[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 14.9.2006

KOM(2006) 473 endelig

2004/0172 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet

(forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 250, stk. 2)

BEGRUNDELSE

BAGGRUND

1. Kommissionen vedtog den 20. juli 2004 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet[1].

2. Europa-Parlamentet afgav udtalelse ved førstebehandlingen den 25. maj 2005[2].

3. Revisionsretten afgav udtalelse den 27. oktober 2005[3].

Formålet med det ændrede forslag

Fællesskabet og medlemsstaterne har delt kompetence, når det gælder bekæmpelse af svig, som påvirker Fællesskabets finansielle interesser. Organiseret kriminalitet, der udnytter de friheder, der er opstået som følge af den europæiske integration, udøver ofte sine aktiviteter i forbindelse med komplekse transnationale svigordninger på momsområdet, hvidvaskning af udbyttet af EF-svig og svig med strukturfondene. Sigtet med dette initiativ er at skabe en ramme for almindelig gensidig bistand på det administrative område i det omfang, det er nødvendigt for at forbedre beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser. Medlemsstaterne og Kommissionen skal i den forbindelse samarbejde, koordinere og hjælpe hinanden og udveksle oplysninger, således at man hurtigt kan iværksætte den nødvendige efterforskning og gribe ind.

Det ændrede forslag indeholder ændringer foretaget af Europa-Parlamentet og forslag fremsat af medlemsstater, som reagerede på forslaget. Der er også taget behørigt hensyn til Revisionsrettens udtalelse, men den førte ikke til nogen specifikke ændringer af teksten til forslaget. I udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse[4] blev der ikke foreslået nogen ændringer vedrørende databeskyttelse.

I henhold til denne forordning får Kommissionen ikke nogen undersøgelsesbeføjelser, men stiller sin hjælp (serviceplatform) til rådighed for medlemsstaterne.

Formålet er hverken at udøve kontrol over medlemsstaternes tjenester med hensyn til deres specifikke operationelle kompetencer eller at indføre forpligtelser til generel rapportering ud over informationsudveksling i sager af særlig relevans på fællesskabsniveau. Det overlades til medlemsstaterne at afgøre, hvordan den operationelle OLAF-serviceplatform nøjagtigt skal være, og hvordan den skal anvendes i forbindelse med bekæmpelsen af svig, som er til skade for Fællesskabets interesser (jf. ny artikel 5). Dette forslag giver imidlertid et uomtvisteligt retsgrundlag for anvendelsen af OLAF-serviceplatformen til at støtte samarbejdet med andre deltagende medlemsstaters tjenester. Med hensyn til operationel og efterforskningsmæssig støtte har Kommissionen rollen som formidler, dvs. som en serviceplatform for medlemsstaternes tjenester.

ÆNDRINGER EFTER UDTALELSE OM EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER

Europa-Parlamentet vedtog 12 ændringer den 23. maj 2005. Kommissionen finder, at mange af Europa-Parlamentets ændringer kan godtages i deres helhed, i princippet eller delvis, da de forbedrer dens forslag og bevarer forslagets mål og politiske synlighed. Kommissionen tager også hensyn til resultaterne af forhandlingerne om forslaget i Rådets arbejdsgruppe vedrørende svig såvel som udtalelsen fra Revisionsretten, der er blevet hørt på grundlag af EF-traktatens artikel 280, stk. 4.

Sigtet med ændringerne til forslaget er at:

1) forsikre medlemsstaterne om, at forslaget ikke tillægger Kommissionen nye undersøgelsesbeføjelser

2) angive, at medlemsstaterne kan fastlægge formerne og metoderne for samarbejdet efter eget skøn

3) fremhæve Kommissionens rolle som en serviceplatform i modsætning til dens undersøgende opgaver

4) klarlægge omfanget af gensidig administrativ bistand i henhold til forslaget med hensyn til både indirekte og direkte fællesskabsudgifter

5) yderligere klarlægge afgrænsningen med hensyn til strafferet og andre instrumenter for administrativt samarbejde (forordning (EF) nr. 1798/2003)

6) fremhæve de centrale forbindelseskontorers funktion om koordinator på nationalt niveau (jf. at henvisningen til de kompetente udøvende myndigheder er slettet)

7) i højere grad understrege den operationelle merværdi, som Kommissionen (OLAF) kan tilføre

8) gøre opmærksom på elementerne i en serviceplatform for medlemsstaterne med hensyn til uanmodet bistand og risikoanalyser foretaget af Kommissionen

9) slette bestemmelserne om "Særlig overvågning", som gav mulighed for at foretage overvågning på grundlag af mistanke om uregelmæssigheder, enten efter anmodning eller uanmodet

10) indkredse anvendelsesområdet for denne forordning og Kommissionens rolle som koordinator i forbindelse med tredjelande

11) angive, i hvilken udstrækning medlemsstaterne kan anvende fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til denne forordning

12) kombinere medlemsstaternes udpegelse af kompetente myndigheder med Kommissionens udarbejdelse af en fortegnelse over samme myndigheder

13) øge mulighederne for at inddrive ulovligt opnåede indtægter og styrke forpligtelsen til at fremskaffe relaterede oplysninger

14) indføre effektive, rimelige og præventive bestemmelser vedrørende inddrivelse

15) fjerne medlemsstaternes frygt for, at deres tjenester kan blive nødt til at foretage handlinger, som de ikke har hjemmel til i henhold til national lov (instrumentet særlig overvågning er taget ud af det ændrede forslag, dvs. at medlemsstaterne efter skøn kan bestemme, om der skal gøres brug af dette særlige instrument)

16) understrege, at oplysninger om mistænkelige transaktioner, som medlemsstaternes finansielle efterretningsenheder indsamler efter de rapporteringsmekanismer, der er fastlagt i henhold til direktiverne om hvidvaskning af penge, ikke i henhold til den foreslåede forordning må anvendes med henblik på forfølgelse af hvidvaskning af penge, men snarere med henblik på at få indsamlet oplysninger som indikator for, at der muligvis forekommer EF-svig, som kan kræve, at der iværksættes gensidig administrativ bistand

17) bekræfte, at der indføres en undtagelse fra forpligtelsen til samarbejde af hensyn til den offentlige orden (jf. ny artikel 22).

KOMMISSIONENS UDTALELSE OM EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGER

Kommissionens holdning til hver enkelt ændring er følgende:

Ændring nr. 1 vedrørende en henvisning til udtalelsen fra EDPS[5] er godtaget med en mindre ændring

De indledende henvisninger "under hensyn til" henviser kun til bestemmelser i primær ret om lovgivningsproceduren. Hvad betragtningerne angår, henvises der allerede til databeskyttelsesregler i EF-traktatens artikel 286 og forordning (EF) nr. 45/2001.

I betragtning (13) er foretaget følgende ændring:

(…) Der er taget skyldigt hensyn til udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i forbindelse med udformningen af denne forordning [6].

Ændring nr. 2 er blevet indarbejdet i artikel 3, stk. 1, som en yderligere præcisering med ændret ordlyd.

Kommissionens og medlemsstaternes opgave med at beskytte Fællesskabets finansielle interesser er ikke begrænset til Fællesskabets territorium:

"1. (….)

a) "uregelmæssighed": svig (....), herunder uregelmæssigheder begået helt eller delvis i tredjelande ".

Ændring nr. 3 vedrørende artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), er blevet godtaget med en mindre ændring, da det er en nyttig præcisering.

