52006PC0202

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om oprettelse af et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis 2013-programmet) {SEK(2006) 566} /* KOM/2006/0202 endelig udg. */


[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 17.5.2006

KOM(2006) 202 endelig

2006/0076 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING

om oprettelse af et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis 2013-programmet)

(forelagt af Kommissionen) {SEK(2006) 566}

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og formål Ifølge artikel 15, stk. 4, litra a), i beslutningen om Fiscalis 2003–2007 skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse om, hvorvidt programmet bør videreføres, i givet fald ledsaget af et forslag hertil. Den 6. april 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse[1], hvori det siges, at der bør udarbejdes to nye programmer, Told 2013 og Fiscalis 2013 som efterfølgere af henholdsvis Told 2007 og Fiscalis 2003–2007[2]. |

120 | Generel baggrund Den største udfordring, som Den Europæiske Union kommer til at stå over for i de kommende år, er at skabe vækst og jobs, som det fremgår af genlanceringen af Lissabon-strategien[3]. 2013-programmet vil aktivt bidrage til at omsætte denne strategi ved fortsat at udvikle samarbejdet mellem skatteadministrationerne, så det sikres, at skattesystemer opfylder følgende mål: fælles anvendelse af Fællesskabets skatte- og afgiftslovgivning beskyttelse af nationale og Fællesskabets finansielle interesser en gnidningsløs funktion af det indre marked ved at bekæmpe skatte- og afgiftsunddragelse og -svig også internationalt undgåelse af konkurrencefordrejning og fortsat reduktion af de byrder, som tynger både administrationer og skatte- og afgiftspligtige personer for at efterleve reglerne. |

130 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Fiscalis 2013-programmet er efterfølgeren til Fiscalis 2003-2007. |

141 | Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Ikke aktuel |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

211 | Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Alle deltagerlandene deltog i den elektroniske midtvejsevaluering, og der blev gennemført case studies i fem af landene. I forbindelse hermed blev der gennemført dybtgående interviews med programkoordinatorerne, brugere af it-systemer, deltagere i begivenheder, skatteadministrationens hierarki samt skatte- og afgiftspligtige personer. Deltagere i programbegivenheder opfordres jævnligt til at komme med tilbagemeldinger som led i den integrerede overvågning af 2007-programmet. |

212 | Kort gennemgang af input og af, hvordan disse er blevet indarbejdet Interessenterne anser Fiscalis-programmet for at være meget relevant i forhold til deltagerlandenes behov og var enige om, at Fiscalis-programmet hjælper med at forbedre samarbejdet og tilliden mellem deres administrationer og tjenestemænd. Deltagerlandene værdsatte navnlig programmets fleksibilitet og ønskede, at denne bibeholdes fremover. De understregede også, at programmet har en vigtig rolle, når det gælder om at støtte deltagerlandenes bestræbelser på at lære af hinanden og således undgå kostbare fejl. Midtvejsevalueringen anbefalede at styrke aktiviteterne på områderne uddannelse og informationsformidling. Denne anbefaling er der taget hensyn til ved udarbejdelsen af det nye forslag. |

Ekspertbistand |

229 | Der var ikke behov for ekstern ekspertbistand. |

230 | Konsekvensanalyse Den første mulighed - at standse Fiscalis-programmet – vil have en umiddelbar og ødelæggende virkning på det indre marked som helhed og for skattesystemernes funktion i særdeleshed. Den anden mulighed – at etablere 2013-programmet som en videreførelse af 2007-programmet uden yderligere ressourcer til at støtte nye politiske initiativer og/eller reagere på ændrede forhold - ville indebære en progressiv forværring af den aktuelle situation. Selv om den løsning kan se tilfredsstillende ud på kort sigt, ville den hurtigt åbenbare sine begrænsninger og uønskede virkninger, idet skatteadministrationerne ikke ville have tilstrækkelige ressourcer til at imødegå de kommende udfordringer. Den tredje mulighed opererer med, at 2013-programmet etableres som en forlængelse af 2007-programmet, men styrkes med yderligere finansielle midler for på den ene side at støtte nye politiske initiativer og på den anden side at give en minimal stigning i budgetterne for alle andre underområder. De nye initiativer, som i stort omfang skal bidrage til udviklingen af en fuldt udviklet elektronisk skatteadministration, vil sluge den største del af de ekstra midler. Der er også brug for ekstra midler til at opgradere de transeuropæiske it-systemer til at absorbere den forventede stigning i dataudveksling, medens en lille del af midlerne vil blive anvendt til at udvikle initiativer til støtte for videndeling på områderne e-læring og informationsformidling. |

231 | Kommissionen har foretaget en konsekvensanalyse, jf. arbejdsprogrammet, og rapporten findes under SEC(2006) 566. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Oprettelse af et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis 2013-programmet) |

310 | Retsgrundlag Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig artikel 95. |

320 | Subsidiaritetsprincippet Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind under Fællesskabets enekompetence. |

Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvilket skyldes følgende: |

321 | Målene for de i denne beslutning fastlagte foranstaltninger kan ikke alle i tilstrækkelig grad opfyldes af de deltagende lande og gennemføres derfor på grund af aktionens omfang og virkninger bedre på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. |

En indsats på fællesskabsplan vil af nedenstående grunde være et mere effektivt redskab til at nå målene med forslaget: |

324 | Selv om ansvaret for, at disse mål føres ud i livet, først og fremmest påhviler de deltagende lande, er der behov for en supplerende indsats på fællesskabsplan for at koordinere sådanne aktiviteter, oprette en infrastruktur og sikre det nødvendige incitament. |

325 | Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. |

327 | Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket begrundes således: |

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målene. |

Reguleringsmiddel/-form |

331 | Foreslået retsakt: Andet (fællesskabsprogram) |

Andre reguleringsmidler ville ikke være hensigtsmæssige, hvilket skyldes følgende forhold: Ikke relevant. |

