[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 22.9.2006

KOM(2006) 232 endelig

2006/0086 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Jordbunden er i det væsentlige en ikke-fornyelig ressource. Den udgør et stærkt dynamisk system, der udfører mange forskellige funktioner, og som er af central betydning for menneskets aktiviteter og for økosystemernes overlevelse. De foreliggende oplysninger synes at vise, at jordforringelsesprocesserne er taget stærkt til i de seneste årtier, og alt tyder på, at der vil ske en yderligere forværring, hvis der ikke gribes ind. Fællesskabslovgivningen indeholder visse bestemmelser om beskyttelse af jordbunden, men der er ingen særlovgivning om jordbeskyttelse. Nærværende forslag sigter mod at udfylde dette hul i lovgivningen og opstille en fælles strategi for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden ud fra principperne om integration af jordbundspolitikken i andre sektorpolitikker, bevaring af jordbundens funktioner som led i en bæredygtig udnyttelse, forebyggelse af trusler mod jordbunden og afbødning af virkningerne heraf samt genopretning af forringet jordbund, så den opnår et funktionsniveau, der mindst opfylder de nuværende eller godkendte fremtidige anvendelsesformål. |

120 | Generel baggrund Jordbundsmiljøet er under stigende pres i hele Fællesskabet. Dette er forårsaget af eller forværres af menneskelige aktiviteter, bl.a. uhensigtsmæssig landbrugs- eller skovbrugspraksis, industriaktiviteter, turisme og byudvikling. Disse aktiviteter forringer jordbundens evne til at udføre alle dens mange livsvigtige funktioner. Selv om jorden i hovedsagen er på private hænder, er jordbunden en ressource af fælles interesse for Fællesskabet, og beskyttes den ikke, vil det underminere den langsigtede bæredygtighed og konkurrencedygtighed i Europa. Endvidere har forringelse af jordbunden alvorlige konsekvenser på andre områder af fælles interesse for Fællesskabet, f.eks. vand, sundhed, klimaændringer, beskyttelse af natur og biodiversitet samt fødevaresikkerhed. Afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram tager bl.a. sigte på at beskytte naturressourcerne og fremme en bæredygtig udnyttelse af jordbunden. Her forpligtede Fællesskabet sig til at vedtage en temastrategi for beskyttelse af jordbunden, som skulle standse forringelsen af jordbunden og vende udviklingen. I meddelelsen fra 2002 "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse" (KOM(2002) 179) opstillede Kommissionen de otte vigtigste trusler mod jordbunden i EU, nemlig erosion, nedbrydning af organisk materiale, forurening, forsaltning, jordpakning, nedgang i jordbundens biodiversitet, arealbefæstelse, jordskred og oversvømmelser. |

130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører EU har endnu ikke haft nogen specifik beskyttelsespolitik for jordbunden. Fællesskabslovgivningen indeholder bestemmelser om beskyttelse af jordbunden i diverse sammenhænge, og EU-politikker på forskellige områder kan således bidrage til at beskytte jordbunden. Dette gælder f.eks. et stort antal bestemmelser i EU’s miljølovgivning om bl.a. vand, affald, kemikalier, forebyggelse af industriforurening, naturbeskyttelse og pesticider. Også de nye krav om krydsoverensstemmelse, der er knyttet til bestemmelserne om beskyttelse af landbrugsjorden i reformen af den fælles landbrugspolitik, og udviklingen i landdistrikterne ventes at få positive virkninger på landbrugsjordens tilstand. Da de nuværende bestemmelser imidlertid har andre formål og ofte sigter mod at beskytte andre miljømedier, kan de kun sikre jordbunden en fragmenteret og ufuldstændig beskyttelse, også selv om de gennemføres tilfredsstillende. De omfatter nemlig ikke alle jordbundstyper og alle de trusler, jordbunden er udsat for. Derfor fortsætter jordbundsforringelsen stadig. |

140 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Det foreslåede direktiv, som sigter mod at beskytte jordbunden og bevare dens evne til at opfylde sine økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner, er i fuld overensstemmelse med målene i EF-traktatens artikel 174. Det tager højde for de meget forskelligartede forhold, der hersker i Fællesskabets forskellige egne. Det er baseret på forsigtighedsprincippet og på princippet om, at der bør træffes forebyggende foranstaltninger, og at miljøskader fortrinsvis bør afhjælpes ved kilden, samt at forureneren bør betale. Til grund for direktivforslaget ligger en analyse af de potentielle fordele og omkostninger ved at gribe ind/ikke at gribe ind, under hensyntagen til den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og en ligevægtig udvikling i dets forskellige regioner. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Meddelelsen fra 2002 blev positivt modtaget af de andre europæiske institutioner, som erkendte, at jordbunden spiller en vigtig rolle for langsigtet bæredygtighed i Fællesskabet. I februar 2003 indledte Kommissionen en åben interessenthøring og skabte en bred platform med over 400 medlemmer opdelt i fem arbejdsgrupper og et rådgivningsforum, som havde en ledende rolle. I juni 2004 afsluttede arbejdsgrupperne deres meget grundige rapporter, som indeholdt oplysninger om jordbundens tilstand i Europa, om de forskellige former for pres og om kræfterne bag jordbundsforringelsen samt en række henstillinger til Kommissionen om udvikling af en jordbundspolitik på EU-plan. I november 2004 holdt Rådets nederlandske formandskab og Kommissionen en konference for medlemsstaterne og for deltagere i interessenthøringen, som gav deres fulde støtte til udformning af en lovramme på EU-plan. Kommissionen gennemførte en otte uger lang offentlig internethøring om, hvad temastrategien for beskyttelse af jordbunden burde omfatte. Hertil kom besvarelser fra 1 206 borgere, 377 jordbundseksperter og 287 organisationer fra 25 lande. |

212 | Sammenfatning af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Af de fleste af svarene fremgik det, at forebyggelse og afhjælpning af jordbundsforringelse i Europa er af stor eller meget stor betydning, og at der bør gribes ind i form af rammebestemmelser på EU-plan og konkrete foranstaltninger på nationalt eller lokalt plan. Konsekvensanalysen indeholder en rapport om den statistiske analyse af samtlige spørgsmål, som også viser respondenternes fordeling nationalt, og hvordan der er taget højde for svarene. Der er taget hensyn til de fleste af henstillingerne fra arbejdsgrupperne og kommentarerne fra internethøringen. De mange krav om obligatoriske restriktioner på by- og turismeudvikling har man ikke kunnet tage hensyn til, da Fællesskabet kun har begrænsede beføjelser, hvad arealanvendelse angår. |

