[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 2.3.2006

KOM(2006) 85 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet – Udfordringer i forbindelse med optrapning af EU-bistanden 2006–2010 {SEK(2006) 294}

1. BAGGRUND

Som optakt til FN’s Millennium Review-topmøde i september 2005 gav EU historiske nye tilsagn om hurtigere opfyldelse af årtusindudviklingsmålene (MDG)[1] med udgangspunkt i de tidligere Barcelona-tilsagn, der blev givet inden Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering i 2002. Disse beslutninger var afgørende for andres tilsagn; de blev i stor udstrækning hilst velkommen af vore partnere i udviklingslandene, særlig fordi resultaterne af selve topmødet ikke var på højde med EU's ambitioner bl.a. med hensyn til udviklingsfinansiering. Efterfølgende vedtog FN’s Generalforsamling, at der i 2008-2009 skulle afholdes en opfølgningskonference for at gøre status over de videre fremskridt efter Monterrey-konsensussen.

De nye tilsagn betyder en yderligere styrkelse af EU's stilling som verdens største bistandsyder og var fundamentale elementer i den ‘europæiske udviklingskonsensus’[2] – og EU’s strategi for Afrika[3], som blev vedtaget senere i 2005. De omfatter

- nye mål for den statslige udviklingsbistand (ODA ): ved gradvise forøgelser af ODA vil EU samlet set nå op på 0,56 % af BNI i 2010 som et mellemliggende skridt på vejen mod FN-målet på 0,7 % i 2015. Dette tilsagn er kædet sammen med et løfte om, at halvtreds procent af bistandsforøgelsen skal tildeles Afrika

- yderligere tilsagn vedrørende innovative finansieringskilder til udvikling, yderligere gældslettelser og internationale offentlige goder

- bedre koordineret og mere effektiv bistand på EU-plan samt implementering af Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, herunder mere forudsigelige bistandsmekanismer , især budgetstøtte, afhjælpning af udefrakommende chokvirkninger , afbinding af bistanden og reform af de internationale finansielle institutioner

- handelsrelateret bistand (TRA), som Rådet gav mere detaljerede tilsagn om forud for WTO-ministerkonferencen i Hongkong[4].

Rådet opfordrede Kommissionen til at overvåge implementeringen af disse tilsagn og årligt aflægge rapport om fremskridtene med finansieringen og effektiviteten af bistanden, herunder bistanden til Afrika. Denne meddelelse indeholder den første sådanne vurdering af implementeringen af EU’s udvidede tilsagn og er baseret på medlemsstaternes (MS) bidrag til den årlige overvågningsundersøgelse fra slutningen af 2005. En detaljeret evaluering af fremskridtene findes i det supplerende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene[5].

2. TILSAGNET OM AT ØGE DE FINANSIELLE MIDLER TIL DEN STATSLIGE UDVIKLINGSBISTAND (ODA)

I 2005 forhøjede EU de oprindelige ODA-mål, som de MS, der deltog i Barcelona-tilsagnene, havde opstillet for 2006 (EU15: 0,33 % ODA/BNI som individuelt basismål for at sikre et samlet EU-gennemsnit på 0,39 %). For at nå FN-målet på 0,7 % i 2015 afgav alle 25 MS, herunder også de lande, der blev medlemmer af EU i 2004 (EU10), nye tilsagn : EU15 lovede i 2010 at nå op på et individuelt basisniveau på 0,51 % - EU10 på 0,17 % - ODA i forhold til BNI, svarende til et kollektivt resultat på 0,56 % ODA/BNI. De tiltrædende lande, Bulgarien og Rumænien, lagde sig på linje med disse tilsagn.

2.1 På vej til opfyldelse af ODA-målet for 2006

EU er godt på vej til at nå det oprindelige kollektive ODA-mål på 0,39 % for 2006. Hvis prognoserne holder stik, kan EU komme op på et gennemsnit på ca. 0,42 %. EU-resultatet for 2004 er tilfredsstillende i og med, at EU samlet set ydede 0,34 % af BNI i ODA og dermed lå betydeligt over andre OECD/DAC-donorer (undtagen Norge og Schweiz) og en hel del over DAC-gennemsnittet på 0,26 %. Det svarer til en yderligere bistand på 2,3 mia. EUR i forhold til 2003, men gav ingen reel procentvis forøgelse sammenholdt med 2003.

Tabel 1: EU’s ODA-niveau 2004 – 2005 – 2006

[pic]

Datakilder: OECD/DAC-årsrapporten 2005 og EU-medlemsstaternes svar på Monterrey-undersøgelsen

Udsigterne for 2005-2006 er mere lovende. Hvis de nuværende skøn holder stik, vil EU15 som helhed have overskredet målet på 0,39 % allerede i 2005. Italien , som er det eneste land, hvor ODA fra 2003 til 2004 er faldet i forhold til BNP, synes at have truffet korrigerende foranstaltninger (anslået 0,24 % ODA/BNI), men ligger i bunden af gruppen. Det samlede resultat i 2006 vil afhænge af de MS, der fortsat ligger under minimumstærsklen på 0,33 %. De må sørge for en betydelig forøgelse af bistanden, så de kan opfylde deres individuelle mål i 2006 og undgå at svække det gode resultat for EU som helhed. EU10 kunne i 2006 samlet set komme op på at yde næsten 0,1 % af deres BNI i ODA og dermed sikre et bedre resultat end tidligere anslået.

