[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER | Bruxelles, den 30.4.2007 KOM(2007) 195 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET Miljøpolitisk årsberetning for 2006 {SEK(2007) 487} INDLEDNING I 2006 blev EU's langsigtede miljøpolitiske rammebestemmelser konsolideret med vedtagelsen af EU's reviderede strategi for bæredygtig udvikling og forordningen om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsninger i forbindelse med kemikalier (REACH). Miljøpolitikken har en solid folkelig opbakning, da 72 %[1] af borgerne går ind for, at der tages flere beslutninger på EU-niveau om miljøbeskyttelse. År 2006 var præget af fire emner: - De store udsving i olie- og gaspriserne, frygten for en afbrydelse af forsyningerne og klimaændringer som følge af energiforbruget førte til ønsket om en integreret energipolitik i EU og en øget interesse for energieffektivitet og vedvarende energikilder. Stern-rapporten om klimaændringer bekræftede, at prisen ved ikke at handle langt overstiger udgifterne til en indsats i tide. - Der blev udarbejdet en meddelelse om biodiversitet og EU's handlingsplan frem til 2010 og herudover for at fremme gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende biodiversitet. - Vedtagelsen af de sidste tre af syv temastrategier - vedrørende bymiljø, jordbundsbeskyttelse og pesticider - strømliner og forenkler rammen for fremtidige tiltag. - Den nye rapporteringscyklus for Lissabon-strategien viste, at medlemsstaterne i stigende grad erkender, at effektiv ressourceudnyttelse, klimaændringer og tab af biodiversitet hænger stærkt sammen med vækst og job. Denne beretning giver en beskrivelse af EU's miljøpolitik i 2006. Først gives der en sammenfatning af de vigtigste miljøpolitiske hændelser på de fire områder prioriterede i det sjette miljøhandlingsprogram. Herefter gennemgås initiativerne vedrørende bedre lovgivning, som gør det lettere for erhvervslivet at overholde bestemmelser og gør det lettere for medlemsstaterne at gennemføre disse, samtidig med at miljøstandarderne forbedres. De beskrevne politikker blev fulgt op med foranstaltninger af international rækkevidde, bl.a. skete der betydelige fremskridt i forberedelsen af Bulgariens og Rumæniens EU-medlemskab og i inddragelsen af miljøområdet i Fællesskabets eksterne politikker. Kommissionen har foreslået en langsigtet miljøstrategi[2] for at afhjælpe den fortsatte forringelse af Middelhavsmiljøet gennem et mere effektivt samarbejde. Kommissionen fremlagde også et forslag til et tematisk program for miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, herunder energi[3]. RESULTATER, TENDENSER OG PERSPEKTIVER PÅ DE PRIORITEREDE OMRÅDER I DET SJETTE MILJØHANDLINGSPROGRAM Klimaændringer Hovedpunkterne 2006 blev et år med ophedede debatter om EU's stigende afhængighed af importeret olie og gas, stigende energipriser og instrumenter til at begrænse klimaændringer. Sammenhængen mellem klimapolitikken og energipolitikken blev fremhævet, og der blev indgået lovende aftaler med de vigtigste nye vækstøkonomier. I anden fase af EU's program for klimaændring vedtog Kommissionen en række forslag, f.eks. om inddragelse af lufttransport i ordningen for handel med emissioner i EU, ligesom der var fremskridt i indsatsen for at ændre strategien til mindskelse af bilers CO2-udslip; der kom en meddelelse om et eventuelt lovforslag vedrørende kulstofopfangning og kulstoflagring og om politiske optioner vedrørende en tilpasning til virkningerne af klimaændringen. Midtvejsevalueringen af hvidbogen om transportpolitikken [4] bekræftede, at miljøbeskyttelse udgør et af de vigtigste mål i transportpolitikken. I begyndelsen af 2006 sluttede første gennemførelsesrunde af EU's emissionshandelsordning . Mere end 10 000 energiintensive anlæg - som repræsenterer næsten halvdelen af Europas CO2-emissioner - skulle rapportere om deres emissioner i 2005. I april faldt kvoteprisen, fordi dataene viste en lavere mængde af emissioner end forventet, hvilket medførte et overskud af kvoter. I juni skulle medlemsstaterne give meddelelse om deres nationale kvotetildelingsplan for 2008-2012, den anden handelsperiode, med en redegørelse for, hvorledes de ville tildele industrien emissionskvoter. I november traf Kommissionen afgørelse om ti nationale kvotetildelingsplaner, hvor den af medlemsstaterne foreslåede gennemsnitlige emissionsmængde blev nedsat med næsten 7 %. Internationalt spillede EU en ledende rolle på møder i forbindelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen . Der skete fremskridt inden for en række områder: en femårig arbejdsplan for tilpasning til klimaændringer, støtte til Verdensfonden for Effektiv Energi og Vedvarende Energi samt forvaltningsprincipper for tilpasningsfonden. EU indgik bilaterale aftaler om klimaændringen med vigtige tredjelande, såsom Kina, og indgik i en bilateral dialog med andre vigtige partnere. Medlemsstaterne investerer kraftigt i projekter til mindskelse af emissioner i udviklingslandene. Energieffektivitet og vedvarende energikilder kan bidrage stærkt til en gennemførelse af målene i den europæiske energistrategi [5], f.eks. bæredygtig udvikling, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. I oktober fremsatte Kommissionen forslag om en handlingsplan [6] for energibesparelser på 20 % inden 2020 sammenlignet med en uændret videreførelse af det nuværende forbrug. I begyndelsen af 2007 fremsatte Kommissionen forslag om en samlet pakke for energi og klimaændringer [7] i en ny energipolitik for Europa . Medlemsstaterne opfordres til at enes om et mål på en mindskelse af drivhusgasemissionerne med 30 % inden 2020 (sammenlignet med 1990), hvis andre industrialiserede lande forpligter sig til lignende ambitiøse mål. Alle industrialiserede lande må gennemføre denne form for indsats for at begrænse den globale opvarmning til en stigning på 2°C. Indtil en sådan aftale er opnået, har Kommissionen foreslået en ensidig EU-mindskelse på 20 %. Pakken omfatter ligeledes idéer til et styrket samarbejde mellem EU og udviklingslandene, især vedrørende en tilpasning gennem en "global klimapolitisk alliance"[8]. Nye data - De allernyeste emissionsdata for EU-15 viser kun et fald på 0,9 % siden 1990, mens emissionerne for EU-10 fortsat ligger 31,9 % under niveauet for basisåret. Emissionerne for EU-10 forventes at stige, men vil stadig ligge 12 % under 1990 i 2010.[9] Med de planlagte foranstaltninger, med anvendelse af Kyoto-mekanismer og kulstofdræn bør EU-15 kunne nå sit Kyoto-mål i 2010, men det vil være nødvendigt med en yderligere indsats for tiden efter Kyoto. Vi må nå frem til nye ambitiøse langsigtede mål.[10] - De stadigt oftere forekommende skovbrande i Nordøsteuropa kan være den primære årsag til forureningen med kulstofpartikler i det arktiske område, som fremskynder smeltningen af gletschere og havisen.[11] - De negative virkninger af tørken i EU er øget voldsomt i de seneste 30 år. De gennemsnitlige årlige udgifter blev fordoblet mellem perioden 1976 og 1990 og perioden 1991 og 2006 og nåede i perioden 2001-2006 op på 5,3 mia. EUR/år.[12] - De fysiske skadevirkninger og omkostningerne ved, at vandstanden stiger i havene, forventes at blive meget omfattende i EU. Sker der en tilpasning til en stigende vandstand i havene, kunne de samlede udgifter på mellemlang sigt mindskes med 7-50 % og på lang sigt med mere end 70 %.