52005DC0479

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om et toldmæssigt udspil mod den seneste udvikling inden for varemærkeforfalskning og piratkopiering /* KOM/2005/0479 endelig udg. */


DA

Bruxelles, den 11.10.2005

KOM(2005) 479 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

om et toldmæssigt udspil mod den seneste udvikling inden for varemærkeforfalskning og piratkopiering

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. INDLEDNING 3

2. VURDERING – ET VOKSENDE PROBLEM 4

2.1 Toldmyndighedernes beslaglæggelse af forfalskede varer tyder på et voksende og bredere problem 4

2.2 Grunde til den stærkt stigende handel med forfalskninger 5

2.3 Nye trusler 6

3. ANBEFALINGER – EN HANDLINGSPLAN FOR ET EFFEKTIVT TOLDMÆSSIGT UDSPIL MOD VAREMÆRKEFORFALSKNING OG PIRATKOPIERING 7

3.1 Øget beskyttelse på fællesskabsplan 7

3.1.1 Lovgivning 7

3.1.2 Forbedring af de operationelle resultater 8

3.2 Forbedring af partnerskabet mellem toldmyndighederne og erhvervslivet 10

3.3 Styrkelse af det internationale samarbejde 12

4. KONKLUSION 15

1. INDLEDNING

EU-borgernes sundhed og sikkerhed, deres arbejdspladser og Fællesskabets konkurrenceevne, handel og investeringer i forskning og innovation trues i stigende grad af en industrialiseret produktion af forfalskede varer.

Denne meddelelse indeholder en vurdering af den nuværende situation på grundlag af en analyse af EU-toldmyndighedernes seneste erfaringer med at forsøge at dæmme op for strømmen af forfalskede varer i den internationale handel. Der fremlægges også en række konkrete initiativer, som tilsammen udgør en handlingsplan til forbedring af gennemførelsen af politikken og lovgivningen om forfalskningsbekæmpelse, særlig ved en toldmæssig indsats.

Meddelelsen beskriver nærmere væksten i handelen med forfalskede varer, som bl.a. ses af en 1 000 % stigning i EU-toldmyndighedernes beslaglæggelse af forfalskede varer fra 1998 til 2004. Toldmyndighederne beslaglægger over 100 millioner vareenheder om året [1], men det er kun toppen af isbjerget. Foruden den effekt, denne handel har for arbejdspladserne, sundheden, sikkerheden og konkurrenceevnen, foregår en stor del af den på det sorte marked, og der går således også betydelige indtægter tabt i form af skatter og afgifter. Forfalskningsindustrien fører også til ulovlig beskæftigelse og siges at have forbindelser til ulovlig indvandring og transnational organiseret kriminalitet.

Et af de mest alarmerende aspekter ved dette fænomen er den øgede risiko for EU-borgerne som følge af væksten i farlige forfalskede varer som medicin, bilreservedele og fødevarer. For tyve år siden viste undersøgelser, at 7 ud af 10 virksomheder, der berørtes af vareforfalskning, var virksomheder i den luksusbetonede ende af markedet. I 2004 blev over 4,4 millioner forfalskede fødevarer og alkoholholdige drikkevarer beslaglagt ved Fællesskabets grænser (en stigning på 196 % i forhold til året før), mens mindre end 2 % af de varer, toldmyndighederne beslaglagde, var luksusvarer.

For at få den globale handel med piratkopierede og varemærkeforfalskede varer nedbragt betydeligt og bekæmpe de transnationale net, der er impliceret i denne handel, er det nødvendigt med modforanstaltninger på nationalt, EU- og internationalt plan.

Fællesskabet har vedtaget en række retsakter, og der er også allerede andre relevante initiativer og tiltag, der har til formål at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering.

På toldområdet er de vigtigste retsakter Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 [2] om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, der skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, og gennemførelsesforordningen hertil, Kommissionens forordning (EF) nr. 1891/2004 af 21. oktober 2004 [3].

Hvad det indre marked angår, er der Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 [4] om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (det såkaldte håndhævelsesdirektiv) og de forslag, Kommissionen for nylig har vedtaget om styrkelse af de strafferetlige foranstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskninger [5]. Kommissionen vedtog også i november 2004 en strategi for håndhævelse af intellektuel ejendomsret (IPR) i tredjelande [6].

Som forklaret i afsnit 3 nedenfor kan der imidlertid gøres mere for at forbedre bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering på toldområdet.

2. VURDERING – ET VOKSENDE PROBLEM

2.1 Toldmyndighedernes beslaglæggelse af forfalskede varer tyder på et voksende og bredere problem

I 2003 opfordrede erhvervsledere og regeringsrepræsentanter på topmødet i Davos i Schweiz til "en massiv global indsats for bekæmpelse af varemærkeforfalskning, som nu anslås til at beløbe sig til over 450 mia. USD om året". En forbedring af kontrollen ved grænserne blev betragtet som værende af allerstørste betydning.

Ifølge OECD-undersøgelser tegnede vareforfalskninger sig allerede i 1998 for 5-7 % af verdenshandelen. Samme år beslaglagde toldmyndighederne ca. 10 millioner varemærkeforfalskede og piratkopierede varer ved EU’s ydre grænser. I 2004 beslaglagde EU-toldmyndighederne over 103 millioner forfalskede varer, en stigning på 1 000 %.