2.2 Effekten af Det Europæiske Råds beslutning om optrapning af fællesskabsbistanden

I forbindelse med de finansielle overslag 2007–2013 konkluderede Det Europæiske Råd[6], at fællesskabsbudgettet for eksterne aktioner årligt skal stige med 4,5 %, og der blev afsat yderligere 22,682 mia. EUR til samarbejdet med AVS-landene i perioden 2008-2013 under en 10. europæisk udviklingsfond (EUF). Disse beslutninger har konsekvenser: Hvis de bekræftes, vil den andel, fællesskabsbidraget (fra fællesskabsbudgettet og EUF) reelt tegner sig for af EU’s samlede ODA, falde fra nu 20 % til 15 % i 2010 og 13 % i 2013. Hvis MS honorerer deres ODA-tilsagn, vil de desuden skulle tilvejebringe ca. 90 % af den yderligere EU-bistand bilateralt.

På den baggrund står EU over for en dobbelt udfordring, hvis det skal sikre sin troværdighed som en global nøgledonor, som antydet med den europæiske udviklingskonsensus:

- Rådets konklusioner sikrer ikke passende midler til, at Fællesskabet kan leve op til de forventninger, partnerne nærer som følge af Fællesskabets og EU’s ambitiøse associerings- og/eller partnerskabsaftaler med mange partnerlande verden over.

Hvis medlemsstaternes nationale bistandssystemer også kom under betydeligt pres, fordi bistanden blev optrappet, ville det underminere satsningen på at gøre det samlede EU til en stærkere og mere effektiv bistandsyder.

Derfor og for at sikre, at EU-indsatsen som helhed bliver sammenhængende og synlig, er det afgørende, at der også på EU-plan etableres passende strukturer og fremgangsmåder til at lette en koordineret og komplementær kanalisering af den bilaterale bistand fra MS og bistanden fra Fællesskabet. Kommissionen vil bidrage hertil ved udvikling af forskellige typer værtsstrukturer for frivillige MS-bidrag, såsom den europæiske trustfond for infrastruktur i Afrika, mekanismer til forslagsindkaldelse som anvendt i forbindelse med vand- og energifaciliteterne for AVS-landene eller undersøgelse af muligheden for fælles instrumenter over for globale udfordringer i forbindelse med fald i råvarepriserne og naturkatastrofer (f.eks. EU-FLEX eller lignende).

2.3 Optrapning af EU’s ODA: de nye mellemliggende mål for 2010

Foreløbige skøn viser, at de fleste MS har truffet de nødvendige foranstaltninger til at nå ODA-målene for 2010: seks MS vil yde 0,7 % eller mere af deres BNI som ODA, og blandt disse vil Sverige fastholde sin ODA på 1,0 % af BNI, og Luxembourg vil søge at nå et tilsvarende niveau. Fire MS vil afsætte ca. 0,6 % af deres BNI til udviklingsbistand, mens andre MS forudser gradvise årlige forhøjelser, så de når op på 0,51 % ODA/BNI.

Diagram 1: Anslået EU-ODA i forhold til de samlede mål 2006-2010

[pic]

Kilder: EU-medlemsstaternes svar på Monterrey-undersøgelsen

Tabel 2: Udsigter til opfyldelse af de mellemliggende EU-mål 2006-2010

[pic]

Kilde: EU-medlemsstaternes svar på Monterrey-undersøgelsen

Der forventes en stadig forøgelse af ODA-strømmene, men en betydelig del af forøgelsen synes at have relation til gældslettelser (særlig Irak og Nigeria i perioden 2005-2007). Under henvisning til Monterrey-konsensussen understreger Kommissionen behovet for at sikre, at midler til gældslettelser ikke må medføre en formindskelse af de ODA-midler, som det påtænkes at stille til rådighed for udviklingslandene. Den kommende udfordring består i at få medlemsstaternes budgetplanlægning gjort tilstrækkelig dynamisk til at nå op på et vedvarende højere ODA-niveau med henblik på 2010-målene, særlig i lande, der stadig ligger langt under 2006-basismålet. Der kan blandt MS ses en tendens til at udsætte den påkrævede forøgelse af bistandsbudgetterne.

2.4 De nye medlemsstaters bidrag

De ti lande, der indtrådte i EU i 2004 (EU10), har tilsluttet sig individuelle basismål, der er afstemt efter deres særlige situation. De har forpligtet sig til at bestræbe sig på i 2015 at nå et niveau svarende til EU15-niveauet i 2002 (0,33 % af BNI) ved gradvise forøgelser af deres ODA og med et mellemliggende mål på 0,17 % i 2010.

Diagram 2: Forventede ODA-stigninger i EU10 i perioden 2003-2010 sammenlignet med USA og Japan

[pic]

Kilder: OECD/ DAC-årsrapporten 2005 og medlemsstaternes svar på Monterrey-undersøgelsen

Som helhed er deres resultater imponerende, særlig set i forhold til andre store OECD/DAC-donorer. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil deres samlede ODA blive mere end seksdoblet fra 2003 - året før deres tiltrædelse af EU - til 2010, således at basismålet på 0,17 % nås. Nogle af landene har planlagt gradvise forhøjelser af bistanden, mens andre må gøre en større indsats og tilpasse deres ODA-budgetter, særlig ved bevillinger ud over bidraget til fællesskabsbudgettet og 10. EUF. I 2010 forudses det samlede bistandsniveau for EU10 at ligge på linje med det forventede ODA/BNI-forhold for USA.

2.5 Den særlige forpligtelse over for Afrika

EU gav tilsagn om at øge bistanden til Afrika syd for Sahara og om at sikre, at halvdelen af den forudsete samlede bistandsstigning fra og med 2006 tildeles Afrika. Selv om G8 – i vid udstrækning med udgangspunkt i EU’s finansielle indsats – også lovede øget bistand til Afrika hen imod 2010, er EU-tilsagnet hidtil ikke blevet modsvaret af tilsagn fra andre, hverken i omfang eller med hensyn til kontrollerbare indikatorer. Løftet vedrørende Afrika sorterer under den kollektive EU-indsats, så det ikke griber ind i de enkelte medlemsstaters nationale bistandsprioriteter. Ved en nærmere fastlæggelse af arbejdsdelingen er det nødvendigt at sikre en rimelig byrdefordeling mellem EU-donorerne og med internationale partnere.

