52005PC0108




[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 6.4.2005

KOM(2005) 108 endelig

2005/0033 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

(forelagt af Kommissionen) {SEK(2005) 447}

BEGRUNDELSE

1. BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET

- Begrundelser og målsætninger for forslaget

I sin meddelelse om de finansielle overslag, der blev vedtaget den 14. juli 2004[1], opfordrede Kommissionen til, at der på europæisk plan gøres en indsats for at etablere et effektivt og koordineret kollektivt svar på nødsituationer af forskellig oprindelse. Indsatsen skal omfatte både solidaritet og hurtig reaktion med foranstaltninger, som gør det muligt at reagere omgående og yde bistand efter større kriser. Formålet med dette forslag er at udvikle solidaritetskomponenten i Kommissionens integrerede indsats for at sikre et svar på større katastrofer eller nødsituationer på folkesundhedsområdet, uanset deres art eller oprindelse. Det bygger på den nuværende EUSF (Den Europæiske Unions Solidaritetsfond)[2], med en udvidelse af anvendelsesområdet og en forbedring af de operationelle mekanismer. Komponenten vedrørende forberedelse og gennemførelse af hurtige indsatser udbygges via et andet forslag om et "instrument for beredskab og hurtig reaktion"[3].

Desuden fastsættes det i artikel 14 i forordningen om oprettelse af EUSF, at forordningen skal tages op til ny vurdering senest den 31. december 2006.

- Generel baggrund

Solidariteten med tredjelande i forbindelse med katastrofer og nødsituationer har i mange år indgået som en del af EU’s eksterne aktioner. Efter de store oversvømmelser i Centraleuropa blev EUSF i 2002 oprettet for at gribe ind i sådanne situationer både i EU og i de lande, som havde indledt tiltrædelsesforhandlinger. Imidlertid er den nuværende EUSF begrænset til primært at omfatte store naturkatastrofer. Den kan yde finansiel bistand til støtteberettigede stater for et beløb på i alt 1 mia. EUR pr. år.

Med de eksisterende instrumenter er det yderst vanskeligt eller tilmed umuligt på EU-plan at gribe ind på rette måde over for større kriser, der ikke er naturbestemte, sådan som det er set i forbindelse med industrikatastrofer som f.eks. olieudslippet fra Prestige eller terrorhandlinger som f.eks. bombeattentaterne i Madrid i marts 2004. På samme måde er det i øjeblikket ikke muligt at yde bistand fra EUSF, hvis der opstår en alvorlig krise på folkesundhedsområdet – såsom spredningen til Europa af en pandemi som SARS eller konsekvenserne af en ulykke af Tjernobyl-typen – som let kan overstige de enkelte staters handlingskapacitet.

Desuden er tærsklen for mobilisering af EUSF – som i øjeblikket er sat til direkte skader for over 3 mia. EUR i 2002-priser eller mere end 0,6 % af det nationale BNI - yderst højt. Som følge heraf har mere end to tredjedele af alle ansøgningerne om EUSF-bistand hidtil været baseret på en undtagelse for såkaldte ”usædvanlige regionale katastrofer”, hvormed den oprindelige begrundelse for EUSF er blevet fordrejet. Desuden er de temmelig uklare kvalitative kriterier for sådanne ekstraordinære mobiliseringer af EUSF vanskelige at anvende i praksis, og budgetmidlerne under denne post er begrænset til kun 75 mio. EUR om året. En mobilisering af fonden på grundlag af hovedkriteriet (”større katastrofe”) bør være reglen snarere end undtagelsen.

- Gældende bestemmelser på det område, som vedrører forslaget

Forslaget er baseret på den nuværende EUSF-forordning, som skal ophæves med virkning fra det tidspunkt, hvor den foreslåede ny forordning finder anvendelse, dvs. den 1. januar 2007. Bortset fra en komplet revision af affattelsen er de vigtigste karakteristika og væsentligste forskelle følgende:

Det geografiske anvendelsesområde er det samme; det er begrænset til at omfatte medlemsstaterne og de lande, der fører forhandlinger om tiltrædelse af EU. Det tematiske anvendelsesområde er imidlertid udvidet til ikke alene at omfatte større krisesituationer som følge af naturkatastrofer, men også industrielle/teknologiske katastrofer, trusler mod folkesundheden og terrorhandlinger.

Fonden vil fortsat være begrænset til kun at omfatte ”større” katastrofer. Disse defineres på grundlag af en delvis ny, dobbelt tilgang.

1) Ligesom nu gælder reglen om samlet direkte skade, der overstiger en absolut eller forholdsmæssig tærskel - alt efter hvad der er lavest -, for den fysiske skade, der forvoldes af katastrofer, herunder de interventionsomkostninger, disse giver anledning til. I praksis vil dette dække ikke alene naturkatastrofer, men også industriulykker og fysiske skader som følge af terrorhandlinger. Tærsklerne er imidlertid sænket fra 3 mia. EUR eller 0,6 % af det berørte lands BNI til henholdsvis 1 mia. EUR og 0,5 %. De nye tærskler svarer til det, som Kommissionen foreslog i 2002, da instrumentet blev oprettet.