Ekspertbistand |

221 | Områder, hvor der er anmodet om ekspertbistand Jordbundsforskning, landbrugsforskning, skovbrug, hydrologi, biologi, økologi, økonomi, samfundsvidenskab og statskundskab. |

222 | Anvendte metoder Forslaget er baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige og tekniske viden. Denne viden er samlet gennem den meget omfattende interessenthøring og gennem to uafhængige undersøgelser, som vurderede de socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af jordbundsforringelsen og de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser af de foreslåede foranstaltninger. Der er til fulde taget hensyn til den indsamlede ekspertviden i de rapporter, arbejdsgrupperne har udarbejdet, og som Kommissionen har offentliggjort, i nærværende forslag og i konsekvensanalysen. |

223 | Væsentligste organer/eksperter, der er blevet hørt I høringen deltog nationale, regionale og lokale myndigheder, industrisammenslutninger, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, forskningsinstitutter, Det Europæiske Miljøagentur, Det Fælles Forskningscenter og andre afdelinger under Kommissionen, fagforeninger, landbrugsorganisationer, jordejerorganisationer og mange andre sammenslutninger med interesse for jordbunden og med bred dækning i Europa. |

2244 | Sammendrag af rådgivning, der er medtaget i overvejelserne Der er enighed om, at der er risiko for potentielt alvorlige risici med irreversible konsekvenser. |

225 | Der var fuld enighed om, at jordbunden bør sikres samme beskyttelsesniveau som andre miljømedier, f.eks. luft og vand, da jordbundens funktioner er afgørende for menneskets og økosystemets overlevelse. Der blev fra alle sider lagt vægt på, at der som følge af den meget store variation i jordtyperne i Europa ikke kunne anvendes en ensartet tilgang som grundlag for en EU-politik for jordbundsbeskyttelse. De fleste gik ind for et fleksibelt system, som gav plads til lokale særegenheder, hvad angår jordbund og arealanvendelse. Der var derfor bred enighed om, at der burde vedtages en lovramme på EU-plan med fælles mål og principper, og at medlemsstaterne selv skulle vedtage de nærmere bestemmelser på det mest hensigtsmæssige administrative og geografiske plan. |

226 | Offentliggørelse af ekspertrådgivningen Arbejdsgruppernes rapporter er offentliggjort af Publikationskontoret og kan desuden hentes gratis på internettet (http://ec.europa.eu./comm/environment/soil/index.htm). På samme websted vises eksperternes og organisationernes svar på det offentlige spørgeskema. |

230 | Konsekvensanalyse Følgende valgmuligheder har været overvejet, anført nedenfor begyndende med den mindst normative løsning: (1) Medlemsstaterne anspores til at gribe ind som led i en generel ikke-bindende EU-jordbundsstrategi (2) Fleksible rammebestemmelser i form at et rammedirektiv om jordbundsbeskyttelse, med ambitiøse målsætninger, men relativt fleksible gennemførelsesbestemmelser. (3) Forslag om lovgivning for de forskellige trusler mod jordbunden, med fastsættelse af mål og gennemførelsesmidler på EU-plan. |

231 | Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse, som kan ses på http://ec. europa.eu./comm/environment/soil/index.htm. Den indeholder nærmere oplysninger om de beregnede socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af direktivforslaget. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Det foreslåede direktiv omfatter: En fælles ramme til beskyttelse af jordbunden baseret på principperne om bevaring af jordbundens funktioner, forebyggelse af jordbundsforringelse, afhjælpning af virkningerne heraf, genopretning af forringet jordbund og integration af jordbundspolitikken i andre sektorpolitikker. Krav om, at virkningerne af visse sektorpolitikker på jordforringelsesprocesserne identificeres, beskrives og vurderes med henblik på at beskytte jordbundens funktioner. Krav om, at jordens brugere træffer forsigtighedsforanstaltninger, når deres brug af jorden kan ventes at hæmme jordens funktioner i væsentlig grad. En tilgang til arealbefæstelse, der skal sikre en mere rationel udnyttelse af jorden i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 174 og bevaring af så mange jordfunktioner som muligt. Kortlægning af risikoområder, hvad angår erosion, nedgang i jordens indhold af organisk materiale, forsaltning, jordpakning og jordskred, og udarbejdelse af nationale indsatsprogrammer. De pågældende risikoområders udstrækning skal fastslås. For at sikre en sammenhængende og sammenlignelig fremgangsmåde skal risiciene kortlægges ud fra fælles kriterier. Heri indgår parametre, som vides at være drivkræfterne bag de forskellige trusler. Der skal vedtages mål for risikoreduktion og indsatsprogrammer til virkeliggørelse af disse mål. Programmerne kan bygge på normer og foranstaltninger, der allerede findes på nationalt plan og på EU-plan. Foranstaltninger til at begrænse tilførslen af farlige stoffer til jorden og undgå ophobning heraf, som ville hæmme jordfunktionerne og medføre fare for sundhed og miljø. Etablering af en opgørelse over forurenede arealer, en mekanisme til finansiering af oprydningen af ”herreløse” forureninger, en statusrapport om jordbundens tilstand og udarbejdelse af en national strategi for oprydning af de kortlagte forurenede arealer. Der gives en definition på forurenede arealer og en liste over potentielt jordforurenende aktiviteter. Disse tjener som udgangspunkt for kortlægningen af arealer, der risikerer at blive forurenet - som et første skridt til opstilling af en opgørelse over de faktisk forurenede arealer. Dette skal suppleres med et krav om, at sælgeren eller den potentielle køber forelægger en rapport om jordens tilstand i forbindelse med salg af jord, hvor potentielt forurenende aktiviteter finder eller har fundet sted. Fællesskabslovgivningen indeholder allerede en tilsvarende bestemmelse angående bygningers energimæssige ydeevne (artikel 7 i direktiv 2002/91/EF). |

310 | Retsgrundlag Da direktivets bestemmelser vedrører miljøbeskyttelse, vælges EF-traktatens artikel 175, stk. 1, som retsgrundlag. |

320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfattet af Fællesskabets enekompetence. |

Målene for direktivforslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende grunde: |

