessenter og eventuelt drøftet på generaldirektør- eller ministerplan.

e)

Rapportering af fremdrift: ved afslutningen af hver cyklus — og for så vidt angår den første under den nye ramme ikke tidligere end i begyndelsen af 2012 — udarbejdes der en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen. Den evaluerer den fremdrift, der overordnet er sket hen imod målene i denne ramme i løbet af den seneste cyklus og/eller på et bestemt tematisk område, der defineres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne (jf. også litra f) nedenfor). De fælles rapporter bør bygge på medlemsstaternes nationale rapporter og på eksisterende oplysninger og statistiske data. De fælles rapporter kan udvikles til at omfatte faktuelle analyser af de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater i fuld enighed med disse. De fælles rapporter bør også tjene som grundlag for udarbejdelsen af et nyt sæt prioriterede områder for den følgende cyklus.

f)

Overvågning af processen: med henblik på at fremme opnåelsen af resultater gennem den åbne koordinationsmetode samt ejerskab til metoden både på nationalt og europæisk plan arbejder medlemsstaterne og Kommissionen tæt sammen om at styre, fremme og evaluere processen og dens resultater.

3.

Rådet kan revidere strategirammen — herunder benchmarks og arbejdsmetoder — og foretage eventuelle nødvendige tilpasninger i lyset af en eventuel væsentlig ny udvikling i Europa, især de beslutninger der måtte blive truffet vedrørende EU's strategi for vækst og beskæftigelse efter 2010,

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE TIL

1.

at samarbejde med støtte fra Kommissionen, idet de anvender den åbne koordinationsmetode som skitseret i disse konklusioner, med henblik på at forbedre det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet i perioden indtil 2020 på grundlag af de fire strategiske mål, de principper og arbejdsmetoder, der er beskrevet ovenfor, og de prioriterede områder, der er aftalt for hver cyklus (de prioriterede områder for den første cyklus (2009-2011) er skitseret i bilag II til denne note),

2.

på grundlag af de nationale prioriteter at overveje at vedtage foranstaltninger på nationalt plan med henblik på at nå de mål, der er skitseret i strategirammen, og bidrage til i fællesskab at nå de europæiske benchmarks, der er fastlagt i bilag I til denne note. Yderligere at overveje, om der kan hentes inspiration fra gensidig læring på europæisk plan, når der udformes nationale uddannelsespolitikker,

OPFORDRER KOMMISSIONEN til

1.

at samarbejde med og støtte medlemsstaterne inden for denne ramme — i perioden indtil 2020 — på grundlag af de fire strategiske mål, de principper og arbejdsmetoder, der er beskrevet ovenfor, og de benchmarks og aftalte prioriterede områder, der er skitseret i henholdsvis bilag I og II til denne note,

2.

især gennem de fælles fremskridtsrapporter at undersøge, i hvor høj grad målene i denne ramme er nået. Desuden at foretage en evaluering i 2010 af de fremskridt, der er gjort hen imod de benchmarks, der er vedtaget under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010,

3.

at arbejde med forslag om eventuelle benchmarks på områderne mobilitet, beskæftigelsesegnethed og sproglæring som anført i bilag I til denne note,

4.

at samarbejde med medlemsstaterne om at undersøge, hvordan man kan forbedre de eksisterende indikatorer, herunder indikatorerne vedrørende unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, og i slutningen af 2010 at aflægge rapport til Rådet om, i hvilket omfang det sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks, der blev vedtaget af Rådet i maj 2007 (4), kan tilpasses for at sikre dets sammenhæng med de strategiske mål i denne ramme. I den forbindelse bør der lægges særlig vægt på områderne kreativitet, innovation og iværksætterkultur.

(1)  Dok. 17535/08 + ADD 1 + ADD 2.

(2)  Navnlig CEDEFOP og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut.

(3)  Når der i denne tekst henvises direkte eller indirekte til OECD, skal det forstås således, at samtlige medlemsstaters ret til at deltage i denne organisations arbejde bør sikres.

