[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 10.11.2006

KOM(2006)674 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) 2005

SEK(2006)1430

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning 3

2. ISPA-budgettet 3

3. Finansiering af projekter 3

3.1. Nye ISPA-projekter 3

3.2. Projekter finansieret i perioden 2000-2005 4

3.3. Betalinger 5

4. Teknisk bistand 5

4.1. Teknisk bistand på initiativ af modtagerlandet 5

4.2. Teknisk bistand på Kommissionens initiativ 6

5. Forvaltning og gennemførelse 7

5.1. Projektovervågning 7

5.2. Finansiel forvaltning og kontrol – herunder EDIS 8

5.3. Risikovurdering 10

5.4. Den Europæiske Revisionsrets konklusioner 10

5.5. Medfinansieringspartnere – EIB, EBRD og KfW 10

6. Bidrag til Fællesskabets politikker 10

6.1. Offentlige indkøb 10

6.2. Miljøpolitik 11

6.3. Transportpolitik 11

7. Koordinering af førtiltrædelsesinstrumenterne 11

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) 2005

Denne rapport forelægges i overensstemmelse med artikel 12 i ISPA-forordningen. Det er den sjette rapport om gennemførelsen af ISPA, og den vedrører aktiviteterne i 2005.

Oplysningerne i denne rapport behandles mere detaljeret i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (bilag til denne rapport).

INDLEDNING

Som et resultat af, at Kroatien på Det Europæiske Råds møde i juni 2004 blev godkendt som kandidatland, omfatter rapporten nu, foruden Bulgarien og Rumænien, Kroatien, som har været berettiget til ISPA-støtte siden 1. januar 2005.

ISPA-BUDGETTET

På Kommissionens budget for 2005 blev der bevilget 525,7 mio. EUR til ISPA-instrumentet. Bevillingerne dækkede alle udgifter til medfinansiering af projekter (foranstaltninger) i modtagerlandene på miljø- og transportområdet og også udgifterne til teknisk bistand ( TB ), uanset om TB-foranstaltningerne blev iværksat på modtagerlandets eller Kommissionens initiativ.

Tabel 1 : ISPA-budgettet i 2005 – i EUR

Budgetpost | Forpligtelses-bevillinger | Indgåede forpligtelser | Gennemførte betalinger |

Funktionsbudgetpost B13.01.04.02 | 3 763 290 | 3 251 762 | 1 414 187 |

Driftsbudgetpost B13.05.01.01 | 521 950 000 | 521 950 000 | 231 243 551 |

I alt | 525 713 290 | 525 201 762 | 232 656 738 |

FINANSIERING AF PROJEKTER

N ye ISPA-projekter

I 2005 godkendte Kommissionen 24 nye ISPA-foranstaltninger, der omfattede 11 investeringer på miljøområdet og 4 investeringer i transportsektoren samt 8 tekniske bistandsprojekter – 7 i transportsektoren og 1 på miljøområdet – og en horisontal foranstaltning i form af teknisk bistand. Det samlede ISPA-bidrag beløb sig i 2005 til 493 mio. EUR, og den gennemsnitlige støttesats udgjorde 70 % af de samlede støtteberettigede projektomkostninger på 705 mio. EUR. Der blev anvendt forpligtelsesbevillinger på i alt 521,9 mio. EUR til nye projekter (312 mio. EUR) og igangværende projekter, som blev godkendt de foregående år.

På miljøområdet støttede ISPA navnlig kloakerings- og spildevandsrensningsprojekter, men også to projekter til behandling af fast affald. I transportsektoren var det væsentligste projekt et kombineret vej- og jernbaneprojekt.

Tabel 2 : Nye projekter godkendt i 2005 – i EUR

Transport | 11 | 279 886 500 | 193 850 755 | 69,3 | 116 681 100 |

Horisontal TB | 1 | 20 000 | 20 000 | 100,0 | 10 000 |

Transport | 28 | 2 306 715 498 | 1 457 115 989 | 63,2 | 1 189 043 388 |

Horisontal TB | 3 | 1 633 308 | 1 633 308 | 100,0 | 1 492 308 |

Miljø | 145 549 014 | 109 694 489 | 255 243 503 |

Transport | 183 364 692 | 119 346 710 | 302 711 402 |

TB | 924 524 | 58 800 | 983 324 |

I alt | 329 838 230 | 229 100 000 | 558 938 230 |

TEKNISK BISTAND

TE knisk bistand på initiativ af modtagerlandet

T B-foranstaltninger i forbindelse med projektforberedelse skal sikre, at modtagerlandene rettidigt forelægger et tilstrækkeligt antal kvalitetsprojekter til finansiering, herunder til fremtidig finansiering fra Samhørighedsfonden og Ipa. Tilsvarende tager TB-foranstaltninger vedrørende institutionel styrkelse sigte på at øge modtagerlandets administrative kapacitet til at forvalte og overvåge gennemførelsen af store infrastrukturinvesteringer.