BUDGETMÆSSIGE KONSEKVENSER |

401 | De operationelle omkostninger, som skal afholdes af Fællesskabet, kan opdeles i to hovedkategorier, fælles tiltag og it-tiltag. Fælles tiltag dækker over seminarer, projektgrupper, arbejdsbesøg, multilateral kontrol, uddannelse og andre aktiviteter under artikel 1, stk. 2, litra f). It-tiltag dækker over funktion og videreudvikling af eksisterende transeuropæiske systemer og udvikling af nye systemer. Det samlede beløb, som skal betales over Fællesskabets budget, er 156,9 mio. EUR for perioden 2008-2013. 2013-programmet er et 6-årigt program, der falder sammen med de finansielle overslag for 2007–2013. Kommissionen forbeholder sig muligheden af at undersøge, hvorvidt visse dele af dette fællesskabsprogram kunne overdrages til et forvaltningsorgan eller til tjenesteudbydere under kontrakter om teknisk eller administrativ bistand. |

YDERLIGERE OPLYSNINGER |

520 | Ophævelse af gældende retsforskrifter Vedtagelse af forslaget vil indebære ophævelse af eksisterende lovgivning |

520 | Nærmere redegørelse for forslaget Artikel 6: Kommunikations- og informationsudvekslingssystemer Transeuropæiske kommunikations- og informationsudvekslingssystemer er afgørende for, at Fællesskabets beskatningssystemer kan komme til at fungere bedre, fordi de sikrer, at de bliver mere effektive. 2013-programmet vil støtte de systemer, der har relation til skatter og afgifter, og som er under udvikling eller allerede er operationelle ved denne beslutnings ikrafttræden, og også udvikling af nye skatte- og afgiftsrelaterede systemer, der indføres i medfør af fællesskabslovgivningen. EMCS-systemet vil blive inddraget i 2013-programmet fra 2009. De tidligere programmer har vist, at det er vigtigt med en omfattende koordinering mellem interessenterne, hvis disse transeuropæiske it-systemer skal kunne forvaltes uden de store problemer. Det er også absolut nødvendigt, at både Kommissionen og de deltagende lande hver på deres område gør deres for at få de eksisterende systemer til at fungere og til at få udviklet kommende transeuropæiske foranstaltninger. Forslaget indfører en klar ansvarsdeling mellem Kommissionen og de deltagende lande. Kommissionen kan beslutte at gøre kommunikations- og informationsudvekslingssystemerne tilgængelige for andre offentlige tjenester til skatte- og afgiftsmæssig brug og anden brug, forudsat at der betales et bidrag til programbudgettet. Artikel 7: Multilaterale kontrolforanstaltninger At tilrettelægge skatte- og afgiftskontrol over grænserne er juridisk kompliceret, idet det kræver tæt kontakt mellem de involverede revisorer. Med en multilateral Fiscalis-kontrolaktion får revisorerne en ramme til at tilrettelægge denne kontrol. Revisorerne har benyttet multilateral kontrol intensivt i de første to år af 2007-programmet. Disse aktioner er blevet et vigtigt og effektivt instrument til at bekæmpe grænseoverskridende svindel. Under 2013-programmet vil medlemsstaterne fortsat blive opmuntret til at benytte denne form for aktion, øge antallet heraf og forbedre kvaliteten. Artikel 8: Seminarer og projektgrupper Seminarer er et sted, hvor personer, der er højt uddannede på et særligt område, kan møde hinanden og sammen med Kommissionen drøfte problemer, de har til fælles, erfaringer og mulige løsninger. Seminarer er nyttige, når den bedste administrative praksis skal udvikles og udbredes, men også til at stimulere og udvikle et samarbejde og som et uddannelsesværktøj. Medlemsstaterne henviser ofte til de bilaterale kontakter, der er skabt mellem embedsmænd på seminarer, som værende meget nyttige med hensyn til at fremme samarbejde og opbygge tillid mellem nationale skatteadministrationer. Ved visse lejligheder er der blevet indbudt repræsentanter for erhvervslivet/skatte- og afgiftspligtige personer og andre med specifik ekspertise til disse seminarer. Deltagerne fra administrationerne har altid anset det for meget værdifuldt, at der er sådanne eksperter til stede. Under 2007-programmet blev der som et nyt værktøj indført projektgrupper og minimøder om specifikke emner. I midtvejsevalueringen af 2007-programmet har både medlemsstaterne og Kommissionen udtrykt stor tilfredshed med det arbejde, der er udført i projektgrupperne. De er navnlig et nyttigt udgangspunkt for at analysere de mange forskellige fremgangsmåder, der benyttes i skatteadministrationerne, og de kan komme med forslag til god administrativ praksis. Projektgrupper vil derfor indgå som en ny aktionstype i 2013-programmet. Artikel 9: Arbejdsbesøg Arbejdsbesøg er rettet mod at undersøge en bestemt administrativ praksis i en anden administration eller at finde en løsning på et problem af strategisk eller praktisk art. Arbejdsbesøgene kan tilrettelægges sammen med skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne og med skattemyndighederne i tredjelande. Artikel 10: Uddannelsesaktiviteter Midtvejsevalueringen af 2007-programmet bekræftede, at det var nødvendigt at fortsætte med at udvikle fælles uddannelse. Der er blevet udviklet en række ad hoc-uddannelsesaktiviteter under første halvdel af 2007-programmet. Artikel 1, stk. 2, litra f): Andre aktiviteter Det har vist sig særdeles nyttigt i 2007-programmet at give mulighed for, at man ud over standardtiltag kan udvikle andre aktiviteter for at imødekomme et særligt behov med en skræddersyet løsning. Der er blevet nedsat projektgrupper under denne procedure i 2007-programmet. Derfor vil denne mulighed blive opretholdt i 2013-programmet. Artikel 3: Deltagelse i programmet De deltagende lande er medlemsstaterne i Den Europæiske Union og kandidatlandene, potentielle kandidatlande og visse partnerlande inden for den europæiske naboskabspolitik, for så vidt som man er nået til enighed om de nødvendige foranstaltninger. Artikel 11: Deltagelse i programmets aktiviteter Repræsentanter fra internationale organisationer, tredjelandes administrationer samt skatte- og afgiftspligtige personer og disses organisationer kan deltage i programmets aktiviteter, når det er væsentligt for at nå programmets mål. Artikel 12: Informationsudveksling Midtvejsevalueringen af 2007-programmet har bekræftet, at informationsdelingen og videnudvekslingen mellem administrationerne indbyrdes og mellem administrationerne og Kommissionen samt konsolideringen af den viden, der er opnået i forbindelse med programbegivenheder, må tilrettelægges på en mere struktureret måde. Derfor vil 2013-programmet lægge særlig vægt på informationsdeling og forvaltning af viden. |