Diagram 3: Afrika-bistandens andel af EU’s samlede ODA – Gennemsnit 2000-2004

[pic]

Kilde: OECD/DAC-årsrapporten 2005

Kommissionen opfordrer Rådet til:

- at anmode andre donorer om i højere grad at give tilsagn om at sikre en passende finansiering til årtusindudviklingsmålene (MDG), særlig i Afrika, på mellemlang og lang sigt

- i lyset af den negative virkning, Det Europæiske Råds konklusioner om de finansielle overslag får for fællesskabsbistanden, at anmode MS om, særlig til fordel for Afrika, at bidrage til fælles EU- og andre bistandsinstrumenter for at sikre, at de kommende bistandsforøgelser faktisk implementeres

- at tilskynde de MS, hvis ODA-niveau fortsat er lavere end det individuelle basismål, til at gøre alt for at nå målene i henholdsvis 2006 og 2010

- at sikre, at yderligere tiltag vedrørende gældslettelser tilgodeser ånden i Monterrey-konsensussen og EU-tilsagnene

- at tilskynde de MS, der er indtrådt i EU efter 2002, til at fastholde og øge deres indsats for hver især at komme op på 0,17 % ODA/BNI i 2010.

3. TILSAGN OM INNOVATIVE FINANSIERINGSKILDER

I 2005 drøftede Rådet de mest lovende muligheder for innovative finansieringskilder i forbindelse med udviklingsbistand på grundlag af tekniske analyser fremlagt af Kommissionen[7]. Nogle af MS kunne derefter støtte to forslag:

- Den Internationale Finansieringsfacilitet (IFF) for Immunisering (IFF-Im ), som blev iværksat i september 2005 af Frankrig, Italien, Spanien, Sverige og Det Forenede Kongerige som en mekanisme til tidsmæssig fremskyndelse af midler, som partnerlandene allerede har fået tilsagn om til immuniseringsprogrammer, omfatter en forpligtelse på 3,3 mia. EUR over ti år; de første betalinger forventes i 2006.

- En solidaritetsafgift på flybilletter for at lette finansieringen af eksisterende ODA-forpligtelser, særlig vedrørende projekter i sundhedssektoren: Det Forenede Kongerige anførte, at en del af den eksisterende flypassagerafgift burde anvendes til udviklingsfinansiering. Frankrig besluttede at indføre en flybilletafgift fra juli 2006 og anslår, at den vil indbringe ca. 210 mio. EUR om året.

En teknisk workshop for Kommissionens tjenestegrene og MS om innovativ finansiering i februar 2006 viste, at implementeringen af de initiativer, der er under forberedelse, kan få en positiv indflydelse på medlemsstaternes villighed til at tilslutte sig eller arbejde videre med forslag til innovativ udviklingsfinansiering.

Nye finansieringskilders sammenkædning med specifikke temaer og mål kan føre til yderligere vertikale og temabaserede midler og programmer under forudsætning af landenes ejerskab.

Målsætningen om at mobilisere yderligere, mere stabile finansieringskilder må være udgangspunktet for den overordnede drøftelse af innovativ finansiering og bistandsmåder og bør på mellemlang sigt føre til en mere forudsigelig finansiering.

På den baggrund foreslår Kommissionen, at Rådet fortsætter overvejelserne om innovative finansieringskilder, og at det i den forbindelse også holder øje med implementeringen af de aktuelle initiativer.

4. Tilsagn om gældslettelse

Det vigtigste, der skete på gældsområdet i 2005, var G8-forslaget om annullering af den resterende gæld til IMF, Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank for lande, der har nået HIPC-afslutningspunktet (Completion Point). Dette multilaterale gældslettelsesinitiativ (MDRI) blev godkendt på de internationale finansielle institutioners årsmøder i september 2005 og sættes nu i værk af de tre berørte institutioner. De lande, der nyder godt af denne yderligere gældsreduktion, vil således formentlig opnå gældsbæredygtighed på lang sigt.

5. Tilsagn om bistandseffektivitet

Siden 2004 har både EU og donorsamfundet som helhed – sammen med modtagerlandene – tilsluttet sig konkrete initiativer vedrørende bistandens effektivitet. Hvor godt det er lykkedes os at honorere disse tilsagn, vil i år blive bedømt ud fra, i hvor høj grad der har fundet en reel implementering sted.

Kommissionen spiller en aktiv rolle i udviklingen af en stærk overvågningsmekanisme for Paris-erklæringens mål og indikatorer. Under hensyntagen til, at det tager en vis tid at få overvågningsredskabet på plads, er det vigtigt, at denne proces når op på fuld hastighed i 2006 uden udvanding af tilsagnene, så tempoet for de nødvendige reformer kan holdes.

Denne statusrapport vil i fremtiden vurdere situationen for EU’s egne tilsagn, som blev givet Paris-forummet på højt plan. En samlet handlingsplan for EU-bistandens effektivitet omfatter ni punkter, som EU må udvikle yderligere i 2006 og implementere i marken frem til 2010[8].

Rådet har gentagne gange understreget, at komplementariteten mellem vore aktiviteter må øges gennem en bedre arbejdsdeling som en nøglefaktor for forbedring af EU-bistandens effektivitet. Selv om det er vanskeligt at omorganisere igangværende aktiviteter, er det af afgørende betydning for den påtænkte optrapning af bistanden, og det kræver en samordnet indsats. EU-handlingsplanen lever op til disse udfordringer.