[13] Perspektiverne for 2007 Kommissionen vil: - fremlægge et forslag til en forbedring af effekten af direktivet om emissionshandelsordningen i den tredje forpligtelsesperiode, som starter i 2013 - foreslå lovgivning for at fremme teknologier vedrørende kulstofopfangning og geologisk lagring - gennemføre en bredt anlagt høring med en grønbog om tilpasning til klimaændringerne - fremlægge en beslutning om Verdensfonden for Effektiv Energi og Vedvarende Energi, der henvender sig til vækstområder og udviklingslande samt -områder - udsende en meddelelse om vandmangel og tørke for at undersøge behovet for handlinger på EU-niveau. Natur og biodiversitet Hovedpunkterne EU 's overordnede rammebestemmelser for biodiversitetspolitikken er i det store og hele på plads. Alligevel sker der fortsat tab af biodiversitet i et tempo, som er uden fortilfælde. Derfor er ca. to tredjedele af verdens økosystemers funktioner i tilbagegang - funktioner, som er af afgørende betydning for velstand og velfærd. Det er nødvendigt med en markant indsats for at opfylde målene for et stop for tab af biodiversitet i EU inden 2010 med en markant mindskelse af omfanget af tab af biodiversitet på verdensplan frem til 2010. I meddelelsen om biodiversitet [14] gøres der rede for, hvorledes disse mål kan nås, og hvorledes en langsigtet genetablering kan fremmes. I meddelelsen er der fastlagt prioriterede mål og vigtige støtteforanstaltninger i en EU-handlingsplan, ligesom man efterlyser en bedre integration af biodiversitet og økosystemfunktioner i de sektorbestemte og horisontale politikker. Biodiversitet var emnet i den grønne uge i 2006. Natura 2000 dækker nu næsten 17 % af landområdet i EU-25 og 140 000 km2 af havområdet. Der er gjort markante fremskridt i gennemførelsen af EU's naturbeskyttelseslovgivning i de nye medlemsstater, men der er fortsat store mangler. Kommissionen har vedtaget en EU-handlingsplan for skovbruget [15] for at støtte og fremme en bæredygtig skovforvaltning og for at styrke skovenes mangesidige rolle, bl.a. ved hjælp af biodiversitetsforanstaltninger og et europæisk skovovervågningssystem. Man nåede til politisk enighed i Rådet om det planlagte havstrategidirektiv, som vil give EU mulighed for at genoprette den økologiske balance i EU's havområder. Kommissionen har vedtaget en temastrategi for jordbundsbeskyttelse, herunder et forslag til et rammedirektiv[16] med fastlæggelse af fælles EU-rammebestemmelser for handlinger til bevarelse, beskyttelse og genoprettelse i tilfælde af en fremskyndet jordbundsforringelse. Den giver medlemsstaterne mulighed for fleksibilitet ved gennemførelsen, afhængigt af hvorledes det passer bedst i den lokale situation. Den anden "Global Biodiversity Outlook" rapport (global biodiversitetsprognose) er den første overordnede evaluering og viser, at tabet af biodiversitet fortsætter i et hastigt tempo, når man ser på udviklingen i næsten alle indikatorerne i konventionen om biologisk mangfoldighed, og det bliver således vanskeligt at nå millennium-udviklingsmålene. Konklusionen er, at det globale mål for 2010 om en markant mindskelse af tab udgør en stor udfordring, og at det er nødvendigt med en større indsats, selv om beslutningerne fra den 8. konference mellem parterne i marts omfatter en grundlæggende vejledning. Konferencen i Paris om integration af biodiversitet i det europæiske udviklingssamarbejde understregede det vigtige element, som økosystemernes funktioner bidrager med til menneskers livskvalitet, især for de fattige, og på konferencen fastslog man, at bevaring, bæredygtig udnyttelse og en rimelig fordeling af de fordele, som skabes ved biodiversitet, er vigtige problemstillinger inden for udviklingsområdet. På det tredje møde i forbindelse med Cartagena-protokollen om biosikkerhed var der enighed om, at der skal være krav om dokumentation, som kan anvendes for at påvise genetisk modificerede organismer i internationale forsendelser af landbrugsvarer. Med denne afgørelse er protokollen fuldstændigt operationel. For at bekæmpe ulovlig træhugst og tilsvarende handel har EU indledt forhandlinger med Malaysia, Indonesien og Ghana i den første række af bilaterale frivillige partnerskabsaftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) . N ye data - Økosystemskader i EU medfører alvorlige tab, f.eks. medfører skovbrande i Portugal årlige tab i primærproduktionen på ca. 300 mio. EUR.