2) Der indføres et nyt kriterium baseret på politiske overvejelser, som gør det muligt for Kommissionen i behørigt begrundede og ekstraordinære tilfælde at erklære, at en katastrofesituation er "større", selv om de kvantitative kriterier ikke er opfyldt. Dermed vil fonden kunne mobiliseres i krisesituationer, hvor de fysiske skader på beslutningstidspunktet stadig er begrænsede; denne mulighed er mest sandsynlig i forbindelse med terrorangreb eller større folkesundhedskriser. Dermed gøres det muligt at yde støtte til ofre for terrorisme eller at betale for nødforanstaltninger i tilfælde af uforudsete kriser på sundhedsområdet, således at der kan ydes tilskud til refinansiering af omkostningerne til lægemidler, medicinske produkter og medicinsk udstyr, der er anvendt under en krisesituation. Dette vil være særlig vigtigt som middel til at beskytte EU i tilfælde af pandemier, navnlig officielt erklærede influenzapandemier. De tre influenzapandemier i sidste århundrede (i 1918, 1957 og 1968) kostede flere millioner mennesker livet og forårsagede omfattende forstyrrelser i de berørte lande. Hvis der skal opnås en effektiv beskyttelse, vil det kræve omfattende og hurtig brug af antivirale lægemidler og vacciner. Det vil være muligt at anvende EUSF til at yde tilskud til refinansiering af omkostningerne til disse lægemidler.

Nedsættelsen af tærsklen, som i væsentlig grad udvider mulighederne for at opnå tilskud til katastrofer, gør det unødvendigt at opretholde undtagelsen for regionale katastrofer, eftersom alle katastrofer, der kræver en europæisk solidarisk handling, herefter vil være omfattet af det normale anvendelsesområde. Dette element skulle sikre, at EUSF forbliver et instrument for større katastrofer, mens regionale eller lokale katastrofer kan håndteres direkte af de berørte stater i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Den tunge budgetprocedure, der er nødvendigt for at mobilisere fonden gennem vedtagelsen af et ændringsbudget i hvert enkelt tilfælde, er endnu en grund til, at anvendelsen af fonden bør begrænses til kun at omfatte de alvorligste tilfælde. Desuden kan der eventuelt opnås EF-bistand til støtte for mindre katastrofer fra andre EF-instrumenter. Det vil dog stadig være muligt at mobilisere fonden gennem erklæringsmekanismen, hvis der opstår virkelig uventede og ekstraordinære situationer. Dette politiske kriterium bør kun anvendes i behørigt begrundede tilfælde, som Kommissionen vurderer, navnlig alvorlige nødsituationer på folkesundhedsområdet eller terrorhandlinger.

Kommissionen vil i kraft af en ny bestemmelse under visse omstændigheder kunne træffe omgående solidaritetsforanstaltninger ved at foretage forudbetalinger, så snart den berørte stat har anmodet om bistand. Disse forudbetalinger behandles som et forskud på den bistand, der skal ydes, når vurderingen og budgetproceduren er afsluttet. Hvis anmodningen ikke imødekommes, vil ansøgerstaten skulle betale forskuddet tilbage til Kommissionen.

Ligesom under den nuværende procedure, vil det kun være muligt at mobilisere fonden, hvis en tilskudsberettiget stat fremsætter anmodning herom. Efter at Kommissionen har foretaget en vurdering og forelagt budgetmyndigheden et forslag til det beløb, der skal ydes som finansiel bistand, vedtager sidstnævnte et tilsvarende tillægsbudget. Kommissionen træffer derefter en afgørelse om tilskud, som efterfølges af indgåelsen af en gennemførelsesaftale, hvorefter tilskuddet kan udbetales. Med indførelsen af visse sikkerhedsklausuler/frister vil der kunne opnås en hurtigere udbetaling af tilskuddet.

De tilskudsberettigede tiltag vil fortsat kun omfatte offentlige nødhjælpstiltag. Disse udvides til at omfatte erstatning til ofre for terrorisme og medicinsk bistand i tilfælde af kriser på sundhedsområdet.

Der indføres en bestemmelse om et budget for teknisk bistand, som vil sætte Kommissionen i stand til at betale for ekspertise til at bistå den med at vurdere anmodningerne.

- Overensstemmelse med EU's andre politikker og mål

Forslaget bygger på et eksisterende politikinstrument. Ved at udvide den nuværende EUSF’s anvendelsesområde og sammenholdt med det supplerende nye forslag om et instrument for katastrofeberedskab og hurtig reaktion lukker dette forslag et hul i den nuværende lovgivning og gør det muligt at gennemføre større EF-tiltag som svar på større katastrofer og krisesituationer. Overensstemmelsen med andre EF-politikker, særlig samhørighedspolitikken, sikres gennem en række bestemmelser, som bl.a. udelukker dobbeltfinansiering og kræver overholdelse af reglerne om offentlige indkøb og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG VURDERING AF VIRKNINGERNE

- Konsultation af interesserede parter

Fonden er primært oprettet som en finansiel mekanisme til at kompensere de offentlige budgetter for skader, de har måttet dække. Derfor er medlemsstaterne de potentielle ansøgere og dermed de direkte berørte parter. I maj 2004 forelagde Kommissionen en rapport om gennemførelsen af Solidaritetsfonden. Denne rapport, som tager fat om vigtige spørgsmål, der er relevante for det nye forslag, blev ved adskillige lejligheder drøftet med medlemsstaterne i Rådet, bl.a. på et særligt møde, som Rådets budgetgruppe afholdt i Irland. Endvidere fremkom der på baggrund af de synspunkter, Rådet og Europa-Parlamentet ved flere forskellige lejligheder gav udtryk for, da Kommissionen foreslog at mobilisere den nuværende EUSF, meget relevante resultater, som er afspejlet i forslaget.

- Indhentning og anvendelse af ekspertise

Der har ikke været behov for ekstern ekspertise.

- Vurdering af virkningerne

I vurderingen gøres der rede for begrundelsen for at erstatte den eksisterende EUSF-forordning med en ny, de politiske valg og virkningerne af disse politiske valg. Analysen vedrører navnlig begrundelsen for at udvide den nuværende EUSF’s anvendelsesområde og de foreslåede ændringer af tærsklen for støtteberettigelse. Den foreslåede nye forordning sammenlignes med et ”ingen ændringer”-scenarie. I den nuværende situation er den største risiko, at EU ikke råder over et instrument til hurtigt at gribe ind i krisesituationer og udvise solidaritet i kølvandet på andre katastrofer end naturkatastrofer. Dette gælder især i forbindelse med konsekvenserne af teknologiske og industrielle katastrofer, trusler mod folkesundheden og terroristangreb. Hvad angår kriterierne for støtteberettigelse i den nuværende EUSF, er der konstateret flere og flere anmodninger om støtte i forbindelse med mindre regionale katastrofer, hvilket skaber risiko for, at solidaritetsstøtten ikke anvendes tilstrækkelig målrettet, men blot er en ekstra udgift uden nogen reel merværdi.

