Beretning fra Kommissionen ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN FOR 2005 {SEC(2006)1366} /* KOM/2006/0635 endelig udg. */

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 21.11.2006

KOM(2006) 635 endelig

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN FOR 2005 {SEC(2006)1366}

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Budgetgennemførelsen 3

2. Økonomiske rammevilkår og støttebetingelser 6

3. Koordinering med transport- og miljøpolitikker 8

3.1. Transport 8

3.2. Miljø 9

4. Kontrolbesøg 9

5. Uregelmæssigheder og suspension af støtten 10

6. Evaluering 11

7. Information og offentlighed 12

ÅRSRAPPORT FOR SAMHØRIGHEDSFONDEN FOR 2005

Denne rapport forelægges i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1164/1994 om oprettelse af Samhørighedsfonden. Den dækker Samhørighedsfondens aktiviteter i 2005.

1. BUDGETGENNEMFØRELSEN

I 2005 rådede Samhørighedsfonden over i alt 5 131 932 989 EUR (i løbende priser) til bevillinger til de 13 samhørighedslande. Beløbet omfatter også bevillinger til teknisk bistand (8 100 000 EUR). Det skal bemærkes, at Samhørighedsfonden omfatter 13 medlemsstater, og at Irland siden 1. januar 2004 ikke længere har været berettiget til støtte på grund af økonomisk vækst.

Forpligtelsesbevillingerne blev praktisk talt udnyttet fuldt ud (99,99 %), og ingen bevillinger blev fremført til 2006.

Tabel 1. Udnyttelsen af forpligtelsesbevillinger i 2005 (i EUR)

Budget 2005 | 5 131 932 989 | 0 | 5 131 932 989 | 5 131 394 095 | 0 | 0 |

Bevillinger fremført fra 2004 | 2 084 326 | 0 | 2 084 326 | 2 084 326 | 0 | 0 |

Genopførte bevillinger | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

Tilbagebetalte beløb | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

I alt | 5 134 017 315 | 0 | 5 134 017 315 | 5 133 478 421 | 0 | 0 |

Tabel 2. Udnyttelsen af betalingsbevillinger i 2005 (i EUR)

Budget 2005 | 3 005 500 000 | - 905 667 578 | 2 099 832 422 | 2 095 501 859 | 4 330 562 | 0 |

Bevillinger fremført fra 2004 | 133 138 854 | 0 | 133 138 854 | 133 138 854 | 0 | 0 |

Genopførte bevillinger | 7 413 307 | 0 | 7 413 307 | 7 352 531 | 0 | 60 775 |

Tilbagebetalte beløb | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |

I alt | 3 146 052 161 | - 905 667 578 | 2 240 384 583 | 2 235 993 244 | 4 330 562 | 60 775 |

Som følge af en forholdsvis langsom udnyttelse af betalingsbevillingerne i de første ni måneder af året blev der overført betalingsbevillinger på i alt 905,6 mio. EUR fra Samhørighedsfonden til EFRU som led i den overordnede overførselsprocedure sammen med andre strukturfonde. Denne overførsel betød, at ca. 99,8 % af betalingsbevillingerne blev udnyttet i 2005.

Bevillingsudnyttelsen pr. medlemsstat i 2005

Tabel 3. Forpligtelsesbevillinger 2005 (i EUR)

España | 852 915 773 | 47,2 | 955 633 794 | 52,8 | - | 1 808 549 567 | 35,2 |

Ellada | 108 808 087 | 25,3 | 321 689 418 | 74,7 | - | 430 497 505 | 8,5 |

Portugal | 289 926 872 | 59,2 | 199 774 911 | 40,8 | - | 489 701 783 | 9,5 |

Kypros | 13 122 653 | 86,9 | 1 976 824 | 13,1 | - | 15 099 477 | 0,3 |

Ceska Republika | 125 984 675 | 49,1 | 130 826 766 | 50,9 | - | 256 811 441 | 5,0 |