[17] - I en række dokumenter fremhævede man den stadig større trussel mod biodiversitet som følge af klimaændringer, f.eks. i form af masseudryddelser af europæiske plantearter,[18] og advarede om, at evolutionen ikke vil være i stand til at hindre dette.[19] - Mange europæiske økosystemer og arter er fortsat i tilbagegang, men nogle arter, som er målet for bevaringsforanstaltninger, kommer sig.[20] Væksten i antallet af kunstige arealer langs europæiske kyster ødelægger økosystemerne ved kysten.[21] - I menneskedominerede havøkosystemer er der i et øget tempo tab af bestande og arter, og følgerne heraf er i vid udstrækning uforudsigelige.[22] Adskillige arter af dybhavsfisk er gået stærkt tilbage inden for de seneste få tiår som følge af fiskeriet.[23] Perspektiverne for 2007: - Kommissionen vil afslutte arbejdet med retningslinjer for havområder med henblik på gennemførelsen af Natura 2000 for havmiljøet. - I forbindelse med konventionen om biologisk mangfoldighed ( CBD ) vil forhandlingerne om internationale bestemmelser om adgang til genetiske ressourcer og fordeling af goder blive videreført. - På den fjortende partskonference om konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter vil man benytte lejligheden til at overveje medtagelse af nye arter ved kontrol med handel. - Kommissionen vil fremlægge yderligere FLEGT -optioner for at bekæmpe ulovlig træhugst og for at holde ulovligt fældet træ ude af EU-markedet, og der vil blive indledt forhandlinger med flere lande om bilaterale frivillige partnerskabsaftaler. - Kommissionen vil fremlægge et forslag til en fælles holdning om kommerciel hvalfangst og undersøge muligheden for yderligere lovgivningsinitiativer om handel med sælprodukter. Miljø og sundhed Hovedpunkterne Det er af afgørende betydning for gode sundhedsbeskyttelsespolitikker, at der findes velegnede data. I handlingsplanen for miljø og sundhed 2004-2010 har Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne forberedt starten på et EU-pilotprojekt om human bioovervågning. Kommissionen har gennemgået de forhåndenværende informations- og overvågningssystemer og fremlagt en handlingsplan for revision og implementering af miljø- og sundhedsoplysninger [24]. Selv om det er nødvendigt at videreudvikle metoder til evaluering af miljøets betydning for menneskers sundhed, tyder noget på, at den faktiske viden om miljøets konsekvenser for sundheden er begrænset i forbindelse med den europæiske folkesundhed som helhed. Hvert år dør 370 000 mennesker i Europa for tidligt som følge af sygdomme i forbindelse med luftforurening. Kommissionen er derfor ved at forberede en revision af direktivet om nationale emissionslofter med fastsættelse af lofter fra 2020 for de fire stoffer, som der allerede findes bestemmelser for, og eventuelt også for primæremissioner fra PM2.5. I 2006 fortsatte forhandlingerne med Rådet og Europa-Parlamentet om forslaget til rammedirektivet om luftkvalitet . Omstruktureringen af lovbestemmelserne for vand blev videreført med vedtagelsen af de nye direktiver om badevand og grundvand . Kommissionen har vedtaget en temastrategi for en bæredygtig anvendelse af pesticider, [25] hvor der fokuseres på plantebeskyttelsesmidler, men som kan blive udvidet til at omfatte biocider. Foranstaltningerne omfatter nationale handlingsplaner, uddannelse og forbud mod eller begrænsninger af anvendelsen af pesticider inden for specifikke områder. I forbindelse med kviksølvstrategien har Kommissionen vedtaget forslag til et direktiv,[26] der begrænser anvendelsen af kviksølv inden for visse former for måleinstrumenter, og til en forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv.[27] Nye data - I Nederlandene viser et groft overslag, at 2-5 % af alle sygdomme kan skyldes luftforurening, støj, radon, naturlig ultraviolet stråling samt fugtigt indeklima. Denne procentuelle andel ville stige, hvis man medtog mere usikre virkninger af PM-eksponering.[28] - Nanoteknologier forventes at sætte gang i innovationen og konkurrenceevnen og kan give hidtil ukendte løsninger på miljøproblemer, men ikke desto mindre er det vigtigt, at man får indsigt i, evaluerer og kontrollerer enhver potentiel miljø- og sundhedsvirkning, der skyldes anvendelse af nanomaterialer. Perspektiver for 2007: - REACH træder i kraft, og Kommissionen vil bidrage til oprettelsen og forberedelsen af Det Europæiske Kemikalieagentur. - Kommissionen fremlægger en midtvejsevaluering af handlingsplanen for miljø og sundhed . - Kommissionen fremlægger et nyt forslag til en ændring af direktivet om nationale emissionslofter og undersøger de eksisterende lovbestemmelser om industrielle emissioner. Der vil ligeledes blive fremlagt en fælles gennemførelsesplan for persistente organiske forurenende stoffer . - Kommissionen fremlægger et forslag til en ændring af direktivet om beskyttelse af laboratoriedyr for at ajourføre dyrebeskyttelsen og sikre lige vilkår for industri og forskere. - EU vil fortsat arbejde på en internationalt bindende aftale om yderligere internationale foranstaltninger vedrørende kviksølv inden for rammen af De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP). Ressourceudnyttelse Hovedpunkterne Ressourcer udgør rygraden i økonomien, men en øget global efterspørgsel lægger et stadig større pres på miljøet. En bedre ressourceeffektivitet og en ændring af vore produktions- og forbrugsmønstre i en mere bæredygtig retning vil føre til miljøforbedringer og samtidig forbedre vor økonomiske styrke og konkurrenceevne. Kommissionen har gjort fremskridt i gennemførelsen af temastrategien for en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer med oprettelsen af Det Europæiske Center for Miljødata vedrørende naturressourcer, et internationalt panel, der skal give videnskabelige råd, og et forum på højt plan, der skal yde støtte ved udarbejdelsen af nationale foranstaltninger. I juni gav Rådet (miljø) sin støtte til at den langsigtede plan i temastrategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse om "et europæisk genanvendelsessamfund". De vigtigste elementer i strategien er medtaget i Kommissionens forslag til et direktiv om affald, især en tilgang baseret på en livscyklus samt forslag til realisering af politikker for forebyggelse af affald og indsatsen for at nå fælles standarder for genanvendelse. Forslaget drøftes i øjeblikket i Rådet og Europa-Parlamentet. Yderligere foranstaltninger til gennemførelse af strategien omfatter en meddelelse om bi- eller spildprodukter fra industrien, udarbejdelse af kriterier for, hvornår bestemte former for affaldsstrømme genanvendes og ikke mere betragtes som affald, samt et bedre vidensgrundlag. Direktiverne om begrænsning af indholdet af visse farlige stoffer og om affald af elektrisk og elektronisk udstyr er udarbejdet for at modvirke den hurtigt voksende strøm af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr omhandler styringen af affaldet ved fastsættelse af mål for særskilt indsamling, genbrug og genanvendelse. Direktivet om begrænsning af brugen af farlige stoffer omfatter et krav om substitution af nogle farlige stoffer i nyt udstyr, som markedsføres efter 1. juli 2006. Direktivet om udrangerede køretøjer og direktivet om emballering omfatter også et forbud mod tungmetaller. Der er blevet vedtaget et nyt direktiv om batterier , som forbyder kviksølv i alle batterier og cadmium i de fleste bærbare batterier. Den