Hvis bistandens effektivitet skal forbedres, kræver det en indsats fra både partnerlandene og donorerne: Partnerlandene må indføre systemer for indgåelse af kontrakter og forvaltning af de offentlige finanser, der er på højde med de internationale standarder. Donorerne må finde ud af, hvordan de kan mindske transaktionsomkostningerne, når der ikke er harmoniserede systemer. Kommissionen har ved øget anvendelse af budget- og sektorstøtte forenklet kontraktindgåelsesordningerne for internationale organisationer, og forslagene om forenkling af regulerings- og lovgivningsrammerne er på vej i overensstemmelse med Paris-erklæringens forpligtelser. Desuden forventes de nuværende proceduremæssige og retlige begrænsninger for fællesskabsbistanden, hvad angår fællesfinansiering (basket funding) og medfinansiering, at forsvinde efter 2006 for de nye instrumenter under de finansielle overslag 2007-2013 og efter 2007 for EUF.

Kommissionen anmoder Rådet om:

- at støtte indførelsen af stærke overvågningsprocesser ved udgangen af 2006, både i DAC-regi og på EU-plan

- at støtte indførelsen af regler for fællesskabsbistanden, der fremmer samfinansiering med medlemsstaterne og andre donorer under de nye samarbejdsinstrumenter på fællesskabsbudgettet for perioden 2007-2013 og under 10. EUF

- at tilslutte sig en yderligere uddybning af tilgangen til operationel komplementaritet ved vedtagelse af principper for en bedre arbejdsdeling

- at vedtage en samordnet EU-strategi, der er udformet i en bredere sammenhæng, for en optrapning af EU-bistanden forankret i bistandseffektivitet og arbejdsdeling

- i 2006 at tilslutte sig de punkter, der indgår i handlingsplanen for EU-bistandens effektivitet, og målene for en gradvis implementering af disse punkter i marken frem til 2010.

6. TILSAGN OM MERE FORUDSIGELIGE, MINDRE FLYGTIGE BISTANDSMEKANISMER

For de mest resultatrige udviklingslande er en rullende flerårig ramme og mindre hyppig kontrol af, at betingelserne er opfyldt, nøgleforudsætninger for at opnå større forudsigelighed i budgetstøttebetalingerne. Men selv om en række MS har nævnt budgetstøtte som deres foretrukne bistandsredskab, synes kun Portugal og Det Forenede Kongerige villige til at gå over til flerårig budgetstøtte uden mindst en årlig undersøgelse af betingelserne, således som omhandlet i Rådets konklusioner af 24. maj 2005. En teknisk workshop, som Kommissionen afholdt i februar 2006 som svar på Rådets opfordring til at udarbejde forslag til en ny langsigtet budgetstøttemekanisme[9] for de mest resultatrige lande, viste også, at der var divergerende synspunkter blandt medlemsstaterne. MS var dog enige om, at det er vigtigt at sikre en mere forudsigelig bistand, og udtrykte interesse for de af Kommissionen fremsatte tanker om en flerårig “MDG-kontrakt”, som særlig tager sigte på lande med gode resultater og giver større sikkerhed for en forudsigelig finansiering til gengæld for, at modtagerne sørger for øget planlægning og overvågning og bedre resultater i forhold til MDG. Kommissionen vil undersøge dette spørgsmål yderligere, også i uformelle arbejdsgrupper med eksperter fra interesserede MS, ligesindede donorer og relevante internationale organisationer.

7. AFHJÆLPNING AF UDEFRAKOMMENDE CHOKVIRKNINGER

EU er godt på vej til at opfylde sit tilsagn om støtte til operationalisering af markedsbaserede forsikringsordninger til afhjælpning af de negative virkninger af udefrakommende chok for udviklingslandenes økonomier. Via Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) har Kommissionen øremærket 25 mio. EUR til støtte til den Global Index Insurance Facility (GIIF), som Verdensbanken forberedte i 2005. GIIF vil omfatte en genforsikringsfacilitet, som giver mulighed for forsikringsdækning for indekserbare prisrisici i forbindelse med vejrforhold, katastrofer og råvarer i udviklingslandene, og som forventes at blive operationel i midten af 2006. Ud over rent kommercielle interesser vil deltagerkredsen i GIIF sandsynligvis også komme til at omfatte udviklingsbanker såsom EIB og det tyske investerings- og udviklingsselskab (DEG). Aktiv MS-deltagelse i International Task Force on Commodity Risk Management er vigtig for at forbedre udvekslingen af information om risikostyringsmetoder.

Efter drøftelser med AVS-gruppen om en EU-AVS-naturkatastrofefacilitet er Kommissionen nu også ved at behandle et finansieringsforslag vedrørende opbygning af kapacitet inden for katastrofeforebyggelse/katastrofeberedskab i AVS-regionerne med et budget på 12 mio. EUR fra 9. EUF. En ny fase vil blive drøftet med nationale og regionale myndigheder i forbindelse med forberedelsen af 10. EUF med henblik på at medtage dette punkt i strategidokumenterne for landene og regionerne og især dem, hvor der er størst risiko for katastrofer.

I lyset af andre initiativer, der i 2005 blev taget for at afhjælpe de negative virkninger af udefrakommende chok (herunder Paris-klubbens gældssaneringsordning efter tsunamien og IMF’s facilitet til afhjælpning af virkninger af udefrakommende chok ( Exogenous Shocks Facility )), og videreførelsen af eksisterende mekanismer ( FLEX for AVS-landene) er det i stigende grad vigtigt, at de forskellige instrumenter koordineres godt og anvendes til komplementære reaktioner på chok. Desuden bør det internationale samfund sikre, at svarene er hurtige, pålidelige og rodfæstet i en strategi, der lægger tilstrækkelig vægt på planlægning af risikoforebyggelse og risikoafhjælpning. Sårbarhed over for chokvirkninger udefra kan medtages som et kriterium for udviklingsbistand fra Fællesskabet og MS, mens chokstyring bør sikre, at en eventuel yderligere bistand er konjunkturudjævnende.