De vigtigste virkninger, der forventes af forslaget i forhold til ”ingen ændringer”-scenariet, er en bedre reaktionsevne på EU-plan over for andre krisesituationer end naturkatastrofer. Fremover vil det være muligt at gennemføre solidariske tiltag efter andre krisesituationer som f.eks. industrielle/teknologiske katastrofer, trusler mod folkesundheden og terroristangreb. Dertil kommer, at solidaritetsforanstaltningernes fokus og effektivitet skulle blive forbedret, i og med at politikken fokuseres på virkelige større katastrofer og man afskaffer støtteberettigelsen for regionale katastrofer.

Som følge af analysen foreslås det at forbedre EU’s reaktionsevne i forbindelse med større krisesituationer ved at vedtage en ny solidaritetsfondsforordning. Det nye instrument bør bygge på den nuværende EUSF, men anvendelsesområdet bør udvides og koncentreres om større katastrofer og krisesituationer.

Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse, som er opført i arbejdsprogrammet; den rapport, der er udarbejdet på dette grundlag, kan findes på Kommissionens Inforegio-websted: http://europa.eu.int/comm/regional_policy/funds/solidar/solid_da.htm

3. FORSLAGETS RETLIGE ELEMENTER

- Resumé af den foreslåede foranstaltning

Den foreslåede foranstaltning består i en videreførelse og udvidelse af den nuværende EUSF, idet det fastsættes, at der ydes finansiel bistand til medlemsstater og lande, der fører forhandlinger om deres tiltrædelse af EU, i tilfælde af større katastrofer eller kriser.

- Retsgrundlag

Da forslaget omfatter tiltag i både medlemsstater og kandidatlande, kræves der et dobbelt retsgrundlag, nemlig EF-traktatens artikel 159, stk. 3, og artikel 181 A, stk. 2.

Artikel 159 blev brugt som retsgrundlag for den nuværende EUSF-forordning med hensyn til medlemsstaterne. Selv om det materielle anvendelsesområde i det nye forslag er udvidet, er begrundelsen fortsat den samme. Artikel 159 er derfor fortsat det rette retsgrundlag. I Nice-traktaten blev der med artikel 181 EF indført en specifik retlig bestemmelse om økonomisk og finansielt samarbejde med tredjelande, som efter Kommissionens opfattelse er det rette retsgrundlag for den foreslåede fonds finansiering hvad angår kandidatlandene. Eftersom der nu findes et specifikt retsgrundlag, bør dette bruges frem for artikel 308 EF, som blev benyttet tidligere.

- Subsidiaritetsprincippet

Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, i og med at forslaget ikke henhører under Fællesskabets enekompentence.

Forslagets mål kan ikke i tilstrækkelig grad virkeliggøres af medlemsstaterne af følgende årsager.

De eksisterende aftaler om gensidig bistand mellem enkelte stater er i visse tilfælde et meget effektivt middel til at levere yderst nødvendigt udstyr eller udsende interventionshold, men den slags større katastrofer, som dette forslag omhandler, kræver også finansiel solidaritet, og på dette område findes der ingen effektive mekanismer mellem medlemsstaterne. Den potentielle finansielle byrde er af et sådant omfang, at den ikke kan bæres af enkelte medlemsstater alene, men må deles ligeligt mellem alle medlemsstaterne. Medlemsstaterne erkendte dette ved at oprette Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i 2002.

Målene i forslaget vil bedre kunne virkeliggøres gennem EF-tiltag af følgende årsager:

Den nye fond er specifikt udformet til at yde finansiel bistand til medlemsstater og støtteberettigede kandidatlande med henblik på at gribe ind i større krisesituationer, hvor de selv har utilstrækkelig kapacitet til at gennemføre en hensigtsmæssig og effektiv indsats. Fonden kan kun aktiveres på et støtteberettiget lands anmodning og supplerer ansøgerlandets administrative, fysiske og finansielle bestræbelser for at overvinde krisesituationerne. En mobilisering af fonden kræver Parlamentets og Rådets samtykke og er således udtryk for Fællesskabets og medlemsstaternes finansielle solidaritet som helhed, hvorunder der tages hensyn til det berørte lands kapacitet til at håndtere situationen med sine egne finansielle midler.

Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

- Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende årsager.

De forpligtelser, der pålægges modtagerstaterne, er begrænset til et absolut minimum og afspejler den nødsituation, som der ydes bistand til at afhjælpe. Det overlades fuldt ud til modtagerstatens myndigheder at anvende støtten. Navnlig ydes det fulde bistandsbeløb forudgående. Bortset fra indgåelsen af en gennemførelsesaftale mellem modtagerstaten og Kommissionen er der ingen programmeringsforpligtelser eller formaliserede tilsyns- og rapporteringsprocedurer. Modtagerstaten skal dog forelægge en rapport, som dokumenterer anvendelsen af støtten, herunder en begrundelse for udgifterne, når tiltaget er afsluttet.

Den administrative byrde, der pålægges Fællesskabet og de nationale, regionale og lokale myndigheder, er derfor yderst begrænset og går ikke ud over, hvad der kræves for at gøre det muligt for Kommissionen at varetage sit generelle ansvar for gennemførelsen af Fællesskabets budget.

- Valg af instrumenter

Foreslåede instrumenter: Forslaget erstatter en eksisterende forordning og bør derfor også antage form af en forordning.