570 |

1. 2006/0076 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING

om oprettelse af et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis 2013-programmet)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[4],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5],

efter proceduren i traktatens artikel 251, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De største udfordringer for Den Europæiske Union i de kommende år er at skabe vækst og jobs, som det fremgår af genlanceringen af Lissabon-strategien. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 888/98/EF af 30. marts 1998 om et fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked[6] (Fiscalis-programmet, i det følgende benævnt ”2002-programmet”) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2235/2002/EF af 3. december 2002 om et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked[7] (Fiscalis-programmet 2003-2007, i det følgende benævnt ”2007-programmet”) har i væsentlig grad medvirket til, at ovenstående mål har kunnet opfyldes for perioden 1998 til 2002 og perioden 2003 til 2007. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fortsætte de aktiviteter, der er påbegyndt under disse programmer. Programmet bør have en varighed på seks år for at tilpasse det til varigheden af den flerårige finansordning, som er indeholdt i den interinstitutionelle aftale af ( indsæt dato ) mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[8].

(2) Et virkningsfuldt, effektivt og udvidet samarbejde mellem de nuværende og eventuelt kommende medlemsstater og mellem dem og Kommissionen er et nøgleelement for beskatningssystemernes funktion og for bekæmpelse af svig. Eftersom skatte- og afgiftssvindlere ikke indskrænker deres aktiviteter til EU’s område, bør programmet give mulighed for, at der kan udvikles et samarbejde med tredjelande, og at der kan ydes bistand til dem. Det burde også hjælpe med at udpege lovgivning og administrativ praksis, der hindrer samarbejde og mulige løsninger på sådanne samarbejdsproblemer.

(3) Der bør stilles praktiske midler til rådighed til at understøtte kandidatlandes tiltrædelsesproces, således at disse landes skatteadministrationer bliver i stand til at påtage sig alle de opgaver, som kræves jf. fællesskabslovgivningen, fra deres tiltrædelsesdato. Programmet bør derfor være åbent for kandidatlande. En lignende fremgangsmåde bør følges i forhold til potentielle kandidatlande.

(4) For at støtte skattereformer i lande, som deltager i den europæiske naboskabspolitik, er det hensigtsmæssigt at give dem mulighed for på visse betingelser at deltage i udvalgte programaktiviteter.

(5) De transeuropæiske computerbaserede, sikre kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, som finansieres over Told 2007 programmet, spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at sikre skattesystemerne i Fællesskabet, og de bør derfor fortsat finansieres. Herudover bør det være muligt at medtage yderligere informationsudvekslingssystemer på skatteområdet i programmet, f.eks. EMCS (et system til kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser), som blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1152/2003/EF af 16. juni 2003 om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser[9], og ethvert andet system, der kræves til gennemførelse af Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger[10].

(6) De erfaringer, som Fællesskabet har opnået i forbindelse med 2002- og 2007-programmerne, har vist, at det at bringe embedsmænd fra forskellige nationale administrationer sammen omkring fagspecifikke aktiviteter som arbejdsbesøg, seminarer, projektgrupper og multilateral kontrol kan bidrage til at nå målene for programmet. Disse aktiviteter bør derfor videreføres. Det bør fortsat være muligt at udvikle nye former for tiltag for at imødekomme behovene mere effektivt.

(7) De erfaringer, der er opnået i forbindelse med 2002- og 2007-programmerne tyder på, at en samordnet udvikling og gennemførelse af et fælles uddannelsesprogram kan bidrage markant til programmålene, især fordi der opnås en bedre fælles forståelse af fællesskabsretten. De muligheder, som et elektronisk læringsmiljø kan give, bør udnyttes fuldt ud.

(8) Embedsmænd, som arbejder med skat, bør have tilstrækkelig sproglig kompetence til at samarbejde om og deltage i programmet. Det er de deltagende landes ansvar at deres embedsmænd har de fornødne sproglige kundskaber.

(9) Det er hensigtsmæssigt, at der gives mulighed for at tilrettelægge visse aktiviteter, så tredjelandes administrationer, repræsentanter for internationale organisationer og skatte- og afgiftspligtige personer og disses organisationer kan deltage heri.

(10) Midtvejsevalueringen af 2007-programmet[11] har bekræftet, at informationsdelingen og videnudvekslingen mellem administrationerne indbyrdes og mellem administrationerne og Kommissionen samt konsolideringen af den viden, der er opnået i forbindelse med programbegivenheder, må tilrettelægges på en mere struktureret måde. Der bør derfor lægges særlig vægt på informationsdeling og videnforvaltning.

(11) Selv om ansvaret for, at 2013-programmets mål realiseres, først og fremmest påhviler de deltagende lande, er der behov for en supplerende indsats på fællesskabsplan for at koordinere aktiviteterne, oprette en infrastruktur og sikre det nødvendige incitament. Da målene for de i denne beslutning fastlagte foranstaltninger ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de deltagende lande og derfor på grund af aktionens omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne beslutning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(12) Denne beslutning fastlægger for hele programmets varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren[12].

(13) De foranstaltninger, der er nødvendige til at gennemføre denne beslutning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[13] -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Fiscalis 2013-programmet

1. Der fastlægges herved et flerårigt fællesskabshandlingsprogram (Fiscalis 2013), i det følgende benævnt “programmet”, for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2013, som skal forbedre beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked.

2. Aktiviteterne under programmet omfatter følgende:

(a) kommunikations- og informationsudvekslingssystemer

(b) multilaterale kontrolforanstaltninger

(c) seminarer og projektgrupper

(d) arbejdsbesøg

(e) uddannelsesaktiviteter

(f) alle andre aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre programmets mål.