Kommissionen opfordrer Rådet til at bidrage til at støtte Global Index Insurance Facility (GIIF) for at lette udviklingslandenes adgang til markedsbaserede forsikringsinstrumenter.

8. TILSAGN OM AFBINDING AF BISTANDEN

Hovedparten af de MS, der er medlemmer af DAC, har helt afbundet deres bilaterale bistand, og 40 % af de øvrige MS overvejer en yderligere åbning af adgangen til deres udviklingsbistand ud over den nuværende afbinding.

Desuden har over halvdelen af medlemsstaterne, heriblandt flere nye MS, afskaffet de betingelser, der eventuelt knyttede sig til kanalisering af deres midler gennem FN-organer eller NGO’er. En tredjedel af medlemsstaterne har tillige indført et system for lokale præferencer, som har til formål at skabe lokal kapacitet og styrke de lokale markeder.

I december 2005 blev der vedtaget to forordninger, der åbner adgang til al ekstern fællesskabsbistand . Over to tredjedele af den fællesskabsbistand, der leveres gennem geografiske eller tematiske instrumenter, er nu i vid udstrækning afbundet. Den resterende del af bistanden vil blive afbundet i forhold til udviklingslandene og alle donorer, når de afbinder deres egen bistand.

Alle EU-medlemsstaterne har tilsluttet sig en yderligere udvidelse af rækkevidden for OECD/DAC-henstillingen om afbinding af bistanden til de mindst udviklede lande (LDC) og opfordret til en fuldstændig afbinding af fødevarehjælpen og transporten heraf. I den henseende beklager Kommissionen, at det fortsat er en hindring for fremskridt, at andre donorer støtter en negativ kommerciel tilgang.

Kommissionen påpeger igen sin pligt til at sikre det indre markeds konsistens og sin vilje til i overensstemmelse med traktaten at overvåge, at alle MS har adgang til offentlige kontrakter i andre MS, også i forbindelse med udviklingsbistand.

Kommissionen anbefaler, at Rådet fortsætter sine bestræbelser på at fremme en yderligere afbinding af fødevarehjælpen og transporten heraf i tråd med det forhandlingsmandat, der er vedtaget med henblik på revision af London-konventionen.

9. INTERNATIONALE OFFENTLIGE GODER (IPG)

Tilsagnet om IPG er kædet sammen med fremlæggelsen og indholdet af den endelige rapport fra taskforcen for globale offentlige goder. Mange MS og Kommissionen mener, at taskforcen har ydet et værdifuldt bidrag til en bedre debat og en øget bevidsthed om internationale offentlige goder, og de beklager forsinkelsen i fremlæggelsen af den endelige rapport og ser frem til, at den sluttelig foreligger. Kommissionen bemærker også, at de nye ambitiøse tilsagn på udviklingsområdet og især tilsagnene fra EU (bl.a. øget ODA og “den europæiske udviklingskonsensus”) har været ledsaget af en faldende interesse for en IPG-tilgang, særlig hvad angår finansieringsaspektet. På den baggrund opfordrer Kommissionen Rådet til at anmode den internationale taskforce for globale offentlige goder om straks at fremlægge sin endelige rapport .

10. Reform af de internationale finansielle institutioner

Langt hovedparten af MS går ind for mere systematiske fælleserklæringer fra EU-medlemsstaternes repræsentanter i de internationale finansielle institutioners styrende organer og en mere formel koordineringsmekanisme for EU-medlemsstaterne vedrørende spørgsmål i Verdensbankens regi, der er af strategisk betydning for EU.

Ved fremlæggelse af fælleserklæringer så ofte som muligt vil EU øge sin synlighed og indflydelse i de internationale finansielle institutioner i tråd med den “europæiske udviklingskonsensus” og EU-strategien for Afrika. Kommissionen har etableret et tværtjenstligt netværk, der skal støtte denne proces.

MS har også udtrykt generel tilfredshed med den forbedrede uformelle EU-koordinering mellem EU-eksekutivdirektørerne i IMF og Verdensbanken i Washington; denne koordinering har taget form af regelmæssige koordineringsmøder , som Kommissionen deltager aktivt i. Mens Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) oprettede et særligt underudvalg til at koordinere EU-holdningen vedrørende IMF og dertil knyttede spørgsmål (SCIMF), er der ikke nogen sådan formel koordineringsmekanisme for spørgsmål vedrørende Verdensbanken. De besøg, EU-eksekutivdirektørerne fra Verdensbanken årligt aflægger i EU-institutionerne, har en katalytisk virkning for samarbejdet. Tilsvarende mekanismer bør udvikles for at forbedre EU-sammenhængen blandt eksekutivdirektørerne fra regionale udviklingsbanker , i hvilke EU kollektivt set har en betydelig andel, såsom Den Afrikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank og Den Interamerikanske Udviklingsbank. Kommmissionen vil inden længe arrangere et besøg i EU-institutionerne for EU-eksekutivdirektørerne fra de regionale udviklingsbanker .

Kommissionen opfordrer Rådet til:

- at støtte oprettelsen af en uformel koordineringsmekanisme for de europæiske eksekutivdirektører fra de regionale udviklingsbanker i samarbejde med Kommissionen i de tilfælde, hvor EU kollektivt har en betydelig andel i bankerne, i lighed med den gældende praksis for Verdensbankens vedkommende

- at sikre, at der systematisk afholdes forudgående EU-koordineringsmøder med deltagelse af repræsentanter for Kommissionen, når der skal træffes vigtige bestyrelsesbeslutninger i internationale finansielle institutioner, hvor EU tegner sig for en betydelig andel

- at fremme øget gennemsigtighed mellem eksekutivdirektører og Kommissionen ved - som et første skridt – rettidig og regelmæssig fremsendelse til Kommissionen af bestyrelsesdokumenter fra IMF, Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker.