I 2005 blev der godkendt 7 ansøgninger vedrørende projektforberedelse og/eller institutionsopbygning i transportsektoren og en ansøgning vedrørende projektforberedelse på miljøområdet.

Tabel 5 : Nye TB-projekter godkendt i 2005 – i EUR

Transport | 7 | 74 675 500 | 62 199 075 | 83,3 | 46 141 710 |

Horisontal TB | 1 | 20 000 | 20 000 | 100,0 | 10 000 |

Miljø | 7 | 67 481 000 | 47 448 500 |

Transport | 11 | 84 461 560 | 70 126 620 |

Horisontal TB | 3 | 1 633 308 | 1 633 308 |

I alt | 21 | 153 575 868 | 119 208 428 |

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Kommissionen gennemfører disse TB-aktiviteter enten via ad hoc -foranstaltninger, der er iværksat i de foregående år, eller som led i TB-handlingsprogrammer:

- T B-aktiviteter uden for TB-handlingsprogrammerne omfatter tjenesteydelseskontrakter vedrørende levering af teknisk og finansiel ekspertise til GD for Regionalpolitik med henblik på bistand i forbindelse med projektvurdering og politikudvikling. Bistand til interne dekoncentrationsforanstaltninger hos Kommissionens delegationer ophørte i 2004.

- TB-aktiviteter finansieret under TB-handlingsprogrammet for 2001 omfatter organisering af de lovbestemte ISPA-overvågningsudvalg, strategiske analyse af Via Baltica, fremme af ISPA-finansierede offentlige forsyningsselskaber i vand- og affaldssektoren af højere kvalitet samt rådgivning om blandede offentlige og private partnerskaber.

- TB-aktiviteter finansieret under TB-handlingsprogrammet for 2004-2006 er en opfølgning af TB-handlingsprogrammet for 2001, dog udelukkende rettet mod Bulgarien og Rumænien, og omfatter nye rammekontrakter vedrørende vurdering af ISPA-projektforslag, der tidligere blev finansieret uden for handlingsprogrammerne. Foruden disse kontrakter omfatter aktiviteterne ekstern støtte til overvågningsopgaverne hos Kommissionens delegationer og forbedring af miljø- og transportprojekternes kvalitet igennem hele projektforløbet samt til EIB's projektvurdering og kvalitetskontrol.

- TB-aktiviteter finansieret under TB-handlingsprogrammet 2005-2006 for Kroatien stiller ressourcer til rådighed for Kommissionens delegation i Zagreb til varetagelse af overvågningsopgaver (internt og eksternt) ved gennemførelsen af ISPA-foranstaltninger i forbindelse med dekoncentreret forvaltning.

Tabel 7 : Teknisk bistand på Kommissionens initiativ 2000-2005 – i EUR

Aktivitet | Vejledende tildeling | Forpligtelser | Betalinger |

Aktiviteter uden for handlingsprogrammerne | 4 210 000 | 4 210 000 | 2 885 726 |

Handlingsprogram 2001(*) | 12 000 000 | 11 860 864 | 7 594 070 |

Handlingsprogram 2004-2006 | 10 067 680 | 6 419 950 | 3 650 397 |

Handlingsprogram 2005-2006 for Kroatien | 1 200 000 | 400 000 | - |

I alt | 27 477 680 | 22 890 814 | 14 130 193 |

(*) Inklusive aktiviteter i forbindelse med ISPA-modtagerlande, der blev medlemsstater i 2004

FORVALTNING OG GENNEMFØRELSE

Proje ktovervågning

Selv om de første ISPA-projekter blev godkendt af Kommissionen i 2000, blev gennemførelsen af disse projekter i bedste fald først påbegyndt i 2001, generelt gennem udbud af tjenesteydelseskontrakterne vedrørende overvågningen af gennemførelsen. Som følge af jævnlige forsinkelser i forbindelse med udbud og kontraktindgåelser blev de første konkrete bygge- og anlægskontrakter først undertegnet i 2002. Siden da er der gjort fremskridt på stedet, hvilket fremgår af Kommissionens øgede udbetalinger til de nationale myndigheder.