321 | Jordforringelse i en medlemsstat eller region kan have grænseoverskridende konsekvenser. Dæmninger blokeres, og infrastrukturen beskadiges nedenstrøms af sedimenter, som skyldes omfattende erosion i et andet land længere opstrøms. Tilsvarende kan grundvandsforekomster, der løber gennem tilgrænsende lande, forurenes af forurenede arealer på den ene side af grænsen. Tab af organisk materiale i bare én medlemsstat kan hæmme opfyldelsen af EU’s målsætninger i Kyoto-protokollen. Dette kan betyde, at omkostningerne til genopretning af miljøkvaliteten ikke bæres af den medlemsstat, hvor den jordforringende virksomhed fandt sted. |

323 | Store forskelle på medlemsstaternes bestemmelser om jordbundsbeskyttelse, især om jordforurening, kan somme tider betyde, at de økonomiske beslutningstagere får pålagt meget forskellige forpligtelser, hvilket skaber ulige vilkår, når det gælder deres faste omkostninger, og forvridning af konkurrencen på det indre marked. Fødevare- og foderafgrøders optagelse af forurenende stoffer fra jorden kan påvirke kvaliteten hos produkter, som omsættes frit på det indre marked, og dermed udgøre en risiko for menneskers og dyrs sundhed. At sætte ind ved kilden på EU-plan vil supplere den kvalitetskontrol, hvormed fødevaresikkerheden beskyttes på nationalt plan. De europæiske borgeres sundhed kan på forskellig måde skades af jordbundsforringelsen, f.eks. gennem direkte eller indirekte eksponering for jordforurenende stoffer. På samme måde kan der forekomme kvæstelser og dødsfald ved jordskred. |

Målene med forslaget kan opfyldes bedre gennem foranstaltninger på EU-plan, af følgende grunde: |

324 | Jordforringelse påvirker andre miljøområder, som er omfattet af fællesskabslovgivningen (f.eks. vand, natur, biodiversitet og klimaændringer). Bestemmelser på EU-plan til beskyttelse af jordbunden vil lukke hullerne i lovgivningen på dette område og sikre stabil og effektiv beskyttelse af miljøkvaliteten i alle miljømedierne. En bedre beskyttelse af jordbunden vil bidrage til større fødevaresikkerhed og landbrugsproduktivitet på lang sigt, som er grundlaget for den fælles landbrugspolitik. Hvis vi har fælles principper for, hvad der skal anses for at være bæredygtig udnyttelse af jordbunden, kan der på dette grundlag udarbejdes forskningsprogrammer på nationalt plan og EU-plan, således at forsknings- og udviklingsmidlerne kan anvendes mere effektivt til at udfylde hullerne i vores viden. Ved at opstille en ambitiøs og sammenhængende ramme, som vil bane vej for bedre viden om og forvaltning af jordbunden, kan Fællesskabet spille en ledende rolle på den internationale scene, hvor andre lande har stærkt brug for knowhow og teknisk bistand. |

325 | Uden støtte fra EU-foranstaltninger på området, har indtil nu kun ni medlemsstater indført særlovgivning om beskyttelse af jordbunden, mens de andre benytter sig af spredte bestemmelser om bevaring af jordbunden i lovgivningen på andre områder. De fleste af de nuværende nationale bestemmelser er koncentreret om jordforurening og fokuserer for svagt på en mere omfattende bevaring af jordens funktioner, selv om de andre trusler kendes. Den sikreste indikator for, at dette mål bedst kan opfyldes gennem fælles handling på EU-plan, er, at der er store forskelle i udviklingen i de forskellige medlemsstater, når det drejer sig at sikre en bæredygtig udnyttelse af jorden. |

327 | Forslaget sigter mod, at der opstilles fælles principper, mål og foranstaltninger for alle medlemsstaterne til sikring af, at vilkårene er lige, og at alle medlemsstaterne søger at bekæmpe alle de trusler mod jorden, der gør sig gældende på deres territorium, og at de håndterer jordbeskyttelsesspørgsmålet under hensyntagen til de andre medlemsstater. |

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde: |

331 | Det foreslåede reguleringsmiddel er et direktiv med rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og bevaring af jordens funktioner. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet har medlemsstaterne et betydeligt råderum til at vælge de mest hensigtsmæssige foranstaltninger på det mest hensigtsmæssige geografiske og administrative plan. Det er af største vigtighed, at der kan tages passende hensyn til de regionale og lokale særegenheder, hvad jordbundstyper, arealanvendelse, lokale vejrforhold og socioøkonomiske aspekter angår. |

332 | Medlemsstaterne afgør selv, på hvilket niveau der skal gribes ind, og kan således sikre, at deres administrative ressourcer udnyttes så effektivt som muligt. Der vil blive tale om visse yderligere forpligtelser, bl.a. af finansiel art, navnlig for de medlemsstater, som ikke har haft nogen jordbeskyttelsespolitik på nationalt eller regionalt plan. Ikke desto mindre vil de miljømæssige, økonomiske og sociale fordele af foranstaltningerne klart opveje omkostningerne, jf. konsekvensanalysen. |

Reguleringsmiddel/-form |

341 | Foreslået reguleringsmiddel: rammedirektiv. |

342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige, af følgende grunde: Med et mere præskriptivt reguleringsmiddel, f.eks. en forordning, ville det ikke være muligt at tage hensyn til variationerne i jordbunden og øvrige lokale forhold. På den anden side ville et ikke-bindende reguleringsmiddel ikke kunne sikre en bæredygtig udnyttelse af denne fælles naturressource i alle dele af EU og ville ikke forhindre forvridning af konkurrencevilkårene som følge af stærkt divergerende ordninger i de forskellige medlemsstater. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVNSER |

409 | Forslaget har ingen konsekvenser for Fællesskabets budget. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul |

531 | Forslaget indeholder en bestemmelse om revurdering. |

550 | Sammenligningstabel Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen teksten til deres bestemmelser til omsætning af direktivet i national ret og en sammenligningstabel mellem disse bestemmelser og direktivet. |

560 | Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt har relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området. |

1. 2006/0086 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om rammebestemmelser om beskyttelse af jordbunden og om ændring af direktiv 2004/35/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[1],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[3],

efter proceduren i traktatens artikel 251[4], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Jordbunden er i det væsentlige en ikke-fornyelig ressource, fordi forringelsesprocessen kan være hurtig, samtidig med at dannelses- og regenereringsprocesserne er uhyre langsomme. Jordbunden udgør et stærkt dynamisk system med mangeartede funktioner og ydelser, som er af central betydning for menneskets aktiviteter og for økosystemernes overlevelse. Disse funktioner består i biomasseproduktion, lagring, filtrering og omdannelse af næringsstoffer og vand, pulje for biodiversitet, grundlag for størstedelen af menneskets aktiviteter, kilde til råmaterialer, funktion som kulstofpulje og som reservoir for vores geologiske og arkæologiske arv.