Mens det virkelige omfang af forfalskningsfænomenet i sagens natur er umuligt at beregne nøjagtigt, giver detaljerede EU-toldstatistikker over beslaglæggelser af forfalskede varer på den anden side en mulighed for at overvåge forandringer på dette område. De rapporter, som medlemsstaternes toldmyndigheder i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 1891/2004 af 21. oktober 2004 sender Kommissionen om deres tilbageholdelse af forfalskede varer ved Fællesskabets grænser, giver et ret nøjagtigt billede af ændringerne i mønstrene for varemærkeforfalskning og piratkopiering i den internationale handel.

Det skal bemærkes, at nedenstående vurdering af problemets art og omfang udgør den årlige rapport fra Kommissionen i henhold til artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003.

Bilag 1 indeholder en sammenlignende oversigt over de samlede tal for de seneste år. Oversigten viser både antallet af varer, der er blevet standset, og antallet af sager, som toldmyndighederne har behandlet [7].

En detaljeret analyse af EU-toldmyndighedernes beslaglæggelsesstatistikker i de sidste fem år viser følgende:

Kvantitative ændringer:

· beslaglæggelserne er steget med 1 000 % i løbet af perioden

· toldmyndighederne beslaglægger nu over 100 millioner varer pr. år

· Asien og især Kina er den største producentregion

· fra 2003 til 2004 mere end fordobledes antallet af toldsager vedrørende forfalskninger, nemlig til 22 000 sager pr. år

· stigende problemer i forbindelse med, at der kræves en miljøvenlig destruktion af store mængder beslaglagte varer.

Kvalitative ændringer

· stor stigning i forfalskede varer, der er farlige for sundheden og sikkerheden

· de fleste beslaglagte varer er nu husholdningsvarer i stedet for luksusvarer

· stigende antal sofistikerede hightech-produkter

· produktionen foregår som industriproduktion

· forfalskninger af høj kvalitet umuliggør ofte identificering uden teknisk ekspertbistand.

I 2004 omfattede de forfalskede varer, som toldmyndighederne beslaglagde ved EU’s grænser, foruden de almindeligt forekommende produkttyper (såsom luksusvarer, cigaretter, dvd’er, cd’er, tekstilvarer osv.) også mineralvand, marmelade, mobiltelefoner, kaffe, æbler, ansigtscremer, blomster, bildele, vaskepulver, lægemidler, barbermaskiner, tandpasta og tandbørster osv.

Disse forfalskninger er nu af en så god kvalitet – kopierne har i nogle tilfælde ekstra sikkerhedshologrammer, bedre emballage osv. end de originale varer – at det bliver vanskeligere og vanskeligere for toldmyndighederne og selv for rettighedsindehaverne at skelne forfalskninger fra den ægte vare.

2.2 Grunde til den stærkt stigende handel med forfalskninger

Denne eksplosion hænger især sammen med den store fortjeneste og den forholdsvis lave risiko, særlig set i relation til straffen i nogle lande, men også med en generel global vækst i industrikapaciteten til fremstilling af varer af høj kvalitet.

Falske dvd’er er et godt eksempel: fortjenesten er større end for bløde stoffer af en tilsvarende vægt, men straffen ved opdagelse er meget lavere. Cigaretter er et andet godt eksempel: hvis det lykkes en falskner at få indført en ud af ti af sine containersendinger af falske cigaretter, vil der stadig være tale om en lønsom investering. Forfalskning i denne skala er for kriminelle også et nyttigt middel til at hvidvaske udbyttet af deres kriminalitet.

En stadig mere sofistikeret industriel produktionskapacitet i visse lande (navnlig Kina) har givet forfalskningsindustrien massive muligheder. Beslaglæggelserne af falske computerdele, blækpatroner, mobiltelefoner og bildele viser den voksende kapacitet til at kopiere hvad som helst.

Selv i de lande, hvor man har forsøgt (bl.a. med ny lovgivning) at dæmme op for produktionen, er der store vanskeligheder med at kontrollere en industri, der kan foretage en hurtig omlægning af produktionen, og der er måske også lokale svagheder i håndhævelsen.

Disse tendenser er blevet forstærket af den organiserede kriminalitets voksende interesse i at få del i disse store fortjenester. Sendingerne indeholder ofte ikke blot forfalskede produkter, men også andre illegale varer såsom ulovlig narkotika. Terroristgrupper har også været sat i forbindelse med falsknerier.

2.3 Nye trusler

Det er en udbredt opfattelse, at varemærkeforfalskning og piratkopiering er en trussel mod investeringer og arbejdspladser i vore videnbaserede økonomier og også til skade for kulturarven i mange lande.

Men på grund af en i stigende grad industrialiseret produktion, hvortil kommer hensynsløse aktører, står vi nu også over for alvorlige folkesundheds- og sikkerhedsrisici.

Toldmyndighedernes nylige beslaglæggelser af farlige varer omfatter forfalskede lægemidler, ofte på vej til områder, der hører til de mindst udviklede. Beslaglagte forfalskede fødevarer, vaskepulver og legetøj med sikkerhedsmangler viser også, at det er nødvendigt at træffe flere modforanstaltninger og sikre en effektiv gennemførelse af lovgivningen.

Den voksende industriproduktion af forfalskninger øger også risikoen for mærkbare tab af skatte- og afgiftsindtægter for staten i både producent- og forbrugerlandene, eftersom falsknerne næsten udelukkende arbejder i den sorte økonomi. Det årlige momstab alene i Det Forenede Kongerige som følge af forfalskninger er af erhvervslivet blevet anslået til 2,5 mia. EUR.