Andre midler vil ikke være hensigtsmæssige, da målet kun kan nås gennem et retligt instrument, der er umiddelbart gældende.

4. BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER

Forslaget er i overensstemmelse med den eksisterende solidaritetsfond, i og med at det indeholder bestemmelser om finansiel bistand til omgående genopbygning og bistand til ofre for terrorisme efter anmodning fra en medlemsstat eller et kandidatland. Kommissionen foreslår, at fonden medtages under udgiftsområde 3, "Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed", i de finansielle rammer for 2007-2013, som en del af de instrumenter, der er til rådighed til at tage hånd om EU-borgernes problemer. I procedurerne fastholdes de nuværende ordninger med inddragelse af budgetmyndigheden i frigivelsen af midler samt øremærkning af ressourcer til specifikt definerede solidaritetstiltag. Uudnyttede bevillinger kan ikke anvendes til andre formål eller til den reallokeringsfacilitet, der er foreslået af Kommissionen.

For at muliggøre en hurtigere indgriben end under den nuværende EUSF indeholder forslaget bestemmelser om en mekanisme, hvorved der under visse omstændigheder kan udbetales et forskud på 5 % af det beløb, de støtteberettigede foranstaltninger anslås at nå op på, dog højst 5 mio. EUR, når der er anmodet om "omgående solidaritet". I så tilfælde vil de disponible forpligtelsesbevillinger skulle overføres til de relevante budgetposter og tilbageføres, når anmodningen er godkendt og ændringsbudgettet er trådt i kraft. Disse forudbetalinger vil skulle behandles som et forskud af den bistand, der skal ydes, når vurderingen og budgetproceduren er afsluttet. Hvis anmodningen ikke imødekommes, vil forskuddet skulle betales tilbage til Kommissionen.

Den finansielle ramme, der er forudset for fonden, svarer med et årligt beløb på 1 mia. EUR (løbende priser) også til det, der gælder for den eksisterende solidaritetsfond Ligesom nu skal mindst en fjerdedel af de årlige midler hvert år den 1. oktober fortsat være til rådighed for at dække behov, der måtte opstå indtil årets udgang.

5. YDERLIGERE OPLYSNINGER

- Forenkling

Forslaget indebærer en forenkling af lovgivningen.

Solidaritetstiltag som svar på større krisesituationer, uanset disses oprindelse eller årsag, vil være omfattet af et enkelt instrument.

- Ophævelse af eksisterende lovgivning

Hvis forslaget vedtages, medfører det ophævelse af eksisterende lovgivning.

- Bestemmelse om ny vurdering/revision/ophør

Forslaget indeholder en bestemmelse om ny vurdering.

Forslaget indeholder en bestemmelse om revision.

2005/0033 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 159, stk. 3, og artikel 181 A, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[4],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[5],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[6],

efter proceduren i traktatens artikel 251[7], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I forbindelse med større katastrofer eller krisesituationer bør Fællesskabet udvise solidaritet med medlemsstaterne og den berørte befolkning ved at yde finansiel bistand for at bidrage til hurtigt at genoprette normale levevilkår i de berørte regioner og bidrage til en finansiel erstatning til ofrene for terrorisme.

(2) Fællesskabet bør også udvise solidaritet med de lande, der er i færd med at føre forhandlinger om deres tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(3) Større katastrofer eller krisesituationer kan opstå som følge af naturbestemte, industrielle og teknologiske begivenheder, herunder havforurening og radiologiske trusler, eller af nødsituationer på folkesundhedsområdet eller terrorhandlinger. De eksisterende økonomiske og sociale samhørighedsinstrumenter giver mulighed for finansiering af risikoforebyggelsestiltag eller genopbygning af ødelagt infrastruktur. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002[8], giver Fællesskabet mulighed for at bidrage til at mobilisere nødhjælp til dækning af befolkningens umiddelbare behov og på kort sigt medvirke til genopbygningen af vigtig ødelagt infrastruktur, således at den økonomisk aktivitet kan genoptages i de katastroferamte regioner. Fonden er imidlertid begrænset til primært at omfatte naturkatastrofer. Det bør også fastsættes, at Fællesskabet kan gribe ind i forbindelse med krisesituationer, der ikke er opstået som følge af en naturbestemt begivenhed.

(4) Formålet med det tiltag, der skal iværksættes, er at supplere de berørte staters indsats i de tilfælde, hvor følgerne af en katastrofe eller krisesituation er af et så alvorligt omfang, at de pågældende stater ikke formår at tackle situationen udelukkende med deres egne midler. Eftersom dette mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af tiltagets omfang bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(5) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør tiltag inden for rammerne af denne forordning kun omfatte større katastrofer. Disse bør defineres alt efter område; det bør dog være mulighed for en vis grad af politisk vurdering, således at der kan gribes ind i forbindelse med begivenheder, som har særligt alvorlige konsekvenser, men som på grund af deres art ikke kan vurderes udelukkende på grundlag af fysisk skade, således som det især er tilfældet med større sundhedskriser og terrorhandlinger. Der skal tages hensyn til den særlige situation i fjernt beliggende og isolerede regioner som f.eks. øsamfund og regioner i den yderste periferi.

(6) Større katastrofer, og navnlig naturbestemte katastrofer, berører ofte mere end et enkelt land. I de tilfælde hvor en støtteberettiget stat rammes af en større katastrofe, bør der også ydes bistand til et støtteberettiget naboland, der er berørt af den samme katastrofe.

(7) Fællesskabets bistand bør supplere de berørte staters egen indsats og dække en del af det offentliges udgifter til de væsentligste nødhjælpsforanstaltninger i forbindelse med en større katastrofe.

(8) I overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet bør Fællesskabets bistand kun ydes, hvis den berørte stat har anmodet om det. Kommissionen bør sikre, at staternes anmodninger behandles ensartet og retfærdigt.