(2) Forringelse og forbedring af jordbunden har stor indvirkning på andre områder af fællesskabsinteresse, f.eks. beskyttelse af overfladevand og grundvand, sundhed, klimaændringer, beskyttelse af naturen og biodiversiteten samt fødevaresikkerhed.

(3) Jord er en naturressource af fælles interesse, som er under stigende pres, og som i egen ret bør beskyttes mod forringelse. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram[5] tager bl.a. sigte på at beskytte naturressourcerne og fremme en bæredygtig udnyttelse af jordbunden.

(4) I Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet “Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse”[6] peges på de otte vigtigste forringelsesprocesser, der truer jordbunden i EU, nemlig erosion, nedbrydning af organisk materiale, forurening, forsaltning, jordpakning, nedgang i jordbundens biodiversitet, arealbefæstelse, jordskred og oversvømmelser. Den nuværende videnskabelige viden om jordbundens biodiversitet og dens adfærd er for begrænset til, at direktivet kan indeholde specifikke bestemmelser om beskyttelse af jordbundens biodiversitet. Spørgsmålet om forebyggelse og afhjælpning af virkningerne af oversvømmelser er taget op i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om vurdering og forvaltning af oversvømmelser[7].

(5) Jordbundsvariationen er meget betydelig i Fællesskabet, og der er enorme forskelle i jordens strukturelle, fysiske, kemiske og biologiske tilstand, både inden for de enkelte profiler og mellem de forskellige jordbundstyper. Der bør tages hensyn til disse forskellige vilkår og behov, da de kræver forskellige løsninger, hvad angår kortlægning af risikoudsatte områder, opstilling af mål og gennemførelse af hensigtsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af jordbunden.

(6) De forskellige dele af fællesskabslovgivningen, f.eks. om affald, kemikalier, forebyggelse og bekæmpelse af industriforurening, klimaændringer, vand, landbrug og landdistriktsudvikling, indeholder visse bestemmelser om jordbeskyttelse, men de er hverken rettet mod eller tilstrækkelige til at beskytte alle jordbundstyper mod alle de mange forringelsesprocesser. Der er derfor brug for en sammenhængende og effektiv lovramme, der opstiller fælles principper og mål med sigte på beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jorden i Fællesskabet.

(7) Jorden bør udnyttes på en bæredygtig måde, så dens evne til at præstere økologiske, økonomiske og sociale ydelser og dens funktioner bevares, så også de kommende generationers behov kan opfyldes.

(8) Sigtet med dette direktiv er at skabe en fælles ramme og opstille foranstaltninger med henblik på at sikre beskyttelse af jordbunden baseret på principperne om bevaring af jordbundens funktioner, forebyggelse af jordbundsforringelse, afbødning af virkningerne heraf, genopretning af forringet jordbund og integration af jordbundspolitikken i andre sektorpolitikker.

(9) Der er behov for en fælles ramme til at samordne medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre beskyttelsen af jordbunden og den bæredygtige udnyttelse heraf, bekæmpe de grænseoverskridende virkninger af jordforringelse, beskytte de akvatiske og terrestriske økosystemer og forhindre forvridning af konkurrencen mellem de økonomiske beslutningstagere.

(10) Da målene for den påtænkte handling, nemlig at skabe fælles rammebestemmelser for beskyttelse af jordbunden, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fællesskabsplan på grund af handlingens omfang eller virkninger i forhold til anden fællesskabslovgivning om naturbeskyttelse, vandbeskyttelse, fødevaresikkerhed, klimaændringer, landbrug og områder af fælles interesse, som f.eks. beskyttelse af folkesundheden, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(11) Da nogle sektorpolitikker enten kan forværre eller afbøde jordforringelsesprocesserne, må det sikres, at jordbeskyttelsesaspekterne integreres yderligere i disse politikker. Dette direktiv bør indeholde bestemmelser om, at medlemsstaterne skal kortlægge og vurdere konsekvenserne af disse politikker, hvad forebyggelse af jordforringelsesprocesser og beskyttelse af jordens funktioner angår.

(12) Til forskel fra luft og vand er jorden i Fællesskabet hovedsagelig privatejet. Den er ikke desto mindre en naturressource af fælles interesse, som skal beskyttes til gavn for de kommende generationer. I offentlighedens interesse bør brugerne af jorden derfor forpligtes til at træffe forsigtighedsforanstaltninger, når deres brug af jorden kan ventes at hæmme jordens funktioner i væsentlig grad.

(13) Omfanget af befæstede arealer stiger stadig voldsommere i Fællesskabet som følge af diffus byspredning og voksende arealefterspørgsel fra mange erhvervssektorers side, og dette indebærer, at jorden må udnyttes mere bæredygtigt. Der kræves passende foranstaltninger til at begrænse arealbefæstelsen, f.eks. ved retablering af forladte industriområder, så presset på ubebygget land reduceres. Når arealer befæstes, bør medlemsstaterne sørge for, at de anvendte bygge- og vandafledningsmetoder sikrer, at flest mulige af jordens funktioner bevares.

(14) En målrettet og effektiv jordbeskyttelsespolitik bør bygge på viden om, hvor der finder jordforringelse sted. Det vides, at nogle forringelsesprocesser, såsom erosion, tab af organisk materiale, jordpakning, tilsaltning og jordskred, kun forekommer i bestemte risikoområder. Sådanne risikoområder skal derfor kortlægges.

(15) For at sikre en sammenhængende og sammenlignelig tilgang i de forskellige medlemsstater bør kortlægningen af områder, der udsat for risiko for erosion, tab af organisk materiale, jordpakning, tilsaltning og jordskred, baseres på fælles metoder, hvor der tages hensyn til de faktorer, som vides at være drivkræfterne bag de forskellige forringelsesprocesser.

(16) I de kortlagte risikoområder bør der træffes foranstaltninger til at forhindre yderligere forringelse af jorden, ved at risikoen herfor mindskes, og ved at forringet jordbund genoprettes, så jordens funktioner bevares.

(17) Foranstaltningerne bør træffes på medlemsstaternes ansvar og på det mest hensigtsmæssige niveau, efter at der er opstillet risikoreduktionsmål og indsatsprogrammer til opfyldelse af disse mål.

(18) I disse programmer bør der tages hensyn til de påtænkte foranstaltningers sociale og økonomiske følger; de bør revurderes regelmæssigt og kan bygge på forpligtelser, planer og programmer, der allerede findes i henhold til fællesskabslovgivning eller internationale aftaler.