Nogle af de forfalskninger, som toldmyndighederne har opdaget, frembyder andre alvorlige risici for samfundet. Det gælder f.eks. falske eller blanke pas, identitetskort, vielsesattester, kørekort osv., der kan anvendes til at støtte ulovlig indvandring eller true sikkerheden.

Omladning giver stigende grund til bekymring, fordi svindlere skifter rute for at maskere varernes oprindelse. Lande, som toldmyndighederne normalt anser for lavrisikolande, såsom Japan og USA, får en højere risiko som følge af transit- og omladningstrafik med forfalskede varer. En beslaglæggelse i 2004 viste, at falske bildele kom ind i Fællesskabet fra USA, selv om varerne i realiteten havde oprindelse i Kina. Der har også været tilfælde, hvor Fællesskabet selv har været brugt til at tilsløre varernes oprindelse (f.eks. falske lægemidler fra Asien, som er blevet omladet via EU på vej til Afrika).

Internetsalg er et stigende problem. Over 30 % af de postforsendelser, toldmyndighederne beslaglagde i 2004, havde forbindelse med internettet. Med de små mængder, det drejer sig om, får anvendelsen af de enkle og billige destruktionsmetoder, der nu er tilladt efter artikel 11 i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003, større betydning.

3. ANBEFALINGER – EN HANDLINGSPLAN FOR ET EFFEKTIVT TOLDMÆSSIGT UDSPIL MOD VAREMÆRKEFORFALSKNING OG PIRATKOPIERING

Toldmyndighedernes primære rolle, når det gælder om at standse den internationale handel med forfalskede varer, ses af, at de er ansvarlige for ca. 70 % af alle beslaglæggelser af forfalskede produkter globalt set. Toldmyndighederne er også det eneste håndhævelsesorgan, der er tildelt en specifik opgave i medfør af Verdenshandelsorganisationens aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen).

Alligevel står det klart, at toldmyndighederne kan gøre mere. Der kræves en mere vidtrækkende og omfattende tilgang, hvis problemet skal holdes under kontrol. Specielt er det nødvendigt at gå fra beslaglæggelser og til undersøgelser for at standse produktionen, distributionen og salget af forfalskede varer. Der må et øget samarbejde til med andre aktører. Denne meddelelse fokuserer primært på operationelt samarbejde, særlig med erhvervslivet og toldmyndigheder i tredjelande, men det er også vigtigt ikke at overse behovet for et nært samarbejde mellem de myndigheder, der håndhæver lovgivningen.

Det er vigtigt, at enhver bredere tilgang baseres på praktiske foranstaltninger, der kan håndhæves. Erhvervslivet har vist sig villigt til at støtte sådanne konkrete toldmæssige initiativer.

Det er nødvendigt at sætte ind på tre nøgleområder: øget beskyttelse på fællesskabsplan, forbedring af partnerskabet mellem toldmyndighederne og erhvervslivet og styrkelse af det internationale samarbejde [8]. I det følgende ses der på disse områder, og der fremsættes en række anbefalinger. Hvis der er enighed om disse anbefalinger på det politiske plan, vil de tilsammen udgøre en handlingsplan, som Kommissionen kan overvåge og evaluere gennemførelsen og virkningen af.

3.1 Øget beskyttelse på fællesskabsplan

Der er stærkt behov for at styrke beskyttelsen mod produkter, der frembyder en risiko for EU-forbrugernes sundhed og sikkerhed (forfalskede lægemidler, bildele, levnedsmidler osv.), eller som sandsynligvis indgår som led i organiseret kriminalitet (cigaretter, alkohol, dvd’er osv.).

Det er derfor for det første nødvendigt at forbedre toldmyndighedernes kontrol med indgående trafik ud fra en undersøgelse af, om de eksisterende retlige og operationelle foranstaltninger er tilstrækkelige, og om nødvendigt anbefaling af ændringer.

3.1.1 Lovgivning

I Fællesskabet har toldmyndighederne beføjelser, der er noget mere vidtrækkende end den minimumskontrol af importen, der er omhandlet TRIPS-aftalen. De kan således standse varer, der mistænkes for at være forfalskninger, ved indførsel, udførsel, transit eller omladning. I 2004 greb toldmyndighederne i Fællesskabet ind ca. 22 000 gange ved beslaglæggelse af forfalskede varer (i 2003 var det tilsvarende tal 10 000 gange).

På fællesskabsplan har toldmyndighederne siden 1986 sat ind mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) på grundlag af forskellig lovgivning. Situationen ændredes betydeligt med Fællesskabets nye toldlovgivning (Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003), der trådte i kraft den 1. juli 2004. Med denne nye lovgivning blev der indført kontrol i sektorer, der ikke tidligere havde været dækket (såsom plantesortsrettigheder, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser), forenklede procedurer, mindskede omkostninger for erhvervslivet og for medlemsstaterne mulighed for at tillade destruktion af forfalskede varer med et minimum af bureaukrati.