(9) Ansøgerstaterne skal have et umiddelbart behov for finansiel bistand til at dække udgifterne til de mest hastende redningsoperationer. Når en ansøgerstat anmoder om det, bør der derfor foretages forudbetaling, så snart den pågældende anmodning er modtaget.

(10) Det er nødvendigt med en forsigtig økonomisk forvaltning for at sikre, at Fællesskabet kan gribe ind, hvis der skulle opstå flere store katastrofer i et og samme år.

(11) Det er hensigtsmæssigt at gøre det muligt hurtigt at træffe afgørelse om ydelse og mobilisering af specifikke finansielle midler. De administrative procedurer bør justeres med henblik herpå og begrænses til et absolut nødvendigt minimum. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har i dette øjemed indgået en interinstitutionel aftale om finansiering af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[9].

(12) De ordninger for betaling og anvendelse af støtte, der ydes i henhold til denne forordning, bør afspejle situationens hastende karakter. Derfor bør der fastsættes en frist for anvendelsen af den finansielle bistand, der er ydet.

(13) En stat, som modtager bistand, kan eventuelt ønske at inddrage regionale eller lokale myndigheder i indgåelsen og anvendelsen af gennemførelsesaftaler i overensstemmelse med sine specifikke forfatningsmæssige, institutionelle, juridiske eller finansielle forhold. Modtagerstaten bør ikke desto mindre fortsat være ansvarlig for gennemførelsen af bistanden og for forvaltningen og kontrollen af tiltag, der støttes af EF-finansiering, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[10] (i det følgende benævnt ”finansforordningen”).

(14) Der bør ikke ydes finansiel bistand fra andre EF-finansieringsinstrumenter til et tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning. I de tilfælde hvor der i forbindelse med et tiltag ydes finansiel bistand fra Fællesskabet eller internationale instrumenter til erstatning for specifikke skader, bør der ikke ydes bistand i henhold til denne forordning til det pågældende tiltag til samme formål.

(15) EF-tiltag bør ikke foregribe tredjeparts ansvar, når en tredjepart i henhold til princippet om, at forureneren skal betale, i første række er erstatningspligtig for de forvoldte skader, eller modvirke forebyggende foranstaltninger i medlemsstaterne eller på EF-plan.

(16) Der bør sikres den størst mulige gennemskuelighed i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets finansielle bistand og en passende kontrol med anvendelsen af midlerne.

(17) Det bør fastsættes, at modtagerstaterne skal dokumentere, hvad de har anvendt den modtagne bistand til.

(18) I undtagelsestilfælde og alt efter, hvor store finansielle midler der er til rådighed til solidaritetstiltag i henhold til denne forordning i det år, hvor katastrofen indtræffer, bør der kunne ydes supplerende støtte på grundlag af de finansielle bevillinger for det efterfølgende år.

(19) Det er nødvendigt at sikre, at de kompetente EF-organer kan opfylde deres forpligtelser med hensyn til finanskontrol.

(20) Støtte til udgifter, som efterfølgende dækkes af tredjepart, eller støtte, der ikke anvendes i overensstemmelse med denne forordning eller som overstiger den endelige opgørelse af skaderne, bør betales tilbage.

(21) Der bør fastsættes bestemmelser om teknisk bistand til solidaritetstiltag i henhold til denne forordning, således at Kommissionen bedre kan vurdere anvendelsen heraf.

(22) Forordning (EF) nr. 2012/2002 bør ophæves med virkning fra anvendelsesdatoen for denne forordning. Bestemmelserne deri bør dog fortsat gælde for alle anmodninger, der er indgivet før nævnte dato.

(23) Denne forordning bør finde anvendelse fra anvendelsesdatoen for de finansielle overslag for 2007-2013 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Der oprettes en EU-Solidaritetsfond, i det følgende benævnt "fonden", for at give Fællesskabet mulighed for at gribe ind over for større katastrofer, som berører medlemsstater eller kandidatlande, der fører tiltrædelsesforhandlinger med Den Europæiske Union, i det følgende benævnt "støtteberettigede stater".

2. I denne forordning fastsættes reglerne for fondens tiltag i forbindelse med

a) naturkatastrofer

b) industrielle og teknologiske katastrofer

c) nødsituationer på folkesundhedsområdet

d) terrorhandlinger.

Artikel 2

Større katastrofer

I forbindelse med denne forordning anses en katastrofe for at være større i de tilfælde, hvor den i mindst en tilskudsberettiget stat forårsager direkte skader, som vurderes at beløbe sig til over 1 milliard euro i 2007-priser eller mere end 0,5 % af den pågældende stats bruttonationalindkomst.

Selv om disse kvantitative kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen imidlertid i behørigt begrundede og ekstraordinære tilfælde anerkende, at der er indtruffet en større katastrofe på en tilskudsberettiget stats område.

Artikel 3

Solidaritetstiltag

1. Efter anmodning fra en støtteberettiget stat kan Kommissionen yde finansiel bistand fra fonden i form af gavebistand, hvis der indtræffer en større katastrofe på den pågældende stats område.

Efter anmodning fra en støtteberettiget stat, som har fælles grænse med den i første afsnit omhandlede stat og er berørt af samme større katastrofe, kan Kommissionen også yde bistand fra fonden til denne stat.