Artikel 2

Definitioner

I denne beslutning forstås ved:

(1) “beskatning”: følgende skatter og afgifter, der anvendes i de lande, der deltager i programmet:

(a) merværdiafgift

(b) punktafgifter på alkohol og tobaksvarer og energiprodukter

(c) indkomst- og formueskatter som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 77/799/EØF[14]

(d) afgifter på forsikringspræmier som defineret i artikel 3 i Rådets direktiv 76/308/EØF[15]

(2) “administration”: de offentlige myndigheder og organer i de lande, der deltager i programmet, som er ansvarlige for forvaltning af beskatning eller aktiviteter i forbindelse med beskatning

(3) ”embedsmand": en embedsmand i administrationen

Artikel 3

Deltagelse i programmet

1. Deltagerlande er medlemsstaterne og de lande, der er omhandlet i stk. 2.

2. Programmet er åbent for deltagelse af:

(a) Kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EF-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser

(b) potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de bestemmelser, som skal aftales med disse lande efter indgåelsen af rammeaftaler vedrørende deres deltagelse i EF-programmer.

3. Visse lande, som er partnere i den europæiske naboskabspolitik, kan eventuelt også deltage i programmet, hvis de har nået et tilstrækkeligt tilnærmelsesniveau til Fællesskabet for den relevante lovgivning og administrative metoder, i overensstemmelse med regler, som fastlægges sammen med de pågældende lande efter indgåelse af rammeaftaler om deres deltagelse i EF-programmer.

4. Deltagende lande repræsenteres af medlemmer af den relevante administration.

Artikel 4

Mål

1. Det overordnede mål for programmet er at forbedre den måde, beskatningssystemerne fungerer på i det indre marked, ved at øge samarbejdet mellem de deltagende lande, deres administrationer og andre instanser.

2. Målene for programmet er:

(a) for så vidt angår merværdiafgift, punktafgifter samt indkomst- og formueskatter:

(i) at sikre virkningsfuld, effektiv og udvidet informationsudveksling og administrativt samarbejde

(ii) at give embedsmænd mulighed for at opnå en fælles, ensartet forståelse af fællesskabsretten og dens gennemførelse i medlemsstaterne

iii) at sikre kontinuerlig forbedring af administrative procedurer og tage hensyn til administrationernes og de skatte- og afgiftspligtige personers behov ved at udvikle og udbrede god administrativ praksis

(b) for så vidt angår afgifter på forsikringspræmier, at forbedre samarbejdet mellem administrationer og dermed sikre en bedre anvendelse af de gældende regler

(c) for så vidt angår kandidatlande og potentielle kandidatlande, at imødekomme disse landes særlige behov på områderne skattelovgivning og administrativ kapacitet

(d) for så vidt angår tredjelande, herunder navnlig tredjelande, som deltager i den europæiske naboskabspolitik, at forbedre samarbejdet med de pågældende landes skatteadministrationer.

Artikel 5

Arbejdsprogram

Kommissionen udarbejder hvert år et arbejdsprogram efter proceduren i artikel 16, stk. 2.

KAPITEL II

Programmets aktiviteter

Artikel 6

Kommunikations- og informationsudvekslingssystemer

1. Kommissionen og de deltagende lande sikrer, at de i stk. 2 omhandlede kommunikations- og informationsudvekslingssystemer er operationelle.

2. Kommunikations- og informationsudvekslingssystemerne er:

(a) Det Fælles Kommunikationsnet/Den Fælles Systemgrænseflade (CCN/CSI)

(b) Momsinformationsudvekslingssystemet (VIES)

(c) punktafgiftssystemer

(d) Systemet til Verifikation af Punktafgiftspligtige Varers Omsætning (EMCS)

(e) alle nye kommunikations- og informationsudvekslingssystemer på skatteområdet, som etableres i henhold til fællesskabslovgivningen, og som er fastsat i det i artikel 5 omhandlede arbejdsprogram.

3. Kommunikations- og informationsudvekslingssystemernes fællesskabselementer omfatter maskinel, programmel og nettilslutninger, der skal være fælles for samtlige deltagende lande.

Kommissionen indgår på Fællesskabets vegne de fornødne kontrakter til sikring af disse elementers operationelle egenskaber.

4. Kommunikations- og informationsudvekslingssystemernes ikke-fællesskabselementer omfatter nationale databaser, som udgør en del af disse systemer, nettilslutninger mellem fællesskabselementerne og ikke-fællesskabselementerne, samt det programmel og maskinel, som hvert deltagende land måtte anse for hensigtsmæssigt for at få det fulde udbytte af systemerne overalt i sin administration.

De deltagende lande sikrer, at ikke-fællesskabselementerne holdes operationelle, og sikrer disse elementers interoperabilitet med fællesskabselementerne.

5. Kommissionen koordinerer i samarbejde med de deltagende lande de aspekter ved fastlæggelsen af og virkemåden for fællesskabs- og ikke-fællesskabselementerne i systemerne og infrastrukturen, der er omhandlet i stk. 2, for at sikre, at de er operationelle, kan sammenkobles og hele tiden forbedres. De deltagende lande overholder de tidsplaner og frister, som fastlægges herfor.

6. Kommissionen kan beslutte at gøre kommunikations- og informationsudvekslingssystemerne tilgængelige for andre offentlige tjenester til skatte- og afgiftsmæssig brug eller anden brug, forudsat at der betales et bidrag til programbudgettet.

Artikel 7

Multilateral kontrol

Medlemsstater og lande, som har indgået bilaterale eller multilaterale aftaler om administrativt samarbejde og udveksling af data med hinanden eller med medlemsstater, som tillader sådanne foranstaltninger, tilrettelægger og udfører multilateral kontrol i form af en samordnet kontrol af skattetilsvar for en eller flere indbyrdes forbundne skattepligtige personer, som er etableret i forskellige deltagende lande.

De lande, som deltager i sådan multilateral kontrol kan have fælles eller komplementære interesser og aflægger beretning til Kommissionen om sådanne kontroller.

Artikel 8

Seminarer og projektgrupper

Kommissionen og de deltagende lande tilrettelægger sammen seminarer og projektgrupper og sørger for udbredelse af resultaterne heraf.

Artikel 9

Arbejdsbesøg

1. De deltagende lande tilrettelægger arbejdsbesøg for embedsmænd. Arbejdsbesøgene strækker sig ikke over mere end en måned. Hvert arbejdsbesøg målrettes mod en særlig arbejdsaktivitet, forberedes i tilstrækkelig grad og evalueres efterfølgende af de pågældende embedsmænd og administrationer.