EU-toldlovgivningen på dette område anses nu for at være blandt de skrappeste i verden (Kina har nu vedtaget en lignende ny lovgivning), og den giver sig udslag i, at medlemsstaternes toldmyndigheder beslaglægger betydeligt flere forfalskede varer, end man gør andre steder. Med kontrol af alle varebevægelser, særlig ved omladning, beskytter toldmyndighederne ikke blot EU, men også andre dele af verden og især de mindst udviklede lande, der ofte er mål for forfalskninger (jf. beslaglæggelser af forfalskede lægemidler, kondomer og bildele, der er blevet standset ved EU’s grænser på vej til Afrika).

Fuldførelsen af beskyttelsen af IPR for internationalt handlede varer vil blive suppleret med en tilsvarende fællesskabsbeskyttelse over for forfalskninger, der fremstilles og forbliver i Fællesskabet, når håndhævelsesdirektivet, som blev vedtaget i 2004, gennemføres i 2006. Dette direktiv vil sammen med foreslåede strafferetlige foranstaltninger, der har til formål at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpe krænkelser, kunne udgøre et ret fuldstændigt våbenarsenal over for dette problem i Fællesskabet.

IPR er en sektor, hvor tingene går stærkt, og lovgiverne og erhvervslivet må samarbejde for at sikre, at lovgivningen til stadighed opfylder de nuværende og fremtidige krav og hurtigt kan tilpasses, når der opstår problemer.

I den forbindelse påpeger erhvervslivet fortsat to særlige forhold. For det første ønsker de erhvervsdrivende, at medlemsstaterne hurtigt indfører de forenklede destruktionsprocedurer, som der nu er mulighed for efter fællesskabslovgivningen, og som vil mindske omkostningerne for såvel erhvervslivet som den offentlige administration. Det andet forhold drejer sig om den mulighed, rejsende har for til personlig brug at indføre små mængder varer, der kan være forfalskede. Erhvervslivet accepterer, at toldmyndighederne ikke kan tage sig af hvert enkelt tilfælde, men mener, at lovgivningen sender det forkerte signal og ser ud til at tolerere forfalskning. Et andet lovgivningsspørgsmål drejer sig om, hvem der skal betale omkostningerne, og her mener erhvervslivet, at synderen bør bære mere af byrden end den, der har retten på sin side.

Handlingspunkter:

Der må tages fat på to nøglespørgsmål: forsendelser af ringe værdi og forenklede destruktionsprocedurer.

Der bør nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for erhvervslivet og toldmyndighederne til at undersøge, hvordan behandlingen af disse spørgsmål kan forbedres i praksis.

På baggrund af gruppens drøftelser skal Kommissionen derefter aflægge rapport om behovet for lovgivningsændringer eller andre praktiske forslag, der kan forbedre situationen.

Måldato for gruppemøder: Udgangen af 2005.

Måldato for rapport: Juni 2006.

3.1.2 Forbedring af de operationelle resultater

Endnu vigtigere end en ajourføring af lovgivningen er nødvendigheden af at sikre, at den operationelle kapacitet til stadighed ligger på et tilstrækkeligt højt niveau.

Toldmyndighederne har den dobbeltrolle at skulle fremme den internationale handel og samtidig foretage kontrol for at standse ulovlig handel. I den henseende er det nødvendigt at forbedre kontrollen yderligere ved brug af nye redskaber og metoder.

Der har i de senere år været mange operationelle initiativer, som har givet gode resultater i form af, at toldmyndighederne har foretaget flere beslaglæggelser af forfalskede varer.

Anvendelsen af operationelle seminarer, hvor toldmyndighederne og erhvervslivet mødes for at undersøge den seneste udvikling og udveksle information om håndhævelse, er et velkomment initiativ til forøgelse af samarbejdet. Tilsvarende er udvekslingen af operationelle medarbejdere og fælles tiltag mellem medlemsstaterne betydelige skridt i retning af et stærkt samarbejde om håndhævelse.

Disse aktioner må udvikles yderligere og samles i en ny operationel kontrolplan baseret på en fællesskabstilgang til risikostyring og anvendelse af medlemsstaternes ekspertise til udbredelse af den bedste praksis både i og uden for Fællesskabet.

Et af nøgleproblemerne er at komme videre fra den nuværende situation, hvor der bliver flere beslaglæggelser, men hvor der ikke gøres nok for at undersøge og standse produktions- og distributionsnettene, til en situation, hvor der tages fat på problemets rod.

Handlingspunkter:

1. Øget brug af risikostyring

Med den nylige ændring af EF-toldkodeksen [9], så der lægges større vægt på risikostyring i Fællesskabet, er forfalskningsområdet et godt sted at starte forsøget med en fællesskabstilgang. Udarbejdelse af en specifik vejledning om risikostyring i forbindelse med bekæmpelse af forfalskning er det første skridt, der skal tages.

Vejledningen bør anvendes i praksis. Det kan sikres ved at distribuere vejledningen til risikostyringscentre og ved udveksling af risikoerfaringer mellem lukkede brugergrupper af forfalskningseksperter. Der ville således blive mulighed for udveksling af realtids-risikoinformation mellem eksperter via det nye fællesskabssystem for risikostyring [10].

Måldato for vejledning om risikostyring: Januar 2006.

Måldato for oprettelse af lukkede brugergrupper om RIF: Januar 2006.