2. En stat kan kun modtage én støtte til en given katastrofe.

Artikel 4

Støtteberettigede tiltag

Der ydes kun finansiel bistand i henhold til denne forordning til tiltag, i det følgende benævnt ”støtteberettigede tiltag”, som gennemføres af de offentlige myndigheder i den pågældende stat eller af organer, der handler i offentlighedens interesse, og tilhører følgende kategorier:

a) væsentlige nødhjælpstiltag, som er nødvendige for en omgående udbedring af infrastruktur og anlæg inden for energi, vandforsyning, spildevand, telekommunikation, transport, sundhed og uddannelse

b) omgående medicinsk bistand og foranstaltninger til at beskytte befolkningen mod overhængende sundhedstrusler, herunder nye forsyninger af vacciner, lægemidler, medicinske produkter og medicinsk udstyr, der er sluppet op under en krisesituation

c) midlertidig indkvartering og nødhjælp for at opfylde den berørte befolknings umiddelbare behov

d) væsentlige nødhjælpstiltag til omgående sikring af forebyggende infrastruktur

e) foranstaltninger til umiddelbar beskyttelse af kulturarven

f) væsentlige nødhjælpstiltag til omgående rengøring af katastroferamte områder

g) medicinsk, psykologisk og social bistand til de direkte ofre for terrorhandlinger og til disses familier.

Artikel 5

Anmodninger

1. Så hurtigt som muligt og senest ti uger efter datoen for den første skade, der er forårsaget af katastrofen, kan en støtteberettiget stat rette anmodning til Kommissionen om bistand fra fonden; anmodningen skal indeholde alle tilgængelige oplysninger om mindst følgende:

a) den skade, katastrofen har forvoldt, og dens virkninger for den berørte befolkning og økonomi

b) en fordeling af de anslåede omkostninger til tiltag i de kategorier, der er anført i artikel 4, afhængigt af katastrofens art

c) andre EF-finansieringskilder, som kan bidrage til at afhjælpe katastrofens følger

d) eventuelle andre nationale eller internationale finansieringskilder, herunder offentlig eller privat forsikringsdækning, der kan medvirke til at dække omkostningerne til udbedring af skaderne og navnlig omkostningerne i forbindelse med de støtteberettigede tiltag

Oplysningerne i henhold til litra (a) skal omfatte et overslag over de samlede direkte skader, katastrofen har forvoldt.

2. Kommissionen vurderer på grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger og eventuelle yderligere oplysninger, som Kommissionen måtte have søgt eller indhentet på anden måde, om betingelserne for indrømmelse af finansiel bistand i henhold til denne forordning er opfyldt.

Når der i henhold til første afsnit indgives yderligere oplysninger fra den berørte stat på dennes eget initiativ, skal de pågældende oplysninger være Kommissionen i hænde senest to måneder efter datoen for anmodningen.

Hvis Kommissionen imidlertid i henhold til første afsnit anmoder om yderligere oplysninger fra den berørte stat, skal de pågældende oplysninger være Kommissionen i hænde senest en måned efter datoen for anmodningen.

Artikel 6

Forudbetaling

1. Straks efter modtagelsen af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede anmodning kan Kommissionen træffe afgørelse om forudbetaling til de mest hastende støtteberettigede tiltag og omgående foretage forudbetalingen til den pågældende stat i én rate.

Første afsnit finder kun anvendelse, hvis der i anmodningen udtrykkeligt tilkendegives ønske om forudbetaling.

2. Det beløb, der forudbetales efter stk. 1, første afsnit, udgør fem procent af de samlede anslåede omkostninger, jf. artikel 5, stk. 1, litra b), dog højst 5 mio. EUR.

Artikel 7

Fastlæggelse af den finansielle bistand

1. Kommissionen fastlægger på grundlag af vurderingen omhandlet i artikel 5, stk. 2, hurtigst muligt et passende beløb for den eventuelle finansielle bistand, som ydes inden for rammerne af de disponible midler.

Beløbet kan ikke overstige 50 % af de samlede anslåede omkostninger, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).

2. Såfremt Kommissionen på grundlag af vurderingen omhandlet i artikel 5, stk. 2, konkluderer, at betingelserne for bistand i medfør af denne forordning ikke er opfyldt, underretter den den pågældende stat herom.

En eventuel forudbetaling efter artikel 6, stk. 1, tilbagebetales til Kommissionen inden for tre måneder fra datoen for denne underretning.

Artikel 8

Budgetprocedure

1. Hvis Kommissionen har konkluderet, at der bør ydes finansiel bistand fra fonden, forelægger den budgetmyndigheden de forslag, der er nødvendige for at få frigivet bevillinger svarende til det beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1.

Disse forslag omfatter følgende:

a) den vurdering, der er foretaget efter artikel 5, stk. 2, og et resumé af de oplysninger, som vurderingen er baseret på

b) bevis for, at betingelserne i artikel 3, stk. 1, er opfyldt

c) begrundelse for de foreslåede beløb.

2. Når budgetmyndigheden har stillet bevillingerne til rådighed, vedtager Kommissionen en støtteafgørelse under hensyntagen til en eventuel forudbetaling efter artikel 6, stk. 1.

Artikel 9

Betaling og anvendelse af støtten

1. Når støtteafgørelsen er vedtaget, udbetaler Kommissionen støtten til modtagerstaten i én rate straks efter undertegnelsen af aftalen som omhandlet i artikel 10, stk. 1.

2. Modtagerstaten anvender inden for atten måneder fra datoen for den første skade støtten og eventuelle renter deraf til finansiering af støtteberettigede tiltag, som gennemføres efter nævnte dato.

Artikel 10

Gennemførelse af støtten

1. Kommissionen og modtagerstaten indgår i overensstemmelse med de specifikke forfatningsmæssige, institutionelle, juridiske eller finansielle forhold i staten og Fællesskabet en aftale om gennemførelse af støtteafgørelsen.

Aftalen fastsætter bl.a., hvilke tiltag der skal finansieres, og hvor de skal udføres.

2. Kommissionen sikrer, at forpligtelserne i medfør af gennemførelsesaftalerne er ens for alle modtagerstater.

3. Modtagerstaten udvælger de enkelte tiltag og gennemfører støtten i overensstemmelse med denne forordning, tilskudsafgørelsen og aftalen.