(19) Dette direktiv bør bidrage til at standse ørkendannelsen, som skyldes flere samvirkende forringelsesprocesser, og nedgangen i jordbundens biodiversitet og styrke samarbejdet om gennemførelsen af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse og konventionen om den biologiske mangfoldighed, som Fællesskabet er part i, og vil således fremme gennemførelsen af disse internationale miljøaftaler.

(20) Med henblik på at undgå jordforurening og bevare jordens funktioner bør dette direktiv i overensstemmelse med forebyggelsesprincippet i EF-traktatens artikel 174 bidrage til at forebygge og mindske tilførslen af farlige stoffer til jordbunden.

(21) Tidligere tiders industrialisering og utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig forvaltningspraksis har resulteret i, at der i Fællesskabet findes flere hundrede tusinde forurenede arealer. Der er behov for en fælles strategi til at håndtere gamle jordforureninger, så skadelige sundheds- og miljøvirkninger herfra kan forhindres og afbødes.

(22) For at kunne forhindre og begrænse risikoen for sundhed og miljø som følge af jordforurening bør medlemsstaterne kortlægge de arealer, der efter deres vurdering udgør en betydelig risiko i denne henseende. I betragtning af det store antal arealer, der kan antages at være forurenede, må kortlægningen heraf finde sted gradvist. Der bør opstilles en tidsplan for kortlægningen af de forurenede arealer, så udviklingen heri kan overvåges.

(23) Som støtte til kortlægningen af de forurenede arealer og for at sikre en fælles fremgangsmåde bør der udarbejdes en fælles liste over aktiviteter, der indebærer betydelig risiko for forurening af jorden. Denne fælles liste over potentielt jordforurenende aktiviteter kan suppleres med en eller flere mere omfattende lister, der opstilles på nationalt plan.

(24) De kortlagte forurenede arealer bør opføres i en national opgørelse over forurenede arealer, som ajourføres jævnligt og gøres tilgængelig for offentligheden. Der bør tages hensyn til medlemsstaternes tidligere og nuværende indsats for at kortlægge forurenede arealer.

(25) For at bistå med hurtig kortlægning af forurenede arealer bør ejeren eller den potentielle køber af et areal, hvor der ifølge officielle optegnelser, såsom nationale registre eller matrikler, har fundet eller finder jordforurenende aktiviteter sted, forud for afslutning af jordhandelen meddele den kompetente myndighed eller den anden part i handelen relevante oplysninger om jordens tilstand. Forelægges sådanne oplysninger allerede i forbindelse med planlægningen af en jordhandel, vil det bidrage til, at opgørelsen over forurenede arealer færdiggøres hurtigere. Den potentielle køber får desuden kendskab til jordens tilstand og kan således træffe et informeret valg.

(26) Medlemsstaterne bør, under hensyntagen til forureneren betaler-princippet, sørge for oprydning af de forurenede arealer, der er kortlagt på deres territorium.

(27) Der bør udarbejdes en national oprydningsstrategi, som navnlig bør opstille oprydningsmål og et prioriteringssystem for oprydning af de forurenede arealer.

(28) Når det drejer sig om forurenede arealer, hvor forureneren ikke kan findes, ikke kan holdes ansvarlig for forureningen efter den nationale lovgivning eller fællesskabslovgivningen eller ikke kan formås at bære oprydningsomkostningerne, også kendt som ’herreløse’ arealer, bør ansvaret for at mindske risikoen for sundhed og miljø tilfalde medlemsstaterne. For sådanne tilfælde bør medlemsstaterne oprette særlige finansieringsordninger til sikring af en varig kilde til finansiering af oprydningen af sådanne arealer.

(29) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader[8] hedder det, at den kompetente myndighed som en sidste udvej selv kan træffe afhjælpende foranstaltninger for herreløse arealer. Dette direktiv bør derfor ændres, så det bringes i overensstemmelse med de i nærværende direktiv fastsatte forpligtelser, hvad oprydning af forurenede arealer angår.

(30) Offentligheden har kun begrænset viden om, hvor vigtigt det er at beskytte jordbunden, hvorfor der må indføres foranstaltninger til at øge kendskabet, forbedre informationsudvekslingen og udbrede bedste praksis på dette område.

(31) En tilfredsstillende gennemførelse af dette direktiv beror på tæt samarbejde og en sammenhængende indsats på fællesskabsplan, medlemsstatsplan og lokalt plan samt på oplysning, høring og inddragelse af offentligheden i overensstemmelse med Fællesskabets forpligtelser i medfør af UN-ECE's Århus-konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Hvad angår forberedelse, ændring og revurdering af indsatsprogrammerne for risikoområder og de nationale oprydningsstrategier, bør dette direktiv indeholde bestemmelser om anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse[9].

(32) Det er en kendt sag, at medlemsstaterne anvender forskellige metoder til vurdering af risikoen ved forurenede arealer. For at bane vej for en fælles tilgang, der kan sikre neutrale konkurrencevilkår og en sammenhængende jordbeskyttelsesordning, er der behov for omfattende informationsudveksling. På dette grundlag kan det fastslås, om det er hensigtsmæssigt at harmonisere nogle af parametrene for risikovurderingen, og metoderne til vurdering den økotoksikologiske risiko kan videreudvikles og forbedres.

(33) Der bør gives mulighed for, at metoderne til kortlægning af risikoområder i medlemsstaterne kan tilpasses hurtigt, herunder også mulighed for regelmæssig revurdering af de tilgrundliggende fælles parametre.

(34) Der bør fastsættes dataudvekslingsformater og datakvalitetskriterier, som bør være kompatible med den infrastruktur for geoinformation, der eventuelt etableres i Fællesskabet.

(35) Dette direktiv er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det sigter navnlig mod at fremme integreringen af et højt miljøbeskyttelsesniveau i Fællesskabets politikker i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling som fastsat i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(36) Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen[10] -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Formål og anvendelsesområde

1. Dette direktiv fastsætter rammebestemmelser for beskyttelse af jordbunden og bevaring af dens evne til at opfylde følgende økologiske, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner:

a) biomasseproduktion, herunder landbrug og skovbrug

b) oplagring, filtrering og omdannelse af vand, næringsstoffer og andre stoffer

c) biodiversitetspulje, f.eks. levesteder, arter og gener

d) fysisk og kulturelt miljø for mennesker og menneskelige aktiviteter

e) kilde til råmaterialer

f) kulstofpulje

(g) reservoir for vores geologiske og arkæologiske arv.