2. Oprettelse af en Task Force af toldeksperter fra medlemsstaterne til forbedring af kontrollen i forbindelse med bekæmpelse af forfalskning

En sådan Task Force10 skulle bestå af toldspecialister i bekæmpelse af forfalskning fra medlemsstaterne, der samarbejder med andre medlemsstatseksperter, særlig ved overvågning af situationen og ydelse af kortvarig bistand ved udveksling af knowhow og praktisk ekspertise. Erhvervslivet kunne eventuelt være med i dette arbejde.

Måldato for de første aktioner: Oktober 2005.

3. Fælles operationel kontrol

Målrettede fælles toldaktioner eller regionale aktioner vedrørende forfalskning bør efter behov gennemføres under koordinering af og med støtte fra Kommissionen. Det vil bestå i specifikke aktioner for målretning af kontrollen i en begrænset periode mod bestemte forfalskningsspørgsmål (højrisikoområder eller –varer).

Nogle tredjelande, som har indgået en aftale (eller protokol) med EU om gensidig administrativ bistand på toldområdet, bør om nødvendigt opfordres til at deltage i sådanne fælles toldaktioner.

Måldato: I løbet af 2006.

4. Operationelle seminarer told/erhvervsliv

Disse seminarer har tidligere været en meget stor succes. Efter hvert seminar er antallet af beslaglæggelser øget, fordi kontrollen har været mere fokuseret. Seminarerne har også forbedret samarbejdet mellem forskellige nationale myndigheder og forskellige aktører. Bør efter behov suppleres med uddannelse, benchmarking og udvekslinger.

Måldato: Løbende.

5. Anvendelse af toldlaboratorier

Der foreligger ikke mange oplysninger om hovedparten af de farlige produkter, der opdages, og muligheden for at anvende toldlaboratorier eller andre statslige laboratorier til at kontrollere usikre forfalskede varer bør undersøges. En lille undersøgelsesgruppe [11] bestående af eksperter fra medlemsstaterne bør rapportere om, hvilke fordele der kan være ved dette, og hvorvidt det er praktisk muligt (herunder omkostninger).

Måldato: I løbet af 2006.

6. Toldinformationssystem

I bekæmpelsen af piratkopiering og varemærkeforfalskning bør der også satses på en maksimeret udnyttelse af EU’s toldinformationssystem (CIS), der giver medlemsstaternes nationale toldmyndigheder mulighed for at udveksle, søge og udbrede information om smugleri og anmodninger om indgriben (opdagelse, rapportering, diskret overvågning eller specifik kontrol).

Det vil øge effekten af kontrollen og især medvirke til at eliminere distributionsnet ved at sikre, at der, når mistænkelige forsendelser standses i en medlemsstat, kan træffes specifikke foranstaltninger (opdagelse, rapportering, diskret overvågning eller specifik kontrol) over for denne trafik i andre medlemsstater. Det kan være af særlig betydning i forbindelse med den voksende internet-relaterede trafik.

Anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne vil i den forbindelse være vigtig for at styrke den gensidige bistand mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Måldato: I løbet af 2006.

3.2 Forbedring af partnerskabet mellem toldmyndighederne og erhvervslivet

Det er vigtigt at huske på, at varemærkeforfalskede varer behandles anderledes end andre varer som led i den almindelige toldkontrol. Toldmyndighederne beslaglægger ikke varerne direkte, men tilbageholder sædvanligvis varerne for at give de erhvervsdrivende mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger i forhold til de kompetente myndigheder. Det gøres på grundlag af, at de erhvervsdrivende ved anvendelse af en særlig anmodningsformular først anmoder toldmyndighederne om at gribe ind. De erhvervsdrivendes medvirken er nødvendig, da kun rettighedsindehaverne har den fornødne tekniske ekspertise til at sondre mellem forfalskninger af høj kvalitet, som de forekommer i dag, og den originale vare. Erhvervslivet bærer også ansvaret, hvis forsendelser standses uberettiget.

Det er derfor nødvendigt, at erhvervslivet fuldt ud medvirker til at sikre en effektiv håndhævelse på toldområdet.

Kontrolmyndighederne må samarbejde mere med erhvervslivet, og erhvervslivet må fremlægge tilstrækkelig information til at beskytte sine rettigheder. Det vigtigste, erhvervslivet skal gøre, er at indgive anmodninger om indgriben til toldmyndighederne [12], da toldmyndighederne ellers kun har ringe mulighed for eller incitament til at hjælpe rettighedsindehaverne effektivt.

Det er også af afgørende betydning, at den tidlige informationsudveksling mellem erhvervslivet og toldmyndighederne forbedres. Men det er på den anden side vigtigt at sikre, at der ikke anvendes offentlige midler til at udvikle sofistikerede eller dyre systemer for informationsudveksling (der måske ikke er nyttig for toldmyndighederne i frontlinjen), hvis erhvervslivet kan gøre det billigere og mere effektivt, særlig når det gælder ajourføring af systemerne.

En praktisk og omkostningseffektiv løsning kunne i den sammenhæng være et elektronisk IPR-informationssystem for EU, som samler toldmyndighedernes eksisterende redskaber til udveksling af risikoinformation og giver toldmyndighederne mulighed for via hyperlink at få adgang til de forskellige specifikke databaser for intellektuel ejendomsret (såsom Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked – OHIM). Det ville spare ressourcer og forbedre kontrollen ved at give toldmyndighederne mulighed for at identificere og kontakte rettighedsindehavere, når der opdages mistænkelige varer ved grænserne.