Ordlyden bør ændres således at "finansiering" erstattes med "udgifter", da der ikke er tale om egne indtægter, men fællesskabsudgifter:

"overtrædelser vedrørende indtægts- og udgiftsområder, hvad enten de forvaltes på et centralt grundlag af institutionerne ved delt, decentraliseret eller fælles forvaltning, (…)"

Ændring nr. 4 vedrørende artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), er blevet godtaget med en ændring, da den også vil give et grundlag for gensidig administrativ bistand i forbindelse med direkte udgifter i sager, hvor der ikke er nogen transnational sammenhæng, hvilket er et betydningsfuldt element, som i øjeblikket mangler i lovgivningen. Det ville således være en ændring til forslaget og ikke bare en præcisering.

Kommissionen har tilpasset teksten med følgende ordlyd:

"i) a) som – i tilfælde af overtrædelser vedrørende indtægtsområder eller overtrædelser omhandlet i litra a), nr. ii) i denne artikel og uanset overtrædelser, som er omfattet af litra a), nr. iii) i denne artikel - har eller kan have forgreninger i andre medlemsstater, eller hvor der er tydelige forbindelser til virksomhed, der gennemføres i andre medlemsstater, og"

Ændring nr. 5 vedrørende artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), er blevet godtaget.

b) "uregelmæssigheder af særlig relevans på fællesskabsplan": uregelmæssigheder,

i) som, uanset om de er blevet afsløret i forbindelse med en enkelt transaktion eller flere transaktioner, som er forbundet med hinanden , skønnes (…)"

Ændring nr. 6 vedrørende artikel 4 er blevet godtaget med ændret ordlyd og et anvendelsesområde begrænset til transnational momssvig og begrænset til kompetente embedsmænd, således at der opretholdes sammenhæng med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1798/2003, og det har ført til indførelse af artikel 4, stk. 4.

"I forbindelse med uregelmæssigheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kan Kommissionen og kompetente embedsmænd, der er udpeget i henhold til forordning (EF) nr. 1798/2003, kontakte, samarbejde eller udveksle oplysninger med hinanden.

Når en anden kompetent embedsmand eller myndighed end de n, der er opført i forordning (EF) nr. 1798/2003, eller et centralt forbindelseskontor modtager eller sender en anmodning om bistand eller et svar på en anmodning om bistand i henhold til denne forordning, underretter den pågældende det centrale forbindelseskontor i sin egen medlemsstat".

Ændring nr. 7 er blevet indarbejdet på en anden måde i artikel 4, stk. 3.

En omfattende fortegnelse over de i den foreslåede forordning nævnte kompetente myndigheder ville være af stor merværdi. Kommissionen kan imidlertid kun udarbejde en sådan fortegnelse i samarbejde med medlemsstaterne, som skal forsyne Kommissionen med de nødvendige oplysninger. Det giver medlemsstaterne mulighed for at underrette de pågældende myndigheder i fuld åbenhed. Den praktiske nytte af fortegnelsens offentliggørelse på internet er ikke entydig. Regelmæssig ajourføring er nødvendig og det kræver, at medlemsstaterne indgiver de nødvendige oplysninger.

"Medlemsstaterne giver Kommissionen oplysninger om deres kompetente myndigheder i henhold til denne forordning. De underretter Kommissionen om enhver ændring vedrørende disse myndigheder. På grundlag af oplysningerne offentliggør Kommissionen en fortegnelse til brug for både medlemsstaternes myndigheder såvel som Kommissionen. Kommissionen ajourfører regelmæssigt denne fortegnelse."

Ændring nr. 8 vedrørende artikel 11 er ikke blevet godtaget.

Den pågældende ændring, som blev foreslået af Europa-Parlamentet, omhandler medlemsstaternes oplysningspligt over for Kommissionen på grundlag af dette forslag vedrørende leveringer af varer under momsinformationsudvekslingssystemet i henhold til forordning (EF) nr. 1798/2003, og ville gå ud over de rammer, der er fastlagt med sidstnævnte forordning.

Ændring nr. 9 vedrørende artikel 18 er blevet godtaget med en ændret ordlyd.

Da Kommissionen (OLAF) er bedst placeret til at koordinere samarbejdet med tredjelande, er denne ændring blevet indarbejdet i forslaget med en ændret ordlyd. Rollen som koordinator kan imidlertid kun tildeles Kommissionen som sådan og ikke OLAF på grundlag af en forordning, som er vedtaget af Parlamentet og Rådet, da dette ellers ville gribe ind i Kommissionens organisatoriske selvstændighed.

"Oplysninger, der er indhentet af en medlemsstat eller Kommissionen fra et tredjeland, og som hører under anvendelsesområdet for denne forordning, meddeles de kompetente myndigheder i en medlemsstat og Kommissionen, hvis de dermed har mulighed for at forhindre eller imødegå uregelmæssigheder. I forbindelse med udvekslingen af sådanne oplysninger skal Kommissionen spille en koordinerende rolle" .

Ændring nr. 10 vedrørende en ny artikel om ændring af eksisterende retlige forpligtelser er ikke blevet godtaget.

Den foreslåede forordning skal ikke berøre forordning (EF) nr. 1798/2003 og omfatter ikke strafferet. I den foreslåede forordning kan der derfor ikke henvises til "ændringer til forordning (EF) nr. 1798/2003 og afgørelse 2000/642/RIA".

Ændring nr. 11 vedrørende indførelse af en ny bestemmelse om inddrivelse er blevet vedtaget med en ændret ordlyd.

Formålet med ændringen er at give mulighed for at gøre brug af finansielle oplysninger fra sektoren for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, således at inddrivelsesforanstaltningerne kommer til at fungere bedre i forudgående led. Den supplerer – for så vidt som det er omfattet af anvendelsesområdet for dette forslag - reglerne om inddrivelse i henhold til direktiv 76/308/EØF[7], ændret ved direktiv 2001/44[8].

De foreslåede ændringer nr. 11 og 12 må ses i sammenhæng med Europa-Parlamentets beslutning om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig (nr. 9, 11, 12, 24, 25 og 28)[9]. Disse bestemmelser supplerer og bygger på, men berører ikke de gældende regler i medlemsstaterne vedrørende inddrivelse på området told og landbrugsafgifter og moms (direktiv 76/308 ændret ved direktiv 2001/44). Bestemmelserne skal være i overensstemmelse med lovgivningen under tredje søjle og ikke berøre grundlæggende rettigheder, navnlig ejendomsretten.

Teksten til forslaget er blevet ændret på følgende måde:

"KAPITEL 3

BEDRE INDDRIVELSE

Artikel 20 Forpligtelse til tilvejebringelse af oplysninger

1. Med henblik på bedre inddrivelse af indtægter fra uregelmæssigheder indsamler den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med national lov fra de institutioner og personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, alle relevante finansielle oplysninger, som kan gøre det lettere at anvende de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 20 i denne forordning. Udveksling af oplysninger i henhold til denne forordning berører ikke ordningerne for samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder i henhold til Rådets afgørelse 2000/642/RIA.

2. Den bistandssøgende myndighed skitserer de relevante kendsgerninger i en erklæring, herunder også årsagen til, at der foreligger alvorlig mistanke om en uregelmæssighed. Når de institutioner og personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, modtager en henvendelse fra myndighederne i deres medlemsstat med henblik på indsamling af relevante oplysninger, skal de sikre, at disse oplysninger behandles fortroligt."