2. De deltagende lande giver embedsmænd på arbejdsbesøg mulighed for at deltage aktivt i værtsadministrationens aktiviteter. Med henblik herpå skal de besøgende embedsmænd være bemyndiget til at udføre de opgaver, som hører til de funktioner, de får overdraget af værtsadministrationen, i overensstemmelse med landets retsorden.

3. I besøgsperioden sidestilles besøgende embedsmænds civilretlige ansvar i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver med værtsmyndighedens nationale embedsmænds. De besøgende embedsmænd er underlagt samme regler for tavshedspligt som de nationale embedsmænd.

Artikel 10

Uddannelsesaktiviteter

1. Kommissionen sørger sammen med de deltagende lande for at fremme et struktureret samarbejde mellem nationale uddannelsesinstitutioner og embedsmænd med ansvar for uddannelse på skatteområdet i administrationerne, navnlig:

(a) at udbygge eksisterende uddannelsesprogrammer og om nødvendigt udarbejde nye programmer med henblik på at etablere en fælles uddannelseskerne for embedsmænd, således at disse kan erhverve de nødvendige faglige færdigheder og kundskaber

(b) at samordne åbningen af uddannelseskurser, der afholdes af et deltagende land for egne embedsmænd, for deltagelse af embedsmænd fra alle deltagerlande, når det er hensigtsmæssigt

(c) at udvikle den nødvendige infrastruktur og de nødvendige værktøjer til fælles uddannelse og styring på beskatningsområdet, når det er hensigtsmæssigt.

2. De deltagende lande sørger for, at de fælles uddannelsesprogrammer og den fælles struktur for uddannelse på beskatningsområdet, der er omhandlet i stk. 1, litra c), er fuldt ud integreret i de nationale uddannelsesprogrammer.

Desuden sørger de deltagende lande for, at deres embedsmænd får den nødvendige grund- og videreuddannelse til at kunne erhverve de fælles faglige færdigheder og kundskaber i overensstemmelse med uddannelsesprogrammerne samt den sprogundervisning, som er nødvendig for, at embedsmændene kan tilegne sig tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne deltage i programmet.

Artikel 11

Deltagelse i programmets aktiviteter

Repræsentanter fra internationale organisationer, tredjelandes administrationer samt skatte- og afgiftspligtige personer og disses organisationer kan deltage i programmets aktiviteter, når det er væsentligt for at nå de mål, der er omhandlet i artikel 4.

Artikel 12

Informationsdeling

Kommissionen udvikler sammen med deltagende lande en systematisk og struktureret deling af informationer, der fremkommer som resultat af programmets aktiviteter.

Kapitel III

Finansielle bestemmelser

Artikel 13

Finansieringsramme

1. Finansieringsrammen for gennemførelse af programmet i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2013 fastsættes til 156,9 mio. EUR.

2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslags flerårige ordning.

Artikel 14

Udgifter

1. De nødvendige udgifter til gennemførelsen af programmet deles af Fællesskabet og de deltagende lande i henhold til stk. 2 til 6.

2. Fællesskabet afholder følgende udgifter:

(a) udgifter til erhvervelse, udvikling, installering, vedligeholdelse og daglig drift af fællesskabselementerne i de kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, der er beskrevet i artikel 6, stk. 3

(b) rejse- og opholdsudgifter for embedsmænd fra deltagende lande i forbindelse med multilateral kontrol, arbejdsbesøg, seminarer og projektgrupper

(c) udgifter til tilrettelæggelse af seminarer samt rejse- og opholdsudgifter til deltagelse af eksterne eksperter og deltagere omhandlet i artikel 11

(d) udgifter til erhvervelse, udvikling, installering og vedligeholdelse af uddannelsessystemer og –moduler, forudsat at de er fælles for alle deltagende lande

(e) udgifter til alle øvrige aktiviteter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f).

3. De deltagende lande samarbejder med Kommissionen, således at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Kommissionen fastlægger reglerne for betaling af udgifter, jf. finansforordningen, og meddeler disse til de deltagende lande.

4. Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger til budgetforvaltning af programmet i henhold til proceduren i artikel 16, stk. 2.

5. Bevillingerne til programmet kan også dække udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som umiddelbart kræves til forvaltning af programmet og virkeliggørelse af dets mål, herunder navnlig undersøgelser, møder, informations- og publikationsaktiviteter, udgifter i forbindelse med it-net, der fokuserer på informationsudveksling, og alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen har behov for i forbindelse med forvaltningen af programmet.

6. De deltagende lande afholder følgende udgifter:

(a) udgifter til udvikling, indkøb, installering, vedligeholdelse og daglig drift af ikke-fællesskabselementerne i de kommunikations- og informationsudvekslingssystemer, der er beskrevet i artikel 6, stk. 4

(b) udgifter til grund- og videreuddannelse, herunder sprogundervisning, af deres embedsmænd.

Artikel 15

Finanskontrol

Finansieringsafgørelserne og alle aftaler eller kontrakter, der følger af denne beslutning, underkastes finanskontrol og om nødvendigt revisioner på stedet foretaget af Kommissionen, herunder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og af Den Europæiske Revisionsret. Alle tilskud, der ydes i henhold til denne beslutning, skal på forhånd være godkendt skriftligt af modtagerne. Modtagerne skal i denne aftale acceptere, at Den Europæiske Revisionsret foretager revision af anvendelsen af den ydede finansiering.

Kapitel IV

Andre bestemmelser

Artikel 16

Udvalg

1. Kommissionen bistås af udvalget for Fiscalis-programmet (i det følgende benævnt "udvalget").

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes den i artikel 4 i afgørelse 1999/468/EF omhandlede procedure i overensstemmelse med samme afgørelses artikel 7 og 8.

Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 17

Opfølgning

Programmet underkastes en løbende fælles overvågning af de deltagende lande og Kommissionen.

Artikel 18

Midtvejsevaluering og slutevaluering

1. Programmet underkastes en midtvejsevaluering og en slutevaluering, der foretages under Kommissionens ansvar ved hjælp af de i stk. 2 omhandlede rapporter, som de deltagende lande har udarbejdet, og af al anden relevant information. Programmet evalueres ud fra de i artikel 4 fastsatte mål.