Eesti | 33 779 915 | 38,5 | 53 970 504 | 61,5 | - | 87 750 419 | 1,8 |

Magyarország | 157 491 180 | 50,7 | 153 050 527 | 49,3 | - | 310 541 707 | 6,0 |

Latvija | 78 180 693 | 50,6 | 76 219 129 | 49,4 | - | 154 399 822 | 3,0 |

Lietuva | 117 185 363 | 68,3 | 54 376 851 | 31,7 | - | 171 562 214 | 3,3 |

Malta | 0 | 0 | 5 347 620 | 100 | - | 5 347 620 | 0,1 |

Polska | 673 535 292 | 57,8 | 491 996 252 | 42,2 | - | 1 165 531 544 | 22,7 |

Slovensko | 79 538 582 | 51,0 | 76 448 510 | 49,0 | - | 155 987 092 | 3,0 |

Slovenija | 47 140 815 | 90,9 | 4 694 914 | 9,1 | - | 51 835 729 | 1,0 |

Teknisk bistand | 0 | 0 | 0 | 0 | 29 862 501 | 29 862 501 | 0,6 |

I alt | 2 577 609 900 | 50,2 | 2 526 006 020 | 49,8 | 29 862 501 | 5 133 478 421 | 100 % |

Tabel 4. Betalingsbevillinger 2005 (i EUR)

Tallene for de nye medlemsstater omfatter kun betalinger til projekter, der er vedtaget under Samhørighedsfonden efter den 1. maj 2004 (dvs. eksklusive førtiltrædelsesstøtte til ISPA-projekter). Tabel 5 herunder viser udbetalinger i 2005 til ISPA-projekter, der var vedtaget før tiltrædelsen i 2004.

España | 654 401 989 | 47,2 | 732 303 612 | 52,8 | - | 1 386 705 601 | 62,0 |

Ellada | 156 508 198 | 49,9 | 157 306 438 | 50,1 | - | 313 814 636 | 14,0 |

Ireland | 12 004 179 | 73,2 | 4 391 663 | 26,8 | - | 16 395 842 | 0,7 |

Portugal | 124 050 708 | 45,1 | 150 776 339 | 54,9 | - | 274 827 047 | 12,3 |

Kypros | 0 | 0 | 5 058 456 | 100 | - | 5 058 456 | 0,3 |

Ceska Republika | 0 | 0 | 15 326 716 | 100 | - | 15 326 716 | 0,7 |

Eesti | 2 543 159 | 66,8 | 1 264 006 | 33,2 | - | 3 807 166 | 0,2 |

Magyarország | 3 190 375 | 4,0 | 74 988 467 | 96,0 | - | 78 178 843 | 3,5 |

Latvija | 0 | 0 | 20 441 701 | 100 | - | 20 441 701 | 0,9 |

Lietuva | 0 | 0 | 48 866 247 | 100 | - | 48 866 247 | 2,2 |

Malta | 0 | 0 | 0 | 0 | - | 0 | 0 |

Polska | 0 | 0 | 17 411 326 | 100 | - | 17 411 326 | 0,8 |

Slovensko | 2 664 822 | 61,3 | 40 784 213 | 38,7 | - | 43 449 035 | 1,9 |

Slovenija | 0 | 0 | 8 542 556 | 100 | - | 8 542 556 | 0,4 |

Teknisk bistand | 0 | 0 | 0 | 0 | 3 168 067 | 3 168 067 | 0,1 |

I alt | 955 363 431 | 42,8 | 1 277 461 745 | 57,2 | 3 168 067 | 2 235 993 244 | 100 % |

For fjerde år i træk har der med hensyn til betalinger været en tendens til at give forrang til projekter i transportsektoren, selv om fordelingen mellem transport og miljø varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat.

Tabel 5. Nye medlemsstater – udbetalinger i 2005 i forbindelse med tidligere ISPA-projekter (eksklusive teknisk bistand)

Medlemsstat | Miljø | Transport | I alt |

Ceska Republika | 37 842 669,97 | 64,2% | 21 083 316,98 | 35,8% | 58 925 986,95 | 11,4% |

Eesti | 16 146 155,41 | 56,6% | 12 363 826,57 | 43,4% | 28 509 981,98 | 5,5% |

Magyarország | 28 224 506,00 | 39,8% | 42 706 981,30 | 60,2% | 70 931 487,30 | 13,7% |

Latvija | 24 905 962,19 | 41,6% | 34 943 875,20 | 58,4% | 59 849 837,39 | 11,5% |