Handlingspunkter

1. Erhvervslivet bør have en mere proaktiv tilgang

Tilskynde erhvervslivet, særlig små og mellemstore virksomheder, til at indgive anmodninger om indgriben til toldmyndighederne.

En række virksomheder (f.eks. Mercedes, LVMH, Panasonic, Gillette, Nike, Lacoste og BIC) har udarbejdet hurtige referencevejledninger til toldmyndighederne. Denne metode bør fremmes ved regelmæssige udvekslinger mellem toldmyndighederne og erhvervslivet med henblik på undersøgelse af nye problemområder.

Måldato: Løbende.

2. Udvidelse af partnerskabet mellem erhvervslivet og toldmyndighederne

Undertegnelse af aftalememoranda (memoranda of understanding) med vigtige erhvervsrepræsentanter, luftfartsselskaber, rederier, kurervirksomheder osv. ville fremme samarbejdet og forbedre kontrollen i kraft af en bedre informationsudveksling og en bredere opmærksomhed på de risici, der er forbundet med handel med forfalskninger.

Måldato: I løbet af 2006.

3. Forbedring af kontakten mellem toldmyndighederne og rettighedsindehavere

Identificering af rettighedsindehaveren for en sending forfalskede varer er ikke nogen let opgave for toldmyndighederne. De små og mellemstore virksomheders problemer med at indgive anmodninger om toldmyndighedernes indgriben i de 25 medlemsstater bidrager hertil. Et IPR-informationssystem for EU, der kombinerer de muligheder, Fællesskabets toldrisikostyringssystemer giver toldmyndighederne for at udveksle risikoinformation om forfalskning, med den mulighed, at toldmyndighederne får adgang til lister over selskaber, nøgleprodukter og kontakter via internettet, ville tilskynde toldmyndighederne til at gribe ind og tillade flere virksomheder at drage fordel af en beskyttelse via toldmyndighederne.

Der bør nedsættes en arbejdsgruppe toldmyndigheder-erhvervsliv til opstilling af rammer for et sådant system.

Måldato: Møder i anden halvdel af 2005. Basissystem på plads ved udgangen af 2006.

4. Ekspresinformationssystem for erhvervslivet

Der bør oprettes et system, som gør det muligt for erhvervslivet at fremlægge information i sager af øjeblikkelig betydning. Det er specielt et problem for små og mellemstore virksomheder. Med en central elektronisk postkasse, som overvåges af en ekspert i forfalskningsbekæmpelse, kunne disse anmodninger tjekkes og, når det er berettiget, via Fællesskabets risikostyringssystem fremsendes til specialister i forfalskningsbekæmpelse i medlemsstaterne og også til større havne/lufthavne/grænseovergange på landjorden. Systemet kan fungere som realtidssystem.

Måldato: 2006.

5. Specifikke foranstaltninger for følsomme erhvervssektorer

Der bør tages specifikke initiativer på områder, der frembyder en høj risiko for folkesundheden (lægemidler, legetøj osv.), men også på områder, hvor skatte- og afgiftstab har særlig stor betydning.

Måldato: Løbende.

6. Bevidstgørelses- og informationsforanstaltninger

Bevidstgørelse af både erhvervslivet om toldmyndighedernes indsats og offentligheden om truslen mod sundheden, arbejdspladserne og samfundet som helhed er af allerstørste betydning. Det kan ske ved kampagner ved de større grænseovergangssteder (især internationale lufthavne), mobile udstillinger, udstillinger på toldmuseer eller information til forbrugerne osv.

Måldato: Løbende.

3.3 Styrkelse af det internationale samarbejde

Foruden en optrapning af EU-kontrollen med importerede forfalskninger, som kun er og bliver et middel til at standse sendinger eller tage fat på individuelle kriminelle sektorer, er det også nødvendigt at gribe ind ved problemets rod for i det mindste at få standset eksporten af forfalskede varer, men om muligt også at få lukket produktionen. Det kræver internationalt samarbejde.

Mens TRIPS-minimumsnormerne for IPR-beskyttelse giver toldmyndighederne mulighed for at foretage kontrol af importen, har EU-toldmyndighedernes erfaringer vist, at der kræves mere.

For det første er et af de bedste midler til at standse varer, før de forlader producentlandene (og også til at forhindre, at der anvendes sikre regioner som EU, Japan eller USA til at maskere varernes virkelige oprindelse), at indføre omfattende eksport- og omladningskontrol.

For det andet er det også nødvendigt at sikre, at toldsamarbejdsaftaler (eller –protokoller i bredere internationale aftaler), der giver mulighed for et nært samarbejde med partneradministrationer og også giver et passende juridisk grundlag for bilaterale foranstaltninger, udnyttes fuldt ud og ligeledes kommer til at omfatte regioner, hvor der er en betydelig produktion. Undertegnelsen i april 2005 af toldsamarbejdsaftalen med Kina (ansvarlig for hovedparten af alle forfalskede varer beslaglagt af toldmyndighederne i EU) er særlig vigtig i den henseende.

Handlingspunkter

1. Styrkelse af WTO’s TRIPS-aftale

Det stigende antal beslaglæggelser af forfalskninger under toldomladninger har i nogen tid vist, at det er nødvendigt at overveje en styrkelse af artikel 51 i TRIPS-aftalen [13]. Den skulle gå ud på at udvide landenes nuværende forpligtelse til at foretage toldkontrol vedrørende forfalskning for importens vedkommende til også at omfatte kontrol i forbindelse med eksport, transit og omladning [14]. Det kunne også til sin tid overvejes at udvide anvendelsesområdet for artikel 51, så det kommer til at omfatte krænkelser af visse andre intellektuelle ejendomsrettigheder.