Ændring nr. 12 vedrørende indførelse af en ny bestemmelse om inddrivelse er godtaget med visse ændringer. Ifølge definitionen på alvorlig svig i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[10], som er omhandlet i direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme[11], skal medlemsstaterne anvende særlige foranstaltninger, herunder passende administrative foranstaltninger, mod svig og hvidvaskning af penge som inddrivelse i det mindste i forbindelse med et beløb på over 50 000 EUR.

Teksten til forslaget er blevet ændret på følgende måde:

"Artikel 21 Midler til inddrivelse

1. For at sikre en effektiv inddrivelse skal medlemsstaterne efter anmodning fra de kompetente myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger til i overensstemmelse med national lov at indefryse, beslaglægge og konfiskere alle ulovligt opnåede indtægter fra uregelmæssigheder. Denne bestemmelse skal gælde for indtægter, som omfatter beløb på mere end 50 000 EUR fra alle former for uregelmæssigheder, eller for formuegoder som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, hvis værdi svarer til sådanne indtægter.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan indføres for en fysisk person eller en juridisk person, som har begået eller som er mistænkt for at have begået en uregelmæssighed, eller som har bidraget til eller som er mistænkt for at have bidraget til uregelmæssigheden. Disse foranstaltninger kan også gælde for en fysisk person eller en juridisk person, som drager fordel af indtægterne fra uregelmæssigheden."

KONKLUSION

Under henvisning til EF-traktatens artikel 250, stk. 2, ændrer Kommissionen sit forslag som følger:

2004/0172 (COD)

Ændret forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 280, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[12],

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten[13],

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251 og

ud fra følgende betragtninger:

4. Fællesskabet og medlemsstaterne tillægger beskyttelsen af Fællesskabernes finansielle interesser og bekæmpelsen af svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader disse interesser, stor betydning.

5. Fællesskabets rammer for gensidig bistand skal muliggøre et snævert og regelmæssigt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt mellem disse og Kommissionen for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser på alle områder inden for Fællesskabets finansielle midler og udgifter.

6. Bestemmelserne i denne forordning må ikke få indflydelse på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs undersøgelser gennem anvendelse af undersøgelsesbeføjelser og i overensstemmelse med de garantier, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[14]. Denne forordnings rækkevidde bør begrænses til visse former for bistand, udveksling af oplysninger og koordinering, som går forud for, følger efter eller ledsager OLAF’s undersøgelsesaktiviteter. Kommissionen bør støtte medlemsstaternes myndigheder ved at gøre deres samarbejde og udveksling af oplysninger lettere og skabe mulighed for indberetning af oplysninger med henblik på analyse og forhindre risikoen for svig og enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser. Medlemsstaternes myndigheder skal i et vist omfang efter eget skøn kunne bestemme, hvilke foranstaltninger det er nødvendigt at træffe til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser afhængigt af, hvad der er brug for, hvis fællesskabslovgivningen skal kunne fungere effektivt på det pågældende område.

7. Indførelsen af nye fællesskabsforanstaltninger bør ikke få indvirkning på anvendelsen af nationale strafferetlige bestemmelser og regler om gensidig bistand i strafferetlige anliggender samt det nationale retsvæsen.

8. For så vidt som den udveksling af oplysninger om mistænkelige transaktioner, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme[15], suppleret med forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005[16] om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, kan være en hjælp til at afsløre svig, der er til skade for Fællesskabets finansielle interesser, bør reglerne om gensidig administrativ bistand i henhold til denne forordning finde anvendelse.

9. (5) Kampen mod transnational svig og andre ulovlige aktiviteter, der er til skade for Fællesskabets finansielle interesser, kræver øget koordination på fællesskabsplan samt et tværgående samarbejde med medlemsstaternes myndigheder med hensyn til svig og andre ulovlige aktiviteter, som i mange tilfælde har relationer til organiseret kriminalitet og er skadelige for Fællesskabets finansielle interesser. Denne forordning skulle endvidere støtte muliggøre et samarbejde mellem alle medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem disse og Kommissionen.

10. I kampen mod momssvig bør de centrale forbindelseskontorer i medlemsstaterne, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92[17], spille en koordinerende rolle i samarbejdet mod svig. For så vidt som bistand til afsløring af og forebyggelse mod ulovlige aktiviteter kan kræve et direkte samarbejde med regionale og lokale myndigheder og embedsmænd, som beskæftiger sig med bekæmpelse af svig, bør alle oplysninger, der indgives, sideløbende også meddeles de centrale forbindelseskontorer .

11. (6) Bestemmelserne i denne forordning bør ikke påvirke fællesskabslovgivning, som fastsætter et mere specifikt eller omfattende samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen, såsom Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne[18] eller Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92[19].

12. (7) Udveksling af oplysninger er et centralt element i bekæmpelsen af svig og andre former for ulovlige aktiviteter, der påvirker Fællesskabets finansielle interesser. De oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed for Kommissionen, bør af Kommissionen anvendes til at skabe et samlet overblik over svig og andre ulovlige aktiviteter på europæisk plan og til at stille disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne bringe disse oplysninger til medlemsstaternes kendskab.

13. (8) Svig og andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Fællesskabets finansielle interesser, især i transnationale sager, der ofte involverer internationale svigordninger i to eller flere medlemsstater, kan på den mest effektive måde bekæmpes og forebygges, hvis oplysninger af operationel, statistisk eller generel art analyseres og underkastes en risikoanalyse på fællesskabsplan, samtidig med at man anvender Kommissionens efterretnings- og risikoanalysekapacitet, herunder også OLAF’s, generelt og OLAF's i særdeleshed.

14. (9) Bekæmpelsen af svig og alle andre former for ulovlig aktivitet, der påvirker Fællesskabets finansielle interesser, nødvendiggør også en sammenhængende opfølgning. Oplysninger, der indsamles eller overføres af Kommissionen, bør derfor være tilgængelige som bevismateriale i administrative sager eller i retssager.

15. (10) Af hensyn til et succesrigt samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen bør udvekslingen af oplysninger tilrettelægges i overensstemmelse med fortrolighedsreglerne, hvis oplysningerne er omfattet af tavshedspligten, samtidig med at det sikres, at persondata, der behandles i overensstemmelse med de nye regler, er omfattet af principperne om databeskyttelse.

16. (11) Der bør tages skyldigt hensyn til de regler om databeskyttelse, der gælder for EF’s institutioner som anført i traktatens artikel 286 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[20], og også samt til de regler , der finder anvendelse på medlemsstaterne på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[21]. Der er taget skyldigt hensyn til udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ved udarbejdelsen af denne forordning[22] .

17. (12) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, bør vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[23].

18. (13) Eftersom målene for den påtænkte handling, nemlig bekæmpelse af svig og andre ulovlige aktiviteter, der påvirker Fællesskabets finansielle interesser, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, når de handler alene, og derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, dvs. i et samarbejde mellem både medlemsstater og Kommissionen, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

19. (14) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som især anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Afsnit I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 Genstand

Denne forordning fastsætter de retlige rammer for gensidig administrativ bistand samarbejde, herunder navnlig og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen med henblik på at sikre en ensartet og effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden form for ulovlig aktivitet.

Artikel 2 Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse i sager om svig og enhver anden ulovlig aktivitet, som påvirker Fællesskabets finansielle interesser, og som er af særlig relevans på fællesskabsplan.

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan også gøre brug af de instrumenter for gensidig administrativ bistand, der er fastlagt ved denne forordning udveksle oplysninger og yde bistand i medfør af denne forordning, i andre situationer, hvis de finder, at en sådan udveksling af oplysninger på fællesskabsplan er nødvendig for at modvirke svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der påvirker Fællesskabets finansielle interesser.