Lietuva | 12 859 292,90 | 38,6% | 20 464 144,41 | 61,4% | 33 323 437,31 | 6,4% |

Polska | 85 207 452,51 | 40,3% | 26 464 614,43 | 59,7% | 211 672 066,94 | 40,8% |

Slovensko | 20 033 296,36 | 43,4% | 26 147 266,92 | 56,6% | 46 180 563,28 | 8,9% |

Slovenija | 1 009 431,70 | 11,0% | 8 137 626,12 | 89,0% | 9 147 057,82 | 1,8% |

I alt | 226 228 767,04 | 41,9% | 292 311 651,93 | 58,1% | 518 540 418,97 | 100,0% |

Tabel 6. Indfrielse i 2005 af forpligtelserne for perioden 1993-1999 (i EUR)

España | 305 739 244 | 30 456 151 | 70 983 944 | 204 299 149 |

Ellada | 171 283 818 | 59 732 167 | 29 386 156 | 82 165 494 |

Ireland | 33 705 504 | 4 067 959 | 29 637 545 |

Portugal | 31 638 853 | 2 124 257 | 29 514 596 |

I alt | 542 367 419 | 90 188 318 | 106 562 316 | 345 616 784 |

NB: De oprindelige UF i 2005 svarer ikke til de endelige UF i årsrapporten for 2004 på grund af unøjagtigheder i tabellen for 2004.

Samhørighedsfondens forpligtelser indgås på grundlag af opdelte bevillinger. Betalingerne følger med andre ord de oprindeligt afsatte ressourcer. Hvis alle projekter gennemføres i overensstemmelse med beslutningerne, vil der automatisk opstå en uindfriet forpligtelse på grund af forskydningen mellem datoen for beslutningen og datoen for betaling af saldobeløbet (normalt 4–5 år).

Med henblik på at undgå en for stor forsinkelse mellem forpligtelser og betalinger blev den særlige indsats for at eliminere uindfriede forpligtelser for projekter, der var påbegyndt i 2000, videreført. Ca. 36,2 % af de uindfriede forpligtelser, der fortsat bestod i begyndelsen af året, blev enten udbetalt eller frigjort i 2005. Ved udgangen af 2005 var de uindfriede forpligtelser faldet til kun 6,7 % af Samhørighedsfondens årsbudget (i forhold til ca. 50 % ved udgangen af 2002 og 39 % ved udgangen af 2003). Man vil fortsat satse stærkt på at reducere de uindfriede forpligtelser i 2006 i partnerskab med de nationale myndigheder, der er ansvarlige for projektgennemførelsen og de tilhørende betalingsanmodninger.

Nærmere oplysninger om de projekter, der blev vedtaget i 2005 for hver medlemsstat, findes i bilaget til denne rapport.

2. ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR OG STØTTEBETINGELSER

I Rådets forordning om Samhørighedsfonden[1] er der knyttet makroøkomiske betingelser til at opnå støtte fra fonden. Det hedder heri: "Fonden finansierer ingen nye projekter eller, hvis der er tale om betydelige projekter, ingen nye projektfaser i en medlemsstat, hvis Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter henstilling fra Kommissionen, har konstateret, at medlemsstaten […] ikke har gennemført [sit stabilitets- eller konvergensprogram] på en sådan måde, at den har undgået et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud." Dette afspejler Samhørighedsfondens rolle som et instrument til budgetstøtte på nationalt plan, der bistår medlemsstaterne med at fastholde en stram makroøkonomisk politik.

I 2005 traf Rådet ingen afgørelse om at suspendere fondens finansiering til modtagerlande. Seks nyligt tiltrådte medlemsstater blev anset for at have et uforholdsmæssigt stort underskud i 2004 – Tjekkiet, Cypern, Malta, Ungarn, Polen og Slovakiet. Bortset fra Ungarn blev det ikke anset for at være nødvendigt at tage yderligere skridt på grundlag af udviklingen i budgetterne i 2005, efter at Kommissionen konkluderede i december 2004, at alle de pågældende medlemsstater havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstillinger. Cypern var i stand til at korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud i 2005, mens konvergensprogrammerne i de øvrige lande (undtagen Polen) er i overensstemmelse med Rådets henstillinger, og fristerne for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud er fastsat til henholdsvis 2006 for Malta, 2007 for Slovakiet og 2008 for Tjekkiet. Ifølge opdateringen i 2005 af det polske konvergensprogram skal det offentlige underskud reduceres til under 3 % senest i 2009 i modsætning til fristen i 2007 i Rådets henstilling fra juli 2004. I henhold til Rådets udtalelse udgør dette ikke en effektiv korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007, og Kommissionen agter at anbefale yderligere skridt som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, som det kræves i stabilitets- og vækstpagten.