(4)  Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (EUT C 311 af 21.12.2007, s. 13-15).

BILAG I

REFERENCEVÆRDIER FOR EUROPÆISKE GENNEMSNITSRESULTATER

(»Europæiske benchmarks«)

For at overvåge udviklingen og identificere udfordringerne samt bidrage til evidensbaseret politikudformning bør en række referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (»europæiske benchmarks«) understøtte de strategiske mål, der er skitseret i konklusionerne ovenfor for perioden 2010-2020.

Disse benchmarks bygger på de nuværende (1), der blev vedtaget under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. De bør kun bygge på sammenlignelige data og tage hensyn til de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater. De skal ikke anses for at være konkrete mål, som de enkelte lande skal nå inden 2020. Medlemsstaterne opfordres i stedet for til på grundlag af nationale prioriteter og under hensyn til de ændrede økonomiske forhold at overveje, hvordan og i hvilket omfang de kan bidrage til kollektivt at nå de europæiske benchmarks gennem nationale foranstaltninger.

Medlemsstaterne er på baggrund heraf enige om følgende fem benchmarks:

Voksnes deltagelse i livslang læring

Med henblik på at øge voksnes deltagelse i livslang læring, navnlig de kortuddannedes:

—

Inden 2020 bør gennemsnitligt mindst 15 % af de voksne deltage i livslang læring (2).

Personer med ringe grundlæggende færdigheder

Med henblik på at sikre, at alle lærende når et tilstrækkeligt niveau for grundlæggende færdigheder, navnlig i læsning, matematik og naturvidenskab:

—

Inden 2020 bør andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab (3) være mindre end 15 %.

Gennemførelse af en videregående uddannelse

I betragtning af den øgede efterspørgsel efter videregående uddannelse og i erkendelse af de erhvervsrettede uddannelsers ligeværdige betydning:

—

Inden 2020 bør andelen af 30-34-årige med en gennemført videregående uddannelse (4) være på mindst 40 %.

Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt

Som et bidrag til at sikre, at et størst muligt antal lærende afslutter deres uddannelse:

—

Inden 2020 bør andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (5), være under 10 %.

Førskoleundervisning

Med henblik på at øge deltagelsen i førskoleundervisning som et grundlag for senere gode uddannelsesmæssige resultater, navnlig for de dårligt stillede:

—

Inden 2020 bør mindst 95 % af børn mellem 4 år og alderen for obligatorisk skolestart deltage i førskoleundervisning.

Desuden opfordrer Rådet Kommissionen til at arbejde videre på følgende områder:

Mobilitet

I betragtning af den bredt anerkendte merværdi af læringsmobilitet og med henblik på at øge en sådan mobilitet opfordres Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag til et benchmark på dette område inden udgangen af 2010, der i begyndelsen fokuserer på fysisk mobilitet mellem lande inden for videregående uddannelse, som tager hensyn til både kvantitative og kvalitative aspekter, og som afspejler den indsats, der er gjort, og de mål, der er fastsat inden for rammerne af Bolognaprocessen, som det senest blev påpeget på konferencen i Leuven og Louvain-la-Neuve (6). Samtidig opfordres Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide et sådant benchmark til også at omfatte erhvervsuddannelse og lærermobilitet.

Beskæftigelsesegnethed

I betragtning af, hvor vigtigt det er at øge beskæftigelsesegnetheden gennem uddannelse for at tage nuværende og fremtidige arbejdsmarkedsudfordringer op, opfordres Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag til et eventuelt europæisk benchmark på dette område inden udgangen af 2010.

Sproglæring

I betragtning af, hvor vigtigt det er at lære to fremmedsprog i en tidlig alder som fremhævet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2002 i Barcelona, opfordres Kommissionen til — inden udgangen af 2012 — at forelægge Rådet et forslag til et eventuelt benchmark på dette område, der bygger på det igangværende arbejde med sprogkundskaber. (7)

(1)  Rådets konklusioner af 5.-6. maj 2003 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks) (dok. 8981/03).