I dette øjemed opstiller direktivet foranstaltninger til at forebygge jordforringelsesprocesser, der både er naturligt forekommende og forårsaget af forskellige menneskelige aktiviteter, og som underminerer jordens evne til at opfylde de ovennævnte funktioner. Foranstaltningerne omfatter afbødning af virkningerne af disse processer og genopretning og udbedring af forringet jord, så den opnår et funktionsniveau, der mindst opfylder de nuværende eller godkendte fremtidige anvendelsesformål.

2. Dette direktiv finder anvendelse på jord, der udgør det øverste lag af jordskorpen beliggende mellem grundfjeldet og overfladen, med undtagelse af grundvand som defineret i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF[11].

Artikel 2Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(1) ‘befæstelse': permanent tildækning af jordoverflade med et uigennemtrængeligt materiale

(2) ‘farlige stoffer’: stoffer eller præparater som omhandlet i Rådets direktiv 67/548/EØF[12] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF[13].

Artikel 3Integration

Ved udviklingen af sektorpolitikker, der kan formodes at forværre eller modvirke forringelsesprocesserne, indkredser, beskriver og vurderer medlemsstaterne, hvordan de pågældende politikker påvirker disse processer, navnlig i forbindelse med regional fysisk planlægning og byplanlægning, transport, energi, landbrug, landdistriktsudvikling, skovbrug, råstofudvinding, handel og industri, produktpolitik, turisme, klimaændringer, miljø og natur og landskaber.

Medlemsstaterne offentliggør disse oplysninger.

Artikel 4Forsigtighedsforanstaltninger

Medlemsstaterne sørger for, at jordejere, hvis handlinger påvirker jordbunden på en måde, der med rimelighed kan ventes at hæmme jordfunktionerne, jf. artikel 1, stk. 1, i væsentlig grad, forpligtes til at træffe forholdsregler for at forhindre eller minimere sådanne skadelige virkninger.

Artikel 5Arealbefæstelse

Med henblik på at bevare jordens funktioner, jf. artikel 1, stk. 1, træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger til at begrænse arealbefæstelse eller, hvis arealbefæstelse er påkrævet, til at afbøde virkningerne heraf, navnlig ved at anvende byggemetoder og produkter, hvorved så mange som muligt af disse funktioner kan opretholdes.

Kapitel II Forebyggelse af risiko, afhjælpning og genopretning

AFDELING 1 KORTLÆGNING AF RISIKOOMRÅDER

Artikel 6 Kortlægning af områder, der er udsat for risiko for erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning og jordskred

1. Senest fem år efter [gennemførelsesdato] kortlægger medlemsstaterne på passende niveau de områder inden for deres territorium, i det følgende benævnt “risikoområder”, hvor der er afgørende dokumentation for eller rimelig grund til mistanke om, at en eller flere af følgende jordforringelsesprocesser har fundet sted eller kan ventes at ville finde sted i en nær fremtid:

a) vand- eller vinderosion

b) tab af organisk materiale som følge af en stadig nedgang i jordens indhold af organisk materiale, bortset fra ikke nedbrudte plante- og dyrerester og de delvist nedbrudte produkter heraf og jordens biomasse

c) jordpakning som følge af øget densitet og mindsket porøsitet

e) forsaltning som følge af ophobning af opløselige salte i jorden

f) jordskred forårsaget af nedadgående, moderat til hurtig bevægelse af jord og klippemateriale.

Ved kortlægning af risikoområder anvender medlemsstaterne for hver af disse jordforringelsesprocesser mindst de i bilag I anførte parametre og tager højde for virkningerne af disse processer i form af forværring af drivhusgasudledningerne og ørkendannelsen.

2. Listen over risikoområder, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 1, offentliggøres og revurderes mindst hvert tiende år.

Artikel 7Metode

Medlemsstaterne kan anvende empirisk dokumentation eller modellering som grundlag for kortlægningen af risikoområder. Anvendes modellering, skal modellerne valideres, ved at resultaterne sammenlignes med empiriske data, som ikke er benyttet til at udvikle modellen.

AFDELING 2 FASTLÆGGELSE AF MÅL OG INDSATSPROGRAMMER

Artikel 8 Indsatsprogrammer til bekæmpelse af erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning og jordskred

1. For at bevare jordfunktionerne, jf. artikel 1, stk. 1, udarbejder medlemsstaterne på passende niveau et indsatsprogram for de kortlagte risikoområder, jf. artikel 6, som mindst indeholder risikoreduktionsmål, egnede foranstaltninger til at nå disse mål, en tidsplan for gennemførelse af foranstaltningerne og et skøn over tildelingen af private eller offentlige midler til finansiering af foranstaltningerne.

2. Ved udarbejdelse eller revision af indsatsprogrammerne, jf. stk. 1, tager medlemsstaterne behørigt hensyn til de sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger.

Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltningerne er omkostningseffektive og teknisk gennemførlige, og foretager konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser, inden indsatsprogrammerne indføres.

I indsatsprogrammerne angiver medlemsstaterne, hvordan foranstaltningerne skal gennemføres, og hvordan de vil bidrage til at opfylde de opstillede miljømål.

3. Hvis et område trues af risici fra flere jordforringelsesprocesser samtidig, kan medlemsstaterne vedtage et samlet indsatsprogram med de relevante risikoreduktionsmål for alle de kortlagte risici, ledsaget af passende foranstaltninger til gennemførelse af disse mål.

4. Indsatsprogrammet udarbejdes senest syv år efter [gennemførelsesdato] og anvendes senest otte år efter denne dato.

Indsatsprogrammet offentliggøres og revurderes mindst hvert femte år.

Kapitel III Jordforurening

AFDELING 1 FOREBYGGELSE OG OPGØRELSE

Artikel 9 Forebyggelse af jordforurening

For at bevare jordfunktionerne, jf. artikel 1, stk. 1, træffer medlemsstaterne egnede og rimelige foranstaltninger til at begrænse tilsigtet eller utilsigtet tilførsel af farlige stoffer på eller i jordbunden, dog ikke tilførsel, der skyldes luftdeposition eller en naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig og uafværgelig art, for at undgå en ophobning af farlige stoffer, som ville hæmme jordfunktionerne eller medføre betydelige risici for menneskers sundhed eller miljøet.