I 2005 skulle tre medlemsstater, der er omfattet af Samhørighedsfonden (Grækenland, Ungarn og Portugal), træffe yderligere foranstaltninger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

Med hensyn til Portugal blev proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud genoptaget efter ophævelsen i 2004 af den tidligere procedure, der var indledt i 2002. Efter et faktisk underskud på 2,9 % i 2004 genoptog Rådet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud som reaktion på det forventede underskud for 2005 på 6,2 % og henstillede til, at denne situation blev bragt til ophør senest ved udgangen af 2008. I sin udtalelse om opdateringen i 2005 af det portugisiske stabilitetsprogram bemærkede Rådet, at programmet var foreneligt med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008.

I januar 2005 fastslog Rådet, at Grækenland og Ungarn ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til opfølgning af Rådets henstillinger i juli 2004. Med hensyn til Grækenland konkluderede Kommissionen imidlertid i april 2005, at der var ved at blive truffet virkningsfulde foranstaltninger til at bringe budgetunderskuddet ned under 3 % i 2006 til opfølgning af Rådets beslutning fra februar 2005. I Rådets beslutning blev fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud udvidet til 2006, og dette afspejles i den frist, der i forbindelse med opdateringen i 2005 af det græske stabilitetsprogram er fastsat til at rette op på situationen.

I marts 2005 vedtog Rådet en ny henstilling til Ungarn om at træffe supplerende budgetforanstaltninger senest i juli 2005 og korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008. I juli 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse til Rådet, hvoraf det fremgik, at de ungarske myndigheder havde truffet virkningsfulde foranstaltninger i forbindelse med budgetunderskuddet i 2005, men at yderligere foranstaltninger kunne være nødvendige, og at der kunne være behov for store og afgørende tilpasninger for at bringe underskuddet ned på målniveauet for 2006. I oktober 2005 genvurderede Kommissionen budgetsituationen i Ungarn og henstillede til Rådet, at det for anden gang i 2005 vedtog en beslutning om, at Ungarn ikke havde truffet virkningsfulde foranstaltninger til at korrigere underskuddet. Det blev konkluderet i revurderingen, at budgetmålene for 2005 og 2006 langt fra ville blive opfyldt, hvorved der blev sået tvivl om muligheden for at overholde den tidligere fastsatte frist, nemlig 2008, for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. På grundlag af denne situation vedtog Rådet i november 2005 endnu en beslutning vedrørende Ungarn i henhold til artikel 104, stk. 8. Opdateringen i 2005 af det ungarske konvergensprogram blev fremlagt i december 2005 sammen med en plan for nedbringelse af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008. Rådet anså i sin udtalelse dette for at være forbundet med en betydelig risiko, da udgiftsstramningen ikke var baseret på klart fastsatte og kvantificerede foranstaltninger. Rådet opfordrede derfor Ungarn til senest den 1. september 2006 at fremlægge en revideret opdatering af konvergensprogrammet.

Konditionalitetsbestemmelser vil fortsat være gældende efter 2007: den foreslåede nye forordning om Samhørighedsfonden for næste programmeringsperiode[2] præciserer anvendelsen af konditionalitetsklausulen yderligere. Rådet kan navnlig beslutte at suspendere hele eller dele af støtten fra fonden til den pågældende medlemsstat med virkning fra den 1. januar det følgende år. Beslutningen om suspension gælder nye forpligtelser.

3. KOORDINERING MED TRANSPORT- OG MILJØPOLITIKKER

3.1. Transport

I 2005 tegnede transportsektoren sig for lige under halvdelen (49,8 %) af Samhørighedsfondens samlede forpligtelser. For at forbedre balancen mellem transportformerne anmodede Kommissionen som i de tidligere år medlemsstaterne om at give forrang til jernbaneprojekter. De projekter, der er vedtaget af medlemsstaterne i 2005, er angivet i bilaget til denne rapport.