I de to tiltrædende lande Bulgarien og Rumænien har administrativ svaghed imidlertid fortsat været den væsentligste udfordring i forbindelse med gennemførelsen af ISPA i 2005. Selv om kontrolbesøg, som Kommissionen gennemførte i 2005, viste fremskridt i forbindelse med ISPA-gennemførelsesorganerne, krævede de resultater, der var opnået på centrale områder med hensyn til personale, indkøb og finansiel forvaltning, en løbende overvågning og skal forbedres yderligere. I mange tilfælde var gennemførelsen af projekter efterhånden blevet forsinket med over to år i forhold til de oprindelige planer. Ved flere lejligheder har Kommissionen understreget over for de nationale myndigheder, at det er vigtigt, at de kontraherende myndigheder og, på miljøområdet, de endelige modtagere anlægger en proaktiv tilgang, påtager sig et reelt ansvar for de forskellige faser i projektforløbet og forbedrer koordineringen mellem de forskellige projektaktører.

I Kroatien, hvor de to første projekter blev godkendt i december 2005, er gennemførelsen endnu ikke påbegyndt.

Finan siel forvaltning og kontrol – herunder EDIS

Under ISPA svarer hovedkravene til både den finansielle forvaltning og kontrol, herunder behandlingen af uregelmæssigheder, i vid udstrækning til kravene for Samhørighedsfonden og strukturfondene. De drejer sig om indførelse af interne finansielle kontrolsystemer og -procedurer, der kan sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende udbudsprocedurer, en korrekt anmeldelse af udgifter, en tilstrækkelig intern revisionskapacitet, et tilstrækkeligt revisionsspor og en passende behandling af uregelmæssigheder.

I 2005 omfattede revisionsarbejdet med hensyn til Bulgarien og Rumænien 8 kontrolbesøg, som i vidt omfang fokuserede på en nøje overvågning på stedet af gennemførelsen af de handlingsplaner og frister, der blev aftalt med de nationale myndigheder i 2004, og fremskridtene med hensyn til den udvidede decentralisering ( EDIS ), som efter indførelsen giver Kommissionen mulighed for at give afkald på en forudgående kontrol af udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurerne.

Med hensyn til Rumænien er tilliden til de indførte systemer blevet væsentligt forbedret i forhold til 2004. I begyndelsen af 2006 modtog Kommissionen en anmodning om EDIS-akkreditering af alle ISPA-gennemførelsesorganer. Efter en endelig kontrol blev indførelsen af EDIS for ISPA godkendt for alle organer i juni 2006.

Med hensyn til Bulgarien kom EDIS-processen efterhånden tilbage på rette spor, efter at der i 2005 var gjort en betydelig indsats for at afhjælpe de mangler, der var påvist i forvaltnings- og kontrolsystemerne. En anmodning om EDIS-akkreditering af alle ISPA-gennemførelsesorganer blev indgivet til Kommissionen i slutningen af april 2006 og er for øjeblikket ved at blive vurderet af Kommissionens tjenestegrene. Der er imidlertid fortsat navnlig to aspekter, der giver anledning til bekymring: spørgsmålet om offentlige indkøb og manglen på kvalificeret og erfarent personale. Selv om Kommissionens delegation nøje har overvåget de offentlige indkøb er erfaringerne i forbindelse med ISPA i denne henseende kendetegnet ved hyppige klager, beskyldninger osv.

Der blev også gennemført en række projektrevisioner i disse lande, hvor de vigtigste resultater generelt afspejlede de mangler, der var påvist som led i systemrevisionerne, nemlig udbuds- og kontraktindgåelsesdokumenternes utilstrækkelige kvalitet, uregelmæssigheder under udbudsproceduren, behov for at forbedre kontrollen af udgiftsanmeldelserne, attestering af ikke-støtteberettigede udgifter, manglen på (tilstrækkelige) støttedokumenter og den ufuldstændige overholdelse af kravene om offentlighed og information. Som nævnt tidligere er manglen på kvalificeret og erfarent personale, herunder den store udskiftning, også et tilbagevendende problem. Da denne situation formentlig vil blive en væsentlig hindring for, at også de fremtidige samhørigheds- og strukturfonde kan udnyttes effektivt, vil udviklingen i denne henseende derfor blive overvåget nøje.

De kroatiske myndigheder har fra deres side gjort en indsats for at forberede sig på indførelsen af det decentraliserede gennemførelsessystem ( DIS ) til PHARE og ISPA. Dette gjorde det muligt for Kommissionen at indføre decentral forvaltning af ISPA-støtten i februar 2006 (hvor Kommissionens delegation stadig gennemfører den forudgående kontrol).

Risikovurdering

Under systemet med forudgående godkendelse fokuserer revisionsstrategien for modtagerlandene i vid udstrækning på forebyggelse og sikring af, at hvert land indfører tilstrækkelige kontrolprocedurer for projektgennemførelsen og betalingerne. Successive revisionsrunder på alle trin af EDIS skal tjene til at identificere manglerne i etableringen af overvågnings- og kontrolsystemerne og at kontrollere, om anbefalingerne gennemføres, og manglerne afhjælpes.