I midtvejsevalueringen gennemgås de resultater, der er opnået midtvejs i gennemførelsen af programmet hvad angår virkning og effektivitet, og det undersøges om programmets oprindelige mål fortsat er relevante, og hvilke virkninger aktiviteterne under programmet har haft. Desuden foretages der en vurdering af bevillingsanvendelsen og af status for opfølgning og gennemførelse.

Slutevalueringen har til formål at vurdere programmets effektivitet og efficiens.

2. De deltagende lande fremsender følgende evalueringsrapporter til Kommissionen:

(a) senest den 31. marts 2011 en midtvejsevalueringsrapport om programmets relevans

(b) senest den 31. marts 2014 en slutevalueringsrapport om programmets effektivitet og efficiens.

3. På grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter og andre relevante oplysninger forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet følgende rapporter:

(a) senest den 30. september 2011 en midtvejsevalueringsrapport og en meddelelse om, hvorvidt programmet bør videreføres, i givet fald ledsaget af et forslag hertil

(b) senest den 30. september 2014 slutevalueringsrapporten.

Disse rapporter sendes også til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og til Regionsudvalget til orientering.

Artikel 19

Ophævelse

Beslutning 2235/2002/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2008.

Finansielle forpligtelser i forbindelse med foranstaltninger i medfør af beslutningen er dog fortsat underlagt beslutningens bestemmelser, indtil de er afsluttet.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne beslutning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2008.

Artikel 21

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fiscalis 2013-programmet

2. ABM/ABB-RAMME

Politikområder og dermed forbundne aktiviteter:

1405 Skattepolitik

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):

- 140504 Fiscalis 2013-programmet

- 14010404 Fiscalis 2013-programmet – Udgifter til administrativ forvaltning

- Den endelige budgetstruktur for Fiscalis 2013-programmet bliver fastlagt på et senere tidspunkt.

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

- Retsgrundlaget er gyldigt fra 1.1.2008 til 31.12.2013.

- Betalingerne vil fortsat finde sted efter den 31.12.2013.

3.3. Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker):

Budgetpost | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsområde i de finansielle overslag |

140504 | IOU | Diff[16] | JA | NEJ | JA | 1a |

14010404 | IOU | Ikke-diff[17] | JA | NEJ | JA | 1a |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. Finansielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler)

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | A+c+d+e | 22,529 | 24,029 | 27,979 | 29,729 | 31,329 | 32,879 | 168,474 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 10,159 | 19,346 | 25,086 | 28,142 | 29,942 | 32,059 | 23,740 | 168,474 |

Samfinansiering

Uoplyst

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

x Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

Denne beslutning er forenelig med den flerårige finansordning, der er knyttet til interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Den hører under underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse.

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

x Forslaget indvirker ikke direkte på indtægterne, selvom en forbedring af skatteadministrationen kan hjælpe til at gøre opkrævningen af egne indtægter (moms) mere effektiv og mere rentabel.

4.2. Personaleressourcer (fuldtidsækvivalenter) (herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte og eksternt personale) – se nærmere under punkt 8.2.1.

Årlige behov | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |

Personaleressourcer i alt | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

En mere detaljeret gennemgang findes i punkt 4 i konsekvensanalysen for Fiscalis 2013-programmet.

Fiscalis-programmet har til formål at imødegå bestående og fremtidige udfordringer på skatteområdet. Hovedvægten vil derfor blive lagt på at øge kendskabet til fællesskabsretten på skatteområdet, at forbedre opdagelse og bekæmpelse af svig ved at styrke det administrative samarbejde og forbedre tilrettelæggelsen af skattekontroller, at mindske den administrative byrde for skattepligtige personer og at tilpasse beskatningen til ændrede beskatningsforhold. I forbindelse med midtvejsevalueringen af Fiscalis 2003 – 2007-programmet har interessenterne gjort opmærksom på, at de anser programmets mål for at være særdeles relevante for at opfylde deres behov .

På grund af sin fleksibilitet indtager Fiscalis-programmet en vigtig stilling i bekæmpelsen af skatteunddragelse, der for moms og punktafgifter skønnes at beløbe sig til 1% af BNP. Virkningen af Fiscalis-programmet på Fællesskabets handel er betydelig, idet ca. 50 mio. skattepligtige personer deltager i momsinformationsudvekslingssystemet (VIES), der udgør kernen i den transeuropæiske edb-infrastruktur på skatteområdet. Programmet understøtter også initiativer med sigte på at reducere overensstemmelsesudgifter for skattepligtige personer. Oplysninger stillet til rådighed af virksomheder viser, at overensstemmelsesudgifter er væsentligt højere end hhv. 30,9% af skatterne og 2,6% af salget for SMV og hhv. 1,9% og 0,02% for store virksomheder. Programmet spiller en aktiv rolle i skattekontrollanternes arbejde, som støtter sig til VIES-data i deres kontrolarbejde. Fiscalis yder også et stort bidrag til at gøre skatteembedsmænd bevidste om den europæiske dimension i deres arbejde.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

En mere detaljeret gennemgang findes i punkt 6 i konsekvensanalysen for Fiscalis 2013-programmet.

Hvis der ikke fortsat findes et fællesskabsinstrument på skatteområdet, vil alle de positive virkninger af de tidligere Fiscalis-programmer finde deres afslutning. Det ville f.eks. betyde, at der ikke ville eksistere sikre net og informationsudvekslingssystemer mellem de 25 medlemsstater, og at der ikke ville være mulighed for interoperabilitet og sammenkobling af it-systemerne. Uden en efterfølger til Fiscalis-programmet vil det administrative samarbejde blive svækket på grund af en ringere udveksling af informationer, viden og ekspertise mellem skatteadministrationerne. Hertil kommer at etablering af administrativt samarbejde uden et fællesskabsprogram ville koste mere i form af finansielle midler og personaleressourcer, resultaterne ville være af dårligere kvalitet og frem for alt ville tilrettelæggelsen være meget mindre effektiv, idet hver administration ville være nødt til at organisere tingene nationalt. Der ville heller ikke være nogen støtte til kandidatlandene, potentielle kandidatlande og lande, som deltager i den europæiske naboskabspolitik. Midtvejsevalueringen har vist, at der enighed blandt alle interessenter i programmet om, at et fællesskabsprogram er væsentligt for at forbedre samarbejdet mellem skatteadministrationerne. Konsekvensanalysen indeholder en beskrivelse af de forventede virkninger, hvis Fiscalis-programmet ikke længere findes.