11. handel og udvikling

Efter Rådets møde i maj 2005 uddybede EU sine tilsagn vedrørende handelsrelateret bistand (TRA) yderligere. På G8-topmødet lovede Kommissionens formand at forhøje fællesskabsbistanden til handel til 1 mia. EUR om året. I december 2005 vedtog Rådet[10], at MS vil bestræbe sig på samlet at øge deres handelsrelaterede bistand til 1 mia. EUR pr. år i 2010. Det samlede EU-bidrag skulle således komme op på 2 mia. EUR. Medlemsstaterne og Kommissionen lovede også at stille tilstrækkelige og forudsigelige finansielle midler til rådighed til en udvidet og styrket integreret ramme , og der er øremærket 10 mio. EUR som fællesskabsbidrag hertil. Kommissionen er parat til at undersøge mulighederne for at samle medlemsstaternes og Fællesskabets midler til effektivisering af den handelsrelaterede bistand i en fælles pulje, og den vil i de kommende års udgaver af denne rapport se på, hvordan den selv og medlemsstaterne lever op til disse tilsagn.

Efter WTO-ministererklæringen fra Hongkong vil der blive oprettet en taskforce for handelsstøtte, hvor det er Kommissionens hensigt at arbejde for en solid fastholdelse af "handelsstøtteagendaen" i koordinering med medlemsstaterne og ved anvendelse af etablerede kanaler.

I evalueringen af EU-koordineringen af den handelsrelaterede bistand for 2005-06 konkluderes det, at den uformelle EU-ekspertgruppe for handel og udvikling er det vigtigste redskab til koordinering mellem Kommissionen og MS på hjemmefronten. Som andre vigtige punkter nævnes: når der udveksles information på hjemmefronten, er det for det meste fra Kommissionen til MS og ikke omvendt; koordineringen i landene er i høj grad en ad hoc-proces, som har undgået overlapning, men som endnu ikke har udviklet sig til et fælles strategisk svar på behovene for handelsstøtte; nogle MS bidrager til udformning af multilaterale initiativer, men der er ingen fælles EU-strategi for sådanne initiativer.

På den baggrund opfordrer Kommissionen Rådet til :

- at implementere konklusionerne om "handelsstøtte ”, særlig ved en effektiv og rettidig opfyldelse fra medlemsstaternes side af målene for handelsstøtte i 2010; at arbejde for en mere effektiv og øget handelsrelateret infrastrukturindsats; at støtte en forbedret integreret ramme; og at yde en troværdig bistand til lettelse af en handelstilpasning

- at bidrage til en forbedret mainstreaming af handel i strategierne for fattigdomsreduktion og udvikling ; systematisk og så vidt muligt i fællesskab at anvende vurderinger af handelsbehov til programmering af handelsrelateret bistand

- yderligere at forbedre EU-koordineringsindsatsen hjemme og i marken; hjemme bør den uformelle ekspertgruppe for handel og udvikling mere systematisk anvendes til at udveksle information og god praksis; i marken bør den udvidede integrerede ramme eller eventuelt vurderinger af handelsbehovene omfatte en stærk koordineringsmekanisme; samt at give rettidig og fuld information om TRA-tilsagn til Doha-databasen.

12. KONKLUSIONER

Efter EU’s ekstraordinære indsats i 2005 for at bidrage til et positivt resultat af FN-topmødet i kraft af nye og ambitiøse tilsagn og styrkelse af EU-rammerne med den europæiske udviklingskonsensus og EU-strategien for Afrika skal disse løfter nu realiseres i praksis. EU ser ud til, om end med nogle vanskeligheder, at være parat til at opfylde sine mellemliggende 2006-mål for ODA. Skal 2010-målene nås, kræver det en yderligere indsats og troværdig handling med opbakning fra offentligheden. Kommunikationen om EU-indsatsen på udviklingsområdet bør styrkes. Nogle MS er på vej til at indføre innovative finansieringskilder, og det multilaterale gældslettelsesinitiativ ligger på linje med EU’s overvejelser vedrørende gældsbæredygtigheden i fattige lande. Det er nu nødvendigt at nå til enighed om konkrete tiltag med hensyn til bistandens effektivitet, f.eks. den fælles EU-ramme for landestrategier[11] og handlingsplanen.

BILAG

RESUMÉ AF DE REVIDEREDE EU-TILSAGN

om udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet fra 2005

Uddrag af Rådets konklusioner af 24. maj 2005 om årtusindudviklingsmålene, herunder henvisninger til Rådets konklusioner af 14. marts 2002 om den internationale konference om udviklingsfinansiering, suppleret med Rådets konklusioner af 9. december 2005 om handelsstøtte

1. STATSLIG UDVIKLINGSBISTAND (ODA)

1.1 Øget ODA efter 2006: ”Der er her og nu behov for at øge den statslige udviklingsbistand for at nå årtusindudviklingsmålene. I forbindelse med opfyldelsen af tilsagnet om at nå det vedtagne ODA-mål på 0,7 % af BNI noterer EU med tilfredshed, at medlemsstaterne er godt på vej til i 2006 at nå målet for omfanget af den statslige udviklingsbistand, som i Barcelona-forpligtelserne blev fastsat til 0,39 %. På nuværende tidspunkt er fire ud af de fem lande, hvis bidrag overstiger FN's mål for statslig udviklingsbistand på 0,7%, EU-medlemsstater. Fem andre har givet tilsagn om at nå dette mål inden for en bestemt tidsfrist. EU bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at nå disse mål, og tilslutter sig et nyt fælles EU-mål på 0,56 % af BNI inden udgangen af 2010, hvilket til den tid vil medføre yderligere 20 mia. EUR om året i statslig udviklingsbistand.