Den Europæiske Revisionsrets konklusioner

I årsberetningen for regnskabsåret 2004 var det Revisionsrettens samlede opfattelse med hensyn til førtiltrædelsesinstrumenterne, at overvågnings- og kontrolsystemerne var solide og fungerede, selv om der stadig var risici i gennemførelseskontorerne. Denne opfattelse blev bekræftet i forbindelse med en begrænset revision af ISPA-aktiviteterne i 2005, på grundlag af hvilken Revisionsretten anbefalede, at Kommissionen nøje overvåger de pågældende systemer.

Medfinansieringspartnere – EIB, EBRD og KfW

Som følge af deres ekspertise inden for projektforberedelse og -gennemførelse holdt Kommissionen regelmæssigt møder med disse institutioner og organiserede, når det var muligt, fælles besøg til identificering og vurdering af projekter, som ønskedes finansieret med lån. I 2005 stillede EIB lån til rådighed for to projekter, EBRD for 6 projekter og KfW ligeledes for to projekter.

BIDRAG TIL FÆLLESSKABETS POLITIKKER

Offentlige indkøb

Opfyldelsen af de lovmæssige krav til forsvarlige, fair og gennemsigtige offentlige indkøb, der indgår i PRAG, har vist sig at skulle blive en større udfordring for modtagerlandene. Dette skyldes, at personalets kvalifikationer i disse lande ikke altid er på det niveau, der kræves til at forvalte komplekse infrastrukturprojekter, navnlig med hensyn til udbud og kontraktindgåelse. På grund af vanskelighederne på dette område har Kommission gjort en stor indsats for at udvikle TB-aktiviteter, som fokuserede på at styrke modtagernes offentlige udbuds- og kontraktindgåelseskompetence, -systemer og -procedurer. Bl.a. tilrettelagde den fortsat forskellige seminarer og uddannelsesmøder, herunder formidling af håndbøger og praktiske vejledninger.

Miljøpolitik

Ved at yde direkte støtte til prioriterede miljøprojekter fremskynder ISPA implementeringen af en miljøpolitik og overholdelsen af EU-normerne i modtagerlandene. Den administrative kapacitet er i særdeleshed blevet styrket med hensyn til planlægning og prioritering af miljøinvesteringer, og der er også gjort stadige fremskridt med gennemførelsen af VVM-direktivet, herunder høring af offentligheden. Det er imidlertid nødvendigt, at landene yderligere tager fat på problemerne vedrørende miljømyndighedernes vanskeligheder med at få tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer, manglen på koordinering mellem politikområder og manglen på strategisk planlægning.

Transportpoli tik

De transportnet i modtagerlandene, der i Bulgariens og Rumæniens tilfælde blev vedtaget i overensstemmelse med TINA ( vurdering af transportinfrastrukturbehovene ), er etableret inden for rammerne af de paneuropæiske korridorer. Disse net anvendes som planlægningsgrundlag for de nationale transportstrategier i forbindelse med ISPA, der således drejer sig om bygning eller rehabilitering af afsnit, knudepunkter eller adgangsforbindelserne til nettene. Seks af de ovennævnte korridorer går gennem Bulgariens, Kroatiens og Rumæniens område. Inden for Fællesskabets nye retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) vedrører tre af nettets prioriterede projekter ( motorvejsforbindelsen Igoumenitsa/Patra-Athen-Sofia-Budapest , vandvejsfor-bindelsen Rhinen/Meuse-Main-Donau og jernbaneforbindelsen Athen-Sofia-Budapest-Wien-Prag-Nürnberg/Dresden ) forbindelser, der omfatter Bulgarien og Rumænien, og en forbindelse, der omfatter Kroatien ( jernbaneforbindelsen Lyon-Trieste-Divaca/Koper-Divaca-Ljubljana-Budapest-den ukrainske grænse ).

KOORDINERING AF FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENTERNE

Som fastsat i samordningsforordningen sikrer Kommissionen en nøje samordning af de tre førtiltrædelsesinstrumenter PHARE, SAPARD og ISPA. I forordningen specificeres det nøje, hvilket område der ydes støtte til under hvert enkelt instrument, således at risikoen for potentielle overlapninger mellem de forskellige instrumenter reduceres mest muligt.

PHARE-forvaltningsudvalget sørger for koordinering mellem disse tre instrumenter, mens den yderligere koordinering foretages gennem PHARE's blandede tilsynsudvalg, koordineringsudvalget for de forskellige tjenestegrene og på de periodiske møder med Kommissionens delegationer i modtagerlandene.