Fiscalis-programmet har tilvejebragt strukturer, som gør det muligt for embedsmænd på skatteområdet at udveksle viden og erfaringer på en struktureret måde. Takket være disse strukturer er Fiscalis-programmet blevet en standard for samarbejde mellem EU’s beskatningssystemer. Programmet har en indbygget fleksibilitet, som gør, at medlemsstaternes administrationer får mulighed for at udvikle skræddersyede løsninger til deres individuelle behov. Til dette formål har hver administration et kontaktpunkt for Fiscalis-programmet, som bistår Kommissionen med gennemførelsen af programmet. Uden 2013-programmet vil det ikke være muligt at organisere informations- og videndeling mellem alle skatteadministrationer og på alle skatteområder på en systematisk måde. Hvis Fiscalis-programmet standses, vil de etablerede strukturer og kontakter falde fra hinanden, idet den kraft, der knytter dem sammen, forsvinder. Skatteadministrationer kan som følge heraf blive mere selvfikserede frem for at tilskynde til videndeling og at lære af hinanden.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

Mål og forventede resultater

Som nævnt ovenfor er det generelle mål med Fiscalis 2013-programmet at forbedre beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked via et forstærket samarbejde mellem de deltagende lande og deres administrationer, embedsmænd og andre organer og at fastlægge og afhjælpe de problemer, som gør dette samarbejde vanskeligere, f.eks. inden for lovgivning og administrativ praksis. Dette generelle mål er yderligere udspecificeret ved fastsættelse af specifikke mål for hvert hovedelement eller aktivitetsområde under programmet, nemlig:

(a) For merværdiafgift, punktafgifter samt indkomst- og formuebeskatning

(i) at sikre virkningsfuld, effektiv og udvidet informationsudveksling og administrativt samarbejde

(ii) at give embedsmænd mulighed for at opnå en fælles, ensartet forståelse af fællesskabsretten og dens gennemførelse i medlemsstaterne

(iii) at sikre fortsatte forbedringer af de administrative procedurer, således at der tages hensyn til behovene i administrationerne og hos skatte- og afgiftspligtige personer gennem udvikling og udbredelse af god forvaltningsskik

(b) for afgifter på forsikringspræmier:

at forbedre samarbejdet mellem administrationerne og sikre en bedre anvendelse af eksisterende regler

(c) for kandidatlandene og potentielle kandidatlande:

at imødekomme disse landes særlige behov på området skattelovgivning og administrativ kapacitet.

(d) for tredjelande, herunder navnlig partnerlandene i den europæiske naboskabspolitik,

at forbedre samarbejdet med disse landes skatteadministrationer.

Kommissionen fastlægger hvert år et arbejdsprogram.

Indikatorer

Indikatorerne udvikles før 2013-programmets begyndelse.

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

X Central forvaltning

Direkte af Kommissionen

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Indikatorerne udvikles således, at udviklingen jævnligt kan kontrolleres.

6.2. Evaluering

6.2.1. Konsekvensanalyse

Der er udarbejdet en konsekvensanalyse, som ledsager forslaget.

6.2.2. Forudgående evaluering

Den forudgående evaluering er erstattet af konsekvensanalysen.

6.2.3. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering (konklusioner, der kan drages af lignende tidligere erfaringer)

6.2.4. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

I midtvejsevalueringsrapporten vil der blive givet en første evaluering af de resultater, der er opnået midtvejs igennem programmet med hensyn til effektivitet og efficiens. Relevansen af programmets oprindelige mål vil også blive evalueret for at se, om der eventuelt skal ske ændringer eller tilpasninger i anden fase af gennemførelsen af programmet. Midtvejsrapporten vil blive baseret på rapporter fra de deltagende lande og på alle andre tilgængelige data. Den udarbejdes af Kommissionen.

Slutrapporten vil blive baseret på midtvejsevalueringen, på slutrapporterne fra de deltagende lande og på alle andre tilgængelige data. Den vil give en slutevaluering af programmets effektivitet og efficiens ved at sammenligne de opnåede resultater med programmets mål. Der kan blive tale om andre evalueringskriterier så som anvendelighed og bæredygtighed.

1. Programmet underkastes en midtvejsevaluering og en slutevaluering, der foretages under Kommissionens ansvar ved hjælp af de i stk. 2 omhandlede rapporter, som de deltagende lande har udarbejdet, og af al anden relevant information. Programmet evalueres ud fra de i artikel 3 fastsatte mål.

- I midtvejsevalueringen gennemgås de resultater, der er opnået midtvejs i gennemførelsen af programmet hvad angår virkning og effektivitet, og det undersøges om programmets oprindelige mål fortsat er relevante, og hvilke virkninger aktiviteterne under programmet har haft. Desuden foretages der en vurdering af bevillingsanvendelsen og af status for opfølgning og gennemførelse.

- I slutevalueringen fokuseres der blandt andet på virkningen og effektiviteten af aktiviteterne under programmet.

2. De deltagende lande sender følgende til Kommissionen:

(a) senest den 31. marts 2011 en midtvejsevalueringsrapport om programmets relevans

(b) senest den 31. marts 2014 en slutevalueringsrapport, der fokuserer på programmets virkning og effektivitet.

3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet følgende:

(a) senest den 30. september 2011 en midtvejsevalueringsrapport, jf. stk. 1, og en meddelelse om, hvorvidt programmet bør videreføres, i givet fald ledsaget af et forslag hertil

(b) senest den 30. september 2014 slutevalueringsrapporten, jf. stk. 1.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Udgifterne til udvikling af en sikker transeuropæisk computerinfrastruktur og andre aktiviteter udviklet under programmet gennemføres på kontraktbasis og vil før betaling blive omfattet af den sædvanlige kontrolprocedure i Kommissionens tjenestegrene under hensyn til de kontraktuelle forpligtelser og kravet om forsvarlig økonomisk og almindelige forvaltning. Forholdsregler mod svig (kontrol, rapporter osv.) indgår i alle kontrakter, som indgås mellem Kommissionen og støttemodtagere.