i. Medlemsstater, der endnu ikke yder 0,51 % af BNI i statslig udviklingsbistand, forpligter sig til inden for deres respektive finansieringsrammer at nå dette niveau inden udgangen af 2010, mens de, der allerede yder mere, forpligter sig til ikke at slække på bestræbelserne.

ii. De medlemsstater, der er tiltrådt EU efter 2002, og som endnu ikke yder 0,17 % af BNI i statslig udviklingsbistand, tilstræber inden for deres respektive finansieringsrammer at øge deres bistand for at nå dette niveau inden udgangen af 2010, mens de af dem, der allerede yder mere, forpligter sig til ikke at slække på bestræbelserne.

iii. Medlemsstaterne forpligter sig til at nå ODA-målet på 0,7% af BNI inden 2015, mens de, der har nået målet, forpligter sig til at fastholde et niveau, der ligger over målet; de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter 2002, tilstræber at øge deres statslige udviklingsbistand til 0,33 % af BNI inden udgangen af 2015.”

1.2 Fokus på Afrika: ”EU vil øge sin finansielle bistand til Afrika syd for Sahara og vil kollektivt tilvejebringe mindst 50 % af den aftalte forøgelse af midlerne til statslig udviklingsbistand til kontinentet under fuld hensyntagen til individuelle medlemsstaters prioriteter inden for udviklingsbistand.”

1.3 ODA-mål 2006 (Rådets konklusioner af 14. marts 2002): ”…forpligter de medlemsstater, der endnu ikke har opfyldt målsætningen om 0,7 %, sig til – som et første betydeligt skridt – enkeltvis … at forhøje omfanget af deres ODA inden for deres respektive bevillingsprocesser …., således at der kollektivt opnås et EU-gennemsnit på 0,39 % i 2006. Under hensyn til dette mål bestræber alle EU’s medlemsstater sig under alle omstændigheder på inden for deres respektive bevillingsprocesser at nå op på en ODA på mindst 0,33 % af BNI i 2006.”

2. INNOVATIVE FINANSIERINGSKILDER

”Rådet vil fortsat overveje de mest lovende muligheder for innovative finansieringskilder i forbindelse med udviklingsbistand for at få flere midler til rådighed på en bæredygtig og forudsigelig måde. Det noterer sig, at nogle medlemsstater agter at indføre en solidaritetsafgift på flybilletter.”

3. GÆLD

”EU ønsker fortsat i samarbejde med internationale finansielle institutioner at finde løsninger på ikke-bæredygtige gældsbyrder og går ind for fuld gennemførelse af det udvidede HIPC-initiativ. Det er helt afgørende, at der nås til enighed om omfang og bestemmelser for yderligere multilateral gældslettelse for at sikre gældsbæredygtighed på langt sigt og land for land.

EU vil fortsat øge bestræbelserne på at genoprette og opretholde gældsbæredygtigheden for hvert enkelt land og vil herunder

a) undersøge mulighederne for mekanismer for midlertidig suspension af gældsbetjeningen for udviklingslande, der er berørt af udefra kommende chokvirkninger

b) træffe særlige foranstaltninger for postkonflikt-lande, der har restancer over for udlandet, og som derfor ikke har opfyldt HIPC-initiativets kriterier.”

4. BISTANDENS EFFEKTIVITET

”EU vil fortsat øge bestræbelserne på at genoprette og opretholde gældsbæredygtigheden for hvert enkelt land og vil herunder

a) undersøge mulighederne for mekanismer for midlertidig suspension af gældsbetjeningen for udviklingslande, der er berørt af udefra kommende chokvirkninger

b) træffe særlige foranstaltninger for postkonflikt-lande, der har restancer over for udlandet, og som derfor ikke har opfyldt HIPC-initiativets kriterier.

Til forberedelse af forummet på højt plan i Paris vedtog Rådet den 22. november 2004 en omfattende EU-reaktion i form af rapporten ‘Fremme af koordinering, harmonisering og tilpasning’. EU vil sikre gennemførelsen af de konkrete henstillinger deri, herunder en mere effektiv ramme for udviklingsbistanden på EU-plan og arbejdsdeling og komplementaritet på landeplan i forbindelse med fælles, flerårig programmering, der er baseret på partnerlandets fattigdomsreduktionsstrategier.

EU går fuldt ud ind for en rettidig gennemførelse og overvågning af Paris-erklæringen om bistandseffektivitet, herunder fastsættelse af kontrollable mål for 2010, og af de særlige EU-tilsagn, der blev vedtaget på Paris-forummet.”

5. MERE FORUDSIGELIGE, MINDRE FLYGTIGE BISTANDSMEKANISMER

”For bedre at opfylde behovet for stabile ressourcer og under hensyn til de forventede forøgelser af ODA-strømmene vil EU udvikle nye, mere forudsigelige og mindre flygtige bistandsmekanismer. Disse mekanismer vil kunne bestå i ydelse af en minimumsbudgetbistand, der er sikret på mellemlang sigt og afhængig af de politiske resultater i partnerlandene, især i forbindelse med tilsagnet om at nå årtusindmålene i de nationale fattigdomsreduktionsstrategier.”

6. UDEFRA KOMMENDE CHOKVIRKNINGER

”For at afbøde virkningerne af udefra kommende chok for udviklingslandenes økonomier, herunder prissårbarhed, vil EU støtte gennemførelsen af markedsbaserede forsikringsordninger og undersøge mulighederne for land for land midlertidigt at suspendere gældsbetjeningen. EU vil desuden styrke og forbedre adgangen til de nuværende finansieringsmekanismer som f.eks. dem, der er fastsat i Cotonou-aftalen (FLEX), for at give kortsigtet dækning mod sådanne chokvirkninger på landenes indkomst.”