(2)  Dvs. den procentdel af befolkningen i alderen 25-64 år, der har deltaget i uddannelse i de sidste fire uger forud for undersøgelsen (Eurostat/Labour Force Survey). Der kan også drages nytte af de oplysninger om voksnes deltagelse i livslang læring, der er indsamlet i forbindelse med undersøgelsen om voksenundervisning (Adult Education Survey).

(3)  Kilde: OECD/PISA. (Det bør sikres, at alle medlemsstater får ret til at deltage i dette arbejde). De relevante indikatorer vil blive overvåget separat.

(4)  Dvs. procentdelen af de 30-34-årige, der har gennemført en videregående uddannelse (ISCED-niveau 5 og 6). (EUROSTAT, UOE).

(5)  Dvs. andelen af unge mellem 18 og 24 år med uddannelse på laveste sekundærtrin eller derunder, og som ikke længere er under uddannelse, (EUROSTAT/Labour Force Survey). Det bør tilstræbes at forbedre datakvaliteten, bl.a. ved at undersøge, om det kan lade sig gøre at anvende supplerende datakilder.

(6)  Kommuniké fra konferencen af europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse, den 28.-29. april 2009 i Leuven og Louvain-la-Neuve, Belgien.

(7)  Rådets konklusioner om den europæiske indikator for sprogkundskaber (EUT C 172 af 25.7.2006, s. 1).

BILAG II

PRIORITEREDE OMRÅDER FOR DET EUROPÆISKE SAMARBEJDE PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I FØRSTE CYKLUS: 2009-2011

Med henblik på at nå de fire strategiske mål i »ET 2020«-rammen kan indkredsning af prioriterede områder for en specifik arbejdscyklus effektivisere det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og samtidig afspejle medlemsstaternes individuelle behov bedre, især som reaktion på nye forhold og udfordringer, der dukker op.

De prioriterede områder, der er omhandlet i punkt 2, litra b) og c), i afsnittet »er endvidere enigt om« ovenfor og præciseres nedenfor, afspejler et behov for:

i)

at fortsætte samarbejdet på områder, hvor der stadig findes centrale udfordringer

ii)

at udvikle samarbejdet på områder, der anses for at være særligt vigtige i den pågældende arbejdscyklus.

Medlemsstaterne udvælger afhængigt af nationale prioriteter, i hvilke arbejds- og samarbejdsområder de ønsker at deltage i det fælles opfølgningsarbejde. Hvis medlemsstaterne finder det nødvendigt, kan arbejdet med specifikke prioriterede områder fortsætte i senere arbejdscyklusser.

Strategisk mål 1:   Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet

 

Fortsættelse af arbejdet med:

—

:

strategier for livslang læring

:

gennemførelsen af nationale strategier for livslang læring afsluttes med særlig vægt på validering af ikke-formel og uformel læring og vejledning

—

:

europæisk referenceramme for kvalifikationer

:

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets henstilling (1) fra april 2008 knyttes alle nationale kvalifikationsordninger sammen med den europæiske referenceramme for kvalifikationer inden udgangen af 2010, og det tilstræbes at anvende en tilgang baseret på læringsresultater i forbindelse med standarder og kvalifikationer, bedømmelses- og valideringsprocedurer, meritoverførsler, læseplaner og kvalitetssikring.

 

Udvikling af samarbejdet om:

—

:

udvidelse af læringsmobilitet

:

samarbejde med henblik på gradvis at nedbryde hindringer og udvide mulighederne for læringsmobilitet i Europa og på verdensplan, både på videregående uddannelses- og andre uddannelsesniveauer, herunder fastsættelse af nye mål og tilvejebringelse af nye finansieringsinstrumenter, idet der tages hensyn til ugunstigt stillede personers særlige behov.