2. Bestemmelserne i denne forordning finder ikke anvendelse i det omfang, fællesskabslovgivningen indeholder bestemmelser om et mere specifikt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen, eller indeholder bestemmelser om udvidet adgang for Kommissionen til oplysninger.

Især berører denne forordning ikke anvendelsen af forordning (EF) nr. 515/97. Den skal heller ikke berøre og samarbejdet mellem medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92[24] .

3. Denne forordning berører ikke anvendelsen af forordning (EF) nr. 1073/1999.

4. Denne forordning berører ikke anvendelsen af medlemsstaternes strafferet, reglerne om gensidig bistand i straffesager eller medlemsstaternes retsplejeregler.

5. Forpligtelsen til at yde bistand i henhold til denne forordning omfatter ikke oplysninger eller dokumenter indhentet af de kompetente administrative myndigheder efter pålæg eller anmodning fra en retslig myndighed.

Ved anmodning om bistand skal sådanne oplysninger eller dokumenter dog tilvejebringes, hvis den retslige myndighed, som skal høres herom, giver sit samtykke hertil.

Artikel 3 Definitioner

1. I denne forordning forstås ved:

a) 1. "uregelmæssighed": svig og enhver anden form for ulovlig aktivitet med særlig relevans på fællesskabsplan, som påvirker Fællesskabets finansielle interesser, herunder uregelmæssigheder begået helt eller delvis i tredjelande , særlig:

i) a) overtrædelser vedrørende indtægts- og udgiftsområder, hvad enten de forvaltes på et centralt grundlag af institutionerne, ved delt, decentraliseret eller fælles forvaltning, herunder enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, og brud på kontrakter i medfør af fællesskabsretten enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, herunder brud på kontrakter i medfør af fællesskabsretten, der skader eller vil kunne skade Fællesskabets almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskabet, enten ved formindskelse eller bortfald af indtægter, der stammer fra de egne indtægter, der opkræves direkte for Fællesskabets regning, eller ved afholdelse af en uretmæssig udgift

ii) b) enhver overtrædelse af lovgivningen vedrørende merværdiafgift (moms) som omhandlet i Rådets direktiv 77/388/EØF[25], som har eller vil kunne have til virkning at mindske Fællesskabernes egne indtægter som omhandlet i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89[26]

iii) c) hvidvaskning af penge i den i artikel 1 i Rådets Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF[27] anvendte betydning med relation til udbyttet af en overtrædelse som omtalt under nr. i) og nr. ii) i dette litra, som udgør svig eller korruption, som er til skade for Fællesskabets interesser, suppleret med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet[28] . hvidvaskning af penge i den i artikel 1, litra c), i Rådets direktiv 91/308/EØF[29] anvendte betydning i forbindelse med udbyttet af en overtrædelse som nævnt under litra a) og b),

b) 2. "uregelmæssigheder af særlig relevans på fællesskabsplan": uregelmæssigheder,

i) a) som - i tilfælde af overtrædelser vedrørende indtægtsområder eller overtrædelser omhandlet i litra a), nr. ii), i denne artikel og uanset overtrædelser, der er omfattet af litra a), nr. iii), i denne artikel - har eller kan have forgreninger i andre medlemsstater, eller hvor der er tydelige forbindelser til virksomhed, der gennemføres i andre medlemsstater, og

ii)b) som, uanset om de er blevet afsløret i forbindelse med en enkelt transaktion eller flere transaktioner, som er forbundet med hinanden, skønnes at forårsage en samlet skattemæssig skade i de pågældende medlemsstater til beløb af over 500 000 EUR på momsområdet eller at forårsage skade for Fællesskabets finansielle interesser på 100 000 EUR eller derover i andre tilfælde, der er omfattet af denne forordning; i tilfælde af hvidvaskning af penge gælder grænsen for den forudgående overtrædelse gælder for den forudgående overtrædelse , og

c)3. "lovgivning vedrørende moms": alle fællesskabsbestemmelser, der regulerer merværdiafgiften og de retsforskrifter, der er vedtaget i medlemsstaterne for at efterkomme disse fællesskabsbestemmelser.

d)4. "bistandssøgende myndighed": en kompetent myndighed, der anmoder om bistand.

e)5. "bistandssøgt myndighed": en kompetent myndighed, der anmodes om bistand.

f) "det centrale forbindelseskontor": det kontor, der i medfør af artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1798/2003, er udpeget som særlig ansvarligt for kontakterne til de øvrige medlemsstater med henblik på det administrative samarbejde .

g) "forbindelseskontor": ethvert andet kontor end det centrale forbindelseskontor, som har særlig territorial kompetence eller et særligt operationelt ansvar, og som af den kompetente myndighed er udpeget i medfør af artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1798/2003 til at udveksle direkte oplysninger på grundlag af den pågældende forordning .

h) "kompetent embedsmand": enhver embedsmand, der er udpeget i henhold til artikel 3, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1798/2003, og som direkte kan udveksle oplysninger på grundlag af den pågældende forordning .

i)6. "administrative undersøgelser": enhver kontrol, undersøgelse eller anden foranstaltning, der iværksættes af de kompetente myndigheder i embedes medfør med henblik på at fastslå, om der er begået uregelmæssigheder, undtagen foranstaltninger, der iværksættes efter anmodning eller pålæg fra en retslig myndighed

j)7. "finansielle oplysninger": oplysninger om mistænkelige transaktioner, der modtages af de kompetente nationale kontaktsteder i henhold til direktiv 2005/60/EF 91/308/EØF og andre oplysninger, der er hensigtsmæssige med henblik på at spore finansielle transaktioner, der er forbundet med uregelmæssigheder, der er omfattet af denne forordning.

k)8. "kompetente myndigheder": nationale myndigheder eller fællesskabsmyndigheder som omhandlet i artikel 4, stk. 1.

2. De tærskler, der er nævnt i stk. 2, litra b) stk. 1, litra b), nr. i), i denne artikel, kan øges efter proceduren omhandlet i artikel 24 , stk. 2 .

Artikel 4 Kompetente myndigheder

1. Samarbejde i henhold til denne forordning omfatter følgende kompetente myndigheder, der handler inden for rammerne af deres respektive beføjelser:

a) myndigheder i medlemsstaterne:

i) som er direkte ansvarlige for forvaltningen af finansielle midler, der stammer fra Fællesskabets budget, og som er udpeget hertil i henhold til den relevante fællesskabsret og national ret, eller

ii) som i henhold til de gældende nationale forvaltningsretlige bestemmelser er ansvarlige for forebyggelse og bekæmpelse af svig og enhver anden form for ulovlig aktivitet, der påvirker Fællesskabets finansielle interesser, eller

iii) som er kompetente i henhold til forordning (EF) nr. 1798/2003, de respektive centrale forbindelseskontorer og forbindelseskontorer udpeget i medfør af forordningen, andre efterforskningsmyndigheder, der er kompetente til at efterforske momssvig samt kompetente myndigheder, der er omtalt i Rådets direktiv 92/12/EØF[30], for så vidt de indsamlede oplysninger kan bære vidnesbyrd om momssvig, eller

iv) som er oprettet som "finansielle efterretningsenheder" af medlemsstaterne i henhold til Rådets afgørelse 2000/642/RIA artikel 21 i direktiv 2005/60/EF til at indsamle og analysere oplysninger, der modtages.

b) Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre udveksling af oplysninger mellem deres kompetente myndigheder, uanset deres beføjelser og interne status, og mellem sidstnævnte og Kommissionen.