sikkerhedsmæssigt mangelfulde ophugning af skibe er globalt set et stadigt mere presserende miljømæssigt, økonomisk og socialt spørgsmål. Skibe ophugges ofte på strande i Asien under meget dårlige forhold for arbejdstagerne, som dør eller skades i ulykker, eller som udsættes for giftige stoffer. Vand- og jordbundsforurening i disse kystområder påvirker naturlige levesteder og fiskepladser. Kommissionen er begyndt at udarbejde en EU-strategi for ophugning af skibe, som fokuserer på sikkerhed og miljøpleje. Nye data - Den ulovlige dumpning af farligt affald ved Côte d'Ivoire i 2006 viste, at en række medlemsstater ikke håndhæver EU's bestemmelser om overførsel af affald, især i søhavne. I 2005 viste en kontrol en stor andel af ulovlig overførsel af affald, nogle gange helt op til 48 %. - Mad og drikke, privat transport og boliger står for 70–80 % af de miljømæssige virkninger af forbruget fra vugge til grav.[29] Perspektiver for 2007 Kommissionen vil: - udarbejde en grønbog om en handlingsplan for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, der bygger på instrumenter såsom integreret produktpolitik og omfatter økomærket, miljøsikringsordninger, ressource- og affaldspolitikker samt innovation - udarbejde tiltag til gennemførelse af en miljøvenlig industripolitik, der gør brug af elementer som det indre marked, direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, ledende markeder og anden form for støtte til miljøinnovation og internationalt samarbejde - fremsætte forslag om frivillige EU-mål for miljørigtige offentlige indkøb og give medlemsstaterne vejledning om deres nationale handlingsplaner - aflægge rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for miljøteknologier (ETAP), der dækker de første resultater i samarbejdet med medlemsstaterne - støtte anvendelsen af miljøteknologier og økoinnovation i forbindelse med EU's rammeprogram for konkurrenceevne og innovation og det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration - gennemføre initiativer for at styrke gennemførelsen af forordningen om overførsel af affald og direktivet om modtagefaciliteter i havne, herunder om nødvendigt lovgivningsforslag - fremlægge en håndbog om ophugning af skibe . MILJØPOLITIK OG BEDRE LOVGIVNING Hovedpunkterne Anvendelse af bedre lovgivning med henblik på bedre gennemførelse og bedre miljøresultater Miljøpolitikken har allerede givet gode miljøresultater, men en mere effektiv og forenklet gennemførelse vil give en yderligere forbedring. Et vigtigt aspekt ved bedre lovgivning er at sikre, at de ved lov fastsatte krav om fremlægning af oplysninger står i et rimeligt forhold til, hvad der er nødvendigt for en ordentlig håndhævelse. Mens de administrative udgifter til miljølovgivningen kun udgør en brøkdel af alle de fordele, som opnås herved, forhindrer unødvendige udgifter en vellykket gennemførelse, og det er nødvendigt at finde en løsning herpå. Kommissionen fortsætter derfor med at anvende princippet om bedre lovgivning i EU's udformning af miljøpolitikker for at forbedre udformningen af eksisterende og fremtidig lovgivning. Forenkling I 2006 fortsatte Kommissionen sit arbejde med ændring af lovgivningen, herunder direktiverne om begrænsning af indholdet af visse farlige stoffer, om affald af elektrisk og elektronisk udstyr samt om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, som en del af det rullende forenklingsprogram. [30] I det nye program[31] indgår bl.a. forslaget om en ændring af rammedirektivet om affald [32]. Hvis programmet vedtages, vil det samle tre eksisterende direktiver og skabe større klarhed omkring en vigtig, men dårligt gennemført lovgivning. Kommissionen har fremsat forslag om et direktiv til beskyttelse af overfladevand [33] mod forurening - med fastsættelse af grænser for 41 farlige stoffer - hvorved fem direktiver