Ovennævnte ansvar berører ikke Kommissionens ansvar for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1605/2002, i det følgende benævnt ”finansforordningen”, vedrørende delt eller decentral forvaltning.

Artikel 11

Finansiering af tiltag

1. Tiltag, der helt eller delvis finansieres i medfør af en gennemførelsesaftale, kan ikke være genstand for finansiering fra andre fællesskabsinstrumenter eller internationale instrumenter.

Modtagerstaten sørger for, at første afsnit overholdes.

2. Modtagerstaterne skal undersøge alle muligheder for erstatning fra tredjepart.

Artikel 12

Forenelighed med andre instrumenter

De tiltag, som modtager finansiel bistand fra fonden, skal være forenelige med traktaten og de retsakter, der er udstedt i medfør af denne, og med Fællesskabets politikker og foranstaltninger og førtiltrædelsesbistandsinstrumenterne.

Artikel 13

Endelig rapport og afslutning

1. Senest seks måneder efter afslutningen af den periode, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, forelægger modtagerstaten Kommissionen en rapport om den finansielle gennemførelse af støtten sammen med en redegørelse for udgifterne, herunder oplysning om eventuelle midler til de pågældende tiltag, som er modtaget fra andre kilder.

Rapporten skal indeholde en nærmere omtale af de forebyggende foranstaltninger, som modtagerstaten har truffet eller planlagt for at begrænse skadernes omfang og om muligt undgå en gentagelse af lignende katastrofer.

2. Senest seks måneder efter, at Kommissionen har modtaget alle de nødvendige oplysninger i medfør af stk. 1, afslutter den den finansielle bistand fra fonden.

Artikel 14

Anvendelse af euro

I anmodninger, støtteafgørelser, gennemførelsesaftaler og rapporter i henhold til denne forordning samt eventuelle andre dokumenter i forbindelse hermed anføres alle beløb i euro.

Artikel 15

Utilstrækkelige midler

1. Hvis de disponible midler, der er tilbage for fonden for det pågældende år på det tidspunkt, hvor der forelægges et forslag efter artikel 8, ikke er tilstrækkelige til at dække den finansielle bistand, der skønnes nødvendig, kan Kommissionen foreslå, at forskellen finansieres af de finansielle bevillinger, der er til rådighed for fonden for det følgende år.

2. Det samlede budgetloft for fonden i det år, hvor katastrofen indtræffer, og det følgende år skal dog under alle omstændigheder overholdes.

Artikel 16

Finansiel kontrol foretaget af fællesskabsorganer

Modtagerstaten sørger for, at alle finansieringsafgørelser, der vedtages i medfør af den i artikel 10 omhandlede gennemførelsesaftale, og alle aftaler og kontrakter, der indgås på grundlag af disse finansieringsafgørelser, indeholder bestemmelser om kontrol foretaget af Kommissionen, via Kontoret for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om kontrol på stedet foretaget af Kommissionen eller Revisionsretten efter de gældende procedurer.

Artikel 17

Tilbagebetaling

1. Såfremt beløbet for den samlede forvoldte direkte skade er mindst 10 % lavere end det skønnede beløb anført i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), kan Kommissionen forlange, at modtagerstaten tilbagebetaler et tilsvarende beløb af den modtagne finansielle bistand.

2. Såfremt en modtagerstat ikke overholder bestemmelserne i artikel 10, stk. 3, kan Kommissionen forlange, at modtagerstaten tilbagebetaler hele eller en del af den modtagne finansielle bistand.

3. Inden Kommissionen vedtager en beslutning i medfør af stk. 1 eller 2, foretager den en passende undersøgelse af sagen og giver i den forbindelse modtagerstaten en bestemt tidsfrist for fremsættelse af bemærkninger.

4. Ethvert beløb, der giver anledning til inddrivelse som uretmæssigt udbetalt, tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke tilbagebetales, kan pålægges morarenter i overensstemmelse med finansforordningen.

Artikel 18

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

1. På Kommissionens initiativ kan fonden op til et loft på 0,20 % af de finansielle midler, der er til rådighed for det pågældende år, benyttes til at finansiere den forberedelse, overvågning, administrative og tekniske støtte, revision og kontrol, der er nødvendig for at gennemføre denne forordning.

Disse foranstaltninger gennemføres i henhold til artikel 53, stk. 2, i finansforordningen og andre bestemmelser i samme forordning og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, som gælder for denne form for gennemførelse af budgettet.

Sådanne foranstaltninger omfatter navnlig ekspertrapporter til støtte for Kommissionens arbejde med at vurdere anmodninger i henhold til artikel 5, stk. 2.

2. I de tilfælde, hvor der forudses et bidrag fra fonden, vedtager Kommissionen en afgørelse om de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit.

Artikel 19

Årsrapport

Fra og med [året efter det år, fra hvilket denne forordning finder anvendelse] forelægger Kommissionen inden den 1. juli hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om aktiviteterne i henhold til denne forordning i det forløbne år. Rapporten skal især indeholde oplysninger om indgivne anmodninger, vedtagne afgørelser om støtte og afslutning af den finansielle bistand, der er ydet.

Artikel 20

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet vurderer anvendelsen af denne forordning senest den 31. december 2013 på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Artikel 21

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2012/2002 ophæves fra den 1. januar 2007.

Henvisninger til den ophævede forordning skal læses som henvisninger til denne forordning.

Artikel 22

Overgangsbestemmelse

Forordning (EF) nr. 2012/2002 finder fortsat anvendelse for anmodninger, som Kommissionen har modtaget indtil eller senest den 31. december 2006.