Måldato: Afhænger af WTO-forhandlinger.

2. Samarbejde med Verdenstoldorganisationen (WCO), Europol og Interpol

Mange af de erfaringer, Fællesskabet har gjort med hensyn til risikostyring og anvendelse af beslaglæggelsesstatistikker, kunne være af interesse globalt set. Et nært og aktivt samarbejde med de stærkest implicerede internationale håndhævelsesorganer såsom WCO, Europol og Interpol kunne bruges til både at konstatere internationale tendenser og at udbrede EU’s praktiske tilgang til en videre kreds. En større udbredelse af EU’s ekspertise inden for risikostyring på dette område ville være til særlig fordel for de berørte parter.

Måldato: 2005/2006.

3. Bilaterale arrangementer

Det er nødvendigt at dele de praktiske redskaber (vejledning i risikostyring, statistikker, tendensanalyse osv.), der er udviklet i EU, med EU’s handelspartnere for at få bugt med forfalskning på nøgleproblemområder. Toldsamarbejdsaftaler og partnerskabs- og samarbejdsaftaler med et gensidigt bistandselement giver et retsgrundlag for samarbejde og informationsudveksling.

Eksempler på et sådant samarbejde er bl.a. uddannelse, udveksling af embedsmænd og udveksling af ekspertise og information om de seneste tendenser.

Toldsamarbejdsaftaler bør planlægges eller er under forhandling med lande eller organisationer som Indien, Japan, medlemmerne af ASEAN [15], Mercosur og Pakistan.

Kommissionen vil desuden tilstræbe, at der i IPR-kapitlet i fremtidige bilaterale arrangementer medtages en forpligtelse for parterne til at anvende toldkontrol ikke alene for import, men også for eksport, transit og omladning af varer, der krænker visse intellektuelle ejendomsrettigheder.

Måldato: Løbende.

4. Specifikke foranstaltninger i forhold til Kina

Eksporten fra Kina tegner sig for hovedparten af alle EU-beslaglæggelser af forfalskede varer, og i betragtning af Kinas udviklingstakt vil tallet sandsynligvis hurtigt stige. Kina har også interesse af andre toldmæssige årsager (kendt som oprindelsesland for ecstasy-prækursorer til Europa, usikre levnedsmidler, fyrværkeriprodukter osv.). Kina har vedtaget en skrap toldlovgivning til bekæmpelse af forfalskning, og det bliver nødvendigt at samarbejde for at fremme den lovlige handel og samtidig standse den tiltagende handel med forfalskninger. Den nylige toldsamarbejdsaftale mellem Fællesskabet og Kina giver en juridisk ramme for et dybtgående samarbejde.

Ud over udveksling af embedsmænd og ekspertise ville et særligt informationssystem, hvorigennem EU og Kina kan udveksle information, der kan være med til at standse den ulovlige handel og produktion, være et vigtigt praktisk skridt til at mindske den internationale strøm af forfalskninger. Hvis denne tilgang viser sig at være en succes, kunne den også anvendes for andre nøglehandelspartnere.

Måldato: 2006.

5. Internationale partnere til større aktioner

Den nylige EU/USA-topmødeerklæring viser, at USA og EU klart har til hensigt at samarbejde om bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering. Det betyder i praksis, at der er brug for at fremme udveksling af toldekspertise og –information under den eksisterende toldsamarbejdsaftale mellem Fællesskabet og USA. Det ville også være ønskeligt at se, hvor EU kunne gå ind i et samarbejde med andre partnere.

Måldato: 2005/2006.

6. Udstationering af toldembedsmænd i de vigtigste kilderegioner

Forfalskningens omfang og nødvendigheden af at standse produktionen ved kilden gør udstationering af toldspecialister i forfalskningsbekæmpelse i nøgleregioner, såsom den asiatiske region, til en mere og mere omkostningseffektiv investering. En direkte told-til-told-grænseflade ville give øgede resultater baseret på fælles erfaring og forståelse. Kommissionen og medlemsstaterne bør undersøge dette punkt.

Måldato: 2006 og derefter.

4. KONKLUSION

Den voldsomme stigning i antallet af beslaglæggelser foretaget af toldmyndighederne i EU viser, at forfalskning er et farligt og voksende fænomen. En bekæmpelse af dette fænomen kræver politisk støtte og konkrete skridt for at beskytte EU og borgerne i EU mod uhæderlig handel og farlige produkter.

Med forøgelsen af den internationale handel, særlig fra den asiatiske region, hvor væksten i produktionen i Kina er specielt mærkbar, står EU over for en potentiel lavine af forfalskede varer af højere og højere kvalitet. Der er tale om en handel, hvor fortjenesten er usædvanlig høj og risikoen forholdsvis ringe, hvilket gør den særlig attraktiv for kriminelle organisationer og selv terrorister. Hvis EU ikke hurtigt kommer med et hensigtsmæssigt og stærkt udspil, kan det meget nemt blive for sent at bekæmpe denne alvorlige trussel mod arbejdspladser, sundhed og et sikkert samfund i EU effektivt.