ophæves, ligesom rapporteringskravene fjernes. Kommissionen har også indledt en detaljeret revision for at forenkle og forbedre fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision ( EMAS) og ordningerne for økomærket (produkt) ved at udnytte forbindelserne til anden lovgivning og ved at gøre systemet mere attraktivt for mindre virksomheder. Bestemmelserne om REACH (registrering, vurdering og godkendelse af kemiske stoffer) blev godkendt i december 2006. Disse vil erstatte 40 eksisterende lovgivningsbestemmelser og skabe ét enkelt system for alle kemiske stoffer samt omfatte oprettelsen af et nyt kemikalieagentur. Udformning af nye politikker Miljøpolitikken har virket banebrydende for udarbejdelsen af mange effektive og omkostningseffektive nye strategier, som nu er blevet standardpraksis. Et eksempel er konsekvensanalyser; Kommissionen har pligt til at vurdere de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af alle omfattende forslag til foranstaltninger. I forbindelse med miljøpolitikken er der udarbejdet mere end 20 konsekvensanalyser - cirka en ottendedel af alle Kommissionens konsekvensanalyser. Konsekvensanalyseprocessen giver et bedre valg af politikinstrumenter. F.eks. byggede direktivet om oprettelse af en infrastruktur for geografisk information i Europa (INSPIRE) , som man nåede til politisk enighed om i 2006, på en option, som i det store og hele gav de samme resultater, men som var 25 % billigere end den oprindeligt overvejede option. Det nye udvalg for konsekvensanalyse, som Kommissionen har oprettet, kontrollerer kvaliteten af Kommissionens udkast til konsekvensanalyser. Anvendelse af bestemmelser Miljøet kan kun blive tilstrækkeligt beskyttet, hvis medlemsstaterne gennemfører lovbestemmelserne korrekt. Ved udgangen af 2006 var der 420 overtrædelsessager vedrørende miljølovgivningen. Kommissionens indsats i behandlingen af disse sager bliver stadig bedre. Kommissionen arbejder også tæt sammen med aktører for at fastslå eventuelle problemer, f.eks. med forordningen om REACH i 2006. En lignende indsats skete i forbindelse med direktivet om miljøansvar og vandrammedirektivet, hvor tværnationale spørgsmål nødvendiggør en fælles fremgangsmåde. Der blev også etableret et uformelt GreenEnforce-netværk for naturbeskyttelselses- og skovbrugsadministratorer for at styrke dialogen omkring gennemførelsen. Nye data - Nogle undersøgelser viser, at udgifterne fra EU-miljølovgivningen ofte har været overvurderet i de analyserede sager sammenlignet med de faktisk afholdte udgifter, mest sandsynligt fordi man har undervurderet værdien af den innovation, som politikken og andre faktorer har givet.[34] - Miljøbestemmelser står for 4 % af erhvervslivets administrative udgifter i forbindelse med al lovgivning på lokalt, nationalt og internationalt niveau.[35] - EU's emissionsstandarder er ved at blive globale standarder, f.eks. nyder mere end 3 mia. mennesker i Asien godt af køretøjer, som opfylder EU's emissionsstandarder.[36] - Den europæiske bilpark er to til tre gange mere brændstofeffektiv end bilparken i USA, til dels på grund af højere afgifter på brændstof,[37]hvilket har bidraget til udvikling af vigtige teknologiske forbedringer. Perspektiverne for 2007 Kommissionen vil: - fremlægge en meddelelse om et fælles miljødatasystem, der er forbundet med INSPIRE. Systemet vil sikre adgang til oplysninger og samtidig begrænse unødvendig rapportering og overvågning - udsende en grønbog om markedsbaserede instrumenter for miljø- og energirelaterede politikker. Kommissionen vil se på mulige elementer i den planlagte revision af direktivet om energibeskatning og på muligheder for yderligere anvendelse af økonomiske instrumenter inden for forskellige områder af miljøpolitikken[38] - revidere fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse for at tilpasse