Fælles aktioner (de af værktøjskassens instrumenter, der vedrører mennesker) betales af Fiscalis 2013-programmets budget for fælles aktioner. For embedsmænd gælder følgende:

Hver medlemsstat har et Fiscalis-kontaktpunkt, som modtager et forskud til at godtgøre rejse- og opholdsudgifter for embedsmænd, der deltager i en Fiscalis-aktivitet, i overensstemmelse med de finansielle regler, der er fastlagt for programmerne. Kontaktpunktet godtgør også et sæt organisatoriske omkostninger, som er klart defineret i programmets finansieringsvejledning. De deltagende lande aflægger beretning om disse udgifter ved hjælp af ”Activity Reporting Tool” og opbevarer støttedokumenter i deres lokale arkiv i mindst fem år efter udløbet af det budgetår, hvor udgiften påløber.

Deltagere fra tredjelande, internationale organisationer eller den private sektor godtgøres direkte af Kommission ifølge gældende praksis.

Kommissionens finansafdelinger gennemfører kontrolbesøg i medlemsstaterne for at sikre, at de finansielle regler for programmets forvaltning overholdes.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

Beskrivelse af mål, foranstaltninger og output | Type output | Gen. snit. omkostn. | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | Året 2013 | I ALT |

Året 2008 | Året 2009 | Året 2010 | Året 2011 | Året 2012 | Året 2013 |

Tjenestemænd eller midlertidigt ansatte[22] (14 01 01) | A*/AD | 7 | 7 | 7 | 7 | 7 | 7 |

B*, C*/AST | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 | 8 |

Personale, der finansieres[23] over art. 14 01 02 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 |

Andet personale[24], der finansieres over art. 14 01 04/05 | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

I ALT | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 | 16 |

* Personaleressourcer omfatter personale fra de kompetente kontorer til forvaltning af programmet og it-systemerne, som finansieres af programmet.

8.2.2. Opgavebeskrivelse

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

(Hvis der er tale om mere end en kilde, angives antal stillinger fra hver kilde)

X Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år

( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (14 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (3 decimaler)

Budgetpost (nummer og betegnelse) | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | I ALT |

Anden teknisk og administrativ bistand | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

- intern | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

- ekstern | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

Teknisk og administrativ bistand i alt | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | I ALT |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (14 01 01) | 1,620 | 1,620 | 1,620 | 1,620 | 1,620 | 1,620 | 9,720 |

Personale finansieret over artikel 14 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) | 0,047 | 0,047 | 0,047 | 0,047 | 0,047 | 0,047 | 0,282 |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 1,667 | 1,667 | 1,667 | 1,667 | 1,667 | 1,667 | 10,002 |

Beregning – tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.

108 000 EUR årligt pr. tjenestemand/midlertidigt ansat.

Beregning – personale, der finansieres over art. 14 01 02

Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.

47 000 EUR årligt for personale, der finansieres over art. 14 01 02

.

Beregning – personale, der finansieres over art. 14 01 04/05

Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1.

167 000 EUR årligt pr. ansat, der finansieres over art. 14 01 04/05

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet i mio. EUR (3 decimaler) |

2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | I ALT |

14 01 02 11 01 – Tjenesterejser | 0,250 | 0,250 | 0,250 | 0,250 | 0,250 | 0,250 | 1,500 |

14 01 02 11 02 – Møder og konferencer | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

14 01 02 11 03 – Udvalg[26] | 0,012 | 0,012 | 0,012 | 0,012 | 0,012 | 0,012 | 0,072 |

14 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

14 01 02 11 05 - Informationssystemer | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

2 Andre forvaltningsudgifter i alt (14 01 02 11) | 0,262 | 0,262 | 0,262 | 0,262 | 0,262 | 0,262 | 1,572 |

3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. | p.m. |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,262 | 0,262 | 0,262 | 0,262 | 0,262 | 0,262 | 1,572 |

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

1 000 EUR pr. tjenesterejse, 250 tjenesterejser årligt

Udvalg: Komitologiudvalg: Fiscalis-udvalget, et møde årligt, rejseudgifter til 27 eksperter

[1] KOM(2005) 111 af 6.4.2005 (Konsekvensanalyse – SEC 2005/423).

[2] Udtrykket Fiscalis-programmet henviser til Fiscalis-programmet som sådan, uanset om det er Fiscalis, Fiscalis 2003-2007 eller Fiscalis 2013. Hvis der skal henvises til et særligt program, er det henholdsvis 2002-programmet, 2007-programmet eller 2013-programmet.

[3] KOM(2005) 330 af 20.7.2005 og SEC(2005) 622/3 af 2.5.2005.

[4] EUT C .. af .. , s. ..

[5] EUT C .. af .. , s. ..

[6] EFT L 126 af 28.4.1998, s. 1.

[7] EFT L 341 af 17.12.2002, s. 1.

[8] Indsættes i løbet af forhandlingerne.

[9] EFT L 162 af 1.7.2003, s. 5.

[10] EFT L 157 af 26.5.2003, s. 38, senest ændret ved direktiv 2004/66/EF, EFT L 168 af 1.5.2004, s. 35.

[11] SEC(2005) 1045 af 29.7.2005.

[12] EFT L 172 af 18.6.1999, s. 1, senest ændret ved beslutning 2003/429/EF (EUT L 147 af 27.11.2003, s. 25).

[13] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[14] EFT L 336 af 27.12.1977.

[15] EFT L 73 af 19.3.1976, s. 18.

[16] Opdelte bevillinger.

[17] Ikke-opdelte bevillinger.

[18] Udgifter, som ikke henhører under kapitel 14 01 i afsnit 14.

[19] Udgifter inden for artikel 14 01 04 i afsnit 14.

[20] Posten vedrørende de administrative udgifter foregriber en eventuel outsourcing af programaktiviteterne. Budgettallene vil først foreligge efter afslutningen i 2006 af en gennemførlighedsundersøgelse af emnet.

[21] Andre udgifter inden for artikel 14 01 ud over artikel 14 01 04 eller 14 01 05.

[22] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[23] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[24] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

[25] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer.

[26] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.