En hurtig gennemførelse af den række anbefalinger, der fremlægges i afsnit 3 i denne meddelelse, ville i høj grad styrke den antiforfalskningskontrol, som toldmyndighederne i Fællesskabet foretager, og forbedre den samlede internationale indsats til bekæmpelse af denne globale trussel.

I betragtning af det påtrængende og voksende problem, vi står over for, fokuserer denne meddelelse på de hovedområder, hvor der straks må sættes ind. Der bør imidlertid også om nødvendigt træffes andre foranstaltninger (herunder formidling af information om toldforanstaltninger til alle, der ansøger om EF-varemærker, eventuel anvendelse af toldekspertise i forbindelse med stikprøvekontrol i EU, øget samarbejde med Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked – OHIM).

Den foreslåede handlingsplan er realistisk: med den nødvendige politiske støtte kan hovedparten af dens aktioner gennemføres inden for den nærmeste fremtid.

* * *

BILAG

Forfalskede varer beslaglagt af toldmyndighederne

– Fordeling efter antal registrerede sager og beslaglagte varer efter produkttype – EU 2004

– Udviklingen i antallet af beslaglagte varer 1998 – 2004

– Udviklingen i antallet af anmodninger om toldmyndighedernes indgriben (2000-2004)

– Procentvis andel af beslaglagte varer i 2003 efter kildeland

– Procentvis andel af toldsager efter kildeland i 2003

EU - 2004Fordeling efter antal registrerede sager og beslaglagte varer efter produkttype |

Produkttype | Antal sager registreret af toldmyndighederne | % | Antal beslaglagte varer | % | Sammenligning 2003-2004 af antallet af varer |

Levnedsmidler, alko. og andre drikkevarer | 52 | 0,5 | 4,5 millioner | 4 | + 196% |

Parfume og kosmetik | 214 | 1 | 1 million | 1 | - 22% |

Beklædningsgenstande og tilbehør dertil | 13 958 | 62 | 8 millioner | 8 | + 102% |

a) Sportstøj | 3 906 | 17 | 1 million | 1 | + 140% |

b) Andet (konfektion…) | 4 704 | 21 | 2 millioner | 2 | + 26% |

c) Tilbehør (tasker, solbriller…) | 5 348 | 24 | 5 millions | 5 | + 146% |

Elektrisk udstyr | 848 | 4 | 4 millioner | 4 | + 712% |

Computerudstyr (computere, skærme…) | 125 | 1 | 1 million | 1 | + 900% |

CD’er (audio, spil, software, dvd osv.) | 2 781 | 12,5 | 18 millioner | 18 | - 57% |

Ure og smykker | 2 230 | 10 | 0,5 million | 1 | - 20% |

Legetøj og spil | 516 | 2 | 18 millioner | 17 | + 46% |

Andre varer | 1 347 | 6 | 10 millioner | 6 | + 58% |

Cigaretter | 313 | 1 | 38 millioner | 40 | + 14% |

EU I ALT | 22 384 | 100 | 103 millioner | 100 | + 12% |

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

(...PICT...)

[1] Det anslås, at toldmyndighederne i EU årligt beslaglægger varer for mellem 1 og 2 mia. EUR.

[2] EUT L 196 af 2.8.2003.

[3] EUT L 328 af 30.10.2004.

[4] EUT L 195 af 2.6.2004.

[5] Se KOM(2005) 276, "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder" og "Forslag til Rådets rammeafgørelse om en styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder".

[6] EUT C 129 af 26.5.2005, s. 3.

[7] Fuldstændige oplysninger på Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunions websted.

[8] Visse aktioner kan finansieres under Told 2007-programmet.

[9] Forordning (EF) nr. 648/2005, EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13.

[10] Finansieret under Told 2007-programmet.

[11] Finansieret under Told 2007-programmet.

[12] Denne procedure indgår som led i fællesskabsbestemmelserne og giver toldmyndighederne beføjelser og information til at standse formodede forfalskninger.

[13] TRIPS-aftalens artikel 51 lyder således: "Suspension af frigivelsen fra toldmyndighedernes side" Medlemmerne skal i overensstemmelse med bestemmelserne nedenfor vedtage procedurer, der gør det muligt for en rettighedsindehaver, der har gyldige grunde til at have en mistanke om, at der kan finde import af varemærkeforfalskede eller piratkopierede ophavsretsbeskyttede varer sted, at indgive en skriftlig ansøgning til de kompetente administrative eller retlige myndigheder om, at toldmyndighederne suspenderer sådanne varers overgang til fri omsætning. Medlemmerne kan gøre det muligt at indgive en sådan ansøgning vedrørende varer, der omfatter andre krænkelser af de intellektuelle ejendomsrettigheder, forudsat at kravene i dette afsnit er opfyldt. Medlemmerne kan også fastsætte tilsvarende procedurer vedrørende toldmyndighedernes suspension af frigivelsen af varer, der betegner en krænkelse, og som er bestemt til eksport fra deres område.

[14] Kommissionen har allerede forelagt dette spørgsmål for TRIPS-Rådet i juni 2005, da den fremlagde en meddelelse om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvori det i kapitlet om de forventede resultater hed, at "et af de spørgsmål, som TRIPS-Rådet burde være særlig opmærksom på, er … toldforanstaltningerne og muligheden for at anvende dem i forbindelse med eksport og transit" (punkt 26 i Kommissionens meddelelse IP/C/W/448).

[15] Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien.

--------------------------------------------------