bestemmelserne til udfordringerne i miljøpolitikken. For at kunne forenkle evalueringen kunne man inddrage visse former for statsstøtte på miljøområdet, som er mindre forvridende, i den reviderede forordning om gruppefritagelse - fremlægge et program for bistand til små og mellemstore virksomheder vedrørende overholdelse af lovbestemmelserne om miljøkrav - fremlægge en meddelelse om gennemførelse af rammedirektivet for vand - sammen med Det Europæiske Miljøagentur lancere et "vandinformationssystem for Europa" for at forbedre adgangen til og kvaliteten af data om vand. KONKLUSIONER Kommissionen stræber hele tiden efter at forbedre udformningen og gennemførelsen af miljøpolitikken. Politikkerne er nu i vid udstrækning på plads, og det er nu hensigtsmæssigt med en strømlining af lovgivningsinitiativerne, samtidig med at man fastholder et højt beskyttelsesniveau. Klimaændringerne står øverst på den politiske dagsorden. Kommissionen arbejder videre med sine forslag om at ændre EU til en kulstoffattig økonomi og om at nå de langsigtede mål om nedsættelsen af CO2-udslippet i EU og globalt. Men selv hvis emissionerne nedsættes, er det nødvendigt at foregribe de forventede virkninger af klimaændringerne og gennemføre tiltag for at mindske skaderne. Kommissionen vil derfor indlede en drøftelse om en EU-politik for tilpasning til klimaændringer. Også en modvirkning af tab af biodiversitet udgør et højt prioriteret område. Der er blevet fremsat forslag med vigtige foranstaltninger, som nu skal gennemføres. Internationalt vil man lægge særlig vægt på bæredygtig skovforvaltning og bekæmpelse af ulovlig skovhugst og den dermed forbundne handel. Forbrugs- og produktionsmønstre skal være mere bæredygtige. Kommissionen vil foreslå metoder til at fremme energieffektivitet, grønt design, økoinnovation og rene teknologier. Der vil blive gjort en større indsats for at forbedre gennemførelsen af miljølovgivningen. Miljøudfordringerne gennemtrænger nu alle politikområder. Opmærksomheden bør være henledt på, hvorledes sektorpolitikkerne fungerer med miljøområdet, og hvilke virkninger dette har. At sikre et åbent globalt marked for miljøteknologi, investeringer og ekspertise er et eksempel på, hvorledes andre politikområder kan yde et bidrag. Samarbejdet med vore internationale partnere bilateralt og gennem multilaterale tiltag er af stor betydning for at bevare vore fælles ressourcer og de systemer, der udgør vort livsgrundlag. En sikring af miljøet forudsætter, at vi alle engagerer os. [1] 2006 Eurobarometer. [2] KOM(2006) 475. [3] KOM(2006) 20. [4] KOM(2006) 314. [5] KOM(2006) 105. [6] KOM(2006) 545. [7] KOM(2007) 1, KOM(2007)2. [8] Rådets dokument 15164/04 på grundlag af KOM(2003) 85. [9] Tech report nr. 6/2006 fra EEA. [10] KOM(2006) 658. [11] Journal of Geophysical Research, bind 111, 2006. [12] GD Miljø (2006), Water scarcity and droughts (vandmangel og tørke), første interimsrapport. [13] http://peseta.jrc.es [14] KOM(2006) 216. [15] KOM(2006) 302. [16] KOM(2006) 231. [17] IEEP (2006), værdien af biodiversitet. [18] Thuiller, W. et al. (2005): "Climate change threats to plant diversity in Europe". [19] Parmesan, C. (2006): "Ecological and evolutionary responses to recent climate change". [20] Rapport 5/2006 fra EEA. [21] Rapport 6/2006 fra EEA. [22] Science (2006) 314, 787-790. [23] UN (2006): "The Impacts of Fishing on Vulnerable Marine Ecosystems". [24] SEK(2006) 1461. [25] KOM(2006) 372. [26] KOM(2006) 69. [27] KOM(2006) 636. [28] RIVM (2005). [29] IPTS (2006) "Environmental Impact of Products". [30] KOM(2005) 535. [31] KOM(2006) 690. [32] KOM(2005) 667. [33] KOM(2006) 397. [34] IVM (2006), DEFRA (2006). [35] Skøn på grundlag af resultater fra DK, NL og UK, jf. KOM(2006) 691. [36] International Council on Clean Transportation. [37] Rapport 1/2006 fra EEA. [38] Kom(2007) 140 endelig.