Artikel 23

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Den anvendes fra den 1. januar 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

LEGISLATIVE FINANCIAL STATEMENT

1. NAME OF THE PROPOSAL :

Proposal for a REGULATION of the European Parliament and of the Council establishing the European Union Solidarity Fund

2. ABM / ABB FRAMEWORK

Policy Area(s) concerned and associated Activity/Activities:

Citizenship, Freedom, Security and Justice

3. BUDGET LINES

3.1. Budget lines (operational lines and related technical and administrative assistance lines (ex- B.A lines)) including headings :

Three budget lines under heading 3

For Administrative Management: 13 01 04 04

For Member States: 13 06 01

For Candidate countries: 13 06 02

3.2. Duration of the action and of the financial impact:

Indeterminate, with the possibility of using up to EUR 1000 million per year in current prices to be made available on a case by case basis by the budgetary authority in the event of major disasters upon proposal from the Commission of an amending budget

Up to 0.2% of any grant paid under the EUSF may be used for Technical Assistance under 13 01 04 04.

Up to 5% of the estimated costs of eligible operation claimed in the application - but no more than € 5 million in each case – may be granted as advance funding upon request of the affected Member State. In this case, available Commitment Appropriations would have to be transferred to either 13 06 01 or 13 06 02 and re-transferred once the application has been approved and the amending budget becomes effective. The Member State would have to repay the advance payment if the application is not approved.

3.3. Budgetary characteristics (add rows if necessary):

Budget line | Type of expenditure | New | EFTA contribution | Contributions from applicant countries | Heading in financial perspective |

| |Year n |Year n+1 |Year n+2 |Year n+3 |Year n+4 |Year n+5 | |Officials or temporary staff[19] (XX 01 01) |A*/AD |2 |2 |2 |2 |2 |2 | | |B*, C*/AST | | | | | | | |Staff financed[20] by art. XX 01 02 | | | | | | | |Other staff[21] financed by art. XX 01 04/05 | | | | | | | | TOTAL |2 |2 |2 |2 |2 |2 | | 7.2.2. Description of tasks deriving from the action

Assessment of applications, preparation of grant decisions, monitoring and closure of assistance

7.2.3. Sources of human resources (statutory)

Two statutory posts currently allocated to the management of the programme

7.2.4. Other Administrative expenditure included in reference amount (XX 01 04/05 – Expenditure on administrative management)

EUR million (to 3 decimal places)

Budget line

(number and heading)

13 01 04 04, heading 3 |Year n |Year n+1 |Year n+2 |Year n+3 |Year n+4 |Year n+5

and later |TOTAL | | 1 Technical and administrative assistance (including related staff costs) | | | | | | | | | Executive agencies[22] | | | | | | | | | Other technical and administrative assistance |p.m. |p.m. |p.m. |p.m. |p.m. |p.m. |p.m. | | - intra muros | | | | | | | | | - extra muros | | | | | | | | | Total Technical and administrative assistance | p.m. |p.m. |p.m. |p.m. |p.m. |p.m. |p.m. | | 7.2.5. Financial cost of human resources and associated costs not included in the reference amount

EUR million (to 3 decimal places)

Type of human resources |Year n |Year n+1 |Year n+2 |Year n+3 |Year n+4 |Year n+5

and later | |Officials and temporary staff (XX 01 01) |0.216 |0.216 |0.216 |0.216 |0.216 |0.216 | |Staff financed by Art XX 01 02 (auxiliary, END, contract staff, etc.)

(specify budget line) | | | | | | | | Total cost of Human Resources and associated costs (NOT in reference amount) | 0.216 | 0.216 | 0.216 | 0.216 | 0.216 | 0.216 | |Calculation– Officials and Temporary agents Reference should be made to Point 8.2.1, if applicable

2 statutory posts à EUR 108.000 p.a

Calculation– Staff financed under art. XX 01 02

Reference should be made to Point 8.2.1, if applicable

7.2.6. Other administrative expenditure not included in reference amount

EUR million (to 3 decimal places)

|

Year n |Year n+1 |Year n+2 |Year n+3 |Year n+4 |Year n+5

and later |TOTAL | |XX 01 02 11 01 – Missions | | | | | | | | |XX 01 02 11 02 – Meetings & Conferences | | | | | | | | |XX 01 02 11 03 – Committees[23] | | | | | | | | |XX 01 02 11 04 – Studies & consultations | | | | | | | | |XX 01 02 11 05 - Information systems | | | | | | | | | 2 Total Other Management Expenditure (XX 01 02 11) | | | | | | | | | 3 Other expenditure of an administrative nature (specify including reference to budget line) | | | | | | | | | Total Administrative expenditure, other than human resources and associated costs (NOT included in reference amount) | | | | | | | | |Calculation - Other administrative expenditure not included in reference amount

[1] KOM(2004) 101.

[2] Rådets forordning (EF) No 2012/2002-EUT C 311, 14.11.2002, s. 3.

[3] KOM(2005) 113, 6.4.2005.

[4] EUT C […] af […], s. […].

[5] EUT C […] af […], s. […].

[6] EUT C […] af […], s. […].

[7] EUT C […] af […], s. […].

[8] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.

[9] Endnu ikke offentliggjort.

[10] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

[11] Differentiated appropriations

[12] Expenditure that does not fall under Chapter xx 01 of the Title xx concerned.

[13] Expenditure within article xx 01 04 of Title xx.

[14] Expenditure within chapter xx 01 other than articles xx 01 04 or xx 01 05.

[15] See points 19 and 24 of the Interinstitutional agreement.

[16] Additional columns should be added if necessary i.e. if the duration of the action exceeds 6 years

[17] If more than one method is indicated please provide additional details in the "Relevant comments" section of this point

[18] As described under Section 5.3

[19] Cost of which is NOT covered by the reference amount

[20] Cost of which is NOT covered by the reference amount

[21] Cost of which is included within the reference amount

[22] Reference should be made to the specific legislative financial statement for the Executive Agency(ies) concerned.

[23] Specify the type of committee and the group to which it belongs.