I transportsektoren ydes fællesskabsstøtten på en koordineret måde via en række forskellige instrumenter: Samhørighedsfonden, ISPA, EFRU, programmer vedrørende de transeuropæiske net, EIB-lån. Den finansielle støtte fra disse instrumenter er i det væsentlige rettet mod de transeuropæiske transportnet (TEN-T).

Fællesskabets retningslinjer for udvikling af TEN-T blev vedtaget ved beslutning nr. 1692/96/EF, som ændret ved beslutning nr. 884/2004/EF. I beslutningen opstilles 30 prioriterede projekter af europæisk interesse, hvoraf 14 er de reviderede Essen-projekter. I beslutningen opfordres medlemsstaterne til at prioritere de pågældende projekter.

I overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 1164/94, som ændret ved forordning (EF) nr. 1264/1999, kan Samhørighedsfonden yde støtte til transportinfrastrukturprojekter af fælles interesse, der finansieres af medlemsstaterne, og som fastlægges i henhold til retningslinjerne om TEN-T.

3.2. Miljø

I 2005 tegnede miljøsektoren sig for lidt over halvdelen (50,2 %) af Samhørighedsfondens samlede forpligtelser. Generelt bidrog de projekter, der blev støttet af Samhørighedsfonden, til opnåelsen af de globale miljøpolitiske mål med hensyn til en bæredygtig udvikling, navnlig til gennemførelsen af det prioriterede felt i det sjette handlingsprogram, der vedrører forvaltning af naturressourcer, affaldshåndtering og investeringer, der søger at begrænse indvirkningen på klimaændringer. De projekter, der er vedtaget af medlemsstaterne i 2005, er angivet i bilaget til denne rapport.

Samhørighedsfonden har i 2005 fortsat bidraget til gennemførelsen af miljølovgivningen, ikke blot ved direkte finansiering af infrastrukturer, men også med incitamenter til at fremme overholdelsen af direktiverne. Dette omfatter tematiske foranstaltninger med en territorial dimension som f.eks. naturbeskyttelse, håndtering af fast affald, spildevandsrensning og vurdering af virkningen på miljøet (VVM).

De nye medlemsstater har valgt forvaltning af vandressourcer og håndtering af fast affald som de vigtigste prioriterede udgifter. Der er i de fleste tilfælde fortsat store behov for investeringer og infrastrukturer for at opfylde betingelserne i nøgledirektiver på områder som fast affald og vand (specielt rensning af byspildevand), men også inden for luftkvalitet og indsatsen til bekæmpelse af industriforurening. Støtte fra Samhørighedsfonden til miljøinfrastrukturer er derfor vigtig for de nye medlemsstater.

4. KONTROLBESØG

Revisionsarbejdet i de fire EU-lande (Grækenland, Irland, Portugal, Spanien) i 2005 var fortsat fokuseret på opfølgningen af udestående spørgsmål med hensyn til effektiviteten af forvaltnings- og kontrolsystemer i tre medlemsstater. De handlingsplaner, der var aftalt med medlemsstaterne (Grækenland, Portugal og Spanien på centralt plan), blev fortsat overvåget, således at de nødvendige tilpasninger kunne foretages.

Revisionerne omfattede både kontrol med reglernes overholdelse for systemerne som helhed og en substanstest af projektudgifterne med fokus på en effektiv gennemførelse af kontrollen på forvaltningsplan, overholdelse af kravene vedrørende offentlige udbud, støtteberettigede udgifter og offentlighed for at få sikkerhed for, at betalingsanmodningerne var lovlige og formelt rigtige. Desuden blev der indledt en særskilt kontrolundersøgelse i 2005 af projekter, der formelt var afsluttet, for at undersøge det revisionsarbejde, der var gennemført af afviklingsorganerne inden revisionserklæringen. Der blev gennemført et enkelt besøg i Spanien og Portugal i transportsektoren.

Der blev gennemført en tilbundsgående revision af 20 samhørighedsfondsprojekter i 2005, hvoraf langt hovedparten var i Spanien og Portugal, mens revisionsindsatsen i Grækenland var koncentreret om kontrol med reglernes overholdelse.