3. Medlemsstaterne giver Kommissionen oplysninger om deres kompetente myndigheder med henblik på denne forordning. De skal meddele Kommissionen alle ændringer vedrørende disse myndigheder. På grundlag af de indgivne oplysninger offentliggør Kommissionen en fortegnelse til brug for både medlemsstaternes myndigheder såvel som for Kommissionen. Kommissionen ajourfører regelmæssigt denne fortegnelse.

4. I forbindelse med uregelmæssigheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kan Kommissionen og kompetente embedsmænd, der er udpeget i henhold til forordning (EF) nr. 1798/2003, kontakte, samarbejde og udveksle oplysninger med hinanden.

AFSNIT II SAMARBEJDSFORPLIGTELSER

KAPITEL 1 GENSIDIG ADMINISTRATIV BISTAND OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

Afsnit 1

Artikel 5 Samarbejdsformer og -metoder

Medlemsstaterne kan efter eget skøn fastlægge de bedst egnede former og metoder for samarbejde. De skal dog indgive de oplysninger og yde den bistand, der er nødvendig til at sikre en effektiv, rimelig og præventiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.

Afsnit 2

Instrumenter til bistand efter anmodning

Artikel 6 5 Bistand efter anmodning

1. De kompetente myndigheder bistår efter anmodning hinanden med at forhindre og afsløre uregelmæssigheder. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed skal den bistandssøgte myndighed i det omfang, det er påkrævet for at imødekomme hensigten med anmodningen og i overensstemmelse med målsætningerne i denne forordning, fremsende alle oplysninger af relevans for forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder til den bistandssøgende myndighed. Dette omfatter oplysninger om den virksomhed, der udgør uregelmæssigheden, samt finansielle oplysninger om både den underliggende virksomhed og de involverede fysiske og juridiske personer.

2. Anmodninger om bistand og udveksling af oplysninger ledsages af en kort redegørelse for de kendsgerninger, som den bistandssøgende myndighed er i besiddelse af.

3. 2. Med henblik på at tilvejebringe de ønskede oplysninger skal den bistandssøgte myndighed eller den administrative myndighed, den retter henvendelse til, forholde sig, som om den handler på egne vegne eller på foranledning af en anden myndighed i den pågældende medlemsstat.

4. 3. Den bistandssøgte myndighed stiller alle oplysninger, den råder over eller fremskaffer om konstateret eller planlagt virksomhed eller transaktioner, der er eller forekommer den bistandssøgende myndighed at udgøre en uregelmæssighed, til rådighed, eller eventuelt oplysninger om resultaterne af en særlig overvågning.

Den giver den bistandssøgende myndighed enhver attestation, ethvert dokument eller bekræftet genpart heraf, som den råder over eller fremskaffer. Originaldokumenter og genstande fremsendes dog kun, for så vidt de gældende bestemmelser i den medlemsstat, hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende, ikke er til hinder herfor.

4. Anmodninger om bistand og udveksling af oplysninger ledsages af en kort redegørelse for de kendsgerninger, som den bistandssøgende myndighed er i besiddelse af.

5. Hvis den bistandssøgende myndighed retter sin anmodning til en myndighed, som ikke er kompetent til at yde den bistand, som der anmodes om, videresender denne myndighed straks anmodningen til en kompetent myndighed , det centrale forbindelseskontor eller et forbindelseskontor og underretter den bistandssøgende myndighed herom.

Artikel 6 Særlig overvågning

Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed skal den bistandssøgte myndighed inden for sit virkeområde i videst muligt omfang foretage eller lade foretage særlig overvågning af:

a) personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de begår uregelmæssigheder, og navnlig overvågning af disse personers færden,

b) steder, hvor varer opbevares på en sådan måde, at der er grund til at antage, at de er bestemt til at indgå i virksomhed, der udgør uregelmæssigheder,

c) varebevægelser, om hvilke det er oplyst, at de muligvis er genstand for uregelmæssigheder,

d) transportmidler og finansielle transaktioner, hvor der er grund til at antage, at de anvendes til uregelmæssigheder.

Artikel 7 Administrative undersøgelser efter anmodning

1. Efter anmodning fra den bistandssøgende myndighed foretager den bistandssøgte myndighed administrative undersøgelser vedrørende virksomhed, der er eller forekommer den bistandssøgende myndighed at være en uregelmæssighed, eller sørger for at få sådanne undersøgelser foretaget.

Ved gennemførelsen af disse administrative undersøgelser forholder den bistandssøgte myndighed eller den administrative myndighed, som førstnævnte har forelagt sagen for, sig på samme måde, som hvis den handlede på egne vegne eller efter anmodning fra en anden myndighed i dens egen medlemsstat. Den meddeler den bistandssøgende myndighed resultaterne af undersøgelsen.

2. Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed kan embedsmænd udpeget af den bistandssøgende myndighed være til stede under administrative undersøgelser, der er nævnt i stk. 1. Undersøgelserne skal til enhver tid foretages af embedsmænd fra den bistandssøgte myndighed.

Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed må ikke på eget initiativ gøre brug af de kontrolbeføjelser, der er tillagt repræsentanterne for den bistandssøgte myndighed; derimod har de adgang til samme lokaler og samme dokumenter, som sidstnævnte har adgang til, ved embedsmænd i den bistandssøgte medlemsstats mellemkomst og udelukkende til brug i forbindelse med igangværende administrative undersøgelser.

3. Såfremt visse handlinger ifølge de nationale strafferetsplejeregler kun må udføres af embedsmænd, der er særligt udpeget hertil i den nationale lovgivning, deltager embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed ikke i disse handlinger. De deltager under ingen omstændigheder i ransagninger eller den formelle afhøring af personer inden for straffelovens rammer.

Artikel 8 Embedsmænds aktiviteter i en anden medlemsstat eller på tjenesterejse i en medlemsstat

Efter aftale mellem den bistandssøgende og den bistandssøgte myndighed og ifølge bestemmelser, som sidstnævnte har fastsat, kan embedsmænd, der er behørigt bemyndiget af den bistandssøgende myndighed, indhente oplysninger om uregelmæssigheder fra de kontorer, hvorfra de administrative myndigheder i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat udøver deres virksomhed.

Oplysningerne skal være nødvendige for den bistandssøgende myndighed, og de skal stamme fra dokumentation, som embedsmænd fra de nævnte kontorer har adgang til.

Den bistandssøgende myndigheds embedsmænd bemyndiges til at tage kopier af denne dokumentation.

Artikel 9 Embedsmænds skriftlige fuldmagt

Embedsmænd fra den bistandssøgende myndighed, som er til stede i en anden medlemsstat eller på tjenesterejse i en medlemsstat i medfør af artikel 6 7 og 7 8, skal til enhver tid kunne fremvise en skriftlig fuldmagt, hvori er angivet deres identitet og deres officielle adkomst til at medvirke i sagen.

Artikel 10 Tidsfrist for ydelse af bistand og meddelelse af oplysninger

1. Den bistandssøgte myndighed yder bistand og tilvejebringer oplysninger i henhold til artikel 56 og 7 så hurtigt som muligt og senest seks uger efter at have modtaget anmodningen. Hvis den bistandssøgte myndighed allerede er i besiddelse af disse oplysninger, er fristen fire uger.

2. I særlige tilfælde kan den bistandssøgte og den bistandssøgende myndighed aftale andre frister end dem, der er fastsat i stk. 1.