Strategisk mål 2:   Højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen

 

Fortsættelse af arbejdet med:

—

:

sproglæring

:

for at sætte borgerne i stand til at kommunikere på to sprog ud over deres modersmål bør sprogundervisningen, hvor det er relevant, i forbindelse med erhvervs- og efteruddannelse og i voksenundervisningen styrkes og indvandrerne have muligheder for at lære værtslandets sprog

—

:

faglig udvikling af lærere og undervisere

:

der bør fokuseres på kvaliteten i grunduddannelsen for nye lærere og tidlig karrierestøtte til dem og på at øge kvaliteten af de muligheder, lærere, undervisere og andet pædagogisk personale (f.eks. dem, der varetager funktioner som ledere eller vejledere) har for efterfølgende faglig udvikling

—

:

styring og finansiering

:

moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelse (herunder læseplaner) fremmes, rammen for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse gennemføres, og kvaliteten af uddannelsestilbud, herunder personalepolitik inden for sektoren for voksenundervisning, udvikles. Anvendelse af videnbaserede politikker og praksis fremmes, idet der navnlig lægges vægt på at påvise bæredygtigheden af offentlige og, hvor det er relevant, private investeringer.

 

Udvikling af samarbejdet om:

—

:

grundlæggende færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab

:

eksisterende god praksis og forskningsresultater om læsefærdigheder blandt skoleelever undersøges og formidles, og der drages konklusioner om, hvordan læse- og skrivefærdighederne kan forbedres på EU-plan. Det eksisterende samarbejde styrkes for at øge kvoten af studerende i matematik og naturvidenskab på de videregående uddannelser og for at styrke undervisningen i naturvidenskab. En konkret indsats er nødvendig for at forbedre det grundlæggende kvalifikationsniveau, også for voksne

—

:

»Nye kvalifikationer til nye job«

:

det skal sikres, at evalueringen af fremtidens kvalifikationskrav og matchningen med arbejdsmarkedets behov nyder tilstrækkelig bevågenhed i forbindelse med planlægningen på uddannelsesområdet.

Strategisk mål 3:   Fremme af lige muligheder, social samhørighed og aktivt medborgerskab

 

Fortsættelse af arbejdet med:

—

:

unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt

:

de præventive foranstaltninger bør styrkes, der bør etableres et tættere samarbejde mellem de almene og de erhvervsfaglige grene, og hindringerne for, at unge, der forlader skolen i utide, kan vende tilbage og få en uddannelse, bør fjernes.

 

Udvikling af samarbejdet om:

—

:

førskoleuddannelse

:

alle bør have lige muligheder for adgang, og kvaliteten af uddannelserne og støtten til lærerne bør forbedres

—

:

migranter

:

der skal udvikles gensidig læring om bedste praksis for uddannelse af lærende med migrantbaggrund

—

:

lærende med særlige behov

:

inklusiv uddannelse og personaliseret læring i form af rettidig støtte, tidlig konstatering af særlige behov og velkoordinerede tjenester fremmes. Det almindelige uddannelsessystem bør inkorporere særlige tjenester, og der bør sikres adgangsveje til videreuddannelse.

Strategisk mål 4:   Fremme af kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer

 

Fortsættelse af arbejdet med:

—

:

tværgående nøglekompetencer

:

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets henstilling (2) fra december 2006 tages der større hensyn til tværgående nøglekompetencer i læseplaner, bedømmelser og kvalifikationer.

 

Udvikling af samarbejdet om:

—

:

innovationsvenlige institutioner

:

kreativitet og innovation fremmes ved at udvikle særlige undervisnings- og læringsmetoder (herunder anvendelse af nye ikt-redskaber og læreruddannelse)

—

:

partnerskab

:

der udvikles partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, forskningsinstitutioner, kulturaktører og kreative erhverv, og en velfungerende videntrekant fremmes.

(1)  EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.

(2)  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.