Artikel 10Opgørelse over forurenede arealer

1. Medlemsstaterne kortlægger efter proceduren i artikel 11 de arealer, i det følgende benævnt ”forurenede arealer”, på deres nationale territorium, hvor forekomsten af farlige stoffer forårsaget af menneskelige aktiviteter er dokumenteret og af et sådant omfang, at de efter medlemsstaternes vurdering indebærer betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Denne risiko vurderes under hensyn til jordens nuværende eller godkendte fremtidige anvendelsesformål.

2. Medlemsstaterne udarbejder en national opgørelse over forurenede arealer, i det følgende benævnt “opgørelsen”. Opgørelsen offentliggøres og revurderes mindst hvert femte år.

Artikel 11Kortlægningsprocedure

1. Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed, der er ansvarlig for kortlægningen af forurenede arealer.

2. Senest fem år efter [gennemførelsesdato] skal de kompetente myndigheder mindst have kortlagt de arealer, hvor de i bilag II anførte potentielt jordforurenende aktiviteter finder sted eller har fundet sted tidligere.

I denne henseende bedømmes aktiviteterne i punkt 2 i bilag II uden hensyntagen til tærskelværdierne i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF[14], dog ikke aktiviteter, der udføres af mikrovirksomheder som defineret i artikel 2, punkt 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF[15], og aktiviteter i forbindelse med husdyrhold.

Kortlægningen revurderes jævnligt.

3. De kompetente myndigheder måler efter nedenstående tidsplan koncentrationen af farlige stoffer på de arealer, der er kortlagt i overensstemmelse med stk. 2; for arealer, hvor koncentrationsniveauerne er så høje, at det med rimelighed kan antages, at de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, foretages der en risikovurdering på stedet:

a) senest fem år efter [gennemførelsesdato] for mindst 10 % af arealerne

b) senest 15 år efter [gennemførelsesdato] for mindst 60 % af arealerne

c) senest 25 år efter [gennemførelsesdato] for de resterende arealer.

Artikel 12Rapport om jordbundens tilstand

1. Ved salg af et areal, hvor en potentielt forurenende aktivitet opført i bilag II finder sted, eller hvor en sådan aktivitet ifølge officielle optegnelser, såsom nationale registre, har fundet sted, sørger medlemsstaterne for, at ejeren eller den potentielle køber af det pågældende areal forelægger den i artikel 11 nævnte myndighed og den anden part i handelen en rapport over jordbundens tilstand.

2. Rapporten over jordbundstilstanden udarbejdes af et organ eller en person, der er godkendt og udpeget af medlemsstaten. Den indeholder mindst følgende oplysninger:

a) historiske baggrundsoplysninger om arealet, stammende fra officielle optegnelser

b) en kemisk analyse til bestemmelse af koncentrationen af farlige stoffer i jorden, begrænset til de stoffer, som har tilknytning til den potentielt forurenende aktivitet på arealet

c) de koncentrationsniveauer, hvor sådanne farlige stoffer med rimelighed kan antages at udgøre en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

3. Medlemsstaterne opstiller metoderne til bestemmelse af koncentrationsniveauerne nævnt i stk. 2, litra b).

4. Myndighederne benytter oplysningerne i rapporten om jordbundstilstanden til at kortlægge forurenede arealer i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1.

AFDELING 2 OPRYDNING

Artikel 13 Oprydning

1. Medlemsstaterne sørger for oprydning af forurenede arealer, der er opført i deres opgørelser.

2. Oprydning består i foranstaltninger til at fjerne, kontrollere, indeslutte eller begrænse forureninger, således at det forurenede areal, under hensyn til dets nuværende og godkendte fremtidige anvendelse, ikke længere udgør nogen betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

3. Medlemsstaterne indfører passende ordninger til finansiering af oprydning af forurenede arealer i tilfælde, hvor forureneren ikke kan identificeres, ikke kan holdes ansvarlig for forureningen efter den nationale lovgivning eller fællesskabslovgivningen eller ikke kan formås at bære oprydningsomkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler-princippet.

Artikel 14National oprydningsstrategi

1. På grundlag af opgørelsen udarbejder medlemsstaterne senest syv år efter [gennemførelsesdato] en national oprydningsstrategi, der mindst indeholder oprydningsmål, en prioriteringsliste over de forurenede arealer opstillet efter den risiko, de indebærer for menneskers sundhed, en tidsplan for gennemførelsen og angivelse af de budgetmidler, budgetmyndighederne i medlemsstaterne har afsat hertil i overensstemmelse med deres nationale procedurer.

Hvis indeslutning af forureningen eller naturlig retablering anvendes, skal risikoen for menneskers sundhed eller miljøet overvåges.

2. Den nationale oprydningsstrategi anvendes og offentliggøres senest otte år efter [gennemførelsesdato]. Den revurderes mindst hvert femte år.

Kapitel IV Oplysning, rapportering og informationsudveksling

Artikel 15 Folkeoplysning og borgerinddragelse

1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at øge befolkningens kendskab til jordbundens betydning for menneskets og økosystemets overlevelse og til at fremme formidling af viden og erfaringer med henblik på en bæredygtig udnyttelse af jordbunden.

2. Artikel 2, stk. 1, 2, 3 og 5, i direktiv 2003/35/EF finder anvendelse på forberedelse, ændring og revurdering af de i artikel 8 nævnte indsatsprogrammer og de i artikel 14 nævnte nationale oprydningsstrategier.

Artikel 16Rapportering

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende oplysninger senest otte år efter [gennemførelsesdato] og derefter hvert femte år:

a) et resumé af de initiativer, der er taget i medfør af artikel 5

b) de risikoområder, der er kortlagt i medfør af artikel 6, stk. 1

c) de metoder, der anvendes til kortlægning af risikoområder i medfør af artikel 7

d) de indsatsprogrammer, der er vedtaget i medfør af artikel 8, samt en effektivitetsvurdering af de foranstaltninger, der er truffet til at reducere risikoen for og forekomsten af jordforringelsesprocesser

e) resultatet af kortlægningen i medfør af artikel 11, stk. 2 og 3, og opgørelsen over forurenede arealer udarbejdet i medfør af artikel 10, stk. 2

f) den nationale oprydningsstrategi vedtaget i medfør af artikel 14

g) et resumé af oplysningsinitiativer, der er taget i medfør af artikel 15

2. De oplysninger, der henvises til i stk. 1, litra b), ledsages af metadata og gøres tilgængelige som dokumenterede digitale georefererede data i et format, der kan læses af et geografisk informationssystem (GIS).

Artikel 17Informationsudveksling

Senest et år efter [ikrafttræden] opretter Kommissionen en platform for informationsudveksling mellem medlemsstaterne og interessenterne om kortlægningen af risikoområder i medfør af artikel 6 og om de risikovurderingsmetoder for forurenede arealer, der er i brug eller under udvikling.