3. Når den bistandssøgte myndighed ikke er i stand til at besvare anmodningen inden for den fastsatte frist, underretter den omgående den bistandssøgende myndighed om, hvorfor fristen ikke kan overholdes, og angiver, hvornår den vil være i stand til at besvare anmodningen.

Artikel 11 Oplysninger om moms

1. Med henblik på at stille den operationelle og tekniske bistand til rådighed og om nødvendigt hjælpe de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at afsløre og efterforske uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), i denne forordning anvendte betydning, kan gives der gives Kommissionen adgang til medlemsstaternes fortegnelser i nationale databaser som nævnt i artikel 22 i forordning (EF) nr. 1798/2003.

2. De nærmere regler om denne adgang, herunder fortrolighedsregler og regler om databeskyttelse og om anvendelse af oplysninger, der er hentet fra medlemsstaternes optegnelser, fastsættes i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 22 24 , stk. 2.

2. For så vidt som oplysninger indsamlet på grundlag af direktiv 92/12/EØF kan bruges som bevismateriale om uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, litra b), anvendte betydning, meddeler medlemsstaternes myndigheder disse oplysninger til Kommissionen

Afsnit 3 Uanmodet bistand

Artikel 12 Tilvejebringelse af oplysninger om virksomhed eller transaktioner

1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne tilvejebringer uden forudgående anmodning alle relevante oplysninger til Kommissionen om virksomhed eller transaktioner, som udgør eller forekommer at udgøre uregelmæssigheder.

2. Ved hjælp af tidssvarende teknologisk støtte analyserer Kommissionen de fremsendte oplysninger og fremsender de analytiske resultater til medlemsstaterne med henblik på at tilvejebringe teknisk og operationel bistand til afsløring og efterforskning af uregelmæssigheder. Hvis Kommissionen finder, at der har fundet uregelmæssigheder sted i en eller flere medlemsstater, underretter den de berørte medlemsstater herom.

3. Finansielle oplysninger udveksles uanmodet Forpligtelsen til at udveksle finansielle oplysninger uden anmodning mellem medlemsstaterne og Kommissionen gælder, uanset om transaktionen foretages som en enkeltstående virksomhed eller i form af flere tilfælde af virksomhed, der forekommer at være forbundet.

4. Fortrolighedsregler og regler om databeskyttelse vedtages efter proceduren i artikel 22 24 , stk. 2.

Artikel 13

Særlig overvågning uden anmodning

Hvis de finder det hensigtsmæssigt af hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser mod uregelmæssigheder, skal medlemsstaternes kompetente myndigheder lade foretage særlig overvågning af:

a) personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de begår uregelmæssigheder, og navnlig overvågning af disse personers færden

b) steder, hvor varer opbevares på en sådan måde, at der er grund til at antage, at de er bestemt til at indgå i virksomhed, der udgør uregelmæssigheder

c) varebevægelser, om hvilke det er oplyst, at de muligvis er genstand for uregelmæssigheder

d) transportmidler og finansielle transaktioner, hvor der er rimelig grund til at antage, at de anvendes til uregelmæssigheder

e) finansielle transaktioner, hvor der er rimelig grund til at antage, at de anvendes til uregelmæssigheder.

Artikel 13 14 Meddelelse af generelle oplysninger

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder giver Kommissionen oplysninger om nye måder, midler, metoder og fremgangsmåder for begåelse af uregelmæssigheder samt om afsløring og forebyggelse af uregelmæssigheder, som kan bidrage til at lukke de huller i den relevante lovgivning, der giver mulighed for svig, så snart de råder over sådanne oplysninger.

2. Så snart Kommissionen er kommet i besiddelse af oplysninger, som kan gøre det muligt for medlemsstaternes kompetente myndigheder at forhindre uregelmæssigheder og håndhæve den relevante lovgivning, meddeler den oplysningerne til myndighederne.

KAPITEL 2 OPLYSNINGERNES ANVENDELSE

Artikel 14 15 Anvendelse som bevismateriale

Resultater af undersøgelser, certifikater, oplysninger, dokumenter, bekræftede genparter og enhver form for efterretninger, der meddeles en kompetent myndighed som led i den artikel 6, 7, 8 og 13 fastsatte bistand, kan betragtes som gyldigt bevismateriale i en administrativ sag eller en retssag i enhver medlemsstat, på samme måde som hvis de var tilvejebragt i den medlemsstat, hvor sagen finder sted.

Artikel 15 16 Udveksling af oplysninger

Oplysninger, der tilvejebringes i henhold til denne forordning og i henhold til andre fællesskabsbestemmelser, kan udveksles af Kommissionen med andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med og med henblik på denne forordning, i det omfang en sådan udveksling er forenelig med de fællesskabsbestemmelser, i henhold til hvilke oplysningerne er tilvejebragt.

Artikel 16 17 Opfølgning

Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen om relevante opdateringer af de meddelte oplysninger og de gennemførte administrative undersøgelser i henhold til denne forordning, især indledte administrative sager eller retssager, for så vidt dette er foreneligt med medlemsstaternes strafferet.

Artikel 17 18 Fortrolighedsregler og databeskyttelse

1. Alle oplysninger, der meddeles eller indhentes i medfør af denne forordning, er, uanset på hvilken måde dette sker, omfattet af tavshedspligt og beskyttet på samme måde som tilsvarende oplysninger er beskyttet i henhold til national lovgivning i den medlemsstat, der har modtaget dem, og i henhold til de tilsvarende bestemmelser, der gælder for fællesskabsinstitutionerne og -organerne.

Oplysningerne må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end dem, der i fællesskabsinstitutionerne og -organerne eller medlemsstaterne i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, ej heller må de anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.

2. Kommissionen og medlemsstaterne sørger ved behandlingen af persondata i henhold til denne forordning for, at Fællesskabets og medlemsstaternes bestemmelser om databeskyttelse, især dem, der er fastsat i direktiv 95/46/EF og i givet fald forordning (EF) nr. 45/2001, overholdes.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse høres, før de gennemførelsesbestemmelser, der er fastsat i artikel 11 , artikel 12 , stk. 4, og artikel 23 22, vedtages.

Artikel 18 19 Forbindelser med tredjelande

1. Oplysninger, der tilvejebringes af en medlemsstat eller af Kommissionen fra et tredjeland, og som falder inden for rammerne af denne forordning, meddeles de kompetente myndigheder i en medlemsstat og Kommissionen, hvis oplysningerne vil kunne sætte dem i stand til at forhindre eller imødegå uregelmæssigheder. I forbindelse med udvekslingen af disse oplysninger skal Kommissionen spille en koordinerende rolle.

2. Forudsat at det pågældende tredjeland retligt har forpligtet sig til at yde den nødvendige bistand med henblik på at indsamle beviser om den uregelmæssige karakter af virksomheden, som forekommer at udgøre en uregelmæssighed, kan de oplysninger, der indhentes i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, med artikel 25 og 26 i direktiv 95/46/EF og i givet fald med artikel 9 i forordning (EF) nr. 45/2001, meddeles dette tredjeland som led i en samordnet aktion, forudsat at de kompetente myndigheder, der har stillet oplysningerne til rådighed, erklærer sig enige heri.

Artikel 19 20 Kommissionens risikoanalyse

Med henblik på især at lette medlemsstaternes kompetente myndigheders arbejde kan Kommissionen benytte alle oplysninger af generel eller operationel art, som er meddelt af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, til at foretage både strategiske og taktiske risikovurderinger under anvendelse af tidssvarende informationsteknologistøtte, der fører til efterretningsbaserede rapporter og varslinger, for at øge opmærksomheden omkring identificerede trusler og således øge effektiviteten af passende operationelle reaktioner fra de kompetente myndigheders og Kommissionens side, med forbehold af rammerne for sidstnævntes kompetence.