På systemplan vedrørte de konstaterede mangler en utilstrækkelig forudgående kontrol (forvaltningsmæssig eller operationel kontrol) og en utilfredsstillende opfyldelse af artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1386/2002 om stikprøvekontrol. På projektplan vedrørte de konstaterede mangler især procedurerne for tildeling af offentlige kontrakter. De uregelmæssigheder, der blev konstateret, danner grundlag for kontradiktoriske procedurer med medlemsstaterne, så det kan besluttes, om og i hvilket omfang de skal resultere i eventuelle finansielle korrektioner.

Med hensyn til de systemer, som de ti nye medlemsstater havde indført for at opfylde kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 1386/2002, blev der i perioden januar-marts 2005 afsluttet skrivebordsrevisioner, som gjorde det muligt for Kommission at få sikkerhed for systemernes indførelse. Der blev indledt systemrevisioner i 2005 til kontrol af, at de indførte systemer reelt svarer til beskrivelsen og funktionen. Endvidere blev der i 2005 iværksat en særskilt undersøgelse med henblik på at kontrollere på grundlag af en stikprøve af kontrakter indgået efter tiltrædelsen, at procedurerne for offentlige udbud var anvendt korrekt.

5. UREGELMÆSSIGHEDER OG SUSPENSION AF STØTTEN

I 2005 indledte Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) fem sager på grundlag af oplysninger modtaget vedrørende Samhørighedsfonden. Blandt disse førte to sager til eksterne undersøgelser, og én sag er allerede blevet afsluttet som en "non-sag". De to øvrige sager er blevet overført til 2006 med henblik på en evaluering. Der er ikke gennemført kontrolbesøg i tilknytning til forordning (EF) nr. 2185/96[3].

I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1831/94[4] om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der er uberettiget udbetalt, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område gav otte af samhørighedslandene meddelelse om 204 tilfælde af uregelmæssigheder, der involverede 129 250 528 EUR i EU-støtte. Disse tilfælde har været genstand for en første administrativ eller retslig forfølgning.

Det er værd at bemærke, at de fire oprindelige samhørighedslande har givet meddelelse om de fleste tilfælde (192) med en overvægt af græske tilfælde (152), der involverede i alt 91 653 202 EUR i EU-støtte, hvoraf 24 872 456 EUR skal inddrives. De irske tilfælde (18) involverede i alt 21 714 607 EUR, som var fratrukket inden indsendelsen af anmodningen om endelig betaling til Kommissionen. I modsætning hertil skal der med hensyn til de 16 portugisiske tilfælde, der involverede 6 205 143 EUR i EU-støtte, og de 6 spanske tilfælde, der involverede 8 668 985 EUR, inddrives beløb på henholdsvis 4 131 494 EUR og 8 378 744 EUR.

Blandt de nye medlemsstater er det kun Tjekkiet, Estland, Ungarn og Litauen, der har givet meddelelse om tilfælde (henholdsvis 6, 2, 1 og 3 tilfælde), der involverede mindre betydelige beløb end ovennævnte beløb. Med hensyn til næsten alle tilfælde er de pågældende beløb blevet fratrukket inden indsendelsen af betalingsanmodningerne til Kommissionen.

De øvrige nye medlemsstater har meddelt Kommissionen, at der ikke var registreret uregelmæssigheder i 2005. Det skal imidlertid bemærkes, at et vist antal tilfælde, der blev konstateret som led i nationale og/eller EF-kontrolbesøg, ikke har medført en meddelelse i henhold til den relevante forordning.

I de fleste indberettede tilfælde vedrører uregelmæssighederne anvendelsen af reglerne om offentlige udbud og med hensyn til resten af tilfældene anmeldelse af ikke-støtteberettigede udgifter.

I 2005 blev forordning (EF) nr. 1831/94 ændret ved forordning (EF) nr. 2168/2005[5]. Ændringerne vedrører: definitionen af uregelmæssigheder som anført i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2988/95, definitionen af mistanke om svig, præcisering af, hvornår et tilfælde skal indberettes, definitionen af "konkurs" og undtagelsen fra forpligtelsen til at indberette tilfælde af konkurs, medmindre der er mistanke om svig, elektronisk indberetning af tilfælde af uregelmæssigheder, hævningen af tærsklen for indberetning fra 4 000 til 10 000 EUR, omdefinition af målene, understregning af risikovurderinger.