Kapitel V Afsluttende bestemmelser

Artikel 18 Gennemførelse og tilpasning til den tekniske udvikling

1. Kommissionen kan tilpasse bilag I til den tekniske og videnskabelige udvikling efter forskriftsproceduren med kontrol nævnt i artikel 19, stk. 3.

2. Bliver det som følge af informationsudvekslingen, jf. artikel 17, klart, at der er behov for at harmonisere metoderne til vurdering af risikoen ved jordforurening, vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren med kontrol nævnt i artikel 19, stk. 3, fælles kriterier for risikovurdering af jordforurening.

3. Senest fire år efter [ikrafttrædelsesdato] vedtager Kommissionen efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 2, de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af artikel 16, hvad angår kvaliteten af data og metadata, anvendelsen af historiske data, metoder, adgang og dataudvekslingsformater.

Artikel 19Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt "udvalget"

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 8.

Det tidsrum, der nævnes i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1 til 4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF.

4. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 20Kommissionens rapport

1. Kommissionen offentliggør en første evalueringsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest to år efter at have modtaget indsatsprogrammerne og de nationale oprydningsstrategier.

Kommissionen offentliggør derefter en rapport hvert femte år.

Den forelægger rapporterne for Europa-Parlamentet og Rådet.

2. Rapporterne i stk. 1 indeholder en gennemgang af udviklingen i gennemførelsen af dette direktiv baseret på en vurdering foretaget af Kommissionen i medfør af artikel 16.

Artikel 21 Revurdering

Kommissionen foretager en revurdering af dette direktiv senest [15 år efter ikrafttrædelsesdatoen] og foreslår om nødvendigt ændringer hertil.

Artikel 22 Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv, og træffer de fornødne foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne håndhæves. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest på den i artikel 24 fastsatte dato Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Artikel 23 Ændring af direktiv 2004/35/EF

Artikel 6, stk. 3, i direktiv 2004/35/EF affattes som følger:

“3. Den kompetente myndighed skal kræve, at operatøren træffer afhjælpende foranstaltninger. Hvis operatøren ikke opfylder forpligtelserne i henhold til stk. 1 eller stk. 2, litra b), c) eller d), ikke kan identificeres eller ikke kan pålægges at afholde omkostningerne i henhold til dette direktiv, kan den kompetente myndighed som en sidste udvej selv træffe disse foranstaltninger, jf. dog artikel 13, stk. 1, i direktiv xx/xx/xx.”

Artikel 24 Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [24 måneder efter datoen for dets ikrafttræden]. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 25 Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 26 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

AFDELING 1 FÆLLES PARAMETRE FOR KORTLÆGNING AF OMRÅDER UDSAT FOR EROSIONSRISIKO |

Jordtypeenhed (Soil typological unit - STU) (jordtype) |

Jordtekstur (STU-niveau) |

Jorddensitet, hydrauliske egenskaber (STU-niveau) |

Topografi, herunder hældningsgrad og –længde |

Arealdække |

Arealanvendelse (herunder arealforvaltning, landbrugssystemer og skovbrug) |

Klima (herunder nedbørsfordeling og vindforhold) |

Hydrologiske forhold |

Agroøkologisk zone |

AFDELING 2 FÆLLES PARAMETRE FOR KORTLÆGNING AF OMRÅDER UDSAT FOR RISIKO FOR TAB AF ORGANISK MATERIALE |

Jordtypeenhed (Soil typological unit - STU) (jordtype) |

Jordtekstur/lerindhold |

Jordens indhold af organisk kulstof (samlet koncentration og humuskoncentration) |

Jordens indhold af organisk kulstof (lagret) |

Klima (herunder nedbørsfordeling og vindforhold) |

Topografi |

Arealdække |

Arealanvendelse (herunder arealforvaltning, landbrugssystemer og skovbrug) |

AFDELING 3 FÆLLES PARAMETRE KORTLÆGNING AF OMRÅDER UDSAT FOR RISIKO FOR JORDPAKNING |

Jordtypeenhed (Soil typological unit - STU) (jordtype) |

Muldlagets og underjordens tekstur (STU-niveau) |

Muldlagets og underjordens densitet (STU-niveau) |

Jordens indhold af organisk materiale (STU-niveau) |

Klima |

Arealdække |

Arealanvendelse (herunder arealforvaltning, landbrugssystemer og skovbrug) |

Topografi |

AFDELING 4 FÆLLES PARAMETRE FOR KORTLÆGNING AF OMRÅDER UDSAT FOR RISIKO FOR FORSALTNING |

Jordtypeenhed (Soil typological unit - STU) (jordtype) |

Jordtekstur (STU-niveau) |

Jordens hydrauliske egenskaber |

Kunstvandede områder, vandets kemiske egenskaber og vandingsmetode |

Oplysninger om grundvandet |

Klima |

AFDELING 5 FÆLLES PARAMETRE KORTLÆGNING AF OMRÅDER UDSAT FOR RISIKO FOR JORDSKRED |

Jordtypeenhed (Soil typological unit - STU) (jordtype) |

Indtrufne jordskreds hyppighed/omfang |

Grundfjeld |

Topografi |

Arealdække |

Arealanvendelse (herunder arealforvaltning, landbrugssystemer og skovbrug) |

Klima |

Jordskælvsrisiko |

BILAG II Liste over potentielt jordforurenende aktiviteter

1. Virksomheder, hvor der er eller har været farlige stoffer til stede i mængder på eller over de mængder, der er angivet i del 1 og 2, søjle 2, i bilag I til Rådets direktiv 96/82/EF (Seveso)[16].

2. Aktiviteter opført i bilag I til Rådets direktiv 96/61/EF

3. Lufthavne

4. Havne

5. Tidligere militærområder

6. Tankstationer

7. Renserier

8. Mineanlæg, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 96/82/EF, herunder anlæg til mineaffald som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF[17].

9. Deponeringsanlæg som defineret i Rådets direktiv 1999/31/EF[18].

10. Spildevandsanlæg

11. Rørledninger til transport af farlige stoffer

[1] […]

[2] […]

[3] […]

[4] […]

[5] EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

[6] KOM(2002) 179.

[7] KOM(2006) 15.

[8] EFT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

[9] EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.

[10] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11.

[11] EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

[12] EFT L 196 af 16.8.1967, s. 1.

[13] EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

[14] EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

[15] EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36

[16] EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

[17] EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15.

[18] EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.