KAPITEL 3 BEDRE INDDRIVELSE

Artikel 20 Forpligtelse til at tilvejebringe oplysninger

1. Med henblik på bedre inddrivelse af indtægter fra uregelmæssigheder indsamler den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med national lov fra de institutioner og personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, alle relevante finansielle oplysninger, som gør det lettere at anvende de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 20 i denne forordning. Udvekslingen af oplysninger i henhold til denne forordning berører ikke ordningerne for samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder i henhold til Rådets afgørelse 2000/642/RIA[31].

2. Den bistandssøgende myndighed skitserer de relevante kendsgerninger i en redegørelse, herunder også årsagen til, at der foreligger alvorlig mistanke om en uregelmæssighed. Når de institutioner og personer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, modtager en henvendelse fra myndighederne i deres medlemsstat med henblik på indsamling af relevante oplysninger, skal de sikre, at disse oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 21 Midler til inddrivelse

1. For at sikre en effektiv inddrivelse skal medlemsstaterne på anmodning af de kompetente myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger til i overensstemmelse med national lov at indefryse, beslaglægge og konfiskere alle ulovligt opnåede indtægter fra uregelmæssigheder. Denne bestemmelse gælder mindst for indtægter, som omfatter beløb på mere end 50 000 EUR fra en uregelmæssighed eller for formuegoder som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, hvis værdi svarer til sådanne indtægter.

2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan indføres for en fysisk person eller en juridisk person, som har begået eller er mistænkt for at have begået en uregelmæssighed, eller som har medvirket til eller er mistænkt for at have medvirket til at begå uregelmæssigheden. Disse foranstaltninger kan også gælde for en fysisk person eller en juridisk person, som drager fordel af indtægterne fra uregelmæssigheden.

AFSNIT III AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22 Offentlig orden

1. Samarbejdet kan indstilles, hvis den bistandssøgte myndighed finder, at det er umuligt at efterkomme anmodningen, da det ville være i strid med suveræniteten, sikkerheden, den offentlige orden eller andre grundlæggende interesser i den medlemsstat, hvor den er etableret.

Skatte- eller bankhem meligheden udgør ikke en grund til at afslå gensidig bistand i denne artikels betydning.

2. Ethvert afslag på bistand skal begrundes. Den bistandssøgte myndighed skal hurtigst muligt underrette Kommissionen om afslaget og grunden hertil.

Artikel 23 21 Gennemførelsesbestemmelser

Gennemførelsesbestemmelser om gensidig bistand og udveksling af oplysninger som omhandlet i afsnit II, kapitel 1, vedtages efter proceduren i artikel 24 22, stk. 2.

Ud over foranstaltningerne efter artikel 11, andet afsnit, og artikel 12, stk. 4, omfatter disse bestemmelser navnlig følgende:

a) uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), anvendte betydning

b) uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iii), anvendte betydning

a) uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, litra b), anvendte betydning

b) uregelmæssigheder i den i artikel 3, stk. 1, litra c), anvendte betydning

c) uregelmæssigheder inden for strukturfondene.

Artikel 24 22 Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg (i det følgende benævnt "udvalget"), der er nedsat ved artikel 43 i forordning (EF) nr. 515/97.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Den i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF nævnte periode fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 25 23 Evalueringsrapport

Hvert tredje år regnet fra datoen for denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Revisionsretten og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning.

Artikel 26 24 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

LEGISLATIVE FINANCIAL STATEMENT

Policy area(s): Anti-fraud Activities: Mutual administrative cooperation and exchange of information |

TITLE OF ACTION: PROPOSAL FOR A REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL ON MUTUAL ADMINISTRATIVE ASSISTANCE FOR THE PROTECTION OF THE FINANCIAL INTERESTS OF THE COMMUNITY AGAINST FRAUD AND ANY OTHER ILLEGAL ACTIVITIES |

1. BUDGET LINE(S) + HEADING(S)

24.0106 (fight against fraud)

2. OVERALL FIGURES:

2.1. Total allocation for action (Part B): EUR million for commitment: -

2.2. Period of application: From entering into force on.

2.3. Overall multi-annual estimate of expenditure

(a) Schedule of commitment appropriations/payment appropriations (financial intervention) (see point 6.1.1) - (not applicable see point 5.1.1)

EUR million ( to three decimal places)

Year [n] | [n+1] | [n+2] | [n+3] | [n+4] | [n+5 and subs. Years] | Total |

Commitments |

Payments |

(b) Technical and administrative assistance and support expenditure (see point 6.1.2)

Commitments |

Payments |

Subtotal a+b |

Commitments |

Payments |

Commitments/ payments | 1.851 | 1.851 | 1.751 | 1.751 | 1.751, | 1.751 |

(The first two years include each an amount of EUR 100 000 for the development of information systems for internal use of the Commission, see point 7.3)

TOTAL a+b+c |

Commitments | 1.851 | 1.851 | 1.751 | 1.751 | 1.751 | 1.751 |

Payments | 1.851 | 1.851 | 1.751 | 1.751 | 1.751 | 1.751 |

2.4. Compatibility with financial programming and financial perspective

[X] Proposal is compatible with existing financial programming.

2.5. Financial impact on revenue:

[X] Proposal has no financial implications (involves technical aspects regarding implementation of a measure)

3. BUDGET CHARACTERISTICS

Non-comp | Non-diff | NO | NO | NO | 5 |

4. LEGAL BASIS

Article 280(4) of the EC Treaty.

5. DESCRIPTION AND GROUNDS

5.1. Need for Community intervention

5.1.1. Objectives pursued

The initiative for a regulation on the basis of article 280 of the EC Treaty concerns a framework dedicated to administrative mutual assistance necessary to strengthen the protection of the financial interests of the Community.

For the purpose of the protection of the financial interests of the Community the Member States and the Commission shall assist each other and exchange information in particular in the field of money laundering of the proceeds of EC fraud, of fraud on VAT and any other illegal activities detrimental to the Community’s financial interests in particular those in the field of structural funds.

Background

Fraud and any other illegal activities affecting the financial interests of the Community warrant a more comprehensive framework for administrative cooperation between Member States authorities and with the Commission. This is reflected by the Commission’s firm commitment to the fight against fraud in order to protect the Community’s financial interests which is clearly demonstrated in its Communication, adopted on 28 June 2000, on an overall strategic approach for the protection of the Community’s financial interests and the fight against fraud[32]. This approach underlines the importance of an overall anti-fraud legislative policy by following a horizontal and cross-pillar legislative approach. This legislative policy must be given concrete expression with the drawing up of specific rules, in particular for information exchanges, and close and regular cooperation between the Member States and between the latter and the Commission.

On the basis of this legislative policy the Commission mentions in its working programme for 2003 the preparation of a proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council establishing a cooperation mechanism between the competent authorities of the member States and the Commission in order to ensure the protection of the Community’s financial interests against illegal activities including matters such as VAT fraud, money laundering and other financial transactions in relation to the proceeds of EC fraud as well as any other illegal activities detrimental to the Community’s financial interests in particular concerning fraud concerning structural funds.

The Commission has reiterated in its Communication containing an Action Plan for 2001-2003[33], the importance of reinforcing cooperation to prevent money laundering of proceeds from fraud and any other illegal activities detrimental to the Community’s financial interests and VAT fraud in order to be able to realise an effective action against organised crime, particularly economic and financial crime (including fraud and money laundering). To combat this type of crime, the European Union should take co-ordinated action and have a strategy of cooperation and mutual information between all public partners in addition to existing programmes as Fiscalis in the sector of VAT.