7. AFBINDING AF BISTANDEN

”Den udfordring, det er at afbinde bistanden, tages op ved snarest muligt på forslag af Kommissionen at vedtage en forordning om adgangen til EU's eksterne bistand; EU vil støtte de igangværende drøftelser på internationalt plan om yderligere afbinding af bistanden ud over de nuværende OECD/DAC-henstillinger.”

8. INTERNATIONALE OFFENTLIGE GODER (IPG)

”På grundlag af rapporten fra taskforcen om globale offentlige goder undersøges mulighederne for inden 2006 at udarbejde en handlingsplan på EU-niveau om levering af prioriterede internationale offentlige goder, og at det besluttes at undersøge bestemmelserne for finansiering heraf.”

9. REFORM AF DE INTERNATIONALE FINANSIELLE INSTITUTIONER

9.1 Konklusioner af 24. maj 2005: ”En fælles europæisk holdning skal fremmes med hensyn til forbedring af udviklingslandes og overgangsøkonomiers indflydelse og yderligere forbedring af kvaliteten af den nuværende EU-koordination i IFI'erne.”

9.2 Konklusioner af 14. marts 2002: ”At påvirke reformen af det internationale finansielle system ved at bekæmpe misbrug i forbindelse med globaliseringen af finansstrømmene, styrke udviklingslandenes indflydelse på den internationale økonomiske beslutningstagning og, samtidig med at deres respektive roller respekteres, forbedre sammenhængen mellem FN, de internationale finansielle institutioner og WTO.”

10. HANDEL OG UDVIKLING

10.1 Konklusioner af 24. maj 2005: ” … giver EU tilsagn om en yderligere forbedring og bedre koordinering af de handelsrelaterede bistandsprogrammer og – under hensyn til eventuelle handelsintegrationsomkostninger i udviklingslandene – yderligere støtte til handelstilpasning og integration i den globale økonomi. EU er derfor enig i, at de forskellige muligheder for bedre og større støtte som meddelelsen indeholder, herunder en international mekanisme for handelstilpasning og kapacitetsopbygning, skal drøftes yderligere både inden for EU og med det internationale samfund.”

”EU vil fortsat yde støtte til udviklingslandene for at sætte dem i stand til at udnytte mulighederne for handel, navnlig ved at bistå dem med at integrere handel i deres nationale udviklingsstrategier og sikre de nødvendige nationale reformer.”

10.2 Konklusioner af 9. december 2005: Integreret ramme : “Under den forudsætning, at styrkelsen af den integrerede ramme gør det nødvendigt at afhjælpe dens nuværende svagheder fuldt ud, beslutter EU, at det inden for de disponible midler og sammen med andre donorer vil stille ressourcer til rådighed, der vil muliggøre en tilstrækkelig og forudsigelige finansiering af den styrkede integrerede ramme. Nogle medlemsstater kan alternativt beslutte at yde støtte til det samme formål gennem andre kanaler.”

Handelsrelateret bistand : ”Inden for rammerne af deres tilsagn om fremtidige forøgelser af udviklingsbistanden vil medlemsstaterne tilstræbe at øge EU’s samlede midler til handelsrelateret bistand (som det er defineret), som svar på de behov, der er prioriterede i partnerlandenes fattigdomsreduktionsstrategier eller udviklingsplaner, med henblik på at nå op på et beløb på 1 mia. EUR om året inden 2010, inkl. udgifter til den styrkede integrerede ramme. Dette vil bringe EU’s samlede bidrag, inkl. Fællesskabets bidrag, op på 2 mia. EUR om året inden 2010.”

[1] Rådets konklusioner af maj 2005. ‘Årtusindudviklingsmålene: EU’s bidrag til den status over arbejdet med årtusindudviklingsmålene, som skal foretages på FN’s møde på højt plan i 2005’.

[2] Fælleserklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen; Rådets dokument 14820/05.

[3] Det Europæiske Råds møde den 15.-16.12.2005 ‘EU og Afrika: Hen imod et strategisk partnerskab’ (dokument 15961/05 af 19.12.2005).

[4] “Handelsstøtte” Rådets dokument 15579/05 DEVGEN 250 RELEX 748 af 9.12.2005.

[5] ‘The EU monitoring of Financing for Development and Aid Effectiveness: Starting to deliver on the new commitments’ SEC(2006) 294.

[6] “Finansielle overslag 2007–2013”- Rådets dokument 15915/05 CADREFIN 268 af 19.12.2005.

[7] “New Sources of Financing for Development: A Review of Options” SEC(2005) 467 af 5.4.2005; "An analysis of a possible contribution based on airline tickets as a new source of financing development" SEC(2005) 733 af 15.6.2005; "A possible contribution based on airline tickets as a new source of financing development: technical reflections in the run up to the UN High Level Event” SEC(2005) 1067 af 1.9.2005.

[8] Meddelelse fra Kommissionen “Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand” KOM(2006) 87.

[9] Rådets konklusioner af 22.11.2005 “Orienterende debat om effektiviteten af EU’s optræden udadtil” (dok. 14821/05 DEVGEN230 RELEX 679).

[10] “Handelsstøtte”, Rådets dokument 15579/05 DEVGEN 250 RELEX 748 af 9.12.2005.

[11] “Styrke virkningen af EU’s udviklingsbistand: en fælles ramme for udarbejdelsen af landestrategipapirer og fælles flerårig programmering” KOM(2006) 88; “Mere, bedre og hurtigere EU-udviklingsbistand” KOM(2006) 87.