6. EVALUERING

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13 i den reviderede forordning (EF) nr. 1164/94 af 16. maj 1994 er det Kommissionen og medlemsstaterne, der skal sikre effektiviteten af fællesskabsstøtten ved gennemførelsen af projekter, der samfinansieres via Samhørighedsfonden. Dette indebærer anvendelse af foranstaltninger til overvågning og evaluering, som gør det muligt at tilpasse projekterne efter resultaterne af overvågningen og evalueringen.

Kommissionen og medlemsstaterne foretager om nødvendigt i samarbejdet med Den Europæiske Investeringsbank analyser og evalueringer af alle samfinansierede projekter (11 i 2005).

Under projekternes gennemførelse og efter deres afslutning vurderer Kommissionen og medlemsstaterne, hvordan projekterne er gennemført, om målene er nået, og hvilken indvirkning gennemførelsen har haft. På det metodiske plan ledsages hver ansøgning om støtte af en costbenefitanalyse. Det skal fremgå af analysen, at de socioøkonomiske fordele på mellemlang sigt står i rimeligt forhold til de anvendte finansielle ressourcer. Kommissionen undersøger denne evaluering på grundlag af principperne i den costbenefitanalysevejledning, der blev offentliggjort i 2003[6], og som både projektsponsorerne og Kommissionen anvender.

På grundlag heraf ydede Kommissionen betydelig metodologisk støtte i 2005 og bistod medlemsstaterne i forbindelse med foranstaltninger til kapacitetsopbygning med henblik på at gøre den forudgående finansielle og økonomiske analyse af projekterne mere konsekvent. Der blev således udviklet dedikeret software (kaldet CBA Software), som efter en testfase nu er fuldt ud operationel. Formålet er at give Kommissionen og derefter medlemsstaterne et redskab, som vil være en hjælp for dem ved udarbejdelsen af costbenefitanalyser til projekter finansieret af Samhørighedsfonden.

Desuden resulterede den efterfølgende evaluering af en stikprøve på 200 projekter samfinansieret af Samhørighedsfonden i perioden 1993-2002, der blev gennemført i 2004, i 2005 i vigtigt opfølgningsarbejde, idet der blev nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe, som skal prioritere og omformulere anbefalingerne i denne rapport.

7. INFORMATION OG OFFENTLIGHED

Den 9. marts fremsendte Kommissionen en række vejledende dokumenter til medlemsstaterne. Disse dokumenter havde til formål at minde om visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1164/94 og fastsatte regler for at sikre, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning overholdes: Ordningerne for udbetaling af acontobeløbet på 20 %, proceduren for gennemførelse af tilbagebetalingen af hele acontobeløbet eller en del heraf ("M+12-reglen"), den procedure, der skal anvendes i henhold til artikel C, stk. 5, i bilag II til forordning (EF) nr. 1164/94 ("M+24-reglen"), retningslinjerne for ændringer af beslutninger om samhørighedsfondsprojekter, ordningerne for overgang fra ISPA til Samhørighedsfonden for de pågældende medlemsstater.

Den 20. april og den 15. december blev der afholdt to informationsmøder i Bruxelles med deltagelse af de 25 medlemsstater. På det første møde fremlagde Kommissionen en opfølgning af den efterfølgende evaluering af 200 samhørighedsfondsprojekter, hvis konklusioner blev drøftet på det tidligere møde i november 2004. En udveksling af god praksis om vurdering af virkningen på miljøet (VVM) fandt sted på mødet i december.

Efter vedtagelsen den 1. april af Kommissionens forordning (EF) nr. 621/2004 om informations- og reklameforanstaltninger offentliggjorde Generaldirektoratet et faktablad på webstedet "Inforegio" og en ajourføring af webstedet for Samhørighedsfonden.

[1] Jf. artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1164/94, som fastsat i den kodificerede udgave forelagt af Kommissionen.

[2] Artikel 4, forslag til Rådets forordning om oprettelse af Samhørighedsfonden, KOM(2004) 494 endelig, 2004/0166 (AVC).

[3] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

[4] EFT L 191 af 27.7.1994, s. 9.

[5] EUT L 345 af 28.12.2005, s. 15.

[6] http://europa.eu.int/comm/regional_policy/sources/docgener/guides/cost/guide02_en.pdf

52006DC0635