5.1.2. Measures taken in connection with ex ante evaluation NOT APPLICABLE

5.1.3. Measures taken following ex post evaluation NOT APPLICABLE

5.2. Action envisaged and budget intervention arrangements

NOT APPLICABLE: see point 5.1.1.

5.3. Methods of implementation

NOT APPLICABLE: see point 5.1.1.

6. FINANCIAL IMPACT

NOT APPLICABLE: see point 5.1.1.

6.1. Total financial impact on Part B - (over the entire programming period)

(The method of calculating the total amounts set out in the table below must be explained by the breakdown in Table 6.2.)

6.1.1. Financial intervention

Commitments (in EUR million to three decimal places)

Breakdown | [Year n] | [n+1] | [n+2] | [n+3] | [n+4] | [n+5 and subs. Years] | Total |

Action 1 |

Action 2 |

etc. |

TOTAL |

6.1.2. Technical and administrative assistance, support expenditure and IT expenditure (commitment appropriations) |

[Year n] | [n+1] | [n+2] | [n+3] | [n+4] | [n+5 and subs. years] | Total |

1) Technical and administrative assistance |

a) Technical assistance offices |

b) Other technical and administrative assistance: - intra muros: - extra muros: of which for construction and maintenance of computerised management systems |

Subtotal 1 |

2) Support expenditure |

a) Studies |

b) Meetings of experts |

c) Information and publications |

Subtotal 2 |

TOTAL |

6.2. Calculation of costs by measure envisaged in Part B (over the entire programming period)

7. IMPACT ON STAFF AND ADMINISTRATIVE EXPENDITURE

7.1. Impact on human resources

Types of post | Staff to be assigned to management of the action using existing and additional resources | Total | Description of tasks deriving from the action |

Number of permanent posts | Number of temporary posts |

Officials or temporary staff | A B C | 2 (1 already occupied) 2 (1 already occupied) 1 | 2 (1 already occupied) 3 (1/2 - 1 already occupied) 1 | 11 | Coordination of investigations and intelligence work in the field of fraud in particular on VAT and structural funds and money laundering of proceeds of fraud detrimental to the Community’s financial interests. |

Other human resources | 4 END | 4 | Coordination of investigations in the field of VAT, structural funds and money laundering of proceeds of fraud detrimental to the Community’s financial interests. |

Total | 5 | 10 | 15 |

7.2. Overall financial impact of human resources

Type of human resources | Amount (EUR) | Method of calculation * |

Officials Temporary staff | 1 188 000 | 11 x EUR 108 000 |

Other human resources (specify budget line) | 173 340 | 4 (END) x EUR 43 335 |

Total | 1 361 340 |

The amounts are total expenditure for twelve months.

7.3. Other administrative expenditure deriving from the action

Budget line (number and heading) | Amount EUR | Method of calculation |

Overall allocation (Title A7) Overall allocation 24.0106 (fight against fraud) A3.010211 Other management expenditure (missions) A3.0201 Control, studies, analysis and activities specific to the European anti-fraud office Total per year | 117 000 60 000 208 000 385 000 | 13 (operational and intelligence staff) x missions per year x 1.500 (average costs of Anti-fraud—missions) 2 x (each year) a meeting of the Committee (30.000 costs per meeting)[34] 13 (operational and intelligence staff) x 2 (average No. of investigation coordination meetings) x 8,000 (average costs of such a meeting) |

A3.0103 Buildings and related expenditure of policy area | EUR 100 000 | Two information systems have to be developed: one for VAT and one for money laundering. The development of each system entails the following costs: system specification: EUR 25 000 development: EUR 35 000 tests: EUR 10 000 user manuals and training: EUR 15 000 installations: EUR 15 000 total (1): EUR 100 000 Total:2 systems: EUR 200 000 cost to be spread over two years |

A3 01 60 Documentation and library expenditure | 5 000 | special library, documentation and purchase of books, subscription to specialised periodicals |

Total | 1 851 340 |

The amounts are total expenditure for twelve months.

1 Specify the type of committee and the group to which it belongs.

I. Annual total (7.2 + 7.3) | EUR 1 851 340 (year 1 and 2) EUR 1 751 340 (from year 3) |

II. Duration of action | does not apply |

III. Total cost of action (I x II) | does not apply |

The needs for human and administrative resources shall be covered within the allocation granted to the managing DG in the framework of the annual allocation procedure.

8. FOLLOW-UP AND EVALUATION

8.1. Follow-up arrangements

The Committee shall adopt an implementing regulation following the comitology procedure in order to determine the relevant implementing modalities of mutual assistance and exchange of information in specific areas covered by the proposed regulation.

8.2. Arrangements and schedule for the planned evaluation

Every three years after the date of entry into force of the regulation, the Commission shall report to the European Parliament, the Court of Auditors and the Council on the application of the measures provided for in the regulation.

9. ANTI-FRAUD MEASURES

NOT APPLICABLE.

[1] EUT L 290 af 27.11.2004, s. 5; KOM(2004) 509.

[2] Bull. 7.8.2004, punkt 1.6.26.

[3] EUT C 313 af 9.12.2005, s. 1.

[4] EUT C 301 af 7.12.2004, s. 4.

[5] EUT C 301 af 7.12.2004, s. 4.

[6] EUT C 301 af 7.12.2004, s. 4.

[7] Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger, der er finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, samt af landbrugsafgifter og told (EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18).

[8] Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001 om ændring af direktiv 76/308/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med foranstaltninger, der er finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, samt af landbrugsafgifter og told og i forbindelse med merværdiafgift og visse punktafgifter (EFT L 175 af 28.6.2001, s. 17).

[9] Europa-Parlamentets beslutning af 7. juni 2005 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig (2004/2198(INI).

[10] Konvention udarbejdet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 49).

[11] EFT L 309 af 25.11.2005, s. 15, jf. artikel 3, stk. 5, og artikel 39, stk. 2.

[12] EUT C 290 af 27.11.2004, s. 5; KOM(2004) 509.

[13] EUT C 313 af 9.12.2005, s. 1.

[14] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

[15] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 13).

[16] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 om kontrol af likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 9).

[17] EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).

[18] EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

[19] EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 885/2004 (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 1).

[20] EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[21] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

[22] EUT C 301 af 7.12.2004, s. 4.

[23] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[24] EUT L 264 af 15.10.2003, s. 1.

[25] EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1.

[26] EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9.

[27] EUT L 309 af 26.6.2005, s. 13.

[28] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 9).

[29] EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77.

[30] EFT L 76 af 23.3.1992, s. 1.

[31] EFT L 271 af 24.10.2000, s. 4 .

[32] Communication from the Commission, Protection of the Communities’ financial interests, The fight against fraud - For an overall strategic approach, COM(2000) 358 final. See especially paragraph 1 and 1.2.2 of this communication. The Council (ECOFIN) adopted this communication on 17 July 2000 and the European Parliament, which approved the guidelines. The Parliament approved the guidelines presented in its Resolution of 13 December 2000.

[33] Adopted by the Commission on 23 May 2001, COM(2001) 254 final. See especially paragraph 2.2.1.

[34] Where multidisciplinary (e.g. Customs and VAT) issues are discussed by the Committee envisaged by this Regulation, the travel costs of two delegates per Member State will be reimbursed